Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om tinglysning (Tinglysningsloven)

Ikke gældende siden 3. oktober 2014 LBK nr 158 af 09/03/2006LovbekendtgørelseJustitsministeriet17. marts 2006

Gældende udgave: LBK nr 285 af 31/01/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 338 afgørelser

Landsskatteretten 118, Retsinformation 65, Klagenævn (Nævnenes Hus) 51, Domsdatabasen 48, Det finansielle ankenævn 43, Vejdirektoratet 5

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om tinglysning

(Tinglysningsloven)

Herved bekendtgøres lov om tinglysning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, med de ændringer, der følger

af § 7 i lov nr. 138 af 7. marts 1990, § 59 i lov nr. 398 af 13.

juni

1990, § 10, stk. 1, i lov nr. 322 af 31. maj 1991, § 1 i lov

nr.

281 af 29. april 1992, lov nr. 153 af 8. marts 1994, § 2 i lov nr. 389

af

14. juni 1995, § 124 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, § 6 i lov

nr. 382 af 22. maj 1996, § 3 i lov nr. 385 af 22. maj 1996, § 2 i

lov

nr. 1019 af 23. december 1998, § 12 i lov nr. 419 af 31. maj 2000,

§ 82 i lov nr. 429 af 31. maj 2000, lov nr. 216 af 22. april 2002,

§ 1 i lov nr. 216 af 31. marts 2004, § 1 i lov nr. 268 af 21. april

2004, § 1 i lov nr. 560 af 24. juni 2005 og § 3 i lov nr. 1429 af

21.

december 2005.

I. Tinglysning vedrørende fast ejendom.

Kapitel 1.

Rettigheder, der skal tinglyses.

§ 1.

Rettigheder

over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om

ejendommen og mod retsforfølgning.

Stk. 2.

Den aftale

eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en utinglyst ret, skal selv

Læs alt

være tinglyst og erhververen ifølge aftalen være i god tro.

§ 2.

Når

et pantebrev er tinglyst, behøver overdragelse eller anden overførelse af

pantebrevet ingen tinglysning.

§ 3.

Brugsrettigheder,

der ikke er stiftet på længere tidsvilkår end de sædvanlige, er gyldige mod

enhver uden tinglysning. Ved brugsrettigheder over landejendomme er en

opsigelse St. Hansdag til at fratræde næstfølgende 1. maj sædvanligt vilkår.

Ved andre ejendomme er en opsigelse med et halvt års varsel eller derunder

sædvanligt vilkår.

Stk. 2.

Når en

brugskontrakt er tinglyst, skal forudbetaling af leje for mere end et halvt

år

og nedsættelse af lejen tinglyses ifølge denne lovs § 1, dersom denne

forudbetaling eller nedsættelse ikke har hjemmel i den tinglyste kontrakt.

§ 4.

De

på fast ejendom hvilende skatter og afgifter til stat og kommune samt

forsikringsbidrag til de af staten anerkendte brandforsikringsselskaber har

gyldighed mod enhver uden tinglysning.

Stk. 2.

Gyldige

uden tinglysning er endvidere ydelser hidrørende fra foranstaltninger, der

tjener til at sikre ejendommens forsyning med vand, lys, varme o.lign., dens

forbindelse med omverdenen, afledning eller fjernelse fra ejendommen af vand

eller andet, under forudsætning af, at nævnte foranstaltninger foretages af

det

offentlige selv eller efter en af det offentlige givet bemyndigelse.

Anlægsbidrag til de nævnte foranstaltninger skal dog altid tinglyses.

Stk. 3.

De i

stk. 2 nævnte rettigheder, der er gyldige uden tinglysning, står tilbage

for offentlige skatter og afgifter, bankhæftelsen og nævnte

brandforsikringsbidrag, men går i øvrigt forud for alle såvel tidligere som

senere stiftede rettigheder.

Stk. 4.

Hvor der i

lovgivningen er eller senere måtte blive hjemlet kommuner fortrinsret for

afgifter til de i stk. 2 nævnte foranstaltninger som for offentlige

skatter, kræves der ikke tinglysning hverken for anlægsbidrag eller årlige

bidrag.

§ 5.

Ved

god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og

ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må

være

til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning, og ved

overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid.

§ 6.

Ved

et skøde forstås ethvert dokument, der overdrager ejendomsretten til en

bestemt

fast ejendom eller en del af en sådan, være sig ubetinget eller betinget af

købesummens betaling eller andet. Ejendomsoverdragelse kan ske ved transport

på

skødet.

Kapitel 2.

Tinglysningens myndigheder og midler.

§ 7.

Tinglysningen

foretages af byretsdommeren.

Stk. 2.

Tinglysningsdommeren

fører en dagbog og en tingbog.

§ 8.

Alle

dokumenter vedrørende fast ejendom, der anmeldes til tinglysning, indføres i

dagbog og tingbog efter nedenstående regler.

Stk. 2.

Opstår der

mistanke om, at et dokument, som er indleveret til tinglysning, helt eller

delvis er ugyldigt, og kan der, efter at tinglysningsdommeren har søgt

forholdet oplyst ved henvendelse til parterne og anmelderen, ikke på det

foreliggende

grundlag træffes afgørelse herom, fastsætter dommeren en frist til

godtgørelse

af dokumentets gyldighed.

Stk. 3.

Justitsministeren

kan fastsætte nærmere bestemmelser om underretning til andre myndigheder om

dokumenter, der afvises som ugyldige eller tinglyses med frist efter

stk. 3

1) .

Kapitel 3.

Grundlaget for tinglysning.

§ 9.

Som

grundlag for tinglysning kræves et dokument, der anmeldes for vedkommende

dommer til tinglysning. Samtidig med dokumentet indleveres genpart af samme.

Ved

aflysning leveres genpart af kvitteringen samt af dertil hørende

bevisligheder.

Stk. 2.

Med et

pantebrev skal følge det sidst tinglyste skøde på ejendommen. Oplyses det ved

anmelderens skriftlige erklæring til dommeren, at skødet er bortkommet, eller

at det af anden gyldig grund ikke kan skaffes til veje, skal der i dets sted

fremlægges et offentligt dokument, der kan bestyrke pantebrevets ægthed,

såsom

udstederens borgerskab, ansættelsesbrev, beskikkelse el. lign.

Stk. 3.

Dokumenter

såvel som genparter skal øverst på første side angive vedkommende ejendoms

matr.-nr. samt anmelderens navn, adresse og eventuelle telefonnummer. Skøder

og

pantebreve skal tillige angive gade og hus-nr., hvor sådant findes. Et

pantebrev skal angive debitors og kreditors bopæl, medmindre den må anses for

almindeligt bekendt, eller bopælen for en anden, der er berettiget til at

modtage forkyndelser, meddelelser og betalinger på debitors eller kreditors

vegne.

Stk. 4.

Til den som

anmelder angivne person kan tinglysningsdommeren med bindende virkning sende

alle meddelelser tinglysningen vedrørende.

Stk. 5.

Justitsministeren

træffer efter forhandling med finansministeren bestemmelse om, hvilke

kvitteringer for offentlige skatter og afgifter og hvilke andre bevisligheder

der skal medfølge ved et dokuments anmeldelse til tinglysning, samt om

virkningen af, at disse bevisligheder ikke medfølger.

Stk. 6.

Såfremt der

ved et dokument stiftes flere rettigheder, skal det ved påtegning på

dokumentet

opgives, for hvilken eller hvilke rettigheder dets tinglysning begæres; i

modsat fald vil dokumentet kun blive tinglyst med hensyn til den eller de

rettigheder, som dokumentet selv angiver som sin hovedegenskab.

§ 10.

Et

privat dokument skal for at kunne tinglyses efter sit indhold gå ud på at

fastslå,

stifte, forandre eller ophæve en ret over en bestemt fast ejendom og skal

fremtræde som udstedt af den, der ifølge tingbogen - eller ved pantebreve

ifølge transport - er beføjet til at råde over den pågældende ret, eller som

udstedt med hans samtykke.

Stk. 2.

Ved skøder

og pantebreve skal udstederens underskrift være bekræftet af en advokat eller

to andre vitterlighedsvidner. Samme regel gælder det i stk. 1 nævnte

samtykke. Vidnerne skal udtrykkelig bevidne underskriftens ægthed,

dateringens

rigtighed og udstederens myndighed. Vidnernes stilling og bopæl skal angives.

Nævnte bekræftelse er dog ikke nødvendig, når dokumentet udstedes af en

offentlig myndighed.

Stk. 3.

Dokumentet

kan være betinget eller knyttet til en tidsfrist, men dets indhold må være

endelig

fastsat. Skadesløsbreve kan dog udstedes under angivelse af et størstebeløb

for

gælden.

Stk. 4.

Pantebreve

til realkreditinstitutter, som er godkendt af staten, kan tinglyses, uanset

at

størrelsen af rente og lignende ydelser samt lånets fordeling på de enkelte

afdrag ikke er endeligt fastsat, såfremt pantebrevet indeholder bestemmelse

om,

på hvilke betingelser en senere fastsættelse eller regulering heraf skal

finde

sted. En senere fastsættelse af de nævnte vilkår i overensstemmelse hermed

behøver ingen tinglysning.

Stk. 5.

Et skøde

må, for at kunne tinglyses som adkomst, ikke være knyttet til andre

betingelser

end købesummens berigtigelse inden for en nærmere angiven frist. Dommerens

tinglysningspåtegning på et skøde skal angive, om skødet er betinget eller

endeligt, og når købesummen efter et betinget skøde senere af sælgeren

erkendes

at være berigtiget, skal det ved tinglysningen heraf udtrykkelig i dommerens

påtegning tilkendegives, at skødet nu er endeligt.

Stk. 6.

Et

servitutdokument skal altid angive den eller de påtaleberettigede.

§ 11.

Udslettelse

eller forandring af en ret over en tjenende ejendom kræver kun samtykke fra

ejeren af den herskende ejendom, medmindre andre i denne berettigede har

ladet

en særlig erklæring tinglyse på den tjenende ejendom om, at deres samtykke

skal

indhentes til udslettelsen eller forandringen.

Stk. 2.

Til

udslettelse af pantebreve kræves enten fremlæggelse af selve dokumentet i

kvitteret stand eller bevis for, at panteretten er ophørt ifølge

retsbeslutning. Pantebreve til statskassen og de af staten etablerede

låneinstitutioner samt realkreditinstitutter, der er godkendt af staten, kan

dog efter dommerens bestemmelse udslettes mod kvittering af den ifølge

tingbogen berettigede.

§ 12.

Ved

tinglysning af udlæg, dom og anden offentlig retshandling skal der fremlægges

erklæring fra vedkommende myndighed, der har foretaget handlingen, eller

bekræftet udskrift af dens bøger, og handlingen skal angå en person, der

ifølge

tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen.

Stk. 2.

Ved

tinglysning af hævd kræves enten en erklæring om anerkendelse af hævd af den,

mod hvem hævden er vundet, eller dom for, at hævd er vundet.

Stk. 3.

Ved privat

skifte og en ægtefælles hensidden i uskiftet bo tinglyses skifteudskrift

eller

erklæring fra skifteretten om, at arvingerne har overtaget boet til privat

skifte, eller at boet er udleveret ægtefællen til uskiftet bo. Sådan udskrift

eller erklæring er da tilstrækkeligt grundlag for de pågældende til

tinglysning

af dokumenter ejendommen vedrørende.

Stk. 4.

I retssager

om fast ejendom kan sagsøgeren, når den ret, for hvilken sagen er tingfæstet,

derom har truffet beslutning, begære en bekræftet genpart af stævningen

tinglyst. Bortfalder sagen uden dom, eller går dommen sagsøgeren imod og

ankefristen udløber uden påanke, kan sagsøgte begære stævningen aflyst.

§ 13.

I

tilfælde af en ejendoms salg eller overtagelse ved endelig tvangsauktion skal

fogeden og i tilfælde af konkurs og offentlig skifte, der omfatter faste

ejendomme, kurator, henholdsvis skifteretten uopholdelig sende dommeren

meddelelse herom til tinglysning. I dødsboer, der omfatter faste ejendomme,

kan

meddelelse om dødsfaldet tinglyses. Behandles boet ved bobestyrer, skal denne

uopholdeligt lade meddelelse derom tinglyse.

Stk. 2.

Samme meddelelsespligt

påhviler værgen ved værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.

værgemålslovens § 6.

Stk. 3.

Hvis en

ejendom ved arv udlægges til en umyndig, eller hvis den pågældende på anden

måde erhverver fast ejendom, skal værgen lade umyndigheden tinglyse. For

mindreårige skal fødselsdagen oplyses.

Kapitel 4.

Tinglysningsmåden.

§ 14.

Dokumenter,

der anmeldes til tinglysning, skal indføres i dagbogen. Denne skal for hver

dag, tinglysningskontoret er åbent, indeholde en fortegnelse over alle

dokumenter,

der er indleveret til tinglysning den pågældende dag. Begæres flere

rettigheder

tinglyst ved samme dokument, indføres dokumentet i dagbogen for hver af disse

rettigheder for sig.

Stk. 2.

Mangler

dokumentet angivelse af ejendommens matrikelbetegnelse, anmelderens navn,

adresse og eventuelle telefonnummer, pantedebitors eller pantekreditors

adresse, for så vidt denne ikke må anses for almindeligt bekendt, eller navn

og

adresse for en fuldmægtig, jf. § 9, stk. 3, eller er angivelsen

forkert,

afvises det, medmindre fejlen eller mangelen rettes af anmelderen.

Justitsministeren kan bestemme, at andre fejl og mangler ved dokumentet skal

have samme virkning. Mangler dokumentet underskrift af udsteder og ved skøder

og pantebreve af vitterlighedsvidner, eller er genpart ikke vedlagt, afvises

det.

Stk. 3.

Den i

dagbogen angivne dato for dokumentets indlevering anses for rigtig, medmindre

der føres fuldt bevis for det modsatte. Samme regel gælder dagbogens øvrige

indhold.

§ 15.

Efter

indførelsen i dagbogen undersøger dommeren, hvorvidt der efter tingbogen er

noget til hinder for tinglysning af det pågældende dokument.

Stk. 2.

Viser det

sig, at dokumentet efter sin natur overhovedet ikke kan tinglyses eller ikke

kan tinglyses i vedkommende retskreds, eller tinglysningen er åbenbart

overflødig til rettens beskyttelse, eller dokumentets udsteder - eller den,

en

offentlig handling angår - ikke er berettiget til at råde over ejendommen i

den

angivne retning, afvises dokumentet og indføres ikke i tingbogen. Samme regel

gælder, hvis en person, der kun har betinget adkomst, udsteder et dokument

uden

at anføre betingelsen. Afvisning kan også finde sted allerede ved dokumentets

anmeldelse til dagbogen.

Stk. 3.

Angiver

udstederen af dokumentet sig berettiget til at råde over ejendommen, men har

undladt at anmelde fornødent bevis herfor (f.eks. eksekutorbevilling,

fuldmagt,

skifteudskrift, udskrift af handels- eller aktieselskabsregister o.lign.),

sætter dommeren anmelderen en frist til at fremskaffe fornøden bevislighed.

Dommeren

kan efter anmelderens begæring forlænge fristen.

Stk. 4.

Har

dokumentet undladt at angive den berettigedes prioritetsstilling eller

angivet

den på en mod tingbogen stridende måde, giver dommeren fornøden anmærkning

herom ved en påtegning på dokumentet umiddelbart efter påtegningen om dets

tinglysning. Anmærkningen skal desuden påtegnes genparten. Samme regel kommer

til anvendelse på mindre væsentlige afvigelser i dokumentet fra tingbogens

oplysninger. Retsanmærkning kan ikke frafaldes.

Stk. 5.

Dokumentet

behøver til oplysning om rettens prioritetsstilling alene at henvise til de i

forvejen på ejendommens blad i tingbogen indførte rettigheder, uden at det er

nødvendigt at opregne disse. Dog skal et dokument vedrørende panteret,

bortset

fra retspant og lovbestemt pant, altid angive de enkelte foranstående

hæftelser

samt disses beløb.

§ 15 a.

Er

det i et pantebrev vedtaget, at det står tilbage for en ikke tinglyst

panteret,

kan tinglysning af pant på den forbeholdte plads ikke ske, medmindre

pantebrevet forsynes med en påtegning om, at det respekterer den nævnte

panteret. Påtegning er dog ufornøden, hvis vedtagelsen angår et bestemt beløb

og det ved tinglysningen kan påses, at andre i pantebrevet anførte

betingelser

for vedtagelsen er opfyldt.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 finder ikke anvendelse på vedtagelser i pantebreve til staten,

kommunerne og realkreditinstitutter, der er godkendt af staten.

§ 16.

Foreligger

der ingen hindring for tinglysning af det pågældende dokument, eller kan

dette

tinglyses med retsanmærkning, indføres det i tingbogen, i sidste fald med

tilføjelse af ordet anmærkning. Har et pantebrev fået retsanmærkning om

prioritetsordenen, indføres anmærkningen kort i tingbogen. Hvis to

rettigheder

over samme ejendom anmeldes til tinglysning samme dag, gøres der, for så vidt

de kommer i strid med hinanden, anmærkning herom i tingbogen og på dokumentet

samt på genparten.

Stk. 2.

Når

dokumentet er indført i tingbogen, forsynes det og genparten med oplysning

om,

at det er tinglyst, om den dag, det er indført i dagbogen, samt om

dagbogsnummer.

Stk. 3.

Sættes der

efter § 15 en frist til fjernelse af mangelen, sker der en foreløbig

indførelse af dokumentet i tingbogen med tilføjelse af ordet foreløbig. Er

mangelen ikke fjernet inden den fastsatte dato, udslettes det foreløbig

indførte dokument i tingbogen.

Stk. 4.

Prøvelsen

af dokumentet og dets endelige eller foreløbige indførelse eller afvisning

skal

ske snarest muligt og senest 10 dage efter dets anmeldelse til dagbogen. Om

afvisning og foreløbig indførelse sendes der straks meddelelse til anmelderen

med kort angivelse af grunden. Det indførte eller afviste dokument

tilbagesendes anmelderen eller den, som anmelderen bestemmer som modtager.

Stk. 5.

Justitsministeren

fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved tilbagesendelse af

dokumenter.

§ 17.

I

tingbogen har hver ejendom i retskredsen sit blad (ejendomsblad).

Stk. 2.

Dokumenterne

indføres kort ved angivelse af dokumentets karakter og den, til hvem det er

udstedt, den dag, dokumentet er indført i dagbogen, samt dagbogsnummer. Ved

rettigheder, der er knyttet til en tidsfrist, anføres denne. Er rettigheden

betinget, anføres dette.

Stk. 3.

Ved

brugskontrakter anføres tidsvilkår. Ved panterettigheder anføres pantesum,

rentefod og prioritetsstilling. Prioritetsstilling kan anføres ved

nummerering.

Stk. 4.

Ved

aflysning og udsletning af rettigheder slettes indførelsen i tingbogen og

overføres til et særligt register, jf. § 50 c, stk. 5.

Stk. 5.

Der

udstedes efter anmodning udskrift af ejendomsbladet. Justitsministeren

fastsætter nærmere regler om bekræftelse samt om udskrifters udformning og

forsendelse.

§ 18.

Genparterne

af de tinglyste dokumenter opbevares af dommeren og samles for hver enkelt

ejendom i en akt, hvis omslag angiver, hvor ejendommen findes i tingbogen. I

akten samles kun de endnu gældende tinglyste dokumenter. Når et dokument er

aflyst, får det og dets genpart påtegning herom. Genparter af ikke længere

gældende dokumenter udgår af akten og henlægges i dommerens arkiv.

§ 19.

Hvor

en bygning tilhører en anden end grundens ejer, får bygningen sit eget

ejendomsblad med fornøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad - og

behandles i det hele efter denne lov som en selvstændig fast ejendom. Det

samme

gælder bygninger, der er opført på forstranden eller i øvrigt på

søterritoriet,

uden at der er sket nogen opfyldning, men således at bygningen er bestemt til

varig forbliven på stedet.

Stk. 2.

Hvis en ret

tinglyses som omfattende flere ejendomme, tilhørende samme ejer, gøres der

henvisning fra det ene ejendomsblad til det andet.

§ 20.

Dommeren

sletter rettigheder, der åbenbart er ophørt.

Stk. 2.

Findes der

i tingbogen uudslettede rettigheder, der må antages at have mistet deres

betydning, eller som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efter al

rimelighed ikke længere findes nogen berettiget, indkalder dommeren mulige

indehavere af rettighederne. Indkaldelse skal ske ved offentliggørelse i

Statstidende og et på stedet udbredt dagblad med et varsel på ikke under 3

uger. Endvidere sendes der så vidt muligt indkaldelse til den, der i

tingbogen

er anført som den berettigede. Melder der sig ingen inden fristens udløb,

udslettes rettigheden af tingbogen.

Stk. 3.

Bliver

dommeren opmærksom på fejl i tingbogens gengivelse af aktens dokumenter eller

i

dens oplysninger om ejendommen, skal disse straks rettes.

§ 21.

Forinden

en sammenlægning af ejendomme tillades af matrikelmyndighederne, således at

ejendommene ikke på ny må adskilles uden disse myndigheders tilladelse, skal

der foreligge attest fra dommeren om, at der mellem de tinglyste panthavere i

ejendommene har fundet et opgør sted, hvorved hæftelsernes prioritet

indbyrdes

er blevet fastlagt, eller om, at ejendommene er undergivet de samme

hæftelser,

eller at kun den ene af ejendommene er behæftet. Nævnte fastlæggelse af

prioriteten skal ske ved tinglyst påtegning på pantebrevene.

Stk. 2.

Er det i

øjeblikket umuligt at skaffe påtegning, eller nægter en panthaver at give

påtegning, kan sammenlægningen dog tillades, når der enten stilles en efter

dommerens skøn betryggende sikkerhed for den pågældende panterets indfrielse,

eller der fremskaffes attest, som i § 23, stk. 3, foreskrevet, om,

at

sammenlægningen ikke kan medføre nogen som helst fare for pantesikkerheden. I

disse tilfælde fastsættes prioritetsforholdet af dommeren.

Stk. 3.

Ved

tvangsauktion over en sammenlagt ejendom ansættes de før sammenlægningen

bestående servitutters, brugsrettigheders, grundbyrders o.lign. byrders andel

i

købesummen, hvis de ikke fuldt dækkes, ved et skøn af fogeden under

hensyntagen

til forholdet mellem værdien af den byrderne vedkommende del af ejendommen og

værdien af den samlede ejendom.

Stk. 4.

Når

sammenlægningen er sket, anføres de gældende rettigheder på ét ejendomsblad.

På

ejendomsbladet må herefter alene anføres sådanne rettigheder, for hvilke hele

den nye ejendom hæfter.

§ 22.

Forinden

en udstykning fuldbyrdes ved tinglysning af skøder på de enkelte

grundstykker,

skal der foreligge attest fra dommeren om, hvorvidt de på ejendommen

tinglyste

servitutter påhviler hele ejendommen eller kun enkelte af de grundstykker,

hvori den ønskes delt, og da hvilke. Som grundlag for denne attest kan

dommeren

forlange en erklæring af en landinspektør om nævnte spørgsmål.

Stk. 2.

Påhviler

der ejendommen tinglyste grundbyrder, skal der, inden tinglysning af skøder

på

de enkelte grundstykker finder sted, foreligge attest fra dommeren om, at

nævnte grundbyrder enten er blevet afløst efter reglerne i lov nr. 505 af 28.

september 1918, eller på anden måde ophørt, eller er blevet lagt på et enkelt

jordstykke. Ved vejafgifter og lignende byrder med gensidig pligt kan der dog

også finde en fordeling af byrderne på de enkelte grundstykker sted; men en

sådan fordeling må ikke tilstedes, når den efter dommerens skøn må anses for

upraktisk, være sig på grund af de pålignede bidrags ubetydelige størrelse,

opkrævningsvanskeligheder for den grundbyrdeberettigede o.lign.; og ved ingen

fordeling må der pålægges de enkelte grundstykker solidarisk ansvar.

Stk. 3.

Dommeren

skal i øvrigt være den udstykkende behjælpelig ved at anvende fremgangsmåden

efter denne lovs § 20, over for sådanne på hovedejendommen hvilende

hæftelser og byrder, der er egnet til udslettelse i medfør af nævnte

bestemmelse.

Stk. 4.

Modtages

der meddelelse om en udstykning eller matrikulering efter de herom gældende

regler, opretter dommeren straks ejendomsblade for de nye ejendomme.

Udstykning

noteres på den udstykkede ejendoms blad.

Stk. 5.

På de nye

ejendomsblade anføres i adkomst-, byrde- og hæftelsesrubrikken en kort

henvisning til hovedejendommens blad.

Stk. 6.

Senest ved

første tinglysning af skøde anføres de byrder og hæftelser, der hviler på den

enkelte nye ejendom. Er den nye ejendom ikke frigjort for de hæftelser, der

hviler på hovedejendommen, anføres disse samtidig.

Stk. 7.

Reglen i

§ 23, stk. 3, finder også anvendelse i disse tilfælde.

Stk. 8.

Reglerne i

stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder.

§ 23.

Arealoverførsel

må kun foretages, såfremt

1)

panthaverne i den

ejendom, som det pågældende areal skal overføres fra, ved tinglyste

påtegninger

på pantebrevene har givet samtykke til arealets frigørelse fra hæftelserne og

2)

der foreligger

attester fra dommeren som nævnt i § 22, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Reglerne i

§ 22 om servitutter og grundbyrder gælder også ved arealoverførsel.

Stk. 3.

Den her

foreskrevne fremgangsmåde kan dog undlades, dersom der fremskaffes attest fra

dommeren og to af ham tilkaldte på dette område særlig kyndige mænd om, at en

udskillelse af et i forhold til ejendommens størrelse og værdi ubetydeligt

jordstykke kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden, hvorefter

pantehæftelserne kan udslettes for det udskilte stykkes vedkommende. Nærmere

regler herom, derunder instruks for vurderingsmændene og regler om betalingen

for nævnte attester, gives af justitsministeren.

Stk. 4.

Om den

foretagne arealoverførsel sker der tinglysning på de vedkommende

ejendomsblade

med fornøden indbyrdes henvisning.

Stk. 5.

§ 21,

stk. 3, gælder også i disse tilfælde.

§ 24.

Når

en ikke pantsat ejendom eller et stykke af en sådan tillægges en anden

ejendom,

således at den ikke atter må fraskilles sidstnævnte ejendom uden

matrikelmyndighedernes tilladelse, omfatter de på denne tinglyste hæftelser

fremtidig også den tillagte ejendom eller det tillagte stykke, dog med

prioritet efter de mulig resterende byrder på den tillagte ejendom eller

stykke.

Kapitel 5.

Tinglysningens retsvirkninger.

§ 25.

Et

dokument anses for tinglyst, når det er indført i tingbogen. Tinglysningens

retsvirkninger regnes, hvor ikke andet er bestemt i denne lov, fra den dag,

da

dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning

samme dag, ligestilles.

§ 26.

Dersom

en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde over for en senere

erhverver

i medfør af § 1, skal denne dog gøre sin ret gældende inden 2 år efter,

at

hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham.

Stk. 2.

Dersom

hævdstiden ikke er udløbet på det tidspunkt, da erhververens ret tinglyses,

skal han gøre sin ret gældende inden nævnte frist, hvis hævdstiden udløber

forinden.

Stk. 3.

Ved den

vundne hævd bortfalder alle i ejendommen værende rettigheder, der ville være

i

strid med den ved hævd vundne brug eller udnyttelse af ejendommen.

§ 27.

Når

et dokument er tinglyst og udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret,

kan godtroende erhververe af rettigheder over ejendommen ifølge tinglyst

aftale

- eller ifølge transport på et pantebrev - ikke mødes med nogen indsigelse

mod

nævnte dokuments gyldighed. Den indsigelse, at et dokument er falsk eller

forfalsket, eller at dets udstedelse retsstridig er fremkaldt ved personlig

vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at

udstederen

var umyndig ved udstedelsen, bevares dog også overfor den godtroende

erhverver.

§ 28.

Den,

der har et tinglyst pantebrev i hænde med en i formen lovlig adkomst, er ikke

pligtig at udlevere det til den, fra hvem det er bortkommet, medmindre det

godtgøres, at han ved erhvervelsen har gjort sig skyldig i uagtsomhed.

§ 29.

Betaling

af leje, grundbyrdeafgifter eller andre ydelser, opsigelser og lignende

handlinger, der har hjemmel i et tinglyst dokument, kan, når de foretages i

god

tro, gyldig ske til den, der ifølge tingbogen er beføjet til at modtage

nævnte

ydelser, opsigelser o. lign.

Stk. 2.

Om betaling

af afdrag på pantebrev gælder dog reglerne i gældsbrevslovgivningen.

§ 30.

I

de i §§ 31, 32, 34 og 35 nævnte tilfælde udredes der erstatning af

statskassen. Erstatningen fastsættes af domstolene. Sagen anlægges ved

landsretten og rettes mod tinglysningsdommeren i den pågældende retskreds på

det offentliges vegne.

§ 31.

Den

godtroende erhverver, der som følge af reglen i § 27, 2. pkt., ikke

erhverver ret over ejendommen, har ret til erstatning for det herved opståede

tab.

§ 32.

Dersom

nogen, hvis ret er blevet udslettet i henhold til § 20, senere melder

sig

og beviser sin ret, og han må antages at være uden skyld i, at retten ikke

blev

gjort gældende i rette tid efter nævnte bestemmelse, har han krav på

erstatning

for det herved opståede tab. Ret til erstatning har endvidere den, hvis

servitut i medfør af reglerne i § 22 er blevet begrænset til et enkelt

grundstykke og senere er blevet udslettet som udækket ved tvangsauktion over

dette, medmindre det kan antages, at den også ville være bortfaldet, selv om

den vedvarende havde haft sikkerhed i hovedejendommen.

§ 33.

Den,

der formener, at tingbogens indhold er urigtigt og til skade for hans ret,

kan,

selv om han ikke straks fører bevis herfor, forlange en foreløbig tinglysning

af sit krav om berigtigelse, når han over for tinglysningsdommeren

sandsynliggør sin ret eller stiller en af dommeren fastsat sikkerhed. Skaffer

han derefter ikke bevis for sit krav inden en af dommeren sat frist,

udslettes

den foreløbige tinglysning.

§ 34.

Skulle

det vise sig, at et dokument er blevet fejlagtig gengivet i tingbogen eller

akten eller ved forsømmelse ikke blevet indført i tingbogen, eller det er

indført med en fejlagtig anmeldelsesdato, har den forurettede krav på

rettelse

af tingbogen eller akten og erstatning for det tab, han har lidt ved nævnte

fejl eller forsømmelse. Har nogen, inden rettelse er sket, ved aftale

erhvervet

ret over ejendommen i tillid til tingbogen eller akten, bliver det efter et

skøn over det enkelte tilfældes samtlige omstændigheder ved dom at afgøre, om

den forurettede eller den godtroende erhverver skal tilkendes selve retten

eller skal nøjes med erstatning. Sagen anlægges efter reglen i § 30,

sidste pkt. Ved dette skøn vil retten navnlig have at tage hensyn til, om den

forurettede allerede i nogen tid har udøvet den pågældende ret, indrettet

sine

forhold derpå el. lign., om han, navnlig ved servitutter, har udøvet sin

påtaleret mod handlinger i strid med hans ret eller ej, endvidere til rettens

art (f.eks. brugsret eller panteret) og til, om en rettelse af tingbogen

ville

medføre en betydelig forstyrrelse af senere tinglyste retsforhold, navnlig

panteretsforhold og lign.

Stk. 2.

For tab ved

andre fejl i tingbogen eller ved dommerens tinglysningspåtegning gives der

erstatning. Dog gives der ikke erstatning for fejl i angivelse af arealets

størrelse, af ejendommens adresse, eller af ejendomsskyldsvurdering eller

købesummer.

§ 35.

Uden

for de her anførte tilfælde skal der endvidere tilkendes erstatning for andre

tab, som skyldes fejl af tinglysningsvæsenets tjenestemænd.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i §§ 34 og 35 gør ingen forandring i de gældende regler om tjenestemænds

ansvar for begåede fejl.

§ 36.

Over

tinglysningsdommerens afgørelser i henhold til denne lov kan der rejses kære

inden 2 uger. Kærefristen regnes fra den dag, da afgørelsen er meddelt

vedkommende. Rejses kære, indføres straks bemærkning herom i dagbog eller

tingbog.

Kapitel 6.

Tinglyst pant i fast ejendom.

§ 37.

Hvor

en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje,

omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det

dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og

tekniske

anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende

besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke

udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom.

Stk. 2.

Er en

ejendom forsikret, omfatter tinglyst panteret i ejendommen, når intet andet

er

aftalt, tillige det pantsattes forsikringssummer. Samme regel gælder det i

stk. 1 nævnte tilbehør.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 1 og 2 gælder ikke for de i § 42 c nævnte køretøjer.

§ 38.

Når

en bygning er opført, helt eller delvis, og når ledninger, varmeanlæg,

husholdningsmaskiner eller lignende er blevet indlagt i bygningen på ejerens

bekostning til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens

materialer

og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på

anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse

også dette tilbehør.

§ 39.

Overtager

en erhverver af fast ejendom pantegælden i denne efter aftale med

overdrageren,

og bestemmer pantebrevet, at gælden ikke kan forlanges udbetalt i tilfælde af

ejerskifte, er erhververen, når hans adkomst er tinglyst som ubetinget,

indtrådt i og overdrageren frigjort for sin forpligtelse over for

panthaveren.

Dog er denne berettiget til at kræve den tidligere ejer for alle ydelser

efter

pantebrevet, så længe han ikke har modtaget meddelelse om overtagelsen og den

nye ejers tinglysning med fornødent bevis herfor. Overdrageren kan forlange,

at

der gives pantebrevet en af panthaveren underskreven påtegning om

gældsovertagelsen.

Stk. 2.

I andre

tilfælde får gældsovertagelsen først virkning for panthaveren ved en af ham

og

den nye ejer indgået aftale. Aftalen kan ske ved en påtegning på pantebrevet.

Stk. 3.

Gældsovertagelsen

behøver ingen tinglysning.

§ 40.

Ophører

en tinglyst panteret i fast ejendom, være sig helt eller delvis, eller viser

den sig ikke at være gyldigt stiftet, har ejeren, uanset modsat aftale med en

efterstående panthaver eller andre, ret til at besætte - enten straks eller

senere - den således ledige plads med en ny panteret, medmindre han ved

ophøret

eller senere giver afkald på denne ret. Aflyses panteretten, uden at ejeren

samtidig benytter sig af sin ret til at besætte den ledige plads med en ny

panteret, skal det på begæring noteres i tingbogen, at den tidligere panteret

nu tilkommer ejeren. Er notering ikke foretaget, rykker de efterstående

berettigede op i den ledige plads. Ved tvangsauktion tilfalder en ledig plads

de øvrige i ejendommen berettigede. Det samme gælder, såfremt ejendommen på

anden måde end ved tvangsauktion bortsælges af et konkurs- eller

gældsfragåelsesbo.

Stk. 2.

Tilsvarende

regler gælder en af ejeren forbeholdt plads til senere stiftelse af en

panteret.

Stk. 3.

Det skal

dog gyldig kunne vedtages i et efterstående pantebrev, at panteretten ifølge

dette rykker op, efterhånden som en foranstående panteret afdrages, eller når

denne panteret til et forud angivet bestemt tidspunkt helt indfries. I disse

tilfælde kan der ikke vedtages en nedsættelse af afdragets størrelse eller

anden standsning i lånets afvikling uden efterpanthaverens samtykke. En

henstand med afdrags erlæggelse fra forpanthaverens side kan ikke bevirke, at

efterpanthaverens kapital er forfalden, hvorimod efterpanthaveren i så fald

kan

forlange det forfaldne beløb udbetalt til ham selv som afdrag på skylden til

ham. Hvis flere efterpanthavere kan gøre nævnte ret gældende, tilfalder

afdraget den bedst berettigede.

Stk. 4.

En

panthaver kan ikke, når han giver skyldneren henstand med renter eller

lignende

ydelser, bevare sin panteret for disse forud for de efterfølgende eller

sideordnede panthavere udover et år fra forfaldsdagen. Hvis en panthaver har

krav på forhøjet rente eller anden særlig ydelse i anledning af forsinkelse

med

betaling, står sådanne krav ligeledes ved fyldestgørelse af pantet tilbage

for

andre panthaveres ret. Disse regler kommer dog ikke til anvendelse på

skadesløsbreve.

Stk. 5.

En

panthaver kan ikke uden samtykke af de efter ham eller sideordnet med ham

berettigede i ejendommen træffe aftale med skyldneren om længere

uopsigelighed

fra dennes side, end der var aftalt, da den efterstående eller sideordnede

ret

blev stiftet. Ej heller kan han træffe aftale med skyldneren om højere rente,

end der gjaldt på dette tidspunkt, uden nævnte berettigedes samtykke, dersom

den årlige rente derved ville overstige 5 pct.

Stk. 6.

Indeholder

et tinglyst pantebrev bestemmelse om, at det bliver indestående i ejendommen

uanset tvangsauktion, kan bestemmelsen ikke ophæves eller ændres uden de

efterstående eller sideordnede panthaveres samtykke.

Stk. 7.

Andre

ændringer i en panterets vilkår eller virken behøver ikke nævnte berettigedes

samtykke. Vedtagelser i modsat retning er ugyldige.

§ 40 a.

Er

det i et pantebrev fastsat, at hovedstol og restgæld reguleres i takt med et

bestemt indeks (indekspantebrev), kan det uanset § 40, stk. 3, 1.

pkt., i et efterstående pantebrev gyldigt vedtages, at panteretten ifølge

dette

rykker op, efterhånden som indekspanteretten afdrages eller indfries ved

betalinger, der efter pantebrevet er tidsfæstede.

Stk. 2.

§ 40,

stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 40 b.

Besættes

en ledig plads i prioritetsordenen med et indekspantebrev, og medfører den

fastsatte indeksregulering, at panteretten overstiger den ledige plads, får

den

overskydende del af panteretten prioritet efter samtlige efterstående og

sideordnede berettigede i ejendommen på tidspunktet for indekspantebrevets

oprettelse. Ejeren kan dog forbeholde en bestemt anden ledig plads for

udvidelser på indekspanteretten.

Stk. 2.

De i

stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående berettigede, der efter § 40,

stk. 3, eller § 40 a har oprykningsret efter en tidligere

foranstående panteret, rykker efter tinglysningen af indekspantebrevet op, i

det omfang de efter indholdet af den tidligere panteret havde ret hertil. Den

del af indekspanteretten, som herefter fortrænges fra den foranstående

panterets

plads, får samme prioritet som overskydende dele af panteretten efter

stk. 1.

Stk. 3.

Er en ledig

plads i prioritetsordenen blevet besat med et indekspantebrev, kan en af de i

stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående eller sideordnede berettigede, der

på

tvangsauktion ikke opnår fuld dækning ved det afgivne bud, forlange

ejendommen

opråbt på ny på vilkår, at indeksreguleringen for fremtiden tilsidesættes.

Indeksreguleringen kan dog ikke tilsidesættes, i det omfang udvidelser på

indekspanteretten kunne rummes på pladser, som er forbeholdt for sådanne

udvidelser forud for de nævnte berettigede, og som har opnået dækning ved

auktionsbuddet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt den fastsatte

indeksregulering ikke kan medføre, at panteretten overstiger den ledige

plads.

Stk. 4.

Stk. 1-3

gælder ikke i forhold til de i stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående

eller

sideordnede berettigede, som har samtykket i besættelsen af den ledige plads

med indekspantebrevet.

§ 41.

Hvis

der i et pantebrev er vedtaget, at det står tilbage for lån af offentlige

midler, kan en foranstående panteret ikke uden efterpanthaverens samtykke

gives

til sikkerhed for andre lån end lån af anstalter, der ifølge statsanerkendte

regler giver lån i fast ejendom efter reglerne om anbringelse af umyndiges

midler, samt lån ydet af realkreditinstitutter, der er godkendt af staten,

når

det af pantebrevet klart fremgår, at lånet er ydet uden supplerende

lovbestemt

sikkerhed.

Stk. 2.

Hvis der i

et efterstående pantebrev er henvist til, at det står tilbage for et lån i et

af staten godkendt realkreditinstitut, således at lånet kan indfries ved de

af

institutterne udstedte ihændehavergældsbreve, der har kurs på en dansk

fondsbørs, kræves efterpanthaverens samtykke til forhøjelsen af renten på den

foranstående panteret samt til anbringelse på dennes plads af andre midler

end

de nævnte midler.

Stk. 3.

Når en

foranstående panterets plads besættes med lån i et realkreditinstitut, der er

godkendt af staten, kræves efterpanthaverens samtykke til påtagelse af det

vedtægtsmæssige solidariske ansvar i et sådant institut eller ændringer i

dette

ansvar, medmindre det er vedtaget, at efterpanthaveren står tilbage for lån

af

offentlige midler, jfr. stk. 1.

§ 41 a.

Hvis

det i et pantebrev er vedtaget, at det står tilbage for lån som nævnt i

§ 41, stk. 1 og 2, kan en foranstående plads ikke besættes med et

indekspantebrev, medmindre efterpanthaveren samtykker heri.

§ 42.

Panteretten

for hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt

angiven

sum forældes ikke.

§ 42 a.

Indbetaling

efter et pantebrev i fast ejendom til et pengeinstitut her i riget, bortset

fra

Grønland, til befordring til betalingsstedet er rettidig, når den sker inden

for den betalingsfrist, der gælder efter pantebrevet.

Stk. 2.

Betales renter

eller afdrag efter et pantebrev i fast ejendom ikke rettidigt, kan kreditor

kun

forlange kapitalen indfriet, såfremt debitor ikke har betalt renter og afdrag

senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsat.

Kreditors påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og

skal

udtrykkelig angive, at kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter og

afdrag

ikke betales inden fristens udløb, jfr. herved stk. 1.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for debitor.

§ 42 b.

Uanset

modstående bestemmelse i et pantebrev kan kreditor ikke forlange kapitalen

indfriet som følge af, at

1)

forfaldne skatter og

afgifter eller forfaldne ydelser til andre panthavere er ubetalte,

2)

der foretages udlæg i

ejendommen,

3)

ejendommen tages til

brugeligt pant,

4)

der afholdes møde i

anledning af en anmodning om tvangsauktion,

5)

skyldnerens bo tages

under konkursbehandling, eller

6)

skyldnerens bo tages

under behandling ved bobestyrer.

II. Tinglysning vedrørende løsøre og formue i

almindelighed.

Kapitel 6 a.

Tinglysning i bilbogen.

§ 42 c.

Reglerne

i dette kapitel gælder for motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler

samt campingvogne.

§ 42 d.

Ejendomsforbehold

og underpant i de i § 42 c nævnte køretøjer skal tinglyses for at opnå

beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om køretøjet, og mod

retsforfølgning. Det samme gælder retsforfølgning i sådanne køretøjer, for så

vidt skyldneren ikke er berøvet rådigheden over køretøjet.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 skal ejendomsforbehold i de i § 42 c nævnte

køretøjer ikke tinglyses for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, hvis

køretøjet hverken er eller tidligere har været registreret i

Centralregisteret

for Motorkøretøjer. Det gælder dog ikke, hvis køretøjet fritages for

registrering.

Stk. 3.

Når de i

stk. 1 nævnte rettigheder er tinglyst, behøver overdragelse eller anden

overførelse heraf ingen tinglysning.

§ 42 e.

Tinglysning

af de i § 42 d nævnte rettigheder sker i bilbogen, der for hele landet

føres

ved retten i Århus.

Stk. 2.

Som

grundlag for tinglysningen kræves et dokument, der anmeldes til tinglysning.

Dokumentet skal efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller

ophæve en ret over et bestemt køretøj. § 9, stk. 4 og 5, og

§ 10, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ved

dokumenter om ejendomsforbehold og ved pantebreve finder § 10,

stk. 2, 1. og 3.-5. pkt., og ved pantebreve tillige § 11,

stk. 2, tilsvarende anvendelse. Ved tinglysning af retsforfølgning skal

der fremlægges erklæring fra den myndighed, der har foretaget handlingen,

eller

bekræftet udskrift af dens bøger.

§ 42 f.

Ved

anmeldelsen til tinglysning indføres dokumentet i dagbogen. § 8,

stk. 2 og 3, § 14, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3, og

§ 15, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Dokumenter

om ejendomsforbehold og pantebreve skal angive de enkelte foranstående

hæftelser og disses beløb. § 15, stk. 4, og stk. 5, 1. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse. Er køretøjet ikke registreret i

Centralregisteret

for Motorkøretøjer, er den registrerede ejer en anden end den på dokumentet

angivne, eller er det til stelnummeret svarende registreringsnummer et andet

end det på dokumentet angivne, skal der gives anmærkning herom. Afviger

dokumentets indhold i øvrigt væsentligt fra det nævnte registers oplysninger,

kan der gives anmærkning herom.

Stk. 3.

Foreligger

der ingen hindring for tinglysningen, eller kan dokumentet tinglyses med

anmærkning, indføres det i bilbogen. En eventuel anmærkning indføres kort i

bilbogen. § 16, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2-4, finder

tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

Justitsministeren

fastsætter nærmere regler om tinglysningsmåden.

§ 42 g.

Et

dokument anses for tinglyst, når det er indført i bilbogen og udleveret eller

afsendt fra tinglysningskontoret. Tinglysningens retsvirkninger regnes fra

den

dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til

tinglysning samme dag, ligestilles.

Stk. 2.

Tinglyste

rettigheder udslettes af bilbogen, når der er forløbet 10 år efter

dokumentets

tinglysning og der ikke inden udløbet af denne frist er anmeldt fornyet

tinglysning.

Stk. 3.

§§ 34

og 35 finder tilsvarende anvendelse.

§ 42 h.

Bestemmelserne

i § 42 a finder tilsvarende anvendelse på pantebreve i de køretøjer, der

er nævnt i § 42 c.

Kapitel 6 b.

Tinglysning i andelsboligbogen.

§ 42 i.

Reglerne

i dette kapitel gælder for andele i andelsboligforeninger omfattet af lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovens kapitel II.

§ 42 j.

Pant

og retsforfølgning i de i § 42 i nævnte andele i andelsboligforeninger

skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om

andelen, og mod retsforfølgning.

Stk. 2.

Den aftale

om overdragelse til eje af en andel, der skal kunne fortrænge en utinglyst

pantsætningsaftale eller retsforfølgning, skal være godkendt af

andelsboligforeningen, og erhververen ifølge aftalen skal være i god tro ved

modtagelsen af underretning fra foreningen om godkendelse af aftalen.

Stk. 3.

Når de i

stk. 1 nævnte rettigheder er tinglyst, behøver overdragelse eller anden

overførelse heraf ingen tinglysning.

Stk. 4.

Tinglyst

pant i en andel i en andelsboligforening omfatter, når intet andet er aftalt,

forbedringer i lejligheden samt inventar, der er særligt tilpasset eller

installeret i lejligheden. Pantsætningen er ikke til hinder for, at nævnte

forbedringer eller inventar udskilles ifølge regelmæssig drift.

§ 42 k.

Tinglysning

af de i § 42 j nævnte rettigheder sker i andelsboligbogen, der for hele

landet føres ved retten i Århus.

Stk. 2.

Som

grundlag for tinglysningen kræves et dokument, der anmeldes til tinglysning.

Dokumentet skal efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller

ophæve en ret over en bestemt andel. § 9, stk. 4 og 5, og

§ 10,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ved

pantebreve finder § 10, stk. 2, 1. og 3.-5. pkt., og § 11,

stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Ved

tinglysning af retsforfølgning skal der fremlægges erklæring fra den

myndighed,

der har foretaget handlingen eller bekræftet udskrift af dens bøger.

Stk. 5.

Ved

tinglysning af pantebreve eller retsforfølgning skal fremlægges udskrift med

andelens adresse fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt erklæring fra

andelsboligforeningen, jf. § 4 a i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber, om, hvorvidt

1)

dokumentet vedrører

den, som af andelsboligforeningens bestyrelse er godkendt som ejer af den

pågældende andel, og

2)

andelen giver

brugsret til den bolig- eller erhvervsenhed, som dokumentet angiver med

henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført adresse.

Stk. 6.

Pantebrevet

eller retsbogsudskriften skal angive den bolig- eller erhvervsenhed, hvortil

andelen giver brugsret, med henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret

(BBR) anført adresse.

Stk. 7.

Begæres et

pantebrev eller en retsforfølgning tinglyst på en andel, som dokumentet

angiver

med henvisning til en i Bygnings- og Boligregistret (BBR) anført adresse, men

foreligger der ikke udskrift og erklæring efter stk. 5, indføres

dokumentet foreløbigt i andelsboligbogen med frist til fremskaffelse af

udskriften og erklæringen. Fristen kan efter anmelderens anmodning forlænges.

§ 16, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 42 l.

Ved

anmeldelsen til tinglysning indføres dokumentet i dagbogen. § 8,

stk. 2 og 3, § 14, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3, og

§ 15, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Pantebreve

skal angive de enkelte foranstående hæftelser og disses beløb. § 15,

stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Foreligger

der ingen hindring for tinglysningen, eller kan dokumentet tinglyses med

anmærkning, indføres det i andelsboligbogen. En eventuel anmærkning indføres

kort i andelsboligbogen. § 16, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2-4,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Justitsministeren

fastsætter nærmere regler om tinglysningsmåden.

§ 42 m.

Et

dokument anses for tinglyst, når det er indført i andelsboligbogen og

udleveret

eller afsendt fra tinglysningskontoret. Tinglysningens retsvirkninger regnes

fra den dag, da dokumentet anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes

til tinglysning samme dag, ligestilles.

Stk. 2.

§§ 34

og 35 finder tilsvarende anvendelse.

§ 42 n.

Bestemmelserne

i §§ 42 a og 42 b finder tilsvarende anvendelse på pantebreve i andele i

andelsboligforeninger m.v. som nævnt i § 42 i.

§ 42 o.

§§ 42

i-42 n finder tilsvarende anvendelse på pant og retsforfølgning i aktier og

anparter i henholdsvis boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber omfattet

af

lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovens kapitel

III.

Kapitel 7.

Tinglysning i personbogen.

§ 43.

Dokumenter,

der ikke skal tinglyses efter reglerne i kapitel 6 a, og som enten angår en

persons rådighed over løsøre eller over en persons formue i almindelighed,

skal

tinglyses i de tilfælde, der er nævnt nedenfor, samt hvor det i øvrigt er

bestemt i lovgivningen.

Stk. 2.

Dokumenter,

der tinglyses efter stk. 1, kan gå ud på, at en person forpligter sig

til

ikke at underpantsætte sine aktiver i medfør af § 47, § 47 b,

stk. 2, § 47 c, stk. 3, nr. 1-7, eller § 47 d uden

samtykke

fra den eller de påtaleberettigede. Dokumentet skal angive, hvem der er

påtaleberettiget.

§ 43 a.

Tinglysning

af de i § 43 nævnte dokumenter sker i personbogen, der for hele landet

føres ved retten i Århus.

Stk. 2.

Personbogen

kan deles i særskilte afdelinger for de forskellige arter af dokumenter.

§ 43 b.

Dokumenter,

der anmeldes til tinglysning, skal angå en bestemt person, forening, selskab,

selvejende institution el. lign. og skal øverst på første side angive

anmelderens

navn, adresse og eventuelle telefonnummer.

Stk. 2.

§ 9,

stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 4-6, § 10, stk. 1-3, og

§ 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved tinglysning af de

her

nævnte dokumenter. Ved tinglysning af ægtepagter finder endvidere § 9,

stk. 1,

2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Hvad der i

§§ 15 og 16 er fastsat om en prøvelse ud fra og indførelse i tingbogen,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 44.

Ved

anmeldelsen til tinglysning indføres dokumentet i dagbogen.

Stk. 2.

Dokumentet

skal indføres i personbogen senest 10 dage efter indførelsen i dagbogen. I

øvrigt finder § 14 tilsvarende anvendelse.

§ 45.

(Ophævet)

§ 46.

Et

dokument anses for tinglyst, når det er indført i personbogen og udleveret

eller afsendt fra tinglysningskontoret. Med hensyn til tinglysningens

retsvirkninger finder § 42 g, stk. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende

anvendelse.

§ 47.

Pantebreve,

der giver underpant i løsøre, som ikke er nævnt i § 42 c, skal tinglyses

for at få gyldighed mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og

mod

retsforfølgning.

Stk. 2.

Reglerne i

§ 42 a anvendes også på pantebreve, der giver underpant i løsøre.

Stk. 3.

Reglen i

§ 42 g, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

pantebreve som nævnt i stk. 1.

Stk. 4.

Omsætningspapirer,

simple gældsbreve og andre fordringer kan ikke pantsættes ved tinglysning af

pantebrev efter de i stk. 1 og 2 givne regler.

§ 47 a.

Ingen

kan give pant i alt, hvad han ejer eller fremtidig erhverver.

§ 47 b.

Underpant

i løsøre kan ikke gives i samlinger af ensartede eller til et fælles brug

bestemte ting, der betegnes ved almindelige benævnelser, medmindre andet

følger

af andre lovbestemmelser.

Stk. 2.

Når en

erhvervsvirksomhed drives fra lejet ejendom, kan indehaveren uanset

bestemmelsen i stk. 1 pantsætte det til virksomheden hørende

driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af

enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende

besætning,

gødning, afgrøder og andre frembringelser. Pantsætningen er ikke til hinder

for, at de nævnte genstande udskilles ifølge en regelmæssig drift af

virksomheden. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for de i § 42 c

nævnte

køretøjer.

§ 47 c.

Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadesløsbrev

underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver

(virksomhedspant), jf. stk. 3 og 4. Pantsætning er ikke til hinder for,

at

aktiver, bortset fra fordringer, udskilles ifølge regelmæssig drift af

virksomheden.

Stk. 2.

Virksomhedspant skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god

tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Skadesløsbreve som nævnt

i

stk. 1 kan ikke overdrages.

Stk. 3.

Virksomhedspant kan omfatte

1)

simple fordringer

hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser,

2)

lagre af råvarer,

halvfabrikata og færdigvarer,

3)

de i § 42 c

nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret i

Centralregisteret for Motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk

register,

4)

driftsinventar og

driftsmateriel,

5)

drivmidler og andre

hjælpestoffer,

6)

besætning og

7)

goodwill, domænenavne

og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven,

brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af

halvlederprodukters udformning (topografi).

Stk. 4.

Uanset

stk. 3 omfatter virksomhedspant ikke

1)

aktiver omfattet af

en tinglyst panteret i medfør af § 37, uanset hvornår panteretten i den

faste ejendom er tinglyst,

2)

aktiver, der kan

omfattes af en panteret i en andel i en andelsboligforening i medfør af

§ 42 j, stk. 4,

3)

inventar og varelager

omfattet af § 71, stk. 3, i lov om apoteksvirksomhed,

4)

de i § 42 c

nævnte køretøjer, der er fritaget for registrering,

5)

skibe med en

bruttotonnage på 5 eller derover og aktiver, der kan omfattes af en panteret

i

skibe i medfør af sølovens § 28 og § 47, og

6)

luftfartøjer og

aktiver, der kan omfattes af en panteret i luftfartøjer i medfør af

§§ 1,

22 og 24 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer.

Stk. 5.

Tinglyst

virksomhedspant skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaveren senest 3

hverdage efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til

virksomhedspanthaveren om udlægget.

§ 47 d.

Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadesløsbrev

underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige simple fordringer

hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser (fordringspant).

Stk. 2.

Fordringspant skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god

tro

indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Skadesløsbreve som nævnt i

stk. 1 kan ikke overdrages.

§ 47 e.

Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der

stilles til fordel for den, der er skyldnerens eller pantsætterens

nærstående,

jf. konkurslovens § 2, er uden retsvirkning. Bliver panthaver nærstående

til skyldneren eller pantsætteren, kan pantet ikke tjene til sikkerhed for

gæld, der stiftes efter dette tidspunkt, og ikke omfatte aktiver, der

erhverves

efter dette tidspunkt. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en

nærstående til skyldneren eller pantsætteren indtræder i panteretten.

Stk. 2.

Der kan på

intet tidspunkt være tinglyst både virksomhedspant, jf. § 47 c, og

fordringspant, jf. § 47 d, på pantsætterens blad i personbogen.

Stk. 3.

Tinglysningstidspunktet er afgørende for fastlæggelse af prioritetsstillingen

imellem en panteret efter § 47 b, stk. 2, og virksomhedspant, jf.

§ 47 c, uanset hvornår det enkelte aktiv må anses for at være blevet

omfattet af panterettighederne.

Stk. 4.

Reglen i

§ 42 g, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

skadesløsbreve som nævnt i § 47 c, stk. 1, og § 47 d,

stk. 1.

§ 47 f.

Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der

er

stiftet inden afsigelsen af konkursdekret over pantsætteren, omfatter ikke

aktiver erhvervet efter afsigelsen.

Stk. 2.

Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf § 47 d, der er

stiftet inden pantsætterens anmeldelse af betalingsstandsning, omfatter ikke

aktiver erhvervet efter anmeldelsen.

Stk. 3.

Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der

er

stiftet inden skifterettens beslutning om udsættelse af behandlingen af en

konkursbegæring, jf. konkurslovens § 24, omfatter ikke aktiver erhvervet

efter beslutningen. Dette gælder ikke, hvis pantsætteren ved udsættelsen er

undergivet reglerne i konkurslovens kapitel 2, eller hvis der er indledt

gældssaneringssag.

Stk. 4.

Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der

er

stiftet inden skifterettens beslutning om åbning af tvangsakkordforhandling,

omfatter ikke aktiver erhvervet efter beslutningen. Dette gælder ikke, hvis

pantsætteren ved åbningen er undergivet reglerne i konkurslovens kapitel 2,

hvis pantsætterens bo er under konkursbehandling, eller hvis der er indledt

gældssaneringssag.

Stk. 5.

Virksomhedspant, jf. § 47 c, eller fordringspant, jf. § 47 d, der

er

stiftet inden skifterettens beslutning om indledning af gældssaneringssag,

omfatter ikke aktiver erhvervet efter beslutningen. Dette gælder ikke, hvis

pantsætteren ved indledningen er undergivet reglerne i konkurslovens kapitel

2,

hvis pantsætterens bo er under konkursbehandling, eller hvis der er åbnet

tvangsakkordforhandling.

§ 48.

Afgørelser

om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 skal

tinglyses for at få gyldighed over for aftaler, der i god tro indgås med den

umyndige. Over for aftaler om fast ejendom skal der tillige ske tinglysning

efter denne lovs § 1.

§ 49.

Med

hensyn til retsvirkningerne af en ægtepagts tinglysning har det sit

forblivende

ved lov nr. 56 af 18. marts 1925 § 37.

§ 49 a.

Ved

udsletning af andre dokumenter end pantebreve som nævnt i § 47,

stk. 1, finder § 20 tilsvarende anvendelse.

III. Administrative bestemmelser, gebyr- og

strafbestemmelser m.v.

Kapitel 8.

§ 50.

Alle

adkomstdokumenter og pantebreve vedrørende fast ejendom, der anmeldes til

tinglysning, skal snarest muligt gøres offentligt tilgængelige, eventuelt i

elektronisk form. Det samme gælder pantebreve, der anmeldes til tinglysning i

bilbogen eller andelsboligbogen, samt dokumenter, der anmeldes til

tinglysning

i personbogen. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2.

Justitsministeren

fastsætter nærmere regler om grundlaget for tinglysning, herunder eventuelt

om

oplysning om personnumre ved tinglysning i bilbog, andelsboligbog eller

personbog, indleveringstid for dokumenter og indretning og førelse af dagbog,

tingbog, bilbog, andelsboligbog og personbog samt videregivelse af

oplysninger,

herunder efter § 50 c.

Stk. 3.

Dagbogen,

tingbogen, bilbogen, andelsboligbogen og personbogen kan føres ved hjælp af

edb. Anvendes edb i tinglysningen, gælder reglerne i § 50 a-e.

2)

§ 50 a.

Formålet

med edb-registrering efter § 50, stk. 3, er at tilvejebringe et

arbejdsregister for tinglysningsvæsenet og et grundlag for formidling af

tinglysningsoplysninger til offentligheden samt for udarbejdelse af

statistik.

§ 50 b.

(Ophævet).

§ 50 c.

Oplysninger

i edb-registrene om personnumre må ikke videregives.

Stk. 2.

Oplysninger

i edb-registrene i øvrigt er tilgængelige for enhver ved personlig

henvendelse

til tinglysningskontoret. Oplysningerne kan gives via terminaler, der

opstilles

på tinglysningskontorerne eller andre steder efter justitsministerens

bestemmelse.

Stk. 3.

Oplysninger

i edb-registrene kan videregives til enhver ved anvendelse af den offentlige

informationsserver (OIS).

Stk. 4.

Oplysninger

i edb-registrene kan endvidere efter ansøgning videregives til enhver ved

terminaladgang i øvrigt (ekstern terminaladgang).

Stk. 5.

Oplysninger,

der slettes eller aflyses, overføres til et særligt register (historisk

register). Adkomstoplysninger fra dette register kan videregives efter

reglerne

i stk. 2-4. Andre oplysninger fra det særlige register kan kun

videregives

til brug i konkrete retsforhold. Fuldstændige oplysninger skal dog efter

anmodning videregives til den, som oplysningerne angår.

Stk. 6.

Oplysninger,

der videregives fra edb-registrene, må ikke anvendes med henblik på at skaffe

nye kunder eller i øvrigt med henblik på andre formål end overdragelse,

forsikring, retsforfølgning og retsforhold i øvrigt, belåning af fast ejendom

og løsøre, kreditvurdering, fysisk råden over fast ejendom samt rådgivning i

forbindelse med disse formål. Oplysninger, der videregives til massemedier

efter stk. 2-4, kan dog tillige anvendes i journalistisk øjemed.

Stk. 7.

Ansøgning

om tilladelse til at etablere ekstern terminaladgang indgives til Retten i

Århus.

§ 50 d.

Justitsministeren

fastsætter efter drøftelse med Domstolsstyrelsen nærmere regler med henblik

på

at sikre, at oplysninger i tinglysningsregistrene ikke tilintetgøres,

forvanskes eller uberettiget indføjes, slettes eller ændres, jf. §§ 20,

42

g, stk. 2, og 49, samt med henblik på at sikre, at oplysningerne ikke

misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.

Stk. 2.

Domstolsstyrelsen fører tilsyn med tinglysningsregistrene. Domstolsstyrelsens

afgørelser er endelige.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om dette tilsyn efter forhandling

med Domstolsstyrelsen.

§ 50 e.

Med

bøde straffes den, der anvender en oplysning i strid med bestemmelsen i

§ 50 c, stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 50 f.

Pantebreve,

der anmeldes til tinglysning, skal være oprettet på blanketter, der er

godkendt

af justitsministeren (Justitsministeriets pantebrevsformularer).

Stk. 2.

Justitsministeren

kan bestemme, at andre dokumenter, der anmeldes til tinglysning, skal være

oprettet på blanketter, som er godkendt af justitsministeren.

Stk. 3.

Justitsministeren

kan bestemme, at dokumenter, der anmeldes til tinglysning i bilbogen,

andelsboligbogen eller personbogen, skal være oprettet således, at de kan

aflæses maskinelt.

Stk. 4.

Justitsministeren

kan fastsætte regler om forsøg med tinglysning på grundlag af elektronisk

overførelse af oplysninger samt om forsøg med elektronisk videregivelse af

oplysninger til et realkreditinstitut. Det kan i disse regler fastsættes, at

tinglysning af elektroniske dokumenter skal have samme retsvirkning som

tinglysning af andre dokumenter.

§ 50 g.

(Ophævet).

§ 51.

Denne

lov træder i kraft den 1. januar 1928. Dog kan det ved kgl. anordning

bestemmes, at loven skal træde i kraft fra et tidligere tidspunkt; men i

dette

tilfælde må loven ikke træde i kraft, før der er gået 3 måneder efter

anordningens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

Ved

anlæggelsen af nye tingbøger overføres de i de nuværende skøde- og

pantebøgers

realregistre indførte, endnu gældende rettigheder til tingbøgerne efter

nærværende lovs forskrifter, idet dog det indbyrdes retsforhold mellem de

overførte rettigheder bestemmes efter deres tinglæsningsdag (henholdsvis

udstedelsesdag), hvilken dag for disse rettigheders vedkommende indføres i

tingbogen i stedet for anmeldelsesdag.

Stk. 3.

Forinden

overførelsen skal dommeren i fornødent omfang anvende den i § 20

foreskrevne fremgangsmåde til prøvelse og udslettelse af rettigheder, hvorved

dog kundgørelse alene behøver at ske i et dagblad.

Stk. 4.

De i

§ 4 omtalte rettigheder, som er tinglyst efter hidtil gældende lov, men

som ikke kræves tinglyst efter nærværende lov, overføres ikke til de nye

tingbøger.

Stk. 5.

På de

rettigheder, der står indført i tingbøgerne ved lovens ikrafttræden, finder

reglerne i §§ 26-35 anvendelse.

Stk. 6.

Ovenstående

regler finder i de sønderjyske landsdele tilsvarende anvendelse på de i

grundbogen indførte rettigheder, hvorved indførelse i grundbogen træder i

tinglæsningens sted. I de sønderjyske landsdele træder de der brugte

matrikulære betegnelser i matr.nr.s sted i nærværende lov.

Stk. 7.

Nærmere

regler herom gives af justitsministeriet.

§ 52.

Rettigheder

over fast ejendom, om hvilke det må antages, at de er gyldig stiftet med

retsvirkning for tredjemand uden tinglysning før 1. april 1927, bevarer også

fremtidig deres gyldighed uden tinglysning. Rettigheder, der ifølge denne

bestemmelse

ikke behøver tinglysning, kan dog kræves tinglyst uanset regelen i § 15,

stk. 2.

Stk. 2.

Når et

dokument gyldig er oprettet under den hidtil gældende ret, vil det også kunne

tinglyses efter denne lovs ikrafttræden, selv om det ikke opfylder denne lovs

betingelser for at kunne tinglyses.

Stk. 3.

Pantebreve,

der giver pant i fast ejendom, og som er tinglyst inden denne lovs

ikrafttræden, bevarer, så længe der ikke sker fornyelse, uanset §§ 40 og

41 den retsstilling, der tilkommer dem efter den hidtil gældende ret.

§ 52 a.

Opstår

der tvivl om, hvorvidt der før 1. april 1927 uden tinglysning gyldig er

stiftet

en ret over fast ejendom, kan enhver, der mener at have interesse i

spørgsmålets afgørelse, ved skriftlig begæring til tinglysningsdommeren

forlange

sagen behandlet efter følgende regler:

Stk. 2.

Tinglysningsdommeren

skal, hvis der er mulighed for, at den utinglyste ret kan være stiftet før 1.

april 1927, beramme et retsmøde. Til dette møde indkalder dommeren ved

anbefalet brev med 14 dages varsel enhver, om hvem det er dommeren bekendt,

at

hans interesser berøres af sagen. Desuden kan dommeren, hvis han skønner det

fornødent, med 6 ugers varsel ved bekendtgørelse to gange i Statstidende og

to

eller flere af de mest udbredte dagblade i retskredsen til mødet indkalde

alle

og enhver, hvis interesser måtte berøres af den utinglyste ret. Meddelelse om

indkaldelsen opslås tillige på tingstedet. Udgiften ved indkaldelsen og

bekendtgørelserne udredes af rekvirenten.

Stk. 3.

Fremsættes

der ikke på det således indvarslede møde nogen indsigelse imod den påståede

ret, afsiger tinglysningsdommeren efter rekvirentens begæring kendelse om

notering i tingbogen i overensstemmelse med indkaldelsens indhold. Fremsættes

der indsigelse, søger dommeren på grundlag af de i sagen fremkomne

oplysninger

at tilvejebringe en forligsmæssig ordning. Opnås der forlig, er dette

bindende

også for dem, der ikke har givet møde efter lovlig indkaldelse. I mangel af

forlig henvises sagen til behandling i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 4.

En udskrift

af kendelsen eller forliget bliver ved tinglysningsdommerens foranstaltning

at

tinglyse på rekvirentens bekostning. Ejendomshævd på en del af en ejendom kan

dog ikke tinglyses, før det ved hævden vundne grundstykke er fraskilt og

enten selvstændig

matrikuleret eller i matriklen henlagt under den ejendom, hvortil det faktisk

hører. Dommeren kan om fornødent sætte den, der har vundet hævden, en frist,

inden hvilken forholdet må være berigtiget i matriklen. Fristen kan

forlænges,

såfremt dens oversiddelse er den hævdsberettigede utilregnelig. Bliver

forholdet ikke berigtiget inden den af dommeren fastsatte frist, taber den

utinglyste hævd sin retsvirkning over for senere erhververe af rettigheder

over

den ejendom, over hvilken hævden er vundet, jfr. §§ 1 og 26,

stk. 1.

§ 53.

Fra

denne lovs ikrafttræden ophæves Christian den Femtes Danske Lov 5. Bog, 1.

kap.

artiklerne 9, 10, 11 og 12, 3. kap. artiklerne 1, 2, 28, 29, 30, 31 og 32, og

7. kap. art. 7, forordning 7. februar 1738, plakat 8. juni 1787, plakat 18.

januar 1788, forordning 12. marts 1790, forordning 4. december 1795,

forordning

25. november 1831, almindelig kasseforordning 8. juli 1840 §§ 48 og 49,

forordning 28. juli 1841 § 1, 1. og 2. pkt., og § 3, forordning 28.

marts 1845, konkursloven af 25. marts 1872 § 153, lov nr. 259 af 28.

juni

1920 §§ 10-14, lov nr. 211 af 1. juni 1922 og lov nr. 277 af 30. juni

1922

§ 4, 2., 3. og 4. pkt.

Stk. 2.

Fra denne

lovs ikrafttræden træder tinglysning af ægtepagter efter denne lovs kapitel 7

i

stedet for indtegning af ægtepagter efter lov nr. 56 af 18. marts 1925

§§ 45-48, jfr. § 50, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 3.

Det har sit

forblivende ved den gældende rets regler om tinglysning til indgåelse af

ægteskab og kuldlysning af børn uden for ægteskab.

Stk. 4.

Lov nr. 95

af 29. marts 1924 berøres ikke af denne lovs § 22, stk. 2.

Stk. 5.

Den i kgl.

resolution af 18. august 1814 hjemlede konfirmation af

interessentskabskontrakter bortfalder.

Stk. 6.

Endvidere

bortfalder hvad der i øvrigt i lovgivningen måtte være stridende mod denne

lov.

§ 54.

Loven

gælder ikke for Færøerne eller Grønland. Bestemmelsen i § 30 finder dog

anvendelse med hensyn til erstatning i henhold til de bestemmelser i

lagtingslov om tinglysning, der svarer til §§ 31, 32, 34 og 35.

Lov nr. 216 af 31. marts 2004

3)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

4)

Lov nr. 560 af 24. juni 2005

5)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

6)

Lov nr. 1429 af 21. december 2005

7)

indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2006. § 1, nr. 12, træder dog

først i kraft den 1. marts 2006.

Stk. 2-4.

(Udelades)

Justitsministeriet, den 9. marts

2006

Lene Espersen

/Henrik Øe

Officielle noter

1)

Der er her tale om tinglysning med frist efter stk. 2. Henvisningen til stk.

3

er ikke blevet ændret ved lov nr. 281 af 29. april 1992.

2)

Der er tale om §§ 50 a-e.

3)

Lovændringen vedrører §§ 42 i-42 o, § 50, stk. 1-3, § 50 f, stk. 3, og § 50

e,

2. pkt.

4)

Loven er trådt i kraft den 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 1132 af 23.

november 2004.

5)

Lovændringen gennemfører regler om virksomhedspant, fordringspant og

pantsætningsforbud i personbogen i § 43, stk. 2, samt §§ 47

c-47

f.

6)

Loven er trådt i kraft den 1. januar 2006, jf. bekendtgørelse nr. 1053 af 4.

november 2005.

7)

Lovændringen vedrører § 17, stk. 4, § 50 c, stk. 3, § 50

c,

stk. 5, 2. pkt., § 50 c, stk. 6, 2. pkt., og § 50 e, 1. pkt.

Lignende dokumenter