Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Ikke gældende siden 26. oktober 2009 LBK nr 189 af 27/02/2007LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet9. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 4.271 afgørelser

Huslejenævnene 4.058, Domsdatabasen 74, Landsskatteretten 61, Retsinformation 56, Klagenævn (Nævnenes Hus) 20, Det finansielle ankenævn 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af

boligforholdene

Hermed bekendtgøres lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 2. maj 2006, med de

ændringer, der følger af lov nr. 542 af 24. juni 2005 (§ 37), lov nr.

575

af 24. juni 2005 (§ 5) og lov nr. 1584 af 20. december 2006 (§ 8).

Lov nr. 516 af 7. juni 2006 (§ 6) er ikke indarbejdet i denne

lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne ikke er

fastsat på tidspunktet for udsendelsen af denne lovbekendtgørelse, jf. lovens

§ 13, stk. 1.

Kapitel I

Lovens gyldighedsområde

§ 1.

Reglerne

i lovens kap. II-V om huslejeregulering m. v. gælder i kommuner, hvor de

hidtidige regler om huslejeregulering gjaldt ved udgangen af 1979, og

kommunens

registerfolketal pr. 1. april 1979 oversteg 20.000 indbyggere.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne ikke skal gælde i kommunen.

Stk. 2.

I kommuner, hvor

reglerne ikke gælder, kan kommunalbestyrelsen under hensyn til

boligforholdene

bestemme, at reglerne skal gælde.

§ 2.

Reglerne

i lovens kap. VII om benyttelse af boliger gælder i de kommuner, hvor

reglerne

i kap. II-V er gældende. Reglerne i §§ 52 a-c gælder dog kun, hvor

Læs alt

kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at de skal gælde.

Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for beslutningen. Endvidere

gælder §§ 52 a-c- kun i de tilfælde, hvor en udlejer skriftligt har

meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme.

Kommunalbestyrelsen skal lade udlejerens meddelelse tinglyse på ejendommen.

Udlejeren kan med 6 måneders varsel meddele kommunalbestyrelsen, at reglerne

ikke længere skal gælde i udlejerens ejendomme.

Stk. 2.

I kommuner, hvor

bestemmelserne i kap. II-V ikke finder anvendelse, kan kommunalbestyrelsen

under hensyn til boligforholdene i kommunen træffe bestemmelse om, at enkelte

eller samtlige regler i kap. VII skal gælde. §§ 52 a-c kan dog kun

sættes

i kraft samlet. Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for

beslutningen. Udlejerens meddelelse efter § 2, stk. 1, 4. og 6. pkt.,

kan

alene gives for §§ 52 a-c samlet. Beslutning herom kan træffes for højst

4

år ad gangen.

Stk. 3 .

Såfremt

reglerne i kap. II-V ophører at gælde i en kommune, ophører bestemmelserne i

kap. VII at gælde efter 1 års forløb, medmindre kommunalbestyrelsen har

truffet

bestemmelse efter stk. 2.

§ 3.

De

beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter §§ 1 og 2, skal

bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i

kommunen. Er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning

fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort.

Kapitel II

Huslejeregulering for beboelseslejligheder

§ 4.

Reglerne i kapitel II-IV gælder for lejeforhold, der omfattes af lov om leje,

når det lejede helt eller delvis anvendes til beboelse, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

Reglerne i

kapitel II-VI, VIII og VIII A gælder ikke for lejeforhold i ejendomme, som

ved

lejemålets indgåelse ejes af

1)

en almen

boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.,

2)

en selvejende

institution, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om boliger for

ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april

1996, den tidligere lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1.

august 1996, eller lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v., eller

3)

en kommune eller en

region, når boligerne er almene ældreboliger.

Stk. 3.

Reglerne i

kapitel II-IV A gælder ikke for lejeforhold i ejendomme, hvor mere end 80

pct.

af ejendommens bruttoetageareal den 1. januar 1980 anvendtes til andet end

beboelse.

Stk. 4.

Reglerne i

kapitel II-IV, bortset fra §§ 21 og 22, gælder ikke for lejeforhold om

enkeltværelser til beboelse, når værelserne er en del af udlejers

beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejer

bebor.

Stk. 5.

Reglerne i

kapitel II-IV, bortset fra §§ 4 a, 15, stk. 3, 17, 21, 22, stk. 1, 1.

pkt., og stk. 3, og 27 b, gælder ikke for lejeforhold i ejendomme, som den 1.

januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder. For de i 1. pkt.

nævnte ejendomme gælder §§ 23, 24, 25 og 26, såfremt ejendommen på

tidspunktet for varslingen omfatter 4 eller flere beboelseslejligheder. 2.

pkt.

gælder dog ikke, hvis ejendommen er beliggende i landzone og ejendommen

samtidig er en landbrugs- eller skovbrugsejendom.

Stk. 6.

Reglerne i

kapitel II-VI gælder ikke for ustøttede private plejeboliger, jf. § 1,

stk. 5, i lov om leje.

§ 4 a.

Flere ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes af

samme udlejer, anses i denne lov som een ejendom.

Stk. 2.

Er flere

ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet

bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for

driftsfællesskab,

anses disse ligeledes i denne lov som een ejendom. Det samme gælder, hvor

flere

ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.

§ 5.

Ved

lejeaftalens indgåelse må lejen ikke fastsættes til et beløb, som overstiger

det beløb, der kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 8,

og afkastningen af ejendommens værdi, jf. § 9. For lejemål, som er

forbedret, kan der til lejen efter 1. pkt. lægges en beregnet

forbedringsforhøjelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ved lejeaftalens

indgåelse må lejen for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke

fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi efter

§ 47, stk. 2, i lov om leje, jf. dog stk. 3 og § 73, stk. 3, i lov

om

leje. Ved lejemål, som er forbedret gennemgribende, forstås lejemål, hvor

forbedringer efter principperne i § 58 i lov om leje væsentligt har

forøget det lejedes værdi, og hvor forbedringsudgiften enten overstiger 1.600

kr. pr. m² eller et samlet beløb på 183.000 kr. Forbedringerne skal være

gennemført inden for en periode på 2 år og må ikke være omfattet af lov om

sanering, lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og udvikling af byer og

boligforbedring, lov om byfornyelse eller lov om privat byfornyelse. Beløbene

i

2. pkt. er fastsat i 2000-niveau og reguleres én gang årligt efter

udviklingen

i Danmarks Statistiks nettopris-indeks i en 12-måneders-periode sluttende i

juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbene afrundes

til

nærmeste hele kronebeløb. Ved genudlejning er det de beløb, som var gældende

ved forbedringernes gennemførelse, der finder anvendelse.

Stk. 3.

Vil udlejeren

indgå en lejeaftale i henhold til stk. 2, og er det den første udlejning af

det

pågældende lejemål efter stk. 2, skal udlejeren, når lejeforholdet er opsagt

eller ophævet, og inden en ny lejeaftale indgås, orientere

beboerrepræsentanterne eller lejerne om dette samt om indholdet af denne

bestemmelse. I modsat fald er vilkåret om lejefastsættelse efter stk. 2

ugyldigt. Beboerrepræsentanterne eller lejeren kan da inden 14 dage efter, at

orienteringen er givet, indbringe en sag om manglende vedligeholdelse for

huslejenævnet, jf. § 22, stk. 1. Beboerrepræsentanterne eller lejeren

skal

angive vedligeholdelsesmanglerne, der alene kan vedrøre mangler uden for de

enkelte

lejemål. Afgiver huslejenævnet påbud om udbedring af vedligeholdelsesmangler,

jf. § 22, stk. 3, kan der ikke indgås lejeaftale efter stk. 2, før de

konstaterede vedligeholdelsesmangler er udbedret.

Stk. 4.

Ved tvister om

lejefastsættelse efter stk. 2 skal udlejeren fremlægge dokumentation for

forbedringsudgiften og for, at forbedringerne er gennemført inden for en

periode på 2 år. Kan sådan dokumentation ikke fremlægges, kan stk. 2 alene

finde anvendelse, såfremt det utvivlsomt må anses godtgjort, at forbedringer

er

udført i tilstrækkeligt omfang og inden for en periode på 2 år. Ved

indbringelse for boligretten påhviler det udlejeren at godtgøre, at den

aftalte

leje ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi.

Stk. 5.

Det påhviler

udlejeren at opretholde den gennemgribende forbedring af lejemålet. Såfremt

der

opstår tvist herom, kan lejeren indbringe spørgsmålet for huslejenævnet, dog

tidligst 5 år efter, at en sådan sag senest har være forelagt huslejenævnet

af

denne lejer. Anses udlejeren ikke at have opfyldt sin pligt til at opretholde

den gennemgribende forbedring, skal lejen for fremtiden beregnes efter stk.

1.

Stk. 6.

Ved

sammenligningen, jf. § 47, stk. 2, i lov om leje ses bort fra lejemål

omfattet af § 15 a i denne lov, § 62 b i lov om leje og lov om

privat

byfornyelse samt kapitel 5 i lov om byfornyelse. Ligeledes ses bort fra

lejemål

i ejendomme, der er omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse og

boligforbedring, hvortil der efter samme lovs § 67, stk. 2, er meddelt

bindende tilsagn efter udgangen af 1994, medmindre lejemålet er beliggende i

en

ejendom, der er omfattet af en beslutning, hvor by- og boligministeren har

tilladt, at bestemmelserne om lejefastsættelse i kapitel VII i lov om

byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august

1993, fortsat finder anvendelse efter udgangen af 1994. Der ses tillige bort

fra lejemål i ejendomme, som er omfattet af en beslutning efter lov om

byfornyelse.

Stk. 7.

Ved vurderingen

af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra

1)

lejeforhøjelse til

afsætning efter § 18 b og forbedringer, der er gennemført for beløb, der

er afsat efter denne bestemmelse,

2)

lejeforhøjelse efter

§ 27, stk. 2, og efter § 62 b i lov om leje og forbedringer efter

§ 46 a, stk. 3, og § 62 b i lov om leje,

3)

lejeforhøjelse og

forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter § 60 i lov om

byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august

1993,

4)

lejeforhøjelse og

forbedringer efter § 60, stk. 3-6, i lov om byfornyelse og

boligforbedring,

5)

lejeforhøjelse og

forbedringer efter lov om byfornyelse,

6)

lejeforhøjelse uden

fradrag af tilskud og forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige

følgearbejder efter lov om privat byfornyelse.

Ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil

der er ydet støtte efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og

boligforbedring, finder reglen i nr. 3 dog ikke anvendelse.

Stk. 8.

Ved lejeaftalens

indgåelse kan der ikke aftales en leje eller lejevilkår, der efter en samlet

bedømmelse er mere byrdefulde for lejeren end de vilkår, der gælder for andre

lejere i ejendommen.

Stk. 9.

Reglen i stk. 8

er dog ikke til hinder for, at der i lejemål, som er forbedret, uden at der

samtidig er gennemført en til forbedringen svarende lejeforhøjelse, ved

genudlejning kan aftales en leje efter reglerne i stk. 1-7.

§ 6.

Udlejer kan ved lejemålets indgåelse som depositium kræve et beløb svarende

til

indtil 3 måneders leje. Beløbet henstår til sikkerhed for lejerens

forpligtelser ved fraflytning. Udlejer kan ved lejemålets indgåelse desuden

kræve lejen forudbetalt for et tidsrum op til 3 måneder. Ved forudbetalt leje

forstås i denne forbindelse det beløb, der umiddelbart inden de aftalte

betalingsterminer henstår som indbetalt hos udlejeren.

Stk. 2.

Huslejenævnet

kan tillade, at stk. 1 fraviges, såfremt der stilles behørig sikkerhed for

lejerens tilbagebetalingskrav, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om leje.

§ 7.

Hvis lejen ikke kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf.

§ 8,

og afkastningen af ejendommens værdi, jf. § 9, kan udlejeren forlange

lejeforhøjelse til udligning af forskellen.

Stk. 2.

Lejeforhøjelse

kan ikke kræves, hvis lejen efter lejeforhøjelsen vil overstige det lejedes

værdi efter § 47, stk. 2, i lov om leje. Ved vurderingen af lejen og det

lejedes værdi finder § 5, stk. 7, tilsvarende anvendelse. 1. pkt. gælder

ikke for ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter

§ 2,

stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, og ejendomme taget i

brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere omfattet

af

lov om realrenteafgift, såfremt beregning af afkastning sker efter § 9,

stk. 4.

Stk. 3.

Lejeforhøjelse

efter stk. 1 har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den

1.

i den måned, der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse.

Stk. 4.

Vil et krav om

lejeforhøjelse efter stk. 1 eller efter § 50 i lov om leje, hvor

afkastet

er beregnet efter § 9, stk. 2, medføre en lejeforhøjelse, der sammen med

lejeforhøjelser, jf. stk. 1-3, inden for de sidste 3 år overstiger 75

kr.

pr. m2

bruttoetageareal, skal udlejeren senest samtidig med

varslingen underrette lejeren om, at denne kan forlange at få tilbudt en

anden

passende bolig. § 26, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. Det i 1.

pkt. nævnte beløb er opgjort i 2004-niveau og reguleres en gang årligt efter

udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode

sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 5.

Har udlejeren

helt eller delvis undladt at give de i § 4, stk. 5, i lov om leje

omtalte

oplysninger i forbindelse med indgåelsen af en lejeaftale, kan den gældende

leje alene forhøjes på grundlag af stigninger i ejendommens driftsudgifter

siden lejeaftalens indgåelse. Er lejeforhøjelse opkrævet for et beløb, der

ligger ud over det i 1. pkt. tilladte, kan lejeren kræve det for meget

betalte

tilbagebetalt. § 17 finder tilsvarende anvendelse.

§ 8.

De

nødvendige driftsudgifter omfatter udgifter til skatter, afgifter,

renholdelse,

administration og forsikring i det omfang, det er rimeligt under hensyn til

ejendommens og det lejedes karakter. De nødvendige driftsudgifter omfatter

endvidere de beløb, der afsættes til vedligeholdelse m.v. efter § 22 i

lov

om leje og §§ 18 og 18 b i denne lov.

Stk. 2.

Udgifter til

projektmateriale og konsulentbistand som omfattet af § 51, stk. 3 og 4,

i

lov om leje optages ikke på budgettet.

Stk. 3.

Beboerrepræsentanterne

kan indhente tilbud på renholdelse, forsikringer og udfærdigelse af varme- og

vandregnskaber og forelægge disse for udlejeren. Såfremt udlejeren afviser at

antage et forelagt tilbud efter 1. pkt., kan beboerrepræsentanterne indbringe

sagen for huslejenævnet, der kan pålægge udlejeren at antage et af

beboerrepræsentanterne indhentet tilbud, såfremt huslejenævnet vurderer, at

tilbudet med hensyn til pris og kvalitet er bedre end det af udlejeren

antagne.

Stk. 4.

Stk. 3 gælder

ikke for ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder.

Stk. 5.

I fredede

ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold

til

lovgivningen om bygningsfredning, kan et beløb svarende til den ejendomsskat,

der til enhver tid kunne have været opkrævet, optages som driftsudgift,

uanset

om ejendommen er fritaget for ejendomsbeskatning.

§ 9.

Til

afkastning af ejendommens værdi afsættes på budgettet et beløb, der ikke må

overstige 7 pct. af den ejendomsværdi, der er fastsat pr. 1. april 1973 ved

15.

almindelige vurdering af landets faste ejendomme.

Stk. 2.

I stedet for en

afkastning efter reglen i stk. 1 kan udlejeren i ejendomme, der tages i brug

efter 1963, som afkastning beregne et beløb, der ikke må overstige rimelige

ydelser på sædvanlige langfristede prioritetslån, der er optaget til

finansiering af ejendommens opførelse, med tillæg af en passende forrentning

af

den resterende del af den rimelige anskaffelsessum med fradrag af

lejerindskud.

Som passende forrentning anses:

Ibrugtagelsesår

Pct.

1964

8

1965-69

10

1970-73

12

efter 1973

14

Stk. 3.

I stedet for

afkastning efter stk. 1 og 2 kan udlejeren for ejendomme finansieret med

indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede

realkreditlån som afkastning beregne den rente, udlejeren løbende betaler på

indekslån optaget til finansiering af ejendommens opførelse med tillæg af 4

pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan endvidere beregne en

forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum efter fradrag af

lejerindskud. Det beløb, der er beregnet efter 2. pkt., reguleres med samme

procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet reguleres.

Stk. 4.

For ejendomme

taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere

omfattet af lov om realrenteafgift, kan beregnes samme beløb i afkastning som

beregnet efter stk. 3 for en tilsvarende ejendom finansieret med størst

muligt

indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede

realkreditlån.

Stk. 5.

Er der i

perioden 1. januar 1964 -1. april 1973 gennemført lejeforhøjelser for

forbedringer, kan afkastningen beregnes med indtil 7 pct. af ejendomsværdien

ved den seneste almindelige vurdering forud for forbedringens gennemførelse

med

tillæg af en afkastning af den rimelige forbedringsudgift, beregnet efter

reglerne i stk. 2, således at tidspunktet for forbedringens ibrugtagelse er

afgørende for forrentningsprocentens størrelse.

Stk. 6.

Såfremt

ejendommen er opdelt i ejerlejligheder efter 15. alm. vurdering, beregnes

afkastningen på grundlag af en forholdsmæssig andel af ejendomsværdien ved

15.

alm. vurdering.

Stk. 7.

Til det

beregnede afkast kan udlejeren for 1995 og fremover lægge et beløb svarende

til

1/3 af det beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. m²

bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer, jf.

§ 8, ved udgangen af 1994. Beløbet reguleres en gang årligt med 2 pct.

tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.

i

stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 10.

Lejeforhøjelsen fordeles på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Har

lejligheder samme indbyrdes brugsværdi, skal lejeforhøjelsen forlods pålægges

lejligheder, hvis leje er lavest. De beløb, der afsættes til vedligeholdelse

efter §§ 18 og 18 b i denne lov samt § 22 i lov om leje, fordeles

dog

efter lejlighedernes bruttoetageareal. For ejendomme med lejligheder, hvor

afsætning sker med forskellige beløb pr. m² bruttoetageareal, sker

fordelingen

efter de enkelte lejligheders faktiske beløb pr. m² bruttoetageareal.

Stk. 2.

Ved bedømmelsen

af lejlighedernes indbyrdes brugsværdi ses bort fra forbedringer, som er

bekostet af lejeren.

Stk. 3.

Er lejen for en

lejlighed forhøjet på grundlag af forbedring eller øget brugsværdi, der ikke

modsvares af udgifter på budgettet, og er forhøjelsen sket efter den

ejendomsvurdering, hvoraf afkastningsprocenten beregnes, ses der ved

budgetteringen og ved bedømmelsen af lejlighedernes indbyrdes brugsværdi bort

fra denne lejeforhøjelse.

§ 11.

For

husrum, der benyttes af udlejeren, eller som er udlejet uden at være omfattet

af reglerne i dette kapitel, samt for de i stk. 3 omhandlede enkeltværelser,

skal der på budgettet optages en lejeværdi, der svarer til de pågældende

husrums andel af ejendommens nødvendige driftsudgifter og afkastning.

Fordelingen sker efter bruttoetageareal.

Stk. 2.

For ejendomme,

hvor der for beboelseslejligheder til vedligeholdelse efter §§ 18 og 18

b

i denne lov samt § 22 i lov om leje afsættes forskellige beløb pr. m²

bruttoetageareal for de enkelte beboelseslejligheder, sker fordelingen af

afsætningsbeløbene efter disse lejligheders faktiske beløb pr. m²

bruttoetageareal.

Stk. 3.

Lejen for

enkeltværelser til beboelse, som er omfattet af dette kapitel, jf. § 4,

stk. 4, fastsættes efter bruttoetagearealet som en forholdsmæssig andel af

den

lejeværdi, der er optaget på lejebudgettet for de i stk. 1, 1. pkt.,

omhandlede

lejemål.

§ 12.

I

ejendomme uden beboerrepræsentation skal krav om lejeforhøjelse efter

§ 7

fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet

skal

være skriftligt. Det skal indeholde oplysning om lejeforhøjelsens størrelse

og

dens beregning. Det skal endvidere være ledsaget af et specificeret regnskab

for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 20, for tiden fra det

senest

udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før

varslingstidspunktet, samt af den senest udsendte meddelelse fra Grundejernes

Investeringsfond om saldoen på kontoen efter § 18 b. Kravet skal

indeholde

oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 2. Indeholder

kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2.

Har mindst 1/4

af de lejere, hvis leje ønskes forhøjet, senest 6 uger efter at kravet om

lejeforhøjelse er kommet frem, skriftligt fremsat indsigelse mod

lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden yderligere 6 uger forelægge sagen for

huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.

§ 13.

I

ejendomme med beboerrepræsentation skal krav om lejeforhøjelse efter § 7

fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet

skal

være skriftligt. Det skal indeholde en angivelse af lejeforhøjelsens

størrelse

og dens beregning. Kravet skal tillige indeholde oplysning om, at det budget,

der begrunder lejeforhøjelsen, er forelagt for beboerrepræsentanterne, samt

om

deres eventuelle udtalelser. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det

ugyldigt.

Stk. 2.

Inden varslingen

af lejeforhøjelsen skal udlejer tilsende beboerrepræsentanterne huslejebudget

og regnskab over de udgifter, der indgår i den omkostningsbestemte leje for

ejendommen, samt opgørelser for alle ejendommens vedligeholdelseskonti.

Beboerrepræsentanterne kan forlange kopi af bilag samt eventuel dokumentation

udleveret. Ligeledes skal udlejeren før varslingen med en rimelig frist

indkalde beboerrepræsentanterne til et budgetmøde med henblik på orientering

om

og drøftelse af budgettet.

Stk. 3.

Senest samtidig

med varslingen af lejeforhøjelsen over for lejerne skal

beboerrepræsentanterne

have tilsendt en genpart af varslingsskrivelsen med en redegørelse for

budgetteringen, der indeholder en specifikation af budgettets poster i

fornødent omfang. Beboerrepræsentanterne skal endvidere have et specificeret

regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 20, for tiden fra

det senest udsendte regnskab til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før

varslingstidspunktet, samt den senest udsendte meddelelse fra Grundejernes

Investeringsfond om saldoen på kontoen efter § 18 b.

Beboerrepræsentanterne kan inden 3 uger efter modtagelsen af udlejerens

oplysninger efter 1. og 2. pkt. fremsætte skriftligt krav om, at udlejeren

inden yderligere 3 uger til beboerrepræsentationen overleverer en skriftlig

redegørelse om nærmere angivne supplerende oplysninger tillige med sådan

dokumentation, som beboerrepræsentanterne har udbedt sig vedrørende budgettet

og vedligeholdelsesregnskabet. Beboerrepræsentanterne skal endvidere have

oplysning om deres adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 4. Modtager

beboerrepræsentanterne ikke disse oplysninger, er kravet om lejeforhøjelse

ugyldigt.

Stk. 4.

Såfremt

beboerrepræsentanterne senest 6 uger efter, at udlejerens henvendelse eller

yderligere oplysninger efter stk. 3 er kommet frem, skriftligt har meddelt,

at

de ikke kan tiltræde lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden yderligere 6 uger

forelægge sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om

lejeforhøjelse.

Stk. 5.

Såfremt

udlejeren ikke rettidigt har modtaget meddelelse fra beboerrepræsentanterne

som

nævnt i stk. 4 eller beboerrepræsentanterne har tiltrådt lejeforhøjelsen, kan

udlejeren oppebære den varslede lejeforhøjelse, når han har meddelt lejerne

dette med tilkendegivelse af, at den enkelte lejer kan indbringe spørgsmålet

om

lejeforhøjelsens rimelighed for nævnet efter § 15.

Stk. 6.

Meddelelse efter

stk. 5 kan gives i varslingsskrivelsen efter stk. 1, såfremt den udsendes

efter, at beboerrepræsentanterne har svaret, eller deres svarfrist er

udløbet.

§ 13 a.

Krav om lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes afsætning af de i §§ 18

og

18 b i denne lov og de i § 22 i lov om leje nævnte afsætningsbeløb, kan

uanset bestemmelserne i §§ 12 og 13 gennemføres alene ved udlejerens

skriftlige meddelelse herom til lejerne.

§ 13 b.

Socialministeren fastsætter efter forhandling med landsomfattende

sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger

nærmere

regler om udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for varsling af

lejeforhøjelse efter §§ 12 og 13.

§ 14.

Indbringes krav om lejeforhøjelse efter § 12, stk. 2, eller efter

§ 13, stk. 4, for huslejenævnet, kan nævnet tilsidesætte kravet helt

eller

delvis, dersom betingelserne for forhøjelsens gennemførelse ikke er til

stede.

Stk. 2.

Nævnet kan dog,

såfremt det konstateres, at kravet om lejeforhøjelse på grund af formelle

mangler af mindre betydning er ugyldigt, jf. § 12, stk. 1, og § 13,

stk. 1 og 3, i stedet for at tilsidesætte kravet på dette grundlag fastsætte

en

frist for udlejer til at berigtige de konstaterede formelle mangler.

Berigtiges

manglerne inden den angivne frist, bevarer kravet om lejeforhøjelse sin

gyldighed.

Stk. 3.

Indtil nævnets

afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære den varslede lejeforhøjelse som

en

foreløbig lejeforhøjelse, der dog ikke må overstige 15 kr. pr. m²

bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med nævnets

afgørelse. Regulering af depositum og forudbetalt leje kan ikke forlanges,

før

kravet om lejeforhøjelse er afgjort af nævnet.

§ 15.

På

lejerens begæring skal huslejenævnet, medmindre nævnet har truffet afgørelse

efter § 14, stk. 1, afgøre, om udlejeren har krævet højere leje eller

betinget sig andre vilkår end tilladt efter bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 2.

§ 14, stk.

2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

I ejendomme med

beboerrepræsentation afgør huslejenævnet på beboerrepræsentanternes begæring

på

vegne af samtlige lejere uenighed om acontobidrag til varme og lign. efter

kapitel VII i lov om leje, uenighed om acontobidrag til vand efter kapitel

VII

B i lov om leje, uenighed om udlejerens ret til at modsætte sig installation

af

vandmålere efter § 46 j, stk. 5, uenighed om lejerens ret efter

§ 29,

stk. 3, i lejeloven, uenighed om, hvorvidt en aftale i henhold til § 66

a

i lejeloven er åbenbart urimelig og uenighed om lejeforhøjelser varslet efter

§ 13 a.

§ 15 a.

Reglerne i §§ 5-14 kan fraviges i lejeaftaler om beboelseslejligheder i

ejendomme, der er taget i brug efter den 31. december 1991.

Stk. 2.

Ligeledes kan

§§ 5-14 fraviges, når lejeforholdet angår en beboelseslejlighed, der den

31. december 1991 lovligt udelukkende benyttedes til erhvervsformål, jf.

reglerne i kapitel VII. Det samme gælder, såfremt lokalerne senest forinden

denne dato lovligt var benyttet udelukkende til eller lovligt var indrettet

udelukkende til erhvervsformål. Bestemmelsen i § 11, stk. 1, finder dog

tilsvarende anvendelse på sådanne lejemål. Det skal af lejeaftalen fremgå, at

lejemålet er omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 3.

Endvidere kan

§§ 5-14 fraviges ved udlejning til helårsbeboelse, når lejeforholdet

angår

en nyindrettet beboelseslejlighed eller et nyindrettet enkeltværelse i en

tagetage, som den 1. september 2002 ikke var benyttet til eller registreret

som

beboelse. Det samme gælder lejligheder og enkeltværelser i nypåbyggede

etager,

hvortil der er givet byggetilladelse efter den 1. juli 2004.

Bestemmelsen i § 11, stk. 1,

finder tilsvarende anvendelse på sådanne lejemål. Det skal af lejeaftalen

fremgå, at lejemålet er omfattet af denne bestemmelse. I forbindelse med

indretning af boliger i tagetagen kan udlejeren med 6 ugers varsel råde over

loftsrum, hvis der anvises lejeren andre rum, der er anvendelige til det

aftalte formål.

Stk. 4.

Lejeforhøjelse

for de af stk. 1-3 omfattede lejemål kan kræves på grundlag af aftale om

regulering af lejen med bestemte beløb til bestemte tidspunkter eller efter

nettoprisindeks og kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse

herom til lejeren.

Stk. 5.

Huslejenævnet

kan på lejerens begæring tage stilling til, om en aftale indgået i medfør af

stk. 1, 2 eller 3 er rimelig, jf. § 36 i lov om aftaler og andre

retshandler på formuerettens område.

§ 16.

Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som afkræver en lejer

højere leje end tilladt efter reglerne i dette kapitel. På samme måde

straffes

den udlejer, som aftaler leje og lejevilkår, der er mere byrdefulde for

lejeren

end tilladt efter bestemmelserne i §§ 5-6.

Stk. 2.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

§ 17.

Har udlejeren opkrævet højere leje, depositum, indskud eller lignende end

tilladt, kan lejeren kræve det for meget betalte tilbage, ligesom lejeren vil

kunne kræve lejen nedsat med virkning for fremtiden. Ved lejeforholdets ophør

skal lejerens krav være gjort gældende for huslejenævnet inden 1 år fra

fraflytningstidspunktet.

Stk. 2.

Lejeren kan

uanset stk. 1 ikke kræve tilbagebetaling af for meget betalt leje med den

begrundelse, at lejen overstiger det lejedes værdi, med mindre krav om

nedsættelse af lejen er fremsat for huslejenævnet inden 1 år efter det

tidspunkt, lejen eller den forhøjede leje første gang skal betales.

Stk. 3.

Tilbagebetalingskrav

forrentes fra betalingstidspunktet med en årlig rente, der svarer til den

rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved

forsinket betaling m.v. Hvor særlige forhold begrunder det, kan det

bestemmes,

at der skal betales en højere eller lavere rente.

Kapitel III

Vedligeholdelse og opretning

§ 18.

Som et led i opfyldelsen af sin pligt til at vedligeholde ejendommen skal

udlejeren afsætte 37,00 kr. pr. m² bruttoetageareal årligt på en konto for

udvendig vedligeholdelse af ejendommen. I ejendomme, der er taget i brug før

1964, skal udlejeren afsætte 44,00 kr. pr. m² årligt på kontoen. Beløbet

efter

1. og 2. pkt. forøges pr. 1. januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det

beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. m² bruttoetageareal for

ejendommen til fornyelse af tekniske installationer, jf. § 8, ved

udgangen

af 1994. For ejendomme, der ikke er omfattet af § 18 b, forøges den

årlige

afsætning dog med 2/3 af det beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt

pr.

m² bruttoetageareal for ejendommene til fornyelse af tekniske installationer,

jf. § 8, ved udgangen af 1994. Beløbene efter 1. og 2. pkt. er opgjort i

1994-niveau, og det samlede beløb reguleres en gang årligt med 2,0 pct.

tillagt

en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.

1)

i

stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.

Har ejendommen

lejligheder og lokaler, der ikke er omfattet af reglerne i dette kapitel,

skal

der for sådanne lokaler afsættes samme beløb pr. m² på

vedligeholdelseskontoen,

som afsættes af lejen for beboelseslejligheder. For private

andelsboligforeninger skal der kun afsættes beløb på vedligeholdelseskontoen

for lejligheder og lokaler, der er udlejet af andelsboligforeningen.

Stk. 3.

Har lejeren ved

aftale delvis overtaget pligten til at vedligeholde ejendommen, nedsættes det

beløb, der afsættes på vedligeholdelseskontoen, forholdsmæssigt. Har lejeren

overtaget hele udlejerens vedligeholdelsespligt, skal der ikke foretages

afsætning.

Stk. 4.

Såfremt de

beløb, der er afsat efter stk. 1 til vedligeholdelse og opretning, ikke kan

sikre en tilfredsstillende tilstand i ejendommen i løbet af 5 år, kan

udlejeren

med tilslutning fra beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne optage

et hertil nødvendigt større beløb på ejendomsbudgettet og på

vedligeholdelseskontoen efter stk. 1.

Stk. 5.

Udlejeren skal

løbende med et halvt års mellemrum fremsende regnskab for kontoen efter stk.

1

med kopi af bilag til beboerrepræsentanterne.

§ 18 a.

(Ophævet).

§ 18 b.

I

ejendomme taget i brug før 1970, som har mere end 2 beboelseslejligheder,

skal

udlejeren ud over de beløb, der er nævnt i § 18, afsætte et årligt beløb

på 27,50 kr. pr. m². Beløbet efter 1. pkt. forøges den 1. januar i hvert af

årene 1995, 1996 og 1997 med 4,00 kr. pr. m² bruttoetageareal. For den del af

ejendommen, som vedrører beboelseslejemål, hvor lejerens pligt til udvendig

vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele

som nævnt i den tidligere gældende § 20 i lov om leje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler,

forhøjes beløbet i de nævnte år dog kun med henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og

1,00 kr. pr. m² bruttoetageareal. Endvidere forøges beløbet efter 1. pkt.

yderligere pr. 1. januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det beløb, der

henlagdes eller kunne være henlagt pr. m² bruttoetageareal for ejendommen til

fornyelse af tekniske installationer, jf. § 8, ved udgangen af 1994.

Beløbet efter 1. pkt. er opgjort i 1994-niveau, og det samlede beløb

reguleres

en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover

reguleres

beløbet efter 1. pkt.

2)

i stedet efter

udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode

sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet

afrundes til nærmeste hele kronebeløb. I 1998 nedsættes beløbet med 1 kr. pr.

m². Beløbet efter 1. pkt. kan endvidere forøges efter § 18 d. Beløbet

indsættes

på en konto for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond, jf. kapitel III

A.

Stk. 2.

Stk. 1 finder

tilsvarende anvendelse, hvor afsætning sker efter § 66.

Stk. 3.

Beløbet afsat

efter stk. 1 anvendes i overensstemmelse med reglerne i § 19. Dog skal

beløbet fortrinsvis anvendes til brandsikring og energibesparende

foranstaltninger.

Stk. 4.

Beboerrepræsentanterne

eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, som de

afsatte midler kan anvendes til.

Stk. 5.

Det indbetalte

beløb kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning og kan kun

udbetales

efter reglerne i §§ 22 b og 22 e.

Stk. 6.

Bestemmelsen i

stk. 1 finder ikke anvendelse på ejendomme, som af vurderingsmyndighederne er

vurderet som landbrug, skov, plantage, frugtplantage, gartneri eller

planteskole, jf. § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Stk. 7.

Huslejenævnet

kan beslutte, at afsætningsbeløbet efter stk. 1 skal nedsættes i en periode

op

til 5 år, såfremt beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne

forlanger

det. Beløbet kan bl.a. nedsættes, hvis der på kontoen efter stk. 1 i forvejen

henstår beløb svarende til de seneste 5 års hensættelser med fradrag af beløb

efter § 18 d, stk. 1, eller hvis ejendommens vedligeholdelsesstand

tilsiger, at der i perioden ikke er behov for et større beløb. Beløbet kan

ikke

nedsættes til et beløb, der er lavere end 15 kr. pr. m² bruttoetageareal.

§ 18 c.

Grundejernes Investeringsfond kan fritage ejeren af en ejendom for afsætning

efter § 18 b for den del af ejendommen, der udelukkende anvendes til

andet

end beboelse.

Stk. 2.

Socialministeren

kan fastsætte regler for, i hvilket omfang Grundejernes Investeringsfond kan

fritage en ejer for afsætning efter § 18 b.

Stk. 3.

Grundejernes

Investeringsfonds afgørelse efter stk. 1 kan indbringes for socialministeren.

§ 18 d.

Udlejeren

kan forøge de beløb, der afsættes efter § 18 b, stk. 1, hvis det er

nødvendigt for at gennemføre en 5-årig vedligeholdelsesplan.

Stk. 2.

Betingelsen for

at forøge beløbet efter stk. 1 er, at udlejer og beboerrepræsentanterne eller

et flertal af lejerne har vedtaget en 5-årig vedligeholdelsesplan, som

udtrykkeligt angiver, hvilke arbejder der skal udføres, og størrelsen af den

nødvendige forøgelse samt en tidsplan herfor. Når parterne har vedtaget

planen,

skal udlejer sørge for at tilsende Grundejernes Investeringsfond et eksemplar

med vedlagt dokumentation for, at parterne har vedtaget planen.

Stk. 3.

Undlader

udlejeren helt eller delvis at udføre de aftalte vedligeholdelsesarbejder,

nedsættes forøgelsen forholdsmæssigt. Forøgelsen bortfalder, når

vedligeholdelsesplanen er gennemført. Såfremt der er gennemført forøgelse af

afsætningsbeløbet efter stk. 1 og de i planen aftalte arbejder ikke udføres,

kan huslejenævnet, jf. stk. 5, bestemme, at den lejeforhøjelse, der måtte

være

opkrævet som følge af den forøgede afsætning, skal tilbagebetales til

lejerne.

Er beløbet indbetalt til en konto i Grundejernes Investeringsfond, skal

efterbetaling ske ved frigivelse af midler herfra.

Stk. 4.

Skifter

ejendommen ejer, videreføres vedligeholdelsesplanen af den nye ejer i

overensstemmelse med aftalen med lejerne efter stk. 2.

Stk. 5.

Tvister imellem

udlejer og lejere vedrørende gennemførelse af en vedtagen

vedligeholdelsesplan

afgøres af huslejenævnet.

§ 19.

På

kontoen efter § 18 kan fradrages beløb, der er anvendt til opfyldelsen

af

udlejerens pligt til anden vedligeholdelse end omhandlet i § 21 i lov om

leje, eller beløb anvendt til brandsikring og opretning. Endvidere kan der

med

tilslutning fra beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne fradrages

beløb, der er anvendt til forbedring, isolering el. lign.

Stk. 2.

Dækkes en udgift

ved optagelse af lån, er udlejeren berettiget til i stedet for at fradrage

udgiften at fradrage de årlige prioritetsydelser på kontoen, efterhånden som

disse betales.

§ 20.

Der

udarbejdes et særskilt årsregnskab for vedligeholdelseskontoen, hvor udgiften

vises, fordelt på de enkelte arbejder eller forskellige kategorier af

arbejder.

En positiv eller negativ saldo overføres til det følgende regnskabsår.

Stk. 2.

Har hverken

lejerne eller beboerrepræsentanterne i løbet af det sidste år modtaget

vedligeholdelsesregnskab efter § 12 eller § 13, kan enhver af

lejerne

kræve at få udleveret en genpart af det i stk. 1 nævnte regnskab. Lejeren

eller

dennes fuldmægtig skal på begæring gives adgang til at gennemgå bilagene.

Stk. 3.

Ved ejerskifte

overtager den nye udlejer vedligeholdelsespligten og viderefører

vedligeholdelseskontoen. En bunden konto efter § 18 b følger ved

ejerskifte ejendommen.

§ 21.

Uenighed

om opfyldelse af lejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og

fornyelse,

jf. kapitel IV i lov om leje, afgøres af huslejenævnet. Dette gælder også

uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til istandsættelse efter

fraflytning.

Stk. 2.

Nævnet afgør endvidere

uenighed om tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning.

§ 22.

Uenighed

om opfyldelsen af udlejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og

fornyelse, jf. §§ 19-24 i lov om leje, afgøres af huslejenævnet. Det

samme

gælder uenighed om beløb, der fradrages på kontoen for udvendig

vedligeholdelse.

Stk. 2.

Undlader

udlejeren at efterkomme en anmodning fra nævnet om inden et fastsat tidspunkt

at fremlægge regnskaber med bilag for de sidste 5 år vedrørende de konti, der

er nævnt i § 22 i lov om leje og §§ 18 og 18 b i denne lov, kan

lejeren kræve lagt til grund, at der på kontoen henstår et beløb svarende til

periodens hensættelser uden fradrag for afholdte udgifter til

vedligeholdelse.

Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning fra nævnet om inden et fastsat

tidspunkt at fremlægge regnskaber med bilag vedrørende den i § 18 b

nævnte

konto, kan huslejenævnet forlange regnskaber og bilag fra Grundejernes

Investeringsfond.

Stk. 3.

Nævnet kan

pålægge udlejeren at lade bestemte arbejder udføre og fastsætte nærmere

regler

herom, herunder fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes fuldførelse.

Huslejenævnet kan samtidig bestemme, at lejen skal nedsættes med et beløb,

der

svarer til værdien af de påbudte arbejder, såfremt udlejeren ikke overholder

en

efter 1. pkt. fastsat frist. Lejenedsættelsen gælder, indtil arbejderne er

udført.

3)

Grundejernes

Investeringsfond træffer endelig beslutning om at iværksætte arbejderne på

udlejerens vegne, jf. § 60, stk. 1, eller huslejenævnet beslutter, at

ejendommen skal administreres på ejerens vegne, jf. lov om tvungen

administration af udlejningsejendomme.

Stk. 4.

Ved afgørelse af

spørgsmål om renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvortil udgiften ikke

kan afholdes af en vedligeholdelseskonto, skal nævnet tage i betragtning, om

ejendommens vedligeholdelsestilstand må anses for rimelig i forhold til den

gældende leje. Giver den gældende leje ikke mulighed for straks at påbyde

gennemførelse af nødvendige, men ikke uopsættelige vedligeholdelsesarbejder,

kan nævnet pålægge udlejeren at gennemføre sådanne arbejder, efterhånden som

de

hertil fornødne afsætninger får virkning.

Kapitel III A

Vedligeholdelseskonto i Grundejernes

Investeringsfond

§ 22 a.

Det

i § 18 b nævnte beløb indbetales årligt bagud. Socialministeren

fastsætter

nærmere regler om forfaldstidspunktet.

Stk. 2.

Er der inden den

årlige indbetaling afholdt beløb til vedligeholdelse, brandsikring,

opretning,

forbedring eller energibesparende foranstaltninger efter § 18 b, stk. 3,

eller § 19, som ikke kan dækkes af beløbet efter § 18, kan beløbet

fradrages i den årlige indbetaling. Der bortses fra den del af udgiften,

hvortil tilskud er ydet efter anden lovgivning. Indbetalingen må ledsages af

dokumentation for fradraget.

Stk. 3.

Grundejernes

Investeringsfond påser, at det beløb, der til enhver tid indestår på kontoen,

svarer til udlejerens forpligtelse efter § 18 b med fradrag af beløb,

som

ikke er indbetalt, jf. stk. 2, og beløb, som er frigivet i medfør af

§ 22

b.

Stk. 4.

Er det på kontoen

indestående beløb mindre end forudsat efter reglerne i denne lov, kan

frigivelse efter § 22 b først ske, når det manglende beløb er indbetalt.

Stk. 5.

Er det på

kontoen indestående beløb større end forudsat, udbetales differencen snarest

til udlejeren, som ikke kan oppebære renter for den overskydende del for den

tid, beløbet har været bundet.

Stk. 6.

Grundejernes

Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For

forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter

ejendomsskatter. Beløb, der ikke indbetales rettidigt, kan inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning efter reglerne for udpantning

af

skatter og afgifter m.v., jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af

skatter

og afgifter m.v. Inddrivelse sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder

restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvis størrelse fastsættes af

socialministeren i samråd med skatteministeren.

Stk. 7.

Inddrivelse som

nævnt i stk. 6 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 8.

Socialministeren

fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes Investeringsfond skal

kontrollere

indbetalinger, jf. § 18 b, og udbetalinger, jf. §§ 22 b og 22 e.

Socialministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne overholdes.

§ 22 b.

Beløb

indbetalt på en konto efter § 18 b kan udbetales, når udlejeren

dokumenterer, at et tilsvarende beløb er anvendt til ejendommens

vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring efter § 19, stk. 1,

eller til ydelser på lån til de nævnte formål, jf. § 19, stk. 2. Der

bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud er ydet efter anden

lovgivning.

Stk. 2.

Senest samtidig

med, at udlejeren kræver beløb udbetalt efter stk. 1, skal

beboerrepræsentanterne eller lejerne have underretning om, hvilke udgifter

der

er afholdt, og hvilket beløb der kræves udbetalt.

Stk. 3.

Beløb indsat på

en konto efter § 18 b kan udbetales, medmindre beboerrepræsentanterne

eller et flertal af lejerne protesterer mod udbetalingen inden 6 uger efter

modtagelsen af underretningen efter stk. 2. Såfremt enighed ikke kan opnås

mellem udlejer og beboerrepræsentanter eller et flertal af lejerne, skal

udlejeren indbringe sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde

kravet om udbetaling efter stk. 1.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for udbetaling efter stk. 1, at udlejeren dokumenterer, at

indestående beløb på ejendommens konto efter § 18 er opbrugt.

§ 22 c.

§ 20 finder tilsvarende anvendelse på den i § 18 b nævnte konto.

§ 22 d.

Grundejernes

Investeringsfond skal på begæring af huslejenævnet i den kommune, hvor

ejendommen er beliggende, give oplysning om binding og frigivelse af beløb

samt

størrelsen af indestående beløb på ejendommens konto efter § 18 b.

§ 22 e.

Såfremt

ejendommen nedrives, udbetales de på kontoen efter § 18 b indestående

beløb til ejeren.

Stk. 2.

Såfremt

ejendommen overgår til sådan anden anvendelse, at den ikke er omfattet af

kap.

II-V i denne lov, udbetales de på kontoen efter § 18 b indestående beløb

til ejeren. Ved udbetaling af erstatning fra det offentlige ved

ekspropriation

eller kondemnering (jf. lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og udvikling

af

byer og lov om sanering) fragår resterende beløb i den udmålte erstatning.

Stk. 3.

Såfremt en

kommunalbestyrelse beslutter, at reglerne i kap. II-V ikke længere skal gælde

i

kommunen, overføres saldoen på kontoen efter § 18 b til den i § 63

a

i lov om leje nævnte konto.

Stk. 4.

Udbetaling efter

stk. 1 og 2 skal ske i løbet af det kvartal, der følger efter det kvartal, i

hvilket indbetalingspligten er ophørt.

§ 22 f.

Tvister

mellem ejeren og lejerne samt ejeren og Grundejernes Investeringsfond i

henhold

til dette kapitel afgøres af huslejenævnet.

§ 22 g.

Den,

der med henblik på indbetaling til eller udbetaling fra en konto efter

§ 18 b over for Grundejernes Investeringsfond afgiver urigtig skriftlig

erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom han ingen kundskab har,

straffes efter § 163 i borgerlig straffelov.

Kapitel IV

Forbedringer

§ 23.

Inden

udlejeren i en ejendom uden beboerrepræsentation iværksætter en forbedring,

der

vil medføre en lejeforhøjelse, der - sammen med forbedringsforhøjelser

gennemført i de sidste 3 år - vil udgøre mere end 64 kr. pr. m²

bruttoetageareal, skal han fremsætte skriftligt varsel herom over for de

lejere, hvis lejeforhold ønskes forbedret. Det skal indeholde oplysning om

forbedringsarbejdets art og en angivelse af lejeforhøjelsens forventede

størrelse. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om lejerens adgang til

at

gøre indsigelse, jf. stk. 2. Indeholder varslet ikke disse oplysninger, er

det

ugyldigt. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en

gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover

reguleres

beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks

nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det

finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 2.

Har mindst 1/4

af lejerne senest 6 uger efter, at varslingsskrivelsen er kommet frem til

dem,

skriftligt fremsat indsigelse mod iværksættelsen af en forbedring som nævnt i

stk. 1, skal udlejeren inden yderligere 6 uger forelægge sagen for

huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om forbedringen.

§ 24.

Inden

udlejeren i en ejendom med beboerrepræsentation iværksætter en forbedring,

der

vil medføre lejeforhøjelse som nævnt i § 23, stk. 1, skal han fremsætte

skriftligt

varsel herom over for beboerrepræsentanterne. Det skal indeholde en

beskrivelse

af arbejdet med overslag over udgifterne, oplysning om finansieringen heraf

og

den forventede størrelse af den lejeforhøjelse, der er en følge af

forbedringens gennemførelse. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om

beboerrepræsentanternes adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Indeholder

varslet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2.

Senest samtidig

med varslet til beboerrepræsentanterne skal udlejeren give meddelelse herom

til

samtlige lejere, hvis lejeforhold ønskes forbedret. Meddelelsen skal

indeholde

oplysning om forbedringsarbejdets art, en angivelse af lejeforhøjelsens

forventede størrelse samt oplysning om, at kravet samtidig er forelagt for

beboerrepræsentanterne. Indeholder meddelelsen ikke disse oplysninger, er

varslet efter stk. 1 ugyldigt.

Stk. 3.

Har

beboerrepræsentanterne fremsat skriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at

varslingsskrivelsen er kommet frem til dem, skal udlejeren inden yderligere 6

uger herefter forelægge sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at

fastholde kravet om forbedringen.

§ 24 a.

Socialministeren

fastsætter efter forhandling med landsomfattende sammenslutninger af

henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om

udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for varsling af iværksættelse

af forbedringer efter §§ 23 og 24.

§ 25.

Indbringes

sag om iværksættelse af forbedringer efter §§ 23 og 24, kan

huslejenævnet

modsætte sig iværksættelsen, hvis forbedringen må anses for uhensigtsmæssig

under hensyn til ejendommens alder, beliggenhed og beskaffenhed. Det samme

gælder, hvis den ikke skønnes at medføre en passende forøgelse af

brugsværdien

under hensyn til ejendommens og de pågældende husrums karakter, tilstand,

indretning og udstyr. Det kan herved tages i betragtning, om ændringer, som

foranstaltningerne vil medføre i de enkelte udlejede husrum, skønnes rimelige

i

forhold til disses hidtidige hensigtsmæssige anvendelse.

Stk. 2.

Såfremt udlejeren

iværksætter en forbedring, som nævnet har modsat sig, kan han ikke kræve

lejeforhøjelse for forbedringen.

Stk. 3.

Indbringelse

efter § 43 eller § 44 af en afgørelse, hvorved nævnet har tiltrådt

iværksættelse af en forbedring, har opsættende virkning.

§ 25 a.

Samtidig

med huslejenævnets afgørelse efter § 25 træffer nævnet afgørelse om

størrelsen af den lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres, såfremt

forbedringsarbejdet udføres i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt

projektmateriale vedrørende den påtænkte foranstaltning, samt opgørelse over

de

anslåede udgifter ved gennemførelsen og beregning af den ønskede

lejeforhøjelse, medmindre sådan afgørelse tidligere er truffet efter stk. 2,

eller sag herom er under behandling.

Stk. 2.

Inden der

iværksættes forbedringer, herunder ombygningsarbejder vedrørende

sammenlægning

af lejligheder, der vil medføre en lejeforhøjelse, træffer huslejenævnet,

medmindre sådan afgørelse tidligere er truffet efter stk. 1, eller sag herom

er

under behandling, på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den

lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres, såfremt forbedringsarbejdet

udføres

i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt projektmateriale vedrørende

den

påtænkte foranstaltning, samt opgørelse over de anslåede udgifter ved

gennemførelse og beregning af den ønskede lejeforhøjelse.

Stk. 3.

Inden der

iværksættes forbedringer i forbindelse med bytte af en lejlighed, jf.

§ 73

i lov om leje, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om,

hvorvidt lejen kan fastsættes efter § 5, stk. 2, efter byttet og i

givet fald lejens størrelse, såfremt forbedringsarbejderne udføres i

overensstemmelse med et af udlejeren forelagt projektmateriale, herunder

oplysninger om de anslåede udgifter ved gennemførelsen af projektet.

Stk. 4.

Samtidig med

indbringelsen efter stk. 2 skal udlejeren til de berørte lejere fremsende

oplysning om forbedringsarbejdets art og en angivelse af lejeforhøjelsens

forventede størrelse.

§ 25 b.

For

de enkelte beboelseslejemål i en bygning, der påtænkes ombygget efter

bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om privat byfornyelse eller

efter

§ 96, stk. 1, nr. 2, i lov om byfornyelse, træffer huslejenævnet på

udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den leje, der lovligt vil

kunne

opkræves, inden ombygning iværksættes. Tilsvarende gælder for lejemål, der er

udlejet til såvel beboelse som erhvervsformål og ombygges efter § 2,

stk.

1, nr. 1, i lov om privat byfornyelse eller efter § 96, stk. 1, nr. 1, i

lov om byfornyelse.

Stk. 2.

For de enkelte

lejemål, der påtænkes ombygget til beboelseslejligheder efter bestemmelsen i

§ 2, stk. 1, nr. 3 eller 4, i lov om privat byfornyelse eller § 96,

stk. 1, nr. 3 eller 4, i lov om byfornyelse, træffer huslejenævnet på

udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den leje, der lovligt vil

kunne

opkræves for lejemålet som beboelseslejlighed, inden ombygning iværksættes.

Stk. 3.

For de enkelte

lejemål, som er ombygget efter bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2-4, i

lov om privat byfornyelse eller § 96, stk. 1, nr. 2-4, i lov om

byfornyelse, afgør huslejenævnet på udlejerens anmodning, når ombygningen er

udført, om ombygningsudgifterne står i rimeligt forhold til den opnåede

kvalitet. Nævnet afgør ligeledes, om de udførte ombygningsarbejder er

omfattet af

den i medfør af § 2, stk. 3, i lov om privat byfornyelse fastsatte

positivliste, og om den af udlejeren beregnede lejeforhøjelse er i

overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 a i lov om privat byfornyelse.

Stk. 4.

Huslejenævnet

kan kun træffe afgørelse efter stk. 1 og 2, såfremt der er foretaget

reservation af investeringsramme efter lov om privat byfornyelse eller

kapitel

5 i lov om byfornyelse. Nævnet kan forlange de oplysninger forelagt, som er

nødvendige for sagens behandling, herunder dokumentation for, at der er

reserveret investeringsramme efter lov om privat byfornyelse eller kapitel 5

i

lov om byfornyelse. Nævnet kan ikke ved en senere indbringelse ændre

afgørelsen

efter stk. 1 og 2. Ved afgørelser efter stk. 3 skal udlejeren forelægge et

ombygningsregnskab med oplysning om de afholdte og dokumenterede udgifter og

lejestigninger fordelt på de enkelte lejemål attesteret af en registreret

eller

statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling for

huslejenævnet.

Stk. 5.

Huslejenævnets

afgørelser efter stk. 1-3 kan af parterne indbringes for boligretten, jf.

§ 43, stk. 1, i Københavns Kommune dog for ankenævnet efter § 44,

stk. 1. Ankenævnets afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for boligretten,

jf. § 44, stk. 6. Fristen for lejerens indbringelse for boligretten

efter

§§ 43, stk. 1, og 44, stk. 6, og for ankenævnet efter § 44, stk. 1,

regnes fra det tidspunkt, hvor lejeren får udleveret afgørelsen.

§ 25 c.

Inden

udlejeren iværksætter ombygningsarbejder vedrørende indretning af en eller

flere beboelseslejligheder i en tagetage, som ikke tidligere har været

indrettet til beboelse, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning

afgørelse

om størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves, såfremt

ombygningsarbejdet udføres i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt

projektmateriale vedrørende det påtænkte arbejde. Udlejer skal give nævnet en

opgørelse over de anslåede udgifter ved gennemførelsen af arbejderne og

oplysning om den ønskede fremtidige leje. Lejen fastsættes på baggrund af de

forventede udgifter efter reglerne om lejefastsættelse for forbedrede lejemål

i

§ 5, stk. 1 eller 2.

Stk. 2.

For de lejemål,

som huslejenævnet har truffet afgørelse om efter stk. 1, afgør nævnet på

udlejerens anmodning, når ombygningen er udført, om ombygningsudgifterne står

i

rimeligt forhold til den godkendte leje.

§ 26.

Vil

en forbedring medføre en lejeforhøjelse, der - sammen med lejeforhøjelser for

forbedringer gennemført i de sidste 3 år - vil udgøre mere end 127 kr. pr. m²

bruttoetageareal, skal udlejeren senest 3 måneder før forbedringens

iværksættelse underrette lejeren om, at han kan kræve at få tilbudt anden

passende bolig inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist. Det i 1. pkt.

nævnte

beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct.

tillagt

en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.

i

stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.

Fremsætter

lejeren senest 6 uger efter varslingen krav om at få tilbudt anden passende

bolig, skal udlejeren inden forbedringens iværksættelse tilbyde lejeren en

bolig af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr og til en leje,

der - efter fradrag af eventuel boligstøtte - ikke afviger væsentligt fra den

hidtidige leje. Lejligheden har en passende størrelse, når den har samme

værelsesantal som lejerens hidtidige lejlighed, eller den har et værelse mere

end antallet af husstandsmedlemmer.

Stk. 3.

Såfremt lejeren

gør indsigelse, fordi han finder, at udlejerens tilbud om anden bolig ikke

opfylder betingelserne i stk. 2, skal udlejeren indbringe spørgsmålet for

huslejenævnet.

Stk. 4.

Over for en

lejer, der ikke har fået underretning efter stk. 1 om sin ret til at kræve

anden bolig, kan lejeforhøjelse som følge af forbedringen ikke gennemføres ud

over den i stk. 1 angivne grænse.

§ 27.

Har

udlejeren under iagttagelse af reglerne i §§ 23-26 forbedret det lejede,

kan han forlange lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det

lejedes værdi, jf. lejelovens § 58.

Stk. 2.

Har en udlejer

gennemført arbejder efter reglen i lejelovens § 46 a, stk. 3, kan han

kræve en lejeforhøjelse, der dækker de udgifter, der følger af arbejdernes

gennemførelse, jf. lejelovens § 58, stk. 3.

Stk. 3.

Reglerne i

§§ 12, 13, 15 og 17 finder tilsvarende anvendelse. Lejeforhøjelsen kan

tidligst gennemføres med virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er

fuldført.

Stk. 4.

Udlejeren kan

kræve en foreløbig lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne

og

forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er afsluttet.

Såfremt

byggeregnskabet ikke er aflagt inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor den

foreløbige lejeforhøjelse trådte i kraft, kan huslejenævnet på foranledning

af

en lejer bestemme, at den foreløbige lejeforhøjelse skal bortfalde, hvis

udlejeren ikke aflægger regnskabet inden en af huslejenævnet fastsat frist,

medmindre overskridelsen af 6-måneders-fristen beror på andre forhold end

udlejerens. Lejen skal reguleres efter byggeregnskabet, når det foreligger.

Stk. 5.

Er sag indbragt

for huslejenævnet, kan udlejeren, indtil nævnets afgørelse foreligger,

oppebære

den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse. Lejen skal

reguleres i overensstemmelse med nævnets afgørelse. Huslejenævnet kan dog

bestemme, at udlejeren kun kan oppebære et mindre beløb, indtil nævnet har

truffet sin afgørelse. Såfremt der til den pågældende lejeforhøjelse er givet

forhåndsgodkendelse efter § 25 a, kan huslejenævnet kun ændre den ved

forhåndsgodkendelsen fastsatte lejeforhøjelse, hvis der er tale om ændrede

forhold.

Stk. 6.

Udfører udlejeren

ikke et påbegyndt forbedringsarbejde med den fornødne hurtighed, jf.

§ 56

i lov om leje, kan huslejenævnet fastsætte en tidsfrist for arbejdets

fuldførelse.

Stk. 7.

Tilbagebetaling

til lejerne af for meget erlagt leje forrentes fra

tilbagebetalingstidspunktet

efter bestemmelsen i § 17, stk. 3.

Stk. 8.

Socialministeren

fastsætter efter forhandling med landsomfattende sammenslutninger af

henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om

udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for varsling af

forbedringsforhøjelser efter stk. 1.

§ 27 a.

På

begæring af beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne afgør

huslejenævnet, om betingelserne er opfyldt for at kræve udførelse af arbejder

omfattet af lejelovens § 46 a, stk. 3.

Stk. 2.

Nævnet kan

pålægge udlejer at udføre de i stk. 1 nævnte arbejder og fastsætte en

tidsfrist

for det enkelte arbejdes fuldførelse.

§ 27 b.

Huslejenævnet

afgør uenighed om lejerens ret til at gennemføre forbedringsarbejder m.v. i

lejligheden mod godtgørelse efter lejelovens § 62 a.

Stk. 2.

Huslejenævnet

afgør endvidere uenighed om reduktion af beregningsgrundlaget for godtgørelse

efter lejelovens § 62 a, stk. 4, for lejers udgifter til

forbedringsarbejder m.v.

Stk. 3.

Huslejenævnet

afgør desuden på lejerens begæring uenighed om lejeforhøjelse ved

genudlejning,

der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi, jf. lejelovens § 62 a,

stk.

9.

§ 28.

(Ophævet).

§ 29.

Når

forbedringen alene omfatter foranstaltninger, der er påbudt i henhold til

lov,

eller arbejder, der er gennemført i medfør af lejelovens § 46 a, stk. 3,

eller foranstaltninger, der er omfattet af en kommunalbestyrelses beslutning

efter lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af

11. august 1993, af kapitel 5 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

260 af 7. april 2003 eller af lov om privat byfornyelse finder reglerne i

§§ 23-25 a, 26 og 27, stk. 4, 2. pkt., ikke anvendelse.

Stk. 2.

Har udlejeren

udført foranstaltninger som nævnt i stk. 1 med lån fra Grundejernes

Investeringsfond,

kan han i stedet for lejeforhøjelse efter § 27 kræve lejen forhøjet med

den årlige ydelse af det lån, der er optaget til finansiering af den påbudte

forbedring. Denne regel finder dog kun anvendelse, når den således beregnede

lejeforhøjelse ikke overstiger 15 kr. pr. m² bruttoetageareal.

Stk. 3.

Lejeforhøjelse

efter stk. 2 kan gennemføres med 3 måneders varsel. Reglerne i § 50,

stk.

2 og 4, i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Har udlejeren

udført foranstaltninger efter lov om privat byfornyelse eller kapitel 5 i lov

om byfornyelse, kan han i stedet for lejeforhøjelse for forbedringerne efter

§ 27 kræve lejeforhøjelse beregnet og gennemført efter reglerne i lov om

privat byfornyelse eller i kapitel 5 i lov om byfornyelse.

§ 29 a.

Med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som gennemfører

moderniseringer (forbedringer) af en ejendom i strid med reglerne i dette

kapitel eller med kendskab til det lovstridige forhold finansierer sådanne

moderniseringer.

Stk. 2.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Kapitel IV A

Huslejeregulering for mindre ejendomme

§ 29 b.

Reglerne

i dette kapitel gælder for lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995

omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder. I ejendomme, som ejes af

andelsboligforeninger, gælder reglerne, såfremt der i ejendommen er 6 eller

færre beboelseslejligheder, der er udlejet af andelsboligforeningen.

§ 29 c.

For

ejendomme, hvis opførelse ikke er finansieret med indekslån efter § 29,

stk. 2, i lov om realkredit, gælder reglerne om ændring af lejevilkår i

kapitel

VIII i lov om leje. Lejen i disse ejendomme kan dog ikke væsentligt overstige

den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed,

art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand omfattet af

reglerne i kapitel II-IV, og hvor lejen er reguleret efter § 7. Ved

afgørelse efter 2. pkt. skal der for lejeforhold i ejendomme med lokaler, som

anvendes til andet end beboelse, ske sammenligning med lejen for lejeforhold

i

tilsvarende ejendomme. Såfremt der ikke findes sammenlignelige lejemål, hvor

lejen er reguleret efter § 7, eller såfremt lejens størrelse for

sammenlignelige lejemål må anses for at være atypisk, kan huslejenævnet i

henhold til § 40 indhente oplysninger om ejendommens driftsudgifter m.v.

og på grundlag af disse oplysninger ansætte den leje, som ville kunne

opkræves,

hvis lejen skulle beregnes efter § 7. 2.-4. pkt. gælder dog ikke for

lejeforhold omfattet af § 53, stk. 3-5, i lov om leje.

§ 29 d.

For

ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter § 29, stk.

2,

i lov om realkredit, gælder reglerne om lejefastsættelse for

indeksfinansieret

boligbyggeri i kapitel VIII A i lov om leje.

§ 29 e.

Ud

over de i §§ 29 c og 29 d nævnte regler gælder reglerne om forbedringer

m.v. i kapitel X i lov om leje.

§ 29 f.

(Ophævet).

Kapitel V

Huslejeregulering for enkeltværelser

§ 30.

Reglerne

i dette kapitel gælder for udlejning af de værelser, der ikke er omfattet af

reglerne i kapitlerne II-IV A.

§ 31.

Finder

lejeren, at lejen eller andre vilkår er urimelige, kan han indbringe

spørgsmålet for huslejenævnet, der kan ændre lejen efter § 49 i lov om

leje samt lejevilkårene.

Stk. 2.

Nedsættes lejen

eller ændres lejevilkårene af nævnet, kan dette bestemme, at lejeforholdet

ikke

kan opsiges uden nævnets godkendelse.

§ 32.

Skønnes

en opsigelse fra udlejerens side foranlediget ved eller at stå i forbindelse

med forsøg på at opnå en urimelig leje eller andre ubillige lejevilkår, kan

huslejenævnet forkaste opsigelsens gyldighed og bestemme, at lejeforholdet

kun

kan opsiges med nævnets godkendelse. Det samme gælder, dersom en opsigelse

som

følge af andre særlige omstændigheder i forbindelse med dens afgivelse

skønnes

stridende mod sædvanlig god udlejningsskik, således at den må anses for

ubillig.

§ 33.

Er

sag rejst for huslejenævnet, kan dette, når omstændighederne taler derfor,

bestemme, at lejeforholdet ikke uden nævnets godkendelse kan opsiges, således

at lejeren skal fraflytte det lejede, forinden nævnets afgørelse i sagen er

truffet.

§ 34.

Med

bøde straffes den, som opkræver højere leje end tilladt af huslejenævnet

efter

reglen i § 31, eller som i strid med § 32 opsiger lejeforholdet

uden

nævnets samtykke.

Stk. 2.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Stk. 3.

§ 17 finder

tilsvarende anvendelse.

Kapitel VI

Huslejenævn

§ 35.

I

alle kommuner nedsættes et eller flere huslejenævn

til afgørelse af tvister efter denne lov og efter lov om leje.

Flere kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale huslejenævn.

Stk. 2.

I kommuner,

hvori der er nedsat mere end et nævn, påhviler det nævnene ved indbyrdes

samarbejde at tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensartede

retningslinjer.

§ 36.

Et

huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer.

Stk. 2.

Formanden

beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Han

må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer

eller

være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandeler.

Stk. 3.

De to andre

medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de

større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal

begge

være kendt med huslejeforhold.

Stk. 4.

Findes der ikke

større udlejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver

disse

ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af

medlemmer til nævnet som nævnt i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg

af

nævnsmedlemmer, idet det ene medlem skal være en ejer, der tillige er

udlejer,

og det andet medlem skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.

Stk. 5.

I sager om

tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje tiltrædes nævnet af en person,

der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige

udpeges

af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret, jf.

§ 42, stk. 3, i nævnet.

Stk. 6.

Der vælges en

suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige efter de i stk.

2-5 nævnte regler.

Stk. 7.

Udnævnelsen af

formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog

vælge

at udtræde af huslejenævnet efter at være fyldt 67 år.

§ 37.

Formand,

medlem eller suppleant skal opfylde betingelserne i § 109, stk. 2, i lov

om leje, bortset fra betingelsen om dansk indfødsret.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

§ 109, stk. 3, i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Nævnsmedlem

eller suppleant er pligtig at møde i nævnet efter behørig indkaldelse.

Udeblivelse, uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde.

Stk. 4.

Bestemmelserne i

retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 38.

Kommunalbestyrelsen

skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den

nødvendige medhjælp til dette. Kommunen afholder udgifter, som nævnets

virksomhed medfører, herunder til kontorhold m. v., og formandens og

medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge

formanden, øvrige nævnsmedlemmer, den socialt

sagkyndige, deres suppleanter

og mediatorer efter § 42, stk. 1

vederlag for deres virksomhed.

§ 39.

Indbringelse

af sager for huslejenævnet skal ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation

skal vedlægges. Ved indbringelse af sager for huslejenævnet skal betales et

beløb på 100 kr. for hver sag. Beløbet er fastsat i 1998-niveau og reguleres

én

gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode

sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet

afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.

Senest 1 uge

efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part i lejeforholdet

underretning om indbringelsen med angivelse af, at han må fremsætte sine

ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt

særlige omstændigheder taler herfor.

§ 40.

Nævnet

træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til

behandling

ved nævnet.

Stk. 2.

Nævnet afgør

selv, hvilke nærmere undersøgelser, der skal foretages af nævnet i

forbindelse

med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne

oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private.

Stk. 3.

I sager efter

§§ 79 a-79 c i lov om leje skal nævnet dog altid, inden der pålægges en

lejer en retsfølge efter § 79 b, stk. 1, i lov om leje, undersøge

mulighederne for, at lejeren samtidig kan gøre brug af tilbud fra kommunen,

hvis nævnet vurderer, at der er tale om en sag af social karakter.

Stk. 4.

Nævnet

fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger for besvarelse af

de

spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan

forlænges

af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

§ 41.

Nævnet

kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal indkaldes til besigtigelsen med

mindst 1 uges varsel.

Stk. 2.

Nævnet kan

indkalde parterne og andre til møde i nævnet. Begge parter skal tilvarsles.

De

kan give møde ved en befuldmægtiget.

Stk. 3.

Nævnets formand

sørger for sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde.

Stk. 4.

Sagens parter

modtager alle oplysninger, som nævnet finder af betydning for sagens

afgørelse.

Stk. 5.

I sager om

tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje skal nævnet give parterne

fornøden vejledning. Efter anmodning bistår sekretariatet i fornødent omfang

parterne under sagen i forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalelser.

§ 42.

Huslejenævnet

skal træffe afgørelse senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har

modtaget

svar efter § 39, stk. 2, eller efter § 40, stk. 4, eller hvor

fristen

for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet,

eller hvor parterne er mødt for nævnet, jf. § 41, stk. 2. I sager efter

§§ 79 a-79 b i lov om leje kan nævnet opfordre til afholdelse af

mediation.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor

fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er

afgivet, kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde

og

navnlig lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen.

Stk. 3.

Huslejenævnets

afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed

gør

formandens stemme udslaget. Nævnet er kun belutningsdygtigt, når samtlige

medlemmer er til stede.

Stk. 4.

Nævnets

afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige

oplysning om stemmeafgivningen.

Stk. 5.

Nævnets

afgørelse meddeles klageren og de øvrige parter. Nævnets afgørelser efter

§ 79 b, stk. 1, i lov om leje skal forkyndes, hvis afgørelsen er

truffet,

uden at parten har svaret eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal

begrundes.

Parterne skal gøres bekendt med indbringelsesadgangen efter §§ 43 og 44.

Hvis afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige

med

begrundelsen herfor. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. § 79 b, stk.

1,

nr. 1, i lov om leje, angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses

ophør.

Stk. 6.

Har nævnet

tiltrådt iværksættelse af en forbedring, meddeles det tillige parterne, at

indbringelse af afgørelsen efter § 43 eller § 44 har opsættende

virkning.

§ 43.

Uden

for Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne

indbringes for boligretten. Det samme gælder i Københavns Kommune for

afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 2.

Indbringelse må

ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt

parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for

boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år

efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges

inden 4 uger.

Stk. 3.

I ejendomme med

beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne

bortset

fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje

indbringe

afgørelsen. Lejelovens § 49, stk. 5, sidste pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

Huslejenævnet

skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse under

boligretssagen.

Stk. 5.

Ved behandling

af sager om opsigelse eller ophævelse som følge af overtrædelse af

betingelser

i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget efter § 79 b, stk. 1,

nr.

1, i lov om leje, eller hvor huslejenævnet har meddelt en advarsel efter

§ 79 b, stk. 1, nr. 2, i lov om leje, kan boligretten foretage en

fuldstændig prøvelse af huslejenævnets afgørelse, medmindre sagen tidligere

er

afgjort af boligretten.

Stk. 6.

Har

huslejenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i

§ 42, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at

afvente

nævnets afgørelse. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.

§ 44.

I

Københavns kommune kan huslejenævnets afgørelser

bortset

fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje

af hver af parterne

indbringes for et ankenævn. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at

underretning om huslejenævnets afgørelser er meddelt parterne. § 43,

stk.

3 og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Ankenævnet kan dog undtagelsesvis

tillade, at sagen indbringes for ankenævnet efter udløbet af fristen, når

ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles

tilladelse, skal sagen dog indbringes inden 4 uger.

Stk. 2.

Ankenævnet

består af en formand og 4 andre medlemmer, heraf 2 bygningskyndige. Formanden

beskikkes af socialministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. De

øvrige medlemmer beskikkes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

Formanden skal

være sagkyndig i boligspørgsmål og opfylde betingelserne i § 36, stk. 2.

Af de øvrige medlemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter

indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af foreninger af ejere af

udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter

indstilling

fra landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger. Bestemmelserne i

§ 36, stk. 6 og 7, og § 37 finder tilsvarende anvendelse. Den, der

har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges til formand, medlem eller

suppleant

i ankenævnet.

Stk. 4.

Klageren

afkræves et beløb på 106 kr. for hver lejlighed eller lokale, hvorom

afgørelse

indbringes for ankenævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet er opgjort i

1994-niveau og regulerers en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en

tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.

i

stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 5.

Reglerne i

§§ 38-42 finder anvendelse.

Stk. 6.

Ankenævnets

afgørelse kan indbringes for boligretten efter reglerne i § 43. Fristen

på

1 år, jf. § 43, stk. 1, regnes fra ankenævnets afgørelse.

Kapitel VII

Benyttelse af boliger

§ 45.

Reglerne

i dette kapitel gælder for boliger med køkken, der er eller har været

benyttet

til helårsbeboelse i de i § 2 anførte kommuner, jf. dog § 46, stk.

1,

3. pkt., § 48, stk. 1, 3. pkt., § 50, stk. 1, 2. pkt. og § 52

a,

stk. 1, 3. pkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens

afgørelser i medfør af reglerne i dette kapitel er endelige.

§ 46.

Uden

kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt

eller delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved

hel eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen

helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse. Hvad der er fastsat i

1.

og 2. pkt., gælder tilsvarende for enkeltværelser, der hidtil har været

benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens

beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren

bebor.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan bortset fra de i stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser ikke

nægte samtykke efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, når følgende

betingelser er opfyldt:

a)

ingen af de boliger,

der tilvejebringes, må have et bruttoetageareal på mere end 130 m²,

b)

boligerne skal være

ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejers side, efter lejelovens

§ 82 eller § 83, litra a-b,

c)

boligerne, hvis

areal forøges, er ledige som anført under b eller beboet af brugere, der

ønsker

at overtage den udvidede bolig.

§ 47.

Uden

kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt personer, der hører til

samme

husstand, at benytte mere end en bolig i samme kommune. Kommunerne i Region

Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde,

Solrød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som én kommune.

Stk. 2.

En bolig, der

hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed, må ikke udlejes som

enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.

§ 48.

Bliver

en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse,

ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig

anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til

beboelse.

Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der

hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af

udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som

udlejeren bebor.

Stk. 2.

Har en bolig

været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige

lejlighed til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

Efter udløbet af

den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til

hvem

ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende, som

kommunalbestyrelsen

har anvist, indsætte i lejligheden, jf. dog stk. 6.

Stk. 5.

Har ejeren i sin

anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde

godtgjort,

at han har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at

boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan

kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3 finder

anvendelse.

Stk. 6.

Stk. 3 og 4

gælder ikke for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som

uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den.

§ 49.

Er

en bolig som omhandlet i § 48 udlejet, men ubeboet, kan

kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen, medmindre den hidtidige bruger er

midlertidigt

fraværende på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold,

militærtjeneste,

midlertidig forflyttelse el. lign.

Stk. 2.

Ophævelse efter

stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den skal indeholde

oplysning

om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Vil lejeren ikke

anerkende ophævelsen, skal han senest 6 uger efter, at ophævelsen er kommet

frem til ham, fremsætte skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis

den

ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter

lejerfristens udløb.

Stk. 4.

Har ejeren ikke

en måned efter, at han fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at

ophævelsen af lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny er

taget

i brug til beboelse, finder § 48, stk. 3 og 4, anvendelse.

§ 50.

En

bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, må

ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse, el.

lign. midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat

benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 48, stk. 1,

sidste

punktum, omhandlede enkeltværelser.

Stk. 2.

Meddeles afslag

på samtykke, finder reglerne i § 48, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen

i

§ 48, stk. 2, løber fra kommunalbestyrelsens afslag.

Stk. 3.

Har ejeren i

strid med reglerne i stk. 1 taget boligen i brug til sommerbeboelse, kan

kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte reglerne i § 48. En af ejeren

indgået lejeaftale om benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan af

kommmunalbestyrelsen

kræves ophævet efter reglerne i § 49.

§ 51.

Kommunalbestyrelsens

svar på en ansøgning om samtykke i henhold til §§ 46, 47 og 50 skal

foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget

ansøgningen

eller den dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.

Stk. 2.

Er boligen

ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte

anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i

kommunen.

Stk. 3.

Har

kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om

i

medfør af § 48, stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt

kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer,

anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.

§ 52.

Forinden

kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen ikke tages i brug til

andet formål end helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring el.

lign. iværksættes med henblik på sammenlægning eller omdannelse til andet

brug

end beboelse. Handles der i strid hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den

tidligere tilstand genoprettet.

Stk. 2.

Fremgår det af

den begrundelse, der ledsager en opsigelse, eller godtgøres det på anden

måde,

at opsigelsen er afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand som

angivet i § 46, § 47 eller § 50, er det en betingelse for

opsigelsens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved

opsigelsens afgivelse.

§ 52 a.

Et lejemål må ikke udlejes til eller bebos af flere end 2 personer pr.

beboelsesrum (beboermaksimum). Dette gælder dog ikke ved forøgelse af

lejerens

husstand i lejeperioden, hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn,

ægtefælle eller samlever eller disses børn, eller kommunalbestyrelsen har

givet

tilladelse efter § 52 b, stk. 1. Ved et lejemål forstås såvel en

lejlighed som et enkeltværelse.

Stk. 2.

Lejeren har ved

lejeaftalens indgåelse pligt til at oplyse udlejeren om husstandens

størrelse.

Lejeren har endvidere pligt til at meddele udlejeren, når lejerens husstand i

lejeperioden forøges, således at det samlede antal personer, der bor i

lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum, uden at

husstandsforøgelsen

skyldes lejerens børn, lejerens ægtefælle eller samlever eller disses børn.

Stk. 3.

Bliver

udlejeren bekendt med, at der bor for mange personer i lejemålet, jf.

stk. 1, skal udlejeren anmelde dette til kommunalbestyrelsen.

§ 52 b.

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at det samlede antal personer, der bor i

lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum, hvis

1)

husstandsforøgelsen

skyldes syge eller gamle, plejekrævende slægtninge,

2)

andre tvingende

sociale hensyn efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering taler herfor

eller

3)

boligen er af en

sådan størrelse, at der efter husstandsforøgelsen vil være et areal på 20 m²

eller mere pr. person.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt træffe afgørelse senest 1 uge efter

modtagelse af lejerens ansøgning om tilladelse efter stk. 1.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 3. I

ejendomme, hvor §§ 52 a-c er gældende, jf. § 2, stk. 1, skal

kommunalbestyrelsen så vidt muligt senest 2 uger efter, at

kommunalbestyrelsen

har modtaget meddelelse efter § 2, stk. 1, 4. pkt., eller en lejer er

tilmeldt folkeregisteret på den pågældende ejendoms adresse, meddele lejeren,

at beboermaksimum, herunder reglerne § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, og

§ 73, stk. 3, i lov om leje og § 64, stk. 2, § 65, stk. 3, og

§ 69, stk. 3, i lov om leje af almene boliger, gælder for lejemålet.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere meddele, at dette indebærer, at

kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre registre

med

det formål at påse, om beboermaksimum overskrides. Kommunalbestyrelsen fører

tilsyn med, hvor mange personer der er tilmeldt folkeregisteret på den

pågældende adresse, og om beboermaksimum overskrides, jf. § 52 a,

stk. 1. Overskrides beboermaksimum, skal kommunalbestyrelsen sende et

påkrav til lejeren om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis

overskridelsen

af beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger efter, at påkravet er

kommet frem til lejeren. Indeholder påkravet ikke disse oplysninger samt

oplysning om lejerens mulighed for at søge om tilladelse til overskridelse af

beboermaksimum efter stk. 1, eller har kommunalbestyrelsen ikke givet

lejeren meddelelse efter 1. pkt., er det ugyldigt. Skyldes overskridelsen af

beboermaksimum i en lejlighed antallet af beboere i et fremlejeforhold i

henhold til § 69 i lov om leje eller § 64 i lov om leje af almene

boliger, kan kommunalbestyrelsen forlænge den i 2. pkt. nævnte frist.

Stk. 4.

Bringes

overskridelsen ikke til ophør inden den i stk. 3 nævnte frist, skal

kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen uden ugrundet ophold. Ophævelsen sker

ved skriftlig meddelelse til lejeren. Lejelovens §§ 94 og 95 og lov om

leje af almene boliger §§ 91 og 92 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Udlejeren kan i

et fremlejeforhold i henhold til § 69 i lov om leje eller § 64 i

lov

om leje af almene boliger hæve lejeaftalen, når lejerens husstand forøges,

således at det samlede antal personer, der bor i lejligheden, overskrider

beboermaksimum, jf. § 52 a, stk. 1, og lejeren trods udlejerens påkrav

undlader at bringe overskridelsen til ophør. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

§ 52 c.

Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsforpligtelse, jf. § 52 b,

stk. 3, samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og

Boligregisteret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt

§ 52 a, stk. 1, om beboermaksimum er overholdt. Samkøringen kan ske

som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning

til

brug for kontrol heraf.

§ 53.

Med bøde straffes den, som uden kommunalbestyrelsens samtykke:

a)

i strid med reglerne

i § 46, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller delvis,

b)

i strid med reglerne

i § 47, stk. 1, benytter mere end en beboelseslejlighed til bolig for

personer, der tilhører samme husstand,

c)

i strid med reglerne

i § 47, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed som enkeltværelser,

d)

i strid med reglerne i

§ 50, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse el. lign.,

e)

i strid med reglerne

i § 52 iværksætter bygningsforandringer el. lign. med henblik på

sammenlægning af boliger eller på omdannelse af boliger til andet end

beboelse.

Stk. 2.

Med bøde

straffes den, som undlader at indgive den i § 48, stk. 2, foreskrevne

anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den angivne frist.

Stk. 3.

Med bøde

straffes den udlejer,

1)

som i strid med

reglerne i § 52 a, stk. 1, udlejer en bolig, således at lejemålet

bliver beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum,

2)

som er bekendt med,

at der sker overtrædelse af § 52 a, stk. 1, uden at anmelde

overtrædelsen

til kommunalbestyrelsen, jf. § 52 a, stk. 3.

Stk. 4.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Kapitel VIII

Grundejernes Investeringsfond

§ 54.

Grundejernes

Investeringsfond forvalter de midler, der er bundet i medfør af § 18 b

og

§ 63 a i lov om leje. Fondens vedtægter skal godkendes af

socialministeren. Vedtægterne skal indeholde fornødne bestemmelser til

sikring

af forsvarlig virksomhed, herunder om revision af en statsautoriseret

revisor,

der udpeges af socialministeren.

Stk. 2.

Fonden ledes af

en bestyrelse på 9 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer

af

denne vælges af landsomfattende sammenslutninger af ejere af

udlejningsejendomme. Socialministeren afgør i tvivlstilfælde, hvilke

foreninger

der har valgret. De øvrige medlemmer udpeges af socialministeren efter

indstilling af landsomfatten-de sammenslutninger af lejerforeninger. Efter

samme regler vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle

valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3.

Til varetagelse

af den daglige administration af fondens anliggender ansætter bestyrelsen

direktør og andet ledende personale og fastsætter retningslinjer for

arbejdets

tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til

indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 55.

(Ophævet).

§ 55 a.

(Ophævet).

§ 55 b.

(Ophævet).

§ 56.

Indbetalte

beløb forrentes med en rente, hvis størrelse fastsættes af fonden under

hensyn

til det almindelige renteniveau og instituttets driftsresultat. Renten kan

dog

ikke overstige 9 pct. p.a. Renten af beløb, der er bundet efter § 18 b i

denne lov og § 63 a i lov om leje, tilskrives kontoen en gang årligt.

§ 57.

De

indbetalte beløb, der ikke er udlånt til forbedring eller istandsættelse af

beboelsesejendomme, herunder lån til brandsikringsforanstaltninger, eller til

erhvervelse af ejendomme med henblik på sanering, skal til enhver tid være

anbragt i obligationer udstedt af de finansieringsinstitutter, der er

godkendt

i henhold til lov om realkredit.

§ 58.

Udlån

til beboelsesejendomme kan ydes til:

1)

Installation af

centralvarme eller anden forbedring af en ejendoms varmeinstallation.

2)

Varmeisoleringsarbejder.

3)

Forbedring af

sanitære installationer.

4)

Forbedring af

køkkener.

5)

Brandsikringsforanstaltninger.

6)

Andre forbedringer,

hvorved ejendommens brugsværdi forøges i væsentlig grad, herunder f.eks. til

omlægning af gårdspladser, fjernelse af hegn, skure el. lign., hvorved der

tilvejebringes opholdsarealer for beboerne, samt til fjernelse af bygninger,

som ved deres beliggenhed, omfang eller anvendelse er til væsentlig ulempe

for

beboerne, og hvis fjernelse medfører en varig forbedring af forholdene.

7)

Opretning.

Stk. 2.

Lån kan kun

ydes, hvis forbedringen og udgiften ved dens gennemførelse er rimelig.

§ 59.

De

af fonden i medfør af § 58 ydede lån sikres ved pant i vedkommende

ejendom, således at lånet har sikkerhed inden for 85 pct. af, hvad der efter

fondens skøn er pantets værdi. Lånet må, sammenlagt med eventuelle tillægslån

til de i ejendommen indestående lån, der optages til dækning af udgifterne

ved

forbedringen, ikke overstige 90 pct. af disse udgifter.

Stk. 2.

Lånene udbetales

kontant og forrentes med en rente, der fastsættes af fondens bestyrelse, dog

mindst svarende til mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7. Ved

lånets

udbetaling kan der opkræves et indskud til reservefond.

Stk. 3.

Afdragstiden for

lånene skal fastsættes således, at fonden har sikkerhed for til enhver tid at

kunne udbetale de bundne beløb, efterhånden som tilbagebetaling skal ske. Det

kan bestemmes, at låntagerne i lånets løbetid skal yde bidrag til fondens

administration og reservefond efter nærmere i fondens vedtægter fastsatte

regler.

Stk. 4.

Lån ydet til

etablering af et gård- og haveanlæg i forbindelse med gennemførelse af en

saneringsplan, til hvilken der er givet tilsagn om statsstøtte, kan sikres

ved

ydelse af kommunal garanti for lånet.

Stk. 5.

Lån til

brandsikringsforanstaltninger kan ydes, selv om lånet ikke får pantesikkerhed

inden for 85 pct. af pantets værdi, når panteretten suppleres med en kommunal

garanti efter brandsikringslovens § 10, stk. 4.

§ 59 a.

Fonden

kan yde lån til istandsættelse, ombygning til anden anvendelse eller

forbedring, for så vidt angår bevaringsværdige ejendomme.

Stk. 2.

Vilkårene for

lån til ejendomme, som er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens

bestyrelse

og godkendes af socialministeren. Det samme gælder størrelsen af den årlige

låneramme.

§ 59 b.

Fonden

kan yde lån til finansiering af arbejder, der gennemføres efter

bestemmelserne

i kapitel 5 i lov om byfornyelse i private udlejningsejendomme.

Stk. 2.

Vilkårene for

lån til ejendomme, som er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens

bestyrelse

og godkendes af socialministeren. Det samme gælder størrelsen af den årlige

låneramme.

§ 60.

Har

en udlejer ikke udført renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder samt

forbedringsarbejder inden en af huslejenævnet fastsat frist, jf. § 22,

stk. 3, og § 27, stk. 6, samt § 27 a, stk. 2, kan

investeringsfonden

på begæring af en lejer lade de nævnte arbejder udføre for udlejerens

regning,

uanset om udlejeren har indbragt huslejenævnets afgørelse for domstolene.

Stk. 2.

Bestrider

udlejeren, at investeringsfonden har været berettiget til at udføre

arbejderne,

eller udgifternes rimelighed, kan han deponere beløbet eller efter aftale med

fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.

Stk. 3.

Forrentning af

beløb, som investeringsfonden har lagt ud, fastsættes af fonden med en rente,

som svarer til renten på kontantlån ydet i en serie med en løbetid på 10 år i

realkredit i et godkendt realkreditinstitut. Nærmere regler om fondens adgang

til at kræve gebyr for administration i forbindelse med arbejdernes udførelse

fastsættes af socialministeren.

Stk. 4.

Såfremt

udlejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed efter stk. 2, kan fonden til

dækning

af udgifterne ved arbejdernes udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed

for lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter

ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse. Lånet udbetales kontant og

forrentes med en rentesats, der fastsættes af fonden, og som ved lånets

optagelse svarer til forrentningen efter stk. 3. Afdragstiden fastsættes til

højst 10 år. Dette gælder også for udgifter til dækning af forundersøgelser

og

lignende, som er nødvendige for fondens beslutning efter stk. 1. Fonden kan

opkræve et administrationsbidrag, svarende til hvad der opkræves for

realkredit

som nævnt i stk. 3, 1. pkt. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af

en ejendoms administrator efter lov om tvungen administration af

udlejningsejendomme udlevere materiale vedrørende ejendommen.

Investeringsfonden kan kræve betaling til dækning af den udgift, der med

rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette materiale.

Stk. 5.

Investeringsfonden

kan i øvrigt bestemme, at indtil 50 pct. af lejeindtægten skal indbetales til

fonden, indtil fonden har fået dækning for sine udlæg med påløbne

omkostninger

og renter. Investeringsfonden skal lade beslutningen, der er gyldig mod

enhver,

tinglyse på ejendommen.

Stk. 6.

Såfremt

investeringsfonden efter stk. 5 kan oppebære en del af lejeindtægten, skal

alle

lejerne efter påkrav herom betale lejen til investeringsfonden, som

refunderer

udlejeren overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden har

frigørende virkning.

§ 60 a.

Socialministeren kan efter indstilling fra fondens bestyrelse godkende, at

fonden kan anvende sine renteindtægter og sin egenkapital til andre

aktiviteter

vedrørende den private udlejningsboligsektor end den, der er nævnt i

§§ 59

a, 59 b og 61.

§ 61.

Af

sine renteindtægter kan fonden foretage kapitalindskud i godkendte sanerings-

og byfornyelsesselskaber samt yde tilskud til fornyelse af ældre bydele,

herunder til fællesindkøb eller fælles fremstilling af elementer eller

inventar

med henblik på modernisering af ældre boliger. Fonden kan tillige yde tilskud

til initiativer og projekter, herunder forsøg, inden for byøkologi,

byplanlægning, byfornyelse eller boligforbedring og istandsættelse af den

ældre

boligmasse. Fonden kan endvidere inden for en årlig ramme på 3 mio. kr. yde

tilskud til oplysning, kurser og informationsvirksomhed for ejere og lejere.

Tilskud ydes efter retningslinier fastsat af fondens bestyrelse. Fonden kan

herudover inden for en samlet årlig beløbsramme, der fastsættes efter

forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond og socialministeren,

finansiere en konsulent- og oplysningstjeneste med henblik på at øge

indsatsen

for privat byfornyelse efter lov om privat byfornyelse og aftalt

boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse. Socialministeren

fastsætter de nærmere retningslinier for konsulent- og oplysningstjenestens

virksomhed. Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 20 pct. af

fondens renteindtægter for det pågældende år.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden yde tilskud som nævnt i

§ 66, stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden yde tilskud som nævnt i

§ 106, stk. 4, og § 111, stk. 3, i lov om byfornyelse.

Stk. 4. De udgifter, som

staten har afholdt til støtte til vedligeholdelsesarbejder i

udlejningsejendomme efter § 19, stk. 2, i lov om byfornyelse og

udvikling

af byer, kan staten uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., forlange

refunderet af Grundejernes Investeringsfond, i et omfang der nærmere

fastlægges

i en aftale mellem staten og Grundejernes Investeringsfond. For 2004-2007

udgør

refusionen fra Grundejernes Investeringsfond 50 mio. kr. årligt.

§ 61 a.

Grundejernes

Investeringsfond kan afkræve offentlige myndigheder alle nødvendige

oplysninger

til brug for administrationen af bestemmelserne i denne lovs § 18 b, jf.

kapitel III A, og af kapitel X A i lov om leje.

§ 62.

Opstår

der ved fondens virksomhed tab, der ikke kan dækkes af de af fonden opsamlede

reserver, dækkes tabet ved forholdsmæssig nedskrivning af de ved vedkommende

regnskabsårs udløb indbetalte beløb efter § 18 b og § 63 a i lov om

leje.

Stk. 2.

Ved fondens

ophør træffer fondens bestyrelse med tilslutning fra socialministeren og

Finansudvalget beslutning om, hvorledes et eventuelt overskud skal fordeles.

§ 63.

Med

bøde straffes den, der i strid med reglerne i § 60, stk. 5, undlader at

give investeringsfonden alle nødvendige oplysninger om lejerne og lejens

størrelse.

Stk. 2.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Kapitel VIII A

Kommunernes adgang til at kræve visse boliger

stillet til rådighed

§ 63 a.

Kommunalbestyrelsen

kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor afkastning beregnes efter § 9,

stk. 3, eller § 9, stk. 4, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed

til rådighed for komunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver.

Stk. 2.

§ 64, stk.

2, 2. pkt., § 65, stk. 1-3, § 66 og § 74, stk. 1, i lov om

byfornyelse og udvikling af byer finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel IX

Lovens ikrafttræden m.v.

§ 64.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1980.

Stk. 2.

Samtidig ophæves

lov om midlertidig regulering af boligforholdene nr. 400 af 20. juli 1977,

som

ændret ved lov nr. 259 af 8. juni 1978.

§ 65.

Kommunalbestyrelsen

kan i oktober kvartal 1979 træffe beslutning efter § 1 med virkning fra

lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Har en

kommunalbestyrelse inden udgangen af 1979 truffet beslutning som omhandlet i

§ 6 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 400 af 20. juli 1977, bevarer beslutningen sin gyldighed, som om den var

truffet i medfør af § 1 i nærværende lov.

Stk. 3.

Har en

kommunalbestyrelse i medfør af § 59 i den hidtil gældende lov besluttet,

at hele kapitlet skal gælde i kommunen, bevarer beslutningen sin gyldighed i

indtil 1 år, som om den var truffet i medfør af § 2 i nærværende lov.

Vedrører beslutningen kun nogle af kapitlets bestemmelser, bortfalder denne

ved

lovens ikrafttræden.

§ 66.

Såfremt

den andel af lejen, der efter de hidtil gældende regler afsættes til

vedligeholdelse og opretning, er større end de beløb, der er fastsat i

§ 18 i denne lov og i § 22 i lov om leje, opretholdes den højere

afsætning, indtil de lejeforhøjelser, der måtte gennemføres i medfør af

lovens

§ 7 eller § 27 og § 29, overstiger de hidtidige

hensættelsesbeløb.

Stk. 2.

Såfremt den

andel af lejen, der efter de hidtil gældende regler afsættes til

vedligeholdelse og opretning, er mindre end de beløb, der er fastsat i

§ 18 i denne lov og i § 22 i lov om leje, bibeholdes den lavere

afsætning uanset lovændringen, indtil der gennemføres lejeforhøjelse i medfør

af lovens § 7 eller § 27 og § 29.

§ 66 a.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om beregning af boligers og erhvervslokalers

bruttoetageareal i henhold til denne lov.

§ 67.

Socialministeren

kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de

beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2.

Socialministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

§ 67 a.

Forslag

til revision af § 5, stk. 3, § 7, stk. 2 og 3, § 9, stk. 3, og

§ 63 a fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.

§ 68.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 69.

Bekendtgøres

der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte

lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter

loven

reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt een tilpasningsprocent for det

pågældende finansår.

——————

Lov nr. 707 af 22. december 1982 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 2, 4, 4 a, 5, 7, 8, 10-13 a, 15, 18-18 b, 20, 22-22 e, 22 g, 24, 29,

54-56, 60-61 a og 66 a. Lovændringen angår lov om ændring af lov om

midlertidig

regulering af boligforholdene.)

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1983.

Stk. 2.

Lejeforhøjelse

som følge af afsætning efter § 1, nr. 16 og 20, kan uanset § 7,

stk.

3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene gennemføres med 1

måneds

varsel med virkning fra den 1. januar 1983, hvis kravet om lejeforhøjelse

fremsættes senest 3 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 3.

Lejeren kan

forlange at efterbetale lejeforhøjelsen som nævnt i stk. 2 for månederne

januar, februar og marts 1983 i lige så mange rater som det antal måneder,

efterbetalingen vedrører.

——————

Lov nr. 610 af 21. december 1983 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 4, 17, 18 b, 22, 22 b, 27, 27 a, 29, 55-55 b, 60 og 62. Lovændringen

angår lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1984.

§ 3

Denne lovs § 1, nr. 5, har ikke virkning for

beløb, der skal afsættes for 1983. Har en udlejer, hvis ejendom er taget i

brug

i 1970 eller senere, opkrævet lejeforhøjelse som følge af afsætning efter lov

om midlertidig regulering af boligforholdene, § 18 b, nedsættes lejen

tilsvarende med virkning fra 1. januar 1984. Udlejeren giver lejerne

skriftlig

meddelelse om nedsættelsen inden udgangen af marts 1984

——————

Lov nr. 195 af 9. maj 1984 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 4,

18

b og 18 c. Lovændringen angår lov om ændring af lov om midlertidig regulering

af boligforholdene.)

Information til nedenstående § 2: Bekendtgørelse i

Lovtidende fandt sted

den 16. maj 1984.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 3

Stk. 1.

Pligten

til afsætning efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene,

§ 18

b ophæves med virkning fra 1. januar 1983 for de ejendomme, som er nævnt i

denne lovs § 1, nr. 2, samt for ejendomme omfattet af kap. 11 i lov om

boligbyggeri.

Stk. 2.

Fritagelse for

afsætning efter denne lovs § 1, nr. 3, har virkning for beløb, der fra

1.

januar 1983 har skullet afsættes efter § 18 b i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene.

Stk. 3.

Har en udlejer

af en ejendom, der er omfattet af § 18 b, stk. 6, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,

eller kap. 11 i lov om boligbyggeri, opkrævet lejeforhøjelse som følge af

afsætning efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene, § 18

b,

nedsættes lejen tilsvarende med virkning fra 1. januar 1983. Udlejeren giver

lejerne skriftlig meddelelse om nedsættelsen inden udgangen af juli 1984.

——————

Lov nr. 618 af 19. december 1984 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 17. Lovændringen angår ændring af morarentesatsen.)

§ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 1985 og finder

anvendelse i det omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter lovens

ikrafttræden.

——————

Lov nr. 797 af 3. december 1986 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 18

og

18 b. Lovændringen angår lov om ændring af lov om leje og om ændring af lov

om

midlertidig regulering af boligforholdene.)

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2.

Har en udlejer

med virkning fra den 1. januar 1987 nedsat lejen under henvisning til

§ 63

a i lov om leje, kan lejeforhøjelse efter § 1, nr. 2, uanset § 63

b,

stk. 2, i lov om leje gennemføres med virkning fra den 1. januar 1987 alene

ved

udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse

i

Lovtidende og inden den 15. december 1986.

Stk. 3.

Er der ikke

gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 2, kan en udlejer til dækning af

afsætning efter § 63 a i lov om leje forhøje lejen for perioden 1. marts

1987 til 31. december 1987. Lejeforhøjelsen kan uanset § 63 b, stk. 2, i

lov om leje ske alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren

fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 1. februar 1987. Den

månedlige lejeforhøjelse udgør 1,50 kr. pr. m².

Stk. 4.

Lejeforhøjelse

som følge af afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1 og 2, kan

uanset § 7, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene

gennemføres med virkning fra den 1. januar 1987 alene ved udlejerens

skriftlige

meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden

den 15. december 1986.

Stk. 5.

Er der ikke

gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 4, kan en udlejer til dækning af

afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1 og 2, forhøje lejen for

perioden 1. marts 1987 til 31. december 1987. Lejeforhøjelsen kan uanset

§ 7, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene ske

alene

ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens

bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 1. februar 1987. Den månedlige

lejeforhøjelse udgør 1,65 kr. pr. m², når udlejer har pligt til at afsætte i

medfør af §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, og yderligere 0,15 kr. pr. m², hvis udlejer har pligt til at

afsætte efter § 22 i lov om leje.

——————

Lov nr. 1048 af 23. december 1992 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 5. Lovændringen angår huslejetilskud.)

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har virkning

for aftaler, der indgås efter den 31. december 1992.

——————

Lov nr. 419 af 1. juni 1994 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§§ 4-13

b, 14, 15, 18, 18 a (ophæves), 18 b, 18 d, 20-22 e, 22 g, kap. IV A, 24 a, 25

b, 27, 27 b, 28 (ophæves), 29-31, 46, 48, 54, 55 a-b, 56, 59, 60. 61 a.

Lovændringen angår lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig

regulering

af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte.)

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

§ 1, nr. 12, 37 og 42, § 2, nr. 1, 7, 10-14, 19, 30, 32 og 33, 36,

38-40, 42-47, 49 og 50, 61 og 62, 68, 70, 72 og 75, træder i kraft den 1.

januar 1995.

Stk. 3.

§ 3 træder

i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3, nr. 1, har

virkning

for krav efter § 47, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte, der rejses

efter bestemmelsens ikrafttræden.

Stk. 4.

For ejendomme,

hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, og hvor kun brændselsudgiften medtages på

varmeregnskaet,

gælder § 1, nr. 12, først fra næste varmeregnskabsårs begyndelse.

Udlejeren skal samtidig foretage en forholdsmæssig nedsættelse af lejen for

hver enkelt lejer svarende til de hidtil over lejen betalte varmeudgifter.

Udlejer skal senest 6 uger før varmeregnskabsårets begyndelse give lejeren

specificeret oplysning om størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig

give

kommunen meddelelse om størrelsen af lejenedsættelsen.

Stk. 5.

For ejendomme,

hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, og hvor varmeregnskabsåret ikke følger

varmeforsyningsanlæggets, skal udlejeren med 6 ugers varsel til førstkommende

begyndelsestidspunkt for forsyningsanlæggets regnskabsperiode omlægge

regnskabsåret i overensstemmelse med reglen i § 39, stk. 3, i lov om

leje.

Stk. 6.

Såfremt den

ændrede fordelingsmetode i § 11 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, medfører, at

den

procentandel af driftsudgifterne, som påhviler de husrum, der er omfattet af

reglerne i kapitel II i ovennævnte lov, bliver større end disse husrums

procentandel ved udgangen af 1994, forhøjes de pågældende husrums

procentandel

gradvis, således at deres procentandel ved udgangen af 1994 hvert år den 1.

januar forhøjes med 1 procentpoint af forskellen mellem procentandelen den 1.

januar 1995 og procentandelen ved udgangen af 1994. Procentandelen kan kun

forhøjes, indtil den svarer til den aktuelle procentandel. Den del af

ejendommens henlæggelsesbeløb, som efter denne lovs § 2, nr. 27 og,

lægges

til afsætningsbeløbene efter §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig

regulering

af boligforholdene for de husrum, der er omfattet af kapitel II i denne lov,

kan ligeledes maksimalt forhøjes med 1 procentpoint af den i 1. pkt. nævnte

forskel om året. Uanset bestemmelserne i 1. og 3. pkt. kan lejen dog højst

forhøjes med 5 kr. pr. m² om året som følge af den ændrede fordelingsmetode

og

overførslen af 2/3 af henlæggelsesbeløbet til vedligeholdelseskontiene efter

§§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

§ 13 a i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder

tilsvarende anvendelse ved varsling af lejeforhøjelse, der udelukkende

skyldes

ændret fordeling efter 1. pkt.

Stk. 7.

For de

ejendomme, hvor der har været afsat beløb til en konto i Grundejernes

Investeringsfond efter § 18 a i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, overføres saldoen pr. 1. januar 1995 til en konto efter

§ 18 b i ovennævnte lov, jf. dog stk. 8.

Stk. 8.

For ejendomme,

der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i

lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1,

udbetales det på kontoen efter § 18 a i denne lov indestående beløb.

Stk. 9.

For ejendomme,

der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i

lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1,

udbetales det på kontoen efter § 18 b i denne lov indestående beløb

efter

reglerne i §§ 22 b og 22 e i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

Stk. 10.

For ejendomme,

der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i

lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1, kan

krav

om lejeforhøjelse tidligst få virkning 2 år efter lejeforholdets begyndelse

eller 2 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft efter

kapitel

II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 11.

For lejeforhold

i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre

beboelseslejligheder, indgået inden denne dato, hvor lejen er fastsat efter

§ 5 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kan lejeren ikke

kræve lejen nedsat.

Stk. 12.

For lejemål,

hvor lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt., og hvor lejeren ved udgangen af

den

måned, der ligger umiddelbart forud for lejenedsættelsen, modtog boligsikring

eller boligydelse efter lov om individuel boligstøtte uden tillæg efter den

pågældende lovs § 10, stk. 5, forhøjes lejen ved boligstøtteberegningen

efter stk. 13. Forhøjelsen sker fra tidspunktet for lejenedsættelsens

gennemførelse.

Stk. 13.

Lejen efter

§ 10, stk. 1-4, i lov om individuel boligstøtte forhøjes i de i stk. 12

angivne tilfælde, uanset bestemmelsen i § 10, stk. 5, i lov om

individuel

boligstøtte, med det beløb, hvormed lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt.

Stk. 14.

§ 83 i lov

om individuel boligstøtte gælder ikke ændringer, der følger af stk. 12 og 13.

——————

Lov nr. 360 af 14. juni 1995 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 10,

11, 15, 18 b, og 29 c. Lovændringen angår regulering af

vedligeholdelseshensættelser m.v.)

Information til nedenstående § 3: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 15. juni

1995.

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

For lejemål,

hvor lejeren betaler de i boligreguleringslovens § 18 b, stk. 1, 2.

pkt.,

nævnte 4 kr. pr. m² bruttoetageareal, og hvor lejerens pligt til udvendig

vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele

som nævnt i § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12.

oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, kan der ved betaling af leje, der

forfalder efter lovens ikrafttræden, alene opkræves det i § 2, nr. 4,

nævnte beløb på 1,50 kr. pr. m² bruttoetageareal.

——————

Lov nr. 1064 af 20. december 1995 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 18 b, 59 a og 61. Lovændringen angår forbedring af

finansieringsgrundlaget i Byggeskadefonden vedrørende

Byfornyelsesforanstaltninger m.v.)

Information til nedenstående § 4: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 21. december

1995.

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog har § 1,

nr.

1, først virkning for ejendomme omfattet af beslutninger efter lov om

byfornyelse og boligforbedring, hvor ombygningsregnskabet godkendes efter den

31. december 1996.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

§ 1, nr. 4 og 5, finder tillige anvendelse på lån, tilskud og statslige

garantier ydet før denne lovs ikrafttræden.

——————

Lov nr. 1066 af 20. december 1995 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 69. Lovændringen angår supplerende reguleringsbestemmelser.)

Information til nedenstående § 3: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 21. december

1995.

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

For den del af

det samlede afsætningsbeløb, som vedrører januar 1996, skal udlejer kun

afsætte

de beløb efter bestemmelserne i § 63 a, stk. 1, i lov om leje og

§ 18, stk. 1, og § 18 b, stk. 1, i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, som fremkommer ved en regulering med 1,8 pct. i forhold til

beløbene i 1995-niveau, selv om beløbene ikke udgør 1/12 af de samlede

hensættelsesbeløb for 1996, som de opgøres efter loven.

——————

Lov nr. 1082 af 20. december 1995 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 43. Lovændringen angår ændringer som følge af oprettelsen af

Procesbevillingsnævnet.)

§ 14

Stk. 1.

Loven

træder for Danmark og Grønland i kraft den 1. januar 1996. Justitsministeren

fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden for Færøerne.

Stk. 2.

Er ansøgning om

anke- eller kæretilladelse indgivet før lovens ikrafttræden, finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

§ 15

Stk. 1.

Bestemmelserne

i lovens §§ 1, 3, 5, 6, 7, 10, 11 og 12 gælder ikke for Grønland.

Bestemmelsen i § 3 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

lovens §§ 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 13 gælder ikke for Færøerne.

Bestemmelserne i §§ 3 og 13 kan dog ved kongelig anordning sættes i

kraft

for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

——————

Lov nr. 461 af 12. juni 1996 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 5,

7,

8 og 29. Lovændringen angår lejefastsættelse ved aftalens indgåelse m.v.)

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2.

§ 1, nr.

1-4, har virkning for lejeaftaler, som indgås den 1. juli 1996 eller senere.

§ 3

Forslag til revision af § 1, nr. 1-4, fremsættes

for Folketinget i folketingsåret 1997-98.

4)

——————

Lov nr. 230 af 2. april 1997 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 9,

16, 18, 18 b, 23, 26, 29 a, 34, 44, 53, 63 og 69. Lovændringen angår

kompensation til lejerne som følge af for høj regulering i 1996 m.v.)

Information til nedenstående § 3: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 3. april

1997.

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 120 i lov

om leje og § 69 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og § 2, nr. 13, har dog

virkning

fra den 1. januar 1997.

——————

Lov nr. 341 af 2. juni 1999 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 46.

Lovændringen angår nedlæggelse af boliger.)

Information til nedenstående § 2: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 3. juni 1999.

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Uanset stk. 1

finder § 46, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene

anvendelse på ibrugtagning af boliger til offentligt formål, såfremt

ibrugtagningen finder sted i ejendomme, der af staten eller en kommune er

erhvervet før den 12. januar 1999.

Stk. 3.

Endvidere finder

§ 46, stk. 3, 2. pkt., fortsat anvendelse på boliger, som er taget i

brug

til offentlige formål før lovens ikrafttræden.

——————

Lov nr. 406 af 31. maj 2000 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§§ 4,5,

7, 11, 15, 15 a, 22 b, 23, 25 a, 26, 29 f, 35, 36, 37, 39, 44, 54, 55, 55 a,

55

b, 56, 57, 60, 60 a, § 61 og § 62. Lovændringen angår

gennemgribende

forbedrede lejemål, landsdækkende huslejenævn, fællesantenner og Grundejernes

Investeringsfond.)

§ 11

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

By- og

boligministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2,

nr. 27 og 28.

Stk. 3.

For

lejeaftaler, der er indgået inden den 1. januar 2001, finder de regler om

beskyttelse mod konkurrerende virksomhed, der var gældende på tidspunktet for

lejeaftalens indgåelse, anvendelse, medmindre andet er aftalt.

Stk. 4.

Udgifter

til vedligeholdelse af fællesantenneanlæg, der er afholdt inden lovens

ikrafttræden til arbejder, der er udført inden dette tidspunkt, kan fradrages

på ejendommens konti for udvendig vedligeholdelse, jf. §§ 18 og 18 b i

lov

om midlertidig regulering af boligforholdene efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5.

Lejere, som

betaler antennebidrag på tidspunktet for lovens ikrafttræden er efter lovens

ikrafttræden fortsat forpligtet til at betale antennebidrag. Til lejere, der

efter § 46 f, stk. 1, i den hidtil gældende lov om leje har erlagt den

heri nævnte godtgørelse kontant, skal udlejeren, såfremt udlejeren bringer

leveringen af fælles programsignaler til ophør efter den i § 1, nr. 12,

foreslåede § 46 d, stk. 1, i lov om leje tilbagebetale lejeren den andel

af godtgørelsen, som svarer til betalingen for den resterende del af den

10-årige afskrivningsperiode efter leverancens ophør.

Stk. 6.

Sager

vedrørende en lejers tilsidesættelse af god skik og orden, som har fundet

sted

før lovens ikrafttræden, kan i Københavns og Århus Amter indbringes for og

behandles af boligklagenævnene og boligretten efter reglerne i kapitel XII A

i

lov om leje, hvis indbringelse for boligklagenævn eller boligret i 1. instans

sker inden den 1. januar 2001. Boligklagenævnene nedlægges først, når sagerne

er færdigbehandlet.

Stk. 7.

Den i § 2,

nr. 2, foreslåede dokumentationspligt for udlejeren gælder ikke for lejemål,

hvor forbedringerne er udført inden denne lovs ikrafttræden.

Stk. 8.

Den i § 2,

nr. 2, foreslåede pligt for udlejeren til at opretholde den gennemgribende

forbedring gælder alene for udlejere af lejemål, som er udlejet i henhold til

§ 5, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene efter

denne lovs ikrafttræden.

——————

Lov nr. 402 af 6. juni 2002 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 4.

Lovændringen angår overførelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede

boliger

til boliglovgivningen.)

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2004 træffe beslutning om,

at

tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger i kommunen omdannes til

ustøttede

almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller

ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog i

særlige

tilfælde træffe beslutning som nævnt i 1. pkt. efter udløbet af fristen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig med beslutningen efter stk. 2 indberette

beslutningen til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

——————

Lov nr. 1090 af 17. december 2002 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 15 a og 29 c. Lovændringen angår lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri.)

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

Der kan ikke

opnås tilsagn om andel i investeringsramme til byggeri, hvortil der er givet

byggetilladelse før den 1. januar 2003.

Stk. 3.

Nyindretning af

boliger i uudnyttede tagetager, jf. § 9, i ejendomme, som fortsat er

omfattet

af overgangsordningen i henhold til § 4, stk. 6, i lov nr. 419 af 1.

juni

1994, påvirker ikke udgangspunktet for overgangsforløbet for den enkelte

ejendom efter ovennævnte overgangsordning.

——————

Lov nr. 1235 af 27. december 2003 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 5, 22 e, 29, 61 og 63 a. Lovændringen angår konsekvensændringer som

følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer.)

§ 9

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

§ 5 gælder

ikke for husstande i ejendomme, hvortil kommunen har hjemtaget bindende

tilsagn

til en byfornyelsesbeslutning inden den 1. januar 2004 eller inden denne dato

har meddelt påbud efter kapitel 9 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 260 af 7. april 2003. Det samme gælder for husstande i

kvarterløftsområder

i ejendomme omfattet af en beslutning om byfornyelse i henhold til lov om

byfornyelse, hvortil der er afsat midler på finanslov 2000 og hjemtaget

bindende tilsagn om offentlig støtte inden den 1. januar 2009. Disse

husstande

er fortsat efter udgangen af 2003 berettiget til sanerings- og

byfornyelsesboligsikring samt huslejetilskud efter de tidligere gældende

regler.

——————

Lov nr. 470 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 4,

7,

36, 38 og 40-44. Lovændringen angår behandling af husordenssager ved

huslejenævn og beboerklagenævn, begrænsning af adgangen til at opkræve større

huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning.)

Information til nedenstående § 4: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 10. juni

2004.

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 83, stk.

1, litra b, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og

§ 7, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som

affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har virkning fra den 13. november

2003. Varsling om opsigelse i henhold til lejelovens § 83, stk. 1, litra

b, som modtages efter den 13. november 2003, bortfalder med lovens

vedtagelse,

medmindre varslingen er omfattet af § 83, stk. 1, litra b, som affattet

ved § 1, nr. 5.

Stk. 3.

§ 4, stk.

5, 2. pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som affattet

ved

denne lovs § 3, nr. 1, har virkning fra den 4. december 2003, medmindre

forbedringen forinden er varslet efter § 55 i lov om leje.

——————

Lov nr. 488 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 15

a.

Lovændringen angår etablering af tagboliger og omdannelse af ledige

erhvervslokaler til boliger.)

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5

og 10, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1, har virkning for bygninger, der

efter den 1. juli 2004 får byggetilladelse til indretning af

beboelseslejligheder i bygningens uudnyttede tagetage, i en eller flere nye

etager eller i tidligere erhvervslokaler.

Stk. 3.

Indretning af

boliger i nypåbyggede etager, jf. §§ 5 og 6, i ejendomme, som fortsat er

omfattet af overgangsordningen i henhold til § 4, stk. 6, i lov nr. 419

af

1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af

boligforholdene og lov om individuel boligstøtte, medfører ingen ændringer i

udgangspunktet for overgangsforløbet for den enkelte ejendom efter ovennævnte

overgangsordning.

——————

Lov nr. 371 af 24. maj 2005 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 16

og

29 a. Lovændringen angår skærpelse af reglerne om frakendelse af retten til

at

administrere udlejningsejendomme m.v.)

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juni 2005.

——————

Lov nr. 430 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 22

a.

Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og

inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i

Skatteministeriet.)

Information til nedenstående § 70: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 7. juni 2005.

§ 70

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Afgørelser om

inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige

administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den

1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet

klagen inden denne dato.

——————

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 22

a.

Lovændringen angår forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for

inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af

digitale lønsedler.)

§ 85

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.

——————

Lov nr. 542 af 24. juni 2005 indeholder

nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 36.

Lovændringen angår lov om regional statsforvaltning.)

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2....

——————

Lov nr. 575 af 24. juni 2005 indeholder

nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 4.

Lovændringen angår konsekvensrettelser på boligområdet som følge af

kommunalreformen.)

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2.

——————

Lov nr. 1584 af 20. december 2006 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører

§ 47. Lovændringen angår tekniske rettelser på det sociale område og

boligområdet som følge af kommunalreformen m.v.)

§ 13

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Socialministeriet, den 27. februar

2007

P.M.V.

Thomas Børner

/Aksel Meyer

Officielle noter

1)

Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 2, nr. 4) er der fejlagtigt anført

»beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »det samlede beløb«.

2)

Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 2, nr. 4) er der fejlagtigt anført

»beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »det samlede beløb«.

3)

Ved lov nr. 419 af 1. juni 1994 (§ 2, nr. 37) er der fejlagtigt sat

punktum efter »er udført« i stedet for komma.

4)

Ved lov nr. 397 af 26. juni 1998 ændredes 1997-98 til 1998-99, og senere ved

lov nr. 280 af 12. maj 1999 til 1999-2000.

Lignende dokumenter