Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-96

KEN nr 9051 af 16/12/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-96

BT Bilsalg ApS har ved advokat Janus Malcolm Pedersen klaget til

Pressenævnet over en række artikler i Ekstra Bladet den 15., 16. og 17.

august

2004, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

I en artikel den 15. august 2004, der bar overskriften ”

FUSK I BILINSPEKTIONEN

” og underrubrikken

”Beskyldninger om falske synsrapporter”, hed det:

”Statens Bilinspektion er ved at vende vrangen ud af sig selv.

Ekstra Bladet Biler har præsenteret ledelsen for en stak sager, der mere end

antyder,

at prøveassistenter vender det blinde øje til visse bilers fejl. Også selv om

det er grove, sikkerhedsmæssige mangler.

I dagens Biler (3. sektion) kan du læse artiklerne om svindlen

og de rystende eksempler på biler, som prøveassistenter har godkendt til

færdsel på offentlig vej.

Specielt BT Bilsalg med afdeling i Søborg, Humlebæk og Helsingør

har ifølge Ekstra Bladets oplysninger nydt godt af enkelte prøveassistenters

manglende årvågenhed.

En anonym kilde, hvis identitet vi kender, med kendskab til forretningsgangen

i BT Bilsalg har forklaret, at BT Bilsalg har betalt for at få særligt

dårlige

biler godkendt eller betinget godkendt til syn.

Rystet direktør

Den oplysning stemmer godt overens med en stribe klagesager i

Forbrugerklagenævnet, hvor BT Bilsalgs utilfredse kunder optager mere tid og

papir end nogen anden brugtvognsforhandler.

Af klagesagerne fremgår det, at biler, der er betinget godkendt

Læs alt

med ubetydelige fejl som et defekt nummerpladelys eller et sløset fastgjort

batteri, ved nærmere undersøgelser viser sig at være fyldt med grove fejl.

Statens Bilinspektion med en rystet direktør Jesper Hansen i

spidsen er nu gået i gang med en større undersøgelse af forholdene omkring de

storkøbenhavnske bilsyn.

Sagerne er for de flestes vedkommende mindst et år gamle på

grund af langsommelig sagsgang mellem myndighederne. De handler alle om

klager

over brugtvognsforhandleren, og kun i et enkelt tilfælde har klageren gennem

Forbrugerklagenævnet bedt bilinspektionen om en forklaring på, hvorfor en bil

er blevet godkendt. Det plejer at være det modsatte, der gør sig gældende,

når

kunder klager over bilsyn.

Lykkelig uvidenhed

Derfor har Statens Bilinspektion levet i lykkelig uvidenhed om

de tvivlsomme bilsyn, indtil Ekstra Bladet henvendte sig med de

bilsagkyndiges

rapporter.

- Foreløbig har vi ikke fundet bevis for, at nogen af vores

medarbejdere har taget imod bestikkelse, siger han.

Men andre forklaringer på, hvordan højt uddannet personale har

haft så svært ved at finde fejl på gamle biler, ligger ikke lige for.

- På den anden side kan det være svært at afkræfte det, man ikke

kan dokumentere, siger direktør Jesper Hansen.

Der findes ingen fortilfælde af bestikkelse i Statens

Bilinspektion, og sagen kommer på et uheldigt tidspunkt nu, hvor virksomheden

står over for første trin i en privatiseringsproces.”

Samme dag bragte bladet under overskriften ”

URENT TRAV I BILSYNET

” og underrubrikken ”Statens Bilinspektion

undersøger mistanker om svindel” en artikel med følgende ordlyd:

”Mistanke om korruption og falske synsrapporter får Statens

Bilinspektion til at undersøge omstændighederne omkring en række syn af biler

fra BT Bilsalg.

Ekstra Bladet Biler har haft kontakt med en person, der har

kendskab til forretningsgangen i BT Bilsalg. Vedkommende har fortalt i

detaljer,

hvordan synsrapporter blev forfalsket i bilinspektionen.

I visse tilfælde skulle bilerne end ikke være blevet fremstillet

til regulært syn.

De fleste biler blev ”betinget godkendt” med mindre fejl.

Eksempelvis

blev en BMW betinget godkendt med en bemærkning om en ikke fastgjort

akkumulator.

Da bilen året efter blev undersøgt af en bilteknisk sagkyndig for

Forbrugerklagenævnet, havde en fugl bygget rede i den ene vange. Den var

kommet

ind via et hul i bundpladen under førersædet.

Brugtvognsforretningen BT Bilsalg har i forvejen en kedelig

rekord i antal klagesager hos Forbrugerklagenævnet.

Tekniske undersøgelser

Ekstra Bladet Biler har fået aktindsigt i Forbrugerklagenævnets

bunke af klager over BT Bilsalg og fundet otte sager, hvor bilen er synet

højst

et døgn før leveringsdatoen, og hvor efterfølgende tekniske undersøgelser har

fundet alvorlige fejl på bilerne. Fejl som ifølge de teknisk sagkyndige burde

være opdaget ved et almindeligt syn.

Ekstra Bladet viste rapporterne til direktør i Statens

Bilinspektion, Jesper Hansen og bad ham om at kommentere påstanden om fusk

med

synsrapporterne.

- Vi har fået forelagt de tilfælde, hvor der skulle være

foregået noget, men foreløbig har vi kun set på, om bilerne overhovedet har

været fremstillet til syn, siger Jesper Hansen.

- Nu tager vi fat i rapporterne fra de sagkyndige og kigger dem

igennem. Så sammenholder vi synsrapporterne med de sagkyndiges

besigtigelseserklæringer

og ser på, om der skulle være noget galt med synene af bilerne fra BT

Bilsalg.

Direktør Jesper Hansen har gennem nogen tid været opmærksom på,

at der foregår uregelmæssigheder omkring bilinspektionens syn af biler fra BT

Bilsalg.

- Vi har været orienteret af Forbrugerstyrelsen. Vores

undersøgelse går nu på den tekniske vurdering.”

Samme dag bragte bladet en artikel med overskriften ”

FUGLEREDE I VANGEN

”, hvor blandt andet

bilsagkyndig Freddie Møller udtalte sig om en række fejl, der var blevet

fundet

på biler solgt af BT Bilsalg.

Endvidere bragte bladet under overskriften ”

DET PURE OPSPIND

” og underrubrikken ”

EJEREN AF BT BILSALG

: Benjamin Thorsen aviser beskyldninger om

fusk” en artikel med følgende ordlyd:

”Det er grove beskyldninger. Det er jo bestikkelse af en

embedsmand, du snakker om. Hvis I skriver det, må jeg gå til pressenævnet.

Ekstra Bladet oplyste indehaver af BT Bilsalg, Benjamin Thorsen, at en kilde

påstår, at han skulle have bestukket ansatte i Statens Bilinspektion for at

få

biler gennem syn.

- Det er det pure opspind, fastslår han.

Han mener ikke, der er noget mistænkeligt ved, at en række

uvildige eksperter i flere år har undret sig over, at netop biler fra BT

Bilsalg har passeret gennem syn med graverende fejl i adskillige tilfælde.

- Det undrer mig, at det undrer de tekniske sagkyndige, når

disse besigtigelser foregår et helt til halvandet år efter købet, siger

Benjamin Thorsen, der desuden tvivler på de teknisk sagkyndiges viden om

biler.

Han mener, at FDM og Forbrugerklagenævnet har et horn i siden på

ham.

- De har set sig ond på mig, og så undersøger de mine biler, som

om de var nye. Men det er jo gamle biler, som burde synes på det grundlag.

Der er påfaldende forskelle mellem bilinspektionens

synsrapporter og de bilteknisk sagkyndiges besigtigelseserklæringer.

- Jeg kan ikke forstå det. Enten er der noget ravruskende galt i

bilinspektionen, eller også er der det hos FDM og Forbrugerklagenævnets

sagkyndige.

Jeg tror ikke, det er hos bilinspektionen, for de er trods alt uddannet i at

syne biler, siger Benjamin Thorsen.

- Men én ting vil jeg garantere dig. Vi har ikke bestukket nogen.

Det er hos FDM og de kontrollerende myndigheder, den er gal.”

Den 16. august 2004 bragte bladet under overskriften ”

JA, VI SÆLGER FALSKE BILSYN

” og

underrubrikken ”Brodne kar i bilinspektionen: Det koster 2000-3000 kr.

at få et

vrag gennem syn” en artikel med følgende ordlyd:

”Fra ledelsen i Statens Bilinspektion er der ingen problemer med

at få en kommentar til Ekstra Bladets afsløringer af en række yderst

tvivlsomme

synsrapporter, der er fulgt med BT Bilsalgs gamle biler ud fra diverse

synssteder i Storkøbenhavn. En kilde fortalte i går om, hvordan BT Bilsalg

angiveligt skulle have betalt for at få sine biler godkendt mod betaling.

Omvendt kniber det mere med at få en kommentar fra

bilprøveassistenterne på de storkøbenhavnske synssteder, hvor der ikke er

megen

lyst til at tale med Ekstra Bladet om de falske synsrapporter.

Klækkelig betaling

Det er en god forretning at sælge de forfalskede dokumenter mod

en klækkelig betaling, og det er ikke god skik at ødelægge den slags for sine

kollegaer.

Men en enkelt vælger, mod at vi holder hans navn ude af

spalterne, at fortælle om korruptionen.

- Det foregår flere gange om måneden i de københavnske synshaller.

Den prøveassistent, der skal foretage synet, ved i forvejen at bilen kommer,

og

lader den gå gennem syn med en mindre fejl, for at det ikke skal se alt for

mistænkeligt ud. Men det er ikke kun BT Bilsalg, der gør det, siger han.

Syner skrotbiler

Gamle, rustne biler på bilkirkegårdens dørtærskel koster ofte

mange gange mere, end det vil koste at sætte dem i stand. Sådanne biler vil

en

ærlig mand vælge at skrotte, fordi de er en dårlig forretning. I mere anløbne

dele af branchen vælger visse forhandlere med de rette kontakter at betale

sig

til en synsrapport, der viser, at bilen er betinget godkendt med en

ubetydelig

fejl.

Det koster mellem 2000 og 3000 kroner under bordet ud over den

almindelige synsafgift. Resten af proceduren omkring synet foregår på

tilsyneladende helt almindelig vis med fremstillet kontrol af bilen og

betaling

på stedet.

Ekstra Bladet har kendskab til otte sager, hvor en efterfølgende

undersøgelse af bilerne viste, at de ikke burde være gået gennem syn.”

I en artikel den 17. august 2004, der bar overskriften ”

NYE ANKLAGER MOD BILINSPEKTIONEN

” og

underrubrikken ”Lavede synsrapporter uden at se bilerne”, hed det:

”

Af en række sager, som Ekstra Bladet de sidste dage har

beskrevet, fremgår det, at brugtvognsforhandleren BT Bilsalg i fem ud af otte

tilfælde har formået at ramme én bestemt prøveassistent. Nærmere

undersøgelser

har vist, at ingen af de otte biler under normale omstændigheder var i stand

til at gå gennem et syn, fordi de havde graverende fejl og mangler, som en

professionel synsassistent ville have opdaget.

Et bilsyn uden fremstilling af bilen kalder man i branchen for

et ”fjernsyn”.

En prøveassistent har i Ekstra Bladet indrømmet, at denne type

synsrapporter blev lavet mod betaling under bordet.

”

Benjamin Thorsen har anført, at artiklerne ikke kan forstås på

anden måde, end at han skulle have bestukket bilinspektører ved Statens

Bilinspektion

i forbindelse med syn af biler for BT Bilsalg ApS. Dette er ikke korrekt.

Bortset fra oplysningerne fra Ekstra Bladets to anonyme kilder er der intet,

der indikerer, at der skulle have fundet bestikkelse sted. Beskyldningerne er

af en så alvorlig karakter, at bladet burde have foretaget en grundig

undersøgelse af oplysningerne, inden de blev offentliggjort. Bladet har ikke

udvist en tilstrækkelig skepsis over for de informationer, der blev

videregivet

i artiklerne.

Han har henvist til en redegørelse fra Statens Bilinspektion,

hvori det konkluderes,

at

køretøjerne i de 9 undersøgte sager alle er

fremstillet normalt til syn,

at

der blev betalt korrekt til en anden

person end den, der foretog synet,

og at

samtlige undersøgte sager i det

hele har fulgt den normale procedure for syn af køretøjer. Det konkluderes på

den baggrund i rapporten, at der ikke er opnået kendskab til forhold, der

indikerer bestikkelse. Det fremgår, at alene synet af tre af bilerne har

været

kritisabelt. Resten af de undersøgte fejl kan enten være opstået i perioden

efter synene, eller også har de alene haft betydning for bilernes

værdiansættelse og ikke for deres opfyldelse af lovens krav til indretning og

udstyr. Det er således ikke korrekt, når bladet henviser til, at der på alle

biler er fundet alvorlige fejl, som burde være opdaget ved syn af bilerne.

Ekstra Bladet har oplyst, at artiklerne indgik i en længere

serie, der omhandlede alvorlige uregelmæssigheder i Statens Bilinspektion.

Det

er dokumenteret, at en lang række biler er blevet godkendt enten uden faktisk

at være synet eller efter et meget lemfældigt syn.

Bladet har anført, at der er tale om en sag af betydelig

offentlig interesse, og bladet er ikke i sin omtale af BT Bilsalgs rolle i

sagen gået videre, end hvad der er forsvarligt. Benjamin Thorsen har i

artiklen

med overskriften ”Det pure opspind” haft lejlighed til at afvise

beskyldningerne

mod BT Bilsalg ApS.

Bladet har henvist til en erklæring fra journalisten bag artiklerne,

hvoraf det fremgår, at han har mødt de to anonyme kilder, som citeres i

artiklerne, og har kontakt til flere andre, som ikke tør give sig til kende

af

frygt for, at deres oplysninger skal afsløre deres identitet over for

kolleger

mv. De anonyme vidner må anses for troværdige, idet de bilsagkyndige, der har

undersøgt bilerne efter synene, har bekræftet, at bilerne aldrig skulle have

været

godkendt.

Bladet har endelig oplyst, at det ikke er korrekt, når det i

redegørelsen fra Statens Bilinspektion anføres, at betaling i alle tilfælde

er

sket til en anden end den, som har foretaget synet, idet Ekstra Bladet er i

besiddelse af et skema fra bilinspektionen, hvoraf det fremgår, at en

navngiven

prøveassistent har modtaget betaling i tre af de fem syn, som han selv

foretog,

og som er indbragt for Forbrugerklagenævnet. Redegørelse, som er udarbejdet

af

bilinspektionen selv, er udarbejdet på meget kort tid og kan ikke anses for

tilbundsgående.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Le

ne Sarup

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at der er knyttet en

væsentlig offentlig interesse til omtalen af offentlige myndigheder, der

mistænkes for at have modtaget bestikkelse mod at udstede godkendelser, selv

om

betingelserne herfor ikke er opfyldt.

Nævnet har som følge af de begrænsede muligheder for

bevisførelse ikke mulighed for at tage stilling til rigtighed af artiklernes

oplysninger om, at BT Bilsalg ApS skulle have bestukket prøveassistenter ved

Statens Bilinspektion i forbindelse med syn af firmaets biler. Nævnet finder

herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for omtalen

heraf.

Nævnet bemærker samtidig, at Ekstra Bladet i en artikel den 15.

august 2004 har ladet BT Bilsalg ApS ved Benjamin Thorsen kommentere de

fremsatte

beskyldninger. Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere bladet

for ikke at have foretaget en tilstrækkelig grundig undersøgelse af de bragte

oplysninger.

Afgjort den 16. december 2004.

Lignende dokumenter