Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 4.271 afgørelser
Huslejenævnene 4.058, Domsdatabasen 74, Landsskatteretten 61, Retsinformation 56, Klagenævn (Nævnenes Hus) 20, Det finansielle ankenævn 1
- § 5 2.420
- § 44 1.451
- § 17 1.164
- § 39 819
- § 29 c 650
- § 15 614
- § 7 368
- § 18 b 267
- § 18 249
- § 13 235
- § 43 219
- § 42 189
- § 27 157
- § 4 135
- § 8 124
De nyeste afgørelser
- Vurdering af brugsværdi inden modernisering — Københavns Kommune Huslejenævnene · 27. oktober 2026
- Vurdering af brugsværdi inden modernisering — Københavns Kommune Huslejenævnene · 27. oktober 2026
- Vurdering af brugsværdi inden modernisering — Københavns Kommune Huslejenævnene · 27. oktober 2026
- Vurdering af brugsværdi inden modernisering — Københavns Kommune Huslejenævnene · 27. oktober 2026
- Vurdering af brugsværdi inden modernisering — Københavns Kommune Huslejenævnene · 27. oktober 2026
- Vurdering af brugsværdi inden modernisering — Københavns Kommune Huslejenævnene · 27. oktober 2026
- Vurdering af brugsværdi inden modernisering — Københavns Kommune Huslejenævnene · 27. oktober 2026
- Vurdering af brugsværdi inden modernisering — Københavns Kommune Huslejenævnene · 27. oktober 2026
- Vurdering af brugsværdi inden modernisering — Københavns Kommune Huslejenævnene · 27. oktober 2026
- Vurdering af brugsværdi inden modernisering — Københavns Kommune Huslejenævnene · 27. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene
Hermed bekendtgøres lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 2. maj 2006, med de
ændringer, der følger af lov nr. 542 af 24. juni 2005 (§ 37), lov nr.
575
af 24. juni 2005 (§ 5) og lov nr. 1584 af 20. december 2006 (§ 8).
Lov nr. 516 af 7. juni 2006 (§ 6) er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne ikke er
fastsat på tidspunktet for udsendelsen af denne lovbekendtgørelse, jf. lovens
§ 13, stk. 1.
Kapitel I
Lovens gyldighedsområde
§ 1.
Reglerne
i lovens kap. II-V om huslejeregulering m. v. gælder i kommuner, hvor de
hidtidige regler om huslejeregulering gjaldt ved udgangen af 1979, og
kommunens
registerfolketal pr. 1. april 1979 oversteg 20.000 indbyggere.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne ikke skal gælde i kommunen.
Stk. 2.
I kommuner, hvor
reglerne ikke gælder, kan kommunalbestyrelsen under hensyn til
boligforholdene
bestemme, at reglerne skal gælde.
§ 2.
Reglerne
i lovens kap. VII om benyttelse af boliger gælder i de kommuner, hvor
reglerne
i kap. II-V er gældende. Reglerne i §§ 52 a-c gælder dog kun, hvor
Læs alt
kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at de skal gælde.
Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for beslutningen. Endvidere
gælder §§ 52 a-c- kun i de tilfælde, hvor en udlejer skriftligt har
meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme.
Kommunalbestyrelsen skal lade udlejerens meddelelse tinglyse på ejendommen.
Udlejeren kan med 6 måneders varsel meddele kommunalbestyrelsen, at reglerne
ikke længere skal gælde i udlejerens ejendomme.
Stk. 2.
I kommuner, hvor
bestemmelserne i kap. II-V ikke finder anvendelse, kan kommunalbestyrelsen
under hensyn til boligforholdene i kommunen træffe bestemmelse om, at enkelte
eller samtlige regler i kap. VII skal gælde. §§ 52 a-c kan dog kun
sættes
i kraft samlet. Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for
beslutningen. Udlejerens meddelelse efter § 2, stk. 1, 4. og 6. pkt.,
kan
alene gives for §§ 52 a-c samlet. Beslutning herom kan træffes for højst
4
år ad gangen.
Stk. 3 .
Såfremt
reglerne i kap. II-V ophører at gælde i en kommune, ophører bestemmelserne i
kap. VII at gælde efter 1 års forløb, medmindre kommunalbestyrelsen har
truffet
bestemmelse efter stk. 2.
§ 3.
De
beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter §§ 1 og 2, skal
bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i
kommunen. Er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning
fra og med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort.
Kapitel II
Huslejeregulering for beboelseslejligheder
§ 4.
Reglerne i kapitel II-IV gælder for lejeforhold, der omfattes af lov om leje,
når det lejede helt eller delvis anvendes til beboelse, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Reglerne i
kapitel II-VI, VIII og VIII A gælder ikke for lejeforhold i ejendomme, som
ved
lejemålets indgåelse ejes af
1)
en almen
boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.,
2)
en selvejende
institution, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om boliger for
ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april
1996, den tidligere lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1.
august 1996, eller lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v., eller
3)
en kommune eller en
region, når boligerne er almene ældreboliger.
Stk. 3.
Reglerne i
kapitel II-IV A gælder ikke for lejeforhold i ejendomme, hvor mere end 80
pct.
af ejendommens bruttoetageareal den 1. januar 1980 anvendtes til andet end
beboelse.
Stk. 4.
Reglerne i
kapitel II-IV, bortset fra §§ 21 og 22, gælder ikke for lejeforhold om
enkeltværelser til beboelse, når værelserne er en del af udlejers
beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejer
bebor.
Stk. 5.
Reglerne i
kapitel II-IV, bortset fra §§ 4 a, 15, stk. 3, 17, 21, 22, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 3, og 27 b, gælder ikke for lejeforhold i ejendomme, som den 1.
januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder. For de i 1. pkt.
nævnte ejendomme gælder §§ 23, 24, 25 og 26, såfremt ejendommen på
tidspunktet for varslingen omfatter 4 eller flere beboelseslejligheder. 2.
pkt.
gælder dog ikke, hvis ejendommen er beliggende i landzone og ejendommen
samtidig er en landbrugs- eller skovbrugsejendom.
Stk. 6.
Reglerne i
kapitel II-VI gælder ikke for ustøttede private plejeboliger, jf. § 1,
stk. 5, i lov om leje.
§ 4 a.
Flere ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes af
samme udlejer, anses i denne lov som een ejendom.
Stk. 2.
Er flere
ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet
bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for
driftsfællesskab,
anses disse ligeledes i denne lov som een ejendom. Det samme gælder, hvor
flere
ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.
§ 5.
Ved
lejeaftalens indgåelse må lejen ikke fastsættes til et beløb, som overstiger
det beløb, der kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. § 8,
og afkastningen af ejendommens værdi, jf. § 9. For lejemål, som er
forbedret, kan der til lejen efter 1. pkt. lægges en beregnet
forbedringsforhøjelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ved lejeaftalens
indgåelse må lejen for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke
fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi efter
§ 47, stk. 2, i lov om leje, jf. dog stk. 3 og § 73, stk. 3, i lov
om
leje. Ved lejemål, som er forbedret gennemgribende, forstås lejemål, hvor
forbedringer efter principperne i § 58 i lov om leje væsentligt har
forøget det lejedes værdi, og hvor forbedringsudgiften enten overstiger 1.600
kr. pr. m² eller et samlet beløb på 183.000 kr. Forbedringerne skal være
gennemført inden for en periode på 2 år og må ikke være omfattet af lov om
sanering, lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og udvikling af byer og
boligforbedring, lov om byfornyelse eller lov om privat byfornyelse. Beløbene
i
2. pkt. er fastsat i 2000-niveau og reguleres én gang årligt efter
udviklingen
i Danmarks Statistiks nettopris-indeks i en 12-måneders-periode sluttende i
juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbene afrundes
til
nærmeste hele kronebeløb. Ved genudlejning er det de beløb, som var gældende
ved forbedringernes gennemførelse, der finder anvendelse.
Stk. 3.
Vil udlejeren
indgå en lejeaftale i henhold til stk. 2, og er det den første udlejning af
det
pågældende lejemål efter stk. 2, skal udlejeren, når lejeforholdet er opsagt
eller ophævet, og inden en ny lejeaftale indgås, orientere
beboerrepræsentanterne eller lejerne om dette samt om indholdet af denne
bestemmelse. I modsat fald er vilkåret om lejefastsættelse efter stk. 2
ugyldigt. Beboerrepræsentanterne eller lejeren kan da inden 14 dage efter, at
orienteringen er givet, indbringe en sag om manglende vedligeholdelse for
huslejenævnet, jf. § 22, stk. 1. Beboerrepræsentanterne eller lejeren
skal
angive vedligeholdelsesmanglerne, der alene kan vedrøre mangler uden for de
enkelte
lejemål. Afgiver huslejenævnet påbud om udbedring af vedligeholdelsesmangler,
jf. § 22, stk. 3, kan der ikke indgås lejeaftale efter stk. 2, før de
konstaterede vedligeholdelsesmangler er udbedret.
Stk. 4.
Ved tvister om
lejefastsættelse efter stk. 2 skal udlejeren fremlægge dokumentation for
forbedringsudgiften og for, at forbedringerne er gennemført inden for en
periode på 2 år. Kan sådan dokumentation ikke fremlægges, kan stk. 2 alene
finde anvendelse, såfremt det utvivlsomt må anses godtgjort, at forbedringer
er
udført i tilstrækkeligt omfang og inden for en periode på 2 år. Ved
indbringelse for boligretten påhviler det udlejeren at godtgøre, at den
aftalte
leje ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi.
Stk. 5.
Det påhviler
udlejeren at opretholde den gennemgribende forbedring af lejemålet. Såfremt
der
opstår tvist herom, kan lejeren indbringe spørgsmålet for huslejenævnet, dog
tidligst 5 år efter, at en sådan sag senest har være forelagt huslejenævnet
af
denne lejer. Anses udlejeren ikke at have opfyldt sin pligt til at opretholde
den gennemgribende forbedring, skal lejen for fremtiden beregnes efter stk.
1.
Stk. 6.
Ved
sammenligningen, jf. § 47, stk. 2, i lov om leje ses bort fra lejemål
omfattet af § 15 a i denne lov, § 62 b i lov om leje og lov om
privat
byfornyelse samt kapitel 5 i lov om byfornyelse. Ligeledes ses bort fra
lejemål
i ejendomme, der er omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse og
boligforbedring, hvortil der efter samme lovs § 67, stk. 2, er meddelt
bindende tilsagn efter udgangen af 1994, medmindre lejemålet er beliggende i
en
ejendom, der er omfattet af en beslutning, hvor by- og boligministeren har
tilladt, at bestemmelserne om lejefastsættelse i kapitel VII i lov om
byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august
1993, fortsat finder anvendelse efter udgangen af 1994. Der ses tillige bort
fra lejemål i ejendomme, som er omfattet af en beslutning efter lov om
byfornyelse.
Stk. 7.
Ved vurderingen
af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra
1)
lejeforhøjelse til
afsætning efter § 18 b og forbedringer, der er gennemført for beløb, der
er afsat efter denne bestemmelse,
2)
lejeforhøjelse efter
§ 27, stk. 2, og efter § 62 b i lov om leje og forbedringer efter
§ 46 a, stk. 3, og § 62 b i lov om leje,
3)
lejeforhøjelse og
forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter § 60 i lov om
byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august
1993,
4)
lejeforhøjelse og
forbedringer efter § 60, stk. 3-6, i lov om byfornyelse og
boligforbedring,
5)
lejeforhøjelse og
forbedringer efter lov om byfornyelse,
6)
lejeforhøjelse uden
fradrag af tilskud og forbedringsarbejder med hertil knyttede nødvendige
følgearbejder efter lov om privat byfornyelse.
Ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil
der er ydet støtte efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og
boligforbedring, finder reglen i nr. 3 dog ikke anvendelse.
Stk. 8.
Ved lejeaftalens
indgåelse kan der ikke aftales en leje eller lejevilkår, der efter en samlet
bedømmelse er mere byrdefulde for lejeren end de vilkår, der gælder for andre
lejere i ejendommen.
Stk. 9.
Reglen i stk. 8
er dog ikke til hinder for, at der i lejemål, som er forbedret, uden at der
samtidig er gennemført en til forbedringen svarende lejeforhøjelse, ved
genudlejning kan aftales en leje efter reglerne i stk. 1-7.
§ 6.
Udlejer kan ved lejemålets indgåelse som depositium kræve et beløb svarende
til
indtil 3 måneders leje. Beløbet henstår til sikkerhed for lejerens
forpligtelser ved fraflytning. Udlejer kan ved lejemålets indgåelse desuden
kræve lejen forudbetalt for et tidsrum op til 3 måneder. Ved forudbetalt leje
forstås i denne forbindelse det beløb, der umiddelbart inden de aftalte
betalingsterminer henstår som indbetalt hos udlejeren.
Stk. 2.
Huslejenævnet
kan tillade, at stk. 1 fraviges, såfremt der stilles behørig sikkerhed for
lejerens tilbagebetalingskrav, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om leje.
§ 7.
Hvis lejen ikke kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf.
§ 8,
og afkastningen af ejendommens værdi, jf. § 9, kan udlejeren forlange
lejeforhøjelse til udligning af forskellen.
Stk. 2.
Lejeforhøjelse
kan ikke kræves, hvis lejen efter lejeforhøjelsen vil overstige det lejedes
værdi efter § 47, stk. 2, i lov om leje. Ved vurderingen af lejen og det
lejedes værdi finder § 5, stk. 7, tilsvarende anvendelse. 1. pkt. gælder
ikke for ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter
§ 2,
stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede realkreditlån, og ejendomme taget i
brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere omfattet
af
lov om realrenteafgift, såfremt beregning af afkastning sker efter § 9,
stk. 4.
Stk. 3.
Lejeforhøjelse
efter stk. 1 har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den
1.
i den måned, der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse.
Stk. 4.
Vil et krav om
lejeforhøjelse efter stk. 1 eller efter § 50 i lov om leje, hvor
afkastet
er beregnet efter § 9, stk. 2, medføre en lejeforhøjelse, der sammen med
lejeforhøjelser, jf. stk. 1-3, inden for de sidste 3 år overstiger 75
kr.
pr. m2
bruttoetageareal, skal udlejeren senest samtidig med
varslingen underrette lejeren om, at denne kan forlange at få tilbudt en
anden
passende bolig. § 26, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. Det i 1.
pkt. nævnte beløb er opgjort i 2004-niveau og reguleres en gang årligt efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode
sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb.
Stk. 5.
Har udlejeren
helt eller delvis undladt at give de i § 4, stk. 5, i lov om leje
omtalte
oplysninger i forbindelse med indgåelsen af en lejeaftale, kan den gældende
leje alene forhøjes på grundlag af stigninger i ejendommens driftsudgifter
siden lejeaftalens indgåelse. Er lejeforhøjelse opkrævet for et beløb, der
ligger ud over det i 1. pkt. tilladte, kan lejeren kræve det for meget
betalte
tilbagebetalt. § 17 finder tilsvarende anvendelse.
§ 8.
De
nødvendige driftsudgifter omfatter udgifter til skatter, afgifter,
renholdelse,
administration og forsikring i det omfang, det er rimeligt under hensyn til
ejendommens og det lejedes karakter. De nødvendige driftsudgifter omfatter
endvidere de beløb, der afsættes til vedligeholdelse m.v. efter § 22 i
lov
om leje og §§ 18 og 18 b i denne lov.
Stk. 2.
Udgifter til
projektmateriale og konsulentbistand som omfattet af § 51, stk. 3 og 4,
i
lov om leje optages ikke på budgettet.
Stk. 3.
Beboerrepræsentanterne
kan indhente tilbud på renholdelse, forsikringer og udfærdigelse af varme- og
vandregnskaber og forelægge disse for udlejeren. Såfremt udlejeren afviser at
antage et forelagt tilbud efter 1. pkt., kan beboerrepræsentanterne indbringe
sagen for huslejenævnet, der kan pålægge udlejeren at antage et af
beboerrepræsentanterne indhentet tilbud, såfremt huslejenævnet vurderer, at
tilbudet med hensyn til pris og kvalitet er bedre end det af udlejeren
antagne.
Stk. 4.
Stk. 3 gælder
ikke for ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder.
Stk. 5.
I fredede
ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold
til
lovgivningen om bygningsfredning, kan et beløb svarende til den ejendomsskat,
der til enhver tid kunne have været opkrævet, optages som driftsudgift,
uanset
om ejendommen er fritaget for ejendomsbeskatning.
§ 9.
Til
afkastning af ejendommens værdi afsættes på budgettet et beløb, der ikke må
overstige 7 pct. af den ejendomsværdi, der er fastsat pr. 1. april 1973 ved
15.
almindelige vurdering af landets faste ejendomme.
Stk. 2.
I stedet for en
afkastning efter reglen i stk. 1 kan udlejeren i ejendomme, der tages i brug
efter 1963, som afkastning beregne et beløb, der ikke må overstige rimelige
ydelser på sædvanlige langfristede prioritetslån, der er optaget til
finansiering af ejendommens opførelse, med tillæg af en passende forrentning
af
den resterende del af den rimelige anskaffelsessum med fradrag af
lejerindskud.
Som passende forrentning anses:
Ibrugtagelsesår
Pct.
1964
8
1965-69
10
1970-73
12
efter 1973
14
Stk. 3.
I stedet for
afkastning efter stk. 1 og 2 kan udlejeren for ejendomme finansieret med
indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede
realkreditlån som afkastning beregne den rente, udlejeren løbende betaler på
indekslån optaget til finansiering af ejendommens opførelse med tillæg af 4
pct. af den indekserede hovedstol. Udlejeren kan endvidere beregne en
forrentning på 4 pct. af den resterende anskaffelsessum efter fradrag af
lejerindskud. Det beløb, der er beregnet efter 2. pkt., reguleres med samme
procentsats, hvormed hovedstolen på indekslånet reguleres.
Stk. 4.
For ejendomme
taget i brug efter 1. januar 1989, der er opført af og udlejes af udlejere
omfattet af lov om realrenteafgift, kan beregnes samme beløb i afkastning som
beregnet efter stk. 3 for en tilsvarende ejendom finansieret med størst
muligt
indekslån efter § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om indeksregulerede
realkreditlån.
Stk. 5.
Er der i
perioden 1. januar 1964 -1. april 1973 gennemført lejeforhøjelser for
forbedringer, kan afkastningen beregnes med indtil 7 pct. af ejendomsværdien
ved den seneste almindelige vurdering forud for forbedringens gennemførelse
med
tillæg af en afkastning af den rimelige forbedringsudgift, beregnet efter
reglerne i stk. 2, således at tidspunktet for forbedringens ibrugtagelse er
afgørende for forrentningsprocentens størrelse.
Stk. 6.
Såfremt
ejendommen er opdelt i ejerlejligheder efter 15. alm. vurdering, beregnes
afkastningen på grundlag af en forholdsmæssig andel af ejendomsværdien ved
15.
alm. vurdering.
Stk. 7.
Til det
beregnede afkast kan udlejeren for 1995 og fremover lægge et beløb svarende
til
1/3 af det beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. m²
bruttoetageareal for ejendommen til fornyelse af tekniske installationer, jf.
§ 8, ved udgangen af 1994. Beløbet reguleres en gang årligt med 2 pct.
tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.
i
stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 10.
Lejeforhøjelsen fordeles på lejlighederne efter deres indbyrdes værdi. Har
lejligheder samme indbyrdes brugsværdi, skal lejeforhøjelsen forlods pålægges
lejligheder, hvis leje er lavest. De beløb, der afsættes til vedligeholdelse
efter §§ 18 og 18 b i denne lov samt § 22 i lov om leje, fordeles
dog
efter lejlighedernes bruttoetageareal. For ejendomme med lejligheder, hvor
afsætning sker med forskellige beløb pr. m² bruttoetageareal, sker
fordelingen
efter de enkelte lejligheders faktiske beløb pr. m² bruttoetageareal.
Stk. 2.
Ved bedømmelsen
af lejlighedernes indbyrdes brugsværdi ses bort fra forbedringer, som er
bekostet af lejeren.
Stk. 3.
Er lejen for en
lejlighed forhøjet på grundlag af forbedring eller øget brugsværdi, der ikke
modsvares af udgifter på budgettet, og er forhøjelsen sket efter den
ejendomsvurdering, hvoraf afkastningsprocenten beregnes, ses der ved
budgetteringen og ved bedømmelsen af lejlighedernes indbyrdes brugsværdi bort
fra denne lejeforhøjelse.
§ 11.
For
husrum, der benyttes af udlejeren, eller som er udlejet uden at være omfattet
af reglerne i dette kapitel, samt for de i stk. 3 omhandlede enkeltværelser,
skal der på budgettet optages en lejeværdi, der svarer til de pågældende
husrums andel af ejendommens nødvendige driftsudgifter og afkastning.
Fordelingen sker efter bruttoetageareal.
Stk. 2.
For ejendomme,
hvor der for beboelseslejligheder til vedligeholdelse efter §§ 18 og 18
b
i denne lov samt § 22 i lov om leje afsættes forskellige beløb pr. m²
bruttoetageareal for de enkelte beboelseslejligheder, sker fordelingen af
afsætningsbeløbene efter disse lejligheders faktiske beløb pr. m²
bruttoetageareal.
Stk. 3.
Lejen for
enkeltværelser til beboelse, som er omfattet af dette kapitel, jf. § 4,
stk. 4, fastsættes efter bruttoetagearealet som en forholdsmæssig andel af
den
lejeværdi, der er optaget på lejebudgettet for de i stk. 1, 1. pkt.,
omhandlede
lejemål.
§ 12.
I
ejendomme uden beboerrepræsentation skal krav om lejeforhøjelse efter
§ 7
fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet
skal
være skriftligt. Det skal indeholde oplysning om lejeforhøjelsens størrelse
og
dens beregning. Det skal endvidere være ledsaget af et specificeret regnskab
for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 20, for tiden fra det
senest
udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før
varslingstidspunktet, samt af den senest udsendte meddelelse fra Grundejernes
Investeringsfond om saldoen på kontoen efter § 18 b. Kravet skal
indeholde
oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 2. Indeholder
kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2.
Har mindst 1/4
af de lejere, hvis leje ønskes forhøjet, senest 6 uger efter at kravet om
lejeforhøjelse er kommet frem, skriftligt fremsat indsigelse mod
lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden yderligere 6 uger forelægge sagen for
huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.
§ 13.
I
ejendomme med beboerrepræsentation skal krav om lejeforhøjelse efter § 7
fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet
skal
være skriftligt. Det skal indeholde en angivelse af lejeforhøjelsens
størrelse
og dens beregning. Kravet skal tillige indeholde oplysning om, at det budget,
der begrunder lejeforhøjelsen, er forelagt for beboerrepræsentanterne, samt
om
deres eventuelle udtalelser. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det
ugyldigt.
Stk. 2.
Inden varslingen
af lejeforhøjelsen skal udlejer tilsende beboerrepræsentanterne huslejebudget
og regnskab over de udgifter, der indgår i den omkostningsbestemte leje for
ejendommen, samt opgørelser for alle ejendommens vedligeholdelseskonti.
Beboerrepræsentanterne kan forlange kopi af bilag samt eventuel dokumentation
udleveret. Ligeledes skal udlejeren før varslingen med en rimelig frist
indkalde beboerrepræsentanterne til et budgetmøde med henblik på orientering
om
og drøftelse af budgettet.
Stk. 3.
Senest samtidig
med varslingen af lejeforhøjelsen over for lejerne skal
beboerrepræsentanterne
have tilsendt en genpart af varslingsskrivelsen med en redegørelse for
budgetteringen, der indeholder en specifikation af budgettets poster i
fornødent omfang. Beboerrepræsentanterne skal endvidere have et specificeret
regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 20, for tiden fra
det senest udsendte regnskab til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før
varslingstidspunktet, samt den senest udsendte meddelelse fra Grundejernes
Investeringsfond om saldoen på kontoen efter § 18 b.
Beboerrepræsentanterne kan inden 3 uger efter modtagelsen af udlejerens
oplysninger efter 1. og 2. pkt. fremsætte skriftligt krav om, at udlejeren
inden yderligere 3 uger til beboerrepræsentationen overleverer en skriftlig
redegørelse om nærmere angivne supplerende oplysninger tillige med sådan
dokumentation, som beboerrepræsentanterne har udbedt sig vedrørende budgettet
og vedligeholdelsesregnskabet. Beboerrepræsentanterne skal endvidere have
oplysning om deres adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 4. Modtager
beboerrepræsentanterne ikke disse oplysninger, er kravet om lejeforhøjelse
ugyldigt.
Stk. 4.
Såfremt
beboerrepræsentanterne senest 6 uger efter, at udlejerens henvendelse eller
yderligere oplysninger efter stk. 3 er kommet frem, skriftligt har meddelt,
at
de ikke kan tiltræde lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden yderligere 6 uger
forelægge sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om
lejeforhøjelse.
Stk. 5.
Såfremt
udlejeren ikke rettidigt har modtaget meddelelse fra beboerrepræsentanterne
som
nævnt i stk. 4 eller beboerrepræsentanterne har tiltrådt lejeforhøjelsen, kan
udlejeren oppebære den varslede lejeforhøjelse, når han har meddelt lejerne
dette med tilkendegivelse af, at den enkelte lejer kan indbringe spørgsmålet
om
lejeforhøjelsens rimelighed for nævnet efter § 15.
Stk. 6.
Meddelelse efter
stk. 5 kan gives i varslingsskrivelsen efter stk. 1, såfremt den udsendes
efter, at beboerrepræsentanterne har svaret, eller deres svarfrist er
udløbet.
§ 13 a.
Krav om lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes afsætning af de i §§ 18
og
18 b i denne lov og de i § 22 i lov om leje nævnte afsætningsbeløb, kan
uanset bestemmelserne i §§ 12 og 13 gennemføres alene ved udlejerens
skriftlige meddelelse herom til lejerne.
§ 13 b.
Socialministeren fastsætter efter forhandling med landsomfattende
sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger
nærmere
regler om udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for varsling af
lejeforhøjelse efter §§ 12 og 13.
§ 14.
Indbringes krav om lejeforhøjelse efter § 12, stk. 2, eller efter
§ 13, stk. 4, for huslejenævnet, kan nævnet tilsidesætte kravet helt
eller
delvis, dersom betingelserne for forhøjelsens gennemførelse ikke er til
stede.
Stk. 2.
Nævnet kan dog,
såfremt det konstateres, at kravet om lejeforhøjelse på grund af formelle
mangler af mindre betydning er ugyldigt, jf. § 12, stk. 1, og § 13,
stk. 1 og 3, i stedet for at tilsidesætte kravet på dette grundlag fastsætte
en
frist for udlejer til at berigtige de konstaterede formelle mangler.
Berigtiges
manglerne inden den angivne frist, bevarer kravet om lejeforhøjelse sin
gyldighed.
Stk. 3.
Indtil nævnets
afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære den varslede lejeforhøjelse som
en
foreløbig lejeforhøjelse, der dog ikke må overstige 15 kr. pr. m²
bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med nævnets
afgørelse. Regulering af depositum og forudbetalt leje kan ikke forlanges,
før
kravet om lejeforhøjelse er afgjort af nævnet.
§ 15.
På
lejerens begæring skal huslejenævnet, medmindre nævnet har truffet afgørelse
efter § 14, stk. 1, afgøre, om udlejeren har krævet højere leje eller
betinget sig andre vilkår end tilladt efter bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 2.
§ 14, stk.
2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
I ejendomme med
beboerrepræsentation afgør huslejenævnet på beboerrepræsentanternes begæring
på
vegne af samtlige lejere uenighed om acontobidrag til varme og lign. efter
kapitel VII i lov om leje, uenighed om acontobidrag til vand efter kapitel
VII
B i lov om leje, uenighed om udlejerens ret til at modsætte sig installation
af
vandmålere efter § 46 j, stk. 5, uenighed om lejerens ret efter
§ 29,
stk. 3, i lejeloven, uenighed om, hvorvidt en aftale i henhold til § 66
a
i lejeloven er åbenbart urimelig og uenighed om lejeforhøjelser varslet efter
§ 13 a.
§ 15 a.
Reglerne i §§ 5-14 kan fraviges i lejeaftaler om beboelseslejligheder i
ejendomme, der er taget i brug efter den 31. december 1991.
Stk. 2.
Ligeledes kan
§§ 5-14 fraviges, når lejeforholdet angår en beboelseslejlighed, der den
31. december 1991 lovligt udelukkende benyttedes til erhvervsformål, jf.
reglerne i kapitel VII. Det samme gælder, såfremt lokalerne senest forinden
denne dato lovligt var benyttet udelukkende til eller lovligt var indrettet
udelukkende til erhvervsformål. Bestemmelsen i § 11, stk. 1, finder dog
tilsvarende anvendelse på sådanne lejemål. Det skal af lejeaftalen fremgå, at
lejemålet er omfattet af denne bestemmelse.
Stk. 3.
Endvidere kan
§§ 5-14 fraviges ved udlejning til helårsbeboelse, når lejeforholdet
angår
en nyindrettet beboelseslejlighed eller et nyindrettet enkeltværelse i en
tagetage, som den 1. september 2002 ikke var benyttet til eller registreret
som
beboelse. Det samme gælder lejligheder og enkeltværelser i nypåbyggede
etager,
hvortil der er givet byggetilladelse efter den 1. juli 2004.
Bestemmelsen i § 11, stk. 1,
finder tilsvarende anvendelse på sådanne lejemål. Det skal af lejeaftalen
fremgå, at lejemålet er omfattet af denne bestemmelse. I forbindelse med
indretning af boliger i tagetagen kan udlejeren med 6 ugers varsel råde over
loftsrum, hvis der anvises lejeren andre rum, der er anvendelige til det
aftalte formål.
Stk. 4.
Lejeforhøjelse
for de af stk. 1-3 omfattede lejemål kan kræves på grundlag af aftale om
regulering af lejen med bestemte beløb til bestemte tidspunkter eller efter
nettoprisindeks og kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse
herom til lejeren.
Stk. 5.
Huslejenævnet
kan på lejerens begæring tage stilling til, om en aftale indgået i medfør af
stk. 1, 2 eller 3 er rimelig, jf. § 36 i lov om aftaler og andre
retshandler på formuerettens område.
§ 16.
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som afkræver en lejer
højere leje end tilladt efter reglerne i dette kapitel. På samme måde
straffes
den udlejer, som aftaler leje og lejevilkår, der er mere byrdefulde for
lejeren
end tilladt efter bestemmelserne i §§ 5-6.
Stk. 2.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
§ 17.
Har udlejeren opkrævet højere leje, depositum, indskud eller lignende end
tilladt, kan lejeren kræve det for meget betalte tilbage, ligesom lejeren vil
kunne kræve lejen nedsat med virkning for fremtiden. Ved lejeforholdets ophør
skal lejerens krav være gjort gældende for huslejenævnet inden 1 år fra
fraflytningstidspunktet.
Stk. 2.
Lejeren kan
uanset stk. 1 ikke kræve tilbagebetaling af for meget betalt leje med den
begrundelse, at lejen overstiger det lejedes værdi, med mindre krav om
nedsættelse af lejen er fremsat for huslejenævnet inden 1 år efter det
tidspunkt, lejen eller den forhøjede leje første gang skal betales.
Stk. 3.
Tilbagebetalingskrav
forrentes fra betalingstidspunktet med en årlig rente, der svarer til den
rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved
forsinket betaling m.v. Hvor særlige forhold begrunder det, kan det
bestemmes,
at der skal betales en højere eller lavere rente.
Kapitel III
Vedligeholdelse og opretning
§ 18.
Som et led i opfyldelsen af sin pligt til at vedligeholde ejendommen skal
udlejeren afsætte 37,00 kr. pr. m² bruttoetageareal årligt på en konto for
udvendig vedligeholdelse af ejendommen. I ejendomme, der er taget i brug før
1964, skal udlejeren afsætte 44,00 kr. pr. m² årligt på kontoen. Beløbet
efter
1. og 2. pkt. forøges pr. 1. januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det
beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt pr. m² bruttoetageareal for
ejendommen til fornyelse af tekniske installationer, jf. § 8, ved
udgangen
af 1994. For ejendomme, der ikke er omfattet af § 18 b, forøges den
årlige
afsætning dog med 2/3 af det beløb, der henlagdes eller kunne være henlagt
pr.
m² bruttoetageareal for ejendommene til fornyelse af tekniske installationer,
jf. § 8, ved udgangen af 1994. Beløbene efter 1. og 2. pkt. er opgjort i
1994-niveau, og det samlede beløb reguleres en gang årligt med 2,0 pct.
tillagt
en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.
1)
i
stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Har ejendommen
lejligheder og lokaler, der ikke er omfattet af reglerne i dette kapitel,
skal
der for sådanne lokaler afsættes samme beløb pr. m² på
vedligeholdelseskontoen,
som afsættes af lejen for beboelseslejligheder. For private
andelsboligforeninger skal der kun afsættes beløb på vedligeholdelseskontoen
for lejligheder og lokaler, der er udlejet af andelsboligforeningen.
Stk. 3.
Har lejeren ved
aftale delvis overtaget pligten til at vedligeholde ejendommen, nedsættes det
beløb, der afsættes på vedligeholdelseskontoen, forholdsmæssigt. Har lejeren
overtaget hele udlejerens vedligeholdelsespligt, skal der ikke foretages
afsætning.
Stk. 4.
Såfremt de
beløb, der er afsat efter stk. 1 til vedligeholdelse og opretning, ikke kan
sikre en tilfredsstillende tilstand i ejendommen i løbet af 5 år, kan
udlejeren
med tilslutning fra beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne optage
et hertil nødvendigt større beløb på ejendomsbudgettet og på
vedligeholdelseskontoen efter stk. 1.
Stk. 5.
Udlejeren skal
løbende med et halvt års mellemrum fremsende regnskab for kontoen efter stk.
1
med kopi af bilag til beboerrepræsentanterne.
§ 18 a.
(Ophævet).
§ 18 b.
I
ejendomme taget i brug før 1970, som har mere end 2 beboelseslejligheder,
skal
udlejeren ud over de beløb, der er nævnt i § 18, afsætte et årligt beløb
på 27,50 kr. pr. m². Beløbet efter 1. pkt. forøges den 1. januar i hvert af
årene 1995, 1996 og 1997 med 4,00 kr. pr. m² bruttoetageareal. For den del af
ejendommen, som vedrører beboelseslejemål, hvor lejerens pligt til udvendig
vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele
som nævnt i den tidligere gældende § 20 i lov om leje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 823 af 12. oktober 1993, bortset fra låse og nøgler,
forhøjes beløbet i de nævnte år dog kun med henholdsvis 1,50 kr., 1,00 kr. og
1,00 kr. pr. m² bruttoetageareal. Endvidere forøges beløbet efter 1. pkt.
yderligere pr. 1. januar 1995 med et beløb svarende til 1/3 af det beløb, der
henlagdes eller kunne være henlagt pr. m² bruttoetageareal for ejendommen til
fornyelse af tekniske installationer, jf. § 8, ved udgangen af 1994.
Beløbet efter 1. pkt. er opgjort i 1994-niveau, og det samlede beløb
reguleres
en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover
reguleres
beløbet efter 1. pkt.
2)
i stedet efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode
sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb. I 1998 nedsættes beløbet med 1 kr. pr.
m². Beløbet efter 1. pkt. kan endvidere forøges efter § 18 d. Beløbet
indsættes
på en konto for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond, jf. kapitel III
A.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse, hvor afsætning sker efter § 66.
Stk. 3.
Beløbet afsat
efter stk. 1 anvendes i overensstemmelse med reglerne i § 19. Dog skal
beløbet fortrinsvis anvendes til brandsikring og energibesparende
foranstaltninger.
Stk. 4.
Beboerrepræsentanterne
eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, som de
afsatte midler kan anvendes til.
Stk. 5.
Det indbetalte
beløb kan ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning og kan kun
udbetales
efter reglerne i §§ 22 b og 22 e.
Stk. 6.
Bestemmelsen i
stk. 1 finder ikke anvendelse på ejendomme, som af vurderingsmyndighederne er
vurderet som landbrug, skov, plantage, frugtplantage, gartneri eller
planteskole, jf. § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Stk. 7.
Huslejenævnet
kan beslutte, at afsætningsbeløbet efter stk. 1 skal nedsættes i en periode
op
til 5 år, såfremt beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne
forlanger
det. Beløbet kan bl.a. nedsættes, hvis der på kontoen efter stk. 1 i forvejen
henstår beløb svarende til de seneste 5 års hensættelser med fradrag af beløb
efter § 18 d, stk. 1, eller hvis ejendommens vedligeholdelsesstand
tilsiger, at der i perioden ikke er behov for et større beløb. Beløbet kan
ikke
nedsættes til et beløb, der er lavere end 15 kr. pr. m² bruttoetageareal.
§ 18 c.
Grundejernes Investeringsfond kan fritage ejeren af en ejendom for afsætning
efter § 18 b for den del af ejendommen, der udelukkende anvendes til
andet
end beboelse.
Stk. 2.
Socialministeren
kan fastsætte regler for, i hvilket omfang Grundejernes Investeringsfond kan
fritage en ejer for afsætning efter § 18 b.
Stk. 3.
Grundejernes
Investeringsfonds afgørelse efter stk. 1 kan indbringes for socialministeren.
§ 18 d.
Udlejeren
kan forøge de beløb, der afsættes efter § 18 b, stk. 1, hvis det er
nødvendigt for at gennemføre en 5-årig vedligeholdelsesplan.
Stk. 2.
Betingelsen for
at forøge beløbet efter stk. 1 er, at udlejer og beboerrepræsentanterne eller
et flertal af lejerne har vedtaget en 5-årig vedligeholdelsesplan, som
udtrykkeligt angiver, hvilke arbejder der skal udføres, og størrelsen af den
nødvendige forøgelse samt en tidsplan herfor. Når parterne har vedtaget
planen,
skal udlejer sørge for at tilsende Grundejernes Investeringsfond et eksemplar
med vedlagt dokumentation for, at parterne har vedtaget planen.
Stk. 3.
Undlader
udlejeren helt eller delvis at udføre de aftalte vedligeholdelsesarbejder,
nedsættes forøgelsen forholdsmæssigt. Forøgelsen bortfalder, når
vedligeholdelsesplanen er gennemført. Såfremt der er gennemført forøgelse af
afsætningsbeløbet efter stk. 1 og de i planen aftalte arbejder ikke udføres,
kan huslejenævnet, jf. stk. 5, bestemme, at den lejeforhøjelse, der måtte
være
opkrævet som følge af den forøgede afsætning, skal tilbagebetales til
lejerne.
Er beløbet indbetalt til en konto i Grundejernes Investeringsfond, skal
efterbetaling ske ved frigivelse af midler herfra.
Stk. 4.
Skifter
ejendommen ejer, videreføres vedligeholdelsesplanen af den nye ejer i
overensstemmelse med aftalen med lejerne efter stk. 2.
Stk. 5.
Tvister imellem
udlejer og lejere vedrørende gennemførelse af en vedtagen
vedligeholdelsesplan
afgøres af huslejenævnet.
§ 19.
På
kontoen efter § 18 kan fradrages beløb, der er anvendt til opfyldelsen
af
udlejerens pligt til anden vedligeholdelse end omhandlet i § 21 i lov om
leje, eller beløb anvendt til brandsikring og opretning. Endvidere kan der
med
tilslutning fra beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne fradrages
beløb, der er anvendt til forbedring, isolering el. lign.
Stk. 2.
Dækkes en udgift
ved optagelse af lån, er udlejeren berettiget til i stedet for at fradrage
udgiften at fradrage de årlige prioritetsydelser på kontoen, efterhånden som
disse betales.
§ 20.
Der
udarbejdes et særskilt årsregnskab for vedligeholdelseskontoen, hvor udgiften
vises, fordelt på de enkelte arbejder eller forskellige kategorier af
arbejder.
En positiv eller negativ saldo overføres til det følgende regnskabsår.
Stk. 2.
Har hverken
lejerne eller beboerrepræsentanterne i løbet af det sidste år modtaget
vedligeholdelsesregnskab efter § 12 eller § 13, kan enhver af
lejerne
kræve at få udleveret en genpart af det i stk. 1 nævnte regnskab. Lejeren
eller
dennes fuldmægtig skal på begæring gives adgang til at gennemgå bilagene.
Stk. 3.
Ved ejerskifte
overtager den nye udlejer vedligeholdelsespligten og viderefører
vedligeholdelseskontoen. En bunden konto efter § 18 b følger ved
ejerskifte ejendommen.
§ 21.
Uenighed
om opfyldelse af lejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og
fornyelse,
jf. kapitel IV i lov om leje, afgøres af huslejenævnet. Dette gælder også
uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til istandsættelse efter
fraflytning.
Stk. 2.
Nævnet afgør endvidere
uenighed om tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflytning.
§ 22.
Uenighed
om opfyldelsen af udlejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og
fornyelse, jf. §§ 19-24 i lov om leje, afgøres af huslejenævnet. Det
samme
gælder uenighed om beløb, der fradrages på kontoen for udvendig
vedligeholdelse.
Stk. 2.
Undlader
udlejeren at efterkomme en anmodning fra nævnet om inden et fastsat tidspunkt
at fremlægge regnskaber med bilag for de sidste 5 år vedrørende de konti, der
er nævnt i § 22 i lov om leje og §§ 18 og 18 b i denne lov, kan
lejeren kræve lagt til grund, at der på kontoen henstår et beløb svarende til
periodens hensættelser uden fradrag for afholdte udgifter til
vedligeholdelse.
Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning fra nævnet om inden et fastsat
tidspunkt at fremlægge regnskaber med bilag vedrørende den i § 18 b
nævnte
konto, kan huslejenævnet forlange regnskaber og bilag fra Grundejernes
Investeringsfond.
Stk. 3.
Nævnet kan
pålægge udlejeren at lade bestemte arbejder udføre og fastsætte nærmere
regler
herom, herunder fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes fuldførelse.
Huslejenævnet kan samtidig bestemme, at lejen skal nedsættes med et beløb,
der
svarer til værdien af de påbudte arbejder, såfremt udlejeren ikke overholder
en
efter 1. pkt. fastsat frist. Lejenedsættelsen gælder, indtil arbejderne er
udført.
3)
Grundejernes
Investeringsfond træffer endelig beslutning om at iværksætte arbejderne på
udlejerens vegne, jf. § 60, stk. 1, eller huslejenævnet beslutter, at
ejendommen skal administreres på ejerens vegne, jf. lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme.
Stk. 4.
Ved afgørelse af
spørgsmål om renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvortil udgiften ikke
kan afholdes af en vedligeholdelseskonto, skal nævnet tage i betragtning, om
ejendommens vedligeholdelsestilstand må anses for rimelig i forhold til den
gældende leje. Giver den gældende leje ikke mulighed for straks at påbyde
gennemførelse af nødvendige, men ikke uopsættelige vedligeholdelsesarbejder,
kan nævnet pålægge udlejeren at gennemføre sådanne arbejder, efterhånden som
de
hertil fornødne afsætninger får virkning.
Kapitel III A
Vedligeholdelseskonto i Grundejernes
Investeringsfond
§ 22 a.
Det
i § 18 b nævnte beløb indbetales årligt bagud. Socialministeren
fastsætter
nærmere regler om forfaldstidspunktet.
Stk. 2.
Er der inden den
årlige indbetaling afholdt beløb til vedligeholdelse, brandsikring,
opretning,
forbedring eller energibesparende foranstaltninger efter § 18 b, stk. 3,
eller § 19, som ikke kan dækkes af beløbet efter § 18, kan beløbet
fradrages i den årlige indbetaling. Der bortses fra den del af udgiften,
hvortil tilskud er ydet efter anden lovgivning. Indbetalingen må ledsages af
dokumentation for fradraget.
Stk. 3.
Grundejernes
Investeringsfond påser, at det beløb, der til enhver tid indestår på kontoen,
svarer til udlejerens forpligtelse efter § 18 b med fradrag af beløb,
som
ikke er indbetalt, jf. stk. 2, og beløb, som er frigivet i medfør af
§ 22
b.
Stk. 4.
Er det på kontoen
indestående beløb mindre end forudsat efter reglerne i denne lov, kan
frigivelse efter § 22 b først ske, når det manglende beløb er indbetalt.
Stk. 5.
Er det på
kontoen indestående beløb større end forudsat, udbetales differencen snarest
til udlejeren, som ikke kan oppebære renter for den overskydende del for den
tid, beløbet har været bundet.
Stk. 6.
Grundejernes
Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For
forfaldne beløb har fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter
ejendomsskatter. Beløb, der ikke indbetales rettidigt, kan inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden ved udpantning efter reglerne for udpantning
af
skatter og afgifter m.v., jf. lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af
skatter
og afgifter m.v. Inddrivelse sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder
restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvis størrelse fastsættes af
socialministeren i samråd med skatteministeren.
Stk. 7.
Inddrivelse som
nævnt i stk. 6 kan endvidere ske ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 8.
Socialministeren
fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes Investeringsfond skal
kontrollere
indbetalinger, jf. § 18 b, og udbetalinger, jf. §§ 22 b og 22 e.
Socialministeren fører tilsyn med, at bestemmelserne overholdes.
§ 22 b.
Beløb
indbetalt på en konto efter § 18 b kan udbetales, når udlejeren
dokumenterer, at et tilsvarende beløb er anvendt til ejendommens
vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring efter § 19, stk. 1,
eller til ydelser på lån til de nævnte formål, jf. § 19, stk. 2. Der
bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud er ydet efter anden
lovgivning.
Stk. 2.
Senest samtidig
med, at udlejeren kræver beløb udbetalt efter stk. 1, skal
beboerrepræsentanterne eller lejerne have underretning om, hvilke udgifter
der
er afholdt, og hvilket beløb der kræves udbetalt.
Stk. 3.
Beløb indsat på
en konto efter § 18 b kan udbetales, medmindre beboerrepræsentanterne
eller et flertal af lejerne protesterer mod udbetalingen inden 6 uger efter
modtagelsen af underretningen efter stk. 2. Såfremt enighed ikke kan opnås
mellem udlejer og beboerrepræsentanter eller et flertal af lejerne, skal
udlejeren indbringe sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde
kravet om udbetaling efter stk. 1.
Stk. 4.
Det er en
betingelse for udbetaling efter stk. 1, at udlejeren dokumenterer, at
indestående beløb på ejendommens konto efter § 18 er opbrugt.
§ 22 c.
§ 20 finder tilsvarende anvendelse på den i § 18 b nævnte konto.
§ 22 d.
Grundejernes
Investeringsfond skal på begæring af huslejenævnet i den kommune, hvor
ejendommen er beliggende, give oplysning om binding og frigivelse af beløb
samt
størrelsen af indestående beløb på ejendommens konto efter § 18 b.
§ 22 e.
Såfremt
ejendommen nedrives, udbetales de på kontoen efter § 18 b indestående
beløb til ejeren.
Stk. 2.
Såfremt
ejendommen overgår til sådan anden anvendelse, at den ikke er omfattet af
kap.
II-V i denne lov, udbetales de på kontoen efter § 18 b indestående beløb
til ejeren. Ved udbetaling af erstatning fra det offentlige ved
ekspropriation
eller kondemnering (jf. lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og udvikling
af
byer og lov om sanering) fragår resterende beløb i den udmålte erstatning.
Stk. 3.
Såfremt en
kommunalbestyrelse beslutter, at reglerne i kap. II-V ikke længere skal gælde
i
kommunen, overføres saldoen på kontoen efter § 18 b til den i § 63
a
i lov om leje nævnte konto.
Stk. 4.
Udbetaling efter
stk. 1 og 2 skal ske i løbet af det kvartal, der følger efter det kvartal, i
hvilket indbetalingspligten er ophørt.
§ 22 f.
Tvister
mellem ejeren og lejerne samt ejeren og Grundejernes Investeringsfond i
henhold
til dette kapitel afgøres af huslejenævnet.
§ 22 g.
Den,
der med henblik på indbetaling til eller udbetaling fra en konto efter
§ 18 b over for Grundejernes Investeringsfond afgiver urigtig skriftlig
erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom han ingen kundskab har,
straffes efter § 163 i borgerlig straffelov.
Kapitel IV
Forbedringer
§ 23.
Inden
udlejeren i en ejendom uden beboerrepræsentation iværksætter en forbedring,
der
vil medføre en lejeforhøjelse, der - sammen med forbedringsforhøjelser
gennemført i de sidste 3 år - vil udgøre mere end 64 kr. pr. m²
bruttoetageareal, skal han fremsætte skriftligt varsel herom over for de
lejere, hvis lejeforhold ønskes forbedret. Det skal indeholde oplysning om
forbedringsarbejdets art og en angivelse af lejeforhøjelsens forventede
størrelse. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om lejerens adgang til
at
gøre indsigelse, jf. stk. 2. Indeholder varslet ikke disse oplysninger, er
det
ugyldigt. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en
gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover
reguleres
beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det
finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 2.
Har mindst 1/4
af lejerne senest 6 uger efter, at varslingsskrivelsen er kommet frem til
dem,
skriftligt fremsat indsigelse mod iværksættelsen af en forbedring som nævnt i
stk. 1, skal udlejeren inden yderligere 6 uger forelægge sagen for
huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om forbedringen.
§ 24.
Inden
udlejeren i en ejendom med beboerrepræsentation iværksætter en forbedring,
der
vil medføre lejeforhøjelse som nævnt i § 23, stk. 1, skal han fremsætte
skriftligt
varsel herom over for beboerrepræsentanterne. Det skal indeholde en
beskrivelse
af arbejdet med overslag over udgifterne, oplysning om finansieringen heraf
og
den forventede størrelse af den lejeforhøjelse, der er en følge af
forbedringens gennemførelse. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om
beboerrepræsentanternes adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3. Indeholder
varslet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2.
Senest samtidig
med varslet til beboerrepræsentanterne skal udlejeren give meddelelse herom
til
samtlige lejere, hvis lejeforhold ønskes forbedret. Meddelelsen skal
indeholde
oplysning om forbedringsarbejdets art, en angivelse af lejeforhøjelsens
forventede størrelse samt oplysning om, at kravet samtidig er forelagt for
beboerrepræsentanterne. Indeholder meddelelsen ikke disse oplysninger, er
varslet efter stk. 1 ugyldigt.
Stk. 3.
Har
beboerrepræsentanterne fremsat skriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at
varslingsskrivelsen er kommet frem til dem, skal udlejeren inden yderligere 6
uger herefter forelægge sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at
fastholde kravet om forbedringen.
§ 24 a.
Socialministeren
fastsætter efter forhandling med landsomfattende sammenslutninger af
henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om
udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for varsling af iværksættelse
af forbedringer efter §§ 23 og 24.
§ 25.
Indbringes
sag om iværksættelse af forbedringer efter §§ 23 og 24, kan
huslejenævnet
modsætte sig iværksættelsen, hvis forbedringen må anses for uhensigtsmæssig
under hensyn til ejendommens alder, beliggenhed og beskaffenhed. Det samme
gælder, hvis den ikke skønnes at medføre en passende forøgelse af
brugsværdien
under hensyn til ejendommens og de pågældende husrums karakter, tilstand,
indretning og udstyr. Det kan herved tages i betragtning, om ændringer, som
foranstaltningerne vil medføre i de enkelte udlejede husrum, skønnes rimelige
i
forhold til disses hidtidige hensigtsmæssige anvendelse.
Stk. 2.
Såfremt udlejeren
iværksætter en forbedring, som nævnet har modsat sig, kan han ikke kræve
lejeforhøjelse for forbedringen.
Stk. 3.
Indbringelse
efter § 43 eller § 44 af en afgørelse, hvorved nævnet har tiltrådt
iværksættelse af en forbedring, har opsættende virkning.
§ 25 a.
Samtidig
med huslejenævnets afgørelse efter § 25 træffer nævnet afgørelse om
størrelsen af den lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres, såfremt
forbedringsarbejdet udføres i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt
projektmateriale vedrørende den påtænkte foranstaltning, samt opgørelse over
de
anslåede udgifter ved gennemførelsen og beregning af den ønskede
lejeforhøjelse, medmindre sådan afgørelse tidligere er truffet efter stk. 2,
eller sag herom er under behandling.
Stk. 2.
Inden der
iværksættes forbedringer, herunder ombygningsarbejder vedrørende
sammenlægning
af lejligheder, der vil medføre en lejeforhøjelse, træffer huslejenævnet,
medmindre sådan afgørelse tidligere er truffet efter stk. 1, eller sag herom
er
under behandling, på udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den
lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres, såfremt forbedringsarbejdet
udføres
i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt projektmateriale vedrørende
den
påtænkte foranstaltning, samt opgørelse over de anslåede udgifter ved
gennemførelse og beregning af den ønskede lejeforhøjelse.
Stk. 3.
Inden der
iværksættes forbedringer i forbindelse med bytte af en lejlighed, jf.
§ 73
i lov om leje, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning afgørelse om,
hvorvidt lejen kan fastsættes efter § 5, stk. 2, efter byttet og i
givet fald lejens størrelse, såfremt forbedringsarbejderne udføres i
overensstemmelse med et af udlejeren forelagt projektmateriale, herunder
oplysninger om de anslåede udgifter ved gennemførelsen af projektet.
Stk. 4.
Samtidig med
indbringelsen efter stk. 2 skal udlejeren til de berørte lejere fremsende
oplysning om forbedringsarbejdets art og en angivelse af lejeforhøjelsens
forventede størrelse.
§ 25 b.
For
de enkelte beboelseslejemål i en bygning, der påtænkes ombygget efter
bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om privat byfornyelse eller
efter
§ 96, stk. 1, nr. 2, i lov om byfornyelse, træffer huslejenævnet på
udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den leje, der lovligt vil
kunne
opkræves, inden ombygning iværksættes. Tilsvarende gælder for lejemål, der er
udlejet til såvel beboelse som erhvervsformål og ombygges efter § 2,
stk.
1, nr. 1, i lov om privat byfornyelse eller efter § 96, stk. 1, nr. 1, i
lov om byfornyelse.
Stk. 2.
For de enkelte
lejemål, der påtænkes ombygget til beboelseslejligheder efter bestemmelsen i
§ 2, stk. 1, nr. 3 eller 4, i lov om privat byfornyelse eller § 96,
stk. 1, nr. 3 eller 4, i lov om byfornyelse, træffer huslejenævnet på
udlejerens anmodning afgørelse om størrelsen af den leje, der lovligt vil
kunne
opkræves for lejemålet som beboelseslejlighed, inden ombygning iværksættes.
Stk. 3.
For de enkelte
lejemål, som er ombygget efter bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2-4, i
lov om privat byfornyelse eller § 96, stk. 1, nr. 2-4, i lov om
byfornyelse, afgør huslejenævnet på udlejerens anmodning, når ombygningen er
udført, om ombygningsudgifterne står i rimeligt forhold til den opnåede
kvalitet. Nævnet afgør ligeledes, om de udførte ombygningsarbejder er
omfattet af
den i medfør af § 2, stk. 3, i lov om privat byfornyelse fastsatte
positivliste, og om den af udlejeren beregnede lejeforhøjelse er i
overensstemmelse med bestemmelsen i § 5 a i lov om privat byfornyelse.
Stk. 4.
Huslejenævnet
kan kun træffe afgørelse efter stk. 1 og 2, såfremt der er foretaget
reservation af investeringsramme efter lov om privat byfornyelse eller
kapitel
5 i lov om byfornyelse. Nævnet kan forlange de oplysninger forelagt, som er
nødvendige for sagens behandling, herunder dokumentation for, at der er
reserveret investeringsramme efter lov om privat byfornyelse eller kapitel 5
i
lov om byfornyelse. Nævnet kan ikke ved en senere indbringelse ændre
afgørelsen
efter stk. 1 og 2. Ved afgørelser efter stk. 3 skal udlejeren forelægge et
ombygningsregnskab med oplysning om de afholdte og dokumenterede udgifter og
lejestigninger fordelt på de enkelte lejemål attesteret af en registreret
eller
statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling for
huslejenævnet.
Stk. 5.
Huslejenævnets
afgørelser efter stk. 1-3 kan af parterne indbringes for boligretten, jf.
§ 43, stk. 1, i Københavns Kommune dog for ankenævnet efter § 44,
stk. 1. Ankenævnets afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for boligretten,
jf. § 44, stk. 6. Fristen for lejerens indbringelse for boligretten
efter
§§ 43, stk. 1, og 44, stk. 6, og for ankenævnet efter § 44, stk. 1,
regnes fra det tidspunkt, hvor lejeren får udleveret afgørelsen.
§ 25 c.
Inden
udlejeren iværksætter ombygningsarbejder vedrørende indretning af en eller
flere beboelseslejligheder i en tagetage, som ikke tidligere har været
indrettet til beboelse, træffer huslejenævnet på udlejerens anmodning
afgørelse
om størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves, såfremt
ombygningsarbejdet udføres i overensstemmelse med et af udlejeren forelagt
projektmateriale vedrørende det påtænkte arbejde. Udlejer skal give nævnet en
opgørelse over de anslåede udgifter ved gennemførelsen af arbejderne og
oplysning om den ønskede fremtidige leje. Lejen fastsættes på baggrund af de
forventede udgifter efter reglerne om lejefastsættelse for forbedrede lejemål
i
§ 5, stk. 1 eller 2.
Stk. 2.
For de lejemål,
som huslejenævnet har truffet afgørelse om efter stk. 1, afgør nævnet på
udlejerens anmodning, når ombygningen er udført, om ombygningsudgifterne står
i
rimeligt forhold til den godkendte leje.
§ 26.
Vil
en forbedring medføre en lejeforhøjelse, der - sammen med lejeforhøjelser for
forbedringer gennemført i de sidste 3 år - vil udgøre mere end 127 kr. pr. m²
bruttoetageareal, skal udlejeren senest 3 måneder før forbedringens
iværksættelse underrette lejeren om, at han kan kræve at få tilbudt anden
passende bolig inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist. Det i 1. pkt.
nævnte
beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct.
tillagt
en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.
i
stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Fremsætter
lejeren senest 6 uger efter varslingen krav om at få tilbudt anden passende
bolig, skal udlejeren inden forbedringens iværksættelse tilbyde lejeren en
bolig af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr og til en leje,
der - efter fradrag af eventuel boligstøtte - ikke afviger væsentligt fra den
hidtidige leje. Lejligheden har en passende størrelse, når den har samme
værelsesantal som lejerens hidtidige lejlighed, eller den har et værelse mere
end antallet af husstandsmedlemmer.
Stk. 3.
Såfremt lejeren
gør indsigelse, fordi han finder, at udlejerens tilbud om anden bolig ikke
opfylder betingelserne i stk. 2, skal udlejeren indbringe spørgsmålet for
huslejenævnet.
Stk. 4.
Over for en
lejer, der ikke har fået underretning efter stk. 1 om sin ret til at kræve
anden bolig, kan lejeforhøjelse som følge af forbedringen ikke gennemføres ud
over den i stk. 1 angivne grænse.
§ 27.
Har
udlejeren under iagttagelse af reglerne i §§ 23-26 forbedret det lejede,
kan han forlange lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det
lejedes værdi, jf. lejelovens § 58.
Stk. 2.
Har en udlejer
gennemført arbejder efter reglen i lejelovens § 46 a, stk. 3, kan han
kræve en lejeforhøjelse, der dækker de udgifter, der følger af arbejdernes
gennemførelse, jf. lejelovens § 58, stk. 3.
Stk. 3.
Reglerne i
§§ 12, 13, 15 og 17 finder tilsvarende anvendelse. Lejeforhøjelsen kan
tidligst gennemføres med virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er
fuldført.
Stk. 4.
Udlejeren kan
kræve en foreløbig lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne
og
forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er afsluttet.
Såfremt
byggeregnskabet ikke er aflagt inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor den
foreløbige lejeforhøjelse trådte i kraft, kan huslejenævnet på foranledning
af
en lejer bestemme, at den foreløbige lejeforhøjelse skal bortfalde, hvis
udlejeren ikke aflægger regnskabet inden en af huslejenævnet fastsat frist,
medmindre overskridelsen af 6-måneders-fristen beror på andre forhold end
udlejerens. Lejen skal reguleres efter byggeregnskabet, når det foreligger.
Stk. 5.
Er sag indbragt
for huslejenævnet, kan udlejeren, indtil nævnets afgørelse foreligger,
oppebære
den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse. Lejen skal
reguleres i overensstemmelse med nævnets afgørelse. Huslejenævnet kan dog
bestemme, at udlejeren kun kan oppebære et mindre beløb, indtil nævnet har
truffet sin afgørelse. Såfremt der til den pågældende lejeforhøjelse er givet
forhåndsgodkendelse efter § 25 a, kan huslejenævnet kun ændre den ved
forhåndsgodkendelsen fastsatte lejeforhøjelse, hvis der er tale om ændrede
forhold.
Stk. 6.
Udfører udlejeren
ikke et påbegyndt forbedringsarbejde med den fornødne hurtighed, jf.
§ 56
i lov om leje, kan huslejenævnet fastsætte en tidsfrist for arbejdets
fuldførelse.
Stk. 7.
Tilbagebetaling
til lejerne af for meget erlagt leje forrentes fra
tilbagebetalingstidspunktet
efter bestemmelsen i § 17, stk. 3.
Stk. 8.
Socialministeren
fastsætter efter forhandling med landsomfattende sammenslutninger af
henholdsvis grundejerforeninger og lejerforeninger nærmere regler om
udarbejdelse af autoriserede standardblanketter for varsling af
forbedringsforhøjelser efter stk. 1.
§ 27 a.
På
begæring af beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne afgør
huslejenævnet, om betingelserne er opfyldt for at kræve udførelse af arbejder
omfattet af lejelovens § 46 a, stk. 3.
Stk. 2.
Nævnet kan
pålægge udlejer at udføre de i stk. 1 nævnte arbejder og fastsætte en
tidsfrist
for det enkelte arbejdes fuldførelse.
§ 27 b.
Huslejenævnet
afgør uenighed om lejerens ret til at gennemføre forbedringsarbejder m.v. i
lejligheden mod godtgørelse efter lejelovens § 62 a.
Stk. 2.
Huslejenævnet
afgør endvidere uenighed om reduktion af beregningsgrundlaget for godtgørelse
efter lejelovens § 62 a, stk. 4, for lejers udgifter til
forbedringsarbejder m.v.
Stk. 3.
Huslejenævnet
afgør desuden på lejerens begæring uenighed om lejeforhøjelse ved
genudlejning,
der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi, jf. lejelovens § 62 a,
stk.
9.
§ 28.
(Ophævet).
§ 29.
Når
forbedringen alene omfatter foranstaltninger, der er påbudt i henhold til
lov,
eller arbejder, der er gennemført i medfør af lejelovens § 46 a, stk. 3,
eller foranstaltninger, der er omfattet af en kommunalbestyrelses beslutning
efter lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af
11. august 1993, af kapitel 5 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
260 af 7. april 2003 eller af lov om privat byfornyelse finder reglerne i
§§ 23-25 a, 26 og 27, stk. 4, 2. pkt., ikke anvendelse.
Stk. 2.
Har udlejeren
udført foranstaltninger som nævnt i stk. 1 med lån fra Grundejernes
Investeringsfond,
kan han i stedet for lejeforhøjelse efter § 27 kræve lejen forhøjet med
den årlige ydelse af det lån, der er optaget til finansiering af den påbudte
forbedring. Denne regel finder dog kun anvendelse, når den således beregnede
lejeforhøjelse ikke overstiger 15 kr. pr. m² bruttoetageareal.
Stk. 3.
Lejeforhøjelse
efter stk. 2 kan gennemføres med 3 måneders varsel. Reglerne i § 50,
stk.
2 og 4, i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Har udlejeren
udført foranstaltninger efter lov om privat byfornyelse eller kapitel 5 i lov
om byfornyelse, kan han i stedet for lejeforhøjelse for forbedringerne efter
§ 27 kræve lejeforhøjelse beregnet og gennemført efter reglerne i lov om
privat byfornyelse eller i kapitel 5 i lov om byfornyelse.
§ 29 a.
Med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som gennemfører
moderniseringer (forbedringer) af en ejendom i strid med reglerne i dette
kapitel eller med kendskab til det lovstridige forhold finansierer sådanne
moderniseringer.
Stk. 2.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Kapitel IV A
Huslejeregulering for mindre ejendomme
§ 29 b.
Reglerne
i dette kapitel gælder for lejeforhold i ejendomme, som den 1. januar 1995
omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder. I ejendomme, som ejes af
andelsboligforeninger, gælder reglerne, såfremt der i ejendommen er 6 eller
færre beboelseslejligheder, der er udlejet af andelsboligforeningen.
§ 29 c.
For
ejendomme, hvis opførelse ikke er finansieret med indekslån efter § 29,
stk. 2, i lov om realkredit, gælder reglerne om ændring af lejevilkår i
kapitel
VIII i lov om leje. Lejen i disse ejendomme kan dog ikke væsentligt overstige
den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed,
art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand omfattet af
reglerne i kapitel II-IV, og hvor lejen er reguleret efter § 7. Ved
afgørelse efter 2. pkt. skal der for lejeforhold i ejendomme med lokaler, som
anvendes til andet end beboelse, ske sammenligning med lejen for lejeforhold
i
tilsvarende ejendomme. Såfremt der ikke findes sammenlignelige lejemål, hvor
lejen er reguleret efter § 7, eller såfremt lejens størrelse for
sammenlignelige lejemål må anses for at være atypisk, kan huslejenævnet i
henhold til § 40 indhente oplysninger om ejendommens driftsudgifter m.v.
og på grundlag af disse oplysninger ansætte den leje, som ville kunne
opkræves,
hvis lejen skulle beregnes efter § 7. 2.-4. pkt. gælder dog ikke for
lejeforhold omfattet af § 53, stk. 3-5, i lov om leje.
§ 29 d.
For
ejendomme, hvis opførelse er finansieret med indekslån efter § 29, stk.
2,
i lov om realkredit, gælder reglerne om lejefastsættelse for
indeksfinansieret
boligbyggeri i kapitel VIII A i lov om leje.
§ 29 e.
Ud
over de i §§ 29 c og 29 d nævnte regler gælder reglerne om forbedringer
m.v. i kapitel X i lov om leje.
§ 29 f.
(Ophævet).
Kapitel V
Huslejeregulering for enkeltværelser
§ 30.
Reglerne
i dette kapitel gælder for udlejning af de værelser, der ikke er omfattet af
reglerne i kapitlerne II-IV A.
§ 31.
Finder
lejeren, at lejen eller andre vilkår er urimelige, kan han indbringe
spørgsmålet for huslejenævnet, der kan ændre lejen efter § 49 i lov om
leje samt lejevilkårene.
Stk. 2.
Nedsættes lejen
eller ændres lejevilkårene af nævnet, kan dette bestemme, at lejeforholdet
ikke
kan opsiges uden nævnets godkendelse.
§ 32.
Skønnes
en opsigelse fra udlejerens side foranlediget ved eller at stå i forbindelse
med forsøg på at opnå en urimelig leje eller andre ubillige lejevilkår, kan
huslejenævnet forkaste opsigelsens gyldighed og bestemme, at lejeforholdet
kun
kan opsiges med nævnets godkendelse. Det samme gælder, dersom en opsigelse
som
følge af andre særlige omstændigheder i forbindelse med dens afgivelse
skønnes
stridende mod sædvanlig god udlejningsskik, således at den må anses for
ubillig.
§ 33.
Er
sag rejst for huslejenævnet, kan dette, når omstændighederne taler derfor,
bestemme, at lejeforholdet ikke uden nævnets godkendelse kan opsiges, således
at lejeren skal fraflytte det lejede, forinden nævnets afgørelse i sagen er
truffet.
§ 34.
Med
bøde straffes den, som opkræver højere leje end tilladt af huslejenævnet
efter
reglen i § 31, eller som i strid med § 32 opsiger lejeforholdet
uden
nævnets samtykke.
Stk. 2.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Stk. 3.
§ 17 finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel VI
Huslejenævn
§ 35.
I
alle kommuner nedsættes et eller flere huslejenævn
til afgørelse af tvister efter denne lov og efter lov om leje.
Flere kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale huslejenævn.
Stk. 2.
I kommuner,
hvori der er nedsat mere end et nævn, påhviler det nævnene ved indbyrdes
samarbejde at tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensartede
retningslinjer.
§ 36.
Et
huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer.
Stk. 2.
Formanden
beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Han
må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer
eller
være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandeler.
Stk. 3.
De to andre
medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de
større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal
begge
være kendt med huslejeforhold.
Stk. 4.
Findes der ikke
større udlejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver
disse
ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af
medlemmer til nævnet som nævnt i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg
af
nævnsmedlemmer, idet det ene medlem skal være en ejer, der tillige er
udlejer,
og det andet medlem skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.
Stk. 5.
I sager om
tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje tiltrædes nævnet af en person,
der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige
udpeges
af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret, jf.
§ 42, stk. 3, i nævnet.
Stk. 6.
Der vælges en
suppleant for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige efter de i stk.
2-5 nævnte regler.
Stk. 7.
Udnævnelsen af
formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog
vælge
at udtræde af huslejenævnet efter at være fyldt 67 år.
§ 37.
Formand,
medlem eller suppleant skal opfylde betingelserne i § 109, stk. 2, i lov
om leje, bortset fra betingelsen om dansk indfødsret.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
§ 109, stk. 3, i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Nævnsmedlem
eller suppleant er pligtig at møde i nævnet efter behørig indkaldelse.
Udeblivelse, uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde.
Stk. 4.
Bestemmelserne i
retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 38.
Kommunalbestyrelsen
skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den
nødvendige medhjælp til dette. Kommunen afholder udgifter, som nævnets
virksomhed medfører, herunder til kontorhold m. v., og formandens og
medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge
formanden, øvrige nævnsmedlemmer, den socialt
sagkyndige, deres suppleanter
og mediatorer efter § 42, stk. 1
vederlag for deres virksomhed.
§ 39.
Indbringelse
af sager for huslejenævnet skal ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation
skal vedlægges. Ved indbringelse af sager for huslejenævnet skal betales et
beløb på 100 kr. for hver sag. Beløbet er fastsat i 1998-niveau og reguleres
én
gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode
sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Senest 1 uge
efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part i lejeforholdet
underretning om indbringelsen med angivelse af, at han må fremsætte sine
ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt
særlige omstændigheder taler herfor.
§ 40.
Nævnet
træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til
behandling
ved nævnet.
Stk. 2.
Nævnet afgør
selv, hvilke nærmere undersøgelser, der skal foretages af nævnet i
forbindelse
med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne
oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private.
Stk. 3.
I sager efter
§§ 79 a-79 c i lov om leje skal nævnet dog altid, inden der pålægges en
lejer en retsfølge efter § 79 b, stk. 1, i lov om leje, undersøge
mulighederne for, at lejeren samtidig kan gøre brug af tilbud fra kommunen,
hvis nævnet vurderer, at der er tale om en sag af social karakter.
Stk. 4.
Nævnet
fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger for besvarelse af
de
spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan
forlænges
af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
§ 41.
Nævnet
kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal indkaldes til besigtigelsen med
mindst 1 uges varsel.
Stk. 2.
Nævnet kan
indkalde parterne og andre til møde i nævnet. Begge parter skal tilvarsles.
De
kan give møde ved en befuldmægtiget.
Stk. 3.
Nævnets formand
sørger for sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde.
Stk. 4.
Sagens parter
modtager alle oplysninger, som nævnet finder af betydning for sagens
afgørelse.
Stk. 5.
I sager om
tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje skal nævnet give parterne
fornøden vejledning. Efter anmodning bistår sekretariatet i fornødent omfang
parterne under sagen i forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalelser.
§ 42.
Huslejenævnet
skal træffe afgørelse senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har
modtaget
svar efter § 39, stk. 2, eller efter § 40, stk. 4, eller hvor
fristen
for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet,
eller hvor parterne er mødt for nævnet, jf. § 41, stk. 2. I sager efter
§§ 79 a-79 b i lov om leje kan nævnet opfordre til afholdelse af
mediation.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor
fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er
afgivet, kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde
og
navnlig lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen.
Stk. 3.
Huslejenævnets
afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed
gør
formandens stemme udslaget. Nævnet er kun belutningsdygtigt, når samtlige
medlemmer er til stede.
Stk. 4.
Nævnets
afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige
oplysning om stemmeafgivningen.
Stk. 5.
Nævnets
afgørelse meddeles klageren og de øvrige parter. Nævnets afgørelser efter
§ 79 b, stk. 1, i lov om leje skal forkyndes, hvis afgørelsen er
truffet,
uden at parten har svaret eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal
begrundes.
Parterne skal gøres bekendt med indbringelsesadgangen efter §§ 43 og 44.
Hvis afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige
med
begrundelsen herfor. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. § 79 b, stk.
1,
nr. 1, i lov om leje, angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses
ophør.
Stk. 6.
Har nævnet
tiltrådt iværksættelse af en forbedring, meddeles det tillige parterne, at
indbringelse af afgørelsen efter § 43 eller § 44 har opsættende
virkning.
§ 43.
Uden
for Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne
indbringes for boligretten. Det samme gælder i Københavns Kommune for
afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje, jf. § 44, stk. 1.
Stk. 2.
Indbringelse må
ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt
parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for
boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år
efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges
inden 4 uger.
Stk. 3.
I ejendomme med
beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne
bortset
fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje
indbringe
afgørelsen. Lejelovens § 49, stk. 5, sidste pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Huslejenævnet
skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse under
boligretssagen.
Stk. 5.
Ved behandling
af sager om opsigelse eller ophævelse som følge af overtrædelse af
betingelser
i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget efter § 79 b, stk. 1,
nr.
1, i lov om leje, eller hvor huslejenævnet har meddelt en advarsel efter
§ 79 b, stk. 1, nr. 2, i lov om leje, kan boligretten foretage en
fuldstændig prøvelse af huslejenævnets afgørelse, medmindre sagen tidligere
er
afgjort af boligretten.
Stk. 6.
Har
huslejenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i
§ 42, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at
afvente
nævnets afgørelse. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.
§ 44.
I
Københavns kommune kan huslejenævnets afgørelser
bortset
fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje
af hver af parterne
indbringes for et ankenævn. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at
underretning om huslejenævnets afgørelser er meddelt parterne. § 43,
stk.
3 og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Ankenævnet kan dog undtagelsesvis
tillade, at sagen indbringes for ankenævnet efter udløbet af fristen, når
ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles
tilladelse, skal sagen dog indbringes inden 4 uger.
Stk. 2.
Ankenævnet
består af en formand og 4 andre medlemmer, heraf 2 bygningskyndige. Formanden
beskikkes af socialministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. De
øvrige medlemmer beskikkes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Formanden skal
være sagkyndig i boligspørgsmål og opfylde betingelserne i § 36, stk. 2.
Af de øvrige medlemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter
indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af foreninger af ejere af
udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter
indstilling
fra landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger. Bestemmelserne i
§ 36, stk. 6 og 7, og § 37 finder tilsvarende anvendelse. Den, der
har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges til formand, medlem eller
suppleant
i ankenævnet.
Stk. 4.
Klageren
afkræves et beløb på 106 kr. for hver lejlighed eller lokale, hvorom
afgørelse
indbringes for ankenævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet er opgjort i
1994-niveau og regulerers en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en
tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt.
i
stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 5.
Reglerne i
§§ 38-42 finder anvendelse.
Stk. 6.
Ankenævnets
afgørelse kan indbringes for boligretten efter reglerne i § 43. Fristen
på
1 år, jf. § 43, stk. 1, regnes fra ankenævnets afgørelse.
Kapitel VII
Benyttelse af boliger
§ 45.
Reglerne
i dette kapitel gælder for boliger med køkken, der er eller har været
benyttet
til helårsbeboelse i de i § 2 anførte kommuner, jf. dog § 46, stk.
1,
3. pkt., § 48, stk. 1, 3. pkt., § 50, stk. 1, 2. pkt. og § 52
a,
stk. 1, 3. pkt.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens
afgørelser i medfør af reglerne i dette kapitel er endelige.
§ 46.
Uden
kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt
eller delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved
hel eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen
helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse. Hvad der er fastsat i
1.
og 2. pkt., gælder tilsvarende for enkeltværelser, der hidtil har været
benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren
bebor.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan bortset fra de i stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser ikke
nægte samtykke efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, når følgende
betingelser er opfyldt:
a)
ingen af de boliger,
der tilvejebringes, må have et bruttoetageareal på mere end 130 m²,
b)
boligerne skal være
ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejers side, efter lejelovens
§ 82 eller § 83, litra a-b,
c)
boligerne, hvis
areal forøges, er ledige som anført under b eller beboet af brugere, der
ønsker
at overtage den udvidede bolig.
§ 47.
Uden
kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt personer, der hører til
samme
husstand, at benytte mere end en bolig i samme kommune. Kommunerne i Region
Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde,
Solrød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som én kommune.
Stk. 2.
En bolig, der
hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed, må ikke udlejes som
enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.
§ 48.
Bliver
en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse,
ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig
anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til
beboelse.
Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der
hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af
udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som
udlejeren bebor.
Stk. 2.
Har en bolig
været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige
lejlighed til kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Efter udløbet af
den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til
hvem
ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende, som
kommunalbestyrelsen
har anvist, indsætte i lejligheden, jf. dog stk. 6.
Stk. 5.
Har ejeren i sin
anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde
godtgjort,
at han har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at
boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan
kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3 finder
anvendelse.
Stk. 6.
Stk. 3 og 4
gælder ikke for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som
uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den.
§ 49.
Er
en bolig som omhandlet i § 48 udlejet, men ubeboet, kan
kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen, medmindre den hidtidige bruger er
midlertidigt
fraværende på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold,
militærtjeneste,
midlertidig forflyttelse el. lign.
Stk. 2.
Ophævelse efter
stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den skal indeholde
oplysning
om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Vil lejeren ikke
anerkende ophævelsen, skal han senest 6 uger efter, at ophævelsen er kommet
frem til ham, fremsætte skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis
den
ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter
lejerfristens udløb.
Stk. 4.
Har ejeren ikke
en måned efter, at han fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at
ophævelsen af lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny er
taget
i brug til beboelse, finder § 48, stk. 3 og 4, anvendelse.
§ 50.
En
bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, må
ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse, el.
lign. midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat
benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 48, stk. 1,
sidste
punktum, omhandlede enkeltværelser.
Stk. 2.
Meddeles afslag
på samtykke, finder reglerne i § 48, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen
i
§ 48, stk. 2, løber fra kommunalbestyrelsens afslag.
Stk. 3.
Har ejeren i
strid med reglerne i stk. 1 taget boligen i brug til sommerbeboelse, kan
kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte reglerne i § 48. En af ejeren
indgået lejeaftale om benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan af
kommmunalbestyrelsen
kræves ophævet efter reglerne i § 49.
§ 51.
Kommunalbestyrelsens
svar på en ansøgning om samtykke i henhold til §§ 46, 47 og 50 skal
foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget
ansøgningen
eller den dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.
Stk. 2.
Er boligen
ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte
anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i
kommunen.
Stk. 3.
Har
kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om
i
medfør af § 48, stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt
kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer,
anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.
§ 52.
Forinden
kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen ikke tages i brug til
andet formål end helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring el.
lign. iværksættes med henblik på sammenlægning eller omdannelse til andet
brug
end beboelse. Handles der i strid hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den
tidligere tilstand genoprettet.
Stk. 2.
Fremgår det af
den begrundelse, der ledsager en opsigelse, eller godtgøres det på anden
måde,
at opsigelsen er afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand som
angivet i § 46, § 47 eller § 50, er det en betingelse for
opsigelsens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved
opsigelsens afgivelse.
§ 52 a.
Et lejemål må ikke udlejes til eller bebos af flere end 2 personer pr.
beboelsesrum (beboermaksimum). Dette gælder dog ikke ved forøgelse af
lejerens
husstand i lejeperioden, hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn,
ægtefælle eller samlever eller disses børn, eller kommunalbestyrelsen har
givet
tilladelse efter § 52 b, stk. 1. Ved et lejemål forstås såvel en
lejlighed som et enkeltværelse.
Stk. 2.
Lejeren har ved
lejeaftalens indgåelse pligt til at oplyse udlejeren om husstandens
størrelse.
Lejeren har endvidere pligt til at meddele udlejeren, når lejerens husstand i
lejeperioden forøges, således at det samlede antal personer, der bor i
lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum, uden at
husstandsforøgelsen
skyldes lejerens børn, lejerens ægtefælle eller samlever eller disses børn.
Stk. 3.
Bliver
udlejeren bekendt med, at der bor for mange personer i lejemålet, jf.
stk. 1, skal udlejeren anmelde dette til kommunalbestyrelsen.
§ 52 b.
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at det samlede antal personer, der bor i
lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum, hvis
1)
husstandsforøgelsen
skyldes syge eller gamle, plejekrævende slægtninge,
2)
andre tvingende
sociale hensyn efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering taler herfor
eller
3)
boligen er af en
sådan størrelse, at der efter husstandsforøgelsen vil være et areal på 20 m²
eller mere pr. person.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt træffe afgørelse senest 1 uge efter
modtagelse af lejerens ansøgning om tilladelse efter stk. 1.
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 3. I
ejendomme, hvor §§ 52 a-c er gældende, jf. § 2, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen så vidt muligt senest 2 uger efter, at
kommunalbestyrelsen
har modtaget meddelelse efter § 2, stk. 1, 4. pkt., eller en lejer er
tilmeldt folkeregisteret på den pågældende ejendoms adresse, meddele lejeren,
at beboermaksimum, herunder reglerne § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, og
§ 73, stk. 3, i lov om leje og § 64, stk. 2, § 65, stk. 3, og
§ 69, stk. 3, i lov om leje af almene boliger, gælder for lejemålet.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere meddele, at dette indebærer, at
kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre registre
med
det formål at påse, om beboermaksimum overskrides. Kommunalbestyrelsen fører
tilsyn med, hvor mange personer der er tilmeldt folkeregisteret på den
pågældende adresse, og om beboermaksimum overskrides, jf. § 52 a,
stk. 1. Overskrides beboermaksimum, skal kommunalbestyrelsen sende et
påkrav til lejeren om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis
overskridelsen
af beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger efter, at påkravet er
kommet frem til lejeren. Indeholder påkravet ikke disse oplysninger samt
oplysning om lejerens mulighed for at søge om tilladelse til overskridelse af
beboermaksimum efter stk. 1, eller har kommunalbestyrelsen ikke givet
lejeren meddelelse efter 1. pkt., er det ugyldigt. Skyldes overskridelsen af
beboermaksimum i en lejlighed antallet af beboere i et fremlejeforhold i
henhold til § 69 i lov om leje eller § 64 i lov om leje af almene
boliger, kan kommunalbestyrelsen forlænge den i 2. pkt. nævnte frist.
Stk. 4.
Bringes
overskridelsen ikke til ophør inden den i stk. 3 nævnte frist, skal
kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen uden ugrundet ophold. Ophævelsen sker
ved skriftlig meddelelse til lejeren. Lejelovens §§ 94 og 95 og lov om
leje af almene boliger §§ 91 og 92 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Udlejeren kan i
et fremlejeforhold i henhold til § 69 i lov om leje eller § 64 i
lov
om leje af almene boliger hæve lejeaftalen, når lejerens husstand forøges,
således at det samlede antal personer, der bor i lejligheden, overskrider
beboermaksimum, jf. § 52 a, stk. 1, og lejeren trods udlejerens påkrav
undlader at bringe overskridelsen til ophør. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
§ 52 c.
Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsforpligtelse, jf. § 52 b,
stk. 3, samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og
Boligregisteret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt
§ 52 a, stk. 1, om beboermaksimum er overholdt. Samkøringen kan ske
som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning
til
brug for kontrol heraf.
§ 53.
Med bøde straffes den, som uden kommunalbestyrelsens samtykke:
a)
i strid med reglerne
i § 46, stk. 1, nedlægger en bolig helt eller delvis,
b)
i strid med reglerne
i § 47, stk. 1, benytter mere end en beboelseslejlighed til bolig for
personer, der tilhører samme husstand,
c)
i strid med reglerne
i § 47, stk. 2, udlejer en beboelseslejlighed som enkeltværelser,
d)
i strid med reglerne i
§ 50, stk. 1, tager en lejlighed i brug til sommerbeboelse el. lign.,
e)
i strid med reglerne
i § 52 iværksætter bygningsforandringer el. lign. med henblik på
sammenlægning af boliger eller på omdannelse af boliger til andet end
beboelse.
Stk. 2.
Med bøde
straffes den, som undlader at indgive den i § 48, stk. 2, foreskrevne
anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den angivne frist.
Stk. 3.
Med bøde
straffes den udlejer,
1)
som i strid med
reglerne i § 52 a, stk. 1, udlejer en bolig, således at lejemålet
bliver beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum,
2)
som er bekendt med,
at der sker overtrædelse af § 52 a, stk. 1, uden at anmelde
overtrædelsen
til kommunalbestyrelsen, jf. § 52 a, stk. 3.
Stk. 4.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Kapitel VIII
Grundejernes Investeringsfond
§ 54.
Grundejernes
Investeringsfond forvalter de midler, der er bundet i medfør af § 18 b
og
§ 63 a i lov om leje. Fondens vedtægter skal godkendes af
socialministeren. Vedtægterne skal indeholde fornødne bestemmelser til
sikring
af forsvarlig virksomhed, herunder om revision af en statsautoriseret
revisor,
der udpeges af socialministeren.
Stk. 2.
Fonden ledes af
en bestyrelse på 9 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer
af
denne vælges af landsomfattende sammenslutninger af ejere af
udlejningsejendomme. Socialministeren afgør i tvivlstilfælde, hvilke
foreninger
der har valgret. De øvrige medlemmer udpeges af socialministeren efter
indstilling af landsomfatten-de sammenslutninger af lejerforeninger. Efter
samme regler vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle
valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3.
Til varetagelse
af den daglige administration af fondens anliggender ansætter bestyrelsen
direktør og andet ledende personale og fastsætter retningslinjer for
arbejdets
tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til
indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.
§ 55.
(Ophævet).
§ 55 a.
(Ophævet).
§ 55 b.
(Ophævet).
§ 56.
Indbetalte
beløb forrentes med en rente, hvis størrelse fastsættes af fonden under
hensyn
til det almindelige renteniveau og instituttets driftsresultat. Renten kan
dog
ikke overstige 9 pct. p.a. Renten af beløb, der er bundet efter § 18 b i
denne lov og § 63 a i lov om leje, tilskrives kontoen en gang årligt.
§ 57.
De
indbetalte beløb, der ikke er udlånt til forbedring eller istandsættelse af
beboelsesejendomme, herunder lån til brandsikringsforanstaltninger, eller til
erhvervelse af ejendomme med henblik på sanering, skal til enhver tid være
anbragt i obligationer udstedt af de finansieringsinstitutter, der er
godkendt
i henhold til lov om realkredit.
§ 58.
Udlån
til beboelsesejendomme kan ydes til:
1)
Installation af
centralvarme eller anden forbedring af en ejendoms varmeinstallation.
2)
Varmeisoleringsarbejder.
3)
Forbedring af
sanitære installationer.
4)
Forbedring af
køkkener.
5)
Brandsikringsforanstaltninger.
6)
Andre forbedringer,
hvorved ejendommens brugsværdi forøges i væsentlig grad, herunder f.eks. til
omlægning af gårdspladser, fjernelse af hegn, skure el. lign., hvorved der
tilvejebringes opholdsarealer for beboerne, samt til fjernelse af bygninger,
som ved deres beliggenhed, omfang eller anvendelse er til væsentlig ulempe
for
beboerne, og hvis fjernelse medfører en varig forbedring af forholdene.
7)
Opretning.
Stk. 2.
Lån kan kun
ydes, hvis forbedringen og udgiften ved dens gennemførelse er rimelig.
§ 59.
De
af fonden i medfør af § 58 ydede lån sikres ved pant i vedkommende
ejendom, således at lånet har sikkerhed inden for 85 pct. af, hvad der efter
fondens skøn er pantets værdi. Lånet må, sammenlagt med eventuelle tillægslån
til de i ejendommen indestående lån, der optages til dækning af udgifterne
ved
forbedringen, ikke overstige 90 pct. af disse udgifter.
Stk. 2.
Lånene udbetales
kontant og forrentes med en rente, der fastsættes af fondens bestyrelse, dog
mindst svarende til mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7. Ved
lånets
udbetaling kan der opkræves et indskud til reservefond.
Stk. 3.
Afdragstiden for
lånene skal fastsættes således, at fonden har sikkerhed for til enhver tid at
kunne udbetale de bundne beløb, efterhånden som tilbagebetaling skal ske. Det
kan bestemmes, at låntagerne i lånets løbetid skal yde bidrag til fondens
administration og reservefond efter nærmere i fondens vedtægter fastsatte
regler.
Stk. 4.
Lån ydet til
etablering af et gård- og haveanlæg i forbindelse med gennemførelse af en
saneringsplan, til hvilken der er givet tilsagn om statsstøtte, kan sikres
ved
ydelse af kommunal garanti for lånet.
Stk. 5.
Lån til
brandsikringsforanstaltninger kan ydes, selv om lånet ikke får pantesikkerhed
inden for 85 pct. af pantets værdi, når panteretten suppleres med en kommunal
garanti efter brandsikringslovens § 10, stk. 4.
§ 59 a.
Fonden
kan yde lån til istandsættelse, ombygning til anden anvendelse eller
forbedring, for så vidt angår bevaringsværdige ejendomme.
Stk. 2.
Vilkårene for
lån til ejendomme, som er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens
bestyrelse
og godkendes af socialministeren. Det samme gælder størrelsen af den årlige
låneramme.
§ 59 b.
Fonden
kan yde lån til finansiering af arbejder, der gennemføres efter
bestemmelserne
i kapitel 5 i lov om byfornyelse i private udlejningsejendomme.
Stk. 2.
Vilkårene for
lån til ejendomme, som er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens
bestyrelse
og godkendes af socialministeren. Det samme gælder størrelsen af den årlige
låneramme.
§ 60.
Har
en udlejer ikke udført renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder samt
forbedringsarbejder inden en af huslejenævnet fastsat frist, jf. § 22,
stk. 3, og § 27, stk. 6, samt § 27 a, stk. 2, kan
investeringsfonden
på begæring af en lejer lade de nævnte arbejder udføre for udlejerens
regning,
uanset om udlejeren har indbragt huslejenævnets afgørelse for domstolene.
Stk. 2.
Bestrider
udlejeren, at investeringsfonden har været berettiget til at udføre
arbejderne,
eller udgifternes rimelighed, kan han deponere beløbet eller efter aftale med
fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.
Stk. 3.
Forrentning af
beløb, som investeringsfonden har lagt ud, fastsættes af fonden med en rente,
som svarer til renten på kontantlån ydet i en serie med en løbetid på 10 år i
realkredit i et godkendt realkreditinstitut. Nærmere regler om fondens adgang
til at kræve gebyr for administration i forbindelse med arbejdernes udførelse
fastsættes af socialministeren.
Stk. 4.
Såfremt
udlejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed efter stk. 2, kan fonden til
dækning
af udgifterne ved arbejdernes udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed
for lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter
ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse. Lånet udbetales kontant og
forrentes med en rentesats, der fastsættes af fonden, og som ved lånets
optagelse svarer til forrentningen efter stk. 3. Afdragstiden fastsættes til
højst 10 år. Dette gælder også for udgifter til dækning af forundersøgelser
og
lignende, som er nødvendige for fondens beslutning efter stk. 1. Fonden kan
opkræve et administrationsbidrag, svarende til hvad der opkræves for
realkredit
som nævnt i stk. 3, 1. pkt. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af
en ejendoms administrator efter lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme udlevere materiale vedrørende ejendommen.
Investeringsfonden kan kræve betaling til dækning af den udgift, der med
rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette materiale.
Stk. 5.
Investeringsfonden
kan i øvrigt bestemme, at indtil 50 pct. af lejeindtægten skal indbetales til
fonden, indtil fonden har fået dækning for sine udlæg med påløbne
omkostninger
og renter. Investeringsfonden skal lade beslutningen, der er gyldig mod
enhver,
tinglyse på ejendommen.
Stk. 6.
Såfremt
investeringsfonden efter stk. 5 kan oppebære en del af lejeindtægten, skal
alle
lejerne efter påkrav herom betale lejen til investeringsfonden, som
refunderer
udlejeren overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden har
frigørende virkning.
§ 60 a.
Socialministeren kan efter indstilling fra fondens bestyrelse godkende, at
fonden kan anvende sine renteindtægter og sin egenkapital til andre
aktiviteter
vedrørende den private udlejningsboligsektor end den, der er nævnt i
§§ 59
a, 59 b og 61.
§ 61.
Af
sine renteindtægter kan fonden foretage kapitalindskud i godkendte sanerings-
og byfornyelsesselskaber samt yde tilskud til fornyelse af ældre bydele,
herunder til fællesindkøb eller fælles fremstilling af elementer eller
inventar
med henblik på modernisering af ældre boliger. Fonden kan tillige yde tilskud
til initiativer og projekter, herunder forsøg, inden for byøkologi,
byplanlægning, byfornyelse eller boligforbedring og istandsættelse af den
ældre
boligmasse. Fonden kan endvidere inden for en årlig ramme på 3 mio. kr. yde
tilskud til oplysning, kurser og informationsvirksomhed for ejere og lejere.
Tilskud ydes efter retningslinier fastsat af fondens bestyrelse. Fonden kan
herudover inden for en samlet årlig beløbsramme, der fastsættes efter
forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond og socialministeren,
finansiere en konsulent- og oplysningstjeneste med henblik på at øge
indsatsen
for privat byfornyelse efter lov om privat byfornyelse og aftalt
boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse. Socialministeren
fastsætter de nærmere retningslinier for konsulent- og oplysningstjenestens
virksomhed. Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 20 pct. af
fondens renteindtægter for det pågældende år.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden yde tilskud som nævnt i
§ 66, stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbedring.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden yde tilskud som nævnt i
§ 106, stk. 4, og § 111, stk. 3, i lov om byfornyelse.
Stk. 4. De udgifter, som
staten har afholdt til støtte til vedligeholdelsesarbejder i
udlejningsejendomme efter § 19, stk. 2, i lov om byfornyelse og
udvikling
af byer, kan staten uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., forlange
refunderet af Grundejernes Investeringsfond, i et omfang der nærmere
fastlægges
i en aftale mellem staten og Grundejernes Investeringsfond. For 2004-2007
udgør
refusionen fra Grundejernes Investeringsfond 50 mio. kr. årligt.
§ 61 a.
Grundejernes
Investeringsfond kan afkræve offentlige myndigheder alle nødvendige
oplysninger
til brug for administrationen af bestemmelserne i denne lovs § 18 b, jf.
kapitel III A, og af kapitel X A i lov om leje.
§ 62.
Opstår
der ved fondens virksomhed tab, der ikke kan dækkes af de af fonden opsamlede
reserver, dækkes tabet ved forholdsmæssig nedskrivning af de ved vedkommende
regnskabsårs udløb indbetalte beløb efter § 18 b og § 63 a i lov om
leje.
Stk. 2.
Ved fondens
ophør træffer fondens bestyrelse med tilslutning fra socialministeren og
Finansudvalget beslutning om, hvorledes et eventuelt overskud skal fordeles.
§ 63.
Med
bøde straffes den, der i strid med reglerne i § 60, stk. 5, undlader at
give investeringsfonden alle nødvendige oplysninger om lejerne og lejens
størrelse.
Stk. 2.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Kapitel VIII A
Kommunernes adgang til at kræve visse boliger
stillet til rådighed
§ 63 a.
Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at ejere af ejendomme, hvor afkastning beregnes efter § 9,
stk. 3, eller § 9, stk. 4, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed
til rådighed for komunalbestyrelsen til løsning af boligsociale opgaver.
Stk. 2.
§ 64, stk.
2, 2. pkt., § 65, stk. 1-3, § 66 og § 74, stk. 1, i lov om
byfornyelse og udvikling af byer finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel IX
Lovens ikrafttræden m.v.
§ 64.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1980.
Stk. 2.
Samtidig ophæves
lov om midlertidig regulering af boligforholdene nr. 400 af 20. juli 1977,
som
ændret ved lov nr. 259 af 8. juni 1978.
§ 65.
Kommunalbestyrelsen
kan i oktober kvartal 1979 træffe beslutning efter § 1 med virkning fra
lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Har en
kommunalbestyrelse inden udgangen af 1979 truffet beslutning som omhandlet i
§ 6 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 400 af 20. juli 1977, bevarer beslutningen sin gyldighed, som om den var
truffet i medfør af § 1 i nærværende lov.
Stk. 3.
Har en
kommunalbestyrelse i medfør af § 59 i den hidtil gældende lov besluttet,
at hele kapitlet skal gælde i kommunen, bevarer beslutningen sin gyldighed i
indtil 1 år, som om den var truffet i medfør af § 2 i nærværende lov.
Vedrører beslutningen kun nogle af kapitlets bestemmelser, bortfalder denne
ved
lovens ikrafttræden.
§ 66.
Såfremt
den andel af lejen, der efter de hidtil gældende regler afsættes til
vedligeholdelse og opretning, er større end de beløb, der er fastsat i
§ 18 i denne lov og i § 22 i lov om leje, opretholdes den højere
afsætning, indtil de lejeforhøjelser, der måtte gennemføres i medfør af
lovens
§ 7 eller § 27 og § 29, overstiger de hidtidige
hensættelsesbeløb.
Stk. 2.
Såfremt den
andel af lejen, der efter de hidtil gældende regler afsættes til
vedligeholdelse og opretning, er mindre end de beløb, der er fastsat i
§ 18 i denne lov og i § 22 i lov om leje, bibeholdes den lavere
afsætning uanset lovændringen, indtil der gennemføres lejeforhøjelse i medfør
af lovens § 7 eller § 27 og § 29.
§ 66 a.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om beregning af boligers og erhvervslokalers
bruttoetageareal i henhold til denne lov.
§ 67.
Socialministeren
kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Socialministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
§ 67 a.
Forslag
til revision af § 5, stk. 3, § 7, stk. 2 og 3, § 9, stk. 3, og
§ 63 a fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1990-91.
§ 68.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 69.
Bekendtgøres
der flere tilpasningsprocenter for et finansår, skal den senest bekendtgjorte
lægges til grund ved reguleringen af de beløb og beløbsgrænser, der efter
loven
reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt een tilpasningsprocent for det
pågældende finansår.
——————
Lov nr. 707 af 22. december 1982 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 2, 4, 4 a, 5, 7, 8, 10-13 a, 15, 18-18 b, 20, 22-22 e, 22 g, 24, 29,
54-56, 60-61 a og 66 a. Lovændringen angår lov om ændring af lov om
midlertidig
regulering af boligforholdene.)
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1983.
Stk. 2.
Lejeforhøjelse
som følge af afsætning efter § 1, nr. 16 og 20, kan uanset § 7,
stk.
3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene gennemføres med 1
måneds
varsel med virkning fra den 1. januar 1983, hvis kravet om lejeforhøjelse
fremsættes senest 3 måneder efter dette tidspunkt.
Stk. 3.
Lejeren kan
forlange at efterbetale lejeforhøjelsen som nævnt i stk. 2 for månederne
januar, februar og marts 1983 i lige så mange rater som det antal måneder,
efterbetalingen vedrører.
——————
Lov nr. 610 af 21. december 1983 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 4, 17, 18 b, 22, 22 b, 27, 27 a, 29, 55-55 b, 60 og 62. Lovændringen
angår lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1984.
§ 3
Denne lovs § 1, nr. 5, har ikke virkning for
beløb, der skal afsættes for 1983. Har en udlejer, hvis ejendom er taget i
brug
i 1970 eller senere, opkrævet lejeforhøjelse som følge af afsætning efter lov
om midlertidig regulering af boligforholdene, § 18 b, nedsættes lejen
tilsvarende med virkning fra 1. januar 1984. Udlejeren giver lejerne
skriftlig
meddelelse om nedsættelsen inden udgangen af marts 1984
——————
Lov nr. 195 af 9. maj 1984 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 4,
18
b og 18 c. Lovændringen angår lov om ændring af lov om midlertidig regulering
af boligforholdene.)
Information til nedenstående § 2: Bekendtgørelse i
Lovtidende fandt sted
den 16. maj 1984.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 3
Stk. 1.
Pligten
til afsætning efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
§ 18
b ophæves med virkning fra 1. januar 1983 for de ejendomme, som er nævnt i
denne lovs § 1, nr. 2, samt for ejendomme omfattet af kap. 11 i lov om
boligbyggeri.
Stk. 2.
Fritagelse for
afsætning efter denne lovs § 1, nr. 3, har virkning for beløb, der fra
1.
januar 1983 har skullet afsættes efter § 18 b i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Stk. 3.
Har en udlejer
af en ejendom, der er omfattet af § 18 b, stk. 6, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
eller kap. 11 i lov om boligbyggeri, opkrævet lejeforhøjelse som følge af
afsætning efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene, § 18
b,
nedsættes lejen tilsvarende med virkning fra 1. januar 1983. Udlejeren giver
lejerne skriftlig meddelelse om nedsættelsen inden udgangen af juli 1984.
——————
Lov nr. 618 af 19. december 1984 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 17. Lovændringen angår ændring af morarentesatsen.)
§ 7
Loven træder i kraft den 1. januar 1985 og finder
anvendelse i det omfang, der skal betales renter for et tidsrum efter lovens
ikrafttræden.
——————
Lov nr. 797 af 3. december 1986 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 18
og
18 b. Lovændringen angår lov om ændring af lov om leje og om ændring af lov
om
midlertidig regulering af boligforholdene.)
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1987.
Stk. 2.
Har en udlejer
med virkning fra den 1. januar 1987 nedsat lejen under henvisning til
§ 63
a i lov om leje, kan lejeforhøjelse efter § 1, nr. 2, uanset § 63
b,
stk. 2, i lov om leje gennemføres med virkning fra den 1. januar 1987 alene
ved
udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse
i
Lovtidende og inden den 15. december 1986.
Stk. 3.
Er der ikke
gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 2, kan en udlejer til dækning af
afsætning efter § 63 a i lov om leje forhøje lejen for perioden 1. marts
1987 til 31. december 1987. Lejeforhøjelsen kan uanset § 63 b, stk. 2, i
lov om leje ske alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren
fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 1. februar 1987. Den
månedlige lejeforhøjelse udgør 1,50 kr. pr. m².
Stk. 4.
Lejeforhøjelse
som følge af afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1 og 2, kan
uanset § 7, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene
gennemføres med virkning fra den 1. januar 1987 alene ved udlejerens
skriftlige
meddelelse herom til lejeren fra lovens bekendtgørelse i Lovtidende og inden
den 15. december 1986.
Stk. 5.
Er der ikke
gennemført lejeforhøjelse som nævnt i stk. 4, kan en udlejer til dækning af
afsætning efter § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1 og 2, forhøje lejen for
perioden 1. marts 1987 til 31. december 1987. Lejeforhøjelsen kan uanset
§ 7, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene ske
alene
ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren fra lovens
bekendtgørelse i Lovtidende og inden den 1. februar 1987. Den månedlige
lejeforhøjelse udgør 1,65 kr. pr. m², når udlejer har pligt til at afsætte i
medfør af §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, og yderligere 0,15 kr. pr. m², hvis udlejer har pligt til at
afsætte efter § 22 i lov om leje.
——————
Lov nr. 1048 af 23. december 1992 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 5. Lovændringen angår huslejetilskud.)
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har virkning
for aftaler, der indgås efter den 31. december 1992.
——————
Lov nr. 419 af 1. juni 1994 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører
§§ 4-13
b, 14, 15, 18, 18 a (ophæves), 18 b, 18 d, 20-22 e, 22 g, kap. IV A, 24 a, 25
b, 27, 27 b, 28 (ophæves), 29-31, 46, 48, 54, 55 a-b, 56, 59, 60. 61 a.
Lovændringen angår lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig
regulering
af boligforholdene og lov om individuel boligstøtte.)
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
§ 1, nr. 12, 37 og 42, § 2, nr. 1, 7, 10-14, 19, 30, 32 og 33, 36,
38-40, 42-47, 49 og 50, 61 og 62, 68, 70, 72 og 75, træder i kraft den 1.
januar 1995.
Stk. 3.
§ 3 træder
i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 3, nr. 1, har
virkning
for krav efter § 47, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte, der rejses
efter bestemmelsens ikrafttræden.
Stk. 4.
For ejendomme,
hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, og hvor kun brændselsudgiften medtages på
varmeregnskaet,
gælder § 1, nr. 12, først fra næste varmeregnskabsårs begyndelse.
Udlejeren skal samtidig foretage en forholdsmæssig nedsættelse af lejen for
hver enkelt lejer svarende til de hidtil over lejen betalte varmeudgifter.
Udlejer skal senest 6 uger før varmeregnskabsårets begyndelse give lejeren
specificeret oplysning om størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig
give
kommunen meddelelse om størrelsen af lejenedsættelsen.
Stk. 5.
For ejendomme,
hvor leverancen af varme og varmt vand sker fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, og hvor varmeregnskabsåret ikke følger
varmeforsyningsanlæggets, skal udlejeren med 6 ugers varsel til førstkommende
begyndelsestidspunkt for forsyningsanlæggets regnskabsperiode omlægge
regnskabsåret i overensstemmelse med reglen i § 39, stk. 3, i lov om
leje.
Stk. 6.
Såfremt den
ændrede fordelingsmetode i § 11 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, medfører, at
den
procentandel af driftsudgifterne, som påhviler de husrum, der er omfattet af
reglerne i kapitel II i ovennævnte lov, bliver større end disse husrums
procentandel ved udgangen af 1994, forhøjes de pågældende husrums
procentandel
gradvis, således at deres procentandel ved udgangen af 1994 hvert år den 1.
januar forhøjes med 1 procentpoint af forskellen mellem procentandelen den 1.
januar 1995 og procentandelen ved udgangen af 1994. Procentandelen kan kun
forhøjes, indtil den svarer til den aktuelle procentandel. Den del af
ejendommens henlæggelsesbeløb, som efter denne lovs § 2, nr. 27 og,
lægges
til afsætningsbeløbene efter §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig
regulering
af boligforholdene for de husrum, der er omfattet af kapitel II i denne lov,
kan ligeledes maksimalt forhøjes med 1 procentpoint af den i 1. pkt. nævnte
forskel om året. Uanset bestemmelserne i 1. og 3. pkt. kan lejen dog højst
forhøjes med 5 kr. pr. m² om året som følge af den ændrede fordelingsmetode
og
overførslen af 2/3 af henlæggelsesbeløbet til vedligeholdelseskontiene efter
§§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
§ 13 a i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder
tilsvarende anvendelse ved varsling af lejeforhøjelse, der udelukkende
skyldes
ændret fordeling efter 1. pkt.
Stk. 7.
For de
ejendomme, hvor der har været afsat beløb til en konto i Grundejernes
Investeringsfond efter § 18 a i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, overføres saldoen pr. 1. januar 1995 til en konto efter
§ 18 b i ovennævnte lov, jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
For ejendomme,
der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1,
udbetales det på kontoen efter § 18 a i denne lov indestående beløb.
Stk. 9.
For ejendomme,
der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1,
udbetales det på kontoen efter § 18 b i denne lov indestående beløb
efter
reglerne i §§ 22 b og 22 e i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Stk. 10.
For ejendomme,
der pr. 1. januar 1995 ikke længere er omfattet af reglerne i kapitel II-IV i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. § 2, nr. 1, kan
krav
om lejeforhøjelse tidligst få virkning 2 år efter lejeforholdets begyndelse
eller 2 år efter, at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft efter
kapitel
II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 11.
For lejeforhold
i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre
beboelseslejligheder, indgået inden denne dato, hvor lejen er fastsat efter
§ 5 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kan lejeren ikke
kræve lejen nedsat.
Stk. 12.
For lejemål,
hvor lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt., og hvor lejeren ved udgangen af
den
måned, der ligger umiddelbart forud for lejenedsættelsen, modtog boligsikring
eller boligydelse efter lov om individuel boligstøtte uden tillæg efter den
pågældende lovs § 10, stk. 5, forhøjes lejen ved boligstøtteberegningen
efter stk. 13. Forhøjelsen sker fra tidspunktet for lejenedsættelsens
gennemførelse.
Stk. 13.
Lejen efter
§ 10, stk. 1-4, i lov om individuel boligstøtte forhøjes i de i stk. 12
angivne tilfælde, uanset bestemmelsen i § 10, stk. 5, i lov om
individuel
boligstøtte, med det beløb, hvormed lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt.
Stk. 14.
§ 83 i lov
om individuel boligstøtte gælder ikke ændringer, der følger af stk. 12 og 13.
——————
Lov nr. 360 af 14. juni 1995 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 10,
11, 15, 18 b, og 29 c. Lovændringen angår regulering af
vedligeholdelseshensættelser m.v.)
Information til nedenstående § 3: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 15. juni
1995.
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
For lejemål,
hvor lejeren betaler de i boligreguleringslovens § 18 b, stk. 1, 2.
pkt.,
nævnte 4 kr. pr. m² bruttoetageareal, og hvor lejerens pligt til udvendig
vedligeholdelse i henhold til aftale omfatter installationer og bygningsdele
som nævnt i § 20 i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 12.
oktober 1993, bortset fra låse og nøgler, kan der ved betaling af leje, der
forfalder efter lovens ikrafttræden, alene opkræves det i § 2, nr. 4,
nævnte beløb på 1,50 kr. pr. m² bruttoetageareal.
——————
Lov nr. 1064 af 20. december 1995 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 18 b, 59 a og 61. Lovændringen angår forbedring af
finansieringsgrundlaget i Byggeskadefonden vedrørende
Byfornyelsesforanstaltninger m.v.)
Information til nedenstående § 4: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 21. december
1995.
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog har § 1,
nr.
1, først virkning for ejendomme omfattet af beslutninger efter lov om
byfornyelse og boligforbedring, hvor ombygningsregnskabet godkendes efter den
31. december 1996.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
§ 1, nr. 4 og 5, finder tillige anvendelse på lån, tilskud og statslige
garantier ydet før denne lovs ikrafttræden.
——————
Lov nr. 1066 af 20. december 1995 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 69. Lovændringen angår supplerende reguleringsbestemmelser.)
Information til nedenstående § 3: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 21. december
1995.
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
For den del af
det samlede afsætningsbeløb, som vedrører januar 1996, skal udlejer kun
afsætte
de beløb efter bestemmelserne i § 63 a, stk. 1, i lov om leje og
§ 18, stk. 1, og § 18 b, stk. 1, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, som fremkommer ved en regulering med 1,8 pct. i forhold til
beløbene i 1995-niveau, selv om beløbene ikke udgør 1/12 af de samlede
hensættelsesbeløb for 1996, som de opgøres efter loven.
——————
Lov nr. 1082 af 20. december 1995 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 43. Lovændringen angår ændringer som følge af oprettelsen af
Procesbevillingsnævnet.)
§ 14
Stk. 1.
Loven
træder for Danmark og Grønland i kraft den 1. januar 1996. Justitsministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden for Færøerne.
Stk. 2.
Er ansøgning om
anke- eller kæretilladelse indgivet før lovens ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
§ 15
Stk. 1.
Bestemmelserne
i lovens §§ 1, 3, 5, 6, 7, 10, 11 og 12 gælder ikke for Grønland.
Bestemmelsen i § 3 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
lovens §§ 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 13 gælder ikke for Færøerne.
Bestemmelserne i §§ 3 og 13 kan dog ved kongelig anordning sættes i
kraft
for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
——————
Lov nr. 461 af 12. juni 1996 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 5,
7,
8 og 29. Lovændringen angår lejefastsættelse ved aftalens indgåelse m.v.)
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1996.
Stk. 2.
§ 1, nr.
1-4, har virkning for lejeaftaler, som indgås den 1. juli 1996 eller senere.
§ 3
Forslag til revision af § 1, nr. 1-4, fremsættes
for Folketinget i folketingsåret 1997-98.
4)
——————
Lov nr. 230 af 2. april 1997 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 9,
16, 18, 18 b, 23, 26, 29 a, 34, 44, 53, 63 og 69. Lovændringen angår
kompensation til lejerne som følge af for høj regulering i 1996 m.v.)
Information til nedenstående § 3: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 3. april
1997.
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 120 i lov
om leje og § 69 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og § 2, nr. 13, har dog
virkning
fra den 1. januar 1997.
——————
Lov nr. 341 af 2. juni 1999 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 46.
Lovændringen angår nedlæggelse af boliger.)
Information til nedenstående § 2: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 3. juni 1999.
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Uanset stk. 1
finder § 46, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene
anvendelse på ibrugtagning af boliger til offentligt formål, såfremt
ibrugtagningen finder sted i ejendomme, der af staten eller en kommune er
erhvervet før den 12. januar 1999.
Stk. 3.
Endvidere finder
§ 46, stk. 3, 2. pkt., fortsat anvendelse på boliger, som er taget i
brug
til offentlige formål før lovens ikrafttræden.
——————
Lov nr. 406 af 31. maj 2000 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører
§§ 4,5,
7, 11, 15, 15 a, 22 b, 23, 25 a, 26, 29 f, 35, 36, 37, 39, 44, 54, 55, 55 a,
55
b, 56, 57, 60, 60 a, § 61 og § 62. Lovændringen angår
gennemgribende
forbedrede lejemål, landsdækkende huslejenævn, fællesantenner og Grundejernes
Investeringsfond.)
§ 11
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
By- og
boligministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2,
nr. 27 og 28.
Stk. 3.
For
lejeaftaler, der er indgået inden den 1. januar 2001, finder de regler om
beskyttelse mod konkurrerende virksomhed, der var gældende på tidspunktet for
lejeaftalens indgåelse, anvendelse, medmindre andet er aftalt.
Stk. 4.
Udgifter
til vedligeholdelse af fællesantenneanlæg, der er afholdt inden lovens
ikrafttræden til arbejder, der er udført inden dette tidspunkt, kan fradrages
på ejendommens konti for udvendig vedligeholdelse, jf. §§ 18 og 18 b i
lov
om midlertidig regulering af boligforholdene efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5.
Lejere, som
betaler antennebidrag på tidspunktet for lovens ikrafttræden er efter lovens
ikrafttræden fortsat forpligtet til at betale antennebidrag. Til lejere, der
efter § 46 f, stk. 1, i den hidtil gældende lov om leje har erlagt den
heri nævnte godtgørelse kontant, skal udlejeren, såfremt udlejeren bringer
leveringen af fælles programsignaler til ophør efter den i § 1, nr. 12,
foreslåede § 46 d, stk. 1, i lov om leje tilbagebetale lejeren den andel
af godtgørelsen, som svarer til betalingen for den resterende del af den
10-årige afskrivningsperiode efter leverancens ophør.
Stk. 6.
Sager
vedrørende en lejers tilsidesættelse af god skik og orden, som har fundet
sted
før lovens ikrafttræden, kan i Københavns og Århus Amter indbringes for og
behandles af boligklagenævnene og boligretten efter reglerne i kapitel XII A
i
lov om leje, hvis indbringelse for boligklagenævn eller boligret i 1. instans
sker inden den 1. januar 2001. Boligklagenævnene nedlægges først, når sagerne
er færdigbehandlet.
Stk. 7.
Den i § 2,
nr. 2, foreslåede dokumentationspligt for udlejeren gælder ikke for lejemål,
hvor forbedringerne er udført inden denne lovs ikrafttræden.
Stk. 8.
Den i § 2,
nr. 2, foreslåede pligt for udlejeren til at opretholde den gennemgribende
forbedring gælder alene for udlejere af lejemål, som er udlejet i henhold til
§ 5, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene efter
denne lovs ikrafttræden.
——————
Lov nr. 402 af 6. juni 2002 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 4.
Lovændringen angår overførelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede
boliger
til boliglovgivningen.)
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2004 træffe beslutning om,
at
tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger i kommunen omdannes til
ustøttede
almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller
ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog i
særlige
tilfælde træffe beslutning som nævnt i 1. pkt. efter udløbet af fristen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal samtidig med beslutningen efter stk. 2 indberette
beslutningen til Økonomi- og Erhvervsministeriet.
——————
Lov nr. 1090 af 17. december 2002 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 15 a og 29 c. Lovændringen angår lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri.)
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2.
Der kan ikke
opnås tilsagn om andel i investeringsramme til byggeri, hvortil der er givet
byggetilladelse før den 1. januar 2003.
Stk. 3.
Nyindretning af
boliger i uudnyttede tagetager, jf. § 9, i ejendomme, som fortsat er
omfattet
af overgangsordningen i henhold til § 4, stk. 6, i lov nr. 419 af 1.
juni
1994, påvirker ikke udgangspunktet for overgangsforløbet for den enkelte
ejendom efter ovennævnte overgangsordning.
——————
Lov nr. 1235 af 27. december 2003 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 5, 22 e, 29, 61 og 63 a. Lovændringen angår konsekvensændringer som
følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer.)
§ 9
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
§ 5 gælder
ikke for husstande i ejendomme, hvortil kommunen har hjemtaget bindende
tilsagn
til en byfornyelsesbeslutning inden den 1. januar 2004 eller inden denne dato
har meddelt påbud efter kapitel 9 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 260 af 7. april 2003. Det samme gælder for husstande i
kvarterløftsområder
i ejendomme omfattet af en beslutning om byfornyelse i henhold til lov om
byfornyelse, hvortil der er afsat midler på finanslov 2000 og hjemtaget
bindende tilsagn om offentlig støtte inden den 1. januar 2009. Disse
husstande
er fortsat efter udgangen af 2003 berettiget til sanerings- og
byfornyelsesboligsikring samt huslejetilskud efter de tidligere gældende
regler.
——————
Lov nr. 470 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 4,
7,
36, 38 og 40-44. Lovændringen angår behandling af husordenssager ved
huslejenævn og beboerklagenævn, begrænsning af adgangen til at opkræve større
huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning.)
Information til nedenstående § 4: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 10. juni
2004.
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 83, stk.
1, litra b, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og
§ 7, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har virkning fra den 13. november
2003. Varsling om opsigelse i henhold til lejelovens § 83, stk. 1, litra
b, som modtages efter den 13. november 2003, bortfalder med lovens
vedtagelse,
medmindre varslingen er omfattet af § 83, stk. 1, litra b, som affattet
ved § 1, nr. 5.
Stk. 3.
§ 4, stk.
5, 2. pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som affattet
ved
denne lovs § 3, nr. 1, har virkning fra den 4. december 2003, medmindre
forbedringen forinden er varslet efter § 55 i lov om leje.
——————
Lov nr. 488 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 15
a.
Lovændringen angår etablering af tagboliger og omdannelse af ledige
erhvervslokaler til boliger.)
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2004.
Stk. 2.
§ 1, nr. 5
og 10, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1, har virkning for bygninger, der
efter den 1. juli 2004 får byggetilladelse til indretning af
beboelseslejligheder i bygningens uudnyttede tagetage, i en eller flere nye
etager eller i tidligere erhvervslokaler.
Stk. 3.
Indretning af
boliger i nypåbyggede etager, jf. §§ 5 og 6, i ejendomme, som fortsat er
omfattet af overgangsordningen i henhold til § 4, stk. 6, i lov nr. 419
af
1. juni 1994 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og lov om individuel boligstøtte, medfører ingen ændringer i
udgangspunktet for overgangsforløbet for den enkelte ejendom efter ovennævnte
overgangsordning.
——————
Lov nr. 371 af 24. maj 2005 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 16
og
29 a. Lovændringen angår skærpelse af reglerne om frakendelse af retten til
at
administrere udlejningsejendomme m.v.)
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juni 2005.
——————
Lov nr. 430 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 22
a.
Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i
Skatteministeriet.)
Information til nedenstående § 70: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 7. juni 2005.
§ 70
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Afgørelser om
inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige
administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den
1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet
klagen inden denne dato.
——————
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 22
a.
Lovændringen angår forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for
inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af
digitale lønsedler.)
§ 85
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
——————
Lov nr. 542 af 24. juni 2005 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 36.
Lovændringen angår lov om regional statsforvaltning.)
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2....
——————
Lov nr. 575 af 24. juni 2005 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 4.
Lovændringen angår konsekvensrettelser på boligområdet som følge af
kommunalreformen.)
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2.
——————
Lov nr. 1584 af 20. december 2006 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse. (Lovændringen vedrører
§ 47. Lovændringen angår tekniske rettelser på det sociale område og
boligområdet som følge af kommunalreformen m.v.)
§ 13
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Socialministeriet, den 27. februar
2007
P.M.V.
Thomas Børner
/Aksel Meyer
Officielle noter
1)
Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 2, nr. 4) er der fejlagtigt anført
»beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »det samlede beløb«.
2)
Ved lov nr. 230 af 2. april 1997 (§ 2, nr. 4) er der fejlagtigt anført
»beløbet efter 1. pkt.« i stedet for »det samlede beløb«.
3)
Ved lov nr. 419 af 1. juni 1994 (§ 2, nr. 37) er der fejlagtigt sat
punktum efter »er udført« i stedet for komma.
4)
Ved lov nr. 397 af 26. juni 1998 ændredes 1997-98 til 1998-99, og senere ved
lov nr. 280 af 12. maj 1999 til 1999-2000.
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 219 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE (HUSLEJEREGULERING M.V. FOR ALLE BEBOELSESLEJLIGHEDER I LANDET) Retsinformation · 21. maj 1988
- Sag om, hvorvidt lov om loft over huslejestigninger var ekspropriation i strid med grundlovens §73 samt erstatning for tab pba. denne Domsdatabasen · 27. marts 2026
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2018/884 af 16. oktober 2017 om støtteforanstaltning SA.32874 (2012/C) (ex SA.32874 (2011/NN)) iværksat af Danmark (meddelt under nummer C(2017) 4461) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. oktober 2017
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/1097 af 8. april 2015 om de foranstaltninger, som er truffet af Danmark i henhold til artikel 14 i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), og deres forenelighed med EU-lovgivningen EU-lovgivning · 8. april 2015
- Klagerens andel af den objektive udlejningsværdi for [adresse1], [by1], [by2] Kommune Landsskatteretten · 18. september 2023