Tendenser om særlig støtte til børn - af specialkonsulent Marie Høeg (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2005)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Tendenser om særlig støtte
til børn - af specialkonsulent Marie Høeg
(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2005)
Valg af familiebehandling efter servicelovens
§ 40, stk. 2, nr. 3
På baggrund af anoreksi og selvdestruktiv adfærd hos hendes to
døtre havde en mor rettet henvendelse til en amtslig børnerådgivning i
forbindelse med et behandlingstilbud til unge med suicidaladfærd. Familien
deltog herefter i to samtaler i dette regi.
Kommunen afslog moderens ønske om at fortsætte behandlingen i
dette regi og tilbød i stedet familiebehandling i kommunens regi.
Kommunens afgørelse var begrundet med, at kommunen selv kunne
varetage denne opgave, idet kommunen kunne tilbyde et lignende
behandlingsforløb
som i amtet.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet fandt, at de kriterier, der dannede grundlag for
kommunens afgørelse, var lovlige. Nævnet fandt endvidere, at alle relevante
kriterier var inddraget i vurderingen, og at prioriteringen mellem de valgte
kriterier var foretaget i overensstemmelse med almindelige retsprincipper.
Nævnet lagde herved vægt på, at kommunen selv havde tilbud om
familiebehandling af samme indhold som amtets tilbud, og at forældrene og
børnene kun havde deltaget i 2 indledende samtaler i amtets børnerådgivning.
Det var oplyst fra amtets børnerådgivning, at
behandlingstilbuddet fra amtets børnerådgivning vedrørende unge, der havde
suicidalforsøg eller suicidaladfærd, bestod af ca. 5 samtaler med henblik på
kriseintervention. Hvis der var behov for yderligere behandling, drøftedes
dette med den pågældende kommune, idet kommunen normalt selv fortsatte
behandlingen.
Det var bemærket i afgørelsen, at nævnet ikke herudover havde
Læs alt
kompetence til at efterprøve kommunens skøn, idet beslutning om, hvilken form
for familiebehandling kommunalbestyrelsen ville tilbyde, henhørte under
bistandsudøvelsen, hvor kommunalbestyrelsen alene havde kompetencen.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen er enig i, at kommunen har ret til at afslå
deltagelse i et amtsligt behandlingstilbud, når kommunen selv kan tilbyde et
behandlingsforløb af samme indhold.
Krav om, at en overvåger - ved overvåget samvær
efter servicelovens § 57, stk. 3, 1. pkt. - skal være pædagogisk
uddannet.
En dreng på 2 år, der var anbragt i familiepleje, havde
overvåget samvær med sine forældre. Igennem et halvt år havde han vist
stærkere
reaktioner på samværet end tidligere.
Kommunen traf herefter en afgørelse om nedsættelse af samværet
samt om, at samværsovervågeren skulle have en pædagogisk uddannelse.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens
afgørelse om nedsættelse af samværet samt om, at samværsovervågeren skulle
være
i besiddelse af en pædagogisk uddannelse.
Nævnet fandt, at de kriterier, der dannede grundlag for
kommunens afgørelse vedrørende samværsovervågerens uddannelse, var lovlige og
sagligt velbegrundede.
Nævnet havde herved noteret sig, at kommunen ved afgørelsen
havde vurderet, at overvågningen skulle støtte og vejlede forældrene, og at
en
sådan rådgivning i dette tilfælde krævede speciel pædagogisk erfaring.
Nævnet havde endvidere noteret sig, at en psykolog havde
anbefalet, at overvågeren var pædagogisk uddannet, således at forældrene
kunne
få hjælp til at aflæse sønnens behov og være sammen med ham på en måde, der
ikke virkede overvældende for ham, og hvor der således kunne tages hensyn til
hans velbefindende.
Nævnet fandt således intet at indvende mod kommunens afgørelse
om, at samværsover-vågeren skulle være pædagogisk uddannet.
Det var samtidig bemærket i afgørelsen, at nævnet ikke havde
kompetence til derudover at efterprøve kommunens skøn vedrørende det konkrete
valg af overvåger, idet beslutningen om, hvilken person der blev udpeget til
hvervet, henhørte under bistandsudøvelsen.
Endelig havde nævnet noteret sig, at kommunen havde meddelt
forældrene, at kommunen var meget lydhør over for forslag til personen
(overvågeren), men at pågældende skulle have den nødvendige pædagogiske
uddannelse.
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen er enig i, at der kan opstilles et sådant krav om
særlige kvalifikationer hos overvågeren ud fra en konkret vurdering af
behovet
hos barn og forældre.
Ankestyrelsen er desuden enig i nævnets bemærkning om manglende
kompetence til at efterprøve skønnet vedrørende det konkrete valg af
overvåger,
idet dette spørgsmål henhører under bistandsudøvelsen, jf. SM C-13-03.
Lignende dokumenter
- Beregning af transportgodtgørelse ved § 38-undersøgelse kan ikke påklages til det sociale nævn - af specialkonsulent Marie Høeg (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 1, februar 2005) Retsinformation · 28. februar 2005
- Afgørelse i sag om Frederikshavn Kommunes afgørelse om [...] Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. juli 2012
- 1994 BTL 117 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (AMTSKOMMUNALT ANSVAR FOR STOFMISBRUGSBEHANDLING) NR L 117 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 2. juni 1995
- Tinglysning vedr. overdragelse af regionale tilbud samt dertil hørende ejendomme SKM-databasen · 25. april 2023
- D.A.5.2.2.3 Ydelser i form af social forsorg og bistand Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Henvendelse til Ankestyrelsen om at tage sag op efter servicelovens § 65 Advokatnævnet · 22. december 2021