Skrivelse med orientering om spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsens nedsættelse af handicapråd (Til samtlige kommuner m.fl.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skrivelse med orientering om
spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsens nedsættelse af handicapråd
(Til samtlige kommuner m.fl.)
Baggrund
Der er over for Socialministeriet stillet spørgsmål i
forbindelse med kommunalbestyrelsernes nedsættelse af handicapråd.
Ministeriet
påregner, at en revideret vejledning om retssikkerhed og administration på
det
sociale område, der bl.a. omfatter en beskrivelse af reglerne om handicapråd
vil kunne foreligge til efteråret. Ministeriet vil på den baggrund
forudgående
orientere om ministeriets opfattelse af de enkelte problemstillinger.
Orienteringens indhold
Der redegøres for ministeriets opfattelse af problemstillinger
vedrørende:
–
Diæter til medlemmer
af handicapråd
–
Persongruppen, der kan
repræsentere kommunalbestyrelsen
–
Persongruppen, der kan
repræsentere brugerne
–
Stedfortrædere
–
Hvilke emner skal
handicaprådet høres om
Læs alt
–
Åbne eller lukkede
møder
–
Tavshedspligt
Diæter til medlemmer af handicapråd
Ministeriet har modtaget spørgsmål om udbetaling af diæter. Der
har i den forbindelse været usikkerhed om, hvorvidt der kan eller skal ydes
diæter.
Ministeriet skal dertil bemærke, at
1. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen skal yde diæter m.v.,
og at kommunalbestyrelsen således ikke kan fravælge dette og
2. Der med henvisningen til § 16 a i lov om kommunernes styrelse
sigtes til at udmålingen af diæter m.v. skal ske efter principperne i denne
bestemmelse. Se Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 79 af 9/7
2002 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.
Persongruppen, der kan repræsentere
kommunalbestyrelsen
Ministeriet har modtaget spørgsmål, om hvem der kan repræsentere
kommunalbestyrelsen, herunder om andre politikere end medlemmer af
kommunalbestyrelsen kan repræsentere kommunalbestyrelsen.
Ministeriet skal hertil bemærke, at
1. Kommunalbestyrelsen alene kan udpege et antal medlemmer, der
repræsenterer de kommunale myndigheder. Heraf skal et antal være medlemmer af
kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer kan være ansatte i kommunen eller i
selvejende institutioner, som udfører opgaver efter aftale med kommunen. En
suppleant til et kommunalbestyrelsesmedlem vil således fx ikke kunne være
medlem.
Persongruppen, der kan repræsentere brugerne
Ministeriet har modtaget spørgsmål, om hvem der kan repræsentere
brugerne i handicaprådet, herunder om hjemstedet for den lokale eller
regionale
afdeling af handicaporganisationen er af betydning.
Ministeriet skal hertil bemærke, at
1. Et medlem, der repræsenterer handicaporganisationerne eller
handicapgrupperinger, skal have bopæl i kommunen. Fraflytter et sådant medlem
kommunen, indtræder stedfortræderen i handicaprådet, og der skal udpeges en
ny
personlig stedfortræder. Der er ikke fastsat bestemmelser om, at placeringen
af
hjemstedet for handicaporganisationen skal være i kommunen eller den berørte
region, og en kommunalbestyrelse kan derfor ikke afvise et medlem med en
sådan
begrundelse.
2. Medlemmerne i handicaprådet deltager som udgangspunkt i hele
valgperioden på 4 år. Der er dog visse muligheder for at ændre indstilling i
løbet af perioden, således at et andet medlem indstilles og udpeges. Ændring
kan være aktuel, hvis det oprindelige grundlag for udpegning af medlemmet er
bortfaldet. Årsager hertil kan være, at et medlem udpeget af
handicapgrupperingerne
fraflytter kommunen, jf. ovenfor, at et medlem ønsker at udtræde af
handicaprådet, idet det bemærkes, at medlemskab ikke er offentligt ombud, at
den lokale sammensætning af organisationer under DSI ændres, fordi en
væsentlig
organisation udtræder af eller bliver optaget i DSI, eller at et medlem af
handicaprådet udtræder af den gruppering, der har indstillet ham eller hende.
Utilfredshed med et medlems optræden i handicaprådet er i sig selv ikke
grundlag for en ændring.
3. Der særligt om grupperinger uden for DSI gælder, at der ikke
stilles krav til en særlig fast organisationsform. Medlemmer, der ikke
repræsenterer kommunalbestyrelsen, skal repræsentere væsentlige
handicaporganisationer eller handicapgrupperinger. Der er såvel et
væsentlighedskriterium
som et handicapkriterium som en organisatorisk eller grupperingskriterium,
der
alle tre skal være opfyldt. Der er fx ikke adgang til at indstille eller
udpege
et medlem, der repræsenterer f.eks. de hjemløse i kommunen.
Stedfortrædere
Ministeriet har modtaget spørgsmål, om hvorvidt den personlige
stedfortræder, der skal udpeges for hvert medlem af rådet, tillige kan være
personlig stedfortræder for et andet medlem.
Ministeriet skal hertil bemærke, at
1. Der er ikke fastsat bindende bestemmelser, der udelukker, at
en person, der er udpeget som personlig stedfortræder for et medlem af
handicaprådet, tillige kan være personlig stedfortræder for et andet medlem.
Når der er tale om repræsentanter for handicaporganisationer, er det
ministeriets opfattelse, at der i videst mulig udstrækning bør være tale om,
at
en person alene kan være personlig stedfortræder for ét medlem. Er det ikke
muligt at få udpeget et tilstrækkeligt antal personlige stedfortrædere, kan
denne person dog tillige være personlig stedfortræder for et andet medlem.
Hvilke emner skal handicaprådet høres om
Ministeriet har modtaget spørgsmål om, hvilke emner
handicaprådet skal høres om. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der tager
stilling til kriteriet om, hvorvidt et emne er omfattet af høringspligten.
Kommunalbestyrelsen skal
høre handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med
handicap. Handicaprådet skal således have indflydelse på kommunens
handicappolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål af overordnet karakter
som på forhold, der har betydning for de handicappedes hverdag.
Beslutningen om, hvorvidt, hvornår og hvor ofte et forslag i
givet fald skal forelægges for handicaprådet, vil bero på en konkret
vurdering
i det enkelte tilfælde og kan bl.a. afhænge af, i hvilket omfang
kommunalbestyrelsen allerede er bekendt med handicaprådets synspunkter om det
pågældende spørgsmål.
Kommunalbestyrelsen må afgøre om et konkret spørgsmål har
indflydelse på de handicappedes hverdag. Socialministeriet har således afvist
at tage stilling til et konkret forelagt tilfælde, om det har betydning for
de
handicappedes hverdag, om kommunalbestyrelsen vælger at skabe frit
leverandørvalg på ydelseskategorien madservice ved godkendelses- eller
udbudsmodellen.
Åbne eller lukkede møder
Ministeriet har modtaget spørgsmål om, hvorvidt et møde i et
handicapråd kan eller bør være åbent.
Ministeriet skal hertil bemærke, at
1. Der er ikke i retssikkerhedsbekendtgørelsen fastsat regler om
spørgsmålet. Da der således ikke er fastsat regler om åbne møder, er
udgangspunktet herefter, at møder i et handicapråd i lighed med møder i
selvstændige forvaltningsenheder skal være lukkede møder. Det fører til, at
ikke andre end handicaprådets medlemmer (eventuelt suppleret med en
sekretariatsfunktion) kan deltage i møderne. Personlige stedfortrædere kan
ikke
deltage samtidig med medlemmet, og der er ikke adgang for ”faste
observatører”.
Der henvises mere generelt til omtalen af mødeoffentlighed i Folketingets
Ombudsmands årsberetning for 2000 (F.O.B.2000.552).
Der er intet til hinder for, at et
handicapråd orienterer om dets arbejde og forslag fx i form af særlige
informationsmøder, hvori en eller flere af rådets medlemmer deltager, og som
er
åbne for offentligheden.
Tavshedspligt
Ministeriet har modtaget spørgsmål om, hvorvidt de kommunale
handicapråd er omfattet af tavshedspligt.
Ministeriets skal hertil bemærkes, at
1. Det kommunale handicapråd er omfattet af reglerne om
tavshedspligt i offentlig tjeneste eller hverv, da rådene er oprettet ved
lov.
Der er nærmere vejledning om tavshedspligtens indhold i
vejledning af 24. februar 2004 om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Da handicaprådet ikke kan behandle spørgsmål om
enkeltpersoners
forhold, antages handicaprådet alene i begrænset omfang at ville behandle
oplysninger, der er undergivet tavshedspligt.
Socialministeriet, den 31. maj 2006
Karin Munk-Petersen
Lignende dokumenter
- Sagerne drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte kommuner, skal afholde de udgifter, som er forbundet med anbringelsen af to brødre på institution i Danmark. Hvis det er tilfældet, handler sagerne tillige blandt andet om, hvorvidt den sagsøgende kommune, kan kræve alle sine udgifter dækket af de sagsøgte kommuner og om, hvorvidt dele af den sagsøgende kommunes krav er forældet eller bortfaldet ved retsfortabende passivitet Domsdatabasen · 24. marts 2023
- Rådets forordning (EF) nr. 1290/97 af 27. juni 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 EU-lovgivning · 27. juni 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/1246 af 23. november 2018 om påstået statsstøtte SA.35905 (2016/C) (ex 2015/NN) (ex 2012/CP) — Belgien — Koncessionshavere, der er aktive i Antwerpen havn (meddelt under nummer C(2018) 7690) (Kun den nederlandske og den franske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 23. november 2018
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2016/2393 af 4. juli 2016 om statsstøtte SA.33754 (2013/C) (ex 2013/NN) gennemført af Spanien med hensyn til Real Madrid CF (meddelt under nummer C(2016) 4080) (Kun den spanske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 4. juli 2016
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt en kommune efter boligstøttelovens § 15, 2. pkt., kan nægte at yde boligstøtte på grund af omgåelse i en situation, hvor ejeren af fast ejendom har videresolgt ejendommen til sine børn og bliver boende som lejer Domsdatabasen · 17. februar 2009
- Regelgrundlaget vedr. børnetilskud og andre familieydelser Retsinformation · 19. februar 2019