Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om detentionsanbringelse

Gældende BEK nr 988 af 06/10/2004BekendtgørelseJustitsministeriet15. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om

detentionsanbringelse

I medfør af § 11, stk. 5, i lov nr. 444 af 9.

juni 2004 om politiets virksomhed fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1.

Berusede personer kan efter reglerne i §§ 11 og 12 i lov om politiets

virksomhed anbringes i politiets detentioner.

Stk. 2.

Personer,

der i øvrigt er frihedsberøvede af politiet, må som udgangspunkt ikke

anbringes

i detention. Hvor detentionen undtagelsesvis anvendes til anbringelse af ikke

berusede personer, finder bestemmelserne i denne bekendtgørelse ikke

anvendelse.

Stk. 3.

Et barn

under 12 år må ikke anbringes i detention.

Stk. 4.

Et barn

under 15 år må kun anbringes i detention, hvis anden anbringelse er

sikkerhedsmæssigt uforsvarlig som følge af barnets adfærd, jf. § 12 i

lov

om politiets virksomhed. Anbringelsen må som udgangspunkt ikke udstrækkes ud

over 4 timer.

Stk. 5.

Detentionsanbringelser efter stk. 4 indberettes til Rigspolitichefen.

Rigspolitichefen fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningernes indhold

mv.

§ 2.

Læs alt

Hvis mindre indgribende foranstaltninger, jf. § 11, stk. 2 og 3, i

lov om politiets virksomhed, ikke findes tilstrækkelige til at afværge faren

for den berusede eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed,

skal politiet tage stilling til, om en beruset person skal frihedsberøves med

henblik på:

1)

hjemtransport,

2)

overgivelse til

andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af den pågældende,

3)

indbringelse til

hospital eller

4)

indbringelse til

forsorgshjem eller lignende.

Stk. 2.

Hvis mindre

indgribende foranstaltninger som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, ikke findes

tilstrækkelige eller egnede til at afværge faren for den pågældende selv

eller

andre eller den offentlige orden eller sikkerhed, kan personen anbringes i

detention.

Frihedsberøvelse, transport og indbringelse til

politistationerne af berusede personer

§ 3.

Hvis en beruset person frihedsberøves i medfør af §§ 11 og 12 i lov om

politiets virksomhed, skal politiet orientere den pågældende om årsagen til

frihedsberøvelsen og om muligt give den pågældende lejlighed til at udtale

sig.

Frihedsberøvelsen skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader.

§ 4.

Ved

vurderingen af en frihedsberøvet beruset persons helbredstilstand skal

politiet

være særligt opmærksom på den pågældendes tilstand ved den første kontakt,

herunder om den pågældende har pådraget sig skader. Politiet kan i den

forbindelse udspørge eventuelle vidner om den frihedsberøvedes tilstand,

færden

mv.

Stk. 2.

Politiet

undersøger, om den frihedsberøvede er i besiddelse af berusende eller

bedøvende

midler mv., der i givet fald fratages den frihedsberøvede.

§ 5.

Under transporten af frihedsberøvede berusede personer til politistationen

skal

den vagthavende på politistationen uden unødigt ophold tilkalde en læge med

henblik på undersøgelse af den frihedsberøvede. Dette gælder dog ikke, når

transporttiden er af kortere varighed.

Stk. 2.

Den

frihedsberøvede skal under transporten til politistationen konstant være

undergivet tilsyn.

Stk. 3.

Hvis den

frihedsberøvede transporteres af politipersonale af det modsatte køn, skal

mindst to polititjenestemænd under hele transporten opholde sig hos den

pågældende.

§ 6.

Ved

ankomsten til politistationen skal den frihedsberøvede straks fremstilles for

den vagthavende.

Stk. 2.

Den

vagthavende skal på baggrund af alle relevante oplysninger om den

frihedsberøvedes tilstand og adfærd vurdere, om den pågældende skal anbringes

i

detention.

§ 7.

Inden en frihedsberøvet beruset person anbringes i detention, skal politiet

gøre vedkommende bekendt med retten til at få kontakt med pårørende og/eller

arbejdsgiver. Hvis den pågældende desuden er frihedsberøvet i anledning af et

strafbart forhold, anvendes reglerne i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse

nr. 12154 af 12. juni 2001.

Stk. 2.

Hvor

omstændighederne tillader det, skal politiet efterkomme en frihedsberøvets

anmodning om underretning af pårørende og/eller arbejdsgiver.

Stk. 3.

Fremsætter

den frihedsberøvede anmodning om selv telefonisk at underrette pårørende

og/eller arbejdsgiver, skal en sådan anmodning efterkommes. Dette gælder dog

ikke, hvis særlige forhold taler herimod, for eksempel at den frihedsberøvede

ved sin meddelelse til hjemmet eller arbejdsgiver kan modvirke en eventuel

strafferetlig undersøgelse.

§ 8.

Hvis den frihedsberøvede er under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver

og

socialforvaltningen uopfordret underrettes om frihedsberøvelsen.

Fremgangsmåden ved detentionsanbringelser, herunder

lægeundersøgelse af frihedsberøvede og tilsyn med detentionsanbragte

§ 9.

Inden den endelige anbringelse i detentionen skal den frihedsberøvede altid

undersøges af en læge.

Stk. 2.

Ved

detentionsanbringelse af et barn under 15 år, jf. § 1, stk. 4, skal

lægeundersøgelse ske hurtigst muligt.

Stk. 3.

Indtil den

frihedsberøvede er lægeundersøgt, kan der ske foreløbig anbringelse i

detention.

Stk. 4.

Under en

foreløbig detentionsanbringelse skal der føres skærpet tilsyn med den

frihedsberøvede, jf. § 15.

§ 10.

Inden foreløbig anbringelse i detention og inden lægeundersøgelsen bliver

foretaget, skal den frihedsberøvede visiteres.

Stk. 2.

Ved

visitationen skal den frihedsberøvede fratages penge og værdigenstande samt i

øvrigt alle genstande, som kan benyttes til at forvolde skade på den

pågældende

selv, på andre personer eller på ting. Samtlige lommer skal tømmes og

krænges,

hvis det er muligt. Ved visitationen bør der så vidt muligt medvirke to

polititjenestemænd til undersøgelse af den frihedsberøvede.

Stk. 3.

Hvis

omstændighederne tilsiger en visitation, der kan krænke blufærdigheden, må en

sådan visitation kun foretages af personer af samme køn som den

frihedsberøvede. Er det ikke muligt at gennemføre en sådan visitation inden

endelig detentionsanbringelse, foretages foreløbigt en visitation efter

stk. 2. Den frihedsberøvede undergives herefter et skærpet tilsyn, jf.

§ 15.

Stk. 4.

Politiet

skal påse, at effekter, der fratages en frihedsberøvet, holdes adskilt fra

effekter, der tilhører andre frihedsberøvede.

§ 11.

Lægeundersøgelse af den frihedsberøvede foretages enten ved tilkald af

læge/vagtlæge eller ved undersøgelse på skadestue. Vagthavende skal ved

lægevalget vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt under hensyn til tid og

afstand.

Stk. 2.

Lægeundersøgelsen skal belyse, om den frihedsberøvede er i en tilstand, der

taler imod anbringelse i detention, og om den pågældende er i en tilstand,

der

eventuelt kræver behandling på sygehus, hos læge eller lignende.

Stk. 3.

Politiet må

kun efter tilladelse fra den undersøgende læge give en frihedsberøvet

medicin.

§ 12.

Der må som udgangspunkt kun indsættes én person i hver detention.

Stk. 2.

Under helt

ekstraordinære forhold kan der dog anbringes flere personer af samme køn i en

detention. I så fald skal der foretages en særlig vurdering af personernes

eventuelle farlighed, og der skal føres skærpet tilsyn med de indsatte, jf.

§ 15. Børn under 18 år må ikke anbringes sammen med frihedsberøvede

personer på 18 år eller derover.

§ 13.

Stationens vagthavende har ansvaret for, at der føres et effektivt tilsyn med

de detentionsanbragte.

§ 14.

Tilsyn med detentionsanbragte skal ske ved fremmøde i detentionen så hyppigt,

som den anbragtes tilstand gør det nødvendigt. Tilsyn ved fremmøde i

detentionen skal så vidt muligt ske mindst 1 gang hver halve time.

Stk. 2.

Hvis en

detentionsanbragt efter lægeundersøgelsen er tilset 2 gange ved fremmøde i

detentionen,

og den pågældende ikke skønnes at være i en tilstand, der kræver, at

fremtidige

tilsyn sker ved fremmøde i detentionen, kan de efterfølgende tilsyn ske via

lytte- og overvågningsudstyr, der er godkendt af Rigspolitichefen til

elektronisk overvågning. Hverken selve detentionsanbringelsen eller

lægeundersøgelsen udgør i denne forbindelse et tilsyn.

Stk. 3.

Tilsynet

via lytte- og overvågningsudstyret skal ske så hyppigt, som den

detentionsanbragtes tilstand kræver og mindst 1 gang hver halve time. Opstår

der under denne form for tilsyn tvivl om den detentionsanbragtes tilstand,

skal

den detentionsanbragte straks tilses ved fremmøde i detentionen.

Stk. 4.

Opstår der

i forbindelse med tilsyn med den detentionsanbragte mistanke om, at

pågældende

er så syg, at det taler imod fortsat detentionsanbringelse, skal der straks

tilkaldes læge eller ambulance.

§ 15.

I

følgende situationer skal der føres skærpet tilsyn med en detentionsanbragt:

1)

under foreløbig

detentionsanbringelse, jf. § 9,

2)

hvis de foreliggende

oplysninger om den detentionsanbragte – herunder indhentede oplysninger

fra

kriminalregisteret – giver anledning hertil,

3)

i de tilfælde, hvor

der kun har fundet en foreløbig visitation sted, jf. § 10, stk. 3,

4)

hvis et barn mellem

12 og 15 år undtagelsesvis anbringes i detention, jf. § 1, stk. 4,

eller

5)

hvis 2 personer

undtagelsesvis anbringes i samme detentionsrum, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 2.

Ved skærpet

tilsyn forstås et tilsyn, hvor den detentionsanbragte tilses hyppigere end 1

gang hver halve time. Efter omstændighederne kan et skærpet tilsyn indebære

konstant overvågning.

Stk. 3.

Skærpet

tilsyn kan kun ske ved en polititjenestemands fremmøde i detentionen.

Løsladelse efter detentionsanbringelse,

klagevejledning mv.

§ 16.

En

detentionsanbragt skal løslades, så snart begrundelsen for frihedsberøvelsen

ikke længere er til stede.

§ 17.

Efter udtagelsen af detentionen skal den frihedsberøvede vejledes om adgangen

til at klage over detentionsanbringelsen, om muligheden for at få en

skriftlig

begrundelse for detentionsanbringelsen samt om muligheden for

alkoholafvænning

og behandling.

§ 18.

Taler særlige omstændigheder herfor, bør den pågældende efter anmodning

bringes

til sit hjem, til læge eller til de sociale myndigheder ved politiets

foranstaltning.

§ 19.

Rigspolitichefen

kan fastsætte administrative forskrifter vedrørende benyttelsen af politiets

detentioner mv.

Ikrafttræden

§ 20.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. oktober 2004

.

Justitsministeriet, den 6. oktober

2004

Lene Espersen

/Michael Højer

Lignende dokumenter