Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger

Ikke gældende siden 26. oktober 2009 LBK nr 187 af 27/02/2007LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet9. marts 2007

Gældende udgave: LBK nr 928 af 04/09/2019

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.857 afgørelser

Huslejenævnene 1.813, Domsdatabasen 24, Retsinformation 13, Datatilsynet 3, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2, Det finansielle ankenævn 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger

Herved bekendtgøres lov om leje af almene boliger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 394 af 2. maj 2006, med de ændringer, der følger af lov

nr. 542 af 24. juni 2005 (§ 38), lov nr. 575 af 24. juni 2005 (§ 6)

og lov nr. 538 af 8. juni 2006 (§ 86).

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven gælder for leje af:

1)

Almene boliger, der

tilhører en almen boligorganisation.

2)

Almene ældreboliger,

der tilhører en kommune eller en region.

3)

Almene ældreboliger,

der tilhører en selvejende institution.

4)

Ustøttede almene

plejeboliger, jf. § 143 i lov om almene boliger m.v.

5)

Almene

ungdomsboliger, der tilhører en selvejende institution.

Stk. 2.

Loven gælder,

selv om lejen skal betales med andet end penge, herunder ved arbejde.

Stk. 3.

Loven gælder

ikke ved fremleje af en almen bolig omfattet af stk. 1.

Læs alt

Stk. 4.

Almene boliger

kan være indrettet som enkeltværelser. Ved et enkeltværelse forstås i denne

lov

et eller flere beboelsesrum uden eget køkken, som alene lejeren og dennes

husstand disponerer over.

§ 2.

Loven

finder også anvendelse, når en lejeaftale omfatter såvel lokaler, der er

udlejet til beboelse, som lokaler, der er udlejet til andet end beboelse

(blandede lejemål). Omfatter en lejeaftale såvel lokaler til beboelse som

lokaler, der er udlejet til andet end beboelse, og er lokalerne beliggende i

hver sin fysiske enhed, gælder lovens kapitel 3 om lejefastsættelse og

lejeregulering dog alene for de lokaler, der anvendes til beboelse.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 anses en bolig og en garage udlejet ved samme aftale

ikke

som et blandet lejemål.

§ 3.

De

i § 1, stk. 1, nævnte boligorganisationer, kommuner, regioner og

selvejende institutioner betegnes i denne lov som udlejer. Udlejerens

rettigheder og pligter efter denne lov udøves i overensstemmelse med reglerne

om beboerdemokrati i kapitel 1 og 2 i lov om almene boliger m.v. og i

forskrifter udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Den person, som

har indgået aftale med udlejer om leje af de i § 1, stk. 1, nævnte

boliger, betegnes i denne lov som lejer.

§ 4.

Bestemmelserne

i denne lov kan ikke fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre dette

fremgår af loven.

Stk. 2.

Lovens

fravigelige bestemmelser finder anvendelse, medmindre andet er aftalt mellem

lejer og udlejer eller må anses for indeholdt i lejeaftalen.

Stk. 3.

Ved udlejning af

en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v., kan

bestemmelserne i denne lovs §§ 39 og 40, kapitel 12, § 79, stk. 2,

og

§§ 85 og 88, med kommunalbestyrelsens godkendelse fraviges ved aftale

mellem udlejer og lejer. Det kan herunder aftales, at udlejer efter anmodning

fra kommunalbestyrelsen kan opsige lejeren med virkning fra det tidspunkt,

hvor

lejeren får stillet en bolig til rådighed i en boform omfattet af

serviceloven.

Det kan endvidere aftales, at lejemålet ikke kan forbedres efter lejerens

ønske, jf. § 37 b i lov om almene boliger m.v. Det skal fremgå af

lejeaftalen, hvor længe de aftalte fravigelser er gældende inden for en

periode

på højst 2 år fra lejeforholdets begyndelse.

Kapitel 2

Lejeaftalen

§ 5.

En

lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges skriftligt.

Stk. 2.

Hvis udlejer og

lejer ønsker at give hinanden mulighed for udveksling af digitale dokumenter,

som kan gøres læselige ved frembringelse af skrifttegn og lagres på et varigt

medie, i tilfælde, hvor der i denne lov stilles krav om skriftlighed, eller

hvor der i loven foreskrives en meddelelsespligt mellem lejer og udlejer, der

ikke hensigtsmæssigt lader sig gennemføre på andre måder end skriftligt, skal

dette aftales mellem parterne. Denne aftale kan til enhver tid opsiges uden

varsel. Det kan ikke aftales, at meddelelser efter § 89 og § 90,

stk.

2, afgives som digitale dokumenter.

Stk. 3.

I lejeaftalen

skal der specificeret oplyses om lejens størrelse og om alle kendte udgifter

vedrørende det lejede, som lejeren skal betale til udlejeren ud over lejen.

Den

kendte eller anslåede størrelse for hver enkelt udgiftsart skal angives.

Stk. 4.

I lejeaftalen

skal der oplyses om øvrige udgiftsarter vedrørende det lejede, som udlejeren

på

tidspunktet for lejeaftalens indgåelse har kendskab til, at lejeren skal

betale

til andre end udlejeren.

Stk.5.

Udlejeren

foranlediger, at lejeren i forbindelse med lejeaftalens indgåelse får

udleveret

det gældende vedligeholdelsesreglement samt husordenen for boligafdelingen.

§ 6.

Ved

en blanket til indgåelse af lejeaftaler forstås en fortrykt standardkontrakt

til udfyldning samt andre kontrakter og kontraktstillæg, der ikke fremtræder

som udarbejdet individuelt for det pågældende lejeforhold.

Stk. 2.

Socialministeren

autoriserer blanketter efter forhandling med landsomfattende organisationer

af

udlejere af alment boligbyggeri og landsomfattende organisationer af lejere,

der repræsenterer lejere af alment boligbyggeri. Ved autorisation af

blanketter

kan tidligere autoriserede blanketter fratages autorisation. Anvendes en

blanket, som ikke er autoriseret, ses der bort fra bestemmelser i denne, som

pålægger lejeren større pligter eller giver lejeren mindre rettigheder end

angivet i denne lov.

Stk. 3.

Bestemmelser i

autoriserede blanketter, som pålægger lejeren større pligter eller giver

lejeren mindre rettigheder end angivet i loven, kan kun påberåbes, såfremt de

er fremhævede.

§ 7.

Ved

udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved

bytning

af boliger er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren

eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led

i

lejeaftalen. Udlejer kan dog opkræve gebyr hos boligsøgende, hvis dette er

tilladt efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

stk. 1 omfatter ikke vederlag for aftalt afståelse af en forretning eller

vederlag for at formidle afståelsen.

Stk. 3.

Beløb, der er

betalt i strid med stk. 1, kan kræves tilbagebetalt. Beløbet forrentes fra

forfaldsdagen med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat

efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Når

særlige forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal betales

en

højere eller lavere rente.

Stk. 4.

Overtrædelse af

stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere

straf

er forskyldt efter anden lovgivning. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 8.

Lejeres rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod enhver uden

tinglysning. Det samme gælder aftaler om forudbetaling af leje og depositum

eller lignende. Ved lejeforholdets ophør skal lejerens krav være gjort

gældende

ved sagsanlæg inden 1 år fra ophørstidspunktet.

Stk. 2.

En lejer, der

ved aftale har erhvervet videregående rettigheder, f. eks. ret til at få

godtgørelse efter kapitel 8, kan, medmindre andet er aftalt, forlange aftalen

tinglyst. Den tinglyste aftale respekterer størst mulige offentlige lån samt

de

øvrige pantehæftelser og byrder, som var tinglyst ved aftalens anmeldelse til

tinglysning.

Stk. 3.

Har udlejeren

ikke ladet aftalen tinglyse senest 1 uge efter, at lejeren har forlangt det,

har lejeren ret til at lade aftalen tinglyse.

Stk. 4.

Når

lejeforholdet er ophørt, skal lejeren lade den tinglyste aftale aflyse. Har

lejeren ikke ladet aftalen aflyse senest 1 uge efter, at udlejeren har

forlangt

det, har udlejeren ret til at lade aftalen aflyse.

Kapitel 3

Lejefastsættelse og lejeregulering

§ 9.

Den

samlede leje for en afdelings boliger og lokaler skal til enhver tid være

fastsat således, at den giver afdelingen mulighed for af sine indtægter at

afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til foreskrevne

bidrag og henlæggelser og lignende i henhold til reglerne i lov om almene

boliger m.v..

Stk. 2.

Lejen for en

afdelings boliger fastsættes efter deres indbyrdes brugsværdi.

Stk. 3.

Ved afdelingens

ibrugtagelse skal lejen og fordelingen heraf på de enkelte lejemål godkendes

af

kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige

finansiering er tilendebragt.

Stk. 4.

Ændringer i

lejefordelingen skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

§ 10.

Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år.

Lejeforhøjelser, der er nødvendige til opfyldelse af kravet i § 9, stk.

1,

samt lejeforhøjelser, der er en følge af ændringer i lejefordelingen, jf.

§ 9, stk. 4, kan gennemføres med 3 måneders varsel. Hvis

huslejeforhøjelsen er sket med for kort varsel, er lejeren først forpligtet

til

at betale forhøjelsen fra det tidspunkt, hvor et tidsmæssigt korrekt afgivet

varsel ville have haft virkning.

Stk. 2.

Lejeforhøjelser

som følge af stigninger i en afdelings driftsudgifter skal fordeles således,

at

fordelingen af den samlede leje på de enkelte boliger opretholdes, jf.

§ 9, stk. 2.

Stk. 3.

Lejeforhøjelser

som følge af forbedringsarbejder skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Overstiger lejeforhøjelsen inden for et regnskabsår ikke 1 pct. af lejen, kan

forhøjelsen dog gennemføres uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

Stk. 4.

De i stk. 3

nævnte lejeforhøjelser fordeles som nævnt i stk. 2, forudsat at arbejderne

medfører den samme relative forøgelse af brugsværdien.

Stk. 5.

Krav om

forhøjelse af lejen skal varsles skriftligt over for den enkelte lejer med

det

i stk. 1 omtalte varsel og indeholde oplysning om forhøjelsens beregning,

grunden til forhøjelsen og forhøjelsens størrelse angivet i kr. pr. måned.

Stk. 6.

Bliver udlejeren

bekendt med, at varslingsskrivelsen ikke opfylder kravene i stk. 1 eller stk.

5, skal udlejeren hurtigst muligt skriftligt orientere samtlige berørte

lejere

herom. Orienteringen skal samtidig indeholde de påkrævede oplysninger. Hvis

forhøjelsen er sket med for kort varsel, skal lejerne oplyses om virkningen

heraf. De i stk. 3 nævnte lejeforhøjelser kan først varsles til ikrafttræden

fra tidspunktet for ibrugtagelsen. Udlejeren kan tage de nødvendige forbehold

om kommunalbestyrelsens godkendelse.

Stk. 7.

Gør forholdene

det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen påbyde forhøjelse eller nedsættelse af

lejen.

§ 11.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 9, stk. 3 og 4, og § 10,

stk.

3 og 7, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 12.

Uenighed om, hvorvidt et varsel om huslejeforhøjelser er i overensstemmelse

med

gældende regler, jf. § 10, stk. 1 og 5, afgøres af beboerklagenævnet.

§ 13.

Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 9-12 nævnte

forhold.

Kapitel 4

Lejerens indflytning

§ 14.

Udlejeren

skal stille det lejede til lejerens rådighed i god og forsvarlig stand fra

det

aftalte tidspunkt for lejeforholdets begyndelse, jf. § 25. Har lejeren

pligt til helt eller delvis at istandsætte det lejede ved fraflytning, kan

det

dog aftales, at det lejede først stilles til lejerens rådighed indtil 14 dage

efter lejeforholdets begyndelse, medmindre der er indgået aftale efter

§ 44, stk. 3, eller § 93, stk. 3. I forbindelse med indflytningen

skal udlejeren under lejerens medvirken udarbejde en indflytningsrapport.

Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om indflytningsrapporter.

§ 15.

Er

det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal lejeren for ikke

at

miste retten til at påberåbe sig mangelen, jf. §§ 18- 20, senest 2 uger

efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren, at lejeren vil gøre den

gældende. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved

anvendelse

af sædvanlig agtpågivenhed eller udlejeren har handlet svigagtigt.

§ 16.

Uenighed om, hvorvidt det lejede er mangelfuldt ved lejeforholdets

begyndelse,

afgøres af beboerklagenævnet.

Stk. 2.

Beboerklagenævnet kan pålægge udlejeren at udbedre mangelen.

Kapitel 5

Mangler ved boligen

§ 17.

Er

det lejede ikke fuldført ved lejeaftalens indgåelse, og er

overtagelsestidspunktet ikke aftalt, kan lejeren til enhver tid inden

overtagelsen hæve aftalen.

Stk. 2.

Er den tidligere

lejer ikke fraflyttet på overtagelsestidspunktet, kan lejeren kræve et

forholdsmæssigt afslag i lejen for den tid, det lejede eller en del deraf

ikke

står til lejerens rådighed. Bliver hindringen ikke uden unødigt ophold

fjernet,

efter at udlejeren er underrettet, kan lejeren hæve lejeaftalen. Lejeren kan

endvidere kræve erstatning, medmindre udlejeren godtgør, at forsinkelsen ikke

skyldes noget forhold, for hvilket udlejeren er ansvarlig.

§ 18.

Er

det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i den

stand,

som lejeren efter retsforholdet mellem lejeren og udlejeren kan forlange, og

afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv

afhjælpe den for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning

med lys, gas, varme el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig

adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.

Stk. 2.

Lejeren kan

kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel forringer det

lejedes værdi for lejeren.

§ 19.

Er

det lejede mangelfuldt som nævnt i § 18, og afhjælper udlejeren ikke

straks mangelen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan

lejeren hæve lejeaftalen, hvis mangelen må anses for væsentlig eller

udlejeren

har handlet svigagtigt.

Stk. 2.

Er mangelen

afhjulpet, inden lejeren har hævet lejeaftalen, kan lejeren ikke senere

påberåbe sig mangelen som grund for ophævelse.

§ 20.

Lejeren kan kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens indgåelse savnede

egenskaber, som må anses for tilsikrede, eller udlejeren har handlet

svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som følge af

udlejerens forsømmelse eller der i øvrigt opstår hindringer eller ulemper for

lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvarlig for.

§ 21.

Er

brugen af det lejede helt eller delvis i strid med lovgivning, andre

offentlige

forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder over ejendommen,

som

var gældende ved aftalens indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt

afslag i lejen og erstatning. Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen, såfremt

brugen indskrænkes væsentligt eller udlejeren har handlet svigagtigt.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder

ikke, hvis lejeren vidste, at brugen var retsstridig, og heller ikke, hvis

lejerens ukendskab skyldes grov uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1 ikke

anvendelse, hvis det retsstridige forhold ikke har medført nogen

indskrænkninger i lejerens brugsret og udlejeren efter opfordring straks

bringer forholdet i orden.

Stk. 3.

Reglen i

§ 15 finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte mangler.

§ 22.

Bringes et lejeforhold bortset fra de i § 21 nævnte tilfælde til ophør i

utide på grund af andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren kræve

erstatning af udlejeren.

Stk. 2.

Bringes

lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af sundhedsmæssige

eller

andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at

betale leje til den dag, forbudet træder i kraft. Hvis forbudet kun begrænser

brugen på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt

afslag i lejen.

§ 23.

Bliver det lejede ødelagt ved brand eller anden ulykke, bortfalder aftalen.

Stk. 2.

Ved bortfald af

en lejeaftale i henhold til stk. 1 finder reglerne i § 86, stk. 2 og 3,

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Vedligeholdelse og istandsættelse

§ 24.

Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved lige. Alle

indretninger i ejendommen, herunder til afløb og til forsyning med

elektricitet, gas, vand og varme, skal holdes i god og brugbar stand.

Stk. 2.

Udlejeren skal

ligeledes sørge for renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og

adgangsvejene til det lejede, ligesom udlejeren skal renholde fortov, gård,

fælles opholdsarealer

og andre

fælles indretninger.

Stk. 3.

Lejeren skal i

lejeperioden foretage vedligeholdelse og nødvendig fornyelse af låse og

nøgler,

medmindre det aftales, at udlejer overtager forpligtelsen.

Stk. 4.

Der kan i et

vedligeholdelsesreglement, jf. § 25, stk. 2, fastsættes bestemmelser om,

at lejeren uanset reglerne i stk. 1 og 2 overtager udlejerens pligt til at

vedligeholde og renholde visse nærmere angivne adgangs- og opholdsarealer i

umiddelbar tilknytning til boligen samt til at vedligeholde og renholde

udvendigt træværk og lignende. Hvis der ikke er fastsat sådanne bestemmelser

i

vedligeholdelsesreglementet, kan udlejer indgå aftale med den enkelte lejer

om,

at lejeren overtager den nævnte pligt.

§ 25.

Udlejeren skal træffe beslutning om, hvorvidt boligernes vedligeholdelse i

boperioden og istandsættelse ved fraflytning skal ske efter reglerne i enten

§ 26 eller § 27. I en almen boligorganisation besluttes samtidig,

om

der skal fastsættes ens regler for alle boligorganisationens afdelinger. Der

kan fastsættes forskellige regler for de forskellige boligtyper i den enkelte

afdeling.

Stk. 2.

Udlejeren skal

udarbejde et vedligeholdelsesreglement, hvoraf det fremgår, hvilken

vedligeholdelsesordning der er gældende for boligerne, jf. stk. 1.

Vedligeholdelsesreglementet skal endvidere indeholde nærmere regler om

vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning m.v., når

henholdsvis § 26 og § 27 finder anvendelse. Endelig skal

vedligeholdelsesreglementet indeholde en nærmere beskrivelse af den standard,

som boligerne skal have ved overtagelsen. Vedligeholdelsesreglementet gælder

for samtlige lejere uanset eventuelle modstående kontraktsbestemmelser.

Stk. 3.

Det kan ikke ved

fraflytning forlanges, at boligen afleveres i en bedre stand end den, hvori

den

blev overtaget.

Stk. 4.

Lejeren skal

uanset reglerne i §§ 26 og 27 afholde samtlige udgifter som følge af

misligholdelse, hvorved det lejede er forringet eller skadet som følge af

fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af

lejeren,

medlemmer af dennes husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til

boligen.

§ 26.

Har

udlejeren efter § 25, stk.1, truffet beslutning herom, sørger lejeren

for

og afholder udgiften til at vedligeholde boligen indvendigt med hvidtning,

maling,

tapetsering og gulvbehandling i boperioden.

Stk. 2.

Ved fraflytning

af boligen gennemføres for lejerens regning en normalistandsættelse, der

omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt

rengøring. Udlejeren kan beslutte, at lejeren i stedet betaler et af

udlejeren

fastsat hertil svarende normalistandsættelsesbeløb. Udlejeren overtager i

løbet

af en periode på højst 10 år fra lejerens overtagelse af lejligheden gradvis

lejerens udgift til normalistandsættelsen eller betaling af

normalistandsættelsesbeløbet. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte

periode betaler lejeren kun den andel, som på det tidspunkt, hvor lejemålet

ophører, ikke er overtaget af udlejeren.

§ 27.

Har udlejeren efter § 25, stk. 1, truffet beslutning herom,

vedligeholder

udlejeren boligen indvendigt med hvidtning, maling, tapetsering og

gulvbehandling i boperioden. De nødvendige midler tilvejebringes ved lejerens

indbetaling af et beløb til en vedligeholdelseskonto for boligen. Beløbet

fastsættes af udlejer til et årligt beløb pr. m² bruttoetageareal. Lejeren

kan

forlange, at der udføres vedligeholdelse af boligen med hvidtning, maling,

tapetsering og gulvbehandling, når det er nødvendigt og udgifterne kan dækkes

af boligens vedligeholdelseskonto.

§ 28.

Udlejer kan bestemme, at visse vedligeholdelsesarbejder, der er omfattet af

§ 26, stk. 1, skal udføres af udlejer.

Stk. 2.

Udgiften til de

i stk. 1 nævnte arbejder afholdes af udlejer.

§ 29.

Uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til vedligeholdelse og

istandsættelse

i henhold til § 24, stk. 3 og 4, § 25, stk. 4, og § 26, jf.

§ 94, og om opgørelsen efter § 75 p i lov om almene boliger m.v..

afgøres af beboerklagenævnet. Uenighed om opgørelsen skal indbringes senest 2

uger efter, at lejeren har modtaget opgørelsen.

§ 30.

Uenighed

om opfyldelsen af udlejerens pligt til vedligeholdelse og istandsættelse i

henhold til § 27, jf. § 94, afgøres af beboerklagenævnet.

Stk. 2.

Nævnet afgør

ligeledes uenighed om udlejers pligt til vedligeholdelse i henhold til

§ 24,

dog kun for så vidt angår vedligeholdelsesarbejder i den enkelte bolig eller

i

umiddelbar tilknytning til denne.

Stk. 3.

Nævnet kan

pålægge udlejeren at lade bestemte vedligeholdelsesarbejder udføre.

§ 31.

Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 24-30 nævnte

forhold.

Kapitel 7

Udlejerens adgang til det lejede

§ 32.

Udlejeren har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når

forholdene kræver det.

§ 33.

Udlejeren kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det lejede, når

udførelsen

ikke er til væsentlig ulempe for lejeren.

Stk. 2.

Inden

iværksættelse af andre arbejder har lejeren krav på 3 måneders varsel.

Stk. 3.

Udlejeren kan

dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer.

§ 34.

Ethvert arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse

og

med den størst mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage

efterreparationer.

Stk. 2.

Beboerklagenævnet kan fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes

færdiggørelse.

Kapitel 8

Lejerens ret til at foretage installationer i

og forbedringer af det lejede

§ 35.

Lejeren har ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede,

medmindre udlejeren kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke

er

tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren,

inden lejeren foretager installationen.

§ 36.

Lejeren har ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen

efter

udlejerens anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk.

2.

Lejeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til

fremføring af radio- og tv-programmer eller adgang til elektroniske

kommunikationstjenester i ejendommen, hvis der er mulighed for tilslutning

til

kabel-tv eller lignende fælles net i området. Ønsker flere lejere at etablere

samme programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske

kommunikationstjenester, kan disse beslutte, at opsætning af antenne eller

forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester skal ske i form

af

et fællesanlæg.

Stk. 2.

Lejerens ret

efter stk. 1 gælder ikke, såfremt udlejeren godtgør, at anbringelsen vil være

til ulempe for ejendommen eller dens beboere. Retten gælder endvidere ikke,

hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem udlejerens

fælles

tv-forsyning eller gennem et af lejerne etableret fællesantenneanlæg.

Stk. 3.

Etablerer

lejeren en antenne på ejendommen, kan udlejer forlange, at lejeren indbetaler

et rimeligt depositum til sikkerhed for krav mod lejeren, som opstår som

følge

af antennen.

Stk. 4.

Ønsker flere

lejere at etablere en fællesantenne i ejendommen efter stk. 1, kan udlejer

forlange, at de pågældende lejere stifter en antenneforening, som skal stå

for

etablering og drift af fællesantenneanlægget. Der skal vælges en bestyrelse

for

antenneforeningen. Det påhviler bestyrelsen at meddele udlejer, hvem der

sidder

i bestyrelsen, således at udlejer med frigørende virkning kan henvende sig

til

disse angående spørgsmål vedrørende antennen. Bestyrelsen skal samtidig sende

et

eksemplar af foreningens vedtægter til udlejer. Vedtægterne skal indeholde

bestemmelse om, at foreningen skal tegne en ansvarsforsikring og en

kaskoforsikring vedrørende antennen samt i tilfælde af foreningens ophør bære

udgifterne som følge af nedtagning af antennen. Udlejer kan forlange, at

foreningen indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for udlejers krav

mod

foreningen.

Stk. 5.

Ved væsentlig

tilsidesættelse af de pligter, som er angivet i stk. 4, kan udlejeren kræve

fællesantenneanlægget nedtaget.

Stk. 6.

Stk. 4 og 5

gælder tilsvarende for lejernes etablering af fælles forsyning med adgang til

elektroniske kommunikationstjenester.

§ 37.

Lejeren har ret til at installere hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i

§ 102 i lov om social service. Udlejer kan stille krav om, at lejeren

foretager retablering ved fraflytning, og at kommunalbestyrelsen garanterer

for

betaling af retableringsudgifterne. Lejeren skal underrette udlejeren, før

indretningen finder sted.

§ 38.

Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af de

installationer, som den enkelte lejer har foretaget efter §§ 35-37.

Udlejeren kan forlange, at lejeren ved forsikring eller på anden måde stiller

fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.

Stk. 2.

Har lejeren

opsat egen antenne eller været tilsluttet fællesantenneanlæg efter § 36,

stk. 1, kan udlejeren kræve retablering, når lejeren fraflytter lejemålet.

§ 39.

Lejeren har ret til at udføre forbedringer af boligen og ved fraflytning få

økonomisk godtgørelse for de afholdte dokumenterede udgifter. Retten omfatter

ikke hårde hvidevarer.

Stk. 2.

Forbedringerne

skal være rimelige og hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage boligen

dens

karakter af almen bolig eller dens eventuelle karakter af bolig, der er

velegnet

for ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne særlige

vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes lejerens leje tilsvarende.

Stk. 3.

Der kan ikke

ydes godtgørelse for særligt energiforbrugende installationer.

Stk. 4.

Godtgørelsen

udbetales af udlejeren ved lejerens fraflytning. Udlejeren kan foretage

modregning i godtgørelsen for lejerens forpligtelser over for udlejeren.

Stk. 5.

Den nye lejer,

der flytter ind i en bolig, hvor den tidligere lejer har gennemført

forbedringer, skal betale afdelingens udgifter til godtgørelse. Ved indgåelse

af lejeaftalen kan den nye lejer vælge mellem kontant betaling af udgiften

eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften.

Stk. 6.

Ud over de i

stk. 1 nævnte forbedringer har lejeren ret til uden godtgørelse at flytte og

fjerne ikkebærende skillevægge og at opsætte skillevægge i sædvanligt omfang.

§ 40.

Udlejeren kan tillade, at lejeren udfører andre arbejder end de af § 39

omfattede arbejder.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

§ 39, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 41.

Uenighed

om lejerens rettigheder og forpligtelser efter dette kapitel og om opgørelsen

efter § 75 o i lov om almene boliger m.v.. afgøres af beboerklagenævnet.

Uenighed om opgørelsen skal indbringes senest 2 uger efter, at lejeren har

modtaget opgørelsen.

§ 42.

Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 39-41 nævnte forhold, herunder

om

afgrænsning og beregning af godtgørelsen for forbedringsarbejderne.

Kapitel 9

Betaling af leje m.v.

§ 43.

Udlejeren skal anvise et betalingssted her i landet. Er der ikke anvist et

betalingssted, skal lejen betales på udlejerens forretningssted her i landet.

Indbetaling til et pengeinstitut anses for betaling på det anviste

betalingssted.

§ 44.

Lejen betales månedsvis forud. Ved indgåelse af lejemål, hvor der ikke

opkræves

beboerindskud, jf. § 46, kan det dog aftales, at lejeren betaler leje

for

en længere periode ad gangen, dog maksimalt for en periode på 3 måneder. Leje

for ustøttede almene plejeboliger kan ikke kræves betalt for mere end 1 måned

ad gangen.

Stk. 2.

Forfalder lejen

til betaling på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes

forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når

den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en

lørdag

eller grundlovsdag, er betaling den følgende hverdag rettidig.

Stk. 3.

I tilfælde af

opsigelse eller ved et tidsbestemt lejeforholds udløb er lejeren kun pligtig

at

betale leje for tiden indtil lejeforholdets ophør. Har lejeren pligt til helt

eller delvis at istandsætte det lejede ved fraflytning, kan det dog aftales,

at

lejeren betaler for den periode, der medgår til lejemålets kontraktmæssige

istandsættelse, medmindre der er indgået aftale efter § 14 eller

§ 93, stk. 3. Lejeren er dog ikke pligtig at betale for en

istandsættelsesperiode ud over 14 dage.

§ 45.

Til delvis dækning af finansieringen af byggeriet opkræver udlejeren ved

lejemålets indgåelse et beboerindskud. Der kan opkræves beboerindskud for

følgende boliger:

1)

Boliger, der er

etableret med offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v..

2)

Boliger, der er

etableret med offentlig støtte efter byggestøtte- eller

boligbyggerilovgivningen.

3)

Boliger, der er

etableret med offentlig støtte efter lov om boliger for ældre og personer med

handicap.

4)

Boliger, der er

opført af en almen boligorganisation med offentlig støtte efter lov om

byfornyelse.

§ 46.

Ved indgåelse af lejemål, hvor der ikke opkræves beboerindskud efter de i

§ 45 omtalte regler, kan udlejer i stedet kræve depositum svarende til

indtil 3 måneders leje.

§ 47.

Når en lejers rettigheder vedrørende en bolig ophører, tilbagebetaler udlejer

det indbetalte beboerindskud eller depositum.

Stk. 2.

Udlejer kan

foretage modregning i det beløb, der er nævnt i stk. 1, for lejerens

forpligtelser over for udlejeren, herunder for eventuelle udgifter til det

lejedes kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytningen.

Stk. 3.

En lejer kan

ikke modregne fordringer på udlejeren i sin forpligtelse til at betale

beboerindskud.

§ 48.

Hvis beboerindskud efter § 45 eller depositum efter § 46 må antages

ikke at kunne dække rimelige udgifter ved det lejedes kontraktmæssige

istandsættelse ved fraflytning, kan udlejer med kommunalbestyrelsens

godkendelse forhøje indskuddet eller depositummet. Ved genudlejning

indbetaler

den nye lejer det således forhøjede indskud eller depositum til udlejer.

§ 49.

Beboerindskud og depositum i henhold til §§ 45 og 46 er pligtig

pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 90, stk. 1, nr. 1.

§ 50.

Uenighed om udlejers pligt til at tilbagebetale beboerindskud eller depositum

afgøres af beboerklagenævnet.

§ 51.

Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 43-50 nævnte

forhold.

Kapitel 10

Betaling for varme og vand m.v.

§ 52.

Leverer udlejeren varme og varmt vand samt andre ydelser som nævnt i stk. 2,

kan denne kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre

udgifter

refunderet. Udlejeren kan ligeledes kræve sine udgifter til lejerens forbrug

af

vand refunderet efter reglerne i dette kapitel, når forbruget fordeles på

grundlag

af fordelingsmålere. De nævnte udgifter kan ikke indeholdes i lejen.

Stk. 2.

Udgifterne

opgøres i et forbrugsregnskab. For så vidt angår varme og varmt vand, kan

udlejeren i regnskabet kun medtage udgiften til brændselsforbruget, herunder

el

og gas til opvarmning, i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift.

Endvidere

skal udgifter til energimærkning og udgifter til kontrol, eftersyn og

vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibesparelser i

bygninger, medregnes i regnskabet. Ligeledes kan samtlige udgifter vedrørende

forsyning med vand, herunder vand- og afledningsafgift, medtages.

Rabatydelser

og lignende skal godskrives regnskabet.

Stk. 3.

Leverer udlejeren

hverken varme eller varmt vand, og afregnes lejerens forbrug af vand ikke på

grundlag af fordelingsmålere, udarbejdes ikke forbrugsregnskab. De udgifter,

som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, fordeles

ligeligt

på lejemålene i ejendommen og opkræves 1 gang om året.

Stk. 4.

Lejerens bidrag

efter stk. 1 og 3 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 90, stk.

1, nr. 1.

Stk. 5.

Indeholder

forbrugsregnskabet både udgifter til kollektiv varmeforsyning og til vand, og

er det ikke muligt at fastsætte sammenfaldende regnskabsår eller

afregningsperiode for de to ydelser, jf. § 53, stk. 4, kan udlejeren

vælge

at udarbejde et separat regnskab for vandudgifter efter reglerne i dette

kapitel.

§ 53.

Forbrugsregnskabet skal udformes således, at det fremgår, hvor stor en del af

den enkelte lejers samlede udgift der vedrører varme og varmt vand, herunder

udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, og

hvor

stor en del der vedrører vand. For hver af de to udgiftstyper skal det

ligeledes fremgå, hvorledes lejerens andel af de samlede udgifter er

beregnet.

Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens

modtagelse af endelig afregning, jf. § 56, stk.1,

samt om lejernes adgang til at gøre indsigelse, jf. § 56,

stk. 3. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2.

Regnskabsperioden er fra 1. juni til 31. maj, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Udlejeren kan

med 6 ugers varsel bestemme, at regnskabet fremover skal afsluttes på en

anden

dato. Regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår må højst være

18

måneder.

Stk. 4.

For ejendomme,

hvor leverancen af varme sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal

regnskabsåret dog følge varmeforsyningsanlæggets regnskabsår eller

aflæsningsperiode.

§ 54.

Fordelingen

af udgifterne til varme og de udgifter, som følger af lov om fremme af

energibesparelser i bygninger, mellem lejerne sker efter udlejerens

bestemmelse

på grundlag af sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede

varmefordelingsmålere

eller efter bruttoetageareal eller rumfang.

Stk. 2.

Udlejeren kan

forlange, at den hidtidige fordeling af varmeudgiften ændres, således at

fordelingen fremover skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere. Ligeledes

kan udlejeren forlange, at fordelingen af udgiften til vand fremover fordeles

på grundlag af vandfordelingsmålere.

Stk. 3.

Fordelingen af

udgifterne til varmt vand mellem lejerne sker efter udlejerens bestemmelse

enten efter antallet og arten af varmtvandshaner samt antallet af værelser

eller efter egnede varmtvandsfordelingsmålere.

Stk. 4.

Udlejeren kan

forlange, at den hidtidige fordeling af varmtvandsudgiften ændres, således at

fordelingen fremover skal ske enten efter antallet og arten af

varmtvandshaner

samt antallet af værelser eller efter egnede varmtvandsfordelingsmålere.

Stk. 5.

Udgifter som

følge af ændret fordeling til fordeling efter målere efter stk. 2 og 4

betragtes som forbedring.

Stk. 6.

Beslutninger

efter stk. 2 og 4 kan gennemføres med 6 ugers varsel til en

forbrugsregnskabsperiodes

begyndelse. Ved overgang til afregning for vand efter fordelingsmålere skal

lejen samtidig nedsættes med et beløb, der svarer til den del af

vandudgiften,

som hidtil har været indeholdt i lejen.

§ 55.

Udlejeren

kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal

betale

acontobidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens forbrugsudgifter,

jf.

§ 52, stk. 2, når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Udlejeren

kan med samme varsel forlange forhøjelse af løbende acontobidrag.

Stk. 2.

Bidragene

betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.

Stk. 3.

De samlede

bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som forventes at blive

pålignet for regnskabsperioden.

Stk. 4.

Efter lejerens

anmodning skal beboerklagenævnet afgøre, om udlejer har opkrævet større beløb

end tilladt efter stk. 3. Har udlejeren efter nævnets afgørelse opkrævet

større

beløb end tilladt, kan lejeren forlange det for meget betalte tilbage.

§ 56.

Forbrugsregnskabet

skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets

udløb.

Indeholder regnskabet udgifter vedrørende varme, som leveres fra et

kollektivt

varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet være kommet frem til lejerne senest 3

måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende

forbruget

af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget, såfremt dette tidspunkt

er

senere end fristen efter 1. pkt. Indeholder regnskabet alene udgifter

vedrørende forsyning med vand samt udgifter, som følger af lov om fremme af

energibesparelser i bygninger, skal regnskabet være kommet frem til lejerne

senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning

vedrørende

forbruget af vand fra kommunen eller vandværket, såfremt dette tidspunkt er

senere end fristen efter 1. pkt.

Stk. 2.

Når

forbrugsregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give

lejeren eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på

ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 3.

Lejeren kan

skriftligt gøre indsigelse mod forbrugsregnskabet senest 6 uger efter

modtagelsen af regnskabet. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på

hvilke

punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for

beboerklagenævnet senest 6 uger efter

lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde sit krav i henhold

til

regnskabet.

Stk. 4.

Indbringer

udlejeren ikke lejerens indsigelse i henhold til stk. 3 for

beboerklagenævnet,

kan lejeren indbringe sagen for beboerklagenævnet.

§ 57.

Har

lejeren betalt for lidt i acontobidrag, kan udlejeren forlange

tillægsbetaling

ved den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned

efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger tillægsbetalingen 3

måneders

leje, er lejeren dog berettiget til at betale i 3 lige store månedlige rater,

således at første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for

tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på

fraflytningsdagen.

Stk. 2.

Har lejeren

betalt for meget i acontobidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales

kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at

regnskabet

er udsendt.

§ 58.

Er

regnskabet ikke kommet frem til lejeren ved udløbet af den i § 56, stk.

1,

nævnte frist, mister udlejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af

lejeren.

Stk. 2.

Fremsendes

regnskabet ikke inden 2 måneder efter den i stk. 1 nævnte frist, kan lejeren

undlade at indbetale acontobidrag, indtil lejeren har modtaget regnskabet og

har

modtaget et eventuelt for meget betalt bidrag for den afsluttede

regnskabsperiode.

§ 59.

Har

udlejeren som følge af en fejl glemt at medtage en udgiftspost på regnskabet,

kan udlejeren overføre posten til det følgende forbrugsregnskab. Udlejeren

skal

orientere lejerne om størrelsen af en overført udgift.

Stk. 2.

I tilfælde af

fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen

ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Med hensyn til

tillægsbetaling

og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 57

tilsvarende anvendelse.

§ 60.

Reglerne i § 54, stk. 2, 5 og 6, 1. pkt., finder endvidere anvendelse,

for

så vidt angår elektricitetsmålere, såfremt udlejeren leverer el til andet

formål end opvarmning.

Stk. 2.

Beslutninger

efter § 54, stk. 2 og 4, er bindende for alle lejere uanset modstående

tidligere aftaler.

Stk. 3.

Udlejeren kan

uanset stk. 1 samt § 52, stk. 2, 2. pkt., forlange, at lejeren fremtidig

betaler elektricitetsudgifter på grundlag af afregningsmålere direkte til

elselskabet. Ændringen kan gennemføres med 6 ugers varsel. For leverancer af

elektricitet til opvarmning kan ændringen gennemføres med 6 ugers varsel til

et

forbrugsregnskabsårs begyndelse. Ændringer af betalingsbetingelserne gælder

uanset

modstående tidligere aftale.

Stk. 4.

Uanset reglerne

i dette kapitel kan udlejeren forlange, at lejeren fremtidig betaler udgifter

til forsyning med varme og vand på grundlag af afregningsmålere direkte til

leverandøren. Ændringen kan gennemføres med 6 ugers varsel til et

forbrugsregnskabsårs begyndelse. Vedrører ændringen afregning for vand, som

ikke opkræves over forbrugsregnskabet, kan ændringen gennemføres med 6 ugers

varsel. Ændringer af betalingsbetingelserne for varme og vand gælder uanset

tidligere modstående aftale.

§ 61.

§ 52, stk. 1, 3. pkt., kan

fraviges ved aftaler om udlejning af almene ungdomsboliger. Dette gælder dog

ikke, hvis ejendommen efter anden lovgivning er omfattet af en pligt til

varmefordelingsmåling, der omfatter de pågældende lejemål.

Kapitel 11

Lejerens betaling til fællesantenne og adgang

til elektroniske kommunikationstjenester m.v.

§ 62.

Er

ejendommen forsynet med eget fællesantenneanlæg til radio- og

fjernsynsmodtagelse, eller har ejendommen programforsyning udefra, kan

udlejeren

forlange de nødvendige og rimelige udgifter til etablering og forbedring, jf.

stk. 2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til administration. Det

samme gælder for ejendommens forsyning med adgang til elektroniske

kommunikationstjenester. Udgifterne fordeles ligeligt på lejemålene i

ejendommen. I ejendomme, hvor lejeren har individuelt valg af programudbud

eller elektroniske kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer dog kun

betale for de programmer eller de elektroniske kommunikationstjenester,

lejeren

har adgang til. Udgifterne kan ikke indeholdes i lejen.

Stk. 2.

Udlejeren kan

forlange, at lejeren godtgør udlejeren de etablerings- og

forbedringsudgifter,

der med rimelighed er afholdt. Den del af udgiften, der dækkes af udbetaling

fra Landsbyggefonden efter kapitel 7 i lov om almene boliger m.v.., medregnes

ikke i etableringsudgiften. Udlejer kan forlange en passende forrentning og

afskrivning af udgifterne. Lejeren kan dog forlange at betale beløbet

kontant.

Stk. 3.

Lejerens bidrag

til udgifter efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf.

§ 90, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4.

Efter lejerens

anmodning skal beboerklagenævnet afgøre, om udlejeren har opkrævet større

beløb

end tilladt efter stk. 1. Har udlejeren efter nævnets afgørelse opkrævet

større

beløb end tilladt, kan lejeren forlange det for meget betalte tilbage. Finder

nævnet, at udlejeren har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af sine

forpligtelser vedrørende administration af fællesantenneanlægget eller den

fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v.,

kan

lejeren med virkning for fremtiden frigøre sig fra forpligtelsen til at

modtage

de programsignaler eller den fælles adgang til elektroniske

kommunikationstjenester, som udlejeren foranstalter fordelt i ejendommen.

§ 63.

Leverer

udlejeren fælles programsignaler eller fælles forsyning med adgang til

elektroniske kommunikationstjenester kan udlejeren uanset modstående aftale

med

6 måneders varsel meddele lejeren, at udlejeren bringer leveringen af fælles

programsignaler eller fælles forsyning med adgang til elektroniske

kommunikationstjenester til ophør.

Stk. 2.

Uenighed om

overholdelse af varslingsfristen i stk. 1 afgøres af beboerklagenævnet.

Kapitel 12

Brugsrettens overgang til andre

§ 64.

Lejeren har ret til at fremleje højst halvdelen af boligens beboelsesrum til

beboelse. Det samlede antal personer, der bor i boligen, må ikke overstige

antallet af beboelsesrum.

Stk. 2.

Udlejeren skal

modsætte sig fremlejeforholdet, hvis lejligheden vil blive beboet af flere

end

2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af

boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes

udlejeren med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder

alene

i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om

midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i

de

tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler

skal

finde anvendelse i udlejerens ejendomme.

§ 65.

Lejeren har ret til at fremleje boligen i indtil 2 år, når lejerens fravær er

midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig

forflyttelse eller lignende.

Stk. 2.

Udlejeren kan

modsætte sig fremlejeforholdet, når

1)

det samlede antal

personer i boligen vil overstige antallet af beboelsesrum eller

2)

udlejeren i øvrigt

har rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet.

Stk. 3.

Udlejeren skal

modsætte sig fremlejeforholdet, hvis lejligheden vil blive beboet af flere

end

2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af

boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, kan udlejeren

straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder

alene

i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om

midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i

de

tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler

skal

finde anvendelse i udlejerens ejendomme.

Stk.4.

Hvis det skønnes

rimeligt af hensyn til efterspørgslen, kan udlejer ved fremleje af almene

ungdomsboliger, almene ældreboliger og ustøttede almene plejeboliger stille

krav om, at den pågældende bolig skal bebos af personer, som opfylder

betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende

karakter.

Stk. 5.

Ved fremleje af

en bolig i et bofællesskab skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets

etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i

betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Stk. 6.

Senest 2 uger

før lejeren indgår en fremlejeaftale, skal lejeren underrette udlejeren om

1)

årsagen til lejerens

midlertidige fravær,

2)

hvem lejeren agter at

fremleje til, herunder om den pågældende opfylder de i stk. 3 eller 4 nævnte

betingelser, hvis der er tale om en almen ungdomsbolig, en almen ældrebolig

eller en bolig i et bofællesskab,

3)

antallet af personer

i boligen og

4)

den krævede lejes

størrelse.

Har udlejeren ikke modsat sig den pågældende fremlejeaftale

senest 2 uger efter lejerens underretning, kan lejeren indgå aftalen.

§ 66.

Fremlejeaftaler skal indgås skriftligt, og lejeren skal inden

fremlejeperiodens

begyndelse give udlejeren kopi af fremlejeaftalen.

Stk. 2.

Lejeren kan ikke

ved aftaler om fremleje betinge sig en højere leje, end lejeren selv betaler

for boligen. Udlejeren kan modsætte sig fremlejeaftalen, hvis den aftalte

leje

overstiger dette beløb.

§ 67.

Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som ved uforsvarlig adfærd

forvoldes

af personer, der i kraft af reglerne i §§ 64 og 65 benytter det lejede.

Stk. 2.

Lejeren er over

for udlejeren ansvarlig for, at de i stk. 1 nævnte personer overholder de

regler, der skal sikre en god husorden og forsvarlig brug af det lejede.

Stk. 3.

Lejeren er

endvidere erstatningsansvarlig efter § 38 for skade forårsaget af

installationer, som de i stk. 1 nævnte personer har foretaget i det lejede.

§ 68.

Lejeren må ikke uden ægtefællens samtykke foretage fremleje, såfremt dette

vil

medføre, at det lejede ikke længere kan tjene til fælles bolig eller som

grundlag for ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed. Er den

anden

ægtefælle umyndig, meddeler værgen samtykket. Bestemmelserne i § 18,

stk.

2, og i § 20 i lov om ægteskabets retsvirkninger finder tilsvarende

anvendelse.

§ 69.

Lejeren har ret til at bytte med en lejer af en anden bolig, således at denne

overtager den almene bolig.

Stk. 2.

Udlejeren kan

modsætte sig bytte, hvis

1)

den fraflyttede lejer

ikke har beboet boligen i 3 år,

2)

boligen ved bytning

vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum eller

3)

udlejeren i øvrigt

har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte.

Stk. 3.

Udlejeren skal

modsætte sig bytte, hvis lejligheden efter bytning vil blive beboet af flere

end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af

boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, kan udlejeren

straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder

alene

i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om

midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i

de

tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler

skal

finde anvendelse i udlejerens ejendomme.

Stk. 4.

Den, der ved

bytning opnår en bolig i en almen andelsboligorganisation, skal indtræde som

medlem af andelsboligorganisationen.

Stk. 5.

Ved bytning af

almene ungdomsboliger, almene ældreboliger og ustøttede almene plejeboliger

kan

lejeren kun bytte med personer, som ikke opfylder betingelserne for at komme

i

betragtning til sådanne boliger, hvis kommunalbestyrelsens samtykke

foreligger.

Stk. 6.

Ved bytning af

en bolig i et bofællesskab skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af

personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig

af

den pågældende karakter.

§ 70.

Det kan aftales, at lejeren af et blandet lejemål har ret til at lade en

anden

lejer fortsætte lejemålet.

§ 71.

Dør lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet.

Stk. 2.

Dør lejeren uden

at efterlade sig en ægtefælle, har en anden person, der i en periode på

mindst

2 år umiddelbart forud for dødsfaldet har haft fælles husstand med lejeren,

ret

til at fortsætte lejeforholdet. Udlejeren kan i særlige tilfælde tillade, at

den i 1. pkt. nævnte anden person fortsætter lejeforholdet, selv om

husstandsfællesskabet

har varet under 2 år.

Stk.3.

I øvrigt kan i

tilfælde af lejerens død såvel udlejeren som dødsboet opsige lejeforholdet

med

sædvanligt varsel, selv om lejeforholdet måtte være indgået for en bestemt

længere tid.

Stk. 4.

Er det lejede en

plejebolig, herunder en ustøttet almen plejebolig, og dør lejeren uden at

efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles husstand med

som anført i stk. 2, kan opsigelsen uanset stk. 3 ske med 1 måneds varsel.

Stk. 5.

Stk. 1 og 2

finder tilsvarende anvendelse, hvis lejeren af en bolig på grund af alder

eller

sygdom flytter i ældrebolig, beskyttet bolig, på plejehjem eller lignende.

§ 72.

Udlejeren kan tillade, at en person, der blev forsørget af en afdød lejer,

herunder afdødes barn under 18 år, fortsætter lejeforholdet.

Stk. 2.

Stk. 1 finder

tilsvarende anvendelse, hvis lejeren på grund af alder eller sygdom flytter i

ældrebolig, beskyttet bolig, på plejehjem eller lignende.

§ 73.

I

tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse eller ved omstødelse af

lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen,

hvilken af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet. Den

ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et forretningslokale, har

fortrinsret til dette og den dertil hørende beboelse.

§ 74.

Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet,

kan de aftale, hvem af dem der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet

til

en bolig, der har tjent som fælles bolig. Udlejeren kan i særlige tilfælde

tillade, at parterne aftaler, hvem der skal have ret til at fortsætte

lejeforholdet til den fælles bolig, selv om husstandsfællesskabet har varet

under 2 år. Kan parterne ikke blive enige om en aftale, jf. 1. og 2. pkt.,

kan

der, når særlige grunde, herunder navnlig hensynet til parternes mindreårige

børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om, hvem af parterne der skal

have ret til at fortsætte lejeforholdet. § 73, 2. pkt., finder

tilsvarende

anvendelse.

§ 75.

Har lejeren forladt sin ægtefælle, har denne ret til at fortsætte

lejeforholdet.

§ 76.

Uenighed

om lejerens ret til at fremleje efter §§ 64 og 65, til at bytte efter

§ 69 og til at fortsætte lejemålet efter §§ 71 og 75 afgøres af

beboerklagenævnet.

§ 77.

§§ 65, 69 og 72 gælder ikke for blandede lejemål.

Stk. 2.

§ 64 gælder

ikke for enkeltværelser, og § 72 gælder ikke for enkeltværelser og

boliger

til funktionærer ved afdelingen.

Kapitel 13

Lejerens brug af det lejede

§ 78.

Lejeren skal behandle det lejede forsvarligt.

Stk. 2.

Lejeren er erstatningsansvarlig

for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af lejeren selv, lejerens

husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede.

Stk. 3.

Skader, hvis

udbedring er uopsættelig, skal lejeren straks anmelde til udlejeren. Andre

skader skal lejeren anmelde uden ugrundet ophold.

§ 79.

Lejeren

må ikke uden udlejerens samtykke bruge det lejede til andet formål end

aftalt.

Stk. 2.

Lejeren må ikke

uden udlejerens samtykke overlade brugen af det lejede eller nogen del deraf

til andre end medlemmer af sin husstand, jf. dog §§ 64 og 65.

§ 80.

Udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen og om

fornødent

ophæve lejeforhold i de i § 90, stk. 1, nr. 7-9 og 12, nævnte tilfælde.

Bestemmelserne i § 18, stk. 2, § 19 og § 20 finder tilsvarende

anvendelse på udlejers overtrædelse af denne pligt.

Stk. 2.

Lejeren skal

overholde de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal

efterkomme andre rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig

brug

af det lejede, jf. § 81.

Stk. 3.

Lejeren skal

sørge for, at de pligter, der påhviler lejeren efter stk. 2, også iagttages

af

de personer, for hvis handlinger lejeren er ansvarlig efter § 78, stk.

2.

§ 81.

En

lejer kan pålægges retsfølger efter § 82, når lejeren i følgende

tilfælde

udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte,

lejere

i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen:

1)

Når lejeren udøver

eller truer med fysisk vold over for de pågældende personer.

2)

Når lejerens adfærd

kan være til fare for ejendommen eller de pågældende personer, herunder på

grund af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer

i

det lejede.

3)

Når lejerens adfærd

medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed, forråelse af

ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko.

4)

Når lejeren, uden at

der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer.

5)

Når lejeren udøver

uacceptabel støj til væsentlig gene for de pågældende personer i form af

uacceptabelt

støjende menneskelig adfærd, stærk musikstøj eller stærk maskinstøj.

6)

Når lejeren ødelægger

ejendommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer.

7)

Når lejeren vanrøgter

det lejede.

8)

Når lejerens husdyr

er til væsentlig gene for de pågældende personer på grund af støj, lugt,

uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse.

9)

Når lejeren, uden at

der er tale om de i nr. 5 nævnte tilfælde, udøver støjende adfærd til gene

for

de pågældende personer.

10)

Når lejerens

husdyrhold, uden at der er tale om de i nr. 8 nævnte tilfælde, er til gene

for

de pågældende personer.

11)

Når lejeren i øvrigt

udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de pågældende personer.

Stk. 2.

En lejer kan

desuden pålægges retsfølger efter § 82, når lejeren holder husdyr i

strid

med lejeaftale eller husorden, uanset om husdyrholdet er til gene for

ejendommen eller de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 3.

Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den i stk. 1 og 2

beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, lejerens husstand eller andre, som

lejeren har givet adgang til det lejede.

§ 82.

Har lejeren tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, kan lejeren pålægges

en af følgende retsfølger:

1)

Lejeforholdet kan

gøres betinget således, at der, hvis lejeren inden for 1 år efter afgørelsen

overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen, er

grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel

14 og 15.

2)

Lejeren kan meddeles

en advarsel om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden, jf. § 81,

kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget efter nr. 1 eller til, at

lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel 14 og 15.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for, at en lejer kan pålægges retsfølger for tilsidesættelse af

god

skik og orden efter stk. 1, at tilsidesættelsen sker trods udlejerens

påmindelse.

§ 83.

Sag om pålæg af retsfølger efter § 82 indbringes for beboerklagenævnet

af

udlejeren efter reglerne i kapitel 17, jf. dog stk. 3. Er der fremsat krav

om,

at lejeren pålægges en advarsel, kan nævnet ikke pålægge lejeren en strengere

retsfølge.

Stk. 2.

En lejer kan

forlange, at en udlejer senest 4 uger efter lejerens begrundede anmodning

derom

skal give en anden lejer, der har tilsidesat god orden i ejendommen, en

påmindelse,

jf. § 82, stk. 2, eller indbringe sag for beboerklagenævnet mod en anden

lejer om pålæg af retsfølger efter § 82. Ved beregning af fristen ses

bort

fra juli måned.

Stk. 3.

Efterkommer

udlejer ikke sin forpligtelse efter stk. 2, kan den klagende lejer selv

indbringe sagen for beboerklagenævnet. Lejeren skal ved indbringelsen

godtgøre,

at lejeren forgæves har forsøgt at få udlejer til at opfylde sin forpligtelse

efter stk. 2. Udlejer skal indkaldes som part i sagen.

Kapitel 14

Opsigelse

§ 84.

Lejeren kan frit opsige lejeaftalen, jf. dog § 87.

Stk. 2.

Lejeren må dog

ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejemål om familiens bolig eller

lejemål, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er

knyttet. § 68, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 85.

Udlejeren kan opsige lejeaftalen i følgende tilfælde:

1)

Når udlejeren

dokumenterer, at nedrivning af ejendommen eller ombygning af beboelsesarealer

til anden anvendelse end beboelse medfører, at det lejede må fraflyttes.

2)

Når udlejeren

dokumenterer, at ombygning af ejendommen på en anden måde end nævnt i nr. 1

medfører, at det lejede må fraflyttes.

3)

Når lejeren af en

bolig siden lejeaftalens indgåelse har været antaget som funktionær ved

ejendommens drift til arbejde, for hvis udførelse det er af væsentlig

betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og udlejeren godtgør, at

arbejdet

ikke har været udført på tilfredsstillende måde. Opsigelse kan kun ske, når

lejligheden ved genudlejning skal benyttes af efterfølgeren.

4)

Når lejeren har

tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, stk. 1, nr. 1-8 eller 11, jf.

§ 82, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning

er påkrævet.

5)

Når lejeren har

tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 82, stk. 1,

nr.

1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet.

6)

Når vægtige grunde i

øvrigt gør det særligt magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra

lejeforholdet.

Stk. 2.

Udlejeren skal

opsige en lejeaftale vedrørende en almen ungdomsbolig, såfremt lejeren har

fuldført sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen er

udlejet,

ikke længere er til stede. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under

særlige

omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes,

hvis

boligen ikke umiddelbart kan genudlejes. Udlejeren kan herudover opsige en

lejeaftale vedrørende en almen ungdomsbolig, hvis lejeren ikke har fremsendt

nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at udlejer har

fremsendt skriftlig anmodning herom. Ved beregning af fristen ses bort fra

juli

og august måned. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

betingelserne

for opsigelse.

§ 86.

Opsiges en lejer efter § 85, stk. 1, nr. 1, skal udlejeren uden unødigt

ophold tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen skal

opfylde

kravene i stk. 5. Udlejeren og kommunalbestyrelsen kan aftale, at

kommunalbestyrelsen overtager udlejerens forpligtelse efter 1. pkt.

Stk. 2

Opsiges en lejer

efter § 85, stk. 1, nr. 2, 3 eller 6, skal udlejeren uden unødigt ophold

tilbyde lejeren at leje en anden bolig i ejendommen, hvis der bliver en anden

bolig ledig til overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil

lejeren er opsagt og boligen skal udlejes.

Stk. 3.

Opsiges en lejer

efter § 85, stk. 1, nr. 2, skal udlejeren samtidig med opsigelsen

tilbyde

lejeren at leje en bolig af samme art som den opsagte, hvis der ved ombygning

tilvejebringes boliger.

Stk. 4.

Opsiges en lejer

efter § 85, stk. 1, nr. 2, som følge af, at en ejendom ombygges til

almene

ældreboliger eller almene ungdomsboliger i medfør af lov om almene boliger

m.v., finder stk. 2 og 3 alene anvendelse, hvis lejeren tilhører den

personkreds, som er berettiget til sådanne boliger.

Stk. 5.

Hvis en lejer

som nævnt i stk. 4 ikke tilhører den berettigede personkreds, skal udlejeren

samtidig med opsigelsen tilbyde denne at leje en anden bolig, som skal være

af

passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende

størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af

husstandsmedlemmer

eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.

Stk. 6.

Opsiges en lejer

af en plejebolig, herunder en ustøttet almen plejebolig, som er anvist af

kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter § 85, stk. 1, kun ske,

når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig.

Stk. 7.

For blandede

lejemål, hvorfra lejeren driver erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i

ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, finder

§ 87, stk. 1, 3. pkt., og §§ 88-91 i lov om leje tilsvarende

anvendelse.

§ 87.

Det kan aftales, at en lejeaftale skal være tidsbestemt. Er en lejeaftale

tidsbestemt, ophører lejeforholdet uden opsigelse ved den aftalte lejetids

udløb. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i

lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i lejeforholdet

misligholder lejeaftalen.

Stk. 2.

Benytter lejeren

med udlejerens vidende det lejede i mere end 1 måned efter den aftalte

lejetids

udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter

lejeforholdet uden tidsbegrænsning.

Stk. 3.

Boligretten kan

tilsidesætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt

begrundet i udlejerens forhold.

§ 88.

Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er

dagen før en helligdag. For almene ungdomsboliger kan dog aftales et

opsigelsesvarsel på mindst 6 uger.

Stk. 2.

Fraflytter

lejeren inden opsigelsesperiodens udløb, skal udlejeren bestræbe sig på at

genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved

genudlejning, skal fragå i udlejerens krav over for lejeren.

§ 89.

Udlejerens opsigelse efter § 85 skal være skriftlig og indeholde

oplysning

om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter stk. 2. Udlejerens opsigelse

skal endvidere indeholde oplysning om opsigelsesgrunden. Indeholder

opsigelsen

ikke disse oplysninger, er den ugyldig.

Stk. 2.

Vil lejeren ikke

godkende opsigelsen, skal lejeren senest 6 uger efter, at opsigelsen er

kommet

frem til lejeren, fremsætte skriftlig indsigelse over for udlejeren.

Udlejeren

må da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb,

hvis

udlejeren ønsker at opretholde opsigelsen.

Kapitel 15

Udlejerens ret til at hæve lejeaftalen

§ 90.

Udlejeren

kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde:

1)

Når leje eller anden

pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf. stk. 2.

2)

Når det lejede

benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er

ophørt hermed.

3)

Når lejeren modsætter

sig, at udlejeren eller andre får adgang til det lejede, hvor de har ret

hertil, jf. kapitel 7.

4)

Når lejeren

fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.

5)

Når lejeren vanrøgter

det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det lejede i

stand.

6)

Når lejeren helt

eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor

lejeren ikke er berettiget hertil og trods udlejers indsigelse ikke bringer

forholdet til ophør.

7)

Når lejeren har

tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, stk. 1, nr. 1-8 eller 11, jf.

§ 82, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning

er påkrævet.

8)

Når lejeren har

tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 82, stk. 1,

nr.

1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet.

9)

Når nogen er straffet

i medfør af § 4 i lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler for at

have modtaget besøgende i eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt

i

medfør af loven.

10)

Når lejeren af en

butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til

at

holde forretningen åben og i forsvarlig drift.

11)

Når en lejer, der helt

eller delvis skal betale lejen ved at udføre arbejde, groft forsømmer sine

pligter ved arbejdets udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes

til

ophør.

12)

Når lejeren i øvrigt

misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at lejerens fjernelse er

påkrævet.

Stk. 2.

Udlejeren kan

kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har

berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er

kommet

frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige

betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis

lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. § 44, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 100 kr.

med

tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 4. pkt. nævnte

beløb på 100 kr. er opgjort i 1998-niveau og reguleres én gang årligt efter

udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode

sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Gebyret

er

pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

Stk. 3.

Vedrører

lejeforholdet en plejebolig, herunder en ustøttet almen plejebolig, som er

anvist af kommunen eller amtskommunen, kan lejeaftalen kun hæves efter stk.

1,

når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig.

§ 91.

Skønnes

det forhold, der lægges lejeren til last, at være af uvæsentlig betydning,

kan

udlejeren ikke hæve lejeaftalen.

Stk. 2.

Udlejeren kan

ikke påberåbe sig de i § 90, stk. 1, nr. 1-6, nævnte forhold, hvis de er

rettet, inden udlejeren hæver lejeaftalen.

§ 92.

Når

udlejeren hæver lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte og betale leje

m.v.

for tiden, indtil lejeren kunne flytte med sædvanligt varsel, jf. § 88.

Lejeren skal endvidere erstatte udlejeren ethvert tab, herunder lejetab og

omkostningerne ved lejerens udsættelse af det lejede.

Stk. 2.

Udlejeren skal

bestræbe sig på at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde

have indvundet ved genudlejning i det i stk. 1 nævnte tidsrum, skal fragå i

udlejerens krav over for lejeren.

Kapitel 16

Lejerens fraflytning

§ 93.

Er

der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal

lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor.

Besigtigelse kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren eller dennes

stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.

Stk. 2.

Lejeren skal

senest 8 dage før fraflytningen opgive den adresse, som meddelelser, herunder

krav efter § 94, kan sendes til.

Stk. 3.

Har lejeren

pligt til helt eller delvis at istandsætte det lejede ved fraflytning, kan

det

aftales, at lejeren fraflytter det lejede indtil 14 dage før lejeforholdets

ophør, medmindre der er indgået aftale efter § 14 eller § 44, stk.

3.

§ 94.

Ved fraflytning gennemføres et syn af boligen, hvorunder omfanget af lejerens

forpligtelser efter § 25, stk. 4, og § 26 fastlægges. Synet

foretages

senest 2 uger efter, at udlejeren er blevet bekendt med, at fraflytning har

fundet sted. Den fraflyttende lejer indkaldes skriftligt med mindst 1 uges

varsel. Udlejeren og lejeren kan dog aftale et kortere varsel, når

lejeforholdet

er opsagt eller ophævet. Syn kan undlades, såfremt der ikke agtes fremsat

krav

imod lejeren om betaling af istandsættelsesudgifter.

Stk. 2.

Underretter

udlejeren ikke senest 2 uger efter synet lejeren skriftligt om

istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og lejerens andel

heraf,

bortfalder udlejerens krav mod lejeren, medmindre denne er fraflyttet uden at

give udlejeren oplysning om den fremtidige adresse. Overskridelser, der

forhøjer lejerens samlede andel af den anslåede udgift med mere end 10 pct.,

er

lejeren uvedkommende.

§ 95.

Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 93 og 94 nævnte forhold.

Kapitel 17

Beboerklagenævn og boligret

§ 96.

I

kommuner med almene boliger

nedsættes

et eller flere beboerklagenævn til afgørelse af tvister efter denne lov.

Flere

kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale beboerklagenævn.

Stk. 2.

I kommuner, hvor

der er nedsat mere end ét nævn, påhviler det nævnene ved indbyrdes samarbejde

at tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensartede retningslinjer.

§ 97.

Et

beboerklagenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer.

Stk. 2.

Formanden

beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra

kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Formanden må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller

lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i

ejendomshandler.

Stk. 3.

De i stk. 1

nævnte to medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af

henholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, og

de

større lejerforeninger i kommunen. De to medlemmer skal være sagkyndige med

hensyn til almene boligforhold.

Stk. 4.

Findes der ikke

større lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af

kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om medlem til nævnet som nævnt

i

stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af et sagkyndigt nævnsmedlem, der

skal være lejer, men ikke tillige udlejer. Findes der kun én almen

boligorganisation,

der har afdelinger i kommunen, udpeges et medlem efter indstilling fra

landsdækkende organisationer af udlejere af alment byggeri i stedet for et

medlem udpeget efter indstilling fra den pågældende almene boligorganisation.

Stk. 5.

I sager om

tvister efter kapitel 13 tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med

hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af

kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret, jf.

§ 105,

stk. 3, i nævnet.

Stk. 6.

Der vælges en suppleant

for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige efter de i stk. 2-5 nævnte

regler.

Stk. 7.

Udnævnelsen af

formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog

vælge

at udtræde af beboerklagenævnet efter at være fyldt 67 år.

§ 98.

Formand,

medlem eller suppleant skal opfylde betingelserne i § 109, stk. 2, i lov

om leje, bortset fra betingelsen om dansk indfødsret.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

§ 109, stk. 3, i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Nævnsmedlem

eller suppleant er pligtig at møde i nævnet efter behørig indkaldelse.

Udeblivelse, uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde.

Stk. 4.

Bestemmelserne i

retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 99.

Kommunalbestyrelsen

skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den

nødvendige medhjælp til dette. Kommunen afholder udgifter, som nævnets

virksomhed medfører, herunder til kontorhold m. v., og formandens og

medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge

formanden, øvrige nævnsmedlemmer, den socialt sagkyndige, deres suppleanter

samt mediatorer efter § 105, stk. 1, vederlag for deres virksomhed.

§ 100.

Beboerklagenævnet træffer afgørelse i de sager, hvor dette er fastsat i

kapitel

1-16.

§ 101.

Ud over de i § 100 nævnte sager træffer beboerklagenævnet afgørelse

vedrørende følgende spørgsmål:

1)

Tvister om

lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer, jf.

kapitel 1 og 2 i lov om almene boliger m.v.. Beboerklagenævnet kan i den

forbindelse træffe afgørelse om, at en beslutning er uden gyldighed, hvis det

forhold, der gøres indsigelse imod, er af væsentlig betydning for den trufne

beslutning. Nævnet kan ikke træffe afgørelse om ugyldighed, hvis den i stk. 2

nævnte frist ikke er overholdt.

2)

Tvister om anvisning

af almene familieboliger, jf. § 51, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene

boliger m.v.., medmindre anvisningen er omfattet af en kommunal

godkendelsesordning efter § 61 i samme lov.

Stk. 2.

De i stk. 1

nævnte tvister kan indbringes for beboerklagenævnet af alle, som har en

retlig

interesse i sagen. Nævnet kan træffe afgørelse om, at indbringelsen skal have

opsættende virkning. De i stk. 1, nr. 1, nævnte tvister skal indbringes

senest

4 uger efter beslutningen.

Stk. 3.

Beboerklagenævnet orienterer kommunalbestyrelsen om nævnets afgørelser

vedrørende de i stk. 1 omtalte tvister.

§ 102.

Indbringelse

af sager for beboerklagenævnet skal ske skriftligt. Den nødvendige

dokumentation skal vedlægges. Ved indbringelse af sager skal betales et beløb

på 100 kr. for hver sag. Beløbet er fastsat i 1998-niveau og reguleres én

gang

årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.

Senest 1 uge

efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part i sagen underretning om

indbringelsen med angivelse af, at parten må fremsætte sine synspunkter i

sagen

inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt særlige

omstændigheder taler herfor.

§ 103.

Nævnet

træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til

behandling

ved nævnet.

Stk. 2.

Nævnet afgør

selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal foretages af nævnet i forbindelse

med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at forlange fornødne

oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private.

Stk. 3.

I sager efter

kapitel 13 skal nævnet dog altid, inden der pålægges en lejer en retsfølge

efter § 82, stk. 1, undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig kan

gøre brug af tilbud fra kommunen, hvis nævnet vurderer, at der er tale om en

sag af social karakter.

Stk. 4.

Nævnet

fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger, for besvarelse af

de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan

forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

§ 104.

Nævnet

kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal indkaldes hertil med mindst 1

uges varsel.

Stk. 2.

Nævnet kan

indkalde parterne

og

andre

til møde

i

nævnet. Begge parter skal indkaldes. De kan give møde

ved en befuldmægtiget. Nævnet kan endvidere i sager efter kapitel 13 anmode

andre om at afgive forklaring.

Stk. 3.

Nævnets formand

sørger for sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde.

Stk. 4.

Sagens parter

modtager alle oplysninger, som nævnet finder af betydning for sagens

afgørelse.

Stk. 5.

I sager om

tvister efter kapitel 13 skal nævnet give parterne fornøden vejledning. Efter

anmodning bistår sekretariatet i fornødent omfang parterne under sagen i

forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalelser.

§ 105.

Beboerklagenævnet

skal træffe afgørelse senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har

modtaget

svar efter § 102, stk. 2, eller efter § 103, stk. 4, hvor fristen

for

svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, eller hvor parterne

er

mødt

for nævnet, jf. § 104, stk. 2. I sager efter kapitel 13

kan nævnet opfordre til afholdelse af mediation.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor

fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er

afgivet, kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde

og

navnlig lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen.

Stk. 3.

Beboerklagenævnets afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde

af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Nævnet er kun

beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.

Stk. 4.

Nævnets

afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige

oplysning om stemmeafgivningen.

Stk. 5.

Nævnets

afgørelse meddeles klageren og de øvrige parter. Nævnets afgørelser efter

§ 82, stk. 1, skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten

har svaret eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal

gøres bekendt med indbringelsesadgangen efter §§ 106 og 107. Såfremt

afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med

begrundelsen herfor. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. § 82, stk. 1,

nr. 1, angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses ophør.

§ 106.

Beboerklagenævnets

afgørelse kan af hver af parterne indbringes for boligretten. Indbringelse må

ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt

parterne. Ved beregningen af fristen ses der bort fra juli måned. Boligretten

kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter

udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter

beboerklagenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges

inden

4 uger.

Stk. 2.

Beboerklagenævnet skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for

sin

afgørelse under boligretssagen.

Stk. 3.

Ved behandling

af sager om opsigelse eller ophævelse som følge af overtrædelse af

betingelser

i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget efter § 82, stk. 1, nr.

1, eller, hvor beboerklagenævnet har meddelt en advarsel efter § 82,

stk.

1, nr. 2, kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse af

beboerklagenævnets afgørelse

medmindre sagen

tidligere er afgjort af boligretten.

Stk. 4.

Har

beboerklagenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i

§ 105, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at

afvente nævnets afgørelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

§ 107.

Tvister

om boligforhold, der er omfattet af denne lov, kan, hvis spørgsmålet ikke

efter

loven kan indbringes for beboerklagenævnet, i 1. instans indbringes for

byretten. Retten benævnes boligretten. Parterne kan dog, når der er opstået

en

tvist, aftale, at tvisten kan indbringes for boligretten, uden at

beboerklagenævnet har behandlet sagen.

Stk. 2.

Om boligretten

gælder reglerne i kapitel XVIII i lov om leje.

§ 108.

Anke og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten i

overensstemmelse

med retsplejelovens regler om anke og kære af afgørelser, der er truffet af

en

byret.

Stk. 2.

Boligrettens

afgørelser og forlig indgået for boligretten kan tvangsfuldbyrdes efter

retsplejelovens bestemmelser om fuldbyrdelse af domme og forlig.

Kapitel 18

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 109.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1998.

§ 110.

For følgende lejemål gælder lovens ufravigelige bestemmelser ikke, i det

omfang

andet måtte være aftalt eller må anses for indeholdt i lejeaftalen:

1)

Lejemål om almene

boliger indgået med virkning før lovens ikrafttræden.

2)

Lejemål om boliger,

hvis ejer efter lejeaftalens indgåelse er omdannet til en almen

boligorganisation, jf. § 1, nr. 4, i lov om almene boliger m.v..

3)

Lejemål om boliger,

der efter lejemålets indgåelse er erhvervet af en almen boligorganisation, en

kommune, en region eller en selvejende institution, jf. § 1, stk. 1.

Tilsvarende gælder for lejemål om boliger, der efter lejemålets indgåelse

blev

erhvervet af en tidligere amtskommune som almen ældrebolig.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

§ 25, stk. 2, § 60, stk. 2-4, og § 63 gælder uanset modstående

aftale for lejemål omfattet af stk. 1, nr. 1. Det samme gælder udlejerens

pligt

til at vedligeholde og forny ruder efter § 24, stk. 1.

Stk. 3.

Bestemmelserne i

§ 60, stk. 2-4, og § 63 gælder uanset modstående aftale for lejemål

omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3.

§ 111.

Lejere, som har ret til godtgørelse efter § 69, stk. 2, i lov om almene

boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 514 af 19. juni 1997, bevarer denne

ret.

§ 112.

For

løbende lejemål bevarer lejere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale er

indgået inden den 1. april 1975, retten til indeksregulering af deres

beboerindskud efter reglerne i bekendtgørelse nr. 357 af 30. juli 1970,

kapitel

VII, som ændret ved bekendtgørelse nr. 437 af 17. september 1971. Ved

fraflytning efter den 1. april 1975 beregnes indeksreguleringen på grundlag

af

reguleringspristallet for januar 1975.

§ 113.

For løbende lejemål i boliger, der er opført med finansieringstilskud fra det

offentlige, gælder reglerne i bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af

lov

om boligbyggeri § 17. Medfører ændring i husstandsindkomsten, jf. lov om

individuel boligstøtte, ændring af lejen, får ændringen virkning fra den

førstkommende 1. januar, der følger efter indkomstændringen.

Stk. 2.

Ved genudlejning

af boliger i almene boligorganisationers afdelinger, der er opført med

finansieringstilskud fra det offentlige i medfør af tidligere love om

boligbyggeri, skal lejeren betale det indskud og den leje, som ville være

gældende, såfremt der ikke var ydet sådant tilskud. Afdelingens indtægt ved

lejerens betaling af dette indskud indbetales til kommunen, medens indtægten

ved lejerens betaling af den del af lejen, hvormed denne hidtil har været

nedsat som følge af finansieringstilskuddet, indbetales til Landsbyggefonden.

§ 114.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

——————

Lov nr. 405 af 31. maj 2000 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 64,

65 og 69. Lovændringen angår beboermaksimum)

Information til nedenstående § 4:

Bekendtgørelsen i

Lovtidende fandt sted

den 2. juni 2000.

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning for indgåelse af lejeaftaler og for forøgelse af husstanden efter

det

tidspunkt, som kommunalbestyrelsen i sin beslutning i henhold til lov om

midlertidig regulering af boligforholdene § 2, stk. 1 og 2, som ændret

ved

denne lovs § 2, nr. 1 og 2, har angivet som virkningstidspunktet, når

udlejerens meddelelse efter § 2, stk. 1 og 2, i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1 og 2,

er kommet frem.

Stk. 3.

Loven har dog

ikke virkning for forøgelse af husstande, hvor beboermaksimum var overskredet

inden kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til stk. 2.

——————

Lov nr. 406 af 31. maj 2000 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 37,

63, 94, 97, 98 og 102. Lovændringen angår gennemgribende forbedrede lejemål,

landsdækkende huslejenævn, fællesantenner og Grundejernes Investeringsfond)

§ 11

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2001.

——————

Lov nr. 447 af 7. juni 2001 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 80

og

90. Lovændringen angår ophævelse af lejeforhold som følge af overtrædelse af

forbud nedlagt i medfør af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler)

Information til nedenstående § 4:

Bekendtgørelsen i

Lovtidende fandt sted

den 8. juni 2001.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

——————

Lov nr. 402 af 6. juni 2002 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 1,

44, 65 og 71. Lovændringen angår overførelse af tidssvarende plejehjem og

beskyttede

boliger til boliglovgivningen)

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2004 træffe beslutning om,

at

tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger i kommunen omdannes til

ustøttede

almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller

ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog i

særlige

tilfælde træffe beslutning som nævnt i 1. pkt. efter udløbet af fristen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig med beslutningen efter stk. 2 indberette

beslutningen til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

——————

Lov nr. 1092 af 16. december 2002 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 1. Lovændringen angår ommærkning til almene ungdomsboliger og

udvidelse

af selvejende ungdomsboliginstitutioner m.v.)

Information til nedenstående § 4:

Bekendtgørelsen i

Lovtidende fandt sted

den 17. december

2002.

§ 4

Stk. 1....

Stk. 2.

§ 3 træder

i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

——————

Lov nr. 399 af 28. maj 2003 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 5.

Lovændringen angår brug af digitale dokumenter ved krav om skriftlighed i

lejelovgivningen)

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

——————

Lov nr. 1219 af 27. december 2003 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 36, 62 og 63. Lovændringen angår betaling for adgang til elektroniske

kommunikationstjenester)

§ 6

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

Lejere, som på

tidspunktet for lovens ikrafttræden er forpligtet til at betale bidrag til

ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester,

vil

fortsat være forpligtet til at betale dette bidrag.

Stk. 3.

I lejeforhold,

hvor betalingen for lejerens adgang til elektroniske kommunikationstjenester

er

indeholdt i lejen, skal lejen nedsættes med det beløb, som efter § 1,

nr.

4, og § 2, nr. 4, overføres til betaling efter reglerne i henholdsvis

kapitel VII A i lov om leje og kapitel 11 i lov om leje af almene boliger om

lejerens betaling til fællesantenne og adgang til elektroniske

kommunikationstjenester

——————

Lov nr. 470 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§§ 80-83, 85, 86, 90, 99, 103-106 og 108. Lovændringen angår behandling

af

husordenssager ved huslejenævn og beboerklagenævn, begrænsning af adgangen

til

at opkræve større huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning)

Information til nedenstående § 4: Bekendtgørelsen

i Lovtidende fandt sted

den 10. juni

2004.

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 83, stk.

1, litra b, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og

§ 7, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som

affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har virkning fra den 13. november

2003. Varsling om opsigelse i henhold til lejelovens § 83, stk. 1, litra

b, som modtages efter den 13. november 2003, bortfalder med lovens

vedtagelse,

medmindre varslingen er omfattet af § 83, stk. 1, litra b, som affattet

ved § 1, nr. 5.

Stk. 3.

§ 4, stk.

5, 2. pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som affattet

ved

denne lovs § 3, nr. 1, har virkning fra den 4. december 2003, medmindre

forbedringen forinden er varslet efter § 55 i lov om leje.

——————

Lov nr. 485 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 29

og

41. Lovændringen angår forsøg med salg af almene familieboliger)

§ 6

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 75 a,

stk. 1 og 2, § 75 b, stk. 1-3, § 75 c, stk. 1-3, og §§ 75 d-

75 f

som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 8, træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 3.

Forslag til

revision af bestemmelserne i denne lov fremsættes for Folketinget i

folketingsåret

2007-08.

——————

Lov nr. 330 af 18. maj 2005 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 1,

3,

4, 9, 39, 41, 45, 62, 86, 101 og 110. Lovændringen angår nyetablering af

selvejende almene ungdomsboliginstitutioner m.v.)

§ 7

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

——————

Lov nr. 371 af 24. maj 2005 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 7.

Lovændringen angår skærpelse af reglerne om frakendelse af retten til at

administrere udlejningsejendomme m.v.)

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juni 2005.

——————

Lov nr. 542 af 24. juni 2005 indeholder

nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 97.

Lovændringen angår lov om regional statsforvaltning.)

§ 6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar

2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2....

——————

Lov nr. 575 af 24. juni 2005 indeholder

nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 1,

3,

4 og 110. Lovændringen angår konsekvensrettelser på boligområdet som følge af

kommunalreformen.)

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2.

——————

Lov nr. 585 af 24. juni 2005 indeholder

nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører

§§ 52-54

og 56. Lovændringen angår lov om fremme af energibesparelser i bygninger)

Information til nedenstående § 33. De i denne

lovbekendtgørelse indarbejdede ændringers ikrafttræden er fastsat til

den 1. januar 2006,

jf. § 1, stk.

1, i bekendtgørelse nr. 1209 af 13. december 2005.

§ 33

Stk. 1.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og

energiministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft

på

forskellige tidspunkter.

——————

Lov nr.

1421 af 21. december 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 23, 85 og 86.

Lovændringen angår den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering)

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2....

——————

Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 107.

Lovændringen angår politi- og domstolsreform.)

§ 105

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.

Stk. 2-22....

Socialministeriet, den 27. februar

2007

P.M.V.

Thomas Børner

/Aksel Meyer

Lignende dokumenter