Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-82/90

KEN nr 9134 af 09/02/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet4. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-82/90

Viborg Amt/Sygehus Viborg har ved advokat Michael Christiani

Haveman klaget til Pressenævnet over en udsendelse den 29. april 2004 og en

artikel den 28. april 2004 på Danmarks Radios hjemmeside, DR Online, idet man

finder, at god presseskik er tilsidesat. Man har endvidere klaget over, at

Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Udsendelsen blev indledt med følgende citat af overlæge Michael

von Magnus, Sundhedsstyrelsen:

”Vi må se i øjnene, at nogle læger er bedre end andre. I kender

alle de læger, som I ikke selv vil lade jer behandle af - og I kender de

sygehuse,

hvis optageområde I med neglene vil trække jer ud af, den dag det går

galt”.

Herefter hed det blandt andet i udsendelsen:

Speak

: ”Hvert år dør

eller skades tusindvis af danske patienter på grund af lægers fejl. Lægerne

ved

ofte, hvor fejlene begås og af hvem. De ved på hvilke sygehuse risikoen for

patienterne er størst. Sygehusene ved det også, og Sundhedsstyrelsen ved det.

Men patienterne må ikke se disse oplysninger. Lægerne modsætter sig, at

offentligheden får indsigt i deres resultater. Da [A] skal ind til en

livsvigtig operation, ved han derfor heller ikke, at han er på vej ind på et

sygehus, hvor resultaterne med operationen ikke er gode. For mange patienter

er

døde efter operationen. Han får heller ikke at vide, at lægerne er blevet

advaret

mod at udføre operationerne.

[B], ægtefælle til [A]

Læs alt

:

Det er jo dybt, dybt rystende, at læger ikke har denne her selverkendelse,

som

skal til for at sige, jamen her bør jeg stoppe og sende den her patient

videre

til en, som virkelig virkelig er dygtig til det her.

Speak

: Flere

undersøgelser viser, at uerfarne læger har flere fejl og udsætter patienter

for

en større risiko. Alligevel går læger i gang med vanskelige operationer, som

de

ikke har nok erfaring i, og som de derfor ikke magter. Det koster

menneskeliv.

Men det ved [A) ikke noget om, da han bliver indlagt”.

[B] fortalte herefter, hvorledes ægtefællens sygdom blev

opdaget. Herefter hed det:

Speak

: ”Og det er

kræft. Kræften sidder øverst i mavesækken tæt på spiserøret. [A]s operation

er

meget sjælden og kompliceret. Derfor bør den kun udføres af specialister.

Kirurgen er ikke specialist. Han udfører kun operationen få gange om året.

Alligevel går han i gang med [A].

R.H.

: Han nævner

bare, at de er dygtige, og at de har den her landsdelsfunktion altså og

derved

underforstået, at de jo så er dygtige, når de har den.

Interviewer

:

Fortæller lægen jer noget om, hvor ofte han udfører denne her operation?

R.H.

: Nej, det var vi

slet ikke inde på.

Speak

: Lægen oplyser

familien om, at han fjerner al kræften under operationen. Men da familien

flere

måneder senere ser patientjournalen, kan de se, at lægen ikke fjernede det

hele.

R.H.

: Jamen, det er

lig med en dødsdom i forbindelse med den her kræftsygdom. Altså der er jo

ingen

chancer for at fjerne det kræft, som er tilbage. Man kan jo ikke fjerne det

med

kemoterapi eller stråling. Så det er jo det samme som at sige, at der ikke er

mere at gøre. Det er kun et spørgsmål om at vente på, at kræften spreder sig

så

meget, så det bliver dødeligt. Vi er helt overbevist om, at de har sendt

Jørgen

hjem for at dø – at de bare ikke ville fortælle os det. Familien mister

al

tillid til lægen. Jørgen skifter sygehus og kommer under behandling hos

specialister. De bedømmer blandt andet den operation, som Jørgen har

gennemgået.

R.H.

: Jeg kan jo kun

forholde mig til det, jeg får at vide af andre læger i systemet. Og der får

jeg

jo at vide, at det er en forældet operationsmetode, de bruger. Og det er

ligesom det eneste, jeg kan forholde mig til, fordi som pårørende har man jo

ikke chance for at vurdere, hvad lægerne de laver rent fagligt.

Speak

: På det nye

sygehus forsøger man at redde Jørgen, men forgæves. Han dør i 2003.

R.H.

: Det er jo

uforsvarligt, at de går ind i nogle operationer eller nogle

behandlingsforløb,

som de ikke har kompetencen til. Altså for mange andre job, der har det jo

ikke

nødvendigvis den store betydning, men det her kan jo i sidste ende koste et

liv

eller flere liv, og det er jo dybt, dybt rystende, at læger ikke har denne

her

selverkendelse, som skal til for at sige, jamen her bør jeg stoppe og sende

den

her patient videre til en, der virkelig virkelig er dygtig til det her.

Speak

: Først senere

finder [B] ud af, at landets øverste sundhedsmyndighed har advaret [A]s læger

mod at foretage den slags operationer.”

Herefter fulgte en omtale af, hvorledes man i USA offentliggør

behandlingsstatistikker for de enkelte læger. I den forbindelse udtalte

lægelig

direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, sig om betænkelighederne ved

at

offentliggøre behandlingsstatistikker.

Speak

:

”I 2002 offentliggør Ugeskrift For

Læger en opsigtsvækkende undersøgelse. Den viser, at alt for mange patienter

dør, fordi mange læger ikke er gode nok at operere spiserør. De går i gang

uden

at have tilstrækkelig erfaring. Operationen er ikke ufarlig, men ud af godt

470

patienter dør de 51. Det er alt for mange i forhold til de lande, hvor kun

specialister står bag behandlingen. Undersøgelsens konklusion er, at de

danske

læger skal overlade operationen til specialister.

Professor Henrik Kehlet

:

På en måde var vi overraskede, fordi der var faktisk en del år forinden

publiceret i Ugeskrift For Læger en tilsvarende undersøgelse med tilsvarende

resultater, og man kunne jo godt have forventet, at både organisationen af

den

form for kirurgi og også resultaterne var blevet bedre. Men det var det altså

ikke.

Speak

:

Det er altså anden gang, at

urutinerede læger i Danmark bliver advarede mod at foretage den meget

komplicerede

og sjældne operation.”

Herefter fulgte et indslag med [C], hvis mand, [D], døde efter

en operation for kræft i spiserøret. Senere i indslaget oplyses det, at

operationen blev foretaget på Viborg Sygehus.

”

Speak

: Vi kan nu

sammenligne oplysningerne med tallene i undersøgelsen, og sygehusene er ikke

længere anonyme. Et af de sygehuse, der står dårligst i undersøgelsen, har

både

for lille erfaring og for dårlige resultater. Bag tallene gemmer sig: Viborg

Sygehus. Over godt 3 år foretager sygehuset kun 12 operationer – 2 af

patienterne dør.

Speak

:

Eskild Henneberg er administrerende

overlæge. Hans afdeling er med til at lave spiserørsoperationer.

Adm. overlæge på Viborg

Sygehus, Eskild Henneberg

: Jeg kan ikke forholde mig til den konkrete

undersøgelse, men jeg ved ud fra overlevelsesstatistikkerne, at vi ligger i

den

gode ende af skalaen.

Interviewer

: Hvor ved

du det fra Henneberg?

E.H.

: Det ved jeg,

fordi vi har selvfølgelig valideret vores tal i vores egen afdeling.

Interviewer

: Vi har

undersøgt undersøgelsen og fået kendskab til sygehusenes navne. Og i den

spiserørsundersøgelse ligger Viborg jo meget dårligt.

E.H.

: Det mener jeg

ikke, du har ret i.

Interviewer

: 2 døde

ud af 12 patienter. Var du ikke klar over det?

E.H.

: Jeg var klar

over, at der er nogle, der er døde her, men hvis du siger 2 ud af 12, så ved

jeg ikke, hvor du har plukket de 12 patienter, for vi har i det

datamateriale,

der findes her op sygehuset, der har vi over 30 patienter.

Speak

: Eskild

Henneberg kan ikke redegøre for Viborgs egne tal i interviewet; han sender

dem

senere frem til redaktionen. Viborgs tal er opgjort over et længere tidsrum.

Tallene viser, at der ikke er 2 døde patienter, men 4 døde ud af 45 patienter

i

Viborg. Det mener Eskild Henneberg er gode resultater. Det er lægerne bag

undersøgelsen ikke enige i. Viborg Sygehus har stadig for mange døde, i

forhold

til hvis operationen blev samlet hos specialister.

Professor Henrik Kehlet

:

Jeg synes ikke – og har selv prøvet det .at lave sådanne større

operationer så

få gange, det er ikke tilfredsstillende, fordi man mister rutinen i det.

Speak

: Da vi

undersøger sagen, ser vi, at ikke bare undersøgelser advarer Viborg Sygehus

mod

at foretage den slags operationer: Sundhedsstyrelsen sender også advarsler.

Brevet her er bare ét af mange, som Sundhedsstyrelsen sender til Viborg

Sygehus. I brevene opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at Viborg skal lukke den

afdeling, som bl.a. laver lungeoperationer og spiserørsoperationer. De

operationer skal af hensyn til patienterne foretages på specialistsygehuse.

Alligevel bliver [A] og [D] begge opereret på Viborg Sygehus, på trods af at

Sundhedsstyrelsen har advaret sygehuset.

Speak

: Vi vender

tilbage til Sundhedsstyrelsens chef, Jens Kristian Gøtrik. I denne sag, hvor

Sundhedsstyrelsen har forsøgt at gribe ind, vil medicinaldirektøren gerne

udtale sig.

Direktør for

sundhedsstyrelsen, Jens Kr. Gøtrik

: På en række områder ved vi fra meget

store undersøgelser, at når man indretter sig på en bestemt måde –

samler

sjældne sygdomme ét sted så man får mange, og der er ekspertise samlet ét

sted

– jamen, så får man alt andet lige en bedre kvalitet ud af behandlingen.

Speak

: [D] og [A]

skal altså opereres andre steder end på Viborg Sygehus, siger

Sundhedsstyrelsens

anbefalinger. Sundhedsstyrelsen har anbefalet det igennem de seneste 10 år,

men

trods det så foretager Viborg stadig operationerne.

J.K.G

:Vi har gentagne

gange henledt Viborg sygehus’ opmærksomhed på, at de på nogle områder

ikke

følger de vejledninger, der er.

E.H.

: Det er rigtigt,

at Viborg Sygehus har haft en – eller at man i Viborg Amt har haft

– en anden

mening om specialiseringsgraden og dermed de opgaver, man føler, man har

kunnet

varetage på Viborg Sygehus.

Speak

: [A] får ikke

besked om, at Sundhedsstyrelsen vil have Viborg Sygehus til at stoppe med den

operation, han står over for.

[B]

: Altså, man kan

generelt sige, at vi får ikke noget at vide af Viborg om noget som helst. Al

information

er vi nødt til selv at finde ud af, og meget fandt vi ud af efterfølgende var

forkert. Og det var jo først da vi kom til andre læger i systemet, at vi

fandt

ud af, hvad der egentlig havde foregået på Viborg Sygehus i forbindelse med

Jørgens operation.

Speak

:

Medicinaldirektøren har altså bedt Viborg stoppe operationerne. Når Viborg

alligevel fortsætter, så må sygehuset i det mindste fortælle patienterne om

Sundhedsstyrelsens advarsler, mener han.

J.K.G

: Dem, der har

driftsansvaret for Viborg Sygehus, de ved jo også, hvad det er for

vejledninger,

der er. De måtte jo så oplyse patienterne om, at de har valgt at tilbyde det

her, til trods for at Sundhedsstyrelsen anbefaler noget andet.

E.H.

: Det, synes jeg,

er en forkert måde at sige det på, fordi man går naturligvis ikke ud og

siger,

at vi har et tilbud til dig om en eller anden form for behandling, og i

øvrigt

mener landets øverste sundhedsmyndigheder, at vi ikke skulle lave det.

Speak

: I Viborg

sidder de pårørende tilbage. De kan konstatere, at hvis lægerne havde rettet

sig efter Sundhedsstyrelsen, så var deres ægtefæller blevet opereret på et

helt

andet sygehus.

Speak

:

Sundhedsstyrelsen kan altså ikke få Viborg Sygehus til at stoppe

operationerne.

Nu forsøger så sundhedsministeren at stoppe kirurgerne i Viborg. Lars Løkke

Rasmussen skriver et brev til Viborg Amt og Eskild Henneberg. I brevet kræver

han, at sygehuset skal stoppe en række komplicerede operationer, bl.a.

spiserørs- og lungeoperationer.

Interviewer

: Nu

kommer sundhedsministeren og siger, han synes, I skal stoppe.

E.H.

: Det er

selvfølgelig et meget alvorligt overordnet tegn til, at vi skal tænke os

meget

grundigt om, og at vi skal have vores aktivitet indpasset i en struktur, som

er

acceptabel både for de centrale sundhedsmyndigheder og for arbejdsgiverne i

amterne.

Interviewer

:

Sundhedsministeren siger jo ikke, at I skal tænke jer grundigt om – han

beder

jer om at stoppe.

E.H.

: Og vi snakker

med sundhedsministeren om, om den aktivitet kan indpasses i et fornuftigt

samarbejde omkring universitetscentrene.

Interviewer

: Hvis

ikke Sundhedsstyrelsens chef eller sundhedsministeren kan få jer til at

stoppe,

hvem kan så?

E.H.

: Jamen, du ser

det som Du stiller spørgsmålet på en sådan måde, at det

skal

stoppes – jeg synes ikke nødvendigvis, at det skal stoppes.

Speak

: Først i dag –

9 måneder efter sin mands død – har [B] fået kendskab til advarslerne.

Hun

forstår ikke, hvorfor lægerne den dag i dag opererer videre.

R.H.

: Et eller andet

sted synes jeg jo, at som læge, så har man et specielt ansvar, fordi man

holder

andre menneskers liv i sine hænder. Og derfor bør man jo også som læge have

så

meget selverkendelse, at man selvfølgelig er klar over, når man står overfor

en

patient eller overfor en sygdom, som man måske ikke er den helt rigtige til

at

gå ind i en behandling af og derfor så sende en patient videre. Men desværre

så

tror jeg jo bare, at det er sådan, at en gang imellem så glemmer læger –

og måske

specielt kirurger – at der er jo altså et levende menneske for enden af

den her

kniv, som de står og skærer med, og at deres dispositioner har afgørende

indflydelse på det her menneskes liv. Så jeg tror simpelt hen, at den ligger

i,

at læger de tænker simpelt hen ikke, at her er noget, jeg ikke kan håndtere

–

nogle

læger gør ikke. De går ind og

opererer på noget, som de egentlig skulle have holdt sig fra, uden at tænke

på

at det kan få meget alvorlige konsekvenser for den patient, de har imellem

hænderne.”

Herefter fulgte et klip, hvor Eskild Henneberg fik forelagt [B]s

udtalelser.

Interviewer

: ”Hvad

siger du til den holdning?

E.H.

: Jeg er

fuldstændig enig i det, hun siger.

Interviewer

: Det er

jo en erfaring, hun er kommet til, efter at hun har haft sin mand igennem

her.

E.H.

: Der er nogle

generaliseringer i hendes betragtninger, og det, hun siger, det er, at hun

frygter, at der er nogle læger, som giver sig i kast med noget, som de ikke

har

– var det ekspertise eller erfaring – i at udøve, ikke også, og

hvis det er

sådan, så er det selvfølgelig problematisk.

Speak

: For Eskild Henneberg

og Viborg er kampen mod Sundhedsstyrelsen og sundhedsministeren ikke bare et

spørgsmål om at bevare operationer, som man mener, man er dygtige til at

udføre;

det er samtidig et spørgsmål om at kæmpe for sygehusets overlevelse.

E.H.

: Det er en del

af dannelsen af et fagligt netværk på et stort, centralt sygehus, som er

nødvendig

for at et sådant sygehus overhovedet

skal

overleve. Men dét, at vi har f.eks. troraxkirugisk aktivitet, gør, at

standarden af nærtliggende specialer, f.eks. inden for anæstesiologi, f.eks.

inden for traumatologi, inden for ortopædkirurgi og gastroenterologi –

at

standarden højnes på de områder, og at der foregår et højere

aktivitetsniveau,

som alt andet lige gør det mere interessant at arbejde på et sådant sted.

Interviewer

: Så det

er nemmere at tiltrække dygtige læger?

E.H.

: Ja, det er

nemmere at tiltrække dygtige læger, hvis man arbejder på et højt niveau, ja.

”

I en artikel med overskriften ”

Den hvide magt

” på DR Online hed det blandt andet:

”

Uvidende om advarsel

Dokumentarfilmen ”Den Hvide Magt” fortæller om en patient, der

kommer til det

lokale sygehus for at gennemgå en kompliceret, livsvigtig operation.

Patienten

får på sygehuset at vide, at lægen er dygtig til operationen, og at han er

kommet til det rette sted.

Patienten får ikke at vide, at lægen kun foretager operationen

2-3 gange hvert år, og patienten får heller ikke at vide, at landets øverste

sundhedsmyndigheder har advaret sygehuset mod at foretage operationen, fordi

sygehuset

foretager operationen så sjældent.

Operationen lykkes ikke, og patienten dør. De pårørende ved i

dag alt det, de ikke fik besked om, dengang de havde brug for oplysningerne.

Det er uforståeligt, at læger giver sig i kast med operationer,

som de ikke har den fornødne rutine i. I stedet burde de sende patienten

videre

til en læge, der er virkelig dygtig til operationen, siger hustruen her et

halvt år efter mandens død.

”

Viborg Amt/Viborg Sygehus har anført, at Danmarks Radio har

bragt forkerte oplysninger, og at man derfor har krav på genmæle på følgende

punkter:

1. Michael von Magnus’ udtalelse i indledningen af udsendelsen

vil for den almindelige seer naturligt blive opfattet som rettet mod Viborg

Sygehus og dets læger. Viborg Sygehus er det eneste sygehus, der omtales

negativt i programmet. Udtalelsen var imidlertid ikke rettet mod Viborg

Sygehus,

hvilket Michael von Magnus har bekræftet over for klager. Han har endvidere

over for klagers advokat i brev af 16. september 2004 oplyst, at han anser

det

for uberettiget at anvende citatet som sket. Det indtryk, seerne får, er

derfor

ikke utvivlsomt rigtigt.

2. Det er objektivt forkert, når det i udsendelsen oplyses, at

”resultaterne med operationen er ikke gode”, og at ”for mange

patienter er døde

efter operationen” på Viborg Sygehus. Som støtte for disse oplysninger

har

Danmarks Radio henvist til en undersøgelse i en artikel, der blandt andet er

forfattet af overlæge Henrik Kehlet. Det fremgår imidlertid direkte af

artiklen, at undersøgelsens resultater ikke er anvendelige til sammenligning

af

kvaliteten mellem afdelingerne, hvilket Henrik Kehlet har bekræftet i brev af

3. juni 2004 til klagers advokat. Seerne må forstå udsendelsens speak som

udtryk for, at der er andre hospitaler (i Danmark), der var bedre. De

statistiske oplysninger er ikke utvivlsomt rigtige, og klagerne har derfor

krav

på genmæle.

3. Viborg Sygehus’ kirurg har ikke mindre rutine end de øvrige

læger, der foretager operationerne på de hospitaler, hvor operationerne

ønskes

samlet. Han har i den periode, som spiserørsundersøgelserne dækker, haft

ligeså

mange operationer som lægerne ved Universitetshospitalerne. Operatørens

læretid

var for længst udstået, og det er derfor ikke utvivlsomt rigtigt, at

operatøren

ikke havde den fornødne rutine, blot fordi andre læger i 2003 måtte have

opereret

flere personer.

4. Oplysningen om, at Viborg Sygehus’ kirurg ikke er specialist,

er forkert. Der er for lægestanden kongruens mellem betegnelserne

”specialist”

og ”speciallæge”, hvilket betyder, at en påstand om, at en læge

ikke er

specialist, vil blive opfattet som udtryk for, at lægen ikke er speciallæge.

Den pågældende kirurg er autoriseret speciallæge og specialist i kirurgisk

behandling af mavetarmsygdomme. Heller ikke ved anvendelse af Danmarks Radios

afvigende forståelse af ordet ”specialist” i betydningen

”erfaren” er

oplysningen korrekt. En beskyldning om ”manglende rutine” er ikke i

medieansvarslovens

forstand en vurdering, der falder uden for muligheden for genmæle, idet den

bygger

på forkerte faktuelle oplysninger om operatørens erfaring. Oplysningen er

ikke

utvivlsom rigtig, og klagerne har derfor krav på genmæle.

5. Udsagnet ”Operationen lykkes ikke, og patienten dør” i

artiklen på DR Online må – i sammenhæng med tonen i udsendelsen –

forstås

således, at der er en direkte sammenhæng mellem operationen på sygehuset og

dødsfaldet. Der findes en autoritativ definition af, hvornår en patient anses

for død som følge af en operation, nemlig hvis dødsfaldet indtræffer senest

30

dage efter operationen eller inden udskrivelsen, hvilket ikke var tilfældet i

den konkrete sag. Danmarks Radio har ikke i udsendelsen gjort opmærksom på,

at

ordene bruges i en anden betydning end den autoritative, og seerne efterlades

derfor med et fejlagtigt indtryk af, patientens død har en direkte sammenhæng

med den måde, hvorpå operationen blev udført. Oplysningen er ikke utvivlsom

rigtig, og klagerne har derfor krav på genmæle.

6. Udsagnet ”Lægen oplyser, at han havde fjernet al canceren.

Men det går galt, og der er noget tilbage” er forkert. Kræften blev

fjernet

helt, hvilket blev bekræftet under en senere operation på Odense Sygehus.

Patienten fik besked om, at man havde fjernet al synlig cancer.

7. Den af Viborg Sygehus anvendte operationsmetode er blandt de

anbefalelsesværdige og ikke forældet, hvilket er dokumenteret i 4 store

internationale undersøgelser. Oplysningen i udsendelse er ikke utvivlsom

rigtig. Et medie skal give genmæle, uanset om oplysningerne stammer fra

citat,

og uanset om mediet evt. har været i god tro ved udsendelsen. Klager har

henvist til e-mail af 15. september 2004 fra overlæge Claus Hovendal til

Eskild

Henneberg, hvori han oplyser, at han aldrig – som af Danmarks Radio

påstået –

har udtalt, at operationsmetoden er forældet, ligesom han ikke har talt med

Danmarks Radios journalist. Da der er tale om en bedømmelse, der er fejlagtig

pga. journalistens forkerte oplysninger hhv. forkerte anvendelse af sine

oplysninger, er der tale om forkerte oplysninger.

8. Resultaterne i spiserørsundersøgelserne kædes i udsendelsen

sammen med to konkrete patienthistorier. Klager har krav på genmæle, idet de

to

patienthistorier ikke er omfattet af undersøgelserne, og idet patienterne

ikke

døde i forbindelse med operationen eller på grund af fejl el.lign. ved

operationen. Det er endvidere ukorrekt, at de to spiserørsundersøgelser

konkluderer, at ”for mange patienter dør på grund af lægernes manglende

rutine” ”på sygehuse” som derfor ”bør stoppe med at

udføre disse operationer”.

Undersøgelserne udtrykker derimod, at de – på grund af det statistisk

svage

materiale – ikke kan bruges til at sammenligne sygehusene, jf. herved

professor

Henrik Kehlets udtalelse i brev af 3. juni 2004 til klagers advokat.

9. Der er ikke dækning for udsagnet om, at Viborg Sygehus af

Sundhedsstyrelsen er blevet

advaret

imod at fortsætte operationerne. Af brev af 20. september 2004 fra

Sundhedsstyrelsen til overlæge Eskild Henneberg fremgår det, at styrelsens

anmodninger

til Viborg Sygehus er

begrundet i lands- og landsdelsfunktioner, uden at der heri er indgået

konkrete

vurderinger af den faglige kvalitet på Viborg Sygehus. Det fremgår endvidere,

at styrelsen ikke ved disse anmodninger eller i øvrigt har fremsat kritik af

den faglige kvalitet på Viborg Sygehus. Der er en væsentlig forskel på en

”advarsel”

og en ”anbefaling”. Fremlæggelsen i udsendelse er ikke utvivlsomt

rigtig, og

klagerne har derfor krav på genmæle.

10. I udsendelsen anføres det flere steder, at lægerne på Viborg

Sygehus går i gang med operationer, som de ikke er fagligt kvalificerede til

at

udføre. Dette er ikke korrekt. Udsagnet indeholder en faktisk oplysning, som

der ikke er videnskabeligt belæg for. Anbefalingen i spiserørsundersøgelserne

og Sundhedsstyrelsens ønske om at samle operationerne er fremsat, uden at man

har fundet konkret anledning til kritik af Viborg Sygehus. Hverken

undersøgelserne eller Sundhedsstyrelsen mener således, at operatøren på

Viborg

Sygehus mangler rutine eller faglige kvalifikationer. Fremstillingen er ikke

utvivlsom rigtig.

Viborg Amt og Viborg Sygehus har videre anført, at Danmarks

Radio har handlet i strid med god presseskik ved at bringe forkerte

oplysninger. Punkt A.1 i de vejledende regler for god presseskik er derfor

tilsidesat. Danmarks Radio har ikke i fornødent omfang efterprøvet

udsendelsens

oplysninger, idet Viborg Sygehus først fik forelagt udsendelsen dagen, før

den

blev bragt, hvilket er en klar overtrædelse af god presseskik. I forbindelse

med interviewet med Eskild Henneberg blev det aftalt, at han skulle have

programmet til gennemsyn før udsendelsen og ikke dagen før, hvor det ikke var

muligt at korrigere fejlene. Danmarks Radio har ikke researchet sin historie

tilstrækkeligt, idet man blandt andet på en række punkter har undladt at

rette

henvendelse til relevante personer og myndigheder. Eskild Henneberg var af

fortrolighedsgrunde afskåret fra at kommentere de to patienthistorier.

Klagerne har endvidere anført, at Danmarks Radio har handlet i

strid med bestemmelsen om non-information i præamblen til de presseetiske

regler og punkt A.4, idet de danske betænkeligheder ved den amerikanske

ordning

med offentliggørelse af behandlingstatistikker, nærmest ikke kom frem.

Klagerne har videre anført, at Danmarks Radio såvel før som

efter udsendelsen har undladt at berigtige en række af de forkerte

oplysninger,

på trods af at klagerne gjorde opmærksom herpå. Danmarks Radio herved

tilsidesat punkt A.7.

Ad1: Danmarks Radio har afvist, at seerne får det indtryk, at Michael

von Magnus kun udtaler sig om Viborg Sygehus. Udtalelsen er generel og

forholder sig ikke til specifikke sygehuse – således heller ikke Viborg

Sygehus. Citatet er brugt som anslag til udsendelsens tema: at der er en

forskel på den faglige kvalitet fra sygehus til sygehus, og at lægerne har

denne viden. Citatet ligger i starten af udsendelsen, helt adskilt fra det

øvrige indhold. I indledningen omtaler speaken konsekvent

”sygehuse” i flertal,

og Viborg Sygehus er slet ikke nævnt i starten. Viborg Sygehus er i øvrigt

ikke

det eneste sygehus, der omtales negativt i programmet. Citatet har således

ikke

efterladt et indtryk af, at Michael von Magnus udtaler sig specifikt om

Viborg

Sygehus.

Ad 2: De to spiserørsundersøgelser konkluderer, at for mange

patienter dør på sygehusene, og at en række sygehuse bør stoppe med at udføre

operationer, som kræver en høj grad af specialisering. Undersøgelse nr. 2

konkluderer, at Danmark kun kan få dødeligheden ned på 2-5 procent ved at

samle

operationerne på specialistsygehuse. Udsendelsen bruger ikke

spiserørsundersøgelsens tal til at sammenligne konkrete afdelinger.

Udsendelsens konklusion – at for mange dør i Viborg – sker på

baggrund af

Viborg Sygehus’ egne tal, kombineret med spiserørsundersøgelsens

konklusioner

om, at den for høje dødelighed blandt danske patienter sker som følge af

sygehusenes manglende rutine.

Ad 3: I udsendelsen refereres til kirurgens erfaring med

spiserørsundersøgelser. Ifølge Viborg Sygehus’ egne tal har kirurgens

udført 45

spiserørsundersøgelser i en 10-årig periode. Det giver et gennemsnit på 4,5

operationer om året. I spiserørsundersøgelsen fra 2002 refereres der til

undersøgelser,

der viser, at den laveste mortalitet opnås på afdelinger, der udfører mindst

20

operationer om året. Undersøgelsen kritiserer, at en gruppe læger udfører

under

fem operationer om året, hvilket jo er situationen i Viborg. Udsagnet om, at

kirurgen på Viborg Sygehus ikke har den fornødne rutine kan ikke give

anledning

til genmæle.

Ad. 4: Udtrykket specialister er anvendt i den klare kontekst,

at Viborg Sygehus’ kirurger ikke har det antal operationer og den rutine

bag

sig, som eksperter mener er nødvendig for at sikre patienterne den optimale

behandling. I spiserørsundersøgelsen fra 2002 konkluderes det, at en kirurg

bør

udføre mindst 20 operationer om året for at opnå den fornødne rutine. Viborg

Sygehus’ kirurg har 4-5 operationer om året. Det påstås i øvrigt ikke i

udsendelsen, at lægerne på Viborg Sygehus ikke er uddannede speciallæger, og

udsendelsen er heller ikke egnet til at give seerne det indtryk. Uddannelsen

som speciallæge er ikke interessant i denne sammenhæng, fordi lægerne under

alle omstændigheder ikke opnår den tilstrækkelige rutine i at udføre disse

komplicerede operationer.

Ad 5: Det siges ikke med udsagnet, at patienten dør

på grund af

operationen. Hensigten med

operationen var at fjerne patientens kræft, hvilket ikke lykkedes, og

patienten

måtte opereres på et andet sygehus, hvorefter pågældende senere døde af sin

sygdom. Udsagnet er således faktuelt korrekt.

Ad 6: Af patientens journal fremgår det, at der er kræft tilbage

i patientens fedtvæv og lymfeknuder efter operationen. At patienten ifølge

journalen ikke er ”radikalt op.” betyder, at kræften ikke blev

fjernet helt ved

operationen. Af overlæge Kurt Andersens brev af 1. november 2004 fremgår det

i

øvrigt, at en anden operationsmetode ville have medført større sandsynlighed

for, at al kræften blev fjernet.

Ad.7. Citatet ”forældet operationsmetode” stammer fra [B]. Der

er tale om vurdering, der har sin baggrund i overlæge Claus Hovendals

udtalelse

over for [B], hvor han gav udtryk for, at han fandt operationsmetoden

forældet.

[B] har over for Danmarks Radio fastholdt, at Claus Hovendal udtalte sig til

hende som refereret. Danmarks Radio har endvidere henvist til brev af 1.

november

2004 fra overlæge Kurt Andersen, hvori han med hensyn til valg af metode

anfører, at undersøgelse og behandling ikke er foretaget optimalt på Viborg

Sygehus.

Ad 8. Udsendelsen oplyser ikke, at de to patienter er en del af

spiserørsundersøgelsernes statistiske patientmateriale. Det er relevant i

forhold til udsendelsens præmis, at patienterne blev opereret

efter

de to spiserørsundersøgelser.

Undersøgelsernes konklusioner var netop, at for mange patienter dør på grund

af

lægernes manglende rutine, og at sygehuse som Viborg burde stoppe med at

udføre

disse operationer. Patienterne er medtaget som eksempler på hele programmets

præmis, nemlig lægernes viden over for patienternes

manglende

viden. Klagers udlægning af de to spiserørsundersøgelser

er forkert, idet det tydeligt konkluderes, at alt for mange patienter dør på

grund af lægers manglende rutine. Danmarks Radio har henvist til udtalelse af

1. november 2004 fra overlæge Kurt Andersen, der var undersøgelsernes

hovedforfatter og ansvarlige. Udtalelsen viser, at klagers påstande er

urigtige.

Ad 9. Udtrykket ”advare” er ganske dækkende for indholdet af de

breve, som såvel Sundhedsstyrelsen som Sundhedsministeren har sendt til

Viborg

Amt og Viborg Sygehus, og Danmarks Radio har henvist til uddrag af brev af

21.

juli 2003. Der er fuld dækning for at bruge udtrykket ”advare” i

udsendelsen,

hvori også benyttes udtrykket ”anbefalinger” om Sundhedsstyrelsens

tilkendegivelser over for Viborg Sygehus.

Ad 10: Udsendelsens præmis er, at lægerne på Viborg Sygehus er

fortsat med risikofyldte, komplicerede operationer, som lægerne ifølge de

danske spiserørsundersøgelser ikke har den fornødne rutine i. Undersøgelserne

dokumenterer risikoen ved disse operationer og konkluderer entydigt, at

sygehuse som Viborg bør stoppe med at udføre operationerne. Alligevel har

Viborg Sygehus valgt at fortsætte operationerne i strid med

Sundhedsstyrelsens

anbefaling om at stoppe. Dette er dokumenteret i udsendelsen, og der er

derfor

ikke grundlag for genmæle.

I forhold til klagen over tilsidesættelse af god presseskik har

Danmarks Radio afvist, at udsendelsen indeholder urigtige oplysninger.

Udsendelsens

udsagn og statistikker er efterprøvet gennem interviews med en lang række

læger

og andre kilder med særlig ekspertise på disse områder. De to

patientjournaler

for de afdøde har været forelagt flere speciallæger. Udsagnene er også

foreholdt Viborg Sygehus i overensstemmelse med god presseskik.

Hovedkritikpunkterne er alle forud for udsendelsen forelagt overlæge Eskild

Henneberg, der i udsendelsen fremkom med sine kommentarer. Han afslog dog at

kommentere de to patienthistorier. Når programmet blev fremsendt til Eskild

Henneberg var det ikke for at give ham mulighed for at redigere i det, men

for

at give ham samme mulighed for gennemsyn og forberedelse, som de dele af

pressen, der fik programmet til gennemsyn med henblik på foromtale og

opfølgning. At Eskild Henneberg – i øvrigt ifølge aftale – modtog

udsendelsen

dagen før offentliggørelse er ikke i strid med god presseskik. Det er

korrekt,

at Eskild Henneberg dagen før offentliggørelsen rettede henvendelse til

udsendelsens tilrettelægger med ønske om en præcisering, hvilket dog blev

afvist.

Danmarks Radio har afvist at have overtrådt bestemmelsen om

non-information. Det fremgår tydeligt af udsendelsen, at der er

betænkeligheder

ved at gennemføre et system som i USA, hvor der sker offentliggørelse af

behandlingsstatikker.

Det sker blandt andet i et interview med Torben Mogensen, der er lægelig

direktør på Hvidovre Hospital.

Danmarks Radio har endelig afvist at berigtige udsendelsens

oplysninger, idet de er korrekte og dokumenterbare. Udsendelsen er redigeret

i

overensstemmelse med god presseskik.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Lene Pagter Kristensen,

Michael Ulveman, Lars Lindskov og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at der er knyttet en væsentlig

samfundsmæssig interesse til omtale af sygehuse og lægers behandling af

patienter, herunder om sygehuse og læger foretager operationer, som man på

grund af deres komplicerede karakter burde afstå fra at foretage. Ved sådanne

omtaler må hensynet til ytringsfriheden have særlig stor vægt.

Nævnet finder, at udtalelsen fra Michael von Magnus ikke sigter

til bestemte sygehuse, men til læger og sygehuse generelt. Uanset at Viborg

Sygehus omtales senere i udsendelsen, finder nævnet ikke, at Viborg Amt og

Viborg Sygehus har krav på genmæle over for det bragte generelle udsagn.

I forhold til udsagnene under punkt 2, 3, 4, 7 og 10 finder nævnet,

at der er tale om vurderinger, og der er derfor ikke grundlag for et genmæle.

Nævnet finder ej heller, at der i vurderingerne er indeholdt oplysninger af

faktisk karakter, der kan begrunde et genmæle.

Nævnet finder, at der ikke i udsagnet under punkt 5 er anført en

sammenhæng mellem dødsfaldet og den måde, hvorpå operationen blev udført. Der

er derfor ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Som sagen foreligger oplyst har nævnet ikke mulighed for at

vurdere, om oplysningen under punkt 6 om, at lægen ikke fjernede al kræften,

er

forkert. Nævnet har derfor ikke grundlag for at afgøre, om klagerne er

berettiget

til et genmæle over for denne oplysning.

I forhold til punkt 8 finder nævnet ikke, at det i udsendelsen

blev oplyst, at de to patienthistorier skulle være omfattet af

spiserørsundersøgelserne,

og der er således ikke bragt en forkert oplysning, der giver grundlag for

genmæle.

Nævnet finder, at udsagnet under punkt 9 – at Sundhedsstyrelsen

har advaret Viborg Sygehus imod at fortsætte operationerne – er udtryk

for

Danmarks Radios vurdering af medicinaldirektør Jens Kr. Gøtriks udtalelser og

af indholdet af de breve, som Sundhedsstyrelsen har sendt til Viborg Sygehus.

Der er derfor heller ikke grundlag for genmæle på dette punkt.

Danmarks Radio er på en række punkter fremkommet med oplysninger

i forhold til de operationer af spiserørskræft, der foretages på Viborg

Sygehus,

og som er fortsat, på trods af at Sundhedsstyrelsen har bedt hospitalet om at

stoppe operationerne. Nævner finder ikke, at Danmarks Radio har bragt

oplysninger, der giver grundlag for at udtale kritik.

Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af, at

Danmarks Radio ikke på tilstrækkelig vis har efterprøvet udsendelsens

oplysninger.

Nævnet bemærker herved, at Danmarks Radio har forelagt udsendelsens

hovedkritikpunkter for overlæge ved Viborg Sygehus, Eskild Henneberg, der i

udsendelsen kommenterede kritikpunkterne.

Danmarks Radio har ret til redigere indholdet af de udsendelser,

der bringes, og nævnet finder ikke, at Danmarks Radio har overtrådt

bestemmelsen om non-information ved at undlade at oplyse om de

betænkeligheder,

der er knyttet til offentliggørelsen af behandlingsstatistikker.

Nævnet finder ikke i øvrigt, at Danmarks Radio i forbindelse med

udsendelsen har handlet i strid med god presseskik.

Afgjort den 9. februar 2005.

Lignende dokumenter