Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler
Gældende udgave: LBK nr 1237 af 09/11/2015
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 166 afgørelser
Domsdatabasen 68, Retsinformation 42, Det finansielle ankenævn 36, Landsskatteretten 9, Klagenævn (Nævnenes Hus) 8, Advokatnævnet 2
- § 21 22
- § 29 17
- § 24 15
- § 18 15
- § 105 a 8
- § 2 8
- § 6 7
- § 95 7
- § 41 7
- § 57 7
- § 4 6
- § 102 6
- § 13 6
- § 39 6
- § 12 6
De nyeste afgørelser
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at arbejdstager ikke er erstatningsansvarlig over for sin tidligere arbejdsgiver for skader, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3 Domsdatabasen · 6. november 2026
- Højesteretten stadfæster landsrettens dom med den ændring, at Appellant A/S, tidligere Appelindstævnte A/S skal betale sagens omkostninger til Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S, i sag om dobbeltforsikring Domsdatabasen · 4. august 2026
- Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til behandling ved landsretten Domsdatabasen · 4. juni 2026
- Indsigelse mod bankens afvisning af klagerens krav på dækning i henhold til en låneforsikring, som klageren havde tegnet via banken. — Resurs Bank Det finansielle ankenævn · 21. april 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning Retsinformation · 15. april 2026
- Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab og straffelovens § 181, stk. 1, jf. stk. 3, brandstiftelse under særligt skærpende omstændigheder. Påstand om anbringelse på psykiatrisk afdeling Domsdatabasen · 25. marts 2026
- Spørgsmål om ophør af forsikringsdækning i forbindelse med overførsel af kundeforhold. — Nordea Danmark Det finansielle ankenævn · 23. marts 2026
- Spørgsmål om rette begunstigede på en tidligere ægtefælles ratepensionsordning. — Spar Nord Bank Det finansielle ankenævn · 23. marts 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - sundhed - medhold Retsinformation · 18. februar 2026
- Sagen om, hvorvidt Skatteforvaltningen er berettiget til at opfylde sagsøgtes krav på godtgørelse af pålagte sagsomkostninger efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 5, ved modregning med Skatteministeriets krav på de tilkendte sagsomkostninger, der begrunder kravet på godtgørelse Domsdatabasen · 25. juni 2025
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov
om forsikringsaftaler
Herved bekendtgøres lov om forsikringsaftaler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986, med de ændringer, der følger
af
§ 3 i lov nr. 826 af 18. december 1991, § 2 i lov nr. 262 af 6. maj
1993, § 1 i lov nr. 413 af 10. juni 1997, lov nr. 435 af 31. maj 2000,
§ 1 i lov nr. 434 af 10. juni 2003 og § 31 i lov nr. 451 af 9. juni
2004. De ændringer, som følger af lov nr. 539 af 8. juni 2006, er ikke
indarbejdet i lovbekendtgørelsen, da loven på tidspunktet for udstedelsen af
lovbekendtgørelsen
ikke er trådt i kraft.
I. Fælles bestemmelser for alle forsikringsarter
Indledende regler
§ 1.
Denne
lov finder anvendelse på forsikringsaftaler, der indgås med
forsikringsaktieselskaber, gensidige forsikringsselskaber eller andre
selskaber
og institutioner, der driver forsikringsvirksomhed.
Stk. 2.
Loven
gælder ikke for:
1)
Genforsikring.
2)
Invalideforsikring i henhold til lov nr.
197 af 16. juli 1927.
3)
Ulykkesforsikring tegnet i henhold til
Læs alt
lov nr. 205 af 6. juli 1916, jfr. bekendtgørelse nr. 187 af 14. juli 1927,
jfr.
for Færøernes vedkommende anordninger nr. 503 af 29. november 1922, nr. 37 af
23. februar 1924, nr. 213 af 24. juli 1925 og nr. 41 af 9. marts 1926.
4)
Overenskomst afsluttet med en
begravelseskasse, en i henhold til lov nr. 144 af 10. maj 1915, jfr.
bekendtgørelse nr. 87 af 19. april 1929, statsanerkendt sygekasse, jfr. for
Færøernes vedkommende anordning nr. 59 af 21. februar 1930, en af de i
paragraf
34 i lov nr. 144 af 10. maj 1915 omhandlede under statskontrol virkende
gensidige sygeforeninger, en af de i § 31 i lov nr. 197 af 16. juli 1927
omhandlede sygekasser, den i § 8 i lov nr. 67 af 1. april 1912 nævnte
som
sygekasse anerkendte sygeforsikring for udenlandske landarbejdere og en af de
i
lov nr. 126 af 28. april 1916, jfr. love nr. 180 af 1. april 1921 og nr. 93
af
1. april 1925, omhandlede læge- og sygebefordringskasser på Færøerne.
5)
Aftale, hvorved fagsammenslutninger yder
deres medlemmer dækning mod tab ved arbejdsløshed eller arbejdsstandsning.
6)
Aftale, hvorved en
arbejdsgiver tilsiger de i hans virksomhed beskæftigede personer pension.
§ 2.
Ved
selskabet forstås i denne lov forsikringsgiveren.
Stk. 2.
Ved
forsikringstageren forstås den, der med selskabet har sluttet aftale om
forsikring.
Stk. 3.
Ved den
sikrede forstås den, som, hvis en forsikringsydelse kommer til udbetaling,
har
ret til ydelsen.
Stk. 4.
Ved en
forbrugerforsikring forstås en forsikringsaftale, hvor forsikringstageren
(forbrugeren) ved aftalens indgåelse hovedsagelig handler uden for sit
erhverv.
Selskabet har bevisbyrden for, at en forsikringsaftale ikke er en
forbrugerforsikring.
§ 3.
Denne
lovs bestemmelser kommer, for så vidt de ikke udtrykkeligt er erklæret for
ufravigelige eller deres ufravigelighed følger af andre retsregler, kun til
anvendelse, hvis ikke andet er udtrykkeligt aftalt eller må anses indeholdt i
aftalen.
§ 3 a.
Selskabet må ikke i forbindelse med eller efter indgåelse af aftaler efter
denne lov anmode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger, der kan
belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig
sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at
tilvejebringe
sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplysninger om den pågældendes eller
andre personers nuværende eller tidligere helbredstilstand.
§ 3 b.
Selskabets
afslag på at tegne en forsikring som begæret og selskabets opsigelse af en
forsikringsaftale skal efter anmodning begrundes.
Stk. 2.
Begrundelsen
skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler samt en kort
redegørelse for, hvorfor forsikringen ikke kan tegnes, eller hvorfor
forsikringsaftalen opsiges. Begrundelsen skal efter anmodning være skriftlig.
Urigtige oplysninger ved aftalens afslutning
§ 4.
Har
forsikringstageren ved forsikringens tegning svigagtig givet urigtig
oplysning
om eller fortiet en omstændighed, som må antages at være af betydning for
selskabet, er aftalen ikke bindende for dette. Det samme gælder, hvis hans
forhold i øvrigt har været af en sådan art, at det ville stride mod
almindelig
hæderlighed at gøre aftalen gældende.
§ 5.
Må
det antages, at forsikringstageren ved forsikringens tegning hverken vidste
eller burde vide, at en af ham given oplysning var urigtig, hæfter selskabet,
som om urigtig oplysning ikke forelå.
Stk. 2.
Ved
skadesforsikring kan selskabet dog opsige forsikringen med en uges - hvis
forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds - varsel.
§ 6.
Har
forsikringstageren, uden at forholdet omfattes af §§ 4 eller 5, givet
urigtig oplysning, er selskabet fri for ansvar, hvis det kan antages ikke at
ville have overtaget forsikringen, om det rette forhold havde været oplyst.
Stk. 2.
Må det
antages, at selskabet ville have overtaget forsikringen, men på andre vilkår,
hæfter det i det omfang, i hvilket det mod den aftalte præmie ville have
forpligtet sig. Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have
begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme
forhold.
Stk. 3.
Ved
forbrugerforsikring samt ved livs-, ulykkes- eller sygeforsikring eller anden
personforsikring kan det uanset stk. 1 og 2 bestemmes, at selskabet
hæfter
helt eller delvis, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Ved afgørelsen
heraf skal der navnlig lægges vægt på, om det forhold, hvorom der er givet
urigtig oplysning, må antages at have haft indflydelse på
forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens størrelse, på den af
forsikringstageren udviste uagtsomhed og på den tid, der er forløbet fra
afgivelsen af urigtig oplysning til forsikringsbegivenhedens indtræden.
Stk. 4.
Ved
søforsikring og anden transportforsikring samt garantiforsikring gælder i
stedet for den i 2det stykke nævnte regel, at selskabet kun hæfter i det
omfang, i hvilket det godtgøres, at det forhold, hvorom urigtig oplysning er
givet, har været uden indflydelse på forsikringsbegivenhedens indtræden eller
skadens størrelse.
§ 7.
Forsikringstagerens
undladelse af at give oplysning har ingen indflydelse på selskabets ansvar,
medmindre han burde være klar over, at den ikke oplyste omstændighed var af
betydning for selskabet, og hans forhold kan tilregnes ham som grov
uagtsomhed.
I så fald anses han, som om han havde givet urigtig oplysning, jfr. § 6.
§ 8.
Vil
selskabet påberåbe sig, at et af de i §§ 5-7 nævnte forhold foreligger,
skal det efter at have fået kundskab om oplysningens urigtighed uden unødigt
ophold meddele forsikringstageren, i hvilket omfang det vil påberåbe sig
nogen
af de rettigheder, disse paragraffer hjemler.
§ 9.
Selskabet
kan ikke gøre gældende, at urigtig oplysning er givet, såfremt det ved
forsikringens tegning var eller burde være vidende om det rette forhold,
eller
den omstændighed, hvorom selskabet er forblevet uvidende, var uden betydning
for det eller senere har ophørt at have sådan betydning.
§ 10.
Aftale,
som strider mod bestemmelserne i §§ 5, 6, stk. 3, og 7-9, kan ikke
påberåbes af selskabet.
Stk. 2.
Har
selskabet forbeholdt sig at være fri for ansvar, hvis en oplysning, som gives
af en anden end forsikringstageren, viser sig at være urigtig, kan dette ikke
medføre strengere virkninger, end hvis oplysningen var givet af
forsikringstageren. Selskabet kan ikke forbeholde sig at være fri for ansvar,
hvis helbredsoplysninger, der er givet af læger eller andre sagkyndige i
forbindelse med tegning af en forsikring, som omfattes af § 120 a, viser
sig at være urigtige eller ufuldstændige.
Stk. 3.
Det samme
gælder, hvis selskabet i policen har beskrevet et faktisk forhold uden at
have
indhentet oplysninger desangående fra forsikringstageren eller andre og har
forbeholdt sig at være helt eller delvis fri for ansvar, hvis det måtte vise
sig, at beskrivelsen var urigtig.
Indtrædelse af selskabets ansvar
§ 11.
Er
forsikringsaftale sluttet, uden at det er bestemt, når ansvaret skal begynde,
anses selskabets ansvar at indtræde allerede på det tidspunkt, da selskabet
eller forsikringstageren afsender meddelelse om, at den anden parts tilbud
antages.
Stk. 2.
De i 1ste
stykke omhandlede erklæringer skal anses afsendt kl. 6 eftermiddag medmindre
andet bevises.
Præmien
§ 12.
Præmien
skal betales senest 21 dage efter selskabets påkrav herom.
Stk. 2.
Forbehold
om, at selskabets ansvar først skal indtræde, når første præmie er betalt
eller
policen er udleveret, er ugyldigt.
§ 13.
Betales
præmien ikke rettidigt, kan selskabet opsige forsikringsaftalen med den
virkning, at aftalen ophører, hvis præmien ikke er betalt senest 21 dage
efter
opsigelsen. Opsigelse kan tidligst ske 14 dage efter udløbet af
betalingsfristen efter § 12, stk. 1.
Stk. 2.
Opsigelsen
skal angive, at forsikringsaftalen ophører, hvis præmien ikke betales inden
den
fastsatte frist, og skal oplyse om muligheden efter § 14 for at bringe
forsikringsaftalen til at løbe på ny. Fristerne efter stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 14, 2. pkt., regnes først fra det tidspunkt, hvor disse oplysninger er
givet.
§ 14.
Skyldes
den for sene betaling af præmien særligt undskyldende omstændigheder, og
betales præmien samt eventuelle renter og omkostninger uden ugrundet ophold
efter betalingshindringens ophør, løber forsikringsaftalen på ny fra dagen
efter, at betaling sker. Betaling skal dog ske senest 3 måneder efter udløbet
af opsigelsesfristen efter § 13, stk. 1. Er forsikringsaftalen
indgået for en bestemt periode, skal betaling tillige ske inden udløbet af
denne periode.
§ 15.
Indbetaling
til et pengeinstitut her i riget, bortset fra Grønland, til befordring til
betalingsstedet er rettidig, når den sker inden for fristerne efter
§§ 12-14.
Stk. 2.
Har
forsikringstageren bopæl i Grønland, forlænges de i §§ 12-14 omhandlede
frister for betaling, i det omfang stedets forbindelsesmuligheder i det
enkelte
tilfælde gør det rimeligt, ligesom opsigelse efter § 13, stk. 1,
kan
ske tidligere end 14 dage efter betalingsfristens udløb, for så vidt det er
rimeligt begrundet i stedets postforbindelse.
§ 16.
Opsiges
en forsikringsaftale af selskabet i henhold til en bestemmelse i denne lov
til
ophør inden udløbet af den tid, som aftalen er indgået for, har selskabet ret
til den præmie, som skulle have været betalt, hvis forsikringen kun havde
været
tegnet for den forløbne tid.
Stk. 2.
Ophører
aftalen af andre grunde, har selskabet ret til så stor en del af præmien, som
svarer til den tid, der er forløbet indtil aftalens ophør.
§ 17.
Ved
forbrugerforsikring kan §§ 12-16 ikke ved aftale fraviges til skade for
forsikringstageren eller den sikrede. § 12, stk. 1, kan dog
fraviges
som led i en løbende aftale om betaling af præmien ved betalingsoverførsel.
Stk. 2.
For så vidt
angår betaling af første præmie, kan det aftales, at forsikringsaftalen
ophører, hvis præmien ikke betales inden en rimelig frist efter selskabets
påkrav om betaling. Fristen i § 14, 2. pkt., regnes i givet fald fra
tidspunktet for aftalens ophør.
Stk. 3.
§ 16
gælder ikke for livsforsikringer.
Forsætlig eller uagtsom fremkaldelse af
forsikringsbegivenheden
§ 18.
Fremkalder
den sikrede forsætligt forsikringsbegivenheden, har han ikke noget krav mod
selskabet.
Stk. 2.
Har han
fremkaldt forsikringsbegivenheden ved en uagtsomhed, der under de
foreliggende
omstændigheder må betegnes som grov, skal det under hensyn til skyldgraden og
omstændighederne i øvrigt afgøres, om erstatning skal ydes og i bekræftende
fald med hvilket beløb. Ved livsforsikring og ansvarsforsikring hæfter
selskabet dog fuldt ud.
§ 19.
Bestemmelserne
i § 18 om bortfald eller begrænsning af selskabets ansvar finder ikke
anvendelse, når den sikrede var under 14 år eller på grund af sindssygdom,
åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet
evnen til at handle fornuftsmæssigt.
Stk. 2.
Det samme
gælder, når den handling, hvorved forsikringsbegivenheden forårsages,
foretages
til afværgelse af skade på person eller ejendom under sådanne omstændigheder,
at handlingen må anses som forsvarlig.
§ 20.
Det
kan ikke med retsvirkning aftales, at selskabet skal være fri for ansvar,
hvis
forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der ikke kan betegnes
som grov. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at det aftales, dels at
selskabet skal være fri for ansvar for forsikringsbegivenheder, som den
sikrede
har forårsaget under selvforskyldt beruselse, dels at selskabet kan afkorte
indtil 5 pct. i erstatningen, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved
en
uagtsomhed, der ikke kan betegnes som grov.
Den sikredes pligter, når forsikringsbegivenheden
indtræder
§ 21.
Er
forsikringsbegivenheden indtrådt, skal den sikrede uden ophold give selskabet
meddelelse derom, hvis han i den anledning vil rejse krav mod dette.
Stk. 2.
Forsømmer
den sikrede dette, er selskabet ikke ansvarlig i videre omfang, end det ville
have været, hvis sådan meddelelse var givet. Gøres det antageligt, at
selskabet
på grund af forsømmelsen er blevet afskåret fra at oplyse omstændigheder, som
ville ophæve eller begrænse dets ansvar, afgøres det under hensyn til de
foreliggende omstændigheder, om erstatning skal ydes og i bekræftende fald
med
hvilket beløb.
Stk. 3.
Er det
aftalt, at den sikrede angående begivenheder, for hvis følger selskabet er
ansvarligt, skal foretage anmeldelse, selv om sådan følge endnu ikke er
indtrådt, finder ovenstående bestemmelse tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Det kan
ikke med retsvirkning aftales, at strengere følger end her foreskrevet skal
indtræde, hvis den sikrede eller andre undlader at give selskabet meddelelse
af
den ovenfor nævnte art. Denne bestemmelse gælder ikke for tyveri-, garanti-,
haglskade-
og kreaturforsikring samt skadesforsikring af motorkøretøjer.
§ 22.
Den
sikrede skal, hvis han rejser krav mod selskabet, give dette alle ham
tilgængelige oplysninger om forhold, som kan være af betydning for
bedømmelsen
af forsikringsbegivenheden, for fastsættelsen af det beløb, selskabet skal
yde,
eller for de dækningskrav, selskabet måtte have mod andre.
Stk. 2.
Forsømmer
den sikrede at give sådanne oplysninger, har dette den i § 21, 2det
stykke, angivne virkning.
§ 23.
Er
det vedtaget, at den sikrede, hvis han svigagtig opgiver eller fortier en
omstændighed, der er af betydning for bedømmelsen af selskabets ansvar, skal
miste den ret til forsikringsydelsen, som han ellers ville have haft, kan
retten under hensyntagen til de omstændigheder, under hvilke det svigagtige
forhold fandt sted, afgøre, at forsikringsydelsen uanset aftalen helt eller
delvis skal erlægges.
Stk. 2.
Er
oplysning eller undladelse af at give oplysning ikke sket i svigagtig
hensigt,
har dette uanset modstående aftale ikke anden virkning end den i § 21,
2det stykke, angivne.
Selskabets betalingspligt
§ 24.
Forsikringsydelsen
kan fordres betalt 14 dage efter, at selskabet har været i stand til at
indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af
forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens størrelse. Er
det, forinden endelig opgørelse kan finde sted, givet, at selskabet i alt
fald
skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del forlanges udbetalt
overensstemmende med reglerne i 1ste punktum.
Stk. 2.
Beløbet
skal af selskabet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt
efter
stk. 1, med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats
med
et tillæg på 7 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle
udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1.
juli det pågældende år. Justitsministeren kan hvert andet år efter
forhandling
med Danmarks Nationalbank og Økonomi- og Erhvervsministeriet ændre renten,
dog
således at det i 1. pkt. nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7
pct.
Stk. 3.
Det kan
ikke med retsvirkning vedtages, at forfaldstiden skal være afhængig af nogen
beslutning af selskabet eller deraf, at dette ved dom er tilpligtet at
betale.
Stk. 4.
Ved
ansvarsforsikring gælder stk. 1-3 ikke for den skadelidtes
erstatningskrav
mod selskabet.
§ 25.
Selskabet
skal senest 3 måneder efter anmeldelse af forsikringsbegivenheden vejlede
sikrede om retten til at kræve betaling efter § 24, stk. 1, 2.
pkt.,
medmindre sikredes krav på forsikringsydelsen inden da er imødekommet eller
afvist. Dette gælder dog ikke, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke
kan
opstå spørgsmål om at kræve en sådan betaling.
Retsvirkningerne af selskabets og forsikringstagerens
insolvens m.v.
§ 26.
Kommer
selskabet under konkurs, kan forsikringstageren hæve aftalen. Sker dette
ikke,
bortfalder aftalen dog tre måneder efter konkursens bekendtgørelse.
Stk. 2.
Hvis
selskabet ved udlæg er fundet at mangle midler til at betale sin gæld, eller
det har standset sine betalinger, eller dets formueforhold i øvrigt viser sig
at være sådanne, at det må antages at være ude af stand til at opfylde sine
forpligtelser, kan forsikringstageren hæve aftalen, hvis selskabet undlader
på
hans opfordring uopholdelig at stille betryggende sikkerhed for opfyldelsen.
Stk. 3.
Når en
forsikringsaftale hæves i henhold til ovenstående bestemmelser, er
forsikringstageren berettiget til at kræve erstatning for den skade, som han
lider ved forsikringens ophør.
Stk. 4.
Ovenstående
regler finder ikke anvendelse på sådanne livsforsikringskontrakter, der
omfattes af bestemmelserne i lov nr. 65 af 1. april 1914 §§ 25-31, jfr.
bekendtgørelse nr. 299 af 30. juni 1922.
§ 27.
Mister
selskabet retten til at drive forsikringsvirksomhed her i riget, kan
forsikringstageren hæve aftalen. Det samme gælder, hvis selskabet
sammensluttes
med et andet eller overdrager sin formue som helhed til dette.
Stk. 2.
Er
selskabet trådt i frivillig likvidation, bortfalder forsikringsaftalen et år
efter, at likvidationen er begyndt. Forsikringstageren kan inden udløbet af
dette tidsrum hæve aftalen, hvis selskabet undlader på hans opfordring
uopholdelig at stille betryggende sikkerhed for opfyldelsen.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i § 26, næstsidste og sidste stykke, finder tilsvarende anvendelse.
§ 28.
Kommer
forsikringstageren under konkurs, eller åbnes der forhandling om tvangsakkord
udenfor konkurs i hans bo, har dette, selv om andet er aftalt, ingen virkning
på forsikringsaftalen udover, hvad der følger af lovgivningens almindelige
regler. Dog kan selskabet ved skadesforsikring betinge sig ret til at opsige
aftalen med 14 dages - hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en
måneds
- varsel.
Forældelse
§ 29.
Krav,
der er grundede i forsikringsaftalen, forældes 2 år efter udgangen af det
kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om, at det
er
forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt finder
reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 §§ 1-3 anvendelse.
Stk. 2.
Ved
ansvarsforsikring, hvor selskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte,
forældes skadelidtes krav mod selskabet efter de samme regler, som gælder for
skadelidtes krav mod skadevolderen.
§ 30.
Aftale
om, at den sikrede mister sit krav, dersom han ikke påtaler det inden en
kortere frist end den i § 29 angivne, kan ikke gøres gældende, medmindre
selskabet skriftligt med mindst 6 måneders varsel har givet ham meddelelse om
fristens længde og om følgerne af, at fristen ikke overholdes.
Stk. 2.
Aftale om,
at selskabet skal være fri for ansvar, dersom krav i anledning af en
forsikringsbegivenhed ikke fremsættes overfor selskabet inden en vis frist,
kan
ikke gøres gældende overfor den, der fremsætter sådant krav inden 3 måneder
efter, at han har fået kundskab om de omstændigheder, der begrunder kravet.
Aftale om forlængelse af forsikringen
§ 31.
Vedtagelse
om, at undladelse af at opsige en forsikring skal medføre, at den anses
forlænget for længere tid end et år, kan ikke af selskabet gøres gældende,
medmindre det tidligst 3 og senest 1 måned før opsigelsestidens udløb har
givet
forsikringstageren meddelelse, hvorved han påmindes om, at sådan forlængelse
indtræder, hvis opsigelse ikke finder sted.
Bistand ved forhandlinger med selskabet m.v.
§ 32.
Det
kan ikke gyldigt aftales, at den sikrede eller forsikringstageren ved
forhandlinger med selskabet ikke må lade sig bistå af andre.
Stk. 2.
Aftale om,
at den sikrede eller forsikringstageren skal give personligt møde ved sådanne
forhandlinger, kan ikke gøres gældende, når dens opfyldelse ville være
forbundet med uforholdsmæssigt besvær eller bekostning.
Stk. 3.
Den sikrede
kan i forbindelse med udenretlig fremsættelse og opgørelse af krav mod
selskabet kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af
selskabet. Ved ansvarsforsikring finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse med
hensyn til den skadelidtes erstatningskrav mod selskabet.
Visse meddelelser
§ 33.
Meddelelser
fra selskabet til forsikringstageren eller den sikrede bliver først
virksomme,
når de modtages af denne, medmindre det skyldes undladelse af at anmelde
flytning eller andet forhold hos modtageren, at meddelelsen ikke eller ikke
rettidigt fremkommer, idet retsvirkningen af meddelelsen da indtræder dagen
efter, at den under normale forhold ville være kommet den pågældende i hænde.
Har forsikringstageren eller den sikrede bopæl i Grønland, kommer det dog
ikke
selskabet til skade, at sådan meddelelse som omhandlet i § 8, § 12,
stk. 1, og §§ 13, 31 og 48 forsinkes eller ikke kommer frem, når
meddelelsen er indleveret til befordring med telegram eller post eller, hvor
andet forsvarligt befordringsmiddel benyttes, er indleveret til befordring
dermed.
Stk. 2.
Når den
sikrede har indleveret sådan meddelelse, som omhandles i §§ 21, 46 og
67,
til befordring med telegram eller post eller, hvor andet forsvarligt
befordringsmiddel benyttes, har afgivet den til befordring dermed, går det
ikke
ud over ham, at meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem.
I a. Regler om oplysningspligt og fortrydelsesret
m.v.
Indledende bestemmelser
§ 34.
Reglerne
i dette kapitel gælder for forbrugerforsikringer, jf. § 2, stk. 4.
Stk. 2.
Reglerne
kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.
§ 34 a.
Som
fjernsalg betegnes i dette kapitel en forbrugerforsikringsaftale, der
1)
indgås ved brug af
fjernkommunikation, det vil sige ved kommunikation, der foregår, uden at
parterne mødes fysisk, og
2)
indgås som led i et
system for fjernsalg, som drives af forsikringsselskabet.
§ 34 b.
Forsikringsselskabet
må ikke uden forudgående anmodning herom rette personlig henvendelse til en
forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er
almindelig adgang, med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller
accept af tilbud om indgåelse af en aftale.
Stk. 2.
Et løfte
afgivet af forbrugeren ved et forsikringsselskabs henvendelse i strid med
stk. 1 er ikke bindende.
§ 34 c.
Udfører
forsikringsselskabet en tjenesteydelse for forbrugeren uden dennes
forudgående
anmodning, kan forbrugeren ikke blive forpligtet til at betale vederlag
herfor.
Forsikringsselskabets informationspligt
§ 34 d.
Forsikringsselskabet
skal give forbrugeren tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten efter
§ 34 i. Oplysningen skal gives senest ved udlevering af
forsikringsbetingelserne, jf. dog §§ 34 e og
34 f
vedrørende forsikringsaftaler
indgået ved fjernsalg.
§ 34 e.
Ved
forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal forsikringsselskabet give
forbrugeren oplysning om
1)
selskabets navn,
erhvervsmæssige hovedaktivitet, fysiske adresse samt, hvis et udenlandsk
forsikringsselskab har en repræsentant her i landet, eller hvis selskabet i
øvrigt er repræsenteret af en anden, relevante oplysninger om denne
repræsentant, herunder dennes fysiske adresse,
2)
cvr-nummeret samt om,
at forsikringsselskabet er undergivet tilsyn af Finanstilsynet, ved
udenlandske
selskaber det relevante identifikationsnummer i et handelsregister eller
lignende offentligt register, som selskabet måtte være optaget i, samt ved
eventuelt tilhørsforhold til godkendelsesordninger oplysning om den relevante
tilsynsmyndighed,
3)
karakteren af og de
væsentligste egenskaber ved forsikringsydelsen,
4)
den samlede pris for
forsikringsydelsen inklusive gebyrer, omkostninger, herunder eventuelle
leveringsomkostninger, moms og alle andre afgifter, herunder eventuelle
afgifter eller omkostninger, der ikke betales via selskabet eller pålægges af
dette, eller, hvis en nøjagtig pris ikke kan oplyses, grundlaget for
beregningen af prisen,
5)
vilkår om betaling,
levering eller anden opfyldelse af aftalen, en eventuel uopsigelighedsperiode
samt eventuel adgang for parterne til at bringe aftalen til ophør før tiden
eller ensidigt, herunder oplysning om eventuelle betingelser herfor,
6)
hvorvidt der er
adgang til at fortryde aftalen, og i givet fald oplysning om
fortrydelsesfristens
begyndelsestidspunkt og varighed samt betingelserne for og fremgangsmåden ved
brug af fortrydelsesretten, herunder om, til hvilken adresse meddelelse om
fortrydelse skal sendes,
7)
eventuelle specifikke
ekstraomkostninger for forbrugeren ved anvendelse af den pågældende
kommunikationsteknik, hvis sådanne ekstraomkostninger pålægges,
8)
hvor længe
oplysningerne gælder, herunder hvor længe ydelsen udbydes til den anførte
pris,
9)
hvorvidt der er
klageadgang og i givet fald fremgangsmåden ved klage, herunder oplysning om
en
fysisk adresse, hvor forbrugeren kan henvende sig med eventuelle klager,
10)
eventuelle særlige
risici ved forsikringsydelsen som følge af ydelsens særlige karakter eller
som
følge af de operationer, der skal gennemføres, ligesom der skal gives
oplysning
herom, hvis ydelsens pris afhænger af udsving på de finansielle markeder, og
hvis historiske afkast ikke kan benyttes til at danne forventninger om
fremtidige afkast,
11)
en eventuel lovvalgs-
eller værnetingsklausul i aftalen,
12)
på hvilket sprog
aftalevilkårene og forhåndsoplysningerne gøres tilgængelige, og på hvilket
sprog forsikringsselskabet påtager sig at kommunikere i aftaleperioden, og
13)
dækning efter lov om
en garantifond for skadesforsikringsselskaber eller efter eventuelle andre
garantiordninger.
Stk. 2.
De i
stk. 1 nævnte oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der
indgås
en aftale, og oplysningerne skal være klare, tydelige og
forståelige. Det
skal fremgå klart, at oplysningerne gives med henblik på indgåelse af en
aftale, og
oplysningerne skal gives på en måde, som er egnet under hensyn til den
anvendte
kommunikationsteknik, og som tager særligt hensyn til umyndige personer.
Stk. 3.
Hvis
taletelefoni indgår i fjernkommunikationsteknikken, skal forbrugeren ved
begyndelsen af ethvert opkald fra forsikringsselskabet have oplysning om
selskabets navn samt navnet på den person, som forbrugeren er i kontakt med,
og
dennes forbindelse til selskabet samt om det kommercielle formål med
henvendelsen. Herudover kan selskabet med forbrugerens samtykke nøjes med at
give oplysning om fortrydelsesretten samt om de i stk. 1, nr. 3, 4, 6 og
10, nævnte oplysninger. Selskabet skal underrette forbrugeren om, at der kan
fås flere oplysninger, samt om disse oplysningers karakter. Den fulde
oplysningspligt
efter stk. 1 skal opfyldes i forbindelse med meddelelse på varigt medium
i
overensstemmelse med § 34 f.
Stk. 4.
Har
forsikringsselskabet inden for det seneste år indgået en eller flere aftaler
med den samme forbruger af samme karakter, gælder stk. 1-3 alene i
relation til den første aftale.
§ 34 f.
Inden
indgåelse af fjernsalgsaftalen skal de i 34 e, stk. 1, nævnte
oplysninger
være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt medium, som
forbrugeren har adgang til. Forbrugeren skal samtidig på den anførte måde
have
fået oplysning om aftalevilkårene.
Stk. 2.
Hvis
aftalen indgås på forbrugerens anmodning under anvendelse af
fjernkommunikationsteknik, som ikke gør det muligt at give oplysningerne på
den
i stk. 1 nævnte måde inden aftalens indgåelse, skal forpligtelsen
opfyldes
straks efter aftalens indgåelse.
Stk. 3.
Er de i
§ 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger meddelt forbrugeren i
forbindelse
med en tidligere aftale af samme karakter, jf. § 34 e, stk. 4, er
forsikringsselskabets oplysningspligt efter stk. 1 og 2 opfyldt, hvis
selskabet har sikret sig, at forbrugeren fortsat har adgang til oplysningerne
og aftalevilkårene på papir eller andet varigt medium.
§ 34 g.
Ved
forsikringsaftaler indgået ved fjernsalg har forbrugeren på ethvert tidspunkt
under aftaleforholdet ret til efter anmodning at få udleveret aftalevilkårene
på papir. Forbrugeren kan endvidere ændre den benyttede
fjernkommunikationsteknik, medmindre det er uforeneligt med den indgåede
aftale
eller karakteren af den leverede ydelse.
§ 34 h.
Justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om indholdet af og formen for de
oplysningsforpligtelser, der følger af §§ 34 d-
34 g. Justitsministeren kan endvidere
fastsætte regler om yderligere oplysninger, som selskabet skal give.
Fortrydelsesret
§ 34 i.
Forbrugeren
kan træde tilbage fra en forsikringsaftale i overensstemmelse med reglerne i
§§ 34 j og 34 k (fortrydelsesret). Fortrydelsesretten gælder, uanset om
forsikringstiden er begyndt eller ej, men dog kun indtil aftalen efter
forbrugerens
udtrykkelige ønske er blevet helt opfyldt af begge parter.
Stk. 2.
Der er ikke
fortrydelsesret ved aftaler om forsikring, som vedrører rejse- og
bagageforsikringspolicer eller tilsvarende forsikringspolicer med begrænset
løbetid på højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en
del
af en anden type forsikring.
Stk. 3.
Der er
endvidere ikke fortrydelsesret ved aftaler om forsikringsydelser, hvis pris
afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som forsikringsselskabet ikke har
nogen
indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden.
§ 34 j.
Vil
forbrugeren bruge sin fortrydelsesret, skal den pågældende underrette
forsikringsselskabet herom inden for en frist på 14 dage, ved aftaler om
livsforsikring og individuel pensionsordning dog inden for en frist på 30
dage.
Stk. 2.
Fristen
regnes ved tilbagetrædelse fra en forsikringsaftale, der er indgået ved
fjernsalg, fra det seneste af følgende tidspunkter:
1)
Den dag, hvor aftalen
indgås, ved aftaler om livsforsikring dog den dag, hvor forbrugeren har fået
meddelelse om aftalens indgåelse, eller
2)
den dag, hvor
forbrugeren har modtaget de oplysninger, som det efter reglerne om
oplysningspligt (§§ 34 d-
34 f
)
påhviler forsikringsselskabet at give på papir eller andet varigt medium.
Stk. 3.
I andre
tilfælde regnes fristen fra det seneste af følgende tidspunkter:
1)
Den dag, hvor
forbrugeren har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået,
eller
2)
den dag, hvor
forbrugeren har fået tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten.
Stk. 4.
Det er
tilstrækkeligt for overholdelse af fortrydelsesfristen i stk. 1-3, at
underretningen, når den foreligger på papir eller et andet varigt medium, som
modtageren har adgang til, er afsendt inden fristens udløb.
Stk. 5.
Falder den
sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag,
grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den
følgende hverdag.
§ 34 k.
Træder
forbrugeren tilbage fra aftalen i medfør af §§ 34 i og 34 j, kan
forsikringsselskabet ikke gøre krav vedrørende aftalen gældende mod
forbrugeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ved
tilbagetræden fra en fjernsalgsaftale, hvor fortrydelsesfristen beregnes
efter
§ 34 j, stk. 2, nr. 2, kan forbrugeren pålægges at betale for den
del
af ydelsen, der er leveret til forbrugeren efter forløbet af 14 dage fra
aftalens indgåelse, ved aftaler om livsforsikring og individuel
pensionsordning
30 dage fra aftalens indgåelse. Det er dog en forudsætning herfor,
1)
at
forsikringsselskabet godtgør, at forbrugeren i overensstemmelse med § 34
f
på varigt medium er blevet oplyst om fortrydelsesretten og om beregningsmåden
for det beløb, der skal betales, og
2)
at det beløb, som
forbrugeren pålægges at betale, står i rimeligt forhold til omfanget af den
ydelse, som allerede er leveret, sammenlignet med aftalens fulde opfyldelse.
Stk. 3.
Har
forbrugeren betalt helt eller delvis, skal forsikringsselskabet med fradrag
af
et eventuelt beløb efter stk. 2 tilbagebetale det modtagne,
når forbrugeren træder tilbage fra aftalen. Tilbagebetaling skal ske
snarest muligt og senest 30 dage efter, at forbrugerens underretning om
tilbagetrædelsen er kommet frem til selskabet.
Stk. 4.
Forbrugeren
skal snarest muligt og senest 30 dage efter afsendelsen af meddelelse om
tilbagetrædelsen tilbagelevere ethvert beløb eller formuegode, som den
pågældende måtte have modtaget af selskabet.
Bortfald af tilknyttede aftaler
§ 34 l.
Hvis
forbrugeren træder tilbage fra en aftale efter regler i dette kapitel,
bortfalder en hertil knyttet kreditaftale, som forbrugeren har indgået
med
selskabet, eller som på grundlag af en aftale mellem tredjemand og selskabet
dækker den aftalte betaling helt eller delvis.
Stk. 2.
Ved
tilbagetræden fra en fjernsalgsaftale bortfalder endvidere en til aftalen
knyttet anden fjernsalgsaftale om tjenesteydelser, som skal leveres af
selskabet eller af en tredjepart på grundlag af en aftale mellem tredjeparten
og selskabet.
Stk. 3.
Bortfalder
en tilknyttet aftale i medfør af stk. 1 eller stk. 2, kan
forbrugeren
ikke af den grund pålægges at betale gebyr eller erstatning til aftaleparten.
Visse lovvalgsaftaler
§ 34 m.
Er
det i en aftale bestemt, at lovgivningen i et land uden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde skal finde anvendelse på aftalen, kan forbrugeren
i
de spørgsmål om fjernsalg, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til
forbrugerne, tillige påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen
herom i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis
det
uden lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for
aftalen.
II. Skadesforsikring
A. Almindelige bestemmelser
Skadesforsikringens genstand
§ 35.
Enhver
lovlig interesse, der lader sig ansætte i penge, kan være genstand for
skadesforsikring. Forsikringen kan tegnes for forsikringstagerens eller
trediemands interesse.
Forsikringsværdien
§ 36.
Er
tingsforsikring tegnet uden angivelse af nogen bestemt interesse, skal
forsikringen anses at dække den interesse, der knytter sig til, at selve
tingens værdi ikke forringes ved forsikringsbegivenheden, men omfatter ikke
anden til tingens bevarelse knyttet interesse. Selskabet svarer således ikke
for driftstab eller for skade, som skyldes, at tingen ikke kan anvendes til
den
tid og på den måde, som er forudsat.
§ 37.
Med
de i §§ 38 og 75 nævnte undtagelser ansættes tingens værdi til det
beløb,
der efter priserne umiddelbart før forsikringsbegivenheden ville kræves til
genanskaffelse af den tilintetgjorte eller beskadigede genstand med rimeligt
fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller
andre
omstændigheder.
Stk. 2.
Ved
indbogenstande, personlige brugsgenstande og lignende sker der dog kun
fradrag
for værdiforringelse ved alder og brug, for så vidt genstandenes nytteværdi
for
den sikrede derved er væsentlig nedsat.
Stk. 3.
Genopføres
eller istandsættes en beskadiget bygning, finder fradrag derhos kun sted for
forskellen mellem gammelt og nyt.
§ 38.
Erstatning
for genstande, som den sikrede selv har tilvirket til salg, fastsættes på
grundlag af den pris, som ved salg på almindelige vilkår ville kunne opnås
umiddelbart før forsikringsbegivenhedens indtræden, med fradrag for
regelmæssige salgsomkostninger, undgået handelsrisiko samt fordelen ved
kontant
betaling.
§ 39.
Selskabet
er, selv om andet er aftalt, ikke forpligtet til at udrede større erstatning
end, hvad der kræves til den lidte skades dækning.
Stk. 2.
Indeholder
forsikringsaftalen en bestemmelse, hvorved den forsikrede genstand ansættes
til
en bestemt værdi, eller bestemte vurderingsregler vedtages, er en sådan
aftale
bindende for selskabet, for så vidt det ikke godtgør, at der derved ville
blive
erstattet mere end den lidte skade.
Underforsikring
§ 40.
Er
forsikringssummen lavere end den forsikrede interesses værdi, hæfter
selskabet
kun efter forholdet mellem forsikringssummen og den nævnte værdi.
Dobbeltforsikring
§ 41.
Er
samme interesse forsikret mod samme fare hos flere selskaber, hæfter hvert
selskab, som om det var eneforsikrer.
§ 42.
Er
flere selskaber ansvarlige for en skade, og er den erstatning, der skal
udredes, mindre end de erstatningsbeløb, for hvilke selskaberne tilsammen
hæfter, fordeles ansvaret selskaberne imellem i forhold til de beløb, for
hvilke hvert af dem hæfter. Kan et af selskaberne ikke udrede sin andel,
fordeles det manglende beløb mellem de øvrige i tilsvarende forhold indenfor
den ved 1ste punktum angivne begrænsning.
§ 43.
Er
der i forsikringsaftalen truffet forbehold om, at selskabet helt eller delvis
skal være fri for ansvar, hvis samme interesse er eller bliver forsikret i
andet selskab, har den sikrede dog ret til erstatning for skade, som han ikke
får godtgjort ifølge en anden forsikring. Har flere selskaber tegnet
forsikring
på samme interesse, og har de alle betinget deres ansvar af, at der ikke
andetsteds er tegnet forsikring på samme interesse, hæfter alle selskaberne
desuagtet i forhold til det beløb, med hvilket hvert af dem ville have
svaret,
hvis det alene havde tegnet forsikringen. Kan et af selskaberne ikke udrede
sin
andel, fordeles det manglende beløb i tilsvarende forhold på de andre
selskaber.
Stk. 2.
Er ifølge
aftalen ikke blot ansvaret, men også retten til præmien afhængig af, at
forsikring ikke tegnes andetsteds, finder bestemmelserne i 1ste stykke ikke
anvendelse.
Stk. 3.
Selskabet
kan gøre sit ansvar betinget af, at den sikrede selv bærer risikoen for en
del
af den forsikrede interesse, samt deraf, at han ikke andetsteds forsikrer
anden
interesse end den i § 36 angivne.
§ 44.
Den
sikrede er forpligtet til at give det selskab, som han afkræver erstatning,
underretning om, hos hvilke selskaber der tillige er tegnet forsikring, og er
ansvarlig for tab, som forårsages ved, at sådan underretning forsømmes.
Stk. 2.
Er det
aftalt, at forsikringstageren eller den sikrede før forsikringsbegivenheden
indtræder, skal give selskabet meddelelse, hvis samme interesse forsikres
andetsteds, har forsømmelse af at give sådan meddelelse, uanset modstående
aftale, ikke anden virkning end den i 1ste stykke foreskrevne.
Fareforøgelse
§ 45.
Bliver
med den sikredes vilje en i policen bestemt angivet fareomstændighed således
ændret, at selskabets risiko derved forøges udover, hvad der ved aftalens
afslutning kan antages at være taget i betragtning, er selskabet fri for
ansvar, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt de ved
ændringen hidførte forhold havde foreligget, da aftalen blev afsluttet.
Stk. 2.
Må det
antages, at selskabet ville have tegnet forsikringen, men på andre vilkår,
hæfter det således, som det mod den aftalte præmie ville have fortsat
forsikringen, om fareforøgelsen havde været det bekendt. Ville selskabet ved
genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning,
nedsættes erstatningen i samme forhold.
Stk. 3.
Ved søforsikring
og anden transportforsikring samt garantiforsikring gælder i stedet for den i
2det stykke nævnte regel, at selskabet kun er ansvarligt i det omfang
fareforøgelsen har været uden indflydelse på forsikringsbegivenhedens
indtræden
eller skadens størrelse.
§ 46.
Undlader
den sikrede efter at være kommet til kundskab om en ikke med hans vilje sket
fareforøgelse uden gyldig grund at underrette selskabet derom, anses
ændringen
som hidført med hans vilje.
§ 47.
Uanset
om en fareforøgelse af den i § 45 nævnte art er hidført med eller uden
den
sikredes vilje, er selskabet berettiget til at opsige forsikringen med en
uges
- hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds - varsel.
§ 48.
Vil
selskabet påberåbe sig, at fareforøgelse er indtrådt, må det efter erhvervet
kundskab om fareforøgelsen uden unødigt ophold give den sikrede meddelelse
om,
hvorvidt det vil gøre nogen ret i henhold til §§ 45-47 gældende.
§ 49.
Selskabet
kan ikke til sin frigørelse påberåbe sig en fareforøgelse, når denne er
bortfaldet
eller har ophørt at have nogen betydning for selskabet.
Stk. 2.
Det samme
gælder, når fareforøgelsen skyldes en handling, som foretages til afværgelse
af
skade på person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at handlingen må
anses forsvarlig.
§ 50.
Aftale
om, at fareforøgelse skal have retsvirkning i andre tilfælde eller i videre
omfang end hjemlet ved §§ 45-49, kan ikke påberåbes af selskabet. Dog
kan
det vedtages, at reglerne i § 45, 2det stykke, skal anvendes i stedet
for
reglerne i samme paragraf, 3die stykke, og omvendt.
Stk. 2.
Ved
tingsforsikring af fremmed interesse har fareforøgelse hidført med
forsikringstagerens vilje, hvis den forsikrede genstand befinder sig i hans
varetægt, samme virkning, som om den var hidført af den sikrede. Det samme
gælder ved forsikring mod driftstab.
Sikkerhedsforholdsregler
§ 51.
Er
der i forsikringsaftalen givet pålæg om forholdsregler, der før
forsikringsbegivenhedens indtræden skal iagttages for at forebygge denne
eller
formindske skadens omfang, og har den sikrede eller nogen, hvem det påhviler
at
påse forskrifternes gennemførelse, gjort sig skyldig i forsømmelse med hensyn
til overholdelsen af sådant pålæg, har den sikrede kun krav mod selskabet,
når
og for så vidt det må anses godtgjort, at forsikringsbegivenhedens indtræden
eller omfang ikke skyldes overtrædelse af disse forskrifter.
Stk. 2.
Aftale, der
går ud på i videre omfang end angivet at fritage selskabet for ansvar, når
sådanne forskrifter overtrædes, er uden retsvirkning.
Foranstaltninger til afværgelse af skade
§ 52.
Den
sikrede skal, når en forsikringsbegivenhed er indtrådt, eller umiddelbar fare
for dens indtræden foreligger, efter evne afværge eller begrænse skaden samt,
hvis selskabet er forpligtet til at erstatte en skade, for hvilken den
sikrede
har ret til erstatning hos trediemand, træffe de til sikring af selskabets
dækningskrav efter omstændighederne nødvendige foranstaltninger, indtil
selskabet bliver i stand til selv at varetage sit tarv. Har selskabet i så
henseende givet bestemte forskrifter, skal den sikrede så vidt muligt følge
disse.
Stk. 2.
Overtræder
han forsætligt eller af grov uagtsomhed denne pligt, svarer selskabet ikke
for
skade, der kan antages foranlediget derved. Det kan ikke med retsvirkning
aftales, at den sikredes eller andres undladelse af at træffe
foranstaltninger
som ovenfor nævnt skal have strengere virkninger end her foreskrevet.
§ 53.
Forsikringen
omfatter tab eller udgift, som forvoldes den sikrede ved efter
omstændighederne
forsvarlig foranstaltning af den i § 52 nævnte art. Bestemmelsen i
§ 40 finder her tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Selskabet
er forpligtet til at dække de nævnte omkostninger, selv om forsikringssummen
derved overskrides.
Stk. 3.
Disse
bestemmelser gælder ikke for kreaturforsikring.
Forsikring af trediemands interesse
§ 54.
Er
tingsforsikring tegnet uden angivelse af nogen bestemt interesse, anses
forsikringen tegnet til fordel for enhver, der som ejer, panthaver eller
indehaver af anden tinglig ret, eller fordi han bærer faren for tingen, vil
lide
tab ved, at den forringes eller går til grunde. Dette gælder dog ikke i
forhold
til en søpanthaver.
Stk. 2.
Er det
betinget, at forsikringen skal ophøre i tilfælde af ejerskifte, gælder
forsikringen dog 14 dage - i kreaturforsikring 3 dage - efter ejerskiftet i
det
omfang, hvori den nye ejer ikke gennem en af ham tegnet forsikring har krav
på
erstatning. Har den nye ejer bopæl i Grønland, forlænges de nævnte frister
til
en måned. Bestemmelsen i 1. punktum gælder ikke for søforsikring af skib.
§ 55.
Forsikring
af indbo anses, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne, tillige at
omfatte
indbo, der tilhører forsikringstagerens ægtefælle, hans hjemmeboende børn
samt
personer, der hører til forsikringstagerens husstand og står i personligt
tjenesteforhold til ham.
§ 56.
Hvis
forsikringen er tegnet til fordel for trediemand eller ifølge loven dækker
fremmed interesse, er forsikringstageren, medmindre andet følger af
retsforholdet mellem ham og trediemand, dog i forhold til denne berettiget
til
at træffe afgørelse om ændring, ophævelse eller opsigelse af aftalen og kan
med
retsvirkning modtage opsigelse eller anden meddelelse forsikringen
vedrørende.
Stk. 2.
Har
forsikringstageren ubeføjet foretaget sådan disposition, er denne dog
bindende
i forhold til selskabet, medmindre dette vidste eller burde vide, at
forsikringstageren var uberettiget dertil. Dette gælder ved søforsikring og
anden transportforsikring af varer dog kun, for så vidt forsikringstageren
foreviser policen til fornøden påtegning eller godtgør, at der ikke er
udfærdiget konnossement eller fragtbrev af sådan art, at afsenderen, efter at
han har givet dokumentet fra sig, ikke kan råde over varerne.
§ 57.
Når
forsikringsbegivenheden indtræder, tilkommer retten til erstatning den, hvis
interesse forsikringen skal dække, selv om han ikke har fået meddelelse om
forsikringen.
Stk. 2.
Forsikringstageren
kan dog med bindende virkning forhandle med selskabet om erstatning og
oppebære
denne, medmindre en bestemt angiven person af forsikringstageren er opgivet
eller nogen selv har anmeldt sig til selskabet som berettiget, eller den
sikrede har en ved tinglysning sikret ret i den forsikrede faste ejendom.
Bestemmelsen i § 56, sidste punktum, finder tilsvarende anvendelse.
§ 58.
Omfatter
en forsikring samtidig ejerens og panthaverens interesse, kan
erstatningsbeløbet udbetales til ejeren, når skaden er udbedret, en forsikret
bygning genopført, andre af forsikringen og panteretten omfattede genstande
genanskaffet eller lige så betryggende sikkerhed for panthaverens
fyldestgørelse stillet. Det samme gælder, hvis forsikringen dækker andre i
tingen berettigedes interesse.
Stk. 2.
Finder
istandsættelse eller genanskaffelse ikke sted, bliver erstatningsbeløbet at
fordele mellem ejeren og de andre berettigede under iagttagelse af regelen i
§ 57, 2det stykke.
B. Søforsikring og anden transportforsikring
1. Søforsikring
§ 59.
Ved
søforsikring forstås i denne lov forsikring mod fare, for hvilken den
forsikredes interesse udsættes under søtransport. Omfatter en forsikring
foruden
søfare tillige anden fare der står i forbindelse med transporten, anses
forsikringen i sin helhed som søforsikring.
Stk. 2.
Som
søforsikring anses også forsikring, der knytter sig til skib, som er oplagt
eller befinder sig på bedding eller i dok, eller som ellers er
stilleliggende,
samt forsikring af gods, der befinder sig i sådant skib.
§ 60.
Søforsikring
omfatter, for så vidt ingen særlig undtagelse er gjort i lov eller aftale,
enhver art af fare, for hvilken den forsikrede interesse udsættes.
§ 61.
Ved
forsikring af kasko eller fragt er selskabet ansvarligt for den
erstatningspligt, der kan påhvile den sikrede imod trediemand, hvor skib
eller
fragt hæfter for ansvar, som skyldes sammenstød med skib eller stødning mod
fast eller flydende genstand eller sådant forhold, som ifølge sølovens
§ 223a ligestilles med sammenstød. Foreligger underforsikring, finder
bestemmelsen i § 40 anvendelse. Selskabet hæfter dog ikke for rederens
ansvar for skade, der som følge af sammenstødet er overgået gods, som
befinder
sig om bord i det forsikrede skib.
§ 62.
Selskabet
hæfter ikke for skade på skib, der alene er en følge af slid, alder eller
råddenskab, eller for skade, som rammer gods på grund af mangler ved dettes
indpakning eller dets egen beskaffenhed, såsom indre skade, svind, sædvanlig
udlækning eller dyrs død.
§ 63.
Skade,
der hidrører fra, at skibet ved afgangen fra sidste havn ikke var sødygtigt,
tilbørlig udrustet og bemandet, forsynet med de fornødne skibsdokumenter
eller
forsvarlig lastet, er selskabet ved forsikring af rederens interesse ikke
pligtig at erstatte, medmindre det må antages, at hverken rederen eller
skibsføreren har vidst eller burdet indse, at mangelen forefandtes.
§ 64.
Er
almindeligt havari opgjort på behørigt sted og på lovlig måde, skal det
bidrag
til havariet, som i henhold til fordelingen falder på den forsikrede
interesse,
tilsvares af selskabet. Foreligger underforsikring, finder bestemmelsen i
§ 40 anvendelse.
§ 65.
Er
det i befragtningsaftalen bestemt, at almindeligt havari skal opgøres efter
andre regler end de i lov foreskrevne, frigøres selskabet ikke derved, at
denne
bestemmelse bringes til udførelse, såfremt de benyttede regler er almindelig
anerkendte i international forretningsbrug.
§ 66.
Kan
skade på den forsikrede genstand fordres erstattet under almindeligt havari,
har den sikrede dog ret til uden at afvente havariopgørelsen at fordre denne
skade erstattet af selskabet efter reglerne om partikulært havari.
Stk. 2.
Når
selskabet udbetaler sådan erstatning, indtræder det fuldt ud i den sikredes
ret
mod de andre deltagere i havariet. Foreligger underforsikring, finder
bestemmelsen i § 40 anvendelse.
§ 67.
Sker
transport med andet skib end det, som efter forsikringsaftalen skulle
benyttes,
er selskabet fri for ansvar, hvis det må antages, at det, om det havde haft
kendskab hertil, ikke ville have overtaget forsikringen eller ville have
beregnet en højere præmie, opstillet andre vilkår eller genforsikret en
større
del af risikoen.
Stk. 2.
Finder
forandringen sted efter rejsens begyndelse, er selskabet dog ansvarligt, hvis
forandringen er sket uden den sikredes samtykke eller er blevet nødvendig af
hensyn til en begivenhed, som omfattes af forsikringen. Sker sådan forandring
uden den sikredes samtykke, er han dog pligtig at give selskabet meddelelse
derom, så snart han bliver vidende om forandringen. Forsømmer han dette er
selskabet fri for ansvar for begivenheder, der indtræder efter dette
tidspunkt.
§ 68.
Sker
der under rejsen afvigelse fra den vej, som er angivet ved aftalen eller i
øvrigt må anses som den rette, ophører selskabets ansvar, medmindre
afvigelsen
er foretaget uden den sikredes samtykke.
Stk. 2.
Selskabets
ansvar ophører dog ikke, hvis afvigelsen er blevet nødvendig af hensyn til en
af forsikringen omfattet begivenhed eller er foretaget til afværgelse af
skade
på person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at dens foretagelse må
anses som forsvarlig. Dog er selskabet, hvis den rette vej ikke genoptages,
så
snart det er gørligt, fri for ansvar for skade, som under disse
omstændigheder
indtræffer.
Stk. 3.
Er
selskabets ansvar ophørt i medfør af bestemmelserne i 1ste eller 2det stykke,
er selskabet dog ansvarligt for forsikringsbegivenheder, der indtræder efter
at
den rette vej er genoptaget, for så vidt afvigelsen har været uden betydning
for skadens indtræden eller omfang.
Stk. 4.
Tilsvarende
regel gælder, når et skib er kommet udenfor det farvand, som forsikringen
omfatter.
§ 69.
Lider
skib eller gods, som tilhører rederen, skade under bjærgning af andet skib
eller dettes ladning, er selskabet fri for at erstatte skade, der må anses
godtgjort gennem bjærgeløn. Viser det sig efter erstatningens udbetaling, at
skaden helt eller delvis er godtgjort på nævnte måde, kan selskabet derhos
kræve en tilsvarende del af erstatningsbeløbet tilbagebetalt.
§ 70.
Er
et skib som følge af, at det er sunket eller strandet eller ved anden
begivenhed, som forsikringen omfatter, kommet i en sådan tilstand, at det
ikke
for rimelig bekostning kan bjærges, eller er blevet således beskadiget, at
det
ikke er istandsættelse værd, har den sikrede ret til erstatning for
totalskade.
Stk. 2.
Det samme
gælder, når gods ved en begivenhed, som forsikringen omfatter, er kommet i
sådan tilstand eller er således beskadiget som ovenfor nævnt eller blevet
oplagt
på et sted, fra hvilket det ikke indenfor rimelig tid eller for rimelig
bekostning kan afhentes.
§ 71.
Har
der manglet underretning om et skib i tre gange så lang tid, som
gennemsnitlig
medgår til skibets rejse fra det sted, fra hvilket den sidste efterretning om
skibet havdes, til nærmeste bestemmelsessted, dog mindst tre måneder, eller
er
skibet forladt af besætningen, og er det ikke inden tre måneder derefter
kommet
i den sikredes rådighed, har den sikrede ret til erstatning som for
totalskade.
Stk. 2.
Samme regel
finder anvendelse på ombordværende gods, når hverken dette eller skibet er
kommet frem inden den i 1ste stykke angivne frist.
§ 72.
Er
skib eller gods af fremmed magt belagt med embargo eller opbragt eller
tilbageholdt ved lignende foranstaltning, og frigives det ikke inden 6
måneder
derefter, har den sikrede ret til erstatning som for totalskade.
Stk. 2.
Vil den
sikrede benytte denne ret, skal han underrette selskabet derom inden 3
måneder
efter, at han har fået kundskab om de omstændigheder, der begrunder hans ret.
§ 73.
Udbetaler
selskabet erstatning for totalskade, indtræder det i den sikredes ret til
det,
som måtte være i behold af de således erstattede genstande, og kan fordre, at
den sikrede udleverer alle ham tilgængelige, disse genstande vedrørende
dokumenter og bevisligheder.
Stk. 2.
Foreligger
underforsikring, har selskabet dog kun ret til andel i det, der findes i
behold, efter forholdet mellem forsikringssummen og forsikringsværdien.
§ 74.
Indtræffer
havari flere gange i løbet af forsikringstiden, erstatter selskabet skaden,
selv om erstatningssummerne tilsammen overstiger forsikringssummen.
Stk. 2.
Dog har
selskabet, når skade er indtruffet, ret til ved at betale hele
forsikringssummen med tillæg af allerede påløbne omkostninger at befri sig
for
ethvert ansvar for begivenheder, der indtræder, eller omkostninger, der
påløber, efter at forsikringstageren har fået meddelelse om, at selskabet vil
benytte sig af denne ret. I disse tilfælde kommer bestemmelsen i § 73
ikke
til anvendelse.
§ 75.
Forsikringsværdien
af et skib er den værdi, skibet havde på det tidspunkt, da selskabets ansvar
begyndte.
Stk. 2.
Hvis et
skib, da forsikringsaftalen blev truffet, er ansat til en bestemt værdi
(takseret police), er sådan ansættelse bindende for selskabet, for så vidt
det
ikke godtgør, at den ansatte værdi overstiger, hvad der med rimelighed kan
anses som forsikringsværdien.
Stk. 3.
Værdien af
forsikrede varer ansættes uanset senere prisforandringer til den pris, som
umiddelbart før transportens begyndelse på afgangsstedet betaltes for varer
af
samme art frit leverede i skib, på banevogn eller på andet transportmiddel
med
tillæg af 10 pct. samt af præmie for almindelig forsikring og af fragt for så
vidt denne skal betales uden hensyn til, om transporten fuldføres.
§ 76.
Såfremt
en forsikring i henhold til aftalen eller ifølge opsigelse af anden grund end
manglende præmiebetaling ville ophøre på et tidspunkt, da skibet er på søen,
bortfalder aftalen dog først ved udløbet af den dag, da skibet ankommer til
første bestemmelsessted. Forlænges forsikringen herved, kan selskabet kræve
præmie for forlængelsen.
2. Anden transportforsikring
§ 77.
Anden
transportforsikring end søforsikring omfatter, for så vidt ingen særlig
undtagelse er gjort i lov eller aftale, enhver art af fare, for hvilken den
forsikrede interesse udsættes under transporten.
§ 78.
Bestemmelserne
i §§ 62, 67, 68, 72, 73, 74 og 75 finder tilsvarende anvendelse.
C. Brandforsikring
§ 79.
Brandforsikring
dækker den ved ildsvåde forårsagede skade på en af forsikringen omfattet
genstand, selv om denne ikke kommer i brand. Skade, forårsaget ved ild, der
ikke kan betegnes som ildsvåde, omfattes ikke af forsikringen.
§ 80.
Udsættes
en genstand forsætlig for varme ved kogning, strygning, tørring, røgning
eller
lignende er selskabet ikke ansvarligt for den derved opståede skade på
genstanden, selv om den kommer i brand.
§ 81.
Hvis
ikke andet er aftalt, svarer selskabet også for skade, som forvoldes ved
lynnedslag, selv om der ikke derved opstår brand, på samme måde som for
brandskade.
Stk. 2.
Har
selskabet overtaget ansvar for eksplosionsskade, der ikke er en følge af
brand,
finder bestemmelserne om brandforsikring anvendelse.
§ 82.
Bortkommer
brandforsikrede ting under brand ved tyveri eller på anden måde, eller
beskadiges de under forsøg på at redde dem fra brand, anses skaden som
brandskade. Det samme er tilfældet, hvis de tilintetgøres eller beskadiges
for
at forebygge eller begrænse en brand under sådanne omstændigheder, at
opofrelsen må anses som forsvarlig. Dette gælder, selv om branden ikke truer
nogen genstand, der falder ind under forsikringen.
§ 83.
Befinder
en forsikret genstand sig ved forsikringsbegivenhedens indtræden på andet
sted
end det ved forsikringens tegning opgivne, er selskabet ansvarligt, medmindre
det må antages, at selskabet, hvis det sted, hvor forsikringsbegivenheden
indtraf, var opgivet som forsikringssted, ville have afholdt sig fra at tegne
forsikringen eller betinget sig højere præmie eller andre vilkår eller ville
have genforsikret i videre omfang.
Stk. 2.
Ved
forsikring af indbo er selskabet for et beløb af indtil 15 pct. af
forsikringssummen, dog ikke udover 3.000 kr., ansvarlig for brandskade, der
indtræder, medens de forsikrede genstande midlertidig befinder sig andetsteds
i
riget end i policen angivet, selv om faren derved forøges.
§ 84.
Gælder
en forsikring for et tidsrum af et år, skal den, hvis ikke andet må anses
aftalt, betragtes som fornyet for et år ad gangen, medmindre
forsikringstageren
eller selskabet har opsagt den senest en uge før forsikringstidens udløb.
§ 85.
Reglerne
i §§ 18 og 19 gælder også, hvis forsikringsbegivenheden fremkaldes af
den
sikredes med ham samlevende ægtefælle.
§ 86.
Er
en forsikret fast ejendom pantsat, kan panthaveren, selv om selskabets ansvar
overfor ejeren bortfalder i medfør af §§ 4, 6 og 50, 2det stykke, dog
kræve dækning i den erstatning, som ellers ville være kommet til udbetaling,
for så vidt han ikke kan opnå fyldestgørelse af pantet eller af skyldnerens
øvrige formue. I det omfang, i hvilket selskabet har betalt erstatning til
panthaveren, indtræder det i dennes ret mod ejeren.
Stk. 2.
Det samme
gælder, hvis forsikringen dækker andre i tingen berettigedes interesse.
§ 87.
Bortfalder
forsikringen af en fast ejendom ifølge aftale, eller nedsættes
forsikringssummen, eller bringes selskabets ansvar til ophør på grund af
manglende præmiebetaling eller ejerskifte, får dette først retsvirkning
overfor
panthaveren 14 dage - hvis panthaveren har bopæl i Grønland, en måned -
efter,
at han fra selskabet har modtaget meddelelse derom.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i § 51, 1ste stykke, kan kun påberåbes overfor panthaveren, når denne
selv
er skyld i, at pålægget ikke er overholdt.
Stk. 3.
I øvrigt
bliver de bestemmelser til værn for panthavere og andre i ejendommen
berettigede, som indeholdes i særlige love om bygningsbrandforsikring eller i
de i henhold til disse love stadfæstede vedtægter, bestående.
Stk. 4.
Disse
bestemmelser finder også anvendelse på det i §§ 37 og 38 i lov om
tinglysning af 31. marts 1926 omhandlede tilbehør til fast ejendom, for så
vidt
forsikringen omfatter sådant tilbehør.
§ 88.
Bestemmelser
i aftalen, der indeholder afvigelse fra de i §§ 86 og 87 opstillede
regler
til beskyttelse af panthavere, kan ikke påberåbes af selskabet.
D. Kreaturforsikring
§ 89.
Dør
eller nedslås et forsikret dyr inden en måned efter forsikringstidens udløb
som
følge af en af aftalen omfattet begivenhed, der er indtrådt i
forsikringstiden,
hæfter selskabet, som om døden var indtrådt i forsikringstiden.
§ 90.
Hvis
et dyr dør eller nedslås som følge af en sygdom eller et ulykkestilfælde,
beregnes erstatningen efter den værdi, dyret umiddelbart før døden ville have
haft, om sygdommen eller ulykkestilfældet ikke var indtrådt.
E. Ansvarsforsikring
§ 91.
Er
der tegnet forsikring mod erstatningsansvar, nogen pådrager sig overfor
trediemand som følge af en skadevoldende begivenhed, er selskabet forpligtet
til at betale erstatning, hvis en begivenhed, som omfattes af aftalen, finder
sted i løbet af forsikringstiden, selv om de skadelige følger først indtræder
senere.
§ 92.
Omkostninger,
der foranlediges af den sikredes forsvar mod krav fra trediemands side,
omfattes af forsikringen, såfremt det efter omstændighederne må anses for
rimeligt, at den sikrede har pådraget sig dem.
Stk. 2.
Hvis den
sikrede er dømt til at betale renter af et erstatningsbeløb, finder reglerne
i
1ste stykke tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Er der i
aftalen fastsat en bestemt forsikringssum, skal selskabet betale de her
nævnte
omkostninger og renter, selv om forsikringssummen overskrides. Er
forsikringssummen mindre end det idømte erstatningsbeløb, er selskabet dog
kun
pligtigt at tilsvare den del af renten, som svarer til det erstatningsbeløb,
selskabet skal betale.
§ 93.
Såfremt
der for en fordring, der hidrører fra et af forsikringen omfattet ansvar,
foretages en arrestforretning, er selskabet pligtigt at stille den sikkerhed,
der er fornøden for at afværge arresten, dog ikke udover forsikringssummen.
§ 94.
En
bestemmelse i aftalen om, at selskabet skal være fri for ansvar, såfremt den
sikrede uden selskabets samtykke udbetaler erstatning eller godkender et
fremsat erstatningskrav, er ugyldig i det omfang, hvori det må anses
godtgjort,
at den sikrede ved at betale eller godkende kravet kun har opfyldt sin
retspligt.
§ 95.
Når
den sikredes erstatningspligt over for den skadelidte er fastslået og
erstatningens størrelse bestemt, indtræder den skadelidte i den sikredes ret
imod selskabet, for så vidt han ikke er fyldestgjort.
Stk. 2.
Den
skadelidte indtræder endvidere i den sikredes ret imod selskabet, hvis
skadelidtes krav på erstatning er omfattet af sikredes konkurs, tvangsakkord
eller gældssanering. I det omfang skadelidtes krav ikke er blevet dækket, kan
det fulde krav på erstatning rettes mod selskabet. Selskabet skal i de i 1.
pkt. nævnte tilfælde uden ugrundet ophold underrette den sikrede om, at det
har
modtaget et krav på erstatning.
Stk. 3.
Har flere
skadelidte krav på erstatningsydelsen for en forsikringsbegivenhed, og
overstiger deres for selskabet anmeldte krav tilsammen, hvad selskabet er
pligtigt at yde, skal de, for så vidt ikke andet er vedtaget, fyldestgøres
forholdsmæssigt.
§ 96.
Når
selskabet er vidende om en indtruffen forsikringsbegivenhed, kan det ikke
gennem forhandlinger med den sikrede bevirke, at den skadelidtes ret ifølge
§ 95 derved indskrænkes eller forspildes.
III. Livsforsikring
Almindelige bestemmelser
§ 97.
Livsforsikring
kan tegnes på forsikringstagerens eller en trediemands liv.
§ 97 a.
Uden
for de tilfælde, der er omfattet af kapitel I a, har forsikringstageren ret
til
at træde tilbage fra en aftale vedrørende livsforsikring senest 30 dage
efter,
at den pågældende har fået forsikringsbetingelserne i hænde.
Stk. 2.
Fristen
regnes dog fra det tidspunkt, hvor forsikringstageren har modtaget
underretning
om, at forsikringsaftalen er indgået, hvis den pågældende har fået
forsikringsbetingelserne i hænde før dette tidspunkt.
Stk. 3.
Falder den
sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag,
grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den
følgende hverdag.
Stk. 4.
Stk. 1
gælder ikke for
1)
livsforsikring, der
dækker en risiko, der kun strækker sig over en aftalt periode af højst 1
måned
(korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden type
forsikring,
2)
livsforsikring, der
tegnes som gruppeforsikring eller anden kollektiv forsikring, hvor
forsikringsaftalen indgås mellem selskabet og en repræsentant for
forsikringstageren, og
3)
livsforsikringsydelser,
hvis pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som forsikringsselskabet
ikke
har nogen indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden.
Stk. 5.
Træder
forsikringstageren tilbage fra forsikringsaftalen i medfør af stk. 1,
frigøres den pågældende for alle forpligtelser i henhold til aftalen.
Stk. 6.
Bestemmelserne
i stk. 1-3 og 5 kan ikke fraviges til skade for forsikringstageren.
§ 98.
Skal
præmien betales i flere perioder, er forsikringstageren ikke pligtig at holde
forsikringen i kraft gennem betaling af de senere præmier.
§ 99.
Ønsker
selskabet at begrænse sit ansvar i tilfælde af fareforøgelse, må det i
policen
tydeligt angive, hvilke bestemte fareforøgelser der skal have betydning, og
hvilken virkning fareforøgelsen skal have.
§ 100.
Har
den, på hvis liv forsikringen er tegnet, berøvet sig livet på et tidspunkt,
hvor forsikringen ikke har været i kraft uafbrudt mindst de sidste 2 år, er
selskabet fri for ansvar, medmindre det må anses godtgjort, at forsikringen
er
tegnet eller på ny sat i kraft uden tanke på selvmordet, og at dette ville
være
begået, selv om forsikringen ikke havde foreligget.
§ 101.
Uanset
at selskabet efter en i denne lov indeholdt regel eller efter aftalt vilkår
er
fri for ansvar, finder de i henhold til lov eller aftale gældende regler for
tilbagekøb af forsikringer eller disses omskrivning til fripolicer
anvendelse.
Kapitalforsikring
§ 102.
Forsikringstageren
kan såvel ved forsikringens tegning som senere indsætte en anden som
begunstiget. I så tilfælde bliver forsikringssummen at udbetale umiddelbart
til
denne.
Stk. 2.
Indsættelsen
kan forsikringstageren tilbagekalde, for så vidt han ikke overfor den
begunstigede har givet afkald derpå. Forsikringstagerens ret til at
tilbagekalde begunstigelsen går ikke over på hans arvinger eller dødsbo.
§ 103.
Indsættelse
af en begunstiget og tilbagekaldelse af sådan indsættelse er kun gyldig,
såfremt den skriftlig meddeles selskabet eller optages i eller påtegnes
policen
af selskabet.
§ 104.
Når
ingen begunstiget er indsat, og forsikringssummen skal udbetales ved
forsikringstagerens død, tilfalder den hans dødsbo.
Stk. 2.
Har
forsikringstageren indsat en begunstiget, som ikke er hans tvangsarving, og
efterlader han sig ægtefælle, livsarvinger eller arveberettigede adoptivbørn
eller disses livsarvinger, skal forsikringssummen, for så vidt angår de
nævnte
personers ret til boslod og tvangsarvelod, behandles som tilhørende dødsboet
og
som tillagt den begunstigede ved testamente. Dette gælder dog ikke, såfremt
forsikringstageren har givet afkald på sin ret til at tilbagekalde
indsættelsen
af den begunstigede.
Stk. 3.
Har nogen,
forinden forsikringssummen i medfør af § 102 er udbetalt til den
begunstigede, overfor selskabet ved forevisning af vielsesattest,
skifteudskrift eller lignende behørigt godtgjort at høre til
forsikringstagerens i 2det stykke nævnte efterladte og i denne egenskab gjort
indsigelse mod, at sådan udbetaling sker, må selskabet ikke udbetale
forsikringssummen, forinden det ved forlig eller retslig afgørelse mellem den
begunstigede og de efterladte er bragt på det rene, hvem der har ret til
forsikringssummen. Dog har selskabet altid ret til at udbetale til den
begunstigede indtil en trediedel af forsikringssummen eller, såfremt han
besørger forsikringstagerens begravelse, et passende beløb til bestridelse af
udgifterne til denne.
§ 105.
Ved
fortolkningen af de bestemmelser, hvorved en begunstiget indsættes, kommer,
hvis ikke andet fremgår af omstændighederne, følgende regler til anvendelse,
når forsikringssummen skal betales ved forsikringstagerens død.
Stk. 2.
Er
forsikringstagerens ægtefælle indsat som begunstiget, er det den ægtefælle,
med
hvem han ved sin død levede i ægteskab, der anses som begunstiget.
Stk. 3.
Har
forsikringstageren indsat sine børn som begunstigede, anses hans
livsarvinger,
derunder hans adoptivbørn og disses livsarvinger, som begunstigede, hver for
den andel, arveloven tildeler ham.
Stk. 4.
Er
forsikringstagerens arvinger indsat som begunstigede, tager enhver af dem del
i
forsikringssummen efter det forhold, hvori han i henhold til testamente eller
loven er arveberettiget efter forsikringstageren.
Stk. 5.
Har
forsikringstageren indsat sine »nærmeste pårørende« som begunstigede anses
hans
ægtefælle som indsat, eller hvis sådan ikke efterlades, hans børn, eller hvis
ej heller sådanne forefindes, hans arvinger, alt overensstemmende med de
forudnævnte regler.
§ 106.
Er
en bestemt person indsat som begunstiget, bortfalder begunstigelsen, hvis
forsikringssummen skal udbetales ved eller efter forsikringstagerens død, og
den
begunstigede ikke overlever denne.
§ 107.
Skal
efter aftalen forsikringssummen udbetales, når forsikringstageren enten dør
eller opnår en bestemt alder, anses indsættelse af en begunstiget som kun
gældende for dødsfaldet.
§ 108.
Indsættelse
af en begunstiget medfører ingen indskrænkning i forsikringstagerens ret til
at
forlange tilbagekøbsværdien eller til at overdrage, pantsætte eller på anden
måde råde over de rettigheder, forsikringsaftalen hjemler ham.
Stk. 2.
Har
forsikringstageren overfor den begunstigede givet afkald på at tilbagekalde
begunstigelsen, anses han også at have fraskrevet sig retten til uden den
begunstigedes samtykke at råde således over forsikringen at den begunstigedes
ret derved indskrænkes eller forspildes.
§ 109.
Så
længe forsikringsbegivenheden ikke er indtrådt, kan den begunstigede - selv
om
hans indsættelse er uigenkaldelig - ikke overdrage, pantsætte eller på anden
måde råde over sit krav.
§ 110.
Har
forsikringstageren tegnet en forsikring således, at forsikringssummen ikke
skal
udbetales umiddelbart ved hans død, men først på et senere tidspunkt, eller
har
han tegnet en forsikring på en andens liv, indtræder den begunstigede,
såfremt
intet andet fremgår af forholdet, ved forsikringstagerens død i dennes ret
efter aftalen.
§ 111.
Den,
der ved køb eller på anden måde får en livsforsikringspolice overdraget,
erhverver derved alle de rettigheder mod selskabet, aftalen hjemler. Ved
overdragelsen bortfalder indsættelse af begunstiget for så vidt ikke afkald
på
tilbagekaldelsesretten er givet.
§ 112.
Pantsætter
forsikringstageren sit krav, bortfalder ikke derved sket indsættelse af en
begunstiget. Er der ikke givet afkald på retten til at tilbagekalde, står den
begunstigede tilbage for panthaverens ret.
Stk. 2.
Panthaveren
kan, når hans fordring er forfalden, gøre kravet på forsikringens
tilbagekøbsværdi gældende efter forud med 2 måneders varsel at have opfordret
forsikringstageren til at løse pantet mod betaling af nævnte værdi. Er
forsikringsbegivenheden indtrådt, kan han søge fyldestgørelse i
forsikringssummen.
Stk. 3.
Pantet
anses ikke at omfatte krav på bonus, der forfalder forinden panthaveren har
søgt fyldestgørelse.
§ 113.
Retshandler
vedrørende de af en livsforsikringsaftale flydende rettigheder mod selskabet
kan, hvis policen ikke har fået påtegning om retshandelen, ikke gøres
gældende
over for den, der senere i god tro gennem overdragelse har erhvervet sådanne
rettigheder, når han har fået policen i sin besiddelse, eller policen har
fået
påtegning om hans ret.
§ 114.
Udbetaling
af forsikringssummen eller af genkøbsværdien eller bestemmelse om ændring i
det
bestående kontraktsforhold kan ikke gøres gældende overfor de i § 113
nævnte godtroende erhververe, medmindre retshandelen er indgået i god tro med
den, der havde policen i hænde med formel lovlig adkomst, og policen enten er
tilbageleveret selskabet eller har erholdt påtegning om det stedfundne.
§ 115.
Er
en police udstedt eller senere transporteret til ihændehaveren, bliver denne
ikke derved uden at oplyse sin adkomst legitimeret overfor selskabet til at
oppebære forsikringssummen eller til i øvrigt at råde over forsikringen.
Stk. 2.
Indsættelse
af en begunstiget kan ikke ske ved en bestemmelse om, at forsikringssummen
skal
udbetales til ihændehaveren.
§ 116.
Hverken
forsikringstagerens eller den begunstigedes ret overfor selskabet kan gøres
til
genstand for retsforfølgning fra deres kreditorers side, jfr. dog § 117.
Stk. 2.
Er en
livsforsikringspolice overdraget, kan erhververens ret gøres til genstand for
retsforfølgning fra hans kreditorers side, medmindre erhververen er
forsikringstagerens ægtefælle, eller erhvervelsen har fundet sted uden
vederlag. Bestemmelserne i § 117 finder i så tilfælde tilsvarende
anvendelse med hensyn til de af erhververen betalte præmier eller - for
ægtefællens vedkommende - med hensyn til det vederlag, denne måtte have
erlagt
for overdragelsen.
§ 117.
Kommer
forsikringstageren under konkurs, og findes det, at han i løbet af de sidste
3
år inden fristdagen til betaling af præmier har anvendt et efter hans
formuetilstand på det tidspunkt betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort
beløb, kan konkursboet overfor selskabet forlange, at det for meget erlagte
indbetales i boet, for så vidt det kan udredes af forsikringens
tilbagekøbsværdi eller, såfremt en sådan ikke findes, af kapitalværdien af
den
fripolice, hvortil forsikringstageren ville have ret på grundlag af de
stedfundne betalinger.
Stk. 2.
Er
forsikringssummen forfalden uden at være udbetalt inden fristdagen, eller
forfalder den under konkursbehandlingen, kan konkursboet under de i 1ste
stykke
omhandlede betingelser forlange en tilsvarende del af forsikringssummen
indbetalt i boet.
Stk. 3.
Foranstående
regler kommer til anvendelse, uanset om der er indsat en begunstiget, og
uanset
om forsikringstageren har forpligtet sig til ikke at tilbagekalde
begunstigelsen. Har den begunstigede erlagt vederlag for indsættelsen, er han
berettiget til af boet at kræve dette tilbage. Såfremt han har oppebåret
forsikringssummen, kan boet gøre kravet gældende mod ham.
Renteforsikring
§ 118.
Ved
renteforsikring kommer de for kapitalforsikring fastsatte regler til
anvendelse. Dog frigøres selskabet ved udbetaling af forfaldne renteydelser
til
den opgivne rentenyder, så længe det ikke har fået kundskab om, at retten
dertil
er overdraget nogen anden. Dette gælder, selv om policen ikke har fået
påtegning om udbetalingen.
Stk. 2.
Er den, i
hvis levetid renten skal betales, en anden end forsikringstageren, anses han
at
være indsat som begunstiget.
IV. Ulykkesforsikring og sygeforsikring
§ 119.
Forsikring
kan tegnes mod ulykke eller sygdom, der rammer forsikringstageren selv eller
trediemand.
§ 119 a.
Bestemmelsen
i § 97 a om forsikringstagerens ret til at træde tilbage fra aftaler om
livsforsikring gælder tilsvarende for ulykkesforsikring og sygeforsikring,
der
tegnes i tilknytning til livsforsikring.
§ 120.
Indtræder
en ulykke eller sygdom, som omfattes af aftalen, i forsikringstiden, hæfter
selskabet også for sådanne skadelige følger, som først viser sig senere.
§ 120 a.
Er en sygdom, som omfattes af aftalen, indtrådt inden forsikringstidens
begyndelse, stilles forsikringstageren, som om sygdommen var indtrådt i
forsikringstiden, såfremt
1)
følger af sygdommen
viser sig eller sygdommen diagnosticeres i forsikringstiden og
2)
en læge eller anden
sagkyndig har afgivet helbredsoplysninger i forbindelse med forsikringens
tegning med henblik på selskabets vurdering af den pågældende sygdom.
Stk. 2.
I de i
stk. 1 nævnte tilfælde hæfter selskabet dog ikke, hvis et andet selskab
hæfter
for de opståede skadelige følger efter § 120.
Stk. 3.
Aftaler,
der strider mod bestemmelsen i stk. 1, kan ikke påberåbes af selskabet.
§ 121.
Indtræder
der under forsikringstiden omstændigheder, der i policen bestemt og tydeligt
er
angivet som fareforøgende og er den, på hvis liv eller helbred forsikringen
er
tegnet, vidende derom, er selskabet, så længe dette medfører en
fareforøgelse,
frit for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt de
ved ændringen hidførte forhold havde foreligget ved forsikringens tegning.
Stk. 2.
Må det
antages, at selskabet ville have overtaget forsikringen, hæfter det på de
vilkår og i det omfang, i hvilket det mod den aftalte præmie ville have
bibeholdt forsikringen, om fareforøgelsen var det bekendt. Ville selskabet
ved
genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning,
nedsættes erstatningen i samme forhold.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i §§ 48 og 49, 2det stykke, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Aftale,
hvorefter fareforøgelse i videre omfang skal frigøre selskabet, er uden
retsvirkning. Dog kan det vedtages, at i stedet for det i 2det stykke
bestemte,
den regel skal gælde, at selskabet kun er ansvarligt i det omfang,
fareforøgelsen har været uden indflydelse på forsikringsbegivenhedens
indtræden
eller skadens omfang.
§ 122.
Reglerne
i §§ 102-106 finder tilsvarende anvendelse ved ulykkesforsikring og
sygeforsikring.
§ 123.
Hverken
forsikringstagerens eller den sikredes ret overfor selskabet kan gøres til
genstand for retsforfølgning fra deres kreditorers side.
§ 124.
Har
den, på hvis liv eller helbred forsikringen er tegnet, forsætlig eller af
grov
uagtsomhed undladt at foretage de efter omstændighederne rimelige
foranstaltninger til forebyggelse af forsikringsbegivenheden eller til
formindskelse af dennes omfang eller uden gyldig grund ikke efterkommet de
forskrifter, som selskabet i så henseende har givet ham, svarer dette ikke
for
den skade, som kan antages foranlediget derved. Dette gælder dog ikke, for så
vidt opfyldelsen af selskabets forskrifter ville medføre et utilbørligt
indgreb
i den pågældendes selvbestemmelsesret.
Stk. 2.
Det kan
ikke med retsvirkning aftales, at undladelsen skal have retsfølger i andre
tilfælde eller i videre omfang end ovenfor nævnt.
V. Gennemførelses-, overgangs- og
straffebestemmelser.
§ 125.
Denne
lov træder i kraft den 1. januar 1932.
§ 126.
På
en forsikringsaftale, der er indgået, inden loven træder i kraft, finder
loven
anvendelse fra den første derefter indtrædende dag, til hvilken aftalen med
kontraktmæssigt
varsel af selskabet kunne være bragt til ophør, eller fra hvilken den fornys
i
medfør af § 84.
Stk. 2.
For de
under justitsministeriets tilsyn værende bygningsbrandforsikringer finder
loven
anvendelse fra det tidspunkt, som justitsministeren fastsætter, dog senest 1
år
efter lovens ikrafttræden.
§ 127.
Bestemmelserne
i §§ 26 og 27 finder anvendelse i alle tilfælde, hvor det forhold, der
medfører de i disse bestemmelser angivne retsvirkninger, indtræder efter
lovens
ikrafttræden.
§ 128.
Bestemmelsen
i § 29 kommer til anvendelse på de før lovens ikrafttræden indgåede
forsikringsaftaler, dog at de i § 29 ommeldte frister regnes fra lovens
ikrafttræden, medmindre forældelsen efter den hidtil gældende ret ville være
indtrådt tidligere.
§ 129.
Bestemmelsen
i § 34 kommer til anvendelse i alle tilfælde, hvor den
forsikringsbegivenhed, i anledning af hvilken bestemmelsen påberåbes,
indtræder
efter lovens ikrafttræden.
§ 130.
De
i loven for livs-, ulykkes- og sygeforsikring givne regler om begunstigede
kommer
til anvendelse i alle tilfælde, hvor den begunstigede er indsat efter lovens
ikrafttræden.
§ 131.
Bestemmelsen
i § 115 finder anvendelse såfremt en livsforsikringspolice, der er
udstedt, forinden loven træder i kraft, efter dette tidspunkt transporteres
til
ihændehaveren.
§ 132.
Bestemmelserne
i §§ 116 og 123 finder anvendelse i alle tilfælde, hvor
retsforfølgningen
ikke er påbegyndt forinden lovens ikrafttræden. Bestemmelsen i § 117
finder anvendelse, såfremt konkursen indtræder efter nævnte tidspunkt.
§ 133.
Bestemmelser
i andre love, der medfører en videregående betryggelse af forsikringstagernes
eller de sikredes ret end de tilsvarende bestemmelser i denne lov, forbliver
i
kraft.
Stk. 2.
Fra denne
lovs ikrafttræden ophæves § 27 i lov af 25. marts 1872 om konkurs m.m.,
jfr. for Færøernes vedkommende anordning nr. 72 af 2. maj 1902, samt
§§ 230-266 i sølov af 1. april 1892, jfr. bekendtgørelse nr. 108 af 13.
april 1929, og for Færøernes vedkommende anordning nr. 203 af 4. november
1892.
Endvidere bortfalder, hvad der i øvrigt i lovgivningen måtte være stridende
mod
denne lov.
§ 134.
Forsikringsselskabets overtrædelse af § 3 a og § 34 b, stk. 1,
straffes med bøde. Med bøde straffes endvidere det selskab, der gør sig
skyldig
i grov eller oftere gentaget overtrædelse af
1)
pligten til at give
oplysning om fortrydelsesretten efter §§ 34 d-34 f eller
2)
oplysningspligten
efter § 34 e, stk. 1, nr. 10, § 34 e, stk. 3, jf.
§ 34
e, stk. 1, nr. 10, og § 34 f, stk. 1, jf. § 34 e,
stk. 1, nr. 10.
Stk. 2.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Lov nr. 826 af 18. december 1991
1)
indeholder
følgende bestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Lov nr. 262 af 6. maj 1993
2)
indeholder
følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og finder
anvendelse på aftaler indgået efter dette tidspunkt.
Lov nr. 413 af 10. juni 1997
3)
indeholder
følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Lov nr. 435 af 31. maj 2000
4)
indeholder
følgende bestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
Loven
gælder aftaler, der indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 434 af 10. juni 2003
5)
indeholder
følgende bestemmelser:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog
stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Lovens
§ 1, nr. 3,4,8,10 og 11, finder anvendelse på forsikringsbegivenheder,
der
indtræder efter lovens ikrafttræden, og § 1, nr. 5, på præmie, der
forfalder til betaling efter lovens ikrafttræden. § 1, nr. 7, 9 og 14,
finder anvendelse på skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Lovens
§ 1, nr. 6, og § 2 træder i kraft den 1. juli 2003 og gælder for
rente af krav, der kan kræves betalt denne dato eller senere.
Stk. 4.
(Udelades)
Lov nr. 451 af 9. juni 2004
6)
indeholder
følgende bestemmelser.
§ 30.
Loven
træder i kraft den 1. oktober 2004.
Stk. 2.
Loven finder
anvendelse på forbrugeraftaler indgået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Lov om
visse forbrugeraftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 23. december 1987,
ophæves. Loven gælder dog fortsat for forbrugeraftaler, der er indgået inden
denne lovs ikrafttræden.
Justitsministeriet, den 5. oktober
2006
Lene Espersen
/Henrik Øe
Officielle noter
1)
Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, nr. 4.
2)
Lovændringen vedrører § 97 a og § 119 a.
3)
Lovændringen vedrører § 3 a og § 134.
4)
Lovændringen vedrører § 10, stk. 2, og § 120 a.
5)
Lovændringen vedrører § 2, stk. 4, § 3 b, § 6,
stk. 3,
§ 10, stk. 1, §§ 12-17, § 24, stk. 2 og 4,
§ 25,
§ 29, stk. 2, § 32, stk. 3, § 33, stk. 1, 2.
pkt., § 51, stk. 2, og § 95, stk. 2.
6)
Lovændringen vedrører §§ 34 – 34 m, § 97 a og § 134,
stk. 1.
Lignende dokumenter
- 2004/89/EF: Kommissionens beslutning af 9. juli 2003 om statsstøtteordning som Italien har gennemført vedrørende naturkatastrofer pr. 31. december 1999 (meddelt under nummer K(2003) 2048) EU-lovgivning · 9. juli 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler (Nye regler i forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt, lempelsesregel ved afgivelse af urigtige oplysninger, præmiebetaling, vejledning om acontobetaling og direkte krav ved skadevolders konkurs m.v. samt ændring af rentesatsen i visse formueretlige love) Retsinformation · 4. juni 2003
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer fremsat den 17. december 1998. - Försäkringsaktiebolaget Skandia (publ). - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Regeringsrätten - Sverige. - Forsikringsdirektiverne 73/239/EØF og 79/267/EØF - Begrænsninger for valget af aktiver. - Sag C-241/97 EU-domme · 17. december 1998
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- 1996 BTL 150 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 150 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 10. april 1997
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 3. april 2014 om fastsættelse af den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde, den årlige fordeling af midler fra den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet pr. medlemsstat, sammen med listen over støtteberettigede regioner, og de beløb, der skal overføres fra hver medlemsstats samhørighedsfondstildeling og strukturfondstildeling til Connecting Europe-faciliteten og til bistand til de socialt dårligst stillede for perioden 2014-2020 (meddelt under nummer C(2014) 2082) (2014/190/EU) EU-lovgivning · 3. april 2014