Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler

Ikke gældende siden 11. november 2015 LBK nr 999 af 05/10/2006LovbekendtgørelseJustitsministeriet17. oktober 2006

Gældende udgave: LBK nr 1237 af 09/11/2015

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 166 afgørelser

Domsdatabasen 68, Retsinformation 42, Det finansielle ankenævn 36, Landsskatteretten 9, Klagenævn (Nævnenes Hus) 8, Advokatnævnet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov

om forsikringsaftaler

Herved bekendtgøres lov om forsikringsaftaler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986, med de ændringer, der følger

af

§ 3 i lov nr. 826 af 18. december 1991, § 2 i lov nr. 262 af 6. maj

1993, § 1 i lov nr. 413 af 10. juni 1997, lov nr. 435 af 31. maj 2000,

§ 1 i lov nr. 434 af 10. juni 2003 og § 31 i lov nr. 451 af 9. juni

2004. De ændringer, som følger af lov nr. 539 af 8. juni 2006, er ikke

indarbejdet i lovbekendtgørelsen, da loven på tidspunktet for udstedelsen af

lovbekendtgørelsen

ikke er trådt i kraft.

I. Fælles bestemmelser for alle forsikringsarter

Indledende regler

§ 1.

Denne

lov finder anvendelse på forsikringsaftaler, der indgås med

forsikringsaktieselskaber, gensidige forsikringsselskaber eller andre

selskaber

og institutioner, der driver forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke for:

1)

Genforsikring.

2)

Invalideforsikring i henhold til lov nr.

197 af 16. juli 1927.

3)

Ulykkesforsikring tegnet i henhold til

Læs alt

lov nr. 205 af 6. juli 1916, jfr. bekendtgørelse nr. 187 af 14. juli 1927,

jfr.

for Færøernes vedkommende anordninger nr. 503 af 29. november 1922, nr. 37 af

23. februar 1924, nr. 213 af 24. juli 1925 og nr. 41 af 9. marts 1926.

4)

Overenskomst afsluttet med en

begravelseskasse, en i henhold til lov nr. 144 af 10. maj 1915, jfr.

bekendtgørelse nr. 87 af 19. april 1929, statsanerkendt sygekasse, jfr. for

Færøernes vedkommende anordning nr. 59 af 21. februar 1930, en af de i

paragraf

34 i lov nr. 144 af 10. maj 1915 omhandlede under statskontrol virkende

gensidige sygeforeninger, en af de i § 31 i lov nr. 197 af 16. juli 1927

omhandlede sygekasser, den i § 8 i lov nr. 67 af 1. april 1912 nævnte

som

sygekasse anerkendte sygeforsikring for udenlandske landarbejdere og en af de

i

lov nr. 126 af 28. april 1916, jfr. love nr. 180 af 1. april 1921 og nr. 93

af

1. april 1925, omhandlede læge- og sygebefordringskasser på Færøerne.

5)

Aftale, hvorved fagsammenslutninger yder

deres medlemmer dækning mod tab ved arbejdsløshed eller arbejdsstandsning.

6)

Aftale, hvorved en

arbejdsgiver tilsiger de i hans virksomhed beskæftigede personer pension.

§ 2.

Ved

selskabet forstås i denne lov forsikringsgiveren.

Stk. 2.

Ved

forsikringstageren forstås den, der med selskabet har sluttet aftale om

forsikring.

Stk. 3.

Ved den

sikrede forstås den, som, hvis en forsikringsydelse kommer til udbetaling,

har

ret til ydelsen.

Stk. 4.

Ved en

forbrugerforsikring forstås en forsikringsaftale, hvor forsikringstageren

(forbrugeren) ved aftalens indgåelse hovedsagelig handler uden for sit

erhverv.

Selskabet har bevisbyrden for, at en forsikringsaftale ikke er en

forbrugerforsikring.

§ 3.

Denne

lovs bestemmelser kommer, for så vidt de ikke udtrykkeligt er erklæret for

ufravigelige eller deres ufravigelighed følger af andre retsregler, kun til

anvendelse, hvis ikke andet er udtrykkeligt aftalt eller må anses indeholdt i

aftalen.

§ 3 a.

Selskabet må ikke i forbindelse med eller efter indgåelse af aftaler efter

denne lov anmode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger, der kan

belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig

sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at

tilvejebringe

sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplysninger om den pågældendes eller

andre personers nuværende eller tidligere helbredstilstand.

§ 3 b.

Selskabets

afslag på at tegne en forsikring som begæret og selskabets opsigelse af en

forsikringsaftale skal efter anmodning begrundes.

Stk. 2.

Begrundelsen

skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler samt en kort

redegørelse for, hvorfor forsikringen ikke kan tegnes, eller hvorfor

forsikringsaftalen opsiges. Begrundelsen skal efter anmodning være skriftlig.

Urigtige oplysninger ved aftalens afslutning

§ 4.

Har

forsikringstageren ved forsikringens tegning svigagtig givet urigtig

oplysning

om eller fortiet en omstændighed, som må antages at være af betydning for

selskabet, er aftalen ikke bindende for dette. Det samme gælder, hvis hans

forhold i øvrigt har været af en sådan art, at det ville stride mod

almindelig

hæderlighed at gøre aftalen gældende.

§ 5.

Må

det antages, at forsikringstageren ved forsikringens tegning hverken vidste

eller burde vide, at en af ham given oplysning var urigtig, hæfter selskabet,

som om urigtig oplysning ikke forelå.

Stk. 2.

Ved

skadesforsikring kan selskabet dog opsige forsikringen med en uges - hvis

forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds - varsel.

§ 6.

Har

forsikringstageren, uden at forholdet omfattes af §§ 4 eller 5, givet

urigtig oplysning, er selskabet fri for ansvar, hvis det kan antages ikke at

ville have overtaget forsikringen, om det rette forhold havde været oplyst.

Stk. 2.

Må det

antages, at selskabet ville have overtaget forsikringen, men på andre vilkår,

hæfter det i det omfang, i hvilket det mod den aftalte præmie ville have

forpligtet sig. Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have

begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme

forhold.

Stk. 3.

Ved

forbrugerforsikring samt ved livs-, ulykkes- eller sygeforsikring eller anden

personforsikring kan det uanset stk. 1 og 2 bestemmes, at selskabet

hæfter

helt eller delvis, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Ved afgørelsen

heraf skal der navnlig lægges vægt på, om det forhold, hvorom der er givet

urigtig oplysning, må antages at have haft indflydelse på

forsikringsbegivenhedens indtræden eller skadens størrelse, på den af

forsikringstageren udviste uagtsomhed og på den tid, der er forløbet fra

afgivelsen af urigtig oplysning til forsikringsbegivenhedens indtræden.

Stk. 4.

Ved

søforsikring og anden transportforsikring samt garantiforsikring gælder i

stedet for den i 2det stykke nævnte regel, at selskabet kun hæfter i det

omfang, i hvilket det godtgøres, at det forhold, hvorom urigtig oplysning er

givet, har været uden indflydelse på forsikringsbegivenhedens indtræden eller

skadens størrelse.

§ 7.

Forsikringstagerens

undladelse af at give oplysning har ingen indflydelse på selskabets ansvar,

medmindre han burde være klar over, at den ikke oplyste omstændighed var af

betydning for selskabet, og hans forhold kan tilregnes ham som grov

uagtsomhed.

I så fald anses han, som om han havde givet urigtig oplysning, jfr. § 6.

§ 8.

Vil

selskabet påberåbe sig, at et af de i §§ 5-7 nævnte forhold foreligger,

skal det efter at have fået kundskab om oplysningens urigtighed uden unødigt

ophold meddele forsikringstageren, i hvilket omfang det vil påberåbe sig

nogen

af de rettigheder, disse paragraffer hjemler.

§ 9.

Selskabet

kan ikke gøre gældende, at urigtig oplysning er givet, såfremt det ved

forsikringens tegning var eller burde være vidende om det rette forhold,

eller

den omstændighed, hvorom selskabet er forblevet uvidende, var uden betydning

for det eller senere har ophørt at have sådan betydning.

§ 10.

Aftale,

som strider mod bestemmelserne i §§ 5, 6, stk. 3, og 7-9, kan ikke

påberåbes af selskabet.

Stk. 2.

Har

selskabet forbeholdt sig at være fri for ansvar, hvis en oplysning, som gives

af en anden end forsikringstageren, viser sig at være urigtig, kan dette ikke

medføre strengere virkninger, end hvis oplysningen var givet af

forsikringstageren. Selskabet kan ikke forbeholde sig at være fri for ansvar,

hvis helbredsoplysninger, der er givet af læger eller andre sagkyndige i

forbindelse med tegning af en forsikring, som omfattes af § 120 a, viser

sig at være urigtige eller ufuldstændige.

Stk. 3.

Det samme

gælder, hvis selskabet i policen har beskrevet et faktisk forhold uden at

have

indhentet oplysninger desangående fra forsikringstageren eller andre og har

forbeholdt sig at være helt eller delvis fri for ansvar, hvis det måtte vise

sig, at beskrivelsen var urigtig.

Indtrædelse af selskabets ansvar

§ 11.

Er

forsikringsaftale sluttet, uden at det er bestemt, når ansvaret skal begynde,

anses selskabets ansvar at indtræde allerede på det tidspunkt, da selskabet

eller forsikringstageren afsender meddelelse om, at den anden parts tilbud

antages.

Stk. 2.

De i 1ste

stykke omhandlede erklæringer skal anses afsendt kl. 6 eftermiddag medmindre

andet bevises.

Præmien

§ 12.

Præmien

skal betales senest 21 dage efter selskabets påkrav herom.

Stk. 2.

Forbehold

om, at selskabets ansvar først skal indtræde, når første præmie er betalt

eller

policen er udleveret, er ugyldigt.

§ 13.

Betales

præmien ikke rettidigt, kan selskabet opsige forsikringsaftalen med den

virkning, at aftalen ophører, hvis præmien ikke er betalt senest 21 dage

efter

opsigelsen. Opsigelse kan tidligst ske 14 dage efter udløbet af

betalingsfristen efter § 12, stk. 1.

Stk. 2.

Opsigelsen

skal angive, at forsikringsaftalen ophører, hvis præmien ikke betales inden

den

fastsatte frist, og skal oplyse om muligheden efter § 14 for at bringe

forsikringsaftalen til at løbe på ny. Fristerne efter stk. 1, 1. pkt.,

og

§ 14, 2. pkt., regnes først fra det tidspunkt, hvor disse oplysninger er

givet.

§ 14.

Skyldes

den for sene betaling af præmien særligt undskyldende omstændigheder, og

betales præmien samt eventuelle renter og omkostninger uden ugrundet ophold

efter betalingshindringens ophør, løber forsikringsaftalen på ny fra dagen

efter, at betaling sker. Betaling skal dog ske senest 3 måneder efter udløbet

af opsigelsesfristen efter § 13, stk. 1. Er forsikringsaftalen

indgået for en bestemt periode, skal betaling tillige ske inden udløbet af

denne periode.

§ 15.

Indbetaling

til et pengeinstitut her i riget, bortset fra Grønland, til befordring til

betalingsstedet er rettidig, når den sker inden for fristerne efter

§§ 12-14.

Stk. 2.

Har

forsikringstageren bopæl i Grønland, forlænges de i §§ 12-14 omhandlede

frister for betaling, i det omfang stedets forbindelsesmuligheder i det

enkelte

tilfælde gør det rimeligt, ligesom opsigelse efter § 13, stk. 1,

kan

ske tidligere end 14 dage efter betalingsfristens udløb, for så vidt det er

rimeligt begrundet i stedets postforbindelse.

§ 16.

Opsiges

en forsikringsaftale af selskabet i henhold til en bestemmelse i denne lov

til

ophør inden udløbet af den tid, som aftalen er indgået for, har selskabet ret

til den præmie, som skulle have været betalt, hvis forsikringen kun havde

været

tegnet for den forløbne tid.

Stk. 2.

Ophører

aftalen af andre grunde, har selskabet ret til så stor en del af præmien, som

svarer til den tid, der er forløbet indtil aftalens ophør.

§ 17.

Ved

forbrugerforsikring kan §§ 12-16 ikke ved aftale fraviges til skade for

forsikringstageren eller den sikrede. § 12, stk. 1, kan dog

fraviges

som led i en løbende aftale om betaling af præmien ved betalingsoverførsel.

Stk. 2.

For så vidt

angår betaling af første præmie, kan det aftales, at forsikringsaftalen

ophører, hvis præmien ikke betales inden en rimelig frist efter selskabets

påkrav om betaling. Fristen i § 14, 2. pkt., regnes i givet fald fra

tidspunktet for aftalens ophør.

Stk. 3.

§ 16

gælder ikke for livsforsikringer.

Forsætlig eller uagtsom fremkaldelse af

forsikringsbegivenheden

§ 18.

Fremkalder

den sikrede forsætligt forsikringsbegivenheden, har han ikke noget krav mod

selskabet.

Stk. 2.

Har han

fremkaldt forsikringsbegivenheden ved en uagtsomhed, der under de

foreliggende

omstændigheder må betegnes som grov, skal det under hensyn til skyldgraden og

omstændighederne i øvrigt afgøres, om erstatning skal ydes og i bekræftende

fald med hvilket beløb. Ved livsforsikring og ansvarsforsikring hæfter

selskabet dog fuldt ud.

§ 19.

Bestemmelserne

i § 18 om bortfald eller begrænsning af selskabets ansvar finder ikke

anvendelse, når den sikrede var under 14 år eller på grund af sindssygdom,

åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet

evnen til at handle fornuftsmæssigt.

Stk. 2.

Det samme

gælder, når den handling, hvorved forsikringsbegivenheden forårsages,

foretages

til afværgelse af skade på person eller ejendom under sådanne omstændigheder,

at handlingen må anses som forsvarlig.

§ 20.

Det

kan ikke med retsvirkning aftales, at selskabet skal være fri for ansvar,

hvis

forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed, der ikke kan betegnes

som grov. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at det aftales, dels at

selskabet skal være fri for ansvar for forsikringsbegivenheder, som den

sikrede

har forårsaget under selvforskyldt beruselse, dels at selskabet kan afkorte

indtil 5 pct. i erstatningen, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved

en

uagtsomhed, der ikke kan betegnes som grov.

Den sikredes pligter, når forsikringsbegivenheden

indtræder

§ 21.

Er

forsikringsbegivenheden indtrådt, skal den sikrede uden ophold give selskabet

meddelelse derom, hvis han i den anledning vil rejse krav mod dette.

Stk. 2.

Forsømmer

den sikrede dette, er selskabet ikke ansvarlig i videre omfang, end det ville

have været, hvis sådan meddelelse var givet. Gøres det antageligt, at

selskabet

på grund af forsømmelsen er blevet afskåret fra at oplyse omstændigheder, som

ville ophæve eller begrænse dets ansvar, afgøres det under hensyn til de

foreliggende omstændigheder, om erstatning skal ydes og i bekræftende fald

med

hvilket beløb.

Stk. 3.

Er det

aftalt, at den sikrede angående begivenheder, for hvis følger selskabet er

ansvarligt, skal foretage anmeldelse, selv om sådan følge endnu ikke er

indtrådt, finder ovenstående bestemmelse tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Det kan

ikke med retsvirkning aftales, at strengere følger end her foreskrevet skal

indtræde, hvis den sikrede eller andre undlader at give selskabet meddelelse

af

den ovenfor nævnte art. Denne bestemmelse gælder ikke for tyveri-, garanti-,

haglskade-

og kreaturforsikring samt skadesforsikring af motorkøretøjer.

§ 22.

Den

sikrede skal, hvis han rejser krav mod selskabet, give dette alle ham

tilgængelige oplysninger om forhold, som kan være af betydning for

bedømmelsen

af forsikringsbegivenheden, for fastsættelsen af det beløb, selskabet skal

yde,

eller for de dækningskrav, selskabet måtte have mod andre.

Stk. 2.

Forsømmer

den sikrede at give sådanne oplysninger, har dette den i § 21, 2det

stykke, angivne virkning.

§ 23.

Er

det vedtaget, at den sikrede, hvis han svigagtig opgiver eller fortier en

omstændighed, der er af betydning for bedømmelsen af selskabets ansvar, skal

miste den ret til forsikringsydelsen, som han ellers ville have haft, kan

retten under hensyntagen til de omstændigheder, under hvilke det svigagtige

forhold fandt sted, afgøre, at forsikringsydelsen uanset aftalen helt eller

delvis skal erlægges.

Stk. 2.

Er

oplysning eller undladelse af at give oplysning ikke sket i svigagtig

hensigt,

har dette uanset modstående aftale ikke anden virkning end den i § 21,

2det stykke, angivne.

Selskabets betalingspligt

§ 24.

Forsikringsydelsen

kan fordres betalt 14 dage efter, at selskabet har været i stand til at

indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af

forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens størrelse. Er

det, forinden endelig opgørelse kan finde sted, givet, at selskabet i alt

fald

skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del forlanges udbetalt

overensstemmende med reglerne i 1ste punktum.

Stk. 2.

Beløbet

skal af selskabet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt

efter

stk. 1, med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats

med

et tillæg på 7 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle

udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1.

juli det pågældende år. Justitsministeren kan hvert andet år efter

forhandling

med Danmarks Nationalbank og Økonomi- og Erhvervsministeriet ændre renten,

dog

således at det i 1. pkt. nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7

pct.

Stk. 3.

Det kan

ikke med retsvirkning vedtages, at forfaldstiden skal være afhængig af nogen

beslutning af selskabet eller deraf, at dette ved dom er tilpligtet at

betale.

Stk. 4.

Ved

ansvarsforsikring gælder stk. 1-3 ikke for den skadelidtes

erstatningskrav

mod selskabet.

§ 25.

Selskabet

skal senest 3 måneder efter anmeldelse af forsikringsbegivenheden vejlede

sikrede om retten til at kræve betaling efter § 24, stk. 1, 2.

pkt.,

medmindre sikredes krav på forsikringsydelsen inden da er imødekommet eller

afvist. Dette gælder dog ikke, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke

kan

opstå spørgsmål om at kræve en sådan betaling.

Retsvirkningerne af selskabets og forsikringstagerens

insolvens m.v.

§ 26.

Kommer

selskabet under konkurs, kan forsikringstageren hæve aftalen. Sker dette

ikke,

bortfalder aftalen dog tre måneder efter konkursens bekendtgørelse.

Stk. 2.

Hvis

selskabet ved udlæg er fundet at mangle midler til at betale sin gæld, eller

det har standset sine betalinger, eller dets formueforhold i øvrigt viser sig

at være sådanne, at det må antages at være ude af stand til at opfylde sine

forpligtelser, kan forsikringstageren hæve aftalen, hvis selskabet undlader

på

hans opfordring uopholdelig at stille betryggende sikkerhed for opfyldelsen.

Stk. 3.

Når en

forsikringsaftale hæves i henhold til ovenstående bestemmelser, er

forsikringstageren berettiget til at kræve erstatning for den skade, som han

lider ved forsikringens ophør.

Stk. 4.

Ovenstående

regler finder ikke anvendelse på sådanne livsforsikringskontrakter, der

omfattes af bestemmelserne i lov nr. 65 af 1. april 1914 §§ 25-31, jfr.

bekendtgørelse nr. 299 af 30. juni 1922.

§ 27.

Mister

selskabet retten til at drive forsikringsvirksomhed her i riget, kan

forsikringstageren hæve aftalen. Det samme gælder, hvis selskabet

sammensluttes

med et andet eller overdrager sin formue som helhed til dette.

Stk. 2.

Er

selskabet trådt i frivillig likvidation, bortfalder forsikringsaftalen et år

efter, at likvidationen er begyndt. Forsikringstageren kan inden udløbet af

dette tidsrum hæve aftalen, hvis selskabet undlader på hans opfordring

uopholdelig at stille betryggende sikkerhed for opfyldelsen.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i § 26, næstsidste og sidste stykke, finder tilsvarende anvendelse.

§ 28.

Kommer

forsikringstageren under konkurs, eller åbnes der forhandling om tvangsakkord

udenfor konkurs i hans bo, har dette, selv om andet er aftalt, ingen virkning

på forsikringsaftalen udover, hvad der følger af lovgivningens almindelige

regler. Dog kan selskabet ved skadesforsikring betinge sig ret til at opsige

aftalen med 14 dages - hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en

måneds

- varsel.

Forældelse

§ 29.

Krav,

der er grundede i forsikringsaftalen, forældes 2 år efter udgangen af det

kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om, at det

er

forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt finder

reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 §§ 1-3 anvendelse.

Stk. 2.

Ved

ansvarsforsikring, hvor selskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte,

forældes skadelidtes krav mod selskabet efter de samme regler, som gælder for

skadelidtes krav mod skadevolderen.

§ 30.

Aftale

om, at den sikrede mister sit krav, dersom han ikke påtaler det inden en

kortere frist end den i § 29 angivne, kan ikke gøres gældende, medmindre

selskabet skriftligt med mindst 6 måneders varsel har givet ham meddelelse om

fristens længde og om følgerne af, at fristen ikke overholdes.

Stk. 2.

Aftale om,

at selskabet skal være fri for ansvar, dersom krav i anledning af en

forsikringsbegivenhed ikke fremsættes overfor selskabet inden en vis frist,

kan

ikke gøres gældende overfor den, der fremsætter sådant krav inden 3 måneder

efter, at han har fået kundskab om de omstændigheder, der begrunder kravet.

Aftale om forlængelse af forsikringen

§ 31.

Vedtagelse

om, at undladelse af at opsige en forsikring skal medføre, at den anses

forlænget for længere tid end et år, kan ikke af selskabet gøres gældende,

medmindre det tidligst 3 og senest 1 måned før opsigelsestidens udløb har

givet

forsikringstageren meddelelse, hvorved han påmindes om, at sådan forlængelse

indtræder, hvis opsigelse ikke finder sted.

Bistand ved forhandlinger med selskabet m.v.

§ 32.

Det

kan ikke gyldigt aftales, at den sikrede eller forsikringstageren ved

forhandlinger med selskabet ikke må lade sig bistå af andre.

Stk. 2.

Aftale om,

at den sikrede eller forsikringstageren skal give personligt møde ved sådanne

forhandlinger, kan ikke gøres gældende, når dens opfyldelse ville være

forbundet med uforholdsmæssigt besvær eller bekostning.

Stk. 3.

Den sikrede

kan i forbindelse med udenretlig fremsættelse og opgørelse af krav mod

selskabet kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af

selskabet. Ved ansvarsforsikring finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse med

hensyn til den skadelidtes erstatningskrav mod selskabet.

Visse meddelelser

§ 33.

Meddelelser

fra selskabet til forsikringstageren eller den sikrede bliver først

virksomme,

når de modtages af denne, medmindre det skyldes undladelse af at anmelde

flytning eller andet forhold hos modtageren, at meddelelsen ikke eller ikke

rettidigt fremkommer, idet retsvirkningen af meddelelsen da indtræder dagen

efter, at den under normale forhold ville være kommet den pågældende i hænde.

Har forsikringstageren eller den sikrede bopæl i Grønland, kommer det dog

ikke

selskabet til skade, at sådan meddelelse som omhandlet i § 8, § 12,

stk. 1, og §§ 13, 31 og 48 forsinkes eller ikke kommer frem, når

meddelelsen er indleveret til befordring med telegram eller post eller, hvor

andet forsvarligt befordringsmiddel benyttes, er indleveret til befordring

dermed.

Stk. 2.

Når den

sikrede har indleveret sådan meddelelse, som omhandles i §§ 21, 46 og

67,

til befordring med telegram eller post eller, hvor andet forsvarligt

befordringsmiddel benyttes, har afgivet den til befordring dermed, går det

ikke

ud over ham, at meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem.

I a. Regler om oplysningspligt og fortrydelsesret

m.v.

Indledende bestemmelser

§ 34.

Reglerne

i dette kapitel gælder for forbrugerforsikringer, jf. § 2, stk. 4.

Stk. 2.

Reglerne

kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.

§ 34 a.

Som

fjernsalg betegnes i dette kapitel en forbrugerforsikringsaftale, der

1)

indgås ved brug af

fjernkommunikation, det vil sige ved kommunikation, der foregår, uden at

parterne mødes fysisk, og

2)

indgås som led i et

system for fjernsalg, som drives af forsikringsselskabet.

§ 34 b.

Forsikringsselskabet

må ikke uden forudgående anmodning herom rette personlig henvendelse til en

forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er

almindelig adgang, med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller

accept af tilbud om indgåelse af en aftale.

Stk. 2.

Et løfte

afgivet af forbrugeren ved et forsikringsselskabs henvendelse i strid med

stk. 1 er ikke bindende.

§ 34 c.

Udfører

forsikringsselskabet en tjenesteydelse for forbrugeren uden dennes

forudgående

anmodning, kan forbrugeren ikke blive forpligtet til at betale vederlag

herfor.

Forsikringsselskabets informationspligt

§ 34 d.

Forsikringsselskabet

skal give forbrugeren tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten efter

§ 34 i. Oplysningen skal gives senest ved udlevering af

forsikringsbetingelserne, jf. dog §§ 34 e og

34 f

vedrørende forsikringsaftaler

indgået ved fjernsalg.

§ 34 e.

Ved

forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal forsikringsselskabet give

forbrugeren oplysning om

1)

selskabets navn,

erhvervsmæssige hovedaktivitet, fysiske adresse samt, hvis et udenlandsk

forsikringsselskab har en repræsentant her i landet, eller hvis selskabet i

øvrigt er repræsenteret af en anden, relevante oplysninger om denne

repræsentant, herunder dennes fysiske adresse,

2)

cvr-nummeret samt om,

at forsikringsselskabet er undergivet tilsyn af Finanstilsynet, ved

udenlandske

selskaber det relevante identifikationsnummer i et handelsregister eller

lignende offentligt register, som selskabet måtte være optaget i, samt ved

eventuelt tilhørsforhold til godkendelsesordninger oplysning om den relevante

tilsynsmyndighed,

3)

karakteren af og de

væsentligste egenskaber ved forsikringsydelsen,

4)

den samlede pris for

forsikringsydelsen inklusive gebyrer, omkostninger, herunder eventuelle

leveringsomkostninger, moms og alle andre afgifter, herunder eventuelle

afgifter eller omkostninger, der ikke betales via selskabet eller pålægges af

dette, eller, hvis en nøjagtig pris ikke kan oplyses, grundlaget for

beregningen af prisen,

5)

vilkår om betaling,

levering eller anden opfyldelse af aftalen, en eventuel uopsigelighedsperiode

samt eventuel adgang for parterne til at bringe aftalen til ophør før tiden

eller ensidigt, herunder oplysning om eventuelle betingelser herfor,

6)

hvorvidt der er

adgang til at fortryde aftalen, og i givet fald oplysning om

fortrydelsesfristens

begyndelsestidspunkt og varighed samt betingelserne for og fremgangsmåden ved

brug af fortrydelsesretten, herunder om, til hvilken adresse meddelelse om

fortrydelse skal sendes,

7)

eventuelle specifikke

ekstraomkostninger for forbrugeren ved anvendelse af den pågældende

kommunikationsteknik, hvis sådanne ekstraomkostninger pålægges,

8)

hvor længe

oplysningerne gælder, herunder hvor længe ydelsen udbydes til den anførte

pris,

9)

hvorvidt der er

klageadgang og i givet fald fremgangsmåden ved klage, herunder oplysning om

en

fysisk adresse, hvor forbrugeren kan henvende sig med eventuelle klager,

10)

eventuelle særlige

risici ved forsikringsydelsen som følge af ydelsens særlige karakter eller

som

følge af de operationer, der skal gennemføres, ligesom der skal gives

oplysning

herom, hvis ydelsens pris afhænger af udsving på de finansielle markeder, og

hvis historiske afkast ikke kan benyttes til at danne forventninger om

fremtidige afkast,

11)

en eventuel lovvalgs-

eller værnetingsklausul i aftalen,

12)

på hvilket sprog

aftalevilkårene og forhåndsoplysningerne gøres tilgængelige, og på hvilket

sprog forsikringsselskabet påtager sig at kommunikere i aftaleperioden, og

13)

dækning efter lov om

en garantifond for skadesforsikringsselskaber eller efter eventuelle andre

garantiordninger.

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der

indgås

en aftale, og oplysningerne skal være klare, tydelige og

forståelige. Det

skal fremgå klart, at oplysningerne gives med henblik på indgåelse af en

aftale, og

oplysningerne skal gives på en måde, som er egnet under hensyn til den

anvendte

kommunikationsteknik, og som tager særligt hensyn til umyndige personer.

Stk. 3.

Hvis

taletelefoni indgår i fjernkommunikationsteknikken, skal forbrugeren ved

begyndelsen af ethvert opkald fra forsikringsselskabet have oplysning om

selskabets navn samt navnet på den person, som forbrugeren er i kontakt med,

og

dennes forbindelse til selskabet samt om det kommercielle formål med

henvendelsen. Herudover kan selskabet med forbrugerens samtykke nøjes med at

give oplysning om fortrydelsesretten samt om de i stk. 1, nr. 3, 4, 6 og

10, nævnte oplysninger. Selskabet skal underrette forbrugeren om, at der kan

fås flere oplysninger, samt om disse oplysningers karakter. Den fulde

oplysningspligt

efter stk. 1 skal opfyldes i forbindelse med meddelelse på varigt medium

i

overensstemmelse med § 34 f.

Stk. 4.

Har

forsikringsselskabet inden for det seneste år indgået en eller flere aftaler

med den samme forbruger af samme karakter, gælder stk. 1-3 alene i

relation til den første aftale.

§ 34 f.

Inden

indgåelse af fjernsalgsaftalen skal de i 34 e, stk. 1, nævnte

oplysninger

være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt medium, som

forbrugeren har adgang til. Forbrugeren skal samtidig på den anførte måde

have

fået oplysning om aftalevilkårene.

Stk. 2.

Hvis

aftalen indgås på forbrugerens anmodning under anvendelse af

fjernkommunikationsteknik, som ikke gør det muligt at give oplysningerne på

den

i stk. 1 nævnte måde inden aftalens indgåelse, skal forpligtelsen

opfyldes

straks efter aftalens indgåelse.

Stk. 3.

Er de i

§ 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger meddelt forbrugeren i

forbindelse

med en tidligere aftale af samme karakter, jf. § 34 e, stk. 4, er

forsikringsselskabets oplysningspligt efter stk. 1 og 2 opfyldt, hvis

selskabet har sikret sig, at forbrugeren fortsat har adgang til oplysningerne

og aftalevilkårene på papir eller andet varigt medium.

§ 34 g.

Ved

forsikringsaftaler indgået ved fjernsalg har forbrugeren på ethvert tidspunkt

under aftaleforholdet ret til efter anmodning at få udleveret aftalevilkårene

på papir. Forbrugeren kan endvidere ændre den benyttede

fjernkommunikationsteknik, medmindre det er uforeneligt med den indgåede

aftale

eller karakteren af den leverede ydelse.

§ 34 h.

Justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler om indholdet af og formen for de

oplysningsforpligtelser, der følger af §§ 34 d-

34 g. Justitsministeren kan endvidere

fastsætte regler om yderligere oplysninger, som selskabet skal give.

Fortrydelsesret

§ 34 i.

Forbrugeren

kan træde tilbage fra en forsikringsaftale i overensstemmelse med reglerne i

§§ 34 j og 34 k (fortrydelsesret). Fortrydelsesretten gælder, uanset om

forsikringstiden er begyndt eller ej, men dog kun indtil aftalen efter

forbrugerens

udtrykkelige ønske er blevet helt opfyldt af begge parter.

Stk. 2.

Der er ikke

fortrydelsesret ved aftaler om forsikring, som vedrører rejse- og

bagageforsikringspolicer eller tilsvarende forsikringspolicer med begrænset

løbetid på højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en

del

af en anden type forsikring.

Stk. 3.

Der er

endvidere ikke fortrydelsesret ved aftaler om forsikringsydelser, hvis pris

afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som forsikringsselskabet ikke har

nogen

indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden.

§ 34 j.

Vil

forbrugeren bruge sin fortrydelsesret, skal den pågældende underrette

forsikringsselskabet herom inden for en frist på 14 dage, ved aftaler om

livsforsikring og individuel pensionsordning dog inden for en frist på 30

dage.

Stk. 2.

Fristen

regnes ved tilbagetrædelse fra en forsikringsaftale, der er indgået ved

fjernsalg, fra det seneste af følgende tidspunkter:

1)

Den dag, hvor aftalen

indgås, ved aftaler om livsforsikring dog den dag, hvor forbrugeren har fået

meddelelse om aftalens indgåelse, eller

2)

den dag, hvor

forbrugeren har modtaget de oplysninger, som det efter reglerne om

oplysningspligt (§§ 34 d-

34 f

)

påhviler forsikringsselskabet at give på papir eller andet varigt medium.

Stk. 3.

I andre

tilfælde regnes fristen fra det seneste af følgende tidspunkter:

1)

Den dag, hvor

forbrugeren har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået,

eller

2)

den dag, hvor

forbrugeren har fået tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten.

Stk. 4.

Det er

tilstrækkeligt for overholdelse af fortrydelsesfristen i stk. 1-3, at

underretningen, når den foreligger på papir eller et andet varigt medium, som

modtageren har adgang til, er afsendt inden fristens udløb.

Stk. 5.

Falder den

sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag,

grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den

følgende hverdag.

§ 34 k.

Træder

forbrugeren tilbage fra aftalen i medfør af §§ 34 i og 34 j, kan

forsikringsselskabet ikke gøre krav vedrørende aftalen gældende mod

forbrugeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ved

tilbagetræden fra en fjernsalgsaftale, hvor fortrydelsesfristen beregnes

efter

§ 34 j, stk. 2, nr. 2, kan forbrugeren pålægges at betale for den

del

af ydelsen, der er leveret til forbrugeren efter forløbet af 14 dage fra

aftalens indgåelse, ved aftaler om livsforsikring og individuel

pensionsordning

30 dage fra aftalens indgåelse. Det er dog en forudsætning herfor,

1)

at

forsikringsselskabet godtgør, at forbrugeren i overensstemmelse med § 34

f

på varigt medium er blevet oplyst om fortrydelsesretten og om beregningsmåden

for det beløb, der skal betales, og

2)

at det beløb, som

forbrugeren pålægges at betale, står i rimeligt forhold til omfanget af den

ydelse, som allerede er leveret, sammenlignet med aftalens fulde opfyldelse.

Stk. 3.

Har

forbrugeren betalt helt eller delvis, skal forsikringsselskabet med fradrag

af

et eventuelt beløb efter stk. 2 tilbagebetale det modtagne,

når forbrugeren træder tilbage fra aftalen. Tilbagebetaling skal ske

snarest muligt og senest 30 dage efter, at forbrugerens underretning om

tilbagetrædelsen er kommet frem til selskabet.

Stk. 4.

Forbrugeren

skal snarest muligt og senest 30 dage efter afsendelsen af meddelelse om

tilbagetrædelsen tilbagelevere ethvert beløb eller formuegode, som den

pågældende måtte have modtaget af selskabet.

Bortfald af tilknyttede aftaler

§ 34 l.

Hvis

forbrugeren træder tilbage fra en aftale efter regler i dette kapitel,

bortfalder en hertil knyttet kreditaftale, som forbrugeren har indgået

med

selskabet, eller som på grundlag af en aftale mellem tredjemand og selskabet

dækker den aftalte betaling helt eller delvis.

Stk. 2.

Ved

tilbagetræden fra en fjernsalgsaftale bortfalder endvidere en til aftalen

knyttet anden fjernsalgsaftale om tjenesteydelser, som skal leveres af

selskabet eller af en tredjepart på grundlag af en aftale mellem tredjeparten

og selskabet.

Stk. 3.

Bortfalder

en tilknyttet aftale i medfør af stk. 1 eller stk. 2, kan

forbrugeren

ikke af den grund pålægges at betale gebyr eller erstatning til aftaleparten.

Visse lovvalgsaftaler

§ 34 m.

Er

det i en aftale bestemt, at lovgivningen i et land uden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde skal finde anvendelse på aftalen, kan forbrugeren

i

de spørgsmål om fjernsalg, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til

forbrugerne, tillige påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen

herom i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis

det

uden lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for

aftalen.

II. Skadesforsikring

A. Almindelige bestemmelser

Skadesforsikringens genstand

§ 35.

Enhver

lovlig interesse, der lader sig ansætte i penge, kan være genstand for

skadesforsikring. Forsikringen kan tegnes for forsikringstagerens eller

trediemands interesse.

Forsikringsværdien

§ 36.

Er

tingsforsikring tegnet uden angivelse af nogen bestemt interesse, skal

forsikringen anses at dække den interesse, der knytter sig til, at selve

tingens værdi ikke forringes ved forsikringsbegivenheden, men omfatter ikke

anden til tingens bevarelse knyttet interesse. Selskabet svarer således ikke

for driftstab eller for skade, som skyldes, at tingen ikke kan anvendes til

den

tid og på den måde, som er forudsat.

§ 37.

Med

de i §§ 38 og 75 nævnte undtagelser ansættes tingens værdi til det

beløb,

der efter priserne umiddelbart før forsikringsbegivenheden ville kræves til

genanskaffelse af den tilintetgjorte eller beskadigede genstand med rimeligt

fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller

andre

omstændigheder.

Stk. 2.

Ved

indbogenstande, personlige brugsgenstande og lignende sker der dog kun

fradrag

for værdiforringelse ved alder og brug, for så vidt genstandenes nytteværdi

for

den sikrede derved er væsentlig nedsat.

Stk. 3.

Genopføres

eller istandsættes en beskadiget bygning, finder fradrag derhos kun sted for

forskellen mellem gammelt og nyt.

§ 38.

Erstatning

for genstande, som den sikrede selv har tilvirket til salg, fastsættes på

grundlag af den pris, som ved salg på almindelige vilkår ville kunne opnås

umiddelbart før forsikringsbegivenhedens indtræden, med fradrag for

regelmæssige salgsomkostninger, undgået handelsrisiko samt fordelen ved

kontant

betaling.

§ 39.

Selskabet

er, selv om andet er aftalt, ikke forpligtet til at udrede større erstatning

end, hvad der kræves til den lidte skades dækning.

Stk. 2.

Indeholder

forsikringsaftalen en bestemmelse, hvorved den forsikrede genstand ansættes

til

en bestemt værdi, eller bestemte vurderingsregler vedtages, er en sådan

aftale

bindende for selskabet, for så vidt det ikke godtgør, at der derved ville

blive

erstattet mere end den lidte skade.

Underforsikring

§ 40.

Er

forsikringssummen lavere end den forsikrede interesses værdi, hæfter

selskabet

kun efter forholdet mellem forsikringssummen og den nævnte værdi.

Dobbeltforsikring

§ 41.

Er

samme interesse forsikret mod samme fare hos flere selskaber, hæfter hvert

selskab, som om det var eneforsikrer.

§ 42.

Er

flere selskaber ansvarlige for en skade, og er den erstatning, der skal

udredes, mindre end de erstatningsbeløb, for hvilke selskaberne tilsammen

hæfter, fordeles ansvaret selskaberne imellem i forhold til de beløb, for

hvilke hvert af dem hæfter. Kan et af selskaberne ikke udrede sin andel,

fordeles det manglende beløb mellem de øvrige i tilsvarende forhold indenfor

den ved 1ste punktum angivne begrænsning.

§ 43.

Er

der i forsikringsaftalen truffet forbehold om, at selskabet helt eller delvis

skal være fri for ansvar, hvis samme interesse er eller bliver forsikret i

andet selskab, har den sikrede dog ret til erstatning for skade, som han ikke

får godtgjort ifølge en anden forsikring. Har flere selskaber tegnet

forsikring

på samme interesse, og har de alle betinget deres ansvar af, at der ikke

andetsteds er tegnet forsikring på samme interesse, hæfter alle selskaberne

desuagtet i forhold til det beløb, med hvilket hvert af dem ville have

svaret,

hvis det alene havde tegnet forsikringen. Kan et af selskaberne ikke udrede

sin

andel, fordeles det manglende beløb i tilsvarende forhold på de andre

selskaber.

Stk. 2.

Er ifølge

aftalen ikke blot ansvaret, men også retten til præmien afhængig af, at

forsikring ikke tegnes andetsteds, finder bestemmelserne i 1ste stykke ikke

anvendelse.

Stk. 3.

Selskabet

kan gøre sit ansvar betinget af, at den sikrede selv bærer risikoen for en

del

af den forsikrede interesse, samt deraf, at han ikke andetsteds forsikrer

anden

interesse end den i § 36 angivne.

§ 44.

Den

sikrede er forpligtet til at give det selskab, som han afkræver erstatning,

underretning om, hos hvilke selskaber der tillige er tegnet forsikring, og er

ansvarlig for tab, som forårsages ved, at sådan underretning forsømmes.

Stk. 2.

Er det

aftalt, at forsikringstageren eller den sikrede før forsikringsbegivenheden

indtræder, skal give selskabet meddelelse, hvis samme interesse forsikres

andetsteds, har forsømmelse af at give sådan meddelelse, uanset modstående

aftale, ikke anden virkning end den i 1ste stykke foreskrevne.

Fareforøgelse

§ 45.

Bliver

med den sikredes vilje en i policen bestemt angivet fareomstændighed således

ændret, at selskabets risiko derved forøges udover, hvad der ved aftalens

afslutning kan antages at være taget i betragtning, er selskabet fri for

ansvar, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt de ved

ændringen hidførte forhold havde foreligget, da aftalen blev afsluttet.

Stk. 2.

Må det

antages, at selskabet ville have tegnet forsikringen, men på andre vilkår,

hæfter det således, som det mod den aftalte præmie ville have fortsat

forsikringen, om fareforøgelsen havde været det bekendt. Ville selskabet ved

genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning,

nedsættes erstatningen i samme forhold.

Stk. 3.

Ved søforsikring

og anden transportforsikring samt garantiforsikring gælder i stedet for den i

2det stykke nævnte regel, at selskabet kun er ansvarligt i det omfang

fareforøgelsen har været uden indflydelse på forsikringsbegivenhedens

indtræden

eller skadens størrelse.

§ 46.

Undlader

den sikrede efter at være kommet til kundskab om en ikke med hans vilje sket

fareforøgelse uden gyldig grund at underrette selskabet derom, anses

ændringen

som hidført med hans vilje.

§ 47.

Uanset

om en fareforøgelse af den i § 45 nævnte art er hidført med eller uden

den

sikredes vilje, er selskabet berettiget til at opsige forsikringen med en

uges

- hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds - varsel.

§ 48.

Vil

selskabet påberåbe sig, at fareforøgelse er indtrådt, må det efter erhvervet

kundskab om fareforøgelsen uden unødigt ophold give den sikrede meddelelse

om,

hvorvidt det vil gøre nogen ret i henhold til §§ 45-47 gældende.

§ 49.

Selskabet

kan ikke til sin frigørelse påberåbe sig en fareforøgelse, når denne er

bortfaldet

eller har ophørt at have nogen betydning for selskabet.

Stk. 2.

Det samme

gælder, når fareforøgelsen skyldes en handling, som foretages til afværgelse

af

skade på person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at handlingen må

anses forsvarlig.

§ 50.

Aftale

om, at fareforøgelse skal have retsvirkning i andre tilfælde eller i videre

omfang end hjemlet ved §§ 45-49, kan ikke påberåbes af selskabet. Dog

kan

det vedtages, at reglerne i § 45, 2det stykke, skal anvendes i stedet

for

reglerne i samme paragraf, 3die stykke, og omvendt.

Stk. 2.

Ved

tingsforsikring af fremmed interesse har fareforøgelse hidført med

forsikringstagerens vilje, hvis den forsikrede genstand befinder sig i hans

varetægt, samme virkning, som om den var hidført af den sikrede. Det samme

gælder ved forsikring mod driftstab.

Sikkerhedsforholdsregler

§ 51.

Er

der i forsikringsaftalen givet pålæg om forholdsregler, der før

forsikringsbegivenhedens indtræden skal iagttages for at forebygge denne

eller

formindske skadens omfang, og har den sikrede eller nogen, hvem det påhviler

at

påse forskrifternes gennemførelse, gjort sig skyldig i forsømmelse med hensyn

til overholdelsen af sådant pålæg, har den sikrede kun krav mod selskabet,

når

og for så vidt det må anses godtgjort, at forsikringsbegivenhedens indtræden

eller omfang ikke skyldes overtrædelse af disse forskrifter.

Stk. 2.

Aftale, der

går ud på i videre omfang end angivet at fritage selskabet for ansvar, når

sådanne forskrifter overtrædes, er uden retsvirkning.

Foranstaltninger til afværgelse af skade

§ 52.

Den

sikrede skal, når en forsikringsbegivenhed er indtrådt, eller umiddelbar fare

for dens indtræden foreligger, efter evne afværge eller begrænse skaden samt,

hvis selskabet er forpligtet til at erstatte en skade, for hvilken den

sikrede

har ret til erstatning hos trediemand, træffe de til sikring af selskabets

dækningskrav efter omstændighederne nødvendige foranstaltninger, indtil

selskabet bliver i stand til selv at varetage sit tarv. Har selskabet i så

henseende givet bestemte forskrifter, skal den sikrede så vidt muligt følge

disse.

Stk. 2.

Overtræder

han forsætligt eller af grov uagtsomhed denne pligt, svarer selskabet ikke

for

skade, der kan antages foranlediget derved. Det kan ikke med retsvirkning

aftales, at den sikredes eller andres undladelse af at træffe

foranstaltninger

som ovenfor nævnt skal have strengere virkninger end her foreskrevet.

§ 53.

Forsikringen

omfatter tab eller udgift, som forvoldes den sikrede ved efter

omstændighederne

forsvarlig foranstaltning af den i § 52 nævnte art. Bestemmelsen i

§ 40 finder her tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Selskabet

er forpligtet til at dække de nævnte omkostninger, selv om forsikringssummen

derved overskrides.

Stk. 3.

Disse

bestemmelser gælder ikke for kreaturforsikring.

Forsikring af trediemands interesse

§ 54.

Er

tingsforsikring tegnet uden angivelse af nogen bestemt interesse, anses

forsikringen tegnet til fordel for enhver, der som ejer, panthaver eller

indehaver af anden tinglig ret, eller fordi han bærer faren for tingen, vil

lide

tab ved, at den forringes eller går til grunde. Dette gælder dog ikke i

forhold

til en søpanthaver.

Stk. 2.

Er det

betinget, at forsikringen skal ophøre i tilfælde af ejerskifte, gælder

forsikringen dog 14 dage - i kreaturforsikring 3 dage - efter ejerskiftet i

det

omfang, hvori den nye ejer ikke gennem en af ham tegnet forsikring har krav

på

erstatning. Har den nye ejer bopæl i Grønland, forlænges de nævnte frister

til

en måned. Bestemmelsen i 1. punktum gælder ikke for søforsikring af skib.

§ 55.

Forsikring

af indbo anses, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne, tillige at

omfatte

indbo, der tilhører forsikringstagerens ægtefælle, hans hjemmeboende børn

samt

personer, der hører til forsikringstagerens husstand og står i personligt

tjenesteforhold til ham.

§ 56.

Hvis

forsikringen er tegnet til fordel for trediemand eller ifølge loven dækker

fremmed interesse, er forsikringstageren, medmindre andet følger af

retsforholdet mellem ham og trediemand, dog i forhold til denne berettiget

til

at træffe afgørelse om ændring, ophævelse eller opsigelse af aftalen og kan

med

retsvirkning modtage opsigelse eller anden meddelelse forsikringen

vedrørende.

Stk. 2.

Har

forsikringstageren ubeføjet foretaget sådan disposition, er denne dog

bindende

i forhold til selskabet, medmindre dette vidste eller burde vide, at

forsikringstageren var uberettiget dertil. Dette gælder ved søforsikring og

anden transportforsikring af varer dog kun, for så vidt forsikringstageren

foreviser policen til fornøden påtegning eller godtgør, at der ikke er

udfærdiget konnossement eller fragtbrev af sådan art, at afsenderen, efter at

han har givet dokumentet fra sig, ikke kan råde over varerne.

§ 57.

Når

forsikringsbegivenheden indtræder, tilkommer retten til erstatning den, hvis

interesse forsikringen skal dække, selv om han ikke har fået meddelelse om

forsikringen.

Stk. 2.

Forsikringstageren

kan dog med bindende virkning forhandle med selskabet om erstatning og

oppebære

denne, medmindre en bestemt angiven person af forsikringstageren er opgivet

eller nogen selv har anmeldt sig til selskabet som berettiget, eller den

sikrede har en ved tinglysning sikret ret i den forsikrede faste ejendom.

Bestemmelsen i § 56, sidste punktum, finder tilsvarende anvendelse.

§ 58.

Omfatter

en forsikring samtidig ejerens og panthaverens interesse, kan

erstatningsbeløbet udbetales til ejeren, når skaden er udbedret, en forsikret

bygning genopført, andre af forsikringen og panteretten omfattede genstande

genanskaffet eller lige så betryggende sikkerhed for panthaverens

fyldestgørelse stillet. Det samme gælder, hvis forsikringen dækker andre i

tingen berettigedes interesse.

Stk. 2.

Finder

istandsættelse eller genanskaffelse ikke sted, bliver erstatningsbeløbet at

fordele mellem ejeren og de andre berettigede under iagttagelse af regelen i

§ 57, 2det stykke.

B. Søforsikring og anden transportforsikring

1. Søforsikring

§ 59.

Ved

søforsikring forstås i denne lov forsikring mod fare, for hvilken den

forsikredes interesse udsættes under søtransport. Omfatter en forsikring

foruden

søfare tillige anden fare der står i forbindelse med transporten, anses

forsikringen i sin helhed som søforsikring.

Stk. 2.

Som

søforsikring anses også forsikring, der knytter sig til skib, som er oplagt

eller befinder sig på bedding eller i dok, eller som ellers er

stilleliggende,

samt forsikring af gods, der befinder sig i sådant skib.

§ 60.

Søforsikring

omfatter, for så vidt ingen særlig undtagelse er gjort i lov eller aftale,

enhver art af fare, for hvilken den forsikrede interesse udsættes.

§ 61.

Ved

forsikring af kasko eller fragt er selskabet ansvarligt for den

erstatningspligt, der kan påhvile den sikrede imod trediemand, hvor skib

eller

fragt hæfter for ansvar, som skyldes sammenstød med skib eller stødning mod

fast eller flydende genstand eller sådant forhold, som ifølge sølovens

§ 223a ligestilles med sammenstød. Foreligger underforsikring, finder

bestemmelsen i § 40 anvendelse. Selskabet hæfter dog ikke for rederens

ansvar for skade, der som følge af sammenstødet er overgået gods, som

befinder

sig om bord i det forsikrede skib.

§ 62.

Selskabet

hæfter ikke for skade på skib, der alene er en følge af slid, alder eller

råddenskab, eller for skade, som rammer gods på grund af mangler ved dettes

indpakning eller dets egen beskaffenhed, såsom indre skade, svind, sædvanlig

udlækning eller dyrs død.

§ 63.

Skade,

der hidrører fra, at skibet ved afgangen fra sidste havn ikke var sødygtigt,

tilbørlig udrustet og bemandet, forsynet med de fornødne skibsdokumenter

eller

forsvarlig lastet, er selskabet ved forsikring af rederens interesse ikke

pligtig at erstatte, medmindre det må antages, at hverken rederen eller

skibsføreren har vidst eller burdet indse, at mangelen forefandtes.

§ 64.

Er

almindeligt havari opgjort på behørigt sted og på lovlig måde, skal det

bidrag

til havariet, som i henhold til fordelingen falder på den forsikrede

interesse,

tilsvares af selskabet. Foreligger underforsikring, finder bestemmelsen i

§ 40 anvendelse.

§ 65.

Er

det i befragtningsaftalen bestemt, at almindeligt havari skal opgøres efter

andre regler end de i lov foreskrevne, frigøres selskabet ikke derved, at

denne

bestemmelse bringes til udførelse, såfremt de benyttede regler er almindelig

anerkendte i international forretningsbrug.

§ 66.

Kan

skade på den forsikrede genstand fordres erstattet under almindeligt havari,

har den sikrede dog ret til uden at afvente havariopgørelsen at fordre denne

skade erstattet af selskabet efter reglerne om partikulært havari.

Stk. 2.

Når

selskabet udbetaler sådan erstatning, indtræder det fuldt ud i den sikredes

ret

mod de andre deltagere i havariet. Foreligger underforsikring, finder

bestemmelsen i § 40 anvendelse.

§ 67.

Sker

transport med andet skib end det, som efter forsikringsaftalen skulle

benyttes,

er selskabet fri for ansvar, hvis det må antages, at det, om det havde haft

kendskab hertil, ikke ville have overtaget forsikringen eller ville have

beregnet en højere præmie, opstillet andre vilkår eller genforsikret en

større

del af risikoen.

Stk. 2.

Finder

forandringen sted efter rejsens begyndelse, er selskabet dog ansvarligt, hvis

forandringen er sket uden den sikredes samtykke eller er blevet nødvendig af

hensyn til en begivenhed, som omfattes af forsikringen. Sker sådan forandring

uden den sikredes samtykke, er han dog pligtig at give selskabet meddelelse

derom, så snart han bliver vidende om forandringen. Forsømmer han dette er

selskabet fri for ansvar for begivenheder, der indtræder efter dette

tidspunkt.

§ 68.

Sker

der under rejsen afvigelse fra den vej, som er angivet ved aftalen eller i

øvrigt må anses som den rette, ophører selskabets ansvar, medmindre

afvigelsen

er foretaget uden den sikredes samtykke.

Stk. 2.

Selskabets

ansvar ophører dog ikke, hvis afvigelsen er blevet nødvendig af hensyn til en

af forsikringen omfattet begivenhed eller er foretaget til afværgelse af

skade

på person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at dens foretagelse må

anses som forsvarlig. Dog er selskabet, hvis den rette vej ikke genoptages,

så

snart det er gørligt, fri for ansvar for skade, som under disse

omstændigheder

indtræffer.

Stk. 3.

Er

selskabets ansvar ophørt i medfør af bestemmelserne i 1ste eller 2det stykke,

er selskabet dog ansvarligt for forsikringsbegivenheder, der indtræder efter

at

den rette vej er genoptaget, for så vidt afvigelsen har været uden betydning

for skadens indtræden eller omfang.

Stk. 4.

Tilsvarende

regel gælder, når et skib er kommet udenfor det farvand, som forsikringen

omfatter.

§ 69.

Lider

skib eller gods, som tilhører rederen, skade under bjærgning af andet skib

eller dettes ladning, er selskabet fri for at erstatte skade, der må anses

godtgjort gennem bjærgeløn. Viser det sig efter erstatningens udbetaling, at

skaden helt eller delvis er godtgjort på nævnte måde, kan selskabet derhos

kræve en tilsvarende del af erstatningsbeløbet tilbagebetalt.

§ 70.

Er

et skib som følge af, at det er sunket eller strandet eller ved anden

begivenhed, som forsikringen omfatter, kommet i en sådan tilstand, at det

ikke

for rimelig bekostning kan bjærges, eller er blevet således beskadiget, at

det

ikke er istandsættelse værd, har den sikrede ret til erstatning for

totalskade.

Stk. 2.

Det samme

gælder, når gods ved en begivenhed, som forsikringen omfatter, er kommet i

sådan tilstand eller er således beskadiget som ovenfor nævnt eller blevet

oplagt

på et sted, fra hvilket det ikke indenfor rimelig tid eller for rimelig

bekostning kan afhentes.

§ 71.

Har

der manglet underretning om et skib i tre gange så lang tid, som

gennemsnitlig

medgår til skibets rejse fra det sted, fra hvilket den sidste efterretning om

skibet havdes, til nærmeste bestemmelsessted, dog mindst tre måneder, eller

er

skibet forladt af besætningen, og er det ikke inden tre måneder derefter

kommet

i den sikredes rådighed, har den sikrede ret til erstatning som for

totalskade.

Stk. 2.

Samme regel

finder anvendelse på ombordværende gods, når hverken dette eller skibet er

kommet frem inden den i 1ste stykke angivne frist.

§ 72.

Er

skib eller gods af fremmed magt belagt med embargo eller opbragt eller

tilbageholdt ved lignende foranstaltning, og frigives det ikke inden 6

måneder

derefter, har den sikrede ret til erstatning som for totalskade.

Stk. 2.

Vil den

sikrede benytte denne ret, skal han underrette selskabet derom inden 3

måneder

efter, at han har fået kundskab om de omstændigheder, der begrunder hans ret.

§ 73.

Udbetaler

selskabet erstatning for totalskade, indtræder det i den sikredes ret til

det,

som måtte være i behold af de således erstattede genstande, og kan fordre, at

den sikrede udleverer alle ham tilgængelige, disse genstande vedrørende

dokumenter og bevisligheder.

Stk. 2.

Foreligger

underforsikring, har selskabet dog kun ret til andel i det, der findes i

behold, efter forholdet mellem forsikringssummen og forsikringsværdien.

§ 74.

Indtræffer

havari flere gange i løbet af forsikringstiden, erstatter selskabet skaden,

selv om erstatningssummerne tilsammen overstiger forsikringssummen.

Stk. 2.

Dog har

selskabet, når skade er indtruffet, ret til ved at betale hele

forsikringssummen med tillæg af allerede påløbne omkostninger at befri sig

for

ethvert ansvar for begivenheder, der indtræder, eller omkostninger, der

påløber, efter at forsikringstageren har fået meddelelse om, at selskabet vil

benytte sig af denne ret. I disse tilfælde kommer bestemmelsen i § 73

ikke

til anvendelse.

§ 75.

Forsikringsværdien

af et skib er den værdi, skibet havde på det tidspunkt, da selskabets ansvar

begyndte.

Stk. 2.

Hvis et

skib, da forsikringsaftalen blev truffet, er ansat til en bestemt værdi

(takseret police), er sådan ansættelse bindende for selskabet, for så vidt

det

ikke godtgør, at den ansatte værdi overstiger, hvad der med rimelighed kan

anses som forsikringsværdien.

Stk. 3.

Værdien af

forsikrede varer ansættes uanset senere prisforandringer til den pris, som

umiddelbart før transportens begyndelse på afgangsstedet betaltes for varer

af

samme art frit leverede i skib, på banevogn eller på andet transportmiddel

med

tillæg af 10 pct. samt af præmie for almindelig forsikring og af fragt for så

vidt denne skal betales uden hensyn til, om transporten fuldføres.

§ 76.

Såfremt

en forsikring i henhold til aftalen eller ifølge opsigelse af anden grund end

manglende præmiebetaling ville ophøre på et tidspunkt, da skibet er på søen,

bortfalder aftalen dog først ved udløbet af den dag, da skibet ankommer til

første bestemmelsessted. Forlænges forsikringen herved, kan selskabet kræve

præmie for forlængelsen.

2. Anden transportforsikring

§ 77.

Anden

transportforsikring end søforsikring omfatter, for så vidt ingen særlig

undtagelse er gjort i lov eller aftale, enhver art af fare, for hvilken den

forsikrede interesse udsættes under transporten.

§ 78.

Bestemmelserne

i §§ 62, 67, 68, 72, 73, 74 og 75 finder tilsvarende anvendelse.

C. Brandforsikring

§ 79.

Brandforsikring

dækker den ved ildsvåde forårsagede skade på en af forsikringen omfattet

genstand, selv om denne ikke kommer i brand. Skade, forårsaget ved ild, der

ikke kan betegnes som ildsvåde, omfattes ikke af forsikringen.

§ 80.

Udsættes

en genstand forsætlig for varme ved kogning, strygning, tørring, røgning

eller

lignende er selskabet ikke ansvarligt for den derved opståede skade på

genstanden, selv om den kommer i brand.

§ 81.

Hvis

ikke andet er aftalt, svarer selskabet også for skade, som forvoldes ved

lynnedslag, selv om der ikke derved opstår brand, på samme måde som for

brandskade.

Stk. 2.

Har

selskabet overtaget ansvar for eksplosionsskade, der ikke er en følge af

brand,

finder bestemmelserne om brandforsikring anvendelse.

§ 82.

Bortkommer

brandforsikrede ting under brand ved tyveri eller på anden måde, eller

beskadiges de under forsøg på at redde dem fra brand, anses skaden som

brandskade. Det samme er tilfældet, hvis de tilintetgøres eller beskadiges

for

at forebygge eller begrænse en brand under sådanne omstændigheder, at

opofrelsen må anses som forsvarlig. Dette gælder, selv om branden ikke truer

nogen genstand, der falder ind under forsikringen.

§ 83.

Befinder

en forsikret genstand sig ved forsikringsbegivenhedens indtræden på andet

sted

end det ved forsikringens tegning opgivne, er selskabet ansvarligt, medmindre

det må antages, at selskabet, hvis det sted, hvor forsikringsbegivenheden

indtraf, var opgivet som forsikringssted, ville have afholdt sig fra at tegne

forsikringen eller betinget sig højere præmie eller andre vilkår eller ville

have genforsikret i videre omfang.

Stk. 2.

Ved

forsikring af indbo er selskabet for et beløb af indtil 15 pct. af

forsikringssummen, dog ikke udover 3.000 kr., ansvarlig for brandskade, der

indtræder, medens de forsikrede genstande midlertidig befinder sig andetsteds

i

riget end i policen angivet, selv om faren derved forøges.

§ 84.

Gælder

en forsikring for et tidsrum af et år, skal den, hvis ikke andet må anses

aftalt, betragtes som fornyet for et år ad gangen, medmindre

forsikringstageren

eller selskabet har opsagt den senest en uge før forsikringstidens udløb.

§ 85.

Reglerne

i §§ 18 og 19 gælder også, hvis forsikringsbegivenheden fremkaldes af

den

sikredes med ham samlevende ægtefælle.

§ 86.

Er

en forsikret fast ejendom pantsat, kan panthaveren, selv om selskabets ansvar

overfor ejeren bortfalder i medfør af §§ 4, 6 og 50, 2det stykke, dog

kræve dækning i den erstatning, som ellers ville være kommet til udbetaling,

for så vidt han ikke kan opnå fyldestgørelse af pantet eller af skyldnerens

øvrige formue. I det omfang, i hvilket selskabet har betalt erstatning til

panthaveren, indtræder det i dennes ret mod ejeren.

Stk. 2.

Det samme

gælder, hvis forsikringen dækker andre i tingen berettigedes interesse.

§ 87.

Bortfalder

forsikringen af en fast ejendom ifølge aftale, eller nedsættes

forsikringssummen, eller bringes selskabets ansvar til ophør på grund af

manglende præmiebetaling eller ejerskifte, får dette først retsvirkning

overfor

panthaveren 14 dage - hvis panthaveren har bopæl i Grønland, en måned -

efter,

at han fra selskabet har modtaget meddelelse derom.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i § 51, 1ste stykke, kan kun påberåbes overfor panthaveren, når denne

selv

er skyld i, at pålægget ikke er overholdt.

Stk. 3.

I øvrigt

bliver de bestemmelser til værn for panthavere og andre i ejendommen

berettigede, som indeholdes i særlige love om bygningsbrandforsikring eller i

de i henhold til disse love stadfæstede vedtægter, bestående.

Stk. 4.

Disse

bestemmelser finder også anvendelse på det i §§ 37 og 38 i lov om

tinglysning af 31. marts 1926 omhandlede tilbehør til fast ejendom, for så

vidt

forsikringen omfatter sådant tilbehør.

§ 88.

Bestemmelser

i aftalen, der indeholder afvigelse fra de i §§ 86 og 87 opstillede

regler

til beskyttelse af panthavere, kan ikke påberåbes af selskabet.

D. Kreaturforsikring

§ 89.

Dør

eller nedslås et forsikret dyr inden en måned efter forsikringstidens udløb

som

følge af en af aftalen omfattet begivenhed, der er indtrådt i

forsikringstiden,

hæfter selskabet, som om døden var indtrådt i forsikringstiden.

§ 90.

Hvis

et dyr dør eller nedslås som følge af en sygdom eller et ulykkestilfælde,

beregnes erstatningen efter den værdi, dyret umiddelbart før døden ville have

haft, om sygdommen eller ulykkestilfældet ikke var indtrådt.

E. Ansvarsforsikring

§ 91.

Er

der tegnet forsikring mod erstatningsansvar, nogen pådrager sig overfor

trediemand som følge af en skadevoldende begivenhed, er selskabet forpligtet

til at betale erstatning, hvis en begivenhed, som omfattes af aftalen, finder

sted i løbet af forsikringstiden, selv om de skadelige følger først indtræder

senere.

§ 92.

Omkostninger,

der foranlediges af den sikredes forsvar mod krav fra trediemands side,

omfattes af forsikringen, såfremt det efter omstændighederne må anses for

rimeligt, at den sikrede har pådraget sig dem.

Stk. 2.

Hvis den

sikrede er dømt til at betale renter af et erstatningsbeløb, finder reglerne

i

1ste stykke tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Er der i

aftalen fastsat en bestemt forsikringssum, skal selskabet betale de her

nævnte

omkostninger og renter, selv om forsikringssummen overskrides. Er

forsikringssummen mindre end det idømte erstatningsbeløb, er selskabet dog

kun

pligtigt at tilsvare den del af renten, som svarer til det erstatningsbeløb,

selskabet skal betale.

§ 93.

Såfremt

der for en fordring, der hidrører fra et af forsikringen omfattet ansvar,

foretages en arrestforretning, er selskabet pligtigt at stille den sikkerhed,

der er fornøden for at afværge arresten, dog ikke udover forsikringssummen.

§ 94.

En

bestemmelse i aftalen om, at selskabet skal være fri for ansvar, såfremt den

sikrede uden selskabets samtykke udbetaler erstatning eller godkender et

fremsat erstatningskrav, er ugyldig i det omfang, hvori det må anses

godtgjort,

at den sikrede ved at betale eller godkende kravet kun har opfyldt sin

retspligt.

§ 95.

Når

den sikredes erstatningspligt over for den skadelidte er fastslået og

erstatningens størrelse bestemt, indtræder den skadelidte i den sikredes ret

imod selskabet, for så vidt han ikke er fyldestgjort.

Stk. 2.

Den

skadelidte indtræder endvidere i den sikredes ret imod selskabet, hvis

skadelidtes krav på erstatning er omfattet af sikredes konkurs, tvangsakkord

eller gældssanering. I det omfang skadelidtes krav ikke er blevet dækket, kan

det fulde krav på erstatning rettes mod selskabet. Selskabet skal i de i 1.

pkt. nævnte tilfælde uden ugrundet ophold underrette den sikrede om, at det

har

modtaget et krav på erstatning.

Stk. 3.

Har flere

skadelidte krav på erstatningsydelsen for en forsikringsbegivenhed, og

overstiger deres for selskabet anmeldte krav tilsammen, hvad selskabet er

pligtigt at yde, skal de, for så vidt ikke andet er vedtaget, fyldestgøres

forholdsmæssigt.

§ 96.

Når

selskabet er vidende om en indtruffen forsikringsbegivenhed, kan det ikke

gennem forhandlinger med den sikrede bevirke, at den skadelidtes ret ifølge

§ 95 derved indskrænkes eller forspildes.

III. Livsforsikring

Almindelige bestemmelser

§ 97.

Livsforsikring

kan tegnes på forsikringstagerens eller en trediemands liv.

§ 97 a.

Uden

for de tilfælde, der er omfattet af kapitel I a, har forsikringstageren ret

til

at træde tilbage fra en aftale vedrørende livsforsikring senest 30 dage

efter,

at den pågældende har fået forsikringsbetingelserne i hænde.

Stk. 2.

Fristen

regnes dog fra det tidspunkt, hvor forsikringstageren har modtaget

underretning

om, at forsikringsaftalen er indgået, hvis den pågældende har fået

forsikringsbetingelserne i hænde før dette tidspunkt.

Stk. 3.

Falder den

sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag,

grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den

følgende hverdag.

Stk. 4.

Stk. 1

gælder ikke for

1)

livsforsikring, der

dækker en risiko, der kun strækker sig over en aftalt periode af højst 1

måned

(korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden type

forsikring,

2)

livsforsikring, der

tegnes som gruppeforsikring eller anden kollektiv forsikring, hvor

forsikringsaftalen indgås mellem selskabet og en repræsentant for

forsikringstageren, og

3)

livsforsikringsydelser,

hvis pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som forsikringsselskabet

ikke

har nogen indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden.

Stk. 5.

Træder

forsikringstageren tilbage fra forsikringsaftalen i medfør af stk. 1,

frigøres den pågældende for alle forpligtelser i henhold til aftalen.

Stk. 6.

Bestemmelserne

i stk. 1-3 og 5 kan ikke fraviges til skade for forsikringstageren.

§ 98.

Skal

præmien betales i flere perioder, er forsikringstageren ikke pligtig at holde

forsikringen i kraft gennem betaling af de senere præmier.

§ 99.

Ønsker

selskabet at begrænse sit ansvar i tilfælde af fareforøgelse, må det i

policen

tydeligt angive, hvilke bestemte fareforøgelser der skal have betydning, og

hvilken virkning fareforøgelsen skal have.

§ 100.

Har

den, på hvis liv forsikringen er tegnet, berøvet sig livet på et tidspunkt,

hvor forsikringen ikke har været i kraft uafbrudt mindst de sidste 2 år, er

selskabet fri for ansvar, medmindre det må anses godtgjort, at forsikringen

er

tegnet eller på ny sat i kraft uden tanke på selvmordet, og at dette ville

være

begået, selv om forsikringen ikke havde foreligget.

§ 101.

Uanset

at selskabet efter en i denne lov indeholdt regel eller efter aftalt vilkår

er

fri for ansvar, finder de i henhold til lov eller aftale gældende regler for

tilbagekøb af forsikringer eller disses omskrivning til fripolicer

anvendelse.

Kapitalforsikring

§ 102.

Forsikringstageren

kan såvel ved forsikringens tegning som senere indsætte en anden som

begunstiget. I så tilfælde bliver forsikringssummen at udbetale umiddelbart

til

denne.

Stk. 2.

Indsættelsen

kan forsikringstageren tilbagekalde, for så vidt han ikke overfor den

begunstigede har givet afkald derpå. Forsikringstagerens ret til at

tilbagekalde begunstigelsen går ikke over på hans arvinger eller dødsbo.

§ 103.

Indsættelse

af en begunstiget og tilbagekaldelse af sådan indsættelse er kun gyldig,

såfremt den skriftlig meddeles selskabet eller optages i eller påtegnes

policen

af selskabet.

§ 104.

Når

ingen begunstiget er indsat, og forsikringssummen skal udbetales ved

forsikringstagerens død, tilfalder den hans dødsbo.

Stk. 2.

Har

forsikringstageren indsat en begunstiget, som ikke er hans tvangsarving, og

efterlader han sig ægtefælle, livsarvinger eller arveberettigede adoptivbørn

eller disses livsarvinger, skal forsikringssummen, for så vidt angår de

nævnte

personers ret til boslod og tvangsarvelod, behandles som tilhørende dødsboet

og

som tillagt den begunstigede ved testamente. Dette gælder dog ikke, såfremt

forsikringstageren har givet afkald på sin ret til at tilbagekalde

indsættelsen

af den begunstigede.

Stk. 3.

Har nogen,

forinden forsikringssummen i medfør af § 102 er udbetalt til den

begunstigede, overfor selskabet ved forevisning af vielsesattest,

skifteudskrift eller lignende behørigt godtgjort at høre til

forsikringstagerens i 2det stykke nævnte efterladte og i denne egenskab gjort

indsigelse mod, at sådan udbetaling sker, må selskabet ikke udbetale

forsikringssummen, forinden det ved forlig eller retslig afgørelse mellem den

begunstigede og de efterladte er bragt på det rene, hvem der har ret til

forsikringssummen. Dog har selskabet altid ret til at udbetale til den

begunstigede indtil en trediedel af forsikringssummen eller, såfremt han

besørger forsikringstagerens begravelse, et passende beløb til bestridelse af

udgifterne til denne.

§ 105.

Ved

fortolkningen af de bestemmelser, hvorved en begunstiget indsættes, kommer,

hvis ikke andet fremgår af omstændighederne, følgende regler til anvendelse,

når forsikringssummen skal betales ved forsikringstagerens død.

Stk. 2.

Er

forsikringstagerens ægtefælle indsat som begunstiget, er det den ægtefælle,

med

hvem han ved sin død levede i ægteskab, der anses som begunstiget.

Stk. 3.

Har

forsikringstageren indsat sine børn som begunstigede, anses hans

livsarvinger,

derunder hans adoptivbørn og disses livsarvinger, som begunstigede, hver for

den andel, arveloven tildeler ham.

Stk. 4.

Er

forsikringstagerens arvinger indsat som begunstigede, tager enhver af dem del

i

forsikringssummen efter det forhold, hvori han i henhold til testamente eller

loven er arveberettiget efter forsikringstageren.

Stk. 5.

Har

forsikringstageren indsat sine »nærmeste pårørende« som begunstigede anses

hans

ægtefælle som indsat, eller hvis sådan ikke efterlades, hans børn, eller hvis

ej heller sådanne forefindes, hans arvinger, alt overensstemmende med de

forudnævnte regler.

§ 106.

Er

en bestemt person indsat som begunstiget, bortfalder begunstigelsen, hvis

forsikringssummen skal udbetales ved eller efter forsikringstagerens død, og

den

begunstigede ikke overlever denne.

§ 107.

Skal

efter aftalen forsikringssummen udbetales, når forsikringstageren enten dør

eller opnår en bestemt alder, anses indsættelse af en begunstiget som kun

gældende for dødsfaldet.

§ 108.

Indsættelse

af en begunstiget medfører ingen indskrænkning i forsikringstagerens ret til

at

forlange tilbagekøbsværdien eller til at overdrage, pantsætte eller på anden

måde råde over de rettigheder, forsikringsaftalen hjemler ham.

Stk. 2.

Har

forsikringstageren overfor den begunstigede givet afkald på at tilbagekalde

begunstigelsen, anses han også at have fraskrevet sig retten til uden den

begunstigedes samtykke at råde således over forsikringen at den begunstigedes

ret derved indskrænkes eller forspildes.

§ 109.

Så

længe forsikringsbegivenheden ikke er indtrådt, kan den begunstigede - selv

om

hans indsættelse er uigenkaldelig - ikke overdrage, pantsætte eller på anden

måde råde over sit krav.

§ 110.

Har

forsikringstageren tegnet en forsikring således, at forsikringssummen ikke

skal

udbetales umiddelbart ved hans død, men først på et senere tidspunkt, eller

har

han tegnet en forsikring på en andens liv, indtræder den begunstigede,

såfremt

intet andet fremgår af forholdet, ved forsikringstagerens død i dennes ret

efter aftalen.

§ 111.

Den,

der ved køb eller på anden måde får en livsforsikringspolice overdraget,

erhverver derved alle de rettigheder mod selskabet, aftalen hjemler. Ved

overdragelsen bortfalder indsættelse af begunstiget for så vidt ikke afkald

på

tilbagekaldelsesretten er givet.

§ 112.

Pantsætter

forsikringstageren sit krav, bortfalder ikke derved sket indsættelse af en

begunstiget. Er der ikke givet afkald på retten til at tilbagekalde, står den

begunstigede tilbage for panthaverens ret.

Stk. 2.

Panthaveren

kan, når hans fordring er forfalden, gøre kravet på forsikringens

tilbagekøbsværdi gældende efter forud med 2 måneders varsel at have opfordret

forsikringstageren til at løse pantet mod betaling af nævnte værdi. Er

forsikringsbegivenheden indtrådt, kan han søge fyldestgørelse i

forsikringssummen.

Stk. 3.

Pantet

anses ikke at omfatte krav på bonus, der forfalder forinden panthaveren har

søgt fyldestgørelse.

§ 113.

Retshandler

vedrørende de af en livsforsikringsaftale flydende rettigheder mod selskabet

kan, hvis policen ikke har fået påtegning om retshandelen, ikke gøres

gældende

over for den, der senere i god tro gennem overdragelse har erhvervet sådanne

rettigheder, når han har fået policen i sin besiddelse, eller policen har

fået

påtegning om hans ret.

§ 114.

Udbetaling

af forsikringssummen eller af genkøbsværdien eller bestemmelse om ændring i

det

bestående kontraktsforhold kan ikke gøres gældende overfor de i § 113

nævnte godtroende erhververe, medmindre retshandelen er indgået i god tro med

den, der havde policen i hænde med formel lovlig adkomst, og policen enten er

tilbageleveret selskabet eller har erholdt påtegning om det stedfundne.

§ 115.

Er

en police udstedt eller senere transporteret til ihændehaveren, bliver denne

ikke derved uden at oplyse sin adkomst legitimeret overfor selskabet til at

oppebære forsikringssummen eller til i øvrigt at råde over forsikringen.

Stk. 2.

Indsættelse

af en begunstiget kan ikke ske ved en bestemmelse om, at forsikringssummen

skal

udbetales til ihændehaveren.

§ 116.

Hverken

forsikringstagerens eller den begunstigedes ret overfor selskabet kan gøres

til

genstand for retsforfølgning fra deres kreditorers side, jfr. dog § 117.

Stk. 2.

Er en

livsforsikringspolice overdraget, kan erhververens ret gøres til genstand for

retsforfølgning fra hans kreditorers side, medmindre erhververen er

forsikringstagerens ægtefælle, eller erhvervelsen har fundet sted uden

vederlag. Bestemmelserne i § 117 finder i så tilfælde tilsvarende

anvendelse med hensyn til de af erhververen betalte præmier eller - for

ægtefællens vedkommende - med hensyn til det vederlag, denne måtte have

erlagt

for overdragelsen.

§ 117.

Kommer

forsikringstageren under konkurs, og findes det, at han i løbet af de sidste

3

år inden fristdagen til betaling af præmier har anvendt et efter hans

formuetilstand på det tidspunkt betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort

beløb, kan konkursboet overfor selskabet forlange, at det for meget erlagte

indbetales i boet, for så vidt det kan udredes af forsikringens

tilbagekøbsværdi eller, såfremt en sådan ikke findes, af kapitalværdien af

den

fripolice, hvortil forsikringstageren ville have ret på grundlag af de

stedfundne betalinger.

Stk. 2.

Er

forsikringssummen forfalden uden at være udbetalt inden fristdagen, eller

forfalder den under konkursbehandlingen, kan konkursboet under de i 1ste

stykke

omhandlede betingelser forlange en tilsvarende del af forsikringssummen

indbetalt i boet.

Stk. 3.

Foranstående

regler kommer til anvendelse, uanset om der er indsat en begunstiget, og

uanset

om forsikringstageren har forpligtet sig til ikke at tilbagekalde

begunstigelsen. Har den begunstigede erlagt vederlag for indsættelsen, er han

berettiget til af boet at kræve dette tilbage. Såfremt han har oppebåret

forsikringssummen, kan boet gøre kravet gældende mod ham.

Renteforsikring

§ 118.

Ved

renteforsikring kommer de for kapitalforsikring fastsatte regler til

anvendelse. Dog frigøres selskabet ved udbetaling af forfaldne renteydelser

til

den opgivne rentenyder, så længe det ikke har fået kundskab om, at retten

dertil

er overdraget nogen anden. Dette gælder, selv om policen ikke har fået

påtegning om udbetalingen.

Stk. 2.

Er den, i

hvis levetid renten skal betales, en anden end forsikringstageren, anses han

at

være indsat som begunstiget.

IV. Ulykkesforsikring og sygeforsikring

§ 119.

Forsikring

kan tegnes mod ulykke eller sygdom, der rammer forsikringstageren selv eller

trediemand.

§ 119 a.

Bestemmelsen

i § 97 a om forsikringstagerens ret til at træde tilbage fra aftaler om

livsforsikring gælder tilsvarende for ulykkesforsikring og sygeforsikring,

der

tegnes i tilknytning til livsforsikring.

§ 120.

Indtræder

en ulykke eller sygdom, som omfattes af aftalen, i forsikringstiden, hæfter

selskabet også for sådanne skadelige følger, som først viser sig senere.

§ 120 a.

Er en sygdom, som omfattes af aftalen, indtrådt inden forsikringstidens

begyndelse, stilles forsikringstageren, som om sygdommen var indtrådt i

forsikringstiden, såfremt

1)

følger af sygdommen

viser sig eller sygdommen diagnosticeres i forsikringstiden og

2)

en læge eller anden

sagkyndig har afgivet helbredsoplysninger i forbindelse med forsikringens

tegning med henblik på selskabets vurdering af den pågældende sygdom.

Stk. 2.

I de i

stk. 1 nævnte tilfælde hæfter selskabet dog ikke, hvis et andet selskab

hæfter

for de opståede skadelige følger efter § 120.

Stk. 3.

Aftaler,

der strider mod bestemmelsen i stk. 1, kan ikke påberåbes af selskabet.

§ 121.

Indtræder

der under forsikringstiden omstændigheder, der i policen bestemt og tydeligt

er

angivet som fareforøgende og er den, på hvis liv eller helbred forsikringen

er

tegnet, vidende derom, er selskabet, så længe dette medfører en

fareforøgelse,

frit for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt de

ved ændringen hidførte forhold havde foreligget ved forsikringens tegning.

Stk. 2.

Må det

antages, at selskabet ville have overtaget forsikringen, hæfter det på de

vilkår og i det omfang, i hvilket det mod den aftalte præmie ville have

bibeholdt forsikringen, om fareforøgelsen var det bekendt. Ville selskabet

ved

genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning,

nedsættes erstatningen i samme forhold.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i §§ 48 og 49, 2det stykke, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Aftale,

hvorefter fareforøgelse i videre omfang skal frigøre selskabet, er uden

retsvirkning. Dog kan det vedtages, at i stedet for det i 2det stykke

bestemte,

den regel skal gælde, at selskabet kun er ansvarligt i det omfang,

fareforøgelsen har været uden indflydelse på forsikringsbegivenhedens

indtræden

eller skadens omfang.

§ 122.

Reglerne

i §§ 102-106 finder tilsvarende anvendelse ved ulykkesforsikring og

sygeforsikring.

§ 123.

Hverken

forsikringstagerens eller den sikredes ret overfor selskabet kan gøres til

genstand for retsforfølgning fra deres kreditorers side.

§ 124.

Har

den, på hvis liv eller helbred forsikringen er tegnet, forsætlig eller af

grov

uagtsomhed undladt at foretage de efter omstændighederne rimelige

foranstaltninger til forebyggelse af forsikringsbegivenheden eller til

formindskelse af dennes omfang eller uden gyldig grund ikke efterkommet de

forskrifter, som selskabet i så henseende har givet ham, svarer dette ikke

for

den skade, som kan antages foranlediget derved. Dette gælder dog ikke, for så

vidt opfyldelsen af selskabets forskrifter ville medføre et utilbørligt

indgreb

i den pågældendes selvbestemmelsesret.

Stk. 2.

Det kan

ikke med retsvirkning aftales, at undladelsen skal have retsfølger i andre

tilfælde eller i videre omfang end ovenfor nævnt.

V. Gennemførelses-, overgangs- og

straffebestemmelser.

§ 125.

Denne

lov træder i kraft den 1. januar 1932.

§ 126.

På

en forsikringsaftale, der er indgået, inden loven træder i kraft, finder

loven

anvendelse fra den første derefter indtrædende dag, til hvilken aftalen med

kontraktmæssigt

varsel af selskabet kunne være bragt til ophør, eller fra hvilken den fornys

i

medfør af § 84.

Stk. 2.

For de

under justitsministeriets tilsyn værende bygningsbrandforsikringer finder

loven

anvendelse fra det tidspunkt, som justitsministeren fastsætter, dog senest 1

år

efter lovens ikrafttræden.

§ 127.

Bestemmelserne

i §§ 26 og 27 finder anvendelse i alle tilfælde, hvor det forhold, der

medfører de i disse bestemmelser angivne retsvirkninger, indtræder efter

lovens

ikrafttræden.

§ 128.

Bestemmelsen

i § 29 kommer til anvendelse på de før lovens ikrafttræden indgåede

forsikringsaftaler, dog at de i § 29 ommeldte frister regnes fra lovens

ikrafttræden, medmindre forældelsen efter den hidtil gældende ret ville være

indtrådt tidligere.

§ 129.

Bestemmelsen

i § 34 kommer til anvendelse i alle tilfælde, hvor den

forsikringsbegivenhed, i anledning af hvilken bestemmelsen påberåbes,

indtræder

efter lovens ikrafttræden.

§ 130.

De

i loven for livs-, ulykkes- og sygeforsikring givne regler om begunstigede

kommer

til anvendelse i alle tilfælde, hvor den begunstigede er indsat efter lovens

ikrafttræden.

§ 131.

Bestemmelsen

i § 115 finder anvendelse såfremt en livsforsikringspolice, der er

udstedt, forinden loven træder i kraft, efter dette tidspunkt transporteres

til

ihændehaveren.

§ 132.

Bestemmelserne

i §§ 116 og 123 finder anvendelse i alle tilfælde, hvor

retsforfølgningen

ikke er påbegyndt forinden lovens ikrafttræden. Bestemmelsen i § 117

finder anvendelse, såfremt konkursen indtræder efter nævnte tidspunkt.

§ 133.

Bestemmelser

i andre love, der medfører en videregående betryggelse af forsikringstagernes

eller de sikredes ret end de tilsvarende bestemmelser i denne lov, forbliver

i

kraft.

Stk. 2.

Fra denne

lovs ikrafttræden ophæves § 27 i lov af 25. marts 1872 om konkurs m.m.,

jfr. for Færøernes vedkommende anordning nr. 72 af 2. maj 1902, samt

§§ 230-266 i sølov af 1. april 1892, jfr. bekendtgørelse nr. 108 af 13.

april 1929, og for Færøernes vedkommende anordning nr. 203 af 4. november

1892.

Endvidere bortfalder, hvad der i øvrigt i lovgivningen måtte være stridende

mod

denne lov.

§ 134.

Forsikringsselskabets overtrædelse af § 3 a og § 34 b, stk. 1,

straffes med bøde. Med bøde straffes endvidere det selskab, der gør sig

skyldig

i grov eller oftere gentaget overtrædelse af

1)

pligten til at give

oplysning om fortrydelsesretten efter §§ 34 d-34 f eller

2)

oplysningspligten

efter § 34 e, stk. 1, nr. 10, § 34 e, stk. 3, jf.

§ 34

e, stk. 1, nr. 10, og § 34 f, stk. 1, jf. § 34 e,

stk. 1, nr. 10.

Stk. 2.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Lov nr. 826 af 18. december 1991

1)

indeholder

følgende bestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Lov nr. 262 af 6. maj 1993

2)

indeholder

følgende bestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og finder

anvendelse på aftaler indgået efter dette tidspunkt.

Lov nr. 413 af 10. juni 1997

3)

indeholder

følgende bestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Lov nr. 435 af 31. maj 2000

4)

indeholder

følgende bestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Loven

gælder aftaler, der indgås eller forlænges efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 434 af 10. juni 2003

5)

indeholder

følgende bestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog

stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Lovens

§ 1, nr. 3,4,8,10 og 11, finder anvendelse på forsikringsbegivenheder,

der

indtræder efter lovens ikrafttræden, og § 1, nr. 5, på præmie, der

forfalder til betaling efter lovens ikrafttræden. § 1, nr. 7, 9 og 14,

finder anvendelse på skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Lovens

§ 1, nr. 6, og § 2 træder i kraft den 1. juli 2003 og gælder for

rente af krav, der kan kræves betalt denne dato eller senere.

Stk. 4.

(Udelades)

Lov nr. 451 af 9. juni 2004

6)

indeholder

følgende bestemmelser.

§ 30.

Loven

træder i kraft den 1. oktober 2004.

Stk. 2.

Loven finder

anvendelse på forbrugeraftaler indgået efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Lov om

visse forbrugeraftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 23. december 1987,

ophæves. Loven gælder dog fortsat for forbrugeraftaler, der er indgået inden

denne lovs ikrafttræden.

Justitsministeriet, den 5. oktober

2006

Lene Espersen

/Henrik Øe

Officielle noter

1)

Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, nr. 4.

2)

Lovændringen vedrører § 97 a og § 119 a.

3)

Lovændringen vedrører § 3 a og § 134.

4)

Lovændringen vedrører § 10, stk. 2, og § 120 a.

5)

Lovændringen vedrører § 2, stk. 4, § 3 b, § 6,

stk. 3,

§ 10, stk. 1, §§ 12-17, § 24, stk. 2 og 4,

§ 25,

§ 29, stk. 2, § 32, stk. 3, § 33, stk. 1, 2.

pkt., § 51, stk. 2, og § 95, stk. 2.

6)

Lovændringen vedrører §§ 34 – 34 m, § 97 a og § 134,

stk. 1.

Lignende dokumenter