Bekendtgørelse af lov om social pension
Gældende udgave: LBK nr 970 af 06/11/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 564 afgørelser
Retsinformation 526, Landsskatteretten 20, Domsdatabasen 11, Det finansielle ankenævn 5, Datatilsynet 1, Advokatnævnet 1
- § 14 124
- § 17 107
- § 16 39
- § 18 38
- § 15 33
- § 42 33
- § 1 a 32
- § 20 29
- § 33 29
- § 20 a 28
- § 28 21
- § 29 19
- § 39 19
- § 41 19
- § 3 18
De nyeste afgørelser
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - kompetence - sagsbehandling - afvisning - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 17. september 2026
- Model – Honorarmodtager – Ikke lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomst for bidrag til fransk social sikring – Fradrag for merudgifter til kost og logi på rejser som model Retsinformation · 11. september 2026
- Sag om førtidspension og opgørelse af bopælstid ved ophold i udlandet som beskæftiget i offentlig dansk interesse, jf. pensionslovens §6 Domsdatabasen · 31. august 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - national oprindelse - alder - kompetence - pension - afvisning Retsinformation · 25. august 2026
- Exitbeskatning ved salg af virksomhed Retsinformation · 29. juli 2026
- Sagen drejer sig om hvorvidt Ankestyrelsens praksis på området for afslag på behandling med assisteret reproduktion krænker sagsøgernes menneskerettigheder. Domsdatabasen · 24. juni 2026
- Skattestyrelsen har anset klageren for at være begrænset skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, for indkomståret 2019. For… Landsskatteretten · 22. juni 2026
- Sag om en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 13. marts 2023, om erhvervsevnetabserstatningen skal vurderes efter arbejdsskadesikringslovens § 17 eller § 17 a Domsdatabasen · 8. juni 2026
- Ankestyrelsens principmeddelelse 6-26 om pension - opgørelse af bopælstid - ophold i EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien - ægtefælles og samlevers afledte ret til sidestilling af bopælstid med dansk bopælstid Retsinformation · 27. maj 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om social pension
Herved bekendtgøres lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000 med de ændringer, der følger af
§ 1 i lov nr. 1087 af 13. december 2000, § 12 i lov nr. 1286 af 20.
december 2000, lov nr. 1309 af 20. december 2000 og § 1, nr. 32, i lov
nr.
285 af 25. april 2001. (Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de
ændringer, der følger af § 1, nr. 1-31 og 33-49 i lov nr. 285 af 25.
april
2001, da disse ændringer først træder i kraft den 1. januar 2003. I et bilag
til lovbekendtgørelsen findes en sammenskrivning af lov om social pension,
hvor
ændringerne pr. 1. januar 2003 er indarbejdet.)
Kapitel 1
Almindelige betingelser mv.
§ 1.
Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse
og
tillæg efter kapitel 2 og 11.
Indfødsret
§ 2.
Retten
til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.
Stk. 2.
Dette gælder dog
ikke:
1)
Personer, der har
haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det
fyldte
Læs alt
65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen
ydes. Indgives ansøgningen efter det fyldte 65. år, skal bopælskravene være
opfyldt ved det fyldte 65. år.
2)
Udlændinge, som har
fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i
udlændingeloven.
Stk. 3.
Socialministeren
kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende
diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers
familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.
Bopæl
§ 3.
Retten
til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller
hyre
på dansk skib.
Stk. 2.
Dette gælder dog
ikke personer med dansk indfødsret, som er fyldt 65 år, og som har haft fast
bopæl her i riget i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.
Stk. 3.
Personer med
dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt
pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft
fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det
fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter
1.
pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen
ydes.
Er ansøgningen indgivet efter det fyldte 65. år, skal bopælskravet være
opfyldt
ved det fyldte 65. år.
Stk. 4.
Når særlige
omstændigheder taler for det, kan Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse
tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i
udlandet
efter at have fået tillagt pension.
Stk. 5.
Retten til at
modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter pensionens
grundbeløb,
invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, tillæg efter
§§ 16, 17 og 69-72 og invaliditetsydelse.
§ 3 a.
Udlændinge
omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten
til at modtage folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden
her i riget, jf. § 5.
Stk. 2.
Tilsvarende ret
har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelse
efter udlændingelovens
1)
§ 9, stk. 2, nr.
2,
2)
§ 9, stk. 2, nr.
4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2,
nr.
2,
3)
§ 9, stk. 1, nr.
2-4, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i
stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,
4)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år,
hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1,
5)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et
barn
af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,
6)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
samt
7)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning
til
en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4.
Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr.
7 er betinget af, at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den
familiemæssige
tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.
§ 4.
Retten
til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det
fyldte 15. og det fyldte 65. år.
Optjening
§ 5.
Ret
til fuld pension for personer over 65 år er betinget af mindst 40 års fast
bopæl her i riget.
Stk. 2.
Er betingelsen
for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter
forholdet mellem bopælstiden og 40 år.
Stk. 3.
Når en
førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 65. år, udbetales
pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil
har været udbetalt.
§ 6.
Ret
til fuld pension for personer under 65 år er betinget af, at bopælstiden
udgør
mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra
pensionen
ydes.
Stk. 2.
Er betingelsen
for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter
forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det
tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension
nedsættes
til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.
§ 7.
Ved
beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension
efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension
ved
anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb
nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 17 og
17 a nedsættes dog ikke.
Opgørelse af bopælstid mv.
§ 8.
Ved
opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6
sidestilles
med bopæl her i riget
1)
forhyring med dansk
skib,
2)
ophold i udlandet som
udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,
3)
ophold i udlandet i
øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,
4)
ophold i udlandet som
ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og
5)
ophold i udlandet med
henblik på uddannelse.
§ 9.
Ved
opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2,
sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder
andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til
det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelserne i 1. og 2.
pkt.
finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.
Stk. 2.
Stk. 1 anvendes
kun så længe, den pågældende har fast bopæl her i riget.
Stk. 3.
Stk. 1 anvendes
ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre
lande, der er nævnt i stk. 1.
§ 10.
Ved
opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. og
det fyldte 65. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede
bopælstid
nedsættes til nærmeste hele antal år. Ved beregning af forholdet i § 6,
stk. 2, afrundes de nævnte tider dog til nærmeste hele antal måneder.
§ 11.
Efter
overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om
fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er
nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om
social
sikring for arbejdstagere m.v.
Kapitel 2
Pensionssystemets opbygning
Folkepension og førtidspension
§ 12.
Folkepension,
der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der
er
fyldt 65 år.
§ 13.
Førtidspension
kan udbetales til personer i alderen fra 18 til 65 år i form af
1)
højeste
førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb,
erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,
2)
mellemste
førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og
pensionstillæg,
3)
forhøjet almindelig
førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg,
eller
4)
almindelig
førtidspension, der består af grundbeløb og pensionstillæg.
§ 14.
Højeste
førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i
ethvert
erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.
Stk. 2.
Mellemste
førtidspension kan tilkendes
1)
personer i alderen
fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og
2)
personer i alderen
fra 60 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i
stk.
1.
Stk. 3.
Forhøjet
almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes
1)
personer i alderen
fra 18 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige
forhold med mindst halvdelen,
2)
personer i alderen
fra 18 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at
nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og
3)
personer i alderen
fra 50 til 65 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.
Stk. 4.
Pension efter
stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60
år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder.
Stk. 5.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om tilkendelse af pension efter stk. 3, nr. 2 og
3.
Stk. 6.
Alderen på det
tidspunkt, hvor en førtidspensionssag påbegyndes, eller hvor der er ansøgt om
pension efter §§ 16 og 18, er afgørende for, hvilken pension der kan
tilkendes. Er de øvrige betingelser for tilkendelse først opfyldt på et
senere
tidspunkt, er det alderen på dette tidspunkt, der er afgørende for, hvilken
pension der kan tilkendes.
Stk. 7.
Efter det fyldte
60. år kan pension uden pensionistens samtykke hverken frakendes eller
nedsættes til lavere form for pension, jf. § 13. Dette gælder dog ikke
for
invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg.
§ 15.
Tilkendelse
af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af,
at
erhvervsevnen varigt er nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet.
Med henblik på pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, skal der dog også
lægges
afgørende vægt på andre omstændigheder, der klart viser, at erhvervsevnen hos
en ansøger, som ikke har andre forsørgelsesmuligheder, er varigt nedsat. Der
kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter § 14, stk. 3,
nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold.
Stk. 2.
Tilkendelse af
førtidspension efter § 14 forudsætter, at alle aktiverings-,
revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan
forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt
kan
forbedres.
Stk. 3.
Ved bedømmelsen
af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal der foretages en
sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå
ved
et arbejde, der svarer til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under
hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af den
pågældende,
og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme
egn.
Der skal endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og
beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det
enkelte
tilfælde findes at burde tillægges vægt.
Stk. 4.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for
personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.
Særlige tillæg
§ 16.
Bistandstillæg
kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år sammen med pension. Tillæg
kan tilkendes personer, der er blinde eller stærkt svagsynede, eller hvis
invaliditet medfører, at pågældende stadig må have personlig bistand af
andre.
Stk. 2.
Plejetillæg kan
tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende
pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person
til stede.
§ 17.
Der
ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren
fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren
fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg
med
et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.
Stk. 2.
Personligt
tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig
vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og
individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.
Stk. 3.
Ud over
personligt tillæg efter stk. 1 ydes der til pensionister uanset deres
økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af
petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres
bolig.
Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift
af
mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter
med
tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om
året
pr. husstand.
Stk. 4.
Personligt
tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor
pensionen efter §§ 12, 14 og 16 er tilkendt.
§ 17 a.
Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til
ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om
offentlig
sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af
pensionistens egen andel af udgiften.
Stk. 2.
Helbredstillæg
ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter
§ 6,
stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.
Stk. 3.
Til
pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om
offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til
ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det
beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1
(gruppe 1-sikret).
Stk. 4.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg.
§ 17 b.
Helbredstillæg efter § 17 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger
formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.
Stk. 2.
Ved opgørelsen
af likvid formue indgår
1)
indestående i
pengeinstitutter m.v.,
2)
kursværdien af
obligationer,
3)
pantebreve i depot,
4)
kursværdien af
deponerede børsnoterede aktier,
5)
kursværdien af
investeringsforeningsbeviser,
6)
kontant beholdning og
7)
andre værdipapirer,
herunder værdipapirer i udlandet.
Stk. 3.
Ved opgørelsen
af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr.
1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1,
nr. 13, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.
§ 17 c.
Ved opgørelse af formue efter § 17 b bortses fra erstatning for tab af
erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
1)
lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser,
2)
lov om
erstatningsansvar,
3)
lov om sikring mod
følger af arbejdsskade,
4)
lov om erstatning for
vaccinationsskader,
5)
lov om
patientforsikring,
6)
lov om
lægemiddelskader,
7)
cirkulære om statens
erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,
8)
lov om erstatning for
skadelidte værnepligtige m.fl. eller
9)
bestemmelser for
ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredsskabskorpset i
forbindelse med humanitært hjælpearbejde.
Stk. 2.
Der ses desuden
bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for
varigt
mén og ikkeøkonomisk skade.
Stk. 3.
Endvidere
bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere
m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af
erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.
Stk. 4.
Endelig bortses
fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.
Invaliditetsydelse
§ 18.
Invaliditetsydelse
kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år, der ikke modtager anden
pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension,
hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, jf. § 15. Invaliditetsydelse
kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære
kontaktvanskeligheder.
Indtægtsregulering
§ 19.
Grundbeløb
til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra
indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.
Stk. 2.
Grundbeløb til
førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 28.
Stk. 3.
Pensionstillæg,
personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17
a
nedsættes på grund af indtægt efter § 29.
Stk. 4.
Invaliditetsbeløb,
erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og
invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.
Kapitel 3
Ansøgning, sagsbehandling m.v.
§ 20.
Ansøgning
om pension indgives til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
skal udsende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den
pågældende fylder 65 år.
§ 20 a.
Kommunalbestyrelsen
skal behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til alle de
muligheder,
der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.
Stk. 2.
Behandlingen af
en sag om førtidspension kan først påbegyndes på det tidspunkt, hvor det
konstateres, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt
andre foranstaltninger har været afprøvet, jf. § 15, stk. 2. Dette
gælder
dog ikke i de tilfælde, hvor det vurderes, jf. stk. 1, at erhvervsevnen er
ubetydelig og ikke kan forbedres efter de nævnte foranstaltninger i 1. pkt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
skal som hovedregel træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for
sagens påbegyndelse, jf. stk. 2. Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke
træffes, inden der er forløbet 3 måneder, skal ansøgeren have en nærmere
redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og
meddelelse om, hvornår sagen forventes afgjort.
§ 21.
Kommunalbestyrelsen
kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension
til en person, der ikke selv har søgt herom.
§§ 22-26.
(Ophævet med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
Kapitel 4
Beregning
Indtægtsgrundlag
§ 27.
For
folkepensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter
pensionistens
indtægt ved personligt arbejde. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler
om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.
Stk. 2.
Opgørelsesperioden
for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår.
Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter
indkomstårets udløb.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige
indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for
den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning
efter
lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 4.
Indtægten
afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
Stk. 5.
Den opgjorte
indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.
§ 28.
For
førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således:
1)
Personlig indkomst
med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte
bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes
efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op
til
5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges
vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens
§ 28 B, stk. 3.
2)
Opgørelsesperioden
for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår.
Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter
indkomstårets udløb.
3)
Ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige
indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for
den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning
efter
lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er
skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.
Stk. 3.
Til
indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag og tillæg:
1)
Fradrag for
skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension
udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og
beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter
lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning
af pension.
2)
Socialministeren
fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i
nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
3)
Pension udbetalt
efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.
4)
Ophørsstøtte
efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til
erhvervsfiskere fradrages.
5)
Sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode,
hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32, stk. 1,
fradrages.
6)
Efterlevelseshjælp
efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages.
Stk. 4.
Indtægten
afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
Stk. 5.
Den opgjorte
indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.
§ 29.
Indtægtsgrundlaget
for pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og
helbredstillæg efter § 17 a, opgøres på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres efter
§ 28, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 28, stk. 3, foretages ikke
fradrag efter nr. 3.
Stk. 2.
Ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der
er
gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter
denne lov, nedsættes ægtefællens eller samleverens samtlige indtægter, der
indgår
i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4.
Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller
samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension,
kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller
overgangsydelse, på op til 10.000 kr.
Stk. 3.
Den opgjorte
indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 5.
Stk. 4.
Den opgjorte
indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et
fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.
§ 29 a.
Formue efter §§ 17 b og 17 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg
efter
§ 17 a.
Stk. 2.
Formue efter
§ 17 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af
de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet
til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have
betydning for udbetalingen af hel~breds~til~læg~get, opgøres formuen på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
oplysninger
om den aktuelle formue.
Stk. 3.
Formue efter
§ 17 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på
ansøgningstidspunktet.
§ 30.
Den
første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige
indtægt opgjort efter §§ 27-29.
Nedsættelse af pension
§ 31.
Grundbeløb
til folkepensionister nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf.
§ 27. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes med 60 pct. af
indtægtsgrundlaget, jf. § 28.
Stk. 2.
Pensionstillæg
nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, dog med 15 pct.,
hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pensionstillæg.
Stk. 3.
Personligt
tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a nedsættes
afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent
beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige
tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert
beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29,
stk.
1, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.
Stk. 4.
Pensionen
udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49,
stk. 1, nr. 14.
§ 32.
I
pension, der er tilkendt efter § 14, og som efterbetales for en periode,
der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes
sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for
samme
periode.
Stk. 2.
For meget
udbetalt pension eller boligstøtte kan fratrækkes pensionen.
Kapitel 5
Udbetaling
§ 33.
Pension
udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om
pension, og at lovens betingelser er opfyldt.
Stk. 2.
Pension tilkendt
efter §§ 14, 16 og 18 udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter,
at der er truffet afgørelse om pension, dog senest med virkning fra den 1. i
måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af
førtidspensionssagen er påbegyndt eller der er ansøgt om pension efter
§§ 16 eller 18. Pensionen, jf. 1. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i
måneden efter at betingelserne for tilkendelse af pension efter §§ 14,
16
og 18 er opfyldt.
Stk. 3.
Retten til
pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. dog
stk. 7.
Stk. 4.
Er pensionen for
den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, ikke udbetalt, udbetales beløbet, jf.
stk. 3, til pensionistens ægtefælle, hvis ægtefællerne samlevede ved
dødsfaldet. For andre pensionister udbetales beløbet, jf. stk. 3, til
pensionistens dødsbo.
Stk. 5.
Er pensionen for
den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, udbetalt, og samlevede pensionisten
ved
sin død med sin ægtefælle, har ægtefællen krav på fra dødsboet at få udbetalt
et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i pension den måned, hvori
dødsfaldet
fandt sted, og senere.
Stk. 6.
Er der udbetalt
pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal
det
for meget udbetalte tilbagebetales af pen~sio~ni~stens ægtefælle, jf. dog
stk.
7. Samlevede pensionisten ved sin død ikke med sin ægtefælle, skal det for
meget udbetalte tilbagebetales af pensionistens dødsbo eller fra den
ægtefælle,
til hvem boet er udleveret til uskiftet bo eller udlagt uden
skiftebehandling,
medmindre udlægget er sket i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer.
Stk. 7.
Hvis den
pensionist, der dør, havde opnået ret til pension før den 1. februar 1999 og
dermed fik udbetalt sin pension forud og pensionistens ægtefælle, med hvem
afdøde pensionist samlevede umiddelbart før dødsfaldet, ligeledes modtager
social pension, skal det for meget udbetalte for den måned, hvori
pensionisten
er død, ikke tilbagebetales.
§ 33 a.
For
personer, der modtager førtidspension efter § 14, jf. § 13, kan der
efter modtagerens ønske indbetales ATP- bidrag, jf. § 2 b, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP- bidraget udgør det i § 15, stk. 1,
i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Der kan ikke
indbetales ATP-bidrag, hvis pensionen, jf. stk. 1, månedsvis udgør mindre end
1.000 kr.
Stk. 3.
Modtageren af
førtidspension betaler halvdelen af ATP-bidraget, mens den anden halvdel
betales af kommunen. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste
hele
kronebeløb.
Stk. 4.
ATP-bidraget fra
modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af
førtidspensionen.
Stk. 5.
Staten afholder
kommunens udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.
Stk. 6.
De nærmere
regler om bidragsbetaling efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af
bidragsbetaling, fastsættes af socialministeren efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 34.
Hvis
pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf.
§ 46,
genoptages udbetalingen med virkning fra opholdets ophør.
§ 35.
(Ophævet
med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
§ 36.
Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en
pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på
hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at
der
iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.
§ 37.
Personer,
der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden
ansøgning
fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension.
Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer
disse
tillæg.
§ 38.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen
af personligt tillæg.
Kapitel 6
Årlig fastsættelse, omregning, bortfald,
tilbagebetaling mv.
§ 39.
Pensionen
fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter
§§ 27-29.
Stk. 2.
Pensionen
omregnes i løbet af året,
1)
hvis
indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på
grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af
pensionens størrelse, eller
2)
hvis der sker en
ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse,
herunder
3)
hvis pensionistens
ægtefælle eller samlever dør.
Stk. 3.
Omregning, jf.
stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at
kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold.
Omregning,
jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles
eller samlevers dødsfald. Hvis den ægtefælle, der dør, var pensionist og
havde
opnået ret til pension før den 1. februar 1999 og dermed fik pensionen
udbetalt
forud, omregnes den efterlevende ægtefælles pension først med virkning fra
den
1. i måneden efter dødsfaldet.
Stk. 4.
Hvis oplysning
om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af
kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen
med tilbagevirkende kraft for tidspunktet for ændringen, dog højst for en
periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf.
stk.
3.
Stk. 5.
Socialministeren
kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager
oplysninger,
der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.
§ 39 a.
Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag
af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne
efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer,
som
vil have betydning for udbetalingen af hel~breds~til~læg~get, opgøres formuen
på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
oplysninger om den aktuelle formue.
Stk. 2.
Formue efter
§ 17 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de
senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller
samlever.
Stk. 3.
Formuen opgøres
på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at
den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk.
1, nr. 13. Udbetaling af helbredstillæg efter § 17 a kan ske med
virkning
fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om
formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.
§ 40.
Pensionen
udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter
anmodning herom.
§ 41.
Pensionisten
skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes
at
medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til
brug
for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages
senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller
delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet.
Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at
oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige
omstændigheder
ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt.
nævnte frist, kan fristen forlænges.
Stk. 3.
Pensionisten
skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal
henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.
§ 42.
Hvis
en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i
øvrigt
mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller
dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
§ 43.
Kommunalbestyrelsen
kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg.
Tilbagebetaling kan kræves,
1)
når der må ydes
personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,
2)
når der på det
tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at
pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale
hjælpen, eller
3)
når en pensionist,
der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker
samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.
Stk. 2.
I de tilfælde,
der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis
kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten
bekendt med tilbagebetalingspligten.
§ 44.
Kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om frakendelse eller overflytning til anden pension,
1)
hvis der er sket en
væsentlig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15,
2)
hvis den personlige
arbejdsindtægt for en pensionist, der har fået tilkendt pension efter
§ 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, vedvarende overstiger et beløb
svarende til det dobbelte af grundbeløbet, jf. dog § 15, stk. 3, eller
3)
hvis betingelserne
for pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i øvrigt ikke længere er
opfyldt. Tilsvarende gælder for bistands- og plejetillæg og
invaliditetsydelse,
jf. § 16 og § 18.
Stk. 2.
Pensionen kan
bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter
stk. 1 kan ske.
Stk. 3.
Pensionisten kan
selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension.
§ 45.
(Ophævet
med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
§ 46.
Indsættes
en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen,
herunder bistands- og plejetillæg, indtil udgangen af den måned, der følger
efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. Dette gælder også
varetægtsfængsling. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne
løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen
er
påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til
dækning
af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt
i
3. pkt. forlænges. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under
varetægtsfængslingen.
Stk. 2.
Får en person
varigt ophold i boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om
social service, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil
udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.
Stk. 3.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om
1)
udbetaling af
pension, herunder bistands- eller plejetillæg til personer, der har ophold i
de
institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 2,
2)
udbetaling af
pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i
pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 91 i lov
om
social service,
3)
udbetaling af pension
til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service,
men
for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og
4)
udbetaling af pension
ydet efter lovgivning i et andet land.
§ 46 a.
(Ophævet
med virkning fra 1. januar 1994 ved lov nr. 1132 af 22. december 1993).
§ 47.
Krav
på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for
retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet
kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Stk. 2.
Der er
udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1.
§ 48.
(Ophævet
med virkning fra 1. april 2000 ved lov nr. 1115 af 29. december 1999).
Kapitel 7
Beløb og regulering
§ 49.
Ved
fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:
1)
Grundbeløb efter
§§ 12 og 13 udgør 48.024 kr. årlig.
2)
Fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 204.100
kr.
Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 28,
stk. 5, udgør 204.100 kr. for enlige og 138.400 kr. for gifte.
3)
Pensionstillæg efter
§§ 12 og 13 udgør for enlige, jf. stk. 2, 2. pkt., 48.336 kr. årlig
og for andre 22.188 kr. årlig.
4)
Fradragsbeløbet i den
opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 29, stk. 2, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op
til 150.000 kr.
5)
Fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 3, udgør 45.000 kr.
for enlige, 90.300 kr. for gifte og samlevende.
6)
Fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29,
stk.
4, udgør 13.000 kr. for enlige og 25.800 kr. for gifte og samlevende.
7)
Invaliditetsbeløb
efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 23.364 kr. årlig, dog 19.896 kr., hvis
pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller
2, eller invaliditetsydelse.
8)
Invaliditetsydelse
efter § 18 udgør 23.496 kr. årlig, dog 19.080 kr. årlig, hvis
pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller
2, eller invaliditetsydelse.
9)
Erhvervsudygtighedsbeløb
efter § 13, nr. 1, udgør 32.244 kr. årlig, dog 23.328 kr., hvis
pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.
10)
Førtidsbeløb efter
§ 13, nr. 3, udgør 12.204 kr. årlig.
11)
Bistandstillæg efter
§ 16, stk. 1, udgør 24.408 kr. årlig.
12)
Plejetillæg efter
§ 16, stk. 2, udgør 48.696 kr. årlig.
13)
Formuegrænsen for
tildeling af helbredstillæg efter § 17 a udgør 47.000 kr.
14)
Minimumsbeløb for
udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
Stk. 2.
Ved fastsættelse
af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem
parterne er ophævet. Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke
som enlige ved udbetaling af pensionstillæg, jf. stk. 1, nr. 3, ved
opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg og
helbredstillæg, jf. § 29, og ved fradrag i den opgjorte indtægt efter
stk. 1, nr. 5 og 6.
Stk. 3.
De beløb, der er
nævnt i stk. 1, samt §§ 69-72, reguleres een gang årligt den 1. januar
med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen
sker 1. gang den 1. januar 2000. Reguleringen af beløbet i § 49, stk. 1,
nr. 4, sker dog første gang den 1. januar 2002.
Stk. 4.
De beløb, der er
nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 7-12 og 14, samt §§ 69-72, afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1,
nr.
2, 4-6 og 13, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 5.
Det beløb, der
medfører, at personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg
efter
§ 17 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som
differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og
fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der
beregnes
et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.
Stk. 6.
Pensionstillæg
til andre, jf. stk. 1, nr. 3, forhøjes den 1. januar 2000 med 360 kr.
Beløbet i 1. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. stk. 3, 1.
pkt., og reguleres første gang den 1. januar 1999.
Kapitel 8
Klageadgang
§ 50.
Afgørelser
efter denne lov kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Hypotekbankens
afgørelser efter § 72 a kan indbringes for finansministeren.
§§ 50 a-51.
(Ophævet med virkning fra 1.
juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
Kapitel 9
Finansiering
§ 52.
Staten
afholder kommunernes udgifter til pension efter §§ 12 og 16 til
personer,
der er fyldt 65 år. Kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og
18
til personer under 65 år afholdes af staten med 35 pct.
Stk. 2.
Kommunernes
udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg
efter
§ 17 a, afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til
personligt
tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, afholdes af staten med 75 pct.
Stk. 3.
Staten afholder
udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.
§ 53.
Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter
§ 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 54.
Socialministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre
og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter
denne lov til personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske
sociale myndigheder får ophold i Danmark, og om afholdelse af udgifter til
pension til personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller Grønland
formidlet af danske sociale myndigheder.
Stk. 2.
Uenighed mellem
færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder
om
deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.
§ 55.
(Ophævet
med virkning fra 1. januar 1989 ved lov nr. 869 af 23. december 1987).
§ 56.
(Ophævet
med virkning fra 1. januar 1989 ved lov nr. 869 af 23. december 1987).
Kapitel 10
Administration mv.
§ 57.
Kommunalbestyrelsen
i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i
lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Skatteministeren
stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget
efter § 28, stk. 1.
Stk. 3.
Skatteministeren
træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indtægtsgrundlaget
efter § 28, stk. 1.
§ 58.
(Ophævet
med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
§ 59.
Kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter denne lov,
herunder
1)
fra hvilket tidspunkt
en sag er påbegyndt,
2)
om betingelserne er
opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension,
invaliditetsydelse og tillæg efter §§ 16, 17 og 17 a,
3)
fra hvilket tidspunkt
betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt,
4)
om en sag skal
genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af
kommunalbestyrelsen, eller
5)
om pension skal
bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan
ske.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
afgør, om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse
om
fortsat ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om, at retten til pension efter § 14 skal være
hvilende. En eventuel fastsat frist for genoptagelse af sagen efter lovens
§ 59, stk. 1, nr. 4, gælder uafhængigt af afgørelsen om hvilende
pension.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde,
hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3
i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller
andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre
erhvervsevnen væsentligt.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen
afgiver vejledende udtalelser til Helbredsbedømmelsesnævnet i
tjenestemandssager.
§ 60.
Socialministeren
kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har
modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der
beregnes pension efter denne lov.
§ 61.
(Ophævet med virkning fra 12. juni 1997 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
§ 62.
Direktøren
for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som kommunerne har
efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel
3,
i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på
arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der
flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter
regler i overenskomster med andre stater.
Stk. 2.
Ved udøvelse af
de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder § 20 a, stk. 2 og 3, ikke
anvendelse på personer med bopæl i udlandet.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for
personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af
kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.
§§ 62 a-b.
(Ophævet med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.
§ 63.
Loven
træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den
1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales
med
virkning fra 1. januar 1985.
Stk. 2.
Lov om
folkepension, jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9. september 1983, og lov om
invalide- og førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af samme
dato,
ophæves.
§ 64.
Socialministeren
fastsætter, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere
love,
der forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984.
§ 65.
(Ophævet
med virkning fra 1. juli 1994 ved lov nr. 448 af 1. juni 1994).
§ 66.
Personer,
der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov
om
invalidepension og førtidspension m.v., skal modtage enten fuld pension efter
denne lov eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter
denne lov som hidtil, dog anvendes reglerne i kap. 6.
Stk. 2.
Personer, der
den 1. oktober 1984 modtager pension efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om
invalidepension og førtidspension m.v., overgår til at modtage henholdsvis
højeste og mellemste førtidspension. Personer, der den 1. januar 1984 overgik
til at modtage pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, og som
på
dette tidspunkt var under 60 år, og personer, der tilkendes pension efter
§ 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov inden det fyldte 60. år, overgår til
at
modtage forhøjet almindelig førtidspension. Andre personer, der modtager
pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, overgår til at modtage
almindelig førtidspension. Enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62
år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk.
4,
i nævnte lov, har ret til almindelig førtidspension.
§ 67.
Personer
under 67 år med dansk indfødsret, der ved lovens ikrafttræden modtager fuld
førtidspension efter § 3, stk. 3 og stk. 4, i lov om invalidepension og
førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som
hidtil.
§ 68.
Uanset
bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk
indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte
15.
år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld
folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.
§ 69.
For
enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension,
udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:
Ved opsættelse til det fyldte 65. år 864 kr. årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 67. år 1.860 kr. årlig.
For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget
ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om
ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog
henholdsvis
det 67. år og det 70. år.
For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring
om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte
at
modtage folkepension.
Stk. 2.
For andre
personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som
ikke
er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf.
§ 49:
Ved opsættelse til det fyldte 70. år 2.616 kr. årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 72. år 3.780 kr. årlig.
For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om
pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende
begyndte
at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles
alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension.
Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte
aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.
Stk. 3.
For personer,
der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder
efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en
venteydelse.
Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5
pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf.
§ 49. Venteydelsen kan også udbetales til personer, der ikke modtager
pension på grund af reglerne i § 27.
Stk. 4.
Opfylder
pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld
pension,
nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5,
stk.
2.
§ 70.
Alderstillæg
udbetales til pensionister, der er fyldt 80 år før den 1. april 1971.
Tillægget
udgør 3.648 kr. årlig, jf. § 49.
§ 71.
Invaliditetstillæg
udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober
1984.
Tillægget udgør 5.184 kr. årlig, jf. § 49, og indtægtsreguleres efter
§ 28 og § 31, stk. 1.
§ 72.
Husligt
bistandstillæg udbetales til folkepensionister og
invaliditetsydelsesmodtagere,
som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 8.616 kr.
årlig,
jf. § 49.
§ 72 a.
Ubetalte
arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler, jf.
§§ 54-56, kan inddrives ved udpantning.
Stk. 2.
De i stk. 1
nævnte bidrag kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af
Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan
inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For
overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab
eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Stk. 4.
Hypotekbanken
kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige
myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen
af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold.
§ 72 b.
Til
enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands-
eller plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt.,
udbetales et tillæg, der årlig udgør 26.508 kr. Tillægget reguleres efter
reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4, og udgiften hertil afholdes efter
reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om
ændring
af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af
regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen
m.v.).
§ 72 c.
Til
pensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af
kommune, amts- og kirkeskatteprocenten overstiger 32,2 pct., udbetales et
tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for andre for hver 0,1
procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en
decimal overstiger 32,2 pct. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er
deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre
end
250 kr. for enlige og 150 kr. for andre.
Stk. 2.
De procenter,
der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2000 til 32,6 pct. og herefter
årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.
Stk. 3.
Beløbene i stk.
1 reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til
tillæg afholdes af staten.
§ 73.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 3 i lov nr. 914 af 16. december 1998
(Ændrede udbetalingsregler, ligestilling af samlevende med gifte m.v.)
indeholder følgende bestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 29, 31
og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11
og 12, træder i kraft den 1. marts 1999.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 8.
1)
Stk. 4.
§§ 29, 31
og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11
og 12, får ikke virkning for personer, der lever i et samlivsforhold, hvor
den
ene eller begge modtager social pension før den 1. marts 1999, medmindre de
indleder et nyt samlivsforhold efter 1. marts 1999.
Stk. 5.
§ 32 i lov
om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder
anvendelse for udbetaling af pension tilkendt efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6.
§ 33,
stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder anvendelse på
personer, der opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf.
stk. 3.
Stk. 7.
Til personer,
som opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3,
og
som forud har modtaget forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig
forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned,
for hvilken der udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.
§ 2 i lov nr. 287 af 12. maj 1999
(Nedsættelse
af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år m.v.) indeholder følgende
bestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1 og 2, finder anvendelse på personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999
eller senere.
Stk. 3.
Personer,
der er omfattet af stk. 2, som har fået tilkendt førtidspension eller
invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som
umiddelbart
inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller
erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13 i lov om social pension, bevarer
fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige. Staten afholder udgifterne til de
tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige.
Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for
pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29 i lov om social pension.
Stk. 4.
Personer,
der er omfattet af stk. 2, og som er bosiddende i Danmark fra før den 1.
juli 1999 og frem til det fyldte 65. år, vil kunne opfylde
undtagelsesbestemmelsen til kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 2,
stk. 2, nr. 1, såfremt de ville kunne have haft 10 års bopæl her i
landet
ved det fyldte 67. år.
§ 7 i lov nr. 1087 af 13. december 2000
(Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af
satser) indeholder følgende bestemmelser:
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. marts 2001, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ændringen af de
beløb, der fremgår af § 1, nr. 14 og 15, beregningen af den personlige
tillægsprocent efter § 1, nr. 11 og 19, og §§ 2-4 træder i kraft
den
1. januar 2001.
Stk. 3.
Pensionister,
der forud for ikrafttrædelsen har modtaget afgørelse vedrørende personlige
tillæg, som har virkning for tiden efter ikrafttrædelsen, og som giver ret
til
tilskud på mere end 85 pct. eller ret til tilskud, selv om formuen opgjort
efter § 1, nr. 6, overstiger 50.100 kr., til dækning af en eller flere
af
de udgiftstyper, der er omfattet af § 1, nr. 6, skal indtil 1. marts
2003
fortsat have beregnet tillægget til de pågældende udgiftstyper svarende til
denne afgørelse.
§ 15 i lov nr. 1286 af 20. december 2000
(Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og
aktiekøberetter)
indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
§ 15
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2-4.
Stk. 5.
§ 1, nr. 9,
§ 4, nr. 2 og 3, § 5, § 6 og §§ 10-12 har virkning for
aktier og tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere, og
for
køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.
Stk. 6-9.
§ 2 i lov nr. 1309 af 20. december 2000
(Ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for
beregning af pensionstillæg til gifte m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. april 2001, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3
og 4, træder i kraft den 1. januar 2001. For bortgivelse eller lignende
dispositioner, der er foretaget inden den 1. januar 2001, finder de hidtil
gældende regler i §§ 28 og 29 i lov om social pension dog fortsat
anvendelse.
§ 6 i lov nr. 285 af 25. april 2001
(Førtidspensionsreform) indeholder bl.a. følgende bestemmelse:
§ 6
Stk. 1-2.
Stk. 3.
§ 1, nr.
32, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 4-8.
Socialministeriet, den 26. juni 2001
Finn Mortensen
/Aksel Meyer
Bilag
Sammenskrivning af lov om social pension
(Lovbekendtgørelsen suppleret med
førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2003)
Dette er en sammenskrivning af lov om social pension, hvor
de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1087 af 13. december 2000,
§ 12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, lov nr. 1309 af 20. december
2000 og § 1 i lov nr. 285 af 25. april 2001, er indarbejdet i
lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000.
Kapitel 1
Almindelige betingelser mv.
§ 1.
Pension
efter denne lov er folkepension, førtidspension, og tillæg efter kapitel 2 og
11.
Indfødsret
§ 2.
Retten
til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.
Stk. 2.
Dette gælder dog
ikke:
1)
Personer, der har
haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det
fyldte
65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen
ydes. Indgives ansøgningen efter det fyldte 65. år, skal bopælskravene være
opfyldt ved det fyldte 65. år.
2)
Udlændinge, som har
fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i
udlændingeloven.
Stk. 3.
Socialministeren
kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende
diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers
familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.
Bopæl
§ 3.
Retten
til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller
hyre
på dansk skib.
Stk. 2.
Dette gælder dog
ikke personer med dansk indfødsret, som er fyldt 65 år, og som har haft fast
bopæl her i riget i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.
Stk. 3.
Personer med
dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt
pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft
fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det
fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter
1.
pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen
ydes.
Er ansøgningen indgivet efter det fyldte 65. år, skal bopælskravet være
opfyldt
ved det fyldte 65. år.
Stk. 4.
Når særlige
omstændigheder taler for det, kan Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse
tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i
udlandet
efter at have fået tillagt pension.
Stk. 5.
Retten til at
modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens
grundbeløb, førtidspension og tillæg efter §§ 14 og 69-72.
§ 3 a.
Udlændinge
omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten
til at modtage folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden
her i riget, jf. § 5.
Stk. 2.
Tilsvarende ret
har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelse
efter udlændingelovens
1)
§ 9, stk. 2, nr.
2,
2)
§ 9, stk. 2, nr.
4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2,
nr.
2,
3)
§ 9, stk. 1, nr.
2-4, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse som nævnt i
stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,
4)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år,
hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1,
5)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et
barn
af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,
6)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
samt
7)
udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning
til
en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4.
Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr.
7 er betinget af, at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den
familiemæssige
tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.
§ 4.
Retten
til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det
fyldte 15. og det fyldte 65. år.
Optjening
§ 5.
Ret
til fuld pension for personer over 65 år er betinget af mindst 40 års fast
bopæl her i riget.
Stk. 2.
Er betingelsen
for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter
forholdet mellem bopælstiden og 40 år.
Stk. 3.
Når en
førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 65. år, udbetales
pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil
har været fastsat.
§ 6.
Ret
til fuld pension for personer under 65 år er betinget af, at bopælstiden
udgør
mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra
pensionen
ydes.
Stk. 2.
Er betingelsen
for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter
forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det
tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension
nedsættes
til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.
§ 7.
Ved
beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension
efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension
ved
anvendelse af reglerne i kapitel 4 og 4 a. Det således beregnede
pensionsbeløb
nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 14
og
14 a nedsættes dog ikke.
Opgørelse af bopælstid mv.
§ 8.
Ved
opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6
sidestilles
med bopæl her i riget
1)
forhyring med dansk
skib,
2)
ophold i udlandet som
udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,
3)
ophold i udlandet i
øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,
4)
ophold i udlandet som
ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og
5)
ophold i udlandet med
henblik på uddannelse.
§ 9.
Ved
opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2,
sidestilles
bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre
lande,
hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er
nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder
anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.
Stk. 2.
Stk. 1 anvendes
kun så længe, den pågældende har fast bopæl her i riget.
Stk. 3.
Stk. 1 anvendes
ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre
lande, der er nævnt i stk. 1.
§ 10.
Ved
opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. og
det fyldte 65. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede
bopælstid
nedsættes til nærmeste hele antal år. Ved beregning af forholdet i § 6,
stk. 2, afrundes de nævnte tider dog til nærmeste hele antal måneder.
§ 11.
Efter
overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om
fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er
nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om
social
sikring for arbejdstagere m.v.
Kapitel 2
Folkepension
§ 12.
Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til
personer, der er fyldt 65 år.
§ 13.
Ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen
skal sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den
pågældende fylder 65 år.
Personligt tillæg og helbredstillæg
§ 14.
Personligt
tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig
vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og
individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.
Stk. 2.
Der ydes
personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter
regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere
regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end
fastsat i reglerne efter 2. pkt.
Stk. 3.
Ud over
personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til folkepensionister uanset deres
økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelsen af
petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres
bolig.
Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift
af
mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter
med
tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om
året
pr. husstand.
Stk. 4.
Personligt tillæg
efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor
folkepensionen er tilkendt, jf. § 12.
§ 14 a.
Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til
ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om
offentlig
sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af
pensionistens egen andel af udgiften.
Stk. 2.
Helbredstillæg
ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter
§ 6,
stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.
Stk. 3.
Til
pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om
offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til
ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det
beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1
(gruppe 1-sikret).
Stk. 4.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg.
§ 14 b.
Helbredstillæg efter § 14 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger
formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.
Stk. 2.
Ved opgørelsen
af likvid formue indgår
1)
indestående i
pengeinstitutter m.v.,
2)
kursværdien af
obligationer,
3)
pantebreve i depot,
4)
kursværdien af
deponerede børsnoterede aktier,
5)
kursværdien af
investeringsforeningsbeviser,
6)
kontant beholdning og
7)
andre værdipapirer,
herunder værdipapirer i udlandet.
Stk. 3.
Ved opgørelsen
af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr.
1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1,
nr. 7, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.
§ 14 c.
Ved opgørelse af formue efter § 14 b bortses fra erstatning for tab af
erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
1)
lov om erstatning fra
staten til ofre for forbrydelser,
2)
lov om
erstatningsansvar,
3)
lov om sikring mod
følger af arbejdsskade,
4)
lov om erstatning for
vaccinationsskader,
5)
lov om
patientforsikring,
6)
lov om
lægemiddelskader,
7)
cirkulære om statens
erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,
8)
lov om erstatning for
skadelidte værnepligtige m.fl. eller
9)
bestemmelser for
ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i
forbindelse med humanitært hjælpearbejde.
Stk. 2.
Der ses desuden
bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for
varigt
mén og ikkeøkonomisk skade.
Stk. 3.
Endvidere
bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere
m.fl.
og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af
erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.
Stk. 4.
Endelig bortses
fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.
Indtægtsregulering
§ 15.
Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog
bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.
Stk. 2.
Pensionstillæg,
personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14
a
nedsættes på grund af indtægt, jf. § 29.
Kapitel 3
Førtidspension
§ 16.
Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at få tilkendt førtidspension,
1)
at personens
arbejdsevne er varigt nedsat, og
2)
at nedsættelsen er af
et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den
sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil
være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
§ 17.
Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold
til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale
lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager
stilling
til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende
dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om
førtidspension.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om
tilkendelse
af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.
§ 18.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling
efter
reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af
særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan
forbedres
ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre
foranstaltninger.
§ 19.
Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af
1)
en redegørelse for,
at arbejdsevnen ikke kan forbedres,
2)
en redegørelse for
den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem.
Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen
opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført,
3)
den faglige
forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,
4)
den faglige
forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse
uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning,
eller
5)
angivelse af en eller
flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne
anses for at kunne udføre.
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om
sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling
af
sager om førtidspension.
§ 20.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når
det
efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for
dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16.
Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til
vurdering på et senere fastsat tidspunkt.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det
efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for
dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten
umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive
selvforsørgende.
Stk. 3.
Inden der
træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen
vedrører,
have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der
skal
træffe afgørelsen.
§ 21.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet
for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf.
§ 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af
sagen
og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan
overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til
den
forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
Indtægtsregulering
§ 21 a.
Førtidspension nedsættes på grund af indtægt efter § 32 a.
Kapitel 4
Beregning af folkepension
Indtægtsgrundlag
§ 27.
For
folkepensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter
pensionistens
indtægt ved personligt arbejde. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler
om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.
Stk. 2.
Opgørelsesperioden
for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår.
Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter
indkomstårets udløb.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige
indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for
den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning
efter
lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 4.
Indtægten
afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
Stk. 5.
Den opgjorte
indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.
§ 28.
(Ophævet
med virkning fra den 1. januar 2003 ved lov nr. 285 af 25. april 2001.
§
29
.
Ind
Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14,
stk.
2, og hel~breds~tillæg efter § 14 a opgøres på grundlag af pensionistens
og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget
opgøres således:
1)
Personlig indkomst
med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte
bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens
§ 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der
er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af
ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.
2)
Opgørelsesperioden
for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår.
Indtægtsgrundlaget
anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
3)
Ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der
indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den
forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter
lov
om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 2.
Personer, der
lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra
før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold
efter den 1. marts 1999.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er
skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.
Stk. 4.
I
indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:
1)
Fradrag for
skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension
udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og
beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter
lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning
af pension. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for
pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal
fradrages.
2)
Fradrag for
ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte
til erhvervsfiskere.
3)
Fradrag for
efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 5.
Ved opgørelsen
af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der
er
gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter
denne lov, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i
indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4.
Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller
samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension,
kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse,
efterløn,
overgangsydelse eller fleks~ydelse, på op til 10.000 kr.
Stk. 6.
Den opgjorte
indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
Stk. 7.
Den opgjorte
indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 5.
Stk. 8.
Den opgjorte
indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et
fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.
§ 29 a.
Formue efter §§ 14 b og 14 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg
efter
§ 14 a.
Stk. 2.
Formue efter
§ 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af
de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet
til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have
betydning for udbetalingen af hel~breds~til~læg~get, opgøres formuen på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
oplysninger
om den aktuelle formue.
Stk. 3.
Formue efter
§ 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en
eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på
ansøgningstidspunktet.
§ 30.
Den
første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige
indtægt opgjort efter §§ 27 og 29.
Nedsættelse af pension
§ 31.
Grundbeløb
til folkepensionister nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf.
§ 27.
Stk. 2.
Pensionstillæg
nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, dog med 15 pct.,
hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pensionstillæg.
Stk. 3.
Personligt
tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes
afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent
beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige
tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert
beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29,
stk.
1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.
Stk. 4.
Pensionen udbetales
ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr.
12.
§ 32.
For
meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes i pensionen.
Kapitel 4 a
Beregning af førtidspension
Indtægtsgrundlag
§ 32 a.
Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og
en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget
opgøres således:
1)
Personlig indkomst
med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte
bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens
§ 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der
er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af
ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.
2)
Opgørelsesperioden
for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede ind~komst~år.
Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter
indkomstårets udløb.
3)
Ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der
indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den
forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter
lov
om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 2.
Socialministeren
fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er
skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.
Stk. 3.
I
indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:
1)
Fradrag for
skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension
udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og
beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter
lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning
af pension. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for
pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal
fradrages.
2)
Fradrag for
ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte
til erhvervsfiskere.
3)
Fradrag for
efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
4)
Fradrag for
sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er
udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf.
§ 32 d, stk. 1.
Stk. 4.
For en
pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager
social
pension efter denne lov, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter,
der
indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr.
9.
Stk. 5.
Den samlede
opgjorte indtægt efter stk. 1-4 afrundes nedad til nærmeste beløb, der er
deleligt med 100.
Stk. 6.
Den opgjorte
indtægt efter stk. 5 nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.
§ 32 b.
Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige
indtægt opgjort efter § 32 a.
Nedsættelse af pensionen
§ 32 c.
Førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 32
a,
stk. 6, dog med 15 pct., hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever
også har ret til pension.
Stk. 2.
En ægtefælles
eller samlevers indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, kan højst
nedsætte
pensionen med et bestemt beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.
Stk. 3.
Pensionen
udbetales ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49,
stk.
1, nr. 13.
§ 32 d.
I førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for
tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for
den samme periode.
Stk. 2.
For meget
udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen.
Kapitel 5
Udbetaling
§ 33.
Folkepension
udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om
folkepension, og at lovens betingelser er opfyldt.
Stk. 2.
Førtidspension
udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er
truffet afgørelse om førtidspension. Træffes afgørelse om førtidspension
efter
udløbet af den fastsatte frist i § 21, udbetales førtidspension med
virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra
behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt. Førtidspension, jf. 1. og
2.
pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for
tilkendelse af førtidspension er opfyldt.
Stk. 3.
Retten til
pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. dog
stk. 7.
Stk. 4.
Er pensionen for
den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, ikke udbetalt, udbetales beløbet, jf.
stk. 3, til pensionistens ægtefælle, hvis ægtefællerne samlevede ved
dødsfaldet. For andre pensionister udbetales beløbet, jf. stk. 3, til
pensionistens dødsbo.
Stk. 5.
Er pensionen for
den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, udbetalt, og samlevede pensionisten
ved
sin død med sin ægtefælle, har ægtefællen krav på fra dødsboet at få udbetalt
et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i pension den måned, hvori
dødsfaldet fandt sted, og senere.
Stk. 6.
Er der udbetalt
pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal
det
for meget udbetalte tilbagebetales af pen~sio~ni~stens ægtefælle, jf. dog
stk.
7. Samlevede pensionisten ved sin død ikke med sin ægtefælle, skal det for
meget udbetalte tilbagebetales af pensionistens dødsbo eller fra den
ægtefælle,
til hvem boet er udleveret til uskiftet bo eller udlagt uden
skiftebehandling,
medmindre udlægget er sket i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer.
Stk. 7.
Hvis den
pensionist, der dør, havde opnået ret til pension før den 1. februar 1999 og
dermed fik udbetalt sin pension forud og pensionistens ægtefælle, med hvem
afdøde pensionist samlevede umiddelbart før dødsfaldet, ligeledes modtager
social pension, skal det for meget udbetalte for den måned, hvori
pensionisten
er død, ikke tilbagebetales.
§ 33 a.
For
personer, der modtager førtidspension indbetales ATP- bidrag, jf. § 2 a,
i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP- bidraget udgør det i § 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog
stk.
3.
Stk. 2.
Der kan ikke
indbetales ATP-bidrag, hvis pensionen, jf. stk. 1, månedsvis udgør mindre end
1.000 kr.
Stk. 3.
Modtageren af
førtidspension betaler
1
/
3
af ATP-bidraget, mens
2
/
3
af bidraget betales af kommunen. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4.
ATP-bidraget fra
modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af
førtidspensionen.
Stk. 5.
Staten afholder
kommunens udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.
Stk. 6.
De nærmere
regler om bidragsbetaling efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af
bidragsbetaling, fastsættes af socialministeren efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Socialministeren fastsætter
regler om opgørelse af pensionstilsagn og fritagelse for indbetaling af
ATP-bidrag efter stk. 3.
Supplerende pensionsordning
§ 33 b
.
Per
Personer, der modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende
pensionsordning. Bidraget udgør summen af det i § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte beløb og 1 pct. af førtidspensionen
efter § 16 for en enlig, jf. § 49, stk. 1, nr. 8.
Stk. 2.
Modtageren af
førtidspension betaler
1
/
3
af bidraget efter stk. 1, mens
2
/
3
betales af kommunen.
Stk. 3.
Kommunen
fratrækker modtagerens bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med
henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
til
andet pensionsselskab efter modtagerens valg.
Stk. 4.
Staten afholder
kommunens udgifter til det supplerende pensionsbidrag efter denne lov.
Stk. 5.
Socialministeren
kan fastsætte regler om den konkrete udformning og administrative
tilrettelæggelse af den supplerende pensionsordning.
§ 34.
Hvis
pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf.
§ 46,
genoptages udbetalingen med virkning fra opholdets ophør.
§ 35.
(Ophævet
med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
§ 36.
Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en
pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på
hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at
der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.
§ 37.
Personer,
der har ret til førtidspension, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden
efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension.
§ 38.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen
af personligt tillæg.
Kapitel 6
Årlig fastsættelse, omregning, bortfald,
tilbagebetaling mv.
§ 39.
Pensionen
fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27,
29
og 32 a.
Stk. 2.
Pensionen
omregnes i løbet af året,
1)
hvis
indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på
grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af
pensionens størrelse, eller
2)
hvis der sker en
ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse,
herunder
3)
hvis pensionistens ægtefælle
eller samlever dør.
Stk. 3.
Omregning, jf.
stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at
kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold.
Omregning,
jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles
eller samlevers dødsfald. Hvis den ægtefælle, der dør, var pensionist og
havde
opnået ret til pension før den 1. februar 1999 og dermed fik pensionen
udbetalt
forud, omregnes den efterlevende ægtefælles pension først med virkning fra
den
1. i måneden efter dødsfaldet.
Stk. 4.
Hvis oplysning
om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af
kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen
med tilbagevirkende kraft for tidspunktet for ændringen, dog højst for en
periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf.
stk.
3.
Stk. 5.
Socialministeren
kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager
oplysninger,
der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.
§ 39 a.
Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag
af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne
efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer,
som
vil have betydning for udbetalingen af hel~breds~til~læg~get, opgøres formuen
på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
oplysninger om den aktuelle formue.
Stk. 2.
Formue efter
§ 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de
senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller
samlever.
Stk. 3.
Formuen opgøres
på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at
den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk.
1, nr. 7. Udbetaling af helbredstillæg efter § 14 a kan ske med virkning
fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om
formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.
§ 40.
Pensionen
udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter
anmodning herom.
§ 41.
Pensionisten
skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes
at
medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til
brug
for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages
senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller
delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet.
Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at
oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige
omstændigheder
ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt.
nævnte frist, kan fristen forlænges.
Stk. 3.
Pensionisten
skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal
henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.
§ 42.
Hvis
en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i
øvrigt
mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller
dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
§ 43.
Kommunalbestyrelsen
kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg.
Tilbagebetaling kan kræves,
1)
når der må ydes
personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,
2)
når der på det
tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at
pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale
hjælpen, eller
3)
når en pensionist,
der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker
samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.
Stk. 2.
I de tilfælde,
der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis
kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten
bekendt med tilbagebetalingspligten.
§ 43 a.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension
efter
§ 16 skal være hvilende.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i
tilfælde, hvor pensionisten ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser,
jf.
kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne
forbedre arbejdsevnen væsentligt.
§ 44.
Kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en
væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten
vedvarende
kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I den forbindelse
træffer
kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3
måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.
Stk. 2.
Pensionisten kan
selv rejse sag om frakendelse af pension.
Stk. 3.
Efter det fyldte
60. år kan pension uden pensionistens samtykke ikke frakendes.
§ 45.
(Ophævet
med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
§ 46.
Indsættes
en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen
indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen
påbegyndes. Dette gælder også varetægtsfængsling. Er der rimelig udsigt til,
at
den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder
efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen
få
udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under
varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 3. pkt. forlænges. Efterfølges
varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af
pensionen,
der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.
Stk. 2.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om
1)
udbetaling af pension
til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1
1)
,
2)
udbetaling af pension
til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et
bofællesskab, jf. § 91 i lov om social service,
3)
udbetaling af pension
til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service,
men
for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og
4)
udbetaling af pension
ydet efter lovgivning i et andet land.
§ 46 a.
(Ophævet
med virkning fra 1. januar 1994 ved lov nr. 1132 af 22. december 1993).
§ 47.
Krav
på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for
retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet
kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal gennemføre tilbagebetalingskrav efter §§ 42 og
43, stk. 1, ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad
pensionisten kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit
eget
eller familiens underhold.
Stk. 3.
Der er
udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1,
hvis en pensionist, som har betalingsevne, ikke overholder en
betalingsordning
efter stk. 2.
§ 48.
(Ophævet
med virkning fra 1. april 2000 ved lov nr. 1115 af 29. december 1999).
Kapitel 7
Beløb og regulering
§ 49.
Ved
fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:
1)
Grundbeløb efter
§ 12 udgør 51.144 kr. årligt.
2)
Fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.
3)
Pensionstillæg efter
§ 12 udgør for enlige 51.480 kr. årligt og for gifte og samlevende
24.024
kr. årligt.
4)
Fradragsbeløbet i den
opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op
til 150.000 kr.
5)
Fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr.
for enlige og 96.200 kr. for gifte og samlevende.
6)
Fradragsbeløb i den
opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29,
stk.
8, udgør 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.
7)
Formuegrænsen for
tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 50.100 kr.
8)
Førtidspension efter
§ 16 udgør for enlige 152.880 kr. årligt og for gifte og samlevende
129.948 kr. årligt.
9)
Fradragsbeløbet i den
opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 129.948 kr.
10)
Fradragsbeløbet i det
samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 6, udgør
52.000 kr. for enlige og 82.600 kr. for gifte eller samlevende.
11)
Førtidspension kan
højst nedsættes med 25.980 kr. årligt på grund af ægtefællens eller
samleverens
indtægter, jf. § 32 c, stk. 2.
12)
Minimumsbeløb for
udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør
1
/
40
af
grundbeløbet.
13)
Minimumsbeløb for
udbetalt pension efter § 32 c, stk. 3, udgør
1
/
40
af
førtidspensionen.
14)
Bidraget til den
supplerende pensionsordning, jf. § 33 b, udgør 4.212 kr. årligt.
Stk. 2.
Ved fastsættelse
af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem
parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende
efter
samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen
eller partneren.
Stk. 3.
De beløb, der er
nævnt i stk. 1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen
sker 1. gang den 1. januar 2002.
Stk. 4.
De beløb, der er
nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 11-14, samt §§ 69-72, afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1,
nr.
2, 4-7 og 10, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 5.
Det beløb, der
medfører, at personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg
efter
§ 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som
differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og
fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der
beregnes
et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.
Kapitel 8
Klageadgang
§ 50.
Afgørelser
efter denne lov kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Hypotekbankens
afgørelser efter § 72 a kan indbringes for finansministeren.
§§ 50 a-51.
(Ophævet med virkning fra 1.
juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
Kapitel 9
Finansiering
§ 52.
Staten
afholder kommunernes udgifter til pension efter § 12. Kommunernes
udgifter
til pension efter § 16 afholdes af staten med 35 pct.
Stk. 2.
Kommunernes
udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg
efter
§ 14 a, afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til
personligt
tillæg efter § 14, stk. 2 og 3, afholdes af staten med 75 pct.
Stk. 3.
Staten afholder
udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.
§ 53.
Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter
§ 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 54.
Socialministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre
og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter
denne lov til personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske
sociale myndigheder får ophold i Danmark, og om afholdelse af udgifter til
pension til personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller Grønland
formidlet af danske sociale myndigheder.
Stk. 2.
Uenighed mellem
færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder
om
deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.
§ 55.
(Ophævet
med virkning fra 1. januar 1989 ved lov nr. 869 af 23. december 1987).
§ 56.
(Ophævet
med virkning fra 1. januar 1989 ved lov nr. 869 af 23. december 1987).
Kapitel 10
Administration mv.
§ 57.
Kommunalbestyrelsen
i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i
lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Skatteministeren
stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget
efter § 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1.
Stk. 3.
Skatteministeren
træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indtægtsgrundlaget
efter § 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1.
§ 58.
(Ophævet
med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
§ 59.
(Ophævet
med virkning fra 1. januar 2003 ved lov nr. 285 af 25. april 2001).
§ 60.
Socialministeren
kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har
modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der
beregnes pension efter denne lov.
§ 61.
(Ophævet med virkning fra 12. juni 1997 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
§ 62.
Direktøren
for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som kommunerne har
efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel
3,
i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på
arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der
flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter
regler i overenskomster med andre stater.
Stk. 2.
Ved udøvelsen af
de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse
på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om
førtidspension,
jf. § 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder,
som
kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for
personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af
kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.
§§ 62 a-b.
(Ophævet med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.
§ 63.
Loven
træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den
1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales
med
virkning fra 1. januar 1985.
Stk. 2.
Lov om
folkepension, jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9. september 1983, og lov om
invalide- og førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af samme
dato,
ophæves.
§ 64.
Socialministeren
fastsætter, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere
love,
der forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984.
§ 65.
(Ophævet
med virkning fra 1. juli 1994 ved lov nr. 448 af 1. juni 1994).
§ 66.
Personer,
der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov
om
invalidepension og førtidspension m.v., skal modtage enten fuld pension efter
denne lov eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter
denne lov som hidtil, dog anvendes reglerne i kap. 6.
Stk. 2.
Personer, der
den 1. oktober 1984 modtager pension efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om
invalidepension og førtidspension m.v., overgår til at modtage henholdsvis
højeste og mellemste førtidspension. Personer, der den 1. januar 1984 overgik
til at modtage pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, og som
på
dette tidspunkt var under 60 år, og personer, der tilkendes pension efter
§ 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov inden det fyldte 60. år, overgår til
at
modtage forhøjet almindelig førtidspension. Andre personer, der modtager
pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, overgår til at modtage
almindelig førtidspension. Enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62
år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk.
4,
i nævnte lov, har ret til almindelig førtidspension.
§ 67.
Personer
under 67 år med dansk indfødsret, der ved lovens ikrafttræden modtager fuld
førtidspension efter § 3, stk. 3 og stk. 4, i lov om invalidepension og
førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som
hidtil.
§ 68.
Uanset
bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk
indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte
15.
år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld
folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.
§ 69.
For
enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension,
udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:
Ved opsættelse til det fyldte 65. år 912 kr. årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 67. år 1.980 kr. årlig.
For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget
ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om
ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog
henholdsvis
det 67. år og det 70. år.
For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring
om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte
at
modtage folkepension.
Stk. 2.
For andre
personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som
ikke
er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf.
§ 49:
Ved opsættelse til det fyldte 70. år 2.784 kr. årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 72. år 4.020 kr. årlig.
For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om
pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende
begyndte
at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles
alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension.
Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte aldersgrænser
med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.
Stk. 3.
For personer,
der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder
efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en
venteydelse.
Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5
pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf.
§ 49. Venteydelsen kan også udbetales til personer, der ikke modtager
pension på grund af reglerne i § 27.
Stk. 4.
Opfylder
pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld
pension,
nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5,
stk.
2.
§ 70.
(Ophævet
med virkning fra 1. januar 2003 ved lov nr. 285 af 25. april 2001).
§ 71.
Invaliditetstillæg
udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober
1984.
Tillægget udgør 5.520 kr. årlig, jf. § 49, og indtægtsreguleres efter
§ 28 og § 31, stk. 1, som gældende indtil den 1. januar 2003.
§ 72.
Husligt
bistandstillæg udbetales til folkepensionister og
invaliditetsydelsesmodtagere,
som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.180 kr.
årlig,
jf. § 49.
§ 72 a.
Ubetalte
arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler, jf.
§§ 54-56, kan inddrives ved udpantning.
Stk. 2.
De i stk. 1
nævnte bidrag kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af
Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken). Hypotekbanken kan
inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Socialministeren
kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For
overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab
eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Stk. 4.
Hypotekbanken
kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige
myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen
af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold.
§ 72 b.
Til
enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands-
eller plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., som
gældende indtil 1. januar 2003, udbetales et tillæg, der årlig udgør 28.236
kr.
Tillægget reguleres efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4, og
udgiften
hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr.
399
af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social
pension
m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser
og ankestrukturen m.v.).
§ 72 c.
Til
folkepensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af
kommune, amts- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,0 pct., udbetales et
tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for gifte og samlevende
for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter
afrunding til en decimal overstiger 33,0 pct. Tillæg oprundes til nærmeste
kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før
oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for gifte og
samlevende.
Stk. 2.
De procenter,
der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2002 med 0,4 procentpoint og
herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.
Stk. 3.
Beløbene i stk.
1 reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til
tillæg afholdes af staten.
§ 73.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 3 i lov nr. 914 af 16. december 1998
(Ændrede udbetalingsregler, ligestilling af samlevende med gifte m.v.)
indeholder følgende bestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 29, 31
og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11
og 12, træder i kraft den 1. marts 1999.
Stk. 3.
Socialministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 8.
Stk. 4.
§§ 29, 31
og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11
og 12, får ikke virkning for personer, der lever i et samlivsforhold, hvor
den
ene eller begge modtager social pension før den 1. marts 1999, medmindre de
indleder et nyt samlivsforhold efter 1. marts 1999.
Stk. 5.
§ 32 i lov
om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder
anvendelse for udbetaling af pension tilkendt efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6.
§ 33,
stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder anvendelse på
personer, der opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf.
stk. 3.
Stk. 7.
Til personer,
som opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3,
og
som forud har modtaget forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig
forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned,
for hvilken der udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.
§ 2 i lov nr. 287 af 12. maj 1999
(Nedsættelse
af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år m.v.) indeholder følgende
bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1 og 2, finder anvendelse på personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999
eller senere.
Stk. 3.
Personer,
der er omfattet af stk. 2, som har fået tilkendt førtidspension eller
invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som
umiddelbart
inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller
erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13 i lov om social pension, bevarer
fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige. Staten afholder udgifterne til de
tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige.
Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for
pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29 i lov om social pension.
Stk. 4.
Personer,
der er omfattet af stk. 2, og som er bosiddende i Danmark fra før den 1.
juli 1999 og frem til det fyldte 65. år, vil kunne opfylde
undtagelsesbestemmelsen til kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 2,
stk. 2, nr. 1, såfremt de ville kunne have haft 10 års bopæl her i
landet
ved det fyldte 67. år.
§ 7 i lov nr. 1087 af 13. december 2000
(Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af
satser) indeholder følgende bestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. marts 2001, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ændringen af de
beløb, der fremgår af § 1, nr. 14 og 15, beregningen af den personlige
tillægsprocent efter § 1, nr. 11 og 19, og §§ 2-4 træder i kraft
den
1. januar 2001.
Stk. 3.
Pensionister,
der forud for ikrafttrædelsen har modtaget afgørelse vedrørende personlige
tillæg, som har virkning for tiden efter ikrafttrædelsen, og som giver ret
til
tilskud på mere end 85 pct. eller ret til tilskud, selv om formuen opgjort
efter § 1, nr. 6, overstiger 50.100 kr., til dækning af en eller flere
af
de udgiftstyper, der er omfattet af § 1, nr. 6, skal indtil 1. marts
2003
fortsat have beregnet tillægget til de pågældende udgiftstyper svarende til
denne afgørelse.
§ 15 i lov nr. 1286 af 20. december 2000
(Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og
aktiekøberetter)
indeholder bl.a. følgende bestemmelse:
§ 15
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2-4.
Stk. 5.
§ 1, nr. 9,
§ 4, nr. 2 og 3, § 5, § 6 og §§ 10-12 har virkning for
aktier og tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere, og
for
køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar 2001 eller senere.
Stk. 6-9.
§ 2 i lov nr. 1309 af 20. december 2000
(Ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for
beregning af pensionstillæg til gifte m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. april 2001, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3
og 4, træder i kraft den 1. januar 2001. For bortgivelse eller lignende
dispositioner, der er foretaget inden den 1. januar 2001, finder de hidtil
gældende regler i §§ 28 og 29 i lov om social pension dog fortsat
anvendelse.
§ 6 i lov nr. 285 af 25. april 2001
(Førtidspensionsreform) indeholder følgende bestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8.
Stk. 2.
For personer,
der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, kan førtidspension efter de fra 1.
januar 2003 gældende regler tilkendes indtil det 67. år.
Stk. 3.
§ 1, nr.
32, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 4.
§ 1 gælder
ikke for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller
bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den
1. januar 2003, med undtagelse af nr. 3 og 18-21, jf. dog stk. 5, og nr. 30
og
31. For disse personer gælder fortsat de indtil da gældende regler i
§ 1,
§ 3, stk. 5, §§ 13-18, § 19, stk. 2-4, § 20 a,
§§ 28-32, § 33, stk. 1 og 2, § 37, § 39, stk. 1,
§ 39
a, § 44, § 46, § 49, § 52, stk. 1 og 2, § 57, stk. 2
og 3, § 59, stk. 1-4, § 62, stk. 2, § 72, § 72 b og
§ 72 c i lov om social pension.
Stk. 5.
Førtidspensionister, der er er omfattet af stk. 4, kan fra den 1. januar 2003
vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 33 a i
lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 18-20, og af
den
supplerende pensionsordning, jf. § 33 b i lov om social pension, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 21. Personer, som har valgt at være
omfattet af den indtil 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 33 a i
lov
om social pension, overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet
af § 33 a i lov om social pension som gældende efter 1. januar 2003.
Stk. 6.
For personer,
der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag herom
inden
den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil da gældende §§ 2, 4 og 5 i
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 7.
§ 27 a i
lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1,
finder
anvendelse på personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1.
januar 2003 gældende regler.
Stk. 8.
Personer, der er
tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem der er
påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, er dog uanset § 5, nr. 1
og
2, også efter udgangen af 2002 berettiget til boligydelse efter de regler i
lov
om individuel boligstøtte, der gælder for modtagere af folkepension.
Lignende dokumenter
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1992/2006 af 18. december 2006 om ændring af Rådets forordning (EØF) Nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 18. december 2006
- Indsigelse vedrørende afgiftsberegning i forbindelse med ophævelse af kapitalpensionskonti. — Nordea Bank Det finansielle ankenævn · 9. oktober 2014
- Afgørelse i klagesag om Odsherred Kommunes afgørelse vedrørende retten efter planlovens § 41 til helårsbeboelse i sommerhus på [A1], Asnæs Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. marts 2023
- Planklagenævnet orienterer nr. 33 – Helårsbeboelse i sommerhusområder Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. maj 2023