Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger
Gældende udgave: LBK nr 928 af 04/09/2019
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.857 afgørelser
Huslejenævnene 1.813, Domsdatabasen 24, Retsinformation 13, Datatilsynet 3, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2, Det finansielle ankenævn 1
- § 106 644
- § 56 449
- § 94 370
- § 25 347
- § 29 342
- § 82 318
- § 81 259
- § 53 230
- § 85 224
- § 30 183
- § 26 128
- § 83 127
- § 52 115
- § 14 109
- § 24 106
De nyeste afgørelser
- Vedligeholdelse og istandsættelse — Frederiksberg Kommune Huslejenævnene · 30. oktober 2026
- Beboerklagenævnets oprettelse og funktion mv. — Vejle Kommune Huslejenævnene · 28. oktober 2026
- Vedligeholdelse og istandsættelse — Vejle Kommune Huslejenævnene · 28. oktober 2026
- Lejerens fraflytning — Vejle Kommune Huslejenævnene · 27. oktober 2026
- Vedligeholdelse og istandsættelse — Helsingør Kommune Huslejenævnene · 27. oktober 2026
- Vedligeholdelse og istandsættelse — Helsingør Kommune Huslejenævnene · 26. oktober 2026
- Vedligeholdelse og istandsættelse — Halsnæs Kommune Huslejenævnene · 26. oktober 2026
- Vedligeholdelse og istandsættelse — Helsingør Kommune Huslejenævnene · 26. oktober 2026
- Betaling for varme og vand mv. — Halsnæs Kommune Huslejenævnene · 26. oktober 2026
- Betaling for varme og vand mv. — Helsingør Kommune Huslejenævnene · 26. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger
Herved bekendtgøres lov om leje af almene boliger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 394 af 2. maj 2006, med de ændringer, der følger af lov
nr. 542 af 24. juni 2005 (§ 38), lov nr. 575 af 24. juni 2005 (§ 6)
og lov nr. 538 af 8. juni 2006 (§ 86).
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Loven gælder for leje af:
1)
Almene boliger, der
tilhører en almen boligorganisation.
2)
Almene ældreboliger,
der tilhører en kommune eller en region.
3)
Almene ældreboliger,
der tilhører en selvejende institution.
4)
Ustøttede almene
plejeboliger, jf. § 143 i lov om almene boliger m.v.
5)
Almene
ungdomsboliger, der tilhører en selvejende institution.
Stk. 2.
Loven gælder,
selv om lejen skal betales med andet end penge, herunder ved arbejde.
Stk. 3.
Loven gælder
ikke ved fremleje af en almen bolig omfattet af stk. 1.
Læs alt
Stk. 4.
Almene boliger
kan være indrettet som enkeltværelser. Ved et enkeltværelse forstås i denne
lov
et eller flere beboelsesrum uden eget køkken, som alene lejeren og dennes
husstand disponerer over.
§ 2.
Loven
finder også anvendelse, når en lejeaftale omfatter såvel lokaler, der er
udlejet til beboelse, som lokaler, der er udlejet til andet end beboelse
(blandede lejemål). Omfatter en lejeaftale såvel lokaler til beboelse som
lokaler, der er udlejet til andet end beboelse, og er lokalerne beliggende i
hver sin fysiske enhed, gælder lovens kapitel 3 om lejefastsættelse og
lejeregulering dog alene for de lokaler, der anvendes til beboelse.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 anses en bolig og en garage udlejet ved samme aftale
ikke
som et blandet lejemål.
§ 3.
De
i § 1, stk. 1, nævnte boligorganisationer, kommuner, regioner og
selvejende institutioner betegnes i denne lov som udlejer. Udlejerens
rettigheder og pligter efter denne lov udøves i overensstemmelse med reglerne
om beboerdemokrati i kapitel 1 og 2 i lov om almene boliger m.v. og i
forskrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 2.
Den person, som
har indgået aftale med udlejer om leje af de i § 1, stk. 1, nævnte
boliger, betegnes i denne lov som lejer.
§ 4.
Bestemmelserne
i denne lov kan ikke fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre dette
fremgår af loven.
Stk. 2.
Lovens
fravigelige bestemmelser finder anvendelse, medmindre andet er aftalt mellem
lejer og udlejer eller må anses for indeholdt i lejeaftalen.
Stk. 3.
Ved udlejning af
en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v., kan
bestemmelserne i denne lovs §§ 39 og 40, kapitel 12, § 79, stk. 2,
og
§§ 85 og 88, med kommunalbestyrelsens godkendelse fraviges ved aftale
mellem udlejer og lejer. Det kan herunder aftales, at udlejer efter anmodning
fra kommunalbestyrelsen kan opsige lejeren med virkning fra det tidspunkt,
hvor
lejeren får stillet en bolig til rådighed i en boform omfattet af
serviceloven.
Det kan endvidere aftales, at lejemålet ikke kan forbedres efter lejerens
ønske, jf. § 37 b i lov om almene boliger m.v. Det skal fremgå af
lejeaftalen, hvor længe de aftalte fravigelser er gældende inden for en
periode
på højst 2 år fra lejeforholdets begyndelse.
Kapitel 2
Lejeaftalen
§ 5.
En
lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges skriftligt.
Stk. 2.
Hvis udlejer og
lejer ønsker at give hinanden mulighed for udveksling af digitale dokumenter,
som kan gøres læselige ved frembringelse af skrifttegn og lagres på et varigt
medie, i tilfælde, hvor der i denne lov stilles krav om skriftlighed, eller
hvor der i loven foreskrives en meddelelsespligt mellem lejer og udlejer, der
ikke hensigtsmæssigt lader sig gennemføre på andre måder end skriftligt, skal
dette aftales mellem parterne. Denne aftale kan til enhver tid opsiges uden
varsel. Det kan ikke aftales, at meddelelser efter § 89 og § 90,
stk.
2, afgives som digitale dokumenter.
Stk. 3.
I lejeaftalen
skal der specificeret oplyses om lejens størrelse og om alle kendte udgifter
vedrørende det lejede, som lejeren skal betale til udlejeren ud over lejen.
Den
kendte eller anslåede størrelse for hver enkelt udgiftsart skal angives.
Stk. 4.
I lejeaftalen
skal der oplyses om øvrige udgiftsarter vedrørende det lejede, som udlejeren
på
tidspunktet for lejeaftalens indgåelse har kendskab til, at lejeren skal
betale
til andre end udlejeren.
Stk.5.
Udlejeren
foranlediger, at lejeren i forbindelse med lejeaftalens indgåelse får
udleveret
det gældende vedligeholdelsesreglement samt husordenen for boligafdelingen.
§ 6.
Ved
en blanket til indgåelse af lejeaftaler forstås en fortrykt standardkontrakt
til udfyldning samt andre kontrakter og kontraktstillæg, der ikke fremtræder
som udarbejdet individuelt for det pågældende lejeforhold.
Stk. 2.
Socialministeren
autoriserer blanketter efter forhandling med landsomfattende organisationer
af
udlejere af alment boligbyggeri og landsomfattende organisationer af lejere,
der repræsenterer lejere af alment boligbyggeri. Ved autorisation af
blanketter
kan tidligere autoriserede blanketter fratages autorisation. Anvendes en
blanket, som ikke er autoriseret, ses der bort fra bestemmelser i denne, som
pålægger lejeren større pligter eller giver lejeren mindre rettigheder end
angivet i denne lov.
Stk. 3.
Bestemmelser i
autoriserede blanketter, som pålægger lejeren større pligter eller giver
lejeren mindre rettigheder end angivet i loven, kan kun påberåbes, såfremt de
er fremhævede.
§ 7.
Ved
udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved
bytning
af boliger er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren
eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led
i
lejeaftalen. Udlejer kan dog opkræve gebyr hos boligsøgende, hvis dette er
tilladt efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1 omfatter ikke vederlag for aftalt afståelse af en forretning eller
vederlag for at formidle afståelsen.
Stk. 3.
Beløb, der er
betalt i strid med stk. 1, kan kræves tilbagebetalt. Beløbet forrentes fra
forfaldsdagen med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat
efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Når
særlige forhold begrunder det, kan boligretten bestemme, at der skal betales
en
højere eller lavere rente.
Stk. 4.
Overtrædelse af
stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf
er forskyldt efter anden lovgivning. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8.
Lejeres rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod enhver uden
tinglysning. Det samme gælder aftaler om forudbetaling af leje og depositum
eller lignende. Ved lejeforholdets ophør skal lejerens krav være gjort
gældende
ved sagsanlæg inden 1 år fra ophørstidspunktet.
Stk. 2.
En lejer, der
ved aftale har erhvervet videregående rettigheder, f. eks. ret til at få
godtgørelse efter kapitel 8, kan, medmindre andet er aftalt, forlange aftalen
tinglyst. Den tinglyste aftale respekterer størst mulige offentlige lån samt
de
øvrige pantehæftelser og byrder, som var tinglyst ved aftalens anmeldelse til
tinglysning.
Stk. 3.
Har udlejeren
ikke ladet aftalen tinglyse senest 1 uge efter, at lejeren har forlangt det,
har lejeren ret til at lade aftalen tinglyse.
Stk. 4.
Når
lejeforholdet er ophørt, skal lejeren lade den tinglyste aftale aflyse. Har
lejeren ikke ladet aftalen aflyse senest 1 uge efter, at udlejeren har
forlangt
det, har udlejeren ret til at lade aftalen aflyse.
Kapitel 3
Lejefastsættelse og lejeregulering
§ 9.
Den
samlede leje for en afdelings boliger og lokaler skal til enhver tid være
fastsat således, at den giver afdelingen mulighed for af sine indtægter at
afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til foreskrevne
bidrag og henlæggelser og lignende i henhold til reglerne i lov om almene
boliger m.v..
Stk. 2.
Lejen for en
afdelings boliger fastsættes efter deres indbyrdes brugsværdi.
Stk. 3.
Ved afdelingens
ibrugtagelse skal lejen og fordelingen heraf på de enkelte lejemål godkendes
af
kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige
finansiering er tilendebragt.
Stk. 4.
Ændringer i
lejefordelingen skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
§ 10.
Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år.
Lejeforhøjelser, der er nødvendige til opfyldelse af kravet i § 9, stk.
1,
samt lejeforhøjelser, der er en følge af ændringer i lejefordelingen, jf.
§ 9, stk. 4, kan gennemføres med 3 måneders varsel. Hvis
huslejeforhøjelsen er sket med for kort varsel, er lejeren først forpligtet
til
at betale forhøjelsen fra det tidspunkt, hvor et tidsmæssigt korrekt afgivet
varsel ville have haft virkning.
Stk. 2.
Lejeforhøjelser
som følge af stigninger i en afdelings driftsudgifter skal fordeles således,
at
fordelingen af den samlede leje på de enkelte boliger opretholdes, jf.
§ 9, stk. 2.
Stk. 3.
Lejeforhøjelser
som følge af forbedringsarbejder skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Overstiger lejeforhøjelsen inden for et regnskabsår ikke 1 pct. af lejen, kan
forhøjelsen dog gennemføres uden kommunalbestyrelsens godkendelse.
Stk. 4.
De i stk. 3
nævnte lejeforhøjelser fordeles som nævnt i stk. 2, forudsat at arbejderne
medfører den samme relative forøgelse af brugsværdien.
Stk. 5.
Krav om
forhøjelse af lejen skal varsles skriftligt over for den enkelte lejer med
det
i stk. 1 omtalte varsel og indeholde oplysning om forhøjelsens beregning,
grunden til forhøjelsen og forhøjelsens størrelse angivet i kr. pr. måned.
Stk. 6.
Bliver udlejeren
bekendt med, at varslingsskrivelsen ikke opfylder kravene i stk. 1 eller stk.
5, skal udlejeren hurtigst muligt skriftligt orientere samtlige berørte
lejere
herom. Orienteringen skal samtidig indeholde de påkrævede oplysninger. Hvis
forhøjelsen er sket med for kort varsel, skal lejerne oplyses om virkningen
heraf. De i stk. 3 nævnte lejeforhøjelser kan først varsles til ikrafttræden
fra tidspunktet for ibrugtagelsen. Udlejeren kan tage de nødvendige forbehold
om kommunalbestyrelsens godkendelse.
Stk. 7.
Gør forholdene
det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen påbyde forhøjelse eller nedsættelse af
lejen.
§ 11.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 9, stk. 3 og 4, og § 10,
stk.
3 og 7, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 12.
Uenighed om, hvorvidt et varsel om huslejeforhøjelser er i overensstemmelse
med
gældende regler, jf. § 10, stk. 1 og 5, afgøres af beboerklagenævnet.
§ 13.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 9-12 nævnte
forhold.
Kapitel 4
Lejerens indflytning
§ 14.
Udlejeren
skal stille det lejede til lejerens rådighed i god og forsvarlig stand fra
det
aftalte tidspunkt for lejeforholdets begyndelse, jf. § 25. Har lejeren
pligt til helt eller delvis at istandsætte det lejede ved fraflytning, kan
det
dog aftales, at det lejede først stilles til lejerens rådighed indtil 14 dage
efter lejeforholdets begyndelse, medmindre der er indgået aftale efter
§ 44, stk. 3, eller § 93, stk. 3. I forbindelse med indflytningen
skal udlejeren under lejerens medvirken udarbejde en indflytningsrapport.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om indflytningsrapporter.
§ 15.
Er
det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal lejeren for ikke
at
miste retten til at påberåbe sig mangelen, jf. §§ 18- 20, senest 2 uger
efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren, at lejeren vil gøre den
gældende. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved
anvendelse
af sædvanlig agtpågivenhed eller udlejeren har handlet svigagtigt.
§ 16.
Uenighed om, hvorvidt det lejede er mangelfuldt ved lejeforholdets
begyndelse,
afgøres af beboerklagenævnet.
Stk. 2.
Beboerklagenævnet kan pålægge udlejeren at udbedre mangelen.
Kapitel 5
Mangler ved boligen
§ 17.
Er
det lejede ikke fuldført ved lejeaftalens indgåelse, og er
overtagelsestidspunktet ikke aftalt, kan lejeren til enhver tid inden
overtagelsen hæve aftalen.
Stk. 2.
Er den tidligere
lejer ikke fraflyttet på overtagelsestidspunktet, kan lejeren kræve et
forholdsmæssigt afslag i lejen for den tid, det lejede eller en del deraf
ikke
står til lejerens rådighed. Bliver hindringen ikke uden unødigt ophold
fjernet,
efter at udlejeren er underrettet, kan lejeren hæve lejeaftalen. Lejeren kan
endvidere kræve erstatning, medmindre udlejeren godtgør, at forsinkelsen ikke
skyldes noget forhold, for hvilket udlejeren er ansvarlig.
§ 18.
Er
det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets bestående i den
stand,
som lejeren efter retsforholdet mellem lejeren og udlejeren kan forlange, og
afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv
afhjælpe den for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning
med lys, gas, varme el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand skaffe sig
adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.
Stk. 2.
Lejeren kan
kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en mangel forringer det
lejedes værdi for lejeren.
§ 19.
Er
det lejede mangelfuldt som nævnt i § 18, og afhjælper udlejeren ikke
straks mangelen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan
lejeren hæve lejeaftalen, hvis mangelen må anses for væsentlig eller
udlejeren
har handlet svigagtigt.
Stk. 2.
Er mangelen
afhjulpet, inden lejeren har hævet lejeaftalen, kan lejeren ikke senere
påberåbe sig mangelen som grund for ophævelse.
§ 20.
Lejeren kan kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens indgåelse savnede
egenskaber, som må anses for tilsikrede, eller udlejeren har handlet
svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som følge af
udlejerens forsømmelse eller der i øvrigt opstår hindringer eller ulemper for
lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvarlig for.
§ 21.
Er
brugen af det lejede helt eller delvis i strid med lovgivning, andre
offentlige
forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder over ejendommen,
som
var gældende ved aftalens indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt
afslag i lejen og erstatning. Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen, såfremt
brugen indskrænkes væsentligt eller udlejeren har handlet svigagtigt.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder
ikke, hvis lejeren vidste, at brugen var retsstridig, og heller ikke, hvis
lejerens ukendskab skyldes grov uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1 ikke
anvendelse, hvis det retsstridige forhold ikke har medført nogen
indskrænkninger i lejerens brugsret og udlejeren efter opfordring straks
bringer forholdet i orden.
Stk. 3.
Reglen i
§ 15 finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte mangler.
§ 22.
Bringes et lejeforhold bortset fra de i § 21 nævnte tilfælde til ophør i
utide på grund af andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren kræve
erstatning af udlejeren.
Stk. 2.
Bringes
lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af sundhedsmæssige
eller
andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at
betale leje til den dag, forbudet træder i kraft. Hvis forbudet kun begrænser
brugen på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun kræve et forholdsmæssigt
afslag i lejen.
§ 23.
Bliver det lejede ødelagt ved brand eller anden ulykke, bortfalder aftalen.
Stk. 2.
Ved bortfald af
en lejeaftale i henhold til stk. 1 finder reglerne i § 86, stk. 2 og 3,
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 6
Vedligeholdelse og istandsættelse
§ 24.
Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved lige. Alle
indretninger i ejendommen, herunder til afløb og til forsyning med
elektricitet, gas, vand og varme, skal holdes i god og brugbar stand.
Stk. 2.
Udlejeren skal
ligeledes sørge for renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og
adgangsvejene til det lejede, ligesom udlejeren skal renholde fortov, gård,
fælles opholdsarealer
og andre
fælles indretninger.
Stk. 3.
Lejeren skal i
lejeperioden foretage vedligeholdelse og nødvendig fornyelse af låse og
nøgler,
medmindre det aftales, at udlejer overtager forpligtelsen.
Stk. 4.
Der kan i et
vedligeholdelsesreglement, jf. § 25, stk. 2, fastsættes bestemmelser om,
at lejeren uanset reglerne i stk. 1 og 2 overtager udlejerens pligt til at
vedligeholde og renholde visse nærmere angivne adgangs- og opholdsarealer i
umiddelbar tilknytning til boligen samt til at vedligeholde og renholde
udvendigt træværk og lignende. Hvis der ikke er fastsat sådanne bestemmelser
i
vedligeholdelsesreglementet, kan udlejer indgå aftale med den enkelte lejer
om,
at lejeren overtager den nævnte pligt.
§ 25.
Udlejeren skal træffe beslutning om, hvorvidt boligernes vedligeholdelse i
boperioden og istandsættelse ved fraflytning skal ske efter reglerne i enten
§ 26 eller § 27. I en almen boligorganisation besluttes samtidig,
om
der skal fastsættes ens regler for alle boligorganisationens afdelinger. Der
kan fastsættes forskellige regler for de forskellige boligtyper i den enkelte
afdeling.
Stk. 2.
Udlejeren skal
udarbejde et vedligeholdelsesreglement, hvoraf det fremgår, hvilken
vedligeholdelsesordning der er gældende for boligerne, jf. stk. 1.
Vedligeholdelsesreglementet skal endvidere indeholde nærmere regler om
vedligeholdelse i boperioden og istandsættelse ved fraflytning m.v., når
henholdsvis § 26 og § 27 finder anvendelse. Endelig skal
vedligeholdelsesreglementet indeholde en nærmere beskrivelse af den standard,
som boligerne skal have ved overtagelsen. Vedligeholdelsesreglementet gælder
for samtlige lejere uanset eventuelle modstående kontraktsbestemmelser.
Stk. 3.
Det kan ikke ved
fraflytning forlanges, at boligen afleveres i en bedre stand end den, hvori
den
blev overtaget.
Stk. 4.
Lejeren skal
uanset reglerne i §§ 26 og 27 afholde samtlige udgifter som følge af
misligholdelse, hvorved det lejede er forringet eller skadet som følge af
fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af
lejeren,
medlemmer af dennes husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til
boligen.
§ 26.
Har
udlejeren efter § 25, stk.1, truffet beslutning herom, sørger lejeren
for
og afholder udgiften til at vedligeholde boligen indvendigt med hvidtning,
maling,
tapetsering og gulvbehandling i boperioden.
Stk. 2.
Ved fraflytning
af boligen gennemføres for lejerens regning en normalistandsættelse, der
omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og lofter samt
rengøring. Udlejeren kan beslutte, at lejeren i stedet betaler et af
udlejeren
fastsat hertil svarende normalistandsættelsesbeløb. Udlejeren overtager i
løbet
af en periode på højst 10 år fra lejerens overtagelse af lejligheden gradvis
lejerens udgift til normalistandsættelsen eller betaling af
normalistandsættelsesbeløbet. Ved fraflytning inden udløbet af den fastsatte
periode betaler lejeren kun den andel, som på det tidspunkt, hvor lejemålet
ophører, ikke er overtaget af udlejeren.
§ 27.
Har udlejeren efter § 25, stk. 1, truffet beslutning herom,
vedligeholder
udlejeren boligen indvendigt med hvidtning, maling, tapetsering og
gulvbehandling i boperioden. De nødvendige midler tilvejebringes ved lejerens
indbetaling af et beløb til en vedligeholdelseskonto for boligen. Beløbet
fastsættes af udlejer til et årligt beløb pr. m² bruttoetageareal. Lejeren
kan
forlange, at der udføres vedligeholdelse af boligen med hvidtning, maling,
tapetsering og gulvbehandling, når det er nødvendigt og udgifterne kan dækkes
af boligens vedligeholdelseskonto.
§ 28.
Udlejer kan bestemme, at visse vedligeholdelsesarbejder, der er omfattet af
§ 26, stk. 1, skal udføres af udlejer.
Stk. 2.
Udgiften til de
i stk. 1 nævnte arbejder afholdes af udlejer.
§ 29.
Uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til vedligeholdelse og
istandsættelse
i henhold til § 24, stk. 3 og 4, § 25, stk. 4, og § 26, jf.
§ 94, og om opgørelsen efter § 75 p i lov om almene boliger m.v..
afgøres af beboerklagenævnet. Uenighed om opgørelsen skal indbringes senest 2
uger efter, at lejeren har modtaget opgørelsen.
§ 30.
Uenighed
om opfyldelsen af udlejerens pligt til vedligeholdelse og istandsættelse i
henhold til § 27, jf. § 94, afgøres af beboerklagenævnet.
Stk. 2.
Nævnet afgør
ligeledes uenighed om udlejers pligt til vedligeholdelse i henhold til
§ 24,
dog kun for så vidt angår vedligeholdelsesarbejder i den enkelte bolig eller
i
umiddelbar tilknytning til denne.
Stk. 3.
Nævnet kan
pålægge udlejeren at lade bestemte vedligeholdelsesarbejder udføre.
§ 31.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 24-30 nævnte
forhold.
Kapitel 7
Udlejerens adgang til det lejede
§ 32.
Udlejeren har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når
forholdene kræver det.
§ 33.
Udlejeren kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det lejede, når
udførelsen
ikke er til væsentlig ulempe for lejeren.
Stk. 2.
Inden
iværksættelse af andre arbejder har lejeren krav på 3 måneders varsel.
Stk. 3.
Udlejeren kan
dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer.
§ 34.
Ethvert arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse
og
med den størst mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage
efterreparationer.
Stk. 2.
Beboerklagenævnet kan fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes
færdiggørelse.
Kapitel 8
Lejerens ret til at foretage installationer i
og forbedringer af det lejede
§ 35.
Lejeren har ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede,
medmindre udlejeren kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke
er
tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren,
inden lejeren foretager installationen.
§ 36.
Lejeren har ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på ejendommen
efter
udlejerens anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk.
2.
Lejeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til
fremføring af radio- og tv-programmer eller adgang til elektroniske
kommunikationstjenester i ejendommen, hvis der er mulighed for tilslutning
til
kabel-tv eller lignende fælles net i området. Ønsker flere lejere at etablere
samme programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske
kommunikationstjenester, kan disse beslutte, at opsætning af antenne eller
forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester skal ske i form
af
et fællesanlæg.
Stk. 2.
Lejerens ret
efter stk. 1 gælder ikke, såfremt udlejeren godtgør, at anbringelsen vil være
til ulempe for ejendommen eller dens beboere. Retten gælder endvidere ikke,
hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem udlejerens
fælles
tv-forsyning eller gennem et af lejerne etableret fællesantenneanlæg.
Stk. 3.
Etablerer
lejeren en antenne på ejendommen, kan udlejer forlange, at lejeren indbetaler
et rimeligt depositum til sikkerhed for krav mod lejeren, som opstår som
følge
af antennen.
Stk. 4.
Ønsker flere
lejere at etablere en fællesantenne i ejendommen efter stk. 1, kan udlejer
forlange, at de pågældende lejere stifter en antenneforening, som skal stå
for
etablering og drift af fællesantenneanlægget. Der skal vælges en bestyrelse
for
antenneforeningen. Det påhviler bestyrelsen at meddele udlejer, hvem der
sidder
i bestyrelsen, således at udlejer med frigørende virkning kan henvende sig
til
disse angående spørgsmål vedrørende antennen. Bestyrelsen skal samtidig sende
et
eksemplar af foreningens vedtægter til udlejer. Vedtægterne skal indeholde
bestemmelse om, at foreningen skal tegne en ansvarsforsikring og en
kaskoforsikring vedrørende antennen samt i tilfælde af foreningens ophør bære
udgifterne som følge af nedtagning af antennen. Udlejer kan forlange, at
foreningen indbetaler et rimeligt depositum til sikkerhed for udlejers krav
mod
foreningen.
Stk. 5.
Ved væsentlig
tilsidesættelse af de pligter, som er angivet i stk. 4, kan udlejeren kræve
fællesantenneanlægget nedtaget.
Stk. 6.
Stk. 4 og 5
gælder tilsvarende for lejernes etablering af fælles forsyning med adgang til
elektroniske kommunikationstjenester.
§ 37.
Lejeren har ret til at installere hjælpemidler m.v. efter bestemmelserne i
§ 102 i lov om social service. Udlejer kan stille krav om, at lejeren
foretager retablering ved fraflytning, og at kommunalbestyrelsen garanterer
for
betaling af retableringsudgifterne. Lejeren skal underrette udlejeren, før
indretningen finder sted.
§ 38.
Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af de
installationer, som den enkelte lejer har foretaget efter §§ 35-37.
Udlejeren kan forlange, at lejeren ved forsikring eller på anden måde stiller
fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.
Stk. 2.
Har lejeren
opsat egen antenne eller været tilsluttet fællesantenneanlæg efter § 36,
stk. 1, kan udlejeren kræve retablering, når lejeren fraflytter lejemålet.
§ 39.
Lejeren har ret til at udføre forbedringer af boligen og ved fraflytning få
økonomisk godtgørelse for de afholdte dokumenterede udgifter. Retten omfatter
ikke hårde hvidevarer.
Stk. 2.
Forbedringerne
skal være rimelige og hensigtsmæssige. Arbejderne må ikke fratage boligen
dens
karakter af almen bolig eller dens eventuelle karakter af bolig, der er
velegnet
for ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne særlige
vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes lejerens leje tilsvarende.
Stk. 3.
Der kan ikke
ydes godtgørelse for særligt energiforbrugende installationer.
Stk. 4.
Godtgørelsen
udbetales af udlejeren ved lejerens fraflytning. Udlejeren kan foretage
modregning i godtgørelsen for lejerens forpligtelser over for udlejeren.
Stk. 5.
Den nye lejer,
der flytter ind i en bolig, hvor den tidligere lejer har gennemført
forbedringer, skal betale afdelingens udgifter til godtgørelse. Ved indgåelse
af lejeaftalen kan den nye lejer vælge mellem kontant betaling af udgiften
eller en lejeforhøjelse, som modsvarer udgiften.
Stk. 6.
Ud over de i
stk. 1 nævnte forbedringer har lejeren ret til uden godtgørelse at flytte og
fjerne ikkebærende skillevægge og at opsætte skillevægge i sædvanligt omfang.
§ 40.
Udlejeren kan tillade, at lejeren udfører andre arbejder end de af § 39
omfattede arbejder.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
§ 39, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 41.
Uenighed
om lejerens rettigheder og forpligtelser efter dette kapitel og om opgørelsen
efter § 75 o i lov om almene boliger m.v.. afgøres af beboerklagenævnet.
Uenighed om opgørelsen skal indbringes senest 2 uger efter, at lejeren har
modtaget opgørelsen.
§ 42.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 39-41 nævnte forhold, herunder
om
afgrænsning og beregning af godtgørelsen for forbedringsarbejderne.
Kapitel 9
Betaling af leje m.v.
§ 43.
Udlejeren skal anvise et betalingssted her i landet. Er der ikke anvist et
betalingssted, skal lejen betales på udlejerens forretningssted her i landet.
Indbetaling til et pengeinstitut anses for betaling på det anviste
betalingssted.
§ 44.
Lejen betales månedsvis forud. Ved indgåelse af lejemål, hvor der ikke
opkræves
beboerindskud, jf. § 46, kan det dog aftales, at lejeren betaler leje
for
en længere periode ad gangen, dog maksimalt for en periode på 3 måneder. Leje
for ustøttede almene plejeboliger kan ikke kræves betalt for mere end 1 måned
ad gangen.
Stk. 2.
Forfalder lejen
til betaling på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes
forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når
den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en
lørdag
eller grundlovsdag, er betaling den følgende hverdag rettidig.
Stk. 3.
I tilfælde af
opsigelse eller ved et tidsbestemt lejeforholds udløb er lejeren kun pligtig
at
betale leje for tiden indtil lejeforholdets ophør. Har lejeren pligt til helt
eller delvis at istandsætte det lejede ved fraflytning, kan det dog aftales,
at
lejeren betaler for den periode, der medgår til lejemålets kontraktmæssige
istandsættelse, medmindre der er indgået aftale efter § 14 eller
§ 93, stk. 3. Lejeren er dog ikke pligtig at betale for en
istandsættelsesperiode ud over 14 dage.
§ 45.
Til delvis dækning af finansieringen af byggeriet opkræver udlejeren ved
lejemålets indgåelse et beboerindskud. Der kan opkræves beboerindskud for
følgende boliger:
1)
Boliger, der er
etableret med offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v..
2)
Boliger, der er
etableret med offentlig støtte efter byggestøtte- eller
boligbyggerilovgivningen.
3)
Boliger, der er
etableret med offentlig støtte efter lov om boliger for ældre og personer med
handicap.
4)
Boliger, der er
opført af en almen boligorganisation med offentlig støtte efter lov om
byfornyelse.
§ 46.
Ved indgåelse af lejemål, hvor der ikke opkræves beboerindskud efter de i
§ 45 omtalte regler, kan udlejer i stedet kræve depositum svarende til
indtil 3 måneders leje.
§ 47.
Når en lejers rettigheder vedrørende en bolig ophører, tilbagebetaler udlejer
det indbetalte beboerindskud eller depositum.
Stk. 2.
Udlejer kan
foretage modregning i det beløb, der er nævnt i stk. 1, for lejerens
forpligtelser over for udlejeren, herunder for eventuelle udgifter til det
lejedes kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytningen.
Stk. 3.
En lejer kan
ikke modregne fordringer på udlejeren i sin forpligtelse til at betale
beboerindskud.
§ 48.
Hvis beboerindskud efter § 45 eller depositum efter § 46 må antages
ikke at kunne dække rimelige udgifter ved det lejedes kontraktmæssige
istandsættelse ved fraflytning, kan udlejer med kommunalbestyrelsens
godkendelse forhøje indskuddet eller depositummet. Ved genudlejning
indbetaler
den nye lejer det således forhøjede indskud eller depositum til udlejer.
§ 49.
Beboerindskud og depositum i henhold til §§ 45 og 46 er pligtig
pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 90, stk. 1, nr. 1.
§ 50.
Uenighed om udlejers pligt til at tilbagebetale beboerindskud eller depositum
afgøres af beboerklagenævnet.
§ 51.
Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 43-50 nævnte
forhold.
Kapitel 10
Betaling for varme og vand m.v.
§ 52.
Leverer udlejeren varme og varmt vand samt andre ydelser som nævnt i stk. 2,
kan denne kræve sine udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre
udgifter
refunderet. Udlejeren kan ligeledes kræve sine udgifter til lejerens forbrug
af
vand refunderet efter reglerne i dette kapitel, når forbruget fordeles på
grundlag
af fordelingsmålere. De nævnte udgifter kan ikke indeholdes i lejen.
Stk. 2.
Udgifterne
opgøres i et forbrugsregnskab. For så vidt angår varme og varmt vand, kan
udlejeren i regnskabet kun medtage udgiften til brændselsforbruget, herunder
el
og gas til opvarmning, i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift.
Endvidere
skal udgifter til energimærkning og udgifter til kontrol, eftersyn og
vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibesparelser i
bygninger, medregnes i regnskabet. Ligeledes kan samtlige udgifter vedrørende
forsyning med vand, herunder vand- og afledningsafgift, medtages.
Rabatydelser
og lignende skal godskrives regnskabet.
Stk. 3.
Leverer udlejeren
hverken varme eller varmt vand, og afregnes lejerens forbrug af vand ikke på
grundlag af fordelingsmålere, udarbejdes ikke forbrugsregnskab. De udgifter,
som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, fordeles
ligeligt
på lejemålene i ejendommen og opkræves 1 gang om året.
Stk. 4.
Lejerens bidrag
efter stk. 1 og 3 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf. § 90, stk.
1, nr. 1.
Stk. 5.
Indeholder
forbrugsregnskabet både udgifter til kollektiv varmeforsyning og til vand, og
er det ikke muligt at fastsætte sammenfaldende regnskabsår eller
afregningsperiode for de to ydelser, jf. § 53, stk. 4, kan udlejeren
vælge
at udarbejde et separat regnskab for vandudgifter efter reglerne i dette
kapitel.
§ 53.
Forbrugsregnskabet skal udformes således, at det fremgår, hvor stor en del af
den enkelte lejers samlede udgift der vedrører varme og varmt vand, herunder
udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, og
hvor
stor en del der vedrører vand. For hver af de to udgiftstyper skal det
ligeledes fremgå, hvorledes lejerens andel af de samlede udgifter er
beregnet.
Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om tidspunktet for udlejerens
modtagelse af endelig afregning, jf. § 56, stk.1,
samt om lejernes adgang til at gøre indsigelse, jf. § 56,
stk. 3. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2.
Regnskabsperioden er fra 1. juni til 31. maj, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Udlejeren kan
med 6 ugers varsel bestemme, at regnskabet fremover skal afsluttes på en
anden
dato. Regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår må højst være
18
måneder.
Stk. 4.
For ejendomme,
hvor leverancen af varme sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal
regnskabsåret dog følge varmeforsyningsanlæggets regnskabsår eller
aflæsningsperiode.
§ 54.
Fordelingen
af udgifterne til varme og de udgifter, som følger af lov om fremme af
energibesparelser i bygninger, mellem lejerne sker efter udlejerens
bestemmelse
på grundlag af sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede
varmefordelingsmålere
eller efter bruttoetageareal eller rumfang.
Stk. 2.
Udlejeren kan
forlange, at den hidtidige fordeling af varmeudgiften ændres, således at
fordelingen fremover skal ske på grundlag af varmefordelingsmålere. Ligeledes
kan udlejeren forlange, at fordelingen af udgiften til vand fremover fordeles
på grundlag af vandfordelingsmålere.
Stk. 3.
Fordelingen af
udgifterne til varmt vand mellem lejerne sker efter udlejerens bestemmelse
enten efter antallet og arten af varmtvandshaner samt antallet af værelser
eller efter egnede varmtvandsfordelingsmålere.
Stk. 4.
Udlejeren kan
forlange, at den hidtidige fordeling af varmtvandsudgiften ændres, således at
fordelingen fremover skal ske enten efter antallet og arten af
varmtvandshaner
samt antallet af værelser eller efter egnede varmtvandsfordelingsmålere.
Stk. 5.
Udgifter som
følge af ændret fordeling til fordeling efter målere efter stk. 2 og 4
betragtes som forbedring.
Stk. 6.
Beslutninger
efter stk. 2 og 4 kan gennemføres med 6 ugers varsel til en
forbrugsregnskabsperiodes
begyndelse. Ved overgang til afregning for vand efter fordelingsmålere skal
lejen samtidig nedsættes med et beløb, der svarer til den del af
vandudgiften,
som hidtil har været indeholdt i lejen.
§ 55.
Udlejeren
kan med 6 ugers varsel til en betalingstermin forlange, at lejeren skal
betale
acontobidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens forbrugsudgifter,
jf.
§ 52, stk. 2, når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen. Udlejeren
kan med samme varsel forlange forhøjelse af løbende acontobidrag.
Stk. 2.
Bidragene
betales med lige store beløb i forbindelse med de almindelige lejebetalinger.
Stk. 3.
De samlede
bidrag for et år må højst opkræves med den udgift, som forventes at blive
pålignet for regnskabsperioden.
Stk. 4.
Efter lejerens
anmodning skal beboerklagenævnet afgøre, om udlejer har opkrævet større beløb
end tilladt efter stk. 3. Har udlejeren efter nævnets afgørelse opkrævet
større
beløb end tilladt, kan lejeren forlange det for meget betalte tilbage.
§ 56.
Forbrugsregnskabet
skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets
udløb.
Indeholder regnskabet udgifter vedrørende varme, som leveres fra et
kollektivt
varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet være kommet frem til lejerne senest 3
måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende
forbruget
af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget, såfremt dette tidspunkt
er
senere end fristen efter 1. pkt. Indeholder regnskabet alene udgifter
vedrørende forsyning med vand samt udgifter, som følger af lov om fremme af
energibesparelser i bygninger, skal regnskabet være kommet frem til lejerne
senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning
vedrørende
forbruget af vand fra kommunen eller vandværket, såfremt dette tidspunkt er
senere end fristen efter 1. pkt.
Stk. 2.
Når
forbrugsregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens forlangende give
lejeren eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå bilagene på
ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.
Stk. 3.
Lejeren kan
skriftligt gøre indsigelse mod forbrugsregnskabet senest 6 uger efter
modtagelsen af regnskabet. Indsigelsen skal indeholde meddelelse om, på
hvilke
punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for
beboerklagenævnet senest 6 uger efter
lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde sit krav i henhold
til
regnskabet.
Stk. 4.
Indbringer
udlejeren ikke lejerens indsigelse i henhold til stk. 3 for
beboerklagenævnet,
kan lejeren indbringe sagen for beboerklagenævnet.
§ 57.
Har
lejeren betalt for lidt i acontobidrag, kan udlejeren forlange
tillægsbetaling
ved den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned
efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger tillægsbetalingen 3
måneders
leje, er lejeren dog berettiget til at betale i 3 lige store månedlige rater,
således at første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for
tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på
fraflytningsdagen.
Stk. 2.
Har lejeren
betalt for meget i acontobidrag, skal det for meget betalte tilbagebetales
kontant til lejeren eller fradrages i første lejebetaling efter, at
regnskabet
er udsendt.
§ 58.
Er
regnskabet ikke kommet frem til lejeren ved udløbet af den i § 56, stk.
1,
nævnte frist, mister udlejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af
lejeren.
Stk. 2.
Fremsendes
regnskabet ikke inden 2 måneder efter den i stk. 1 nævnte frist, kan lejeren
undlade at indbetale acontobidrag, indtil lejeren har modtaget regnskabet og
har
modtaget et eventuelt for meget betalt bidrag for den afsluttede
regnskabsperiode.
§ 59.
Har
udlejeren som følge af en fejl glemt at medtage en udgiftspost på regnskabet,
kan udlejeren overføre posten til det følgende forbrugsregnskab. Udlejeren
skal
orientere lejerne om størrelsen af en overført udgift.
Stk. 2.
I tilfælde af
fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen
ved skriftlig meddelelse til de berørte lejere. Med hensyn til
tillægsbetaling
og tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i § 57
tilsvarende anvendelse.
§ 60.
Reglerne i § 54, stk. 2, 5 og 6, 1. pkt., finder endvidere anvendelse,
for
så vidt angår elektricitetsmålere, såfremt udlejeren leverer el til andet
formål end opvarmning.
Stk. 2.
Beslutninger
efter § 54, stk. 2 og 4, er bindende for alle lejere uanset modstående
tidligere aftaler.
Stk. 3.
Udlejeren kan
uanset stk. 1 samt § 52, stk. 2, 2. pkt., forlange, at lejeren fremtidig
betaler elektricitetsudgifter på grundlag af afregningsmålere direkte til
elselskabet. Ændringen kan gennemføres med 6 ugers varsel. For leverancer af
elektricitet til opvarmning kan ændringen gennemføres med 6 ugers varsel til
et
forbrugsregnskabsårs begyndelse. Ændringer af betalingsbetingelserne gælder
uanset
modstående tidligere aftale.
Stk. 4.
Uanset reglerne
i dette kapitel kan udlejeren forlange, at lejeren fremtidig betaler udgifter
til forsyning med varme og vand på grundlag af afregningsmålere direkte til
leverandøren. Ændringen kan gennemføres med 6 ugers varsel til et
forbrugsregnskabsårs begyndelse. Vedrører ændringen afregning for vand, som
ikke opkræves over forbrugsregnskabet, kan ændringen gennemføres med 6 ugers
varsel. Ændringer af betalingsbetingelserne for varme og vand gælder uanset
tidligere modstående aftale.
§ 61.
§ 52, stk. 1, 3. pkt., kan
fraviges ved aftaler om udlejning af almene ungdomsboliger. Dette gælder dog
ikke, hvis ejendommen efter anden lovgivning er omfattet af en pligt til
varmefordelingsmåling, der omfatter de pågældende lejemål.
Kapitel 11
Lejerens betaling til fællesantenne og adgang
til elektroniske kommunikationstjenester m.v.
§ 62.
Er
ejendommen forsynet med eget fællesantenneanlæg til radio- og
fjernsynsmodtagelse, eller har ejendommen programforsyning udefra, kan
udlejeren
forlange de nødvendige og rimelige udgifter til etablering og forbedring, jf.
stk. 2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til administration. Det
samme gælder for ejendommens forsyning med adgang til elektroniske
kommunikationstjenester. Udgifterne fordeles ligeligt på lejemålene i
ejendommen. I ejendomme, hvor lejeren har individuelt valg af programudbud
eller elektroniske kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer dog kun
betale for de programmer eller de elektroniske kommunikationstjenester,
lejeren
har adgang til. Udgifterne kan ikke indeholdes i lejen.
Stk. 2.
Udlejeren kan
forlange, at lejeren godtgør udlejeren de etablerings- og
forbedringsudgifter,
der med rimelighed er afholdt. Den del af udgiften, der dækkes af udbetaling
fra Landsbyggefonden efter kapitel 7 i lov om almene boliger m.v.., medregnes
ikke i etableringsudgiften. Udlejer kan forlange en passende forrentning og
afskrivning af udgifterne. Lejeren kan dog forlange at betale beløbet
kontant.
Stk. 3.
Lejerens bidrag
til udgifter efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i lejeforholdet, jf.
§ 90, stk. 1, nr. 1.
Stk. 4.
Efter lejerens
anmodning skal beboerklagenævnet afgøre, om udlejeren har opkrævet større
beløb
end tilladt efter stk. 1. Har udlejeren efter nævnets afgørelse opkrævet
større
beløb end tilladt, kan lejeren forlange det for meget betalte tilbage. Finder
nævnet, at udlejeren har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af sine
forpligtelser vedrørende administration af fællesantenneanlægget eller den
fælles forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester m.v.,
kan
lejeren med virkning for fremtiden frigøre sig fra forpligtelsen til at
modtage
de programsignaler eller den fælles adgang til elektroniske
kommunikationstjenester, som udlejeren foranstalter fordelt i ejendommen.
§ 63.
Leverer
udlejeren fælles programsignaler eller fælles forsyning med adgang til
elektroniske kommunikationstjenester kan udlejeren uanset modstående aftale
med
6 måneders varsel meddele lejeren, at udlejeren bringer leveringen af fælles
programsignaler eller fælles forsyning med adgang til elektroniske
kommunikationstjenester til ophør.
Stk. 2.
Uenighed om
overholdelse af varslingsfristen i stk. 1 afgøres af beboerklagenævnet.
Kapitel 12
Brugsrettens overgang til andre
§ 64.
Lejeren har ret til at fremleje højst halvdelen af boligens beboelsesrum til
beboelse. Det samlede antal personer, der bor i boligen, må ikke overstige
antallet af beboelsesrum.
Stk. 2.
Udlejeren skal
modsætte sig fremlejeforholdet, hvis lejligheden vil blive beboet af flere
end
2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af
boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, straffes
udlejeren med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder
alene
i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om
midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i
de
tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler
skal
finde anvendelse i udlejerens ejendomme.
§ 65.
Lejeren har ret til at fremleje boligen i indtil 2 år, når lejerens fravær er
midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig
forflyttelse eller lignende.
Stk. 2.
Udlejeren kan
modsætte sig fremlejeforholdet, når
1)
det samlede antal
personer i boligen vil overstige antallet af beboelsesrum eller
2)
udlejeren i øvrigt
har rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet.
Stk. 3.
Udlejeren skal
modsætte sig fremlejeforholdet, hvis lejligheden vil blive beboet af flere
end
2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af
boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, kan udlejeren
straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder
alene
i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om
midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i
de
tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler
skal
finde anvendelse i udlejerens ejendomme.
Stk.4.
Hvis det skønnes
rimeligt af hensyn til efterspørgslen, kan udlejer ved fremleje af almene
ungdomsboliger, almene ældreboliger og ustøttede almene plejeboliger stille
krav om, at den pågældende bolig skal bebos af personer, som opfylder
betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende
karakter.
Stk. 5.
Ved fremleje af
en bolig i et bofællesskab skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets
etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i
betragtning til en bolig af den pågældende karakter.
Stk. 6.
Senest 2 uger
før lejeren indgår en fremlejeaftale, skal lejeren underrette udlejeren om
1)
årsagen til lejerens
midlertidige fravær,
2)
hvem lejeren agter at
fremleje til, herunder om den pågældende opfylder de i stk. 3 eller 4 nævnte
betingelser, hvis der er tale om en almen ungdomsbolig, en almen ældrebolig
eller en bolig i et bofællesskab,
3)
antallet af personer
i boligen og
4)
den krævede lejes
størrelse.
Har udlejeren ikke modsat sig den pågældende fremlejeaftale
senest 2 uger efter lejerens underretning, kan lejeren indgå aftalen.
§ 66.
Fremlejeaftaler skal indgås skriftligt, og lejeren skal inden
fremlejeperiodens
begyndelse give udlejeren kopi af fremlejeaftalen.
Stk. 2.
Lejeren kan ikke
ved aftaler om fremleje betinge sig en højere leje, end lejeren selv betaler
for boligen. Udlejeren kan modsætte sig fremlejeaftalen, hvis den aftalte
leje
overstiger dette beløb.
§ 67.
Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som ved uforsvarlig adfærd
forvoldes
af personer, der i kraft af reglerne i §§ 64 og 65 benytter det lejede.
Stk. 2.
Lejeren er over
for udlejeren ansvarlig for, at de i stk. 1 nævnte personer overholder de
regler, der skal sikre en god husorden og forsvarlig brug af det lejede.
Stk. 3.
Lejeren er
endvidere erstatningsansvarlig efter § 38 for skade forårsaget af
installationer, som de i stk. 1 nævnte personer har foretaget i det lejede.
§ 68.
Lejeren må ikke uden ægtefællens samtykke foretage fremleje, såfremt dette
vil
medføre, at det lejede ikke længere kan tjene til fælles bolig eller som
grundlag for ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed. Er den
anden
ægtefælle umyndig, meddeler værgen samtykket. Bestemmelserne i § 18,
stk.
2, og i § 20 i lov om ægteskabets retsvirkninger finder tilsvarende
anvendelse.
§ 69.
Lejeren har ret til at bytte med en lejer af en anden bolig, således at denne
overtager den almene bolig.
Stk. 2.
Udlejeren kan
modsætte sig bytte, hvis
1)
den fraflyttede lejer
ikke har beboet boligen i 3 år,
2)
boligen ved bytning
vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum eller
3)
udlejeren i øvrigt
har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte.
Stk. 3.
Udlejeren skal
modsætte sig bytte, hvis lejligheden efter bytning vil blive beboet af flere
end 2 personer pr. beboelsesrum, jf. lov om midlertidig regulering af
boligforholdene § 52 a, stk. 1. Undlader udlejeren dette, kan udlejeren
straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 1.-3. pkt. gælder
alene
i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at lov om
midlertidig regulering af boligforholdene §§ 52 a-c skal gælde og kun i
de
tilfælde, hvor udlejeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at disse regler
skal
finde anvendelse i udlejerens ejendomme.
Stk. 4.
Den, der ved
bytning opnår en bolig i en almen andelsboligorganisation, skal indtræde som
medlem af andelsboligorganisationen.
Stk. 5.
Ved bytning af
almene ungdomsboliger, almene ældreboliger og ustøttede almene plejeboliger
kan
lejeren kun bytte med personer, som ikke opfylder betingelserne for at komme
i
betragtning til sådanne boliger, hvis kommunalbestyrelsens samtykke
foreligger.
Stk. 6.
Ved bytning af
en bolig i et bofællesskab skal den pågældende bolig efter bytningen bebos af
personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig
af
den pågældende karakter.
§ 70.
Det kan aftales, at lejeren af et blandet lejemål har ret til at lade en
anden
lejer fortsætte lejemålet.
§ 71.
Dør lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet.
Stk. 2.
Dør lejeren uden
at efterlade sig en ægtefælle, har en anden person, der i en periode på
mindst
2 år umiddelbart forud for dødsfaldet har haft fælles husstand med lejeren,
ret
til at fortsætte lejeforholdet. Udlejeren kan i særlige tilfælde tillade, at
den i 1. pkt. nævnte anden person fortsætter lejeforholdet, selv om
husstandsfællesskabet
har varet under 2 år.
Stk.3.
I øvrigt kan i
tilfælde af lejerens død såvel udlejeren som dødsboet opsige lejeforholdet
med
sædvanligt varsel, selv om lejeforholdet måtte være indgået for en bestemt
længere tid.
Stk. 4.
Er det lejede en
plejebolig, herunder en ustøttet almen plejebolig, og dør lejeren uden at
efterlade sig ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles husstand med
som anført i stk. 2, kan opsigelsen uanset stk. 3 ske med 1 måneds varsel.
Stk. 5.
Stk. 1 og 2
finder tilsvarende anvendelse, hvis lejeren af en bolig på grund af alder
eller
sygdom flytter i ældrebolig, beskyttet bolig, på plejehjem eller lignende.
§ 72.
Udlejeren kan tillade, at en person, der blev forsørget af en afdød lejer,
herunder afdødes barn under 18 år, fortsætter lejeforholdet.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse, hvis lejeren på grund af alder eller sygdom flytter i
ældrebolig, beskyttet bolig, på plejehjem eller lignende.
§ 73.
I
tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse eller ved omstødelse af
lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen,
hvilken af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet. Den
ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et forretningslokale, har
fortrinsret til dette og den dertil hørende beboelse.
§ 74.
Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ophæver samlivet,
kan de aftale, hvem af dem der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet
til
en bolig, der har tjent som fælles bolig. Udlejeren kan i særlige tilfælde
tillade, at parterne aftaler, hvem der skal have ret til at fortsætte
lejeforholdet til den fælles bolig, selv om husstandsfællesskabet har varet
under 2 år. Kan parterne ikke blive enige om en aftale, jf. 1. og 2. pkt.,
kan
der, når særlige grunde, herunder navnlig hensynet til parternes mindreårige
børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om, hvem af parterne der skal
have ret til at fortsætte lejeforholdet. § 73, 2. pkt., finder
tilsvarende
anvendelse.
§ 75.
Har lejeren forladt sin ægtefælle, har denne ret til at fortsætte
lejeforholdet.
§ 76.
Uenighed
om lejerens ret til at fremleje efter §§ 64 og 65, til at bytte efter
§ 69 og til at fortsætte lejemålet efter §§ 71 og 75 afgøres af
beboerklagenævnet.
§ 77.
§§ 65, 69 og 72 gælder ikke for blandede lejemål.
Stk. 2.
§ 64 gælder
ikke for enkeltværelser, og § 72 gælder ikke for enkeltværelser og
boliger
til funktionærer ved afdelingen.
Kapitel 13
Lejerens brug af det lejede
§ 78.
Lejeren skal behandle det lejede forsvarligt.
Stk. 2.
Lejeren er erstatningsansvarlig
for skade, som forvoldes ved uforsvarlig adfærd af lejeren selv, lejerens
husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede.
Stk. 3.
Skader, hvis
udbedring er uopsættelig, skal lejeren straks anmelde til udlejeren. Andre
skader skal lejeren anmelde uden ugrundet ophold.
§ 79.
Lejeren
må ikke uden udlejerens samtykke bruge det lejede til andet formål end
aftalt.
Stk. 2.
Lejeren må ikke
uden udlejerens samtykke overlade brugen af det lejede eller nogen del deraf
til andre end medlemmer af sin husstand, jf. dog §§ 64 og 65.
§ 80.
Udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen og om
fornødent
ophæve lejeforhold i de i § 90, stk. 1, nr. 7-9 og 12, nævnte tilfælde.
Bestemmelserne i § 18, stk. 2, § 19 og § 20 finder tilsvarende
anvendelse på udlejers overtrædelse af denne pligt.
Stk. 2.
Lejeren skal
overholde de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal
efterkomme andre rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig
brug
af det lejede, jf. § 81.
Stk. 3.
Lejeren skal
sørge for, at de pligter, der påhviler lejeren efter stk. 2, også iagttages
af
de personer, for hvis handlinger lejeren er ansvarlig efter § 78, stk.
2.
§ 81.
En
lejer kan pålægges retsfølger efter § 82, når lejeren i følgende
tilfælde
udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte,
lejere
i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen:
1)
Når lejeren udøver
eller truer med fysisk vold over for de pågældende personer.
2)
Når lejerens adfærd
kan være til fare for ejendommen eller de pågældende personer, herunder på
grund af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer
i
det lejede.
3)
Når lejerens adfærd
medfører gener for de pågældende personer som generel utryghed, forråelse af
ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko.
4)
Når lejeren, uden at
der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer.
5)
Når lejeren udøver
uacceptabel støj til væsentlig gene for de pågældende personer i form af
uacceptabelt
støjende menneskelig adfærd, stærk musikstøj eller stærk maskinstøj.
6)
Når lejeren ødelægger
ejendommen eller løsøre på ejendommen eller på fællesarealer.
7)
Når lejeren vanrøgter
det lejede.
8)
Når lejerens husdyr
er til væsentlig gene for de pågældende personer på grund af støj, lugt,
uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse.
9)
Når lejeren, uden at
der er tale om de i nr. 5 nævnte tilfælde, udøver støjende adfærd til gene
for
de pågældende personer.
10)
Når lejerens
husdyrhold, uden at der er tale om de i nr. 8 nævnte tilfælde, er til gene
for
de pågældende personer.
11)
Når lejeren i øvrigt
udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de pågældende personer.
Stk. 2.
En lejer kan
desuden pålægges retsfølger efter § 82, når lejeren holder husdyr i
strid
med lejeaftale eller husorden, uanset om husdyrholdet er til gene for
ejendommen eller de i stk. 1 nævnte personer.
Stk. 3.
Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den i stk. 1 og 2
beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, lejerens husstand eller andre, som
lejeren har givet adgang til det lejede.
§ 82.
Har lejeren tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, kan lejeren pålægges
en af følgende retsfølger:
1)
Lejeforholdet kan
gøres betinget således, at der, hvis lejeren inden for 1 år efter afgørelsen
overtræder nærmere fastsatte betingelser vedrørende adfærd i ejendommen, er
grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel
14 og 15.
2)
Lejeren kan meddeles
en advarsel om, at fornyet overtrædelse af god skik og orden, jf. § 81,
kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget efter nr. 1 eller til, at
lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i kapitel 14 og 15.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for, at en lejer kan pålægges retsfølger for tilsidesættelse af
god
skik og orden efter stk. 1, at tilsidesættelsen sker trods udlejerens
påmindelse.
§ 83.
Sag om pålæg af retsfølger efter § 82 indbringes for beboerklagenævnet
af
udlejeren efter reglerne i kapitel 17, jf. dog stk. 3. Er der fremsat krav
om,
at lejeren pålægges en advarsel, kan nævnet ikke pålægge lejeren en strengere
retsfølge.
Stk. 2.
En lejer kan
forlange, at en udlejer senest 4 uger efter lejerens begrundede anmodning
derom
skal give en anden lejer, der har tilsidesat god orden i ejendommen, en
påmindelse,
jf. § 82, stk. 2, eller indbringe sag for beboerklagenævnet mod en anden
lejer om pålæg af retsfølger efter § 82. Ved beregning af fristen ses
bort
fra juli måned.
Stk. 3.
Efterkommer
udlejer ikke sin forpligtelse efter stk. 2, kan den klagende lejer selv
indbringe sagen for beboerklagenævnet. Lejeren skal ved indbringelsen
godtgøre,
at lejeren forgæves har forsøgt at få udlejer til at opfylde sin forpligtelse
efter stk. 2. Udlejer skal indkaldes som part i sagen.
Kapitel 14
Opsigelse
§ 84.
Lejeren kan frit opsige lejeaftalen, jf. dog § 87.
Stk. 2.
Lejeren må dog
ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejemål om familiens bolig eller
lejemål, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er
knyttet. § 68, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 85.
Udlejeren kan opsige lejeaftalen i følgende tilfælde:
1)
Når udlejeren
dokumenterer, at nedrivning af ejendommen eller ombygning af beboelsesarealer
til anden anvendelse end beboelse medfører, at det lejede må fraflyttes.
2)
Når udlejeren
dokumenterer, at ombygning af ejendommen på en anden måde end nævnt i nr. 1
medfører, at det lejede må fraflyttes.
3)
Når lejeren af en
bolig siden lejeaftalens indgåelse har været antaget som funktionær ved
ejendommens drift til arbejde, for hvis udførelse det er af væsentlig
betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og udlejeren godtgør, at
arbejdet
ikke har været udført på tilfredsstillende måde. Opsigelse kan kun ske, når
lejligheden ved genudlejning skal benyttes af efterfølgeren.
4)
Når lejeren har
tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, stk. 1, nr. 1-8 eller 11, jf.
§ 82, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning
er påkrævet.
5)
Når lejeren har
tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 82, stk. 1,
nr.
1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet.
6)
Når vægtige grunde i
øvrigt gør det særligt magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra
lejeforholdet.
Stk. 2.
Udlejeren skal
opsige en lejeaftale vedrørende en almen ungdomsbolig, såfremt lejeren har
fuldført sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen er
udlejet,
ikke længere er til stede. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under
særlige
omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes,
hvis
boligen ikke umiddelbart kan genudlejes. Udlejeren kan herudover opsige en
lejeaftale vedrørende en almen ungdomsbolig, hvis lejeren ikke har fremsendt
nødvendige oplysninger om studieaktivitet senest 6 uger efter, at udlejer har
fremsendt skriftlig anmodning herom. Ved beregning af fristen ses bort fra
juli
og august måned. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne
for opsigelse.
§ 86.
Opsiges en lejer efter § 85, stk. 1, nr. 1, skal udlejeren uden unødigt
ophold tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen skal
opfylde
kravene i stk. 5. Udlejeren og kommunalbestyrelsen kan aftale, at
kommunalbestyrelsen overtager udlejerens forpligtelse efter 1. pkt.
Stk. 2
Opsiges en lejer
efter § 85, stk. 1, nr. 2, 3 eller 6, skal udlejeren uden unødigt ophold
tilbyde lejeren at leje en anden bolig i ejendommen, hvis der bliver en anden
bolig ledig til overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil
lejeren er opsagt og boligen skal udlejes.
Stk. 3.
Opsiges en lejer
efter § 85, stk. 1, nr. 2, skal udlejeren samtidig med opsigelsen
tilbyde
lejeren at leje en bolig af samme art som den opsagte, hvis der ved ombygning
tilvejebringes boliger.
Stk. 4.
Opsiges en lejer
efter § 85, stk. 1, nr. 2, som følge af, at en ejendom ombygges til
almene
ældreboliger eller almene ungdomsboliger i medfør af lov om almene boliger
m.v., finder stk. 2 og 3 alene anvendelse, hvis lejeren tilhører den
personkreds, som er berettiget til sådanne boliger.
Stk. 5.
Hvis en lejer
som nævnt i stk. 4 ikke tilhører den berettigede personkreds, skal udlejeren
samtidig med opsigelsen tilbyde denne at leje en anden bolig, som skal være
af
passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende
størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af
husstandsmedlemmer
eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.
Stk. 6.
Opsiges en lejer
af en plejebolig, herunder en ustøttet almen plejebolig, som er anvist af
kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter § 85, stk. 1, kun ske,
når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig.
Stk. 7.
For blandede
lejemål, hvorfra lejeren driver erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i
ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, finder
§ 87, stk. 1, 3. pkt., og §§ 88-91 i lov om leje tilsvarende
anvendelse.
§ 87.
Det kan aftales, at en lejeaftale skal være tidsbestemt. Er en lejeaftale
tidsbestemt, ophører lejeforholdet uden opsigelse ved den aftalte lejetids
udløb. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i
lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i lejeforholdet
misligholder lejeaftalen.
Stk. 2.
Benytter lejeren
med udlejerens vidende det lejede i mere end 1 måned efter den aftalte
lejetids
udløb, uden at udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter
lejeforholdet uden tidsbegrænsning.
Stk. 3.
Boligretten kan
tilsidesætte tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt
begrundet i udlejerens forhold.
§ 88.
Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en måned, der ikke er
dagen før en helligdag. For almene ungdomsboliger kan dog aftales et
opsigelsesvarsel på mindst 6 uger.
Stk. 2.
Fraflytter
lejeren inden opsigelsesperiodens udløb, skal udlejeren bestræbe sig på at
genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved
genudlejning, skal fragå i udlejerens krav over for lejeren.
§ 89.
Udlejerens opsigelse efter § 85 skal være skriftlig og indeholde
oplysning
om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter stk. 2. Udlejerens opsigelse
skal endvidere indeholde oplysning om opsigelsesgrunden. Indeholder
opsigelsen
ikke disse oplysninger, er den ugyldig.
Stk. 2.
Vil lejeren ikke
godkende opsigelsen, skal lejeren senest 6 uger efter, at opsigelsen er
kommet
frem til lejeren, fremsætte skriftlig indsigelse over for udlejeren.
Udlejeren
må da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb,
hvis
udlejeren ønsker at opretholde opsigelsen.
Kapitel 15
Udlejerens ret til at hæve lejeaftalen
§ 90.
Udlejeren
kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde:
1)
Når leje eller anden
pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf. stk. 2.
2)
Når det lejede
benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er
ophørt hermed.
3)
Når lejeren modsætter
sig, at udlejeren eller andre får adgang til det lejede, hvor de har ret
hertil, jf. kapitel 7.
4)
Når lejeren
fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.
5)
Når lejeren vanrøgter
det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det lejede i
stand.
6)
Når lejeren helt
eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor
lejeren ikke er berettiget hertil og trods udlejers indsigelse ikke bringer
forholdet til ophør.
7)
Når lejeren har
tilsidesat god skik og orden, jf. § 81, stk. 1, nr. 1-8 eller 11, jf.
§ 82, stk. 2, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning
er påkrævet.
8)
Når lejeren har
tilsidesat betingelserne i et betinget lejeforhold, jf. § 82, stk. 1,
nr.
1, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet.
9)
Når nogen er straffet
i medfør af § 4 i lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler for at
have modtaget besøgende i eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt
i
medfør af loven.
10)
Når lejeren af en
butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til
at
holde forretningen åben og i forsvarlig drift.
11)
Når en lejer, der helt
eller delvis skal betale lejen ved at udføre arbejde, groft forsømmer sine
pligter ved arbejdets udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes
til
ophør.
12)
Når lejeren i øvrigt
misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at lejerens fjernelse er
påkrævet.
Stk. 2.
Udlejeren kan
kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har
berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er
kommet
frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige
betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis
lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. § 44, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 100 kr.
med
tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 4. pkt. nævnte
beløb på 100 kr. er opgjort i 1998-niveau og reguleres én gang årligt efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode
sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Gebyret
er
pligtig pengeydelse i lejeforholdet.
Stk. 3.
Vedrører
lejeforholdet en plejebolig, herunder en ustøttet almen plejebolig, som er
anvist af kommunen eller amtskommunen, kan lejeaftalen kun hæves efter stk.
1,
når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig.
§ 91.
Skønnes
det forhold, der lægges lejeren til last, at være af uvæsentlig betydning,
kan
udlejeren ikke hæve lejeaftalen.
Stk. 2.
Udlejeren kan
ikke påberåbe sig de i § 90, stk. 1, nr. 1-6, nævnte forhold, hvis de er
rettet, inden udlejeren hæver lejeaftalen.
§ 92.
Når
udlejeren hæver lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte og betale leje
m.v.
for tiden, indtil lejeren kunne flytte med sædvanligt varsel, jf. § 88.
Lejeren skal endvidere erstatte udlejeren ethvert tab, herunder lejetab og
omkostningerne ved lejerens udsættelse af det lejede.
Stk. 2.
Udlejeren skal
bestræbe sig på at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde
have indvundet ved genudlejning i det i stk. 1 nævnte tidsrum, skal fragå i
udlejerens krav over for lejeren.
Kapitel 16
Lejerens fraflytning
§ 93.
Er
der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal
lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor.
Besigtigelse kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren eller dennes
stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.
Stk. 2.
Lejeren skal
senest 8 dage før fraflytningen opgive den adresse, som meddelelser, herunder
krav efter § 94, kan sendes til.
Stk. 3.
Har lejeren
pligt til helt eller delvis at istandsætte det lejede ved fraflytning, kan
det
aftales, at lejeren fraflytter det lejede indtil 14 dage før lejeforholdets
ophør, medmindre der er indgået aftale efter § 14 eller § 44, stk.
3.
§ 94.
Ved fraflytning gennemføres et syn af boligen, hvorunder omfanget af lejerens
forpligtelser efter § 25, stk. 4, og § 26 fastlægges. Synet
foretages
senest 2 uger efter, at udlejeren er blevet bekendt med, at fraflytning har
fundet sted. Den fraflyttende lejer indkaldes skriftligt med mindst 1 uges
varsel. Udlejeren og lejeren kan dog aftale et kortere varsel, når
lejeforholdet
er opsagt eller ophævet. Syn kan undlades, såfremt der ikke agtes fremsat
krav
imod lejeren om betaling af istandsættelsesudgifter.
Stk. 2.
Underretter
udlejeren ikke senest 2 uger efter synet lejeren skriftligt om
istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og lejerens andel
heraf,
bortfalder udlejerens krav mod lejeren, medmindre denne er fraflyttet uden at
give udlejeren oplysning om den fremtidige adresse. Overskridelser, der
forhøjer lejerens samlede andel af den anslåede udgift med mere end 10 pct.,
er
lejeren uvedkommende.
§ 95.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 93 og 94 nævnte forhold.
Kapitel 17
Beboerklagenævn og boligret
§ 96.
I
kommuner med almene boliger
nedsættes
et eller flere beboerklagenævn til afgørelse af tvister efter denne lov.
Flere
kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale beboerklagenævn.
Stk. 2.
I kommuner, hvor
der er nedsat mere end ét nævn, påhviler det nævnene ved indbyrdes samarbejde
at tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensartede retningslinjer.
§ 97.
Et
beboerklagenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer.
Stk. 2.
Formanden
beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Formanden må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller
lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i
ejendomshandler.
Stk. 3.
De i stk. 1
nævnte to medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling af
henholdsvis de almene boligorganisationer, der har afdelinger i kommunen, og
de
større lejerforeninger i kommunen. De to medlemmer skal være sagkyndige med
hensyn til almene boligforhold.
Stk. 4.
Findes der ikke
større lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af
kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om medlem til nævnet som nævnt
i
stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af et sagkyndigt nævnsmedlem, der
skal være lejer, men ikke tillige udlejer. Findes der kun én almen
boligorganisation,
der har afdelinger i kommunen, udpeges et medlem efter indstilling fra
landsdækkende organisationer af udlejere af alment byggeri i stedet for et
medlem udpeget efter indstilling fra den pågældende almene boligorganisation.
Stk. 5.
I sager om
tvister efter kapitel 13 tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med
hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges af
kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret, jf.
§ 105,
stk. 3, i nævnet.
Stk. 6.
Der vælges en suppleant
for hvert af medlemmerne og den socialt sagkyndige efter de i stk. 2-5 nævnte
regler.
Stk. 7.
Udnævnelsen af
formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog
vælge
at udtræde af beboerklagenævnet efter at være fyldt 67 år.
§ 98.
Formand,
medlem eller suppleant skal opfylde betingelserne i § 109, stk. 2, i lov
om leje, bortset fra betingelsen om dansk indfødsret.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
§ 109, stk. 3, i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Nævnsmedlem
eller suppleant er pligtig at møde i nævnet efter behørig indkaldelse.
Udeblivelse, uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde.
Stk. 4.
Bestemmelserne i
retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 99.
Kommunalbestyrelsen
skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den
nødvendige medhjælp til dette. Kommunen afholder udgifter, som nævnets
virksomhed medfører, herunder til kontorhold m. v., og formandens og
medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge
formanden, øvrige nævnsmedlemmer, den socialt sagkyndige, deres suppleanter
samt mediatorer efter § 105, stk. 1, vederlag for deres virksomhed.
§ 100.
Beboerklagenævnet træffer afgørelse i de sager, hvor dette er fastsat i
kapitel
1-16.
§ 101.
Ud over de i § 100 nævnte sager træffer beboerklagenævnet afgørelse
vedrørende følgende spørgsmål:
1)
Tvister om
lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer, jf.
kapitel 1 og 2 i lov om almene boliger m.v.. Beboerklagenævnet kan i den
forbindelse træffe afgørelse om, at en beslutning er uden gyldighed, hvis det
forhold, der gøres indsigelse imod, er af væsentlig betydning for den trufne
beslutning. Nævnet kan ikke træffe afgørelse om ugyldighed, hvis den i stk. 2
nævnte frist ikke er overholdt.
2)
Tvister om anvisning
af almene familieboliger, jf. § 51, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene
boliger m.v.., medmindre anvisningen er omfattet af en kommunal
godkendelsesordning efter § 61 i samme lov.
Stk. 2.
De i stk. 1
nævnte tvister kan indbringes for beboerklagenævnet af alle, som har en
retlig
interesse i sagen. Nævnet kan træffe afgørelse om, at indbringelsen skal have
opsættende virkning. De i stk. 1, nr. 1, nævnte tvister skal indbringes
senest
4 uger efter beslutningen.
Stk. 3.
Beboerklagenævnet orienterer kommunalbestyrelsen om nævnets afgørelser
vedrørende de i stk. 1 omtalte tvister.
§ 102.
Indbringelse
af sager for beboerklagenævnet skal ske skriftligt. Den nødvendige
dokumentation skal vedlægges. Ved indbringelse af sager skal betales et beløb
på 100 kr. for hver sag. Beløbet er fastsat i 1998-niveau og reguleres én
gang
årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Senest 1 uge
efter sagens indbringelse giver nævnet den anden part i sagen underretning om
indbringelsen med angivelse af, at parten må fremsætte sine synspunkter i
sagen
inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt særlige
omstændigheder taler herfor.
§ 103.
Nævnet
træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til
behandling
ved nævnet.
Stk. 2.
Nævnet afgør
selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal foretages af nævnet i forbindelse
med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at forlange fornødne
oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private.
Stk. 3.
I sager efter
kapitel 13 skal nævnet dog altid, inden der pålægges en lejer en retsfølge
efter § 82, stk. 1, undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig kan
gøre brug af tilbud fra kommunen, hvis nævnet vurderer, at der er tale om en
sag af social karakter.
Stk. 4.
Nævnet
fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger, for besvarelse af
de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan
forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
§ 104.
Nævnet
kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal indkaldes hertil med mindst 1
uges varsel.
Stk. 2.
Nævnet kan
indkalde parterne
og
andre
til møde
i
nævnet. Begge parter skal indkaldes. De kan give møde
ved en befuldmægtiget. Nævnet kan endvidere i sager efter kapitel 13 anmode
andre om at afgive forklaring.
Stk. 3.
Nævnets formand
sørger for sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde.
Stk. 4.
Sagens parter
modtager alle oplysninger, som nævnet finder af betydning for sagens
afgørelse.
Stk. 5.
I sager om
tvister efter kapitel 13 skal nævnet give parterne fornøden vejledning. Efter
anmodning bistår sekretariatet i fornødent omfang parterne under sagen i
forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalelser.
§ 105.
Beboerklagenævnet
skal træffe afgørelse senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har
modtaget
svar efter § 102, stk. 2, eller efter § 103, stk. 4, hvor fristen
for
svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, eller hvor parterne
er
mødt
for nævnet, jf. § 104, stk. 2. I sager efter kapitel 13
kan nævnet opfordre til afholdelse af mediation.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor
fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er
afgivet, kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde
og
navnlig lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen.
Stk. 3.
Beboerklagenævnets afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde
af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Nævnet er kun
beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.
Stk. 4.
Nævnets
afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige
oplysning om stemmeafgivningen.
Stk. 5.
Nævnets
afgørelse meddeles klageren og de øvrige parter. Nævnets afgørelser efter
§ 82, stk. 1, skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten
har svaret eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal
gøres bekendt med indbringelsesadgangen efter §§ 106 og 107. Såfremt
afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med
begrundelsen herfor. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. § 82, stk. 1,
nr. 1, angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses ophør.
§ 106.
Beboerklagenævnets
afgørelse kan af hver af parterne indbringes for boligretten. Indbringelse må
ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt
parterne. Ved beregningen af fristen ses der bort fra juli måned. Boligretten
kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter
udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter
beboerklagenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges
inden
4 uger.
Stk. 2.
Beboerklagenævnet skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for
sin
afgørelse under boligretssagen.
Stk. 3.
Ved behandling
af sager om opsigelse eller ophævelse som følge af overtrædelse af
betingelser
i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget efter § 82, stk. 1, nr.
1, eller, hvor beboerklagenævnet har meddelt en advarsel efter § 82,
stk.
1, nr. 2, kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse af
beboerklagenævnets afgørelse
medmindre sagen
tidligere er afgjort af boligretten.
Stk. 4.
Har
beboerklagenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i
§ 105, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at
afvente nævnets afgørelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
§ 107.
Tvister
om boligforhold, der er omfattet af denne lov, kan, hvis spørgsmålet ikke
efter
loven kan indbringes for beboerklagenævnet, i 1. instans indbringes for
byretten. Retten benævnes boligretten. Parterne kan dog, når der er opstået
en
tvist, aftale, at tvisten kan indbringes for boligretten, uden at
beboerklagenævnet har behandlet sagen.
Stk. 2.
Om boligretten
gælder reglerne i kapitel XVIII i lov om leje.
§ 108.
Anke og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten i
overensstemmelse
med retsplejelovens regler om anke og kære af afgørelser, der er truffet af
en
byret.
Stk. 2.
Boligrettens
afgørelser og forlig indgået for boligretten kan tvangsfuldbyrdes efter
retsplejelovens bestemmelser om fuldbyrdelse af domme og forlig.
Kapitel 18
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 109.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1998.
§ 110.
For følgende lejemål gælder lovens ufravigelige bestemmelser ikke, i det
omfang
andet måtte være aftalt eller må anses for indeholdt i lejeaftalen:
1)
Lejemål om almene
boliger indgået med virkning før lovens ikrafttræden.
2)
Lejemål om boliger,
hvis ejer efter lejeaftalens indgåelse er omdannet til en almen
boligorganisation, jf. § 1, nr. 4, i lov om almene boliger m.v..
3)
Lejemål om boliger,
der efter lejemålets indgåelse er erhvervet af en almen boligorganisation, en
kommune, en region eller en selvejende institution, jf. § 1, stk. 1.
Tilsvarende gælder for lejemål om boliger, der efter lejemålets indgåelse
blev
erhvervet af en tidligere amtskommune som almen ældrebolig.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
§ 25, stk. 2, § 60, stk. 2-4, og § 63 gælder uanset modstående
aftale for lejemål omfattet af stk. 1, nr. 1. Det samme gælder udlejerens
pligt
til at vedligeholde og forny ruder efter § 24, stk. 1.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
§ 60, stk. 2-4, og § 63 gælder uanset modstående aftale for lejemål
omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3.
§ 111.
Lejere, som har ret til godtgørelse efter § 69, stk. 2, i lov om almene
boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 514 af 19. juni 1997, bevarer denne
ret.
§ 112.
For
løbende lejemål bevarer lejere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale er
indgået inden den 1. april 1975, retten til indeksregulering af deres
beboerindskud efter reglerne i bekendtgørelse nr. 357 af 30. juli 1970,
kapitel
VII, som ændret ved bekendtgørelse nr. 437 af 17. september 1971. Ved
fraflytning efter den 1. april 1975 beregnes indeksreguleringen på grundlag
af
reguleringspristallet for januar 1975.
§ 113.
For løbende lejemål i boliger, der er opført med finansieringstilskud fra det
offentlige, gælder reglerne i bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af
lov
om boligbyggeri § 17. Medfører ændring i husstandsindkomsten, jf. lov om
individuel boligstøtte, ændring af lejen, får ændringen virkning fra den
førstkommende 1. januar, der følger efter indkomstændringen.
Stk. 2.
Ved genudlejning
af boliger i almene boligorganisationers afdelinger, der er opført med
finansieringstilskud fra det offentlige i medfør af tidligere love om
boligbyggeri, skal lejeren betale det indskud og den leje, som ville være
gældende, såfremt der ikke var ydet sådant tilskud. Afdelingens indtægt ved
lejerens betaling af dette indskud indbetales til kommunen, medens indtægten
ved lejerens betaling af den del af lejen, hvormed denne hidtil har været
nedsat som følge af finansieringstilskuddet, indbetales til Landsbyggefonden.
§ 114.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
——————
Lov nr. 405 af 31. maj 2000 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 64,
65 og 69. Lovændringen angår beboermaksimum)
Information til nedenstående § 4:
Bekendtgørelsen i
Lovtidende fandt sted
den 2. juni 2000.
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har
virkning for indgåelse af lejeaftaler og for forøgelse af husstanden efter
det
tidspunkt, som kommunalbestyrelsen i sin beslutning i henhold til lov om
midlertidig regulering af boligforholdene § 2, stk. 1 og 2, som ændret
ved
denne lovs § 2, nr. 1 og 2, har angivet som virkningstidspunktet, når
udlejerens meddelelse efter § 2, stk. 1 og 2, i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1 og 2,
er kommet frem.
Stk. 3.
Loven har dog
ikke virkning for forøgelse af husstande, hvor beboermaksimum var overskredet
inden kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til stk. 2.
——————
Lov nr. 406 af 31. maj 2000 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 37,
63, 94, 97, 98 og 102. Lovændringen angår gennemgribende forbedrede lejemål,
landsdækkende huslejenævn, fællesantenner og Grundejernes Investeringsfond)
§ 11
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2001.
——————
Lov nr. 447 af 7. juni 2001 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 80
og
90. Lovændringen angår ophævelse af lejeforhold som følge af overtrædelse af
forbud nedlagt i medfør af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler)
Information til nedenstående § 4:
Bekendtgørelsen i
Lovtidende fandt sted
den 8. juni 2001.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
——————
Lov nr. 402 af 6. juni 2002 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 1,
44, 65 og 71. Lovændringen angår overførelse af tidssvarende plejehjem og
beskyttede
boliger til boliglovgivningen)
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2004 træffe beslutning om,
at
tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger i kommunen omdannes til
ustøttede
almene plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller
ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog i
særlige
tilfælde træffe beslutning som nævnt i 1. pkt. efter udløbet af fristen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal samtidig med beslutningen efter stk. 2 indberette
beslutningen til Økonomi- og Erhvervsministeriet.
——————
Lov nr. 1092 af 16. december 2002 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§ 1. Lovændringen angår ommærkning til almene ungdomsboliger og
udvidelse
af selvejende ungdomsboliginstitutioner m.v.)
Information til nedenstående § 4:
Bekendtgørelsen i
Lovtidende fandt sted
den 17. december
2002.
§ 4
Stk. 1....
Stk. 2.
§ 3 træder
i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
——————
Lov nr. 399 af 28. maj 2003 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 5.
Lovændringen angår brug af digitale dokumenter ved krav om skriftlighed i
lejelovgivningen)
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
——————
Lov nr. 1219 af 27. december 2003 indeholder
nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen
vedrører
§§ 36, 62 og 63. Lovændringen angår betaling for adgang til elektroniske
kommunikationstjenester)
§ 6
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
Lejere, som på
tidspunktet for lovens ikrafttræden er forpligtet til at betale bidrag til
ejendommens forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester,
vil
fortsat være forpligtet til at betale dette bidrag.
Stk. 3.
I lejeforhold,
hvor betalingen for lejerens adgang til elektroniske kommunikationstjenester
er
indeholdt i lejen, skal lejen nedsættes med det beløb, som efter § 1,
nr.
4, og § 2, nr. 4, overføres til betaling efter reglerne i henholdsvis
kapitel VII A i lov om leje og kapitel 11 i lov om leje af almene boliger om
lejerens betaling til fællesantenne og adgang til elektroniske
kommunikationstjenester
——————
Lov nr. 470 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører
§§ 80-83, 85, 86, 90, 99, 103-106 og 108. Lovændringen angår behandling
af
husordenssager ved huslejenævn og beboerklagenævn, begrænsning af adgangen
til
at opkræve større huslejestigninger og til opsigelse ved ombygning)
Information til nedenstående § 4: Bekendtgørelsen
i Lovtidende fandt sted
den 10. juni
2004.
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 83, stk.
1, litra b, i lov om leje som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og
§ 7, stk. 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har virkning fra den 13. november
2003. Varsling om opsigelse i henhold til lejelovens § 83, stk. 1, litra
b, som modtages efter den 13. november 2003, bortfalder med lovens
vedtagelse,
medmindre varslingen er omfattet af § 83, stk. 1, litra b, som affattet
ved § 1, nr. 5.
Stk. 3.
§ 4, stk.
5, 2. pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene som affattet
ved
denne lovs § 3, nr. 1, har virkning fra den 4. december 2003, medmindre
forbedringen forinden er varslet efter § 55 i lov om leje.
——————
Lov nr. 485 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 29
og
41. Lovændringen angår forsøg med salg af almene familieboliger)
§ 6
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 75 a,
stk. 1 og 2, § 75 b, stk. 1-3, § 75 c, stk. 1-3, og §§ 75 d-
75 f
som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 8, træder i kraft den 1. juli 2004.
Stk. 3.
Forslag til
revision af bestemmelserne i denne lov fremsættes for Folketinget i
folketingsåret
2007-08.
——————
Lov nr. 330 af 18. maj 2005 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 1,
3,
4, 9, 39, 41, 45, 62, 86, 101 og 110. Lovændringen angår nyetablering af
selvejende almene ungdomsboliginstitutioner m.v.)
§ 7
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
——————
Lov nr. 371 af 24. maj 2005 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 7.
Lovændringen angår skærpelse af reglerne om frakendelse af retten til at
administrere udlejningsejendomme m.v.)
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juni 2005.
——————
Lov nr. 542 af 24. juni 2005 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 97.
Lovændringen angår lov om regional statsforvaltning.)
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2....
——————
Lov nr. 575 af 24. juni 2005 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 1,
3,
4 og 110. Lovændringen angår konsekvensrettelser på boligområdet som følge af
kommunalreformen.)
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2.
——————
Lov nr. 585 af 24. juni 2005 indeholder
nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører
§§ 52-54
og 56. Lovændringen angår lov om fremme af energibesparelser i bygninger)
Information til nedenstående § 33. De i denne
lovbekendtgørelse indarbejdede ændringers ikrafttræden er fastsat til
den 1. januar 2006,
jf. § 1, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 1209 af 13. december 2005.
§ 33
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og
energiministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft
på
forskellige tidspunkter.
——————
Lov nr.
1421 af 21. december 2005 indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 23, 85 og 86.
Lovændringen angår den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering)
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2....
——————
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder nedenstående
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 107.
Lovændringen angår politi- og domstolsreform.)
§ 105
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.
Stk. 2-22....
Socialministeriet, den 27. februar
2007
P.M.V.
Thomas Børner
/Aksel Meyer
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. Retsinformation · 27. august 2024
- Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. Retsinformation · 31. januar 2026
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. og lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om individuel boligstøtte, lov om social service og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Ommærkning til almene ungdomsboliger og udvidelse af selvejende ungdomsboliginstitutioner m.v.) Retsinformation · 10. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om social service, lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om ejerlejligheder og lov om byfornyelse og udvikling af byer (Nyetablering af selvejende almene ungdomsboliginstitutioner m.v.) Retsinformation · 29. april 2005
- Forslag til Lov om friplejeboliger Retsinformation · 25. januar 2007
- Vejledning om udlejning af almene boliger Retsinformation · 12. juli 2024