Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-82/90
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-82/90
Viborg Amt/Sygehus Viborg har ved advokat Michael Christiani
Haveman klaget til Pressenævnet over en udsendelse den 29. april 2004 og en
artikel den 28. april 2004 på Danmarks Radios hjemmeside, DR Online, idet man
finder, at god presseskik er tilsidesat. Man har endvidere klaget over, at
Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.
Udsendelsen blev indledt med følgende citat af overlæge Michael
von Magnus, Sundhedsstyrelsen:
”Vi må se i øjnene, at nogle læger er bedre end andre. I kender
alle de læger, som I ikke selv vil lade jer behandle af - og I kender de
sygehuse,
hvis optageområde I med neglene vil trække jer ud af, den dag det går
galt”.
Herefter hed det blandt andet i udsendelsen:
Speak
: ”Hvert år dør
eller skades tusindvis af danske patienter på grund af lægers fejl. Lægerne
ved
ofte, hvor fejlene begås og af hvem. De ved på hvilke sygehuse risikoen for
patienterne er størst. Sygehusene ved det også, og Sundhedsstyrelsen ved det.
Men patienterne må ikke se disse oplysninger. Lægerne modsætter sig, at
offentligheden får indsigt i deres resultater. Da [A] skal ind til en
livsvigtig operation, ved han derfor heller ikke, at han er på vej ind på et
sygehus, hvor resultaterne med operationen ikke er gode. For mange patienter
er
døde efter operationen. Han får heller ikke at vide, at lægerne er blevet
advaret
mod at udføre operationerne.
[B], ægtefælle til [A]
Læs alt
:
Det er jo dybt, dybt rystende, at læger ikke har denne her selverkendelse,
som
skal til for at sige, jamen her bør jeg stoppe og sende den her patient
videre
til en, som virkelig virkelig er dygtig til det her.
Speak
: Flere
undersøgelser viser, at uerfarne læger har flere fejl og udsætter patienter
for
en større risiko. Alligevel går læger i gang med vanskelige operationer, som
de
ikke har nok erfaring i, og som de derfor ikke magter. Det koster
menneskeliv.
Men det ved [A) ikke noget om, da han bliver indlagt”.
[B] fortalte herefter, hvorledes ægtefællens sygdom blev
opdaget. Herefter hed det:
Speak
: ”Og det er
kræft. Kræften sidder øverst i mavesækken tæt på spiserøret. [A]s operation
er
meget sjælden og kompliceret. Derfor bør den kun udføres af specialister.
Kirurgen er ikke specialist. Han udfører kun operationen få gange om året.
Alligevel går han i gang med [A].
R.H.
: Han nævner
bare, at de er dygtige, og at de har den her landsdelsfunktion altså og
derved
underforstået, at de jo så er dygtige, når de har den.
Interviewer
:
Fortæller lægen jer noget om, hvor ofte han udfører denne her operation?
R.H.
: Nej, det var vi
slet ikke inde på.
Speak
: Lægen oplyser
familien om, at han fjerner al kræften under operationen. Men da familien
flere
måneder senere ser patientjournalen, kan de se, at lægen ikke fjernede det
hele.
R.H.
: Jamen, det er
lig med en dødsdom i forbindelse med den her kræftsygdom. Altså der er jo
ingen
chancer for at fjerne det kræft, som er tilbage. Man kan jo ikke fjerne det
med
kemoterapi eller stråling. Så det er jo det samme som at sige, at der ikke er
mere at gøre. Det er kun et spørgsmål om at vente på, at kræften spreder sig
så
meget, så det bliver dødeligt. Vi er helt overbevist om, at de har sendt
Jørgen
hjem for at dø – at de bare ikke ville fortælle os det. Familien mister
al
tillid til lægen. Jørgen skifter sygehus og kommer under behandling hos
specialister. De bedømmer blandt andet den operation, som Jørgen har
gennemgået.
R.H.
: Jeg kan jo kun
forholde mig til det, jeg får at vide af andre læger i systemet. Og der får
jeg
jo at vide, at det er en forældet operationsmetode, de bruger. Og det er
ligesom det eneste, jeg kan forholde mig til, fordi som pårørende har man jo
ikke chance for at vurdere, hvad lægerne de laver rent fagligt.
Speak
: På det nye
sygehus forsøger man at redde Jørgen, men forgæves. Han dør i 2003.
R.H.
: Det er jo
uforsvarligt, at de går ind i nogle operationer eller nogle
behandlingsforløb,
som de ikke har kompetencen til. Altså for mange andre job, der har det jo
ikke
nødvendigvis den store betydning, men det her kan jo i sidste ende koste et
liv
eller flere liv, og det er jo dybt, dybt rystende, at læger ikke har denne
her
selverkendelse, som skal til for at sige, jamen her bør jeg stoppe og sende
den
her patient videre til en, der virkelig virkelig er dygtig til det her.
Speak
: Først senere
finder [B] ud af, at landets øverste sundhedsmyndighed har advaret [A]s læger
mod at foretage den slags operationer.”
Herefter fulgte en omtale af, hvorledes man i USA offentliggør
behandlingsstatistikker for de enkelte læger. I den forbindelse udtalte
lægelig
direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, sig om betænkelighederne ved
at
offentliggøre behandlingsstatistikker.
Speak
:
”I 2002 offentliggør Ugeskrift For
Læger en opsigtsvækkende undersøgelse. Den viser, at alt for mange patienter
dør, fordi mange læger ikke er gode nok at operere spiserør. De går i gang
uden
at have tilstrækkelig erfaring. Operationen er ikke ufarlig, men ud af godt
470
patienter dør de 51. Det er alt for mange i forhold til de lande, hvor kun
specialister står bag behandlingen. Undersøgelsens konklusion er, at de
danske
læger skal overlade operationen til specialister.
Professor Henrik Kehlet
:
På en måde var vi overraskede, fordi der var faktisk en del år forinden
publiceret i Ugeskrift For Læger en tilsvarende undersøgelse med tilsvarende
resultater, og man kunne jo godt have forventet, at både organisationen af
den
form for kirurgi og også resultaterne var blevet bedre. Men det var det altså
ikke.
Speak
:
Det er altså anden gang, at
urutinerede læger i Danmark bliver advarede mod at foretage den meget
komplicerede
og sjældne operation.”
Herefter fulgte et indslag med [C], hvis mand, [D], døde efter
en operation for kræft i spiserøret. Senere i indslaget oplyses det, at
operationen blev foretaget på Viborg Sygehus.
”
Speak
: Vi kan nu
sammenligne oplysningerne med tallene i undersøgelsen, og sygehusene er ikke
længere anonyme. Et af de sygehuse, der står dårligst i undersøgelsen, har
både
for lille erfaring og for dårlige resultater. Bag tallene gemmer sig: Viborg
Sygehus. Over godt 3 år foretager sygehuset kun 12 operationer – 2 af
patienterne dør.
Speak
:
Eskild Henneberg er administrerende
overlæge. Hans afdeling er med til at lave spiserørsoperationer.
Adm. overlæge på Viborg
Sygehus, Eskild Henneberg
: Jeg kan ikke forholde mig til den konkrete
undersøgelse, men jeg ved ud fra overlevelsesstatistikkerne, at vi ligger i
den
gode ende af skalaen.
Interviewer
: Hvor ved
du det fra Henneberg?
E.H.
: Det ved jeg,
fordi vi har selvfølgelig valideret vores tal i vores egen afdeling.
Interviewer
: Vi har
undersøgt undersøgelsen og fået kendskab til sygehusenes navne. Og i den
spiserørsundersøgelse ligger Viborg jo meget dårligt.
E.H.
: Det mener jeg
ikke, du har ret i.
Interviewer
: 2 døde
ud af 12 patienter. Var du ikke klar over det?
E.H.
: Jeg var klar
over, at der er nogle, der er døde her, men hvis du siger 2 ud af 12, så ved
jeg ikke, hvor du har plukket de 12 patienter, for vi har i det
datamateriale,
der findes her op sygehuset, der har vi over 30 patienter.
Speak
: Eskild
Henneberg kan ikke redegøre for Viborgs egne tal i interviewet; han sender
dem
senere frem til redaktionen. Viborgs tal er opgjort over et længere tidsrum.
Tallene viser, at der ikke er 2 døde patienter, men 4 døde ud af 45 patienter
i
Viborg. Det mener Eskild Henneberg er gode resultater. Det er lægerne bag
undersøgelsen ikke enige i. Viborg Sygehus har stadig for mange døde, i
forhold
til hvis operationen blev samlet hos specialister.
Professor Henrik Kehlet
:
Jeg synes ikke – og har selv prøvet det .at lave sådanne større
operationer så
få gange, det er ikke tilfredsstillende, fordi man mister rutinen i det.
Speak
: Da vi
undersøger sagen, ser vi, at ikke bare undersøgelser advarer Viborg Sygehus
mod
at foretage den slags operationer: Sundhedsstyrelsen sender også advarsler.
Brevet her er bare ét af mange, som Sundhedsstyrelsen sender til Viborg
Sygehus. I brevene opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at Viborg skal lukke den
afdeling, som bl.a. laver lungeoperationer og spiserørsoperationer. De
operationer skal af hensyn til patienterne foretages på specialistsygehuse.
Alligevel bliver [A] og [D] begge opereret på Viborg Sygehus, på trods af at
Sundhedsstyrelsen har advaret sygehuset.
Speak
: Vi vender
tilbage til Sundhedsstyrelsens chef, Jens Kristian Gøtrik. I denne sag, hvor
Sundhedsstyrelsen har forsøgt at gribe ind, vil medicinaldirektøren gerne
udtale sig.
Direktør for
sundhedsstyrelsen, Jens Kr. Gøtrik
: På en række områder ved vi fra meget
store undersøgelser, at når man indretter sig på en bestemt måde –
samler
sjældne sygdomme ét sted så man får mange, og der er ekspertise samlet ét
sted
– jamen, så får man alt andet lige en bedre kvalitet ud af behandlingen.
Speak
: [D] og [A]
skal altså opereres andre steder end på Viborg Sygehus, siger
Sundhedsstyrelsens
anbefalinger. Sundhedsstyrelsen har anbefalet det igennem de seneste 10 år,
men
trods det så foretager Viborg stadig operationerne.
J.K.G
:Vi har gentagne
gange henledt Viborg sygehus’ opmærksomhed på, at de på nogle områder
ikke
følger de vejledninger, der er.
E.H.
: Det er rigtigt,
at Viborg Sygehus har haft en – eller at man i Viborg Amt har haft
– en anden
mening om specialiseringsgraden og dermed de opgaver, man føler, man har
kunnet
varetage på Viborg Sygehus.
Speak
: [A] får ikke
besked om, at Sundhedsstyrelsen vil have Viborg Sygehus til at stoppe med den
operation, han står over for.
[B]
: Altså, man kan
generelt sige, at vi får ikke noget at vide af Viborg om noget som helst. Al
information
er vi nødt til selv at finde ud af, og meget fandt vi ud af efterfølgende var
forkert. Og det var jo først da vi kom til andre læger i systemet, at vi
fandt
ud af, hvad der egentlig havde foregået på Viborg Sygehus i forbindelse med
Jørgens operation.
Speak
:
Medicinaldirektøren har altså bedt Viborg stoppe operationerne. Når Viborg
alligevel fortsætter, så må sygehuset i det mindste fortælle patienterne om
Sundhedsstyrelsens advarsler, mener han.
J.K.G
: Dem, der har
driftsansvaret for Viborg Sygehus, de ved jo også, hvad det er for
vejledninger,
der er. De måtte jo så oplyse patienterne om, at de har valgt at tilbyde det
her, til trods for at Sundhedsstyrelsen anbefaler noget andet.
E.H.
: Det, synes jeg,
er en forkert måde at sige det på, fordi man går naturligvis ikke ud og
siger,
at vi har et tilbud til dig om en eller anden form for behandling, og i
øvrigt
mener landets øverste sundhedsmyndigheder, at vi ikke skulle lave det.
Speak
: I Viborg
sidder de pårørende tilbage. De kan konstatere, at hvis lægerne havde rettet
sig efter Sundhedsstyrelsen, så var deres ægtefæller blevet opereret på et
helt
andet sygehus.
Speak
:
Sundhedsstyrelsen kan altså ikke få Viborg Sygehus til at stoppe
operationerne.
Nu forsøger så sundhedsministeren at stoppe kirurgerne i Viborg. Lars Løkke
Rasmussen skriver et brev til Viborg Amt og Eskild Henneberg. I brevet kræver
han, at sygehuset skal stoppe en række komplicerede operationer, bl.a.
spiserørs- og lungeoperationer.
Interviewer
: Nu
kommer sundhedsministeren og siger, han synes, I skal stoppe.
E.H.
: Det er
selvfølgelig et meget alvorligt overordnet tegn til, at vi skal tænke os
meget
grundigt om, og at vi skal have vores aktivitet indpasset i en struktur, som
er
acceptabel både for de centrale sundhedsmyndigheder og for arbejdsgiverne i
amterne.
Interviewer
:
Sundhedsministeren siger jo ikke, at I skal tænke jer grundigt om – han
beder
jer om at stoppe.
E.H.
: Og vi snakker
med sundhedsministeren om, om den aktivitet kan indpasses i et fornuftigt
samarbejde omkring universitetscentrene.
Interviewer
: Hvis
ikke Sundhedsstyrelsens chef eller sundhedsministeren kan få jer til at
stoppe,
hvem kan så?
E.H.
: Jamen, du ser
det som Du stiller spørgsmålet på en sådan måde, at det
skal
stoppes – jeg synes ikke nødvendigvis, at det skal stoppes.
Speak
: Først i dag –
9 måneder efter sin mands død – har [B] fået kendskab til advarslerne.
Hun
forstår ikke, hvorfor lægerne den dag i dag opererer videre.
R.H.
: Et eller andet
sted synes jeg jo, at som læge, så har man et specielt ansvar, fordi man
holder
andre menneskers liv i sine hænder. Og derfor bør man jo også som læge have
så
meget selverkendelse, at man selvfølgelig er klar over, når man står overfor
en
patient eller overfor en sygdom, som man måske ikke er den helt rigtige til
at
gå ind i en behandling af og derfor så sende en patient videre. Men desværre
så
tror jeg jo bare, at det er sådan, at en gang imellem så glemmer læger –
og måske
specielt kirurger – at der er jo altså et levende menneske for enden af
den her
kniv, som de står og skærer med, og at deres dispositioner har afgørende
indflydelse på det her menneskes liv. Så jeg tror simpelt hen, at den ligger
i,
at læger de tænker simpelt hen ikke, at her er noget, jeg ikke kan håndtere
–
nogle
læger gør ikke. De går ind og
opererer på noget, som de egentlig skulle have holdt sig fra, uden at tænke
på
at det kan få meget alvorlige konsekvenser for den patient, de har imellem
hænderne.”
Herefter fulgte et klip, hvor Eskild Henneberg fik forelagt [B]s
udtalelser.
Interviewer
: ”Hvad
siger du til den holdning?
E.H.
: Jeg er
fuldstændig enig i det, hun siger.
Interviewer
: Det er
jo en erfaring, hun er kommet til, efter at hun har haft sin mand igennem
her.
E.H.
: Der er nogle
generaliseringer i hendes betragtninger, og det, hun siger, det er, at hun
frygter, at der er nogle læger, som giver sig i kast med noget, som de ikke
har
– var det ekspertise eller erfaring – i at udøve, ikke også, og
hvis det er
sådan, så er det selvfølgelig problematisk.
Speak
: For Eskild Henneberg
og Viborg er kampen mod Sundhedsstyrelsen og sundhedsministeren ikke bare et
spørgsmål om at bevare operationer, som man mener, man er dygtige til at
udføre;
det er samtidig et spørgsmål om at kæmpe for sygehusets overlevelse.
E.H.
: Det er en del
af dannelsen af et fagligt netværk på et stort, centralt sygehus, som er
nødvendig
for at et sådant sygehus overhovedet
skal
overleve. Men dét, at vi har f.eks. troraxkirugisk aktivitet, gør, at
standarden af nærtliggende specialer, f.eks. inden for anæstesiologi, f.eks.
inden for traumatologi, inden for ortopædkirurgi og gastroenterologi –
at
standarden højnes på de områder, og at der foregår et højere
aktivitetsniveau,
som alt andet lige gør det mere interessant at arbejde på et sådant sted.
Interviewer
: Så det
er nemmere at tiltrække dygtige læger?
E.H.
: Ja, det er
nemmere at tiltrække dygtige læger, hvis man arbejder på et højt niveau, ja.
”
I en artikel med overskriften ”
Den hvide magt
” på DR Online hed det blandt andet:
”
Uvidende om advarsel
Dokumentarfilmen ”Den Hvide Magt” fortæller om en patient, der
kommer til det
lokale sygehus for at gennemgå en kompliceret, livsvigtig operation.
Patienten
får på sygehuset at vide, at lægen er dygtig til operationen, og at han er
kommet til det rette sted.
Patienten får ikke at vide, at lægen kun foretager operationen
2-3 gange hvert år, og patienten får heller ikke at vide, at landets øverste
sundhedsmyndigheder har advaret sygehuset mod at foretage operationen, fordi
sygehuset
foretager operationen så sjældent.
Operationen lykkes ikke, og patienten dør. De pårørende ved i
dag alt det, de ikke fik besked om, dengang de havde brug for oplysningerne.
Det er uforståeligt, at læger giver sig i kast med operationer,
som de ikke har den fornødne rutine i. I stedet burde de sende patienten
videre
til en læge, der er virkelig dygtig til operationen, siger hustruen her et
halvt år efter mandens død.
”
Viborg Amt/Viborg Sygehus har anført, at Danmarks Radio har
bragt forkerte oplysninger, og at man derfor har krav på genmæle på følgende
punkter:
1. Michael von Magnus’ udtalelse i indledningen af udsendelsen
vil for den almindelige seer naturligt blive opfattet som rettet mod Viborg
Sygehus og dets læger. Viborg Sygehus er det eneste sygehus, der omtales
negativt i programmet. Udtalelsen var imidlertid ikke rettet mod Viborg
Sygehus,
hvilket Michael von Magnus har bekræftet over for klager. Han har endvidere
over for klagers advokat i brev af 16. september 2004 oplyst, at han anser
det
for uberettiget at anvende citatet som sket. Det indtryk, seerne får, er
derfor
ikke utvivlsomt rigtigt.
2. Det er objektivt forkert, når det i udsendelsen oplyses, at
”resultaterne med operationen er ikke gode”, og at ”for mange
patienter er døde
efter operationen” på Viborg Sygehus. Som støtte for disse oplysninger
har
Danmarks Radio henvist til en undersøgelse i en artikel, der blandt andet er
forfattet af overlæge Henrik Kehlet. Det fremgår imidlertid direkte af
artiklen, at undersøgelsens resultater ikke er anvendelige til sammenligning
af
kvaliteten mellem afdelingerne, hvilket Henrik Kehlet har bekræftet i brev af
3. juni 2004 til klagers advokat. Seerne må forstå udsendelsens speak som
udtryk for, at der er andre hospitaler (i Danmark), der var bedre. De
statistiske oplysninger er ikke utvivlsomt rigtige, og klagerne har derfor
krav
på genmæle.
3. Viborg Sygehus’ kirurg har ikke mindre rutine end de øvrige
læger, der foretager operationerne på de hospitaler, hvor operationerne
ønskes
samlet. Han har i den periode, som spiserørsundersøgelserne dækker, haft
ligeså
mange operationer som lægerne ved Universitetshospitalerne. Operatørens
læretid
var for længst udstået, og det er derfor ikke utvivlsomt rigtigt, at
operatøren
ikke havde den fornødne rutine, blot fordi andre læger i 2003 måtte have
opereret
flere personer.
4. Oplysningen om, at Viborg Sygehus’ kirurg ikke er specialist,
er forkert. Der er for lægestanden kongruens mellem betegnelserne
”specialist”
og ”speciallæge”, hvilket betyder, at en påstand om, at en læge
ikke er
specialist, vil blive opfattet som udtryk for, at lægen ikke er speciallæge.
Den pågældende kirurg er autoriseret speciallæge og specialist i kirurgisk
behandling af mavetarmsygdomme. Heller ikke ved anvendelse af Danmarks Radios
afvigende forståelse af ordet ”specialist” i betydningen
”erfaren” er
oplysningen korrekt. En beskyldning om ”manglende rutine” er ikke i
medieansvarslovens
forstand en vurdering, der falder uden for muligheden for genmæle, idet den
bygger
på forkerte faktuelle oplysninger om operatørens erfaring. Oplysningen er
ikke
utvivlsom rigtig, og klagerne har derfor krav på genmæle.
5. Udsagnet ”Operationen lykkes ikke, og patienten dør” i
artiklen på DR Online må – i sammenhæng med tonen i udsendelsen –
forstås
således, at der er en direkte sammenhæng mellem operationen på sygehuset og
dødsfaldet. Der findes en autoritativ definition af, hvornår en patient anses
for død som følge af en operation, nemlig hvis dødsfaldet indtræffer senest
30
dage efter operationen eller inden udskrivelsen, hvilket ikke var tilfældet i
den konkrete sag. Danmarks Radio har ikke i udsendelsen gjort opmærksom på,
at
ordene bruges i en anden betydning end den autoritative, og seerne efterlades
derfor med et fejlagtigt indtryk af, patientens død har en direkte sammenhæng
med den måde, hvorpå operationen blev udført. Oplysningen er ikke utvivlsom
rigtig, og klagerne har derfor krav på genmæle.
6. Udsagnet ”Lægen oplyser, at han havde fjernet al canceren.
Men det går galt, og der er noget tilbage” er forkert. Kræften blev
fjernet
helt, hvilket blev bekræftet under en senere operation på Odense Sygehus.
Patienten fik besked om, at man havde fjernet al synlig cancer.
7. Den af Viborg Sygehus anvendte operationsmetode er blandt de
anbefalelsesværdige og ikke forældet, hvilket er dokumenteret i 4 store
internationale undersøgelser. Oplysningen i udsendelse er ikke utvivlsom
rigtig. Et medie skal give genmæle, uanset om oplysningerne stammer fra
citat,
og uanset om mediet evt. har været i god tro ved udsendelsen. Klager har
henvist til e-mail af 15. september 2004 fra overlæge Claus Hovendal til
Eskild
Henneberg, hvori han oplyser, at han aldrig – som af Danmarks Radio
påstået –
har udtalt, at operationsmetoden er forældet, ligesom han ikke har talt med
Danmarks Radios journalist. Da der er tale om en bedømmelse, der er fejlagtig
pga. journalistens forkerte oplysninger hhv. forkerte anvendelse af sine
oplysninger, er der tale om forkerte oplysninger.
8. Resultaterne i spiserørsundersøgelserne kædes i udsendelsen
sammen med to konkrete patienthistorier. Klager har krav på genmæle, idet de
to
patienthistorier ikke er omfattet af undersøgelserne, og idet patienterne
ikke
døde i forbindelse med operationen eller på grund af fejl el.lign. ved
operationen. Det er endvidere ukorrekt, at de to spiserørsundersøgelser
konkluderer, at ”for mange patienter dør på grund af lægernes manglende
rutine” ”på sygehuse” som derfor ”bør stoppe med at
udføre disse operationer”.
Undersøgelserne udtrykker derimod, at de – på grund af det statistisk
svage
materiale – ikke kan bruges til at sammenligne sygehusene, jf. herved
professor
Henrik Kehlets udtalelse i brev af 3. juni 2004 til klagers advokat.
9. Der er ikke dækning for udsagnet om, at Viborg Sygehus af
Sundhedsstyrelsen er blevet
advaret
imod at fortsætte operationerne. Af brev af 20. september 2004 fra
Sundhedsstyrelsen til overlæge Eskild Henneberg fremgår det, at styrelsens
anmodninger
til Viborg Sygehus er
begrundet i lands- og landsdelsfunktioner, uden at der heri er indgået
konkrete
vurderinger af den faglige kvalitet på Viborg Sygehus. Det fremgår endvidere,
at styrelsen ikke ved disse anmodninger eller i øvrigt har fremsat kritik af
den faglige kvalitet på Viborg Sygehus. Der er en væsentlig forskel på en
”advarsel”
og en ”anbefaling”. Fremlæggelsen i udsendelse er ikke utvivlsomt
rigtig, og
klagerne har derfor krav på genmæle.
10. I udsendelsen anføres det flere steder, at lægerne på Viborg
Sygehus går i gang med operationer, som de ikke er fagligt kvalificerede til
at
udføre. Dette er ikke korrekt. Udsagnet indeholder en faktisk oplysning, som
der ikke er videnskabeligt belæg for. Anbefalingen i spiserørsundersøgelserne
og Sundhedsstyrelsens ønske om at samle operationerne er fremsat, uden at man
har fundet konkret anledning til kritik af Viborg Sygehus. Hverken
undersøgelserne eller Sundhedsstyrelsen mener således, at operatøren på
Viborg
Sygehus mangler rutine eller faglige kvalifikationer. Fremstillingen er ikke
utvivlsom rigtig.
Viborg Amt og Viborg Sygehus har videre anført, at Danmarks
Radio har handlet i strid med god presseskik ved at bringe forkerte
oplysninger. Punkt A.1 i de vejledende regler for god presseskik er derfor
tilsidesat. Danmarks Radio har ikke i fornødent omfang efterprøvet
udsendelsens
oplysninger, idet Viborg Sygehus først fik forelagt udsendelsen dagen, før
den
blev bragt, hvilket er en klar overtrædelse af god presseskik. I forbindelse
med interviewet med Eskild Henneberg blev det aftalt, at han skulle have
programmet til gennemsyn før udsendelsen og ikke dagen før, hvor det ikke var
muligt at korrigere fejlene. Danmarks Radio har ikke researchet sin historie
tilstrækkeligt, idet man blandt andet på en række punkter har undladt at
rette
henvendelse til relevante personer og myndigheder. Eskild Henneberg var af
fortrolighedsgrunde afskåret fra at kommentere de to patienthistorier.
Klagerne har endvidere anført, at Danmarks Radio har handlet i
strid med bestemmelsen om non-information i præamblen til de presseetiske
regler og punkt A.4, idet de danske betænkeligheder ved den amerikanske
ordning
med offentliggørelse af behandlingstatistikker, nærmest ikke kom frem.
Klagerne har videre anført, at Danmarks Radio såvel før som
efter udsendelsen har undladt at berigtige en række af de forkerte
oplysninger,
på trods af at klagerne gjorde opmærksom herpå. Danmarks Radio herved
tilsidesat punkt A.7.
Ad1: Danmarks Radio har afvist, at seerne får det indtryk, at Michael
von Magnus kun udtaler sig om Viborg Sygehus. Udtalelsen er generel og
forholder sig ikke til specifikke sygehuse – således heller ikke Viborg
Sygehus. Citatet er brugt som anslag til udsendelsens tema: at der er en
forskel på den faglige kvalitet fra sygehus til sygehus, og at lægerne har
denne viden. Citatet ligger i starten af udsendelsen, helt adskilt fra det
øvrige indhold. I indledningen omtaler speaken konsekvent
”sygehuse” i flertal,
og Viborg Sygehus er slet ikke nævnt i starten. Viborg Sygehus er i øvrigt
ikke
det eneste sygehus, der omtales negativt i programmet. Citatet har således
ikke
efterladt et indtryk af, at Michael von Magnus udtaler sig specifikt om
Viborg
Sygehus.
Ad 2: De to spiserørsundersøgelser konkluderer, at for mange
patienter dør på sygehusene, og at en række sygehuse bør stoppe med at udføre
operationer, som kræver en høj grad af specialisering. Undersøgelse nr. 2
konkluderer, at Danmark kun kan få dødeligheden ned på 2-5 procent ved at
samle
operationerne på specialistsygehuse. Udsendelsen bruger ikke
spiserørsundersøgelsens tal til at sammenligne konkrete afdelinger.
Udsendelsens konklusion – at for mange dør i Viborg – sker på
baggrund af
Viborg Sygehus’ egne tal, kombineret med spiserørsundersøgelsens
konklusioner
om, at den for høje dødelighed blandt danske patienter sker som følge af
sygehusenes manglende rutine.
Ad 3: I udsendelsen refereres til kirurgens erfaring med
spiserørsundersøgelser. Ifølge Viborg Sygehus’ egne tal har kirurgens
udført 45
spiserørsundersøgelser i en 10-årig periode. Det giver et gennemsnit på 4,5
operationer om året. I spiserørsundersøgelsen fra 2002 refereres der til
undersøgelser,
der viser, at den laveste mortalitet opnås på afdelinger, der udfører mindst
20
operationer om året. Undersøgelsen kritiserer, at en gruppe læger udfører
under
fem operationer om året, hvilket jo er situationen i Viborg. Udsagnet om, at
kirurgen på Viborg Sygehus ikke har den fornødne rutine kan ikke give
anledning
til genmæle.
Ad. 4: Udtrykket specialister er anvendt i den klare kontekst,
at Viborg Sygehus’ kirurger ikke har det antal operationer og den rutine
bag
sig, som eksperter mener er nødvendig for at sikre patienterne den optimale
behandling. I spiserørsundersøgelsen fra 2002 konkluderes det, at en kirurg
bør
udføre mindst 20 operationer om året for at opnå den fornødne rutine. Viborg
Sygehus’ kirurg har 4-5 operationer om året. Det påstås i øvrigt ikke i
udsendelsen, at lægerne på Viborg Sygehus ikke er uddannede speciallæger, og
udsendelsen er heller ikke egnet til at give seerne det indtryk. Uddannelsen
som speciallæge er ikke interessant i denne sammenhæng, fordi lægerne under
alle omstændigheder ikke opnår den tilstrækkelige rutine i at udføre disse
komplicerede operationer.
Ad 5: Det siges ikke med udsagnet, at patienten dør
på grund af
operationen. Hensigten med
operationen var at fjerne patientens kræft, hvilket ikke lykkedes, og
patienten
måtte opereres på et andet sygehus, hvorefter pågældende senere døde af sin
sygdom. Udsagnet er således faktuelt korrekt.
Ad 6: Af patientens journal fremgår det, at der er kræft tilbage
i patientens fedtvæv og lymfeknuder efter operationen. At patienten ifølge
journalen ikke er ”radikalt op.” betyder, at kræften ikke blev
fjernet helt ved
operationen. Af overlæge Kurt Andersens brev af 1. november 2004 fremgår det
i
øvrigt, at en anden operationsmetode ville have medført større sandsynlighed
for, at al kræften blev fjernet.
Ad.7. Citatet ”forældet operationsmetode” stammer fra [B]. Der
er tale om vurdering, der har sin baggrund i overlæge Claus Hovendals
udtalelse
over for [B], hvor han gav udtryk for, at han fandt operationsmetoden
forældet.
[B] har over for Danmarks Radio fastholdt, at Claus Hovendal udtalte sig til
hende som refereret. Danmarks Radio har endvidere henvist til brev af 1.
november
2004 fra overlæge Kurt Andersen, hvori han med hensyn til valg af metode
anfører, at undersøgelse og behandling ikke er foretaget optimalt på Viborg
Sygehus.
Ad 8. Udsendelsen oplyser ikke, at de to patienter er en del af
spiserørsundersøgelsernes statistiske patientmateriale. Det er relevant i
forhold til udsendelsens præmis, at patienterne blev opereret
efter
de to spiserørsundersøgelser.
Undersøgelsernes konklusioner var netop, at for mange patienter dør på grund
af
lægernes manglende rutine, og at sygehuse som Viborg burde stoppe med at
udføre
disse operationer. Patienterne er medtaget som eksempler på hele programmets
præmis, nemlig lægernes viden over for patienternes
manglende
viden. Klagers udlægning af de to spiserørsundersøgelser
er forkert, idet det tydeligt konkluderes, at alt for mange patienter dør på
grund af lægers manglende rutine. Danmarks Radio har henvist til udtalelse af
1. november 2004 fra overlæge Kurt Andersen, der var undersøgelsernes
hovedforfatter og ansvarlige. Udtalelsen viser, at klagers påstande er
urigtige.
Ad 9. Udtrykket ”advare” er ganske dækkende for indholdet af de
breve, som såvel Sundhedsstyrelsen som Sundhedsministeren har sendt til
Viborg
Amt og Viborg Sygehus, og Danmarks Radio har henvist til uddrag af brev af
21.
juli 2003. Der er fuld dækning for at bruge udtrykket ”advare” i
udsendelsen,
hvori også benyttes udtrykket ”anbefalinger” om Sundhedsstyrelsens
tilkendegivelser over for Viborg Sygehus.
Ad 10: Udsendelsens præmis er, at lægerne på Viborg Sygehus er
fortsat med risikofyldte, komplicerede operationer, som lægerne ifølge de
danske spiserørsundersøgelser ikke har den fornødne rutine i. Undersøgelserne
dokumenterer risikoen ved disse operationer og konkluderer entydigt, at
sygehuse som Viborg bør stoppe med at udføre operationerne. Alligevel har
Viborg Sygehus valgt at fortsætte operationerne i strid med
Sundhedsstyrelsens
anbefaling om at stoppe. Dette er dokumenteret i udsendelsen, og der er
derfor
ikke grundlag for genmæle.
I forhold til klagen over tilsidesættelse af god presseskik har
Danmarks Radio afvist, at udsendelsen indeholder urigtige oplysninger.
Udsendelsens
udsagn og statistikker er efterprøvet gennem interviews med en lang række
læger
og andre kilder med særlig ekspertise på disse områder. De to
patientjournaler
for de afdøde har været forelagt flere speciallæger. Udsagnene er også
foreholdt Viborg Sygehus i overensstemmelse med god presseskik.
Hovedkritikpunkterne er alle forud for udsendelsen forelagt overlæge Eskild
Henneberg, der i udsendelsen fremkom med sine kommentarer. Han afslog dog at
kommentere de to patienthistorier. Når programmet blev fremsendt til Eskild
Henneberg var det ikke for at give ham mulighed for at redigere i det, men
for
at give ham samme mulighed for gennemsyn og forberedelse, som de dele af
pressen, der fik programmet til gennemsyn med henblik på foromtale og
opfølgning. At Eskild Henneberg – i øvrigt ifølge aftale – modtog
udsendelsen
dagen før offentliggørelse er ikke i strid med god presseskik. Det er
korrekt,
at Eskild Henneberg dagen før offentliggørelsen rettede henvendelse til
udsendelsens tilrettelægger med ønske om en præcisering, hvilket dog blev
afvist.
Danmarks Radio har afvist at have overtrådt bestemmelsen om
non-information. Det fremgår tydeligt af udsendelsen, at der er
betænkeligheder
ved at gennemføre et system som i USA, hvor der sker offentliggørelse af
behandlingsstatikker.
Det sker blandt andet i et interview med Torben Mogensen, der er lægelig
direktør på Hvidovre Hospital.
Danmarks Radio har endelig afvist at berigtige udsendelsens
oplysninger, idet de er korrekte og dokumenterbare. Udsendelsen er redigeret
i
overensstemmelse med god presseskik.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Lene Pagter Kristensen,
Michael Ulveman, Lars Lindskov og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at der er knyttet en væsentlig
samfundsmæssig interesse til omtale af sygehuse og lægers behandling af
patienter, herunder om sygehuse og læger foretager operationer, som man på
grund af deres komplicerede karakter burde afstå fra at foretage. Ved sådanne
omtaler må hensynet til ytringsfriheden have særlig stor vægt.
Nævnet finder, at udtalelsen fra Michael von Magnus ikke sigter
til bestemte sygehuse, men til læger og sygehuse generelt. Uanset at Viborg
Sygehus omtales senere i udsendelsen, finder nævnet ikke, at Viborg Amt og
Viborg Sygehus har krav på genmæle over for det bragte generelle udsagn.
I forhold til udsagnene under punkt 2, 3, 4, 7 og 10 finder nævnet,
at der er tale om vurderinger, og der er derfor ikke grundlag for et genmæle.
Nævnet finder ej heller, at der i vurderingerne er indeholdt oplysninger af
faktisk karakter, der kan begrunde et genmæle.
Nævnet finder, at der ikke i udsagnet under punkt 5 er anført en
sammenhæng mellem dødsfaldet og den måde, hvorpå operationen blev udført. Der
er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.
Som sagen foreligger oplyst har nævnet ikke mulighed for at
vurdere, om oplysningen under punkt 6 om, at lægen ikke fjernede al kræften,
er
forkert. Nævnet har derfor ikke grundlag for at afgøre, om klagerne er
berettiget
til et genmæle over for denne oplysning.
I forhold til punkt 8 finder nævnet ikke, at det i udsendelsen
blev oplyst, at de to patienthistorier skulle være omfattet af
spiserørsundersøgelserne,
og der er således ikke bragt en forkert oplysning, der giver grundlag for
genmæle.
Nævnet finder, at udsagnet under punkt 9 – at Sundhedsstyrelsen
har advaret Viborg Sygehus imod at fortsætte operationerne – er udtryk
for
Danmarks Radios vurdering af medicinaldirektør Jens Kr. Gøtriks udtalelser og
af indholdet af de breve, som Sundhedsstyrelsen har sendt til Viborg Sygehus.
Der er derfor heller ikke grundlag for genmæle på dette punkt.
Danmarks Radio er på en række punkter fremkommet med oplysninger
i forhold til de operationer af spiserørskræft, der foretages på Viborg
Sygehus,
og som er fortsat, på trods af at Sundhedsstyrelsen har bedt hospitalet om at
stoppe operationerne. Nævner finder ikke, at Danmarks Radio har bragt
oplysninger, der giver grundlag for at udtale kritik.
Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af, at
Danmarks Radio ikke på tilstrækkelig vis har efterprøvet udsendelsens
oplysninger.
Nævnet bemærker herved, at Danmarks Radio har forelagt udsendelsens
hovedkritikpunkter for overlæge ved Viborg Sygehus, Eskild Henneberg, der i
udsendelsen kommenterede kritikpunkterne.
Danmarks Radio har ret til redigere indholdet af de udsendelser,
der bringes, og nævnet finder ikke, at Danmarks Radio har overtrådt
bestemmelsen om non-information ved at undlade at oplyse om de
betænkeligheder,
der er knyttet til offentliggørelsen af behandlingsstatistikker.
Nævnet finder ikke i øvrigt, at Danmarks Radio i forbindelse med
udsendelsen har handlet i strid med god presseskik.
Afgjort den 9. februar 2005.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i Sag nr. 2008-6-645 Retsinformation · 8. maj 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-568 Retsinformation · 4. december 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00762 Retsinformation · 23. april 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0779 Retsinformation · 8. april 2022
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 102/2001 Retsinformation · 18. februar 2002
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018