Spring til indhold

Retsinformation

Tendenser om særlig støtte til børn - af specialkonsulent Marie Høeg (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2005)

KEN nr 9852 af 30/12/2005Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tendenser om særlig støtte

til børn - af specialkonsulent Marie Høeg

(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2005)

Valg af familiebehandling efter servicelovens

§ 40, stk. 2, nr. 3

På baggrund af anoreksi og selvdestruktiv adfærd hos hendes to

døtre havde en mor rettet henvendelse til en amtslig børnerådgivning i

forbindelse med et behandlingstilbud til unge med suicidaladfærd. Familien

deltog herefter i to samtaler i dette regi.

Kommunen afslog moderens ønske om at fortsætte behandlingen i

dette regi og tilbød i stedet familiebehandling i kommunens regi.

Kommunens afgørelse var begrundet med, at kommunen selv kunne

varetage denne opgave, idet kommunen kunne tilbyde et lignende

behandlingsforløb

som i amtet.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at de kriterier, der dannede grundlag for

kommunens afgørelse, var lovlige. Nævnet fandt endvidere, at alle relevante

kriterier var inddraget i vurderingen, og at prioriteringen mellem de valgte

kriterier var foretaget i overensstemmelse med almindelige retsprincipper.

Nævnet lagde herved vægt på, at kommunen selv havde tilbud om

familiebehandling af samme indhold som amtets tilbud, og at forældrene og

børnene kun havde deltaget i 2 indledende samtaler i amtets børnerådgivning.

Det var oplyst fra amtets børnerådgivning, at

behandlingstilbuddet fra amtets børnerådgivning vedrørende unge, der havde

suicidalforsøg eller suicidaladfærd, bestod af ca. 5 samtaler med henblik på

kriseintervention. Hvis der var behov for yderligere behandling, drøftedes

dette med den pågældende kommune, idet kommunen normalt selv fortsatte

behandlingen.

Det var bemærket i afgørelsen, at nævnet ikke herudover havde

Læs alt

kompetence til at efterprøve kommunens skøn, idet beslutning om, hvilken form

for familiebehandling kommunalbestyrelsen ville tilbyde, henhørte under

bistandsudøvelsen, hvor kommunalbestyrelsen alene havde kompetencen.

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen er enig i, at kommunen har ret til at afslå

deltagelse i et amtsligt behandlingstilbud, når kommunen selv kan tilbyde et

behandlingsforløb af samme indhold.

Krav om, at en overvåger - ved overvåget samvær

efter servicelovens § 57, stk. 3, 1. pkt. - skal være pædagogisk

uddannet.

En dreng på 2 år, der var anbragt i familiepleje, havde

overvåget samvær med sine forældre. Igennem et halvt år havde han vist

stærkere

reaktioner på samværet end tidligere.

Kommunen traf herefter en afgørelse om nedsættelse af samværet

samt om, at samværsovervågeren skulle have en pædagogisk uddannelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens

afgørelse om nedsættelse af samværet samt om, at samværsovervågeren skulle

være

i besiddelse af en pædagogisk uddannelse.

Nævnet fandt, at de kriterier, der dannede grundlag for

kommunens afgørelse vedrørende samværsovervågerens uddannelse, var lovlige og

sagligt velbegrundede.

Nævnet havde herved noteret sig, at kommunen ved afgørelsen

havde vurderet, at overvågningen skulle støtte og vejlede forældrene, og at

en

sådan rådgivning i dette tilfælde krævede speciel pædagogisk erfaring.

Nævnet havde endvidere noteret sig, at en psykolog havde

anbefalet, at overvågeren var pædagogisk uddannet, således at forældrene

kunne

få hjælp til at aflæse sønnens behov og være sammen med ham på en måde, der

ikke virkede overvældende for ham, og hvor der således kunne tages hensyn til

hans velbefindende.

Nævnet fandt således intet at indvende mod kommunens afgørelse

om, at samværsover-vågeren skulle være pædagogisk uddannet.

Det var samtidig bemærket i afgørelsen, at nævnet ikke havde

kompetence til derudover at efterprøve kommunens skøn vedrørende det konkrete

valg af overvåger, idet beslutningen om, hvilken person der blev udpeget til

hvervet, henhørte under bistandsudøvelsen.

Endelig havde nævnet noteret sig, at kommunen havde meddelt

forældrene, at kommunen var meget lydhør over for forslag til personen

(overvågeren), men at pågældende skulle have den nødvendige pædagogiske

uddannelse.

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen er enig i, at der kan opstilles et sådant krav om

særlige kvalifikationer hos overvågeren ud fra en konkret vurdering af

behovet

hos barn og forældre.

Ankestyrelsen er desuden enig i nævnets bemærkning om manglende

kompetence til at efterprøve skønnet vedrørende det konkrete valg af

overvåger,

idet dette spørgsmål henhører under bistandsudøvelsen, jf. SM C-13-03.

Lignende dokumenter