Offererstatningslovens § 10 - krav ikke gjort gældende i retten under straffesagen, nævnets j.nr. 15-520-07805
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Offererstatningslovens § 10 - krav ikke gjort gældende i retten under straffesagen, nævnets j.nr. 15-520-07805
Skadevolder blev dømt for at have revet ansøger i håret samt slået hende i hovedet én gang med flad hånd. Under sagens behandling ved retten nedlagde bistandsadvokaten påstand om godtgørelse for svie og smerte svarende til 3 sygedage samt erstatning for et par sko. Bistandsadvokaten tog endvidere forbehold for senere at fremsætte krav om godtgørelse for varigt mén. Bistandsadvokaten oplyste i den forbindelse, at et varigt mén ikke kunne opgøres allerede under sagens behandling ved retten, da ansøger fortsat gik til psykolog og fysioterapeut. Senere fremsatte ansøger krav om godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab og helbredelsesudgifter i form af udgifter til fysioterapeut. Nævnet meddelte ansøger afslag på erstatning for udgifter til fysioterapeut under henvisning til offererstatningslovens § 10, stk. 1. Nævnet fandt ikke, at der gjorde sig særlige forhold gældende i forhold til kravet om erstatning for udgifter til fysioterapeut, der gjorde, at nævnet i medfør af offererstatningslovens § 10, stk. 2, kunne se bort fra, at der ikke af bistandsadvokaten under sagens behandling i retten var nedlagt påstand om erstatning for udgifter til fysioterapeut eller taget forbehold herfor. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøger allerede under sagens behandling ved retten blev behandlet ved fysioterapeut, og at ansøger derfor allerede på dette tidspunkt indså eller burde have indset, at hun havde eller ville få et krav på erstatning for udgifter til fysioterapi. For så vidt angår ansøgers ansøgning om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab besluttede nævnet sig imidlertid for at dispensere fra kravet i offererstatningslovens § 10, stk. 1. Begrundelsen for dispensationen var, at ansøger, henset til skadens karakter, ikke på tidspunktet for sagens behandling i retten havde rimelig grund til at forvente, at der ville opstå et krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Nævnet fandt derfor, at der kunne ses bort fra, at ansøger ikke havde fremsat krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller tab af erhvervsevne eller taget forbehold herfor under sagens behandling ved retten.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om Midt- og Vestjyllands Politis regreskrav mod sagsøgte Domsdatabasen · 23. oktober 2019
- Sag om regresbetaling for en erstatning udbetalt i henhold til offererstatningsloven Domsdatabasen · 29. juni 2021
- Sag om Civilstyrelsens regreskrav mod sagsøgte Domsdatabasen · 6. marts 2023
- Konkrete afgørelser vedr. § 10 fra ÅB 2005 V Retsinformation · 10. januar 2008
- Offererstatningslovens § 10 – manglende medvirken til politiets opklaring af sagen, nævnets j.nr. 18-520-02097 Retsinformation · 12. november 2020
- Offererstatningslovens § 10 - for sen eller manglende anmeldelse til politiet, nævnets j. nr. 07-520-08976 Retsinformation · 1. juli 2009
Lignende dokumenter
- Offererstatningslovens § 10 - krav ikke gjort gældende i retten under straffesagen, nævnets j.nr. 14-520-04696 Retsinformation · 12. juli 2018
- Offererstatningslovens § 10 – krav ikke gjort gældende i retten under straffesagen, nævnets j.nr. 18-520-01054 Retsinformation · 12. november 2020
- Offererstatningslovens § 10 - krav ikke gjort gældende i retten, nævnets j. nr. 08-520-10572 Retsinformation · 1. juli 2009
- Offererstatningslovens § 11 a - retskrav, nævnets j.nr. 16-520-09323 og 18-520-00684 Retsinformation · 28. juli 2020
- Offererstatningslovens § 10 – krav ikke gjort gældende i retten under straffesagen mod skadevolderen, nævnets j.nr. 12-520-22250 Retsinformation · 30. oktober 2014
- Offererstatningslovens § 13 - 2-årsfristen, nævnets j.nr. 13-520-01839 Retsinformation · 14. juli 2018