Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-138/151
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2003-6-138/151
[K – en elektronikvirksomhed] har klaget til Pressenævnet over
to indslag i TV 2 Nyhederne den 9. oktober 2003 kl. 9.00 og 19.00, to
artikler
på tekst-tv samt tre artikler på TV 2’s hjemmeside, www.tv2.dk, den 9.
oktober
2003, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere
klaget
over, at TV 2 har afvist at bringe et genmæle.
Baggrunden for omtalen i TV 2 var en kendelse afsagt af Vestre
Landsret den 8. oktober 2003, hvor landsretten stadfæstede et fogedforbud mod
[K]s
salg af blanke programkort, som blandt andet Viasat havde begæret nedlagt.
Landsretten fandt det sandsynliggjort, at kortene i det væsentlige ikke havde
haft andet formål end at give uautoriseret adgang til indholdet af kodede
radio- og tv-programmer. Landsretten fandt dette bestyrket af, at firmaet
solgte satellitudstyr, kort og brændere, og af at firmaets indehaver
tidligere
var dømt til at betale erstatning til blandt andet Viasat i en lignende sag.
I indslaget kl. 9.00 hed det:
Studievært
: ”Danmarks
måske største sag om de såkaldte piratkort er under optrævling i Randers. Et
lokalt firma er mistænkt for at have solgt flere millioner ulovlige kort til
kunder i hele Europa.
Speak
: Danske
tv-seere med kort som disse – nemlig piratkort – kan allerede nu
begynde at
Læs alt
ryste i bukserne.
Niels Jørgen Langkilde,
informationschef hos Viasat
: Hvis jeg var indehaver af et piratkort nu, så
det hurtigste jeg ville gøre var at flå det ud af maskinen og klippe det i
tusind stykker og gemme det bort.
Speak
: Viasat, der
blandt andet står bag kanaler som TV 3 og TV 1000, har nemlig afsløret et
firma
i Randers, der ifølge Viasat har solgt 2.7 millioner piratkort til kunder i
hele Europa. Heraf er flere end 200.000 solgt i Danmark. Viasat er endvidere
i
besiddelse af Randers-firmaets kundelister. Det betyder, at man har navn og
adresse på en masse danskere, der sidder og ser ulovligt tv.
N.J.L.
: Så får vi et
kæmpe arbejde med at forfølge de folk, der har købt piratkort. Der har vi jo
fået
tusindvis af adresser, der nu skal arbejdes med, at det er altså folk, hvor
vi
skal hjem og banke på eller sende dem et brev, at de ikke lige har glemt at
betale.
Speak
: Det koster en
klækkelig bøde at bruge et piratkort. Og forhandleren i denne villa i Randers
kan derudover se frem til et erstatningskrav i millionklassen.”
I en intro til indslaget kl. 19.00 hed det:
Studievært
: ”Manden
her er verdens største tv-pirat. Det siger selskaberne bag TV 3 og Canal
Plus.
Han har solgt 2.7 millioner piratkort i hele verden.”
Herefter hed det i indslaget:
Studievært
: ”To store
tv-selskaber mener at have afsløret en international distributør af ulovlige
kort, der giver danskere mulighed for at se gratis satellit-tv. Manden, der
bor
i Randers, mener derimod, at hans forretning er helt lovlig.
Speak
: [A – ejeren af
K] har solgt godt 2.7 millioner af den her type plastikkort. De kan bruges
til
at se satellit-tv gratis – de såkaldte piratkort. TV-selskaberne kalder
[K]
verdens største tv-pirat til dato.
Niels Jørgen Langkilde,
informationschef hos Viasat
: Vi har aldrig været i nærheden af noget, der
minder om det her. Og vi har kigget rundt om i verden. Det her er nok verdens
største fangst af piratkortsælger.
Speak
: [K] selv
afviser at have gjort noget ulovligt. Det er nemlig kunderne og ikke ham, der
bryder loven.
[A]
: Vi er udmærket
klar over, hvad de kan benyttes til – selvfølgelig. Men derfor ved vi
stadig
ikke, at vi gør noget, der er i strid med vores lovgivning, overhovedet.
Speak
: Virksomheden i
Randers importerer nemlig tomme kort fra Østen. Fra Randers sælges de så
videre
ud i verden - Europa, Mellemøsten, Nordafrika. Her kan de så ende i et
samlesæt
som det her. Et gør-det-selv piratkort. Prisen er 184 kroner plus moms. Med
lidt fingersnilde kan man så fylde data på kortet og se TV 3 kanalerne kvit
og
frit. Men kortet kan også bruges som elektronisk nøgle, og det er helt
lovligt.
[A]
: Det er jo
ligesom isenkræmmeren, der sælger en kniv, ikke. Jamen, man forventer jo
ikke,
at han går ud på gaden og stikker en ned med den.
N.J.L.
: De kunne også
have sagt, at de var til at grave have med. Selvfølgelig kan man grave have
med
et piratkort. Men jeg tror ikke, der er nogen, der vil synes, det er en
særlig
logiske måde.
Speak
: Tv-selskaberne
overvejer nu at melde [K] til politiet. Foreløbig er de gået på jagt efter
nogen
af de tusind danske kunder, han havde i kartoteket.
N.J.L.
: Vi er skrappe
i det her. Og det gør vi af hensyn til vore kunder, der betaler. Man føler
sig
til grin, hvis det er, at man betaler, og naboen ikke betaler, og man får det
samme.
Speak
: TV
3’
s dyreste programpakke koster 3.228 kr.
om året.
Studievært
: [A]s
virksomhed har foreløbig fået fogedforbud mod at sælge kort i Danmark.”
Den 9. oktober 2003 kl. 8.42 bragte TV 2 på TV 2’s tekst-tv og
hjemmeside en artikel, der på hjemmesiden havde overskriften ”
Piratkortsælger afsløret i Randers
”. I
artiklen hed det:
”Et firma fra Randers har ifølge tv-kanal-udbyderen Viasat solgt
ulovligt tv til flere millioner tv-seere over hele Europa.
Viasat er ifølge TV 2/NYHEDERNE i besiddelse af firmaets
kundelister, som udbyderen vil bruge til at indkræve bøder. 200.000 danskere
menes at være på listen.
Viasat har rettighederne til at udbyde en række tv-kanaler, heriblandt
TV 3 og TV1000. Ejeren af det lyssky firma i Østjylland kan se frem til en
bøde
i millionklassen.”
Senere samme dag blev der på hjemmesiden bragt en artikel med
overskriften ”
TV-Pirater kan vente bøder
fra Viasat
”, hvori det hed:
”Viasat har lister over de folk, der har købt ulovlige piratkort
hos et firma i Randers. Firmaets salg er stoppet af et fogedforbud, og både
firma og køberne risikerer bøder.
Flere millioner mennesker fra hele Europa har købt ulovlige
piratkort hos et firma i Randers. Viasat er i besiddelse af lister med alle
købernes navne, og nu kan kunderne vente bødeopkrævninger. På listerne menes
at
være omkring 200.000 danskere.
Firmaet i Randers har solgt omkring 2.7 millioner kopikort.
Efter et forbud fra Fogedretten er der nu lukket for salget af de ulovlige
kort, og firmaet kan vente en bøde i millionklassen.
Viasat har rettigheder til blandt andet TV 3 og TV 1000. I løbet
af de seneste måneder har selskabet gjort en øget indsats i kampen mod både
piratkorts-købere og –sælgere.”
Senere samme dag kl. 21.06 hed det på TV 2’s tekst-tv:
”Et firma fra Randers har ifølge tv-kanal-udbyderen Viasat solgt
ulovligt tv til flere millioner tv-seere over hele Europa.
Viasat opfatter virksomheden som den største tv-pirat nogensinde,
men indehaveren, direktør [A], afviser beskyldningerne.
”Vores elektroniske kort er tomme, når vi sælger dem. Vi kan
ikke drages til ansvar for, at nogle af vores kunder bruger dem ulovligt,
f.eks. i tv-dekodere,” siger [A] til TV2/NYHEDERNE.”
Kl. 21.06 blev der på hjemmesiden bragt en delvis enslydende
artikel med overskriften ”
Kortsælger
afviser tv-piratanklage
”. I artiklen hed det:
”Et firma fra Randers har ifølge tv-kanal-udbyderen Viasat solgt
ulovligt tv til flere millioner tv-seere over hele Europa.
Viasat opfatter virksomheden som den største tv-pirat
nogensinde, men indehaveren, direktør [A], afviser beskyldningerne.
”Vores elektroniske kort er tomme, når vi sælger dem. Vi kan
ikke drages til ansvar for, at nogle af vores kunder bruger dem ulovligt,
f.eks. i tv-dekodere,” siger [A] til TV2/NYHEDERNE.
Blandt kortenes øvrige anvendelsesmuligheder er som nøgler i
kortlåse, påpeger han. De kan ikke umiddelbart bruges som falske kort i
tv-dekodere. Brugeren skal have et forsæt og et vist kendskab til
computerteknik for at ændre kortene, siger han. Men den forklaring køber
informationschefen
på TV 3 Viasat, Niels Erik Langkilde, ikke. Han er ikke i tvivl om, hvad de
mange solgte kort skal bruges til – det er [K]s kunder heller ikke,
fastslår
han.
Viasat er i besiddelse af firmaets kundelister og vil nu bruge
dem til at indkræve bøder. 200.000 danskere menes at være på listen.
Viasat har rettighederne til at udbyde en række tv-kanaler, heriblandt
TV 3 og TV 1000. Ejeren af det østjyske firma truer nu med erstatningskrav i
millionklassen.”
Ved brev af 13. oktober 2003 klagede [K] til TV 2 over
tilsidesættelse af god presseskik og anmodede samtidig om genmæle.
Ved brev af 30. oktober 2003 afviste TV 2 delvis klagen, idet
man oplyste, at man samme dag på tekst-tv og på hjemmesiden ville bringe en
berigtigelse i forhold til en række oplysninger bragt på tekst-tv og
hjemmesiden.
Den 30. oktober 2003 bragte TV 2 på TV 2’s tekst-tv og
hjemmeside følgende tekst, der på hjemmesiden var ledsaget af overskriften
”
Berigtigelse
”:
”I en kendelse afsagt den 8. oktober 2003 stadfæstede Vestre
Landsret et fogedforbud, der pålagde firmaet [K] i Randers at indstille
firmaets omfattende salg af elektroniske ”smartcards”, der ifølge
landsretten
primært har fundet anvendelse som såkaldte piratkort til ulovlig modtagelse
af
satellit-TV fra betalingskanaler.
I forlængelse af tidligere omtale på finans.tv2.dk, nyhederne,
nyhederne tv2.dk og tekst-tv skal præciseres, at retten ikke har pålagt [K]
betaling af nogen bøde – men selskabet Viasat agter på baggrund af
kendelsen at
rejse et større erstatningskrav. Tilsvarende vil Viasat forsøge at
retsforfølge
et antal af de privatkunder, der har købt og installeret smartcards fra [K].
TV
2 har tidligere oplyst, at Viasat er i besiddelse af lister med 200.000
privatkunder i Danmark. Ifølge [K] har firmaet de seneste to år solgt 2,7
millioner ”smartcards” – heraf dog kun cirka 500 til
privatkunder.”
[K] har anført, at TV 2 har bragt forkerte oplysninger, idet
Vestre Landsret ikke har betegnet smartcards som piratkort. Spørgsmålet om,
hvorvidt smartcards kan sidestilles med piratkort, kan alene afgøres ved en
egentlig retssag. Det er forkert, at Viasat skulle have navne og adresser på
200.000 danskere, idet langt størstedelen af kortene er solgt en gros. Det
korrekte tal er 400-600 personer. Berigtigelsen på tekst-tv og hjemmesiden
den
30. oktober 2003 er utilstrækkelig. Punkt A.1 i de vejledende regler for god
presseskik er derfor overtrådt.
TV 2 har ikke udvist kritik over for STOP og Viasat som nyhedskilder.
De har haft til hensigt at skade selskabet og dets kunder. TV 2 har samtidig
undladt at gøre opmærksom på, at sagen er forbundet med betydelige merkantile
interesser. Der forelå ikke et klart journalistisk kriterium, der talte for
offentliggørelse. Punkt A.2 er derfor overtrådt.
Oplysningerne fra nyhedskilderne er skadelige, krænkende og
agtelsesforringende for selskabet. Oplysningerne er ikke efterprøvet i særlig
grad og ikke forelagt for selskabet. Punkt A.3 er derfor overtrådt.
Det er endvidere utilstedeligt, at TV 2 på tekst-tv og hjemmesiden
den 9. oktober 2003 bragte en artikel, der – udover den forkerte
angivelse af
tallet 200.000 – betegnede [K] som ”lyssky”. Dette skete
samtidig med, at
firmaet blev interviewet af TV 2 til såvel lokal- som landsdækkende tv, og på
trods af at redaktionen blev gjort bekendt med, at der var fejl i artiklen.
Det
blev overfor internetredaktionens journalist oplyst, at selskabets
kommentarer
var sendt til TV 2 Nyhedernes redaktion i Odense, men TV 2 undlod at bringe
selskabets synspunkter. Punkt A.4 er derfor overtrådt.
Det er endvidere i en række tilfælde uklart, om der er tale om
oplysninger af faktisk karakter eller kommentarer/konklusioner. Adskillige af
kommentarerne er usande. Trailere og oplæg fra studieværter er heller ikke
korrekte. Punkt A.5 og 6 er derfor overtrådt.
Der er ikke sket nogen berigtigelse, på trods af at [K] har
udsendt pressemeddelelser og henvendt sig direkte til TV 2. Punkt A.7 er
derfor
overtrådt.
Viasats informationschef fremsatte i indslaget kl. 19.00 en trussel
om at indgive politianmeldelse mod selskabet. Dette er i strid med punkt C.7.
Selv om der kun var tale om en trussel, er det en skærpende omstændighed, at
truslen fik lov at ”stå alene” i TV 2 Nyhederne, der er et af de
mest sete
programmer. Truslen var ikke solidt underbygget, og den havde ikke væsentlig
almen interesse.
TV 2 har anført, at indslagene i TV 2 Nyhederne og artiklerne på
tekst-tv og hjemmesiden tog udgangspunkt i en kendelse, som Vestre Landsret
afsagde den 8. oktober 2003. Sagen har offentlig interesse, fordi mange
danskere tilsyneladende er i besiddelse af kort, som de benytter til at
skaffe
sig uberettiget adgang til forskellige betalingskanaler, og disse vil
sandsynligvis blive mødt med erstatningskrav.
Vestre Landsret har fundet det sandsynliggjort, at de kort, som [K]
solgte, i det væsentlige er anvendt til uautoriseret adgang til indholdet af
kodede radio- og tv-programmer. TV 2 har med rette betegnet kortene som
piratkort. Samtlige overskrifter og trailere har dækning i de indslag og
artikler,
der har været bragt. TV 2’s dækning af sagen, herunder udtalelserne fra
STOP og
anvendelse af betegnelsen ”piratkort”, er således underbygget af
kendelsen.
Der er gennemført en journalistisk research forud for indslagene,
begge parter er søgt hørt, og de bragte oplysninger er – med to
undtagelser –
korrekte. TV 2 har bestridt, at man ikke har udvist tilstrækkelig kritik over
for STOP som nyhedskilde.
Indslaget kl. 9.00 indeholdt alene et interview med informationschefen
hos Viasat, idet det ifølge TV 2/Østjylland ikke var muligt at få en
kommentar
fra [K].
I indslaget kl. 19.00 fulgte TV 2 af egen drift op på det
tidligere indslag og tilbød [K] et interview, som selskabet uden betingelser
indvilligede at deltage i. I indslaget bragte TV 2 loyalt selskabets
opfattelse
af sagen, og TV 2 oplyste, at de solgte kort kunne anvendes til andre formål
end piratkort. Begge parters synspunkter kom således til udtryk.
D
et var
relevant at oplyse, at STOP overvejer at indgive politianmeldelse mod [K],
idet
firmaet tidligere var dømt i en straffesag for at have solgt den samme type
kort i forbindelse med, at koden til kortene blev udleveret på firmaets
hjemmeside.
Artiklerne på tekst-tv og hjemmesiden den 9. oktober 2003 kl.
8.42 blev bragt på baggrund af de oplysninger, som man efter den første
research var i besiddelse af, idet [K] ikke ønskede at udtale sig i sagen.
Samme dag aftalt
e
en
journalist på TV 2’s internetredaktion og B, at [A] ville sende en
e-mail med
selskabets kommentarer. Journalisten modtog imidlertid hverken e-mail eller
fax. Artiklerne blev senere samme dag – med baggrund i TV 2’s
interview med [A]
– opdateret og overskriften på hjemmesiden ændret, således at den
afspejlede
selskabets opfattelse af sagen.
TV 2 har erkendt, at oplysningerne i artiklerne om, at kunderne
kunne forvente bøder, og at 200.000 danskere havde købt piratkort, er
forkerte.
Oplysningerne blev berigtiget, så snart TV 2 fik kendskab til fejlene.
TV 2 har endelig anført, at der ikke i indslagene er bragt
oplysninger af faktisk karakter, der kan berettige til et genmæle.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Lene Pagter Kristensen,
David Trads, Lene Sarup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at der er knyttet en væsentlig
samfundsmæssig interesse til omtalen af sagen om [K]s salg af blanke
programkort. Sagen har sin baggrund i Vestre Landsrets kendelse af 8. oktober
2003, hvor retten stadfæstede et fogedforbud mod [K]s salg af blanke
programkort. Vestre landsret fandt det i den forbindelse sandsynliggjort, at
kortene i det væsentlige ikke havde andet formål end at give uautoriseret
adgang til indholdet af kodede radio- eller TV-programmer. Under hensyn
hertil
samt til at sagen angår et stadfæstet fogedforbud i anledning af påstået
ulovlig virksomhed, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at
TV
2 har gjort brug af udtrykket ”piratkort”, ligesom nævnet ikke
finder fuld tilstrækkelig
anledning til at kritisere, at TV 2 har betegnet [K] som ”det lyssky
firma”.
TV 2 har i indslaget kl. 9.00, i artiklen på tekst-tv kl. 8.42
og i artiklerne på hjemmesiden bragt forkerte oplysninger om antallet af
danskere, der har købt piratkort hos [K], og om, at selskabet og dets kunder
risikerer bøder. Pressenævnet finder ikke, at oplysningerne har en sådan
krænkende
karakter i forhold til [K], at TV 2 herved har handlet i strid med god
presseskik, og nævnet finder, at TV 2 har bragt en fyldestgørende korrektion
af
oplysningerne på tekst-tv og hjemmesiden den 30. oktober 2003.
Nævnet har ikke grundlag for at konstatere, at TV 2 ikke har
udvist kritik over for STOP og Viasat som nyhedskilder.
Nævnet lægger ud fra sagens oplysninger til grund, at TV 2 inden
indslaget kl. 9.00 og offentliggørelsen af artiklerne på tekst-tv og
hjemmesiden kl. 8.42 var bekendt med, at TV 2/Østjylland i en række indslag
dagen før havde refereret, at sagen efter [A]s opfattelse er skudt langt over
mål, og at han fastholder, at kortene ikke er solgt som piratkort. Nævnet
finder, at TV 2 i forbindelse med de nævnte indslag og offentliggørelser
burde
have refereret, at [A] efter det oplyste havde en anden opfattelse af sagen.
Da
[A] imidlertid allerede senere samme dag i TV 2, på tekst-tv og hjemmesiden
kom
til orde i forhold til beskyldningerne mod firmaet, finder nævnet ikke fuldt
tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af TV 2.
Nævnet finder endvidere ikke, at TV 2 har handlet i strid med
god presseskik ved at referere, at tv-selskaberne overvejer at melde [A] til
politiet.
Nævnet finder heller ikke i øvrigt, at TV 2 har handlet i strid
med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af indslagene og
artiklerne.
Nævnet finder endelig ikke, at der i indslagene og artiklerne i
forhold til [K] er bragt oplysninger, der giver grundlag for genmæle.
Afgjort den 29. april 2004.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-139 Retsinformation · 29. december 2004
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-635 Retsinformation · 28. marts 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-683 Retsinformation · 16. august 2008
- Køb af tv uden DVB-S/S2 modtager til parabol Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. december 2011
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. april 2011 om den statsstøtte C 19/09 (ex N 64/09), som Danmark har til hensigt at yde til omstruktureringen af TV2 Danmark A/S (meddelt under nummer K(2011) 2614) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2012/109/EU) EU-lovgivning · 20. april 2011
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018