Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra erhvervssygdomsudvalget - april 1999 - museskader -manganforgiftning - muskelinfiltrationers sammenhæng med arbejdet

AFG nr 9446 af 30/04/1999AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet4. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Nyt fra erhvervssygdomsudvalget - april 1999 -

"museskader" -manganforgiftning - muskelinfiltrationers

sammenhæng med arbejdet

1. Arbejde med computermus

I Danmark har der gennem de senere år været

stigende interesse for de gener, arbejdet med computermus kan

medføre.

Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelser om lidelser

i skuldre, nakke og arme på grund af arbejde med computermus.

De hyppigste diagnoser, der optræder i

anmeldelserne, er: myoser, tennisalbue, golfalbue, seneskedebetændelse

og forandringer i skulderleddets rotatorsener.

Museskaderne er ikke omfattet af

erhvervssygdomsfortegnelsen, de kan derfor kun anerkendes efter

forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

International konference

I foråret 1998 holdt Arbejdsskadestyrelsen en

international konference, der skulle belyse, hvilke arbejdsskader

skærmarbejde kan medføre.

Der var deltagere fra flere europæiske lande, og

hensigten med konferencen var at indsamle viden og udveksle erfaringer

på området.

Der kom bl.a. oplæg om edb-tastaturets og musens

betydning for sygdomme i arme, skuldre og nakke.

Konferencen viste, at der ikke er undersøgelser,

som både opfylder krav til diagnostik og metode mv., og som samtidig

viser sammenhæng mellem skærmarbejde og bestemte lidelser.

Forelæggelse af 7 sager for Erhvervssygdomsudvalget

På et møde i december 1998 blev 7 sager om

"museskader" forelagt Erhvervssygdomsudvalget.

Læs alt

Det fremgik af sagerne, at der var tale om meget

uensartede og diffuse sygdomsbilleder. Der var også stor variation i

antal arbejdstimer om dagen og antal år, der var arbejdet med

computermus.

Drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget førte

til, at Arbejdsskadestyrelsen fandt det nødvendigt at få en

vurdering fra Retslægerådet, der afgiver lægevidenskabelige

og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om

enkeltpersoners retsforhold.

Retslægerådet har imidlertid meddelt, at

spørgsmålene falder uden for rådets opgaver.

Arbejdsskadestyrelsen overvejer derfor nu, hvordan en

fornyet forelæggelse for udvalget kan forberedes bedst muligt.

2. Mangan i arbejdsmiljøet

Erhvervssygdomsudvalget behandlede den 3. november 1998 7

sager om manganforgiftning hos ansatte på et

stålvalseværk.

Som led i forberedelsen af sagerne var der indhentet

journalnotater fra arbejdsmedicinsk klinik, neuropsykologisk

speciallægeerklæring og genvurdering og neuromedicinsk

speciallægeerklæring. Endvidere indhentede Arbejdsskadestyrelsen

en udtalelse fra professor i miljømedicin Philippe Grandjean for at

få belyst mangans betydning for udvikling af en erhvervsbetinget

lidelse. Det fremgik bla. af udtalelsen, at der var tale om en

miljøbetinget påvirkning af nervesystemet, og at symptombilledet

i sagerne var i overensstemmelse med, hvad der kan forventes ved

manganforgiftning.

De skadelidte havde været ansat i 10 - 20 år

som reparatør, mekaniker, transportarbejder, tekniker og

arbejdsmand.

Erhvervssygdomsudvalget indstillede i 5 af sagerne til

Arbejdsskadestyrelsen, at der var tale om en erhvervsbetinget lidelse i form

af manganforgiftning. I 3 af de 5 sager indstillede et mindretal afvisning. I

2 af sagerne blev der taget forbehold for forudbestående lidelser.

Udvalget lagde ved anerkendelsen vægt på, at der havde

været tale om mange års udsættelse for mangan, der er kendt

for at kunne medføre hjerneskade. Udvalget lagde endvidere vægt

på, at der var sammenhæng mellem udviklingen af symptomerne og

den arbejdsmæssige udsættelse for mangan. 2 sager blev udsat med

henblik på henholdsvis at undersøge omfanget af en konkurrerende

lidelse og udsættelsen for opløsningsmidler.

3. Vigtig højesteretsdom

På Erhvervssygdomsudvalgets møde den 6.

oktober 1998 blev 3 sager udsat med henblik på principiel

drøftelse af sammenhængen mellem arbejdsmæssige

belastninger og udviklingen af muskelinfiltrationer i

nakke/skulderbæltets muskulatur og rotator cuff syndrom set i forhold

til en dom, som Højesteret afsagde den 24. september 1998.

3.1. Højesteretsdommen

Dommen drejer sig om en kvinde, som i perioden 1970 - 76

slidsede 120 kg fisk i timen. Fra 1976 til 1984 var hun beskæftiget med

at pakke filetblokke, hvilket indebar at hun omhældte 450 kg fisk i

timen, især med belastning af højre arm, fordi baljen stod til

højre for hende.

Højesteret fandt det ubetænkeligt at

lægge til grund, at de i speciallægeerklæringen

påviste muskellidelser var forårsaget af arbejdets særlige

art.

Højesteretsdommen må forstås

således, at både muskelinfiltrationerne i

nakke/skulderbæltets muskulatur og rotator cuff syndromet var omfattet

af anerkendelsen.

Højesteret lagde vægt på en udtalelse

fra Retslægerådet, som fandt, at der var tidsmæssig

sammenhæng mellem muskelsymptomerne og de belastninger i arbejdet, de

pågældende muskler havde været udsat for, og at kvinden

ikke uden for sit erhvervsarbejde havde været udsat for belastninger af

de pågældende muskler.

Højesteretsdommen kan tages som udtryk for, at der

ikke længere skal stilles så strenge krav til dokumentation

på dette område for årsagssammenhæng mellem

arbejdsforhold og lidelse, som Arbejdsskadestyrelsen har gjort efter hidtidig

praksis.

På den baggrund overvejer Arbejdsskadestyrelsen,

hvilke justeringer af praksis, dommen bør give anledning til.

Som led i disse justeringer vil Arbejdsskadestyrelsen

indtil videre forelægge sager for Erhvervssygdomsudvalget, hvor

sygdomsbilledet omfatter myoser i nakke/skulder og rotator cuff syndrom eller

en af lidelserne, og hvor belastningen kan sammenlignes med nogle års

slidsearbejde og nogle års pakkearbejde. Der skal naturligvis

også være tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og

symptomdebut.

3.2. Konkrete sager

De 3 sager, som Erhvervssygdomsudvalget udsatte i oktober

1998, blev behandlet på udvalgets møde den 12. januar 1999.

Udvalget indstillede, at der i 2 sager var tale om en arbejdsskade, mens

indstillingen i den tredje sag gik ud på, at der ikke var tale om en

arbejdsskade.

1. sag:

Mandlig elektriker havde fra 1982 til 1992 arbejdet

på skibsværft, boreplatform og olieraffinaderier i sammenlagt 4-5

år og havde i den periode i en væsentlig del af arbejdstiden

været beskæftiget med kabeltræk. Kablerne vejede 16-20 kg

pr. meter. I 1992 var han arbejdsledig, og i 1993 kom han i jobtilbud, der

indebar opsætning af trådhegn og maling af skabe. I denne periode

fik han markante skulderproblemer og måtte sygemeldes.

Symptomerne i højre skulder opstod i 1989/90 men

gav ikke anledning til sygemelding.

Diagnosen var en degenerativ lidelse i højre

skulder og en slimhindeirritation.

Erhvervssygdomsudvalget indstillede, at skaden burde

anerkendes som en arbejdsskade. Udvalget lagde til grund, at han havde

arbejdet som elektriker på skibsværft, boreplatform og

olieraffinaderi i perioden 1985-1992, hvor han en væsentlig del af

arbejdstiden var beskæftiget med træk af tunge kabler. Udvalget

lagde vægt på, at der var tale om flere års kraftbetonet og

skulderbelastende arbejde i den nævnte periode.

2. sag:

Mandlig slagteriarbejder havde fra 1988 til 1996 arbejdet

med at presse bacon. Den daglige vægtmængde var 35-3700 kg, der

blev håndteret 2 gange.

I november 1996 blev han flyttet til en anden proces, hvor

han skulle fjerne tarme fra fileter. Symptomerne opstod 1-2 uger efter, at

han begyndte arbejdet med afrivning af tarme. Diagnosen var rotator cuff-

lidelse (supraspinatus tendinit).

Erhvervssygdomsudvalget indstillede, at skaden burde

anerkendes som en arbejdsskade. Udvalget lagde vægt på, at

skadelidte fra 1988 til 1996 havde arbejdet på slagteri, hvor han var

udsat for skulderbelastende arbejde i form af håndtering af presset

bacon og afrykning af tarme fra fileter.

3. sag:

Kvindelig bryggeriarbejder havde været ansat

på bryggeri siden 1971. Fra 1971 til 1982 var hun ansat i en afdeling,

hvor hun håndterede 2200 flasker i timen og løftede 10 tons

dagligt.

Fra 1982 til 1988 var hun ansat som

rengøringsassistent og maskinoperatør uden særlige

belastninger.

Fra 1988 havde hun halvdelen af dagen stillesiddende

arbejde med at kontrollere flasker, og den anden halvdel af dagen betjente

hun en etikettemaskine.

Diagnosen var slidgigt i begge skulderhøjdeled og

forandringer i begge skuldres rotatorsener. Symptomerne viste sig i 1986.

Erhvervssygdomsudvalget indstillede, at skaden ikke kunne

betragtes som en arbejdsskade.

For så vidt angår forandringen i begge

skuldres rotatorsener fandt udvalget, at arbejdet i perioden 1971-82 havde

været skulderbelastende, men at hun siden 1982 ikke havde haft

skulderbelastende arbejde i et omfang, der kan medføre skulderlidelse.

Udvalget lagde vægt på, at der ikke var dokumentation for

skuldersymptomer før 1986. Symptomerne var således ikke

opstået i forbindelse med det skulderbelastende arbejde.

For så vidt angår slidgigt i begge

skulderhøjdeled lagde udvalget vægt på, at der ikke er

medicinsk erfaring for, at denne lidelse kan skyldes arbejde.

I de 3 sager er der tale om arbejde, der er anderledes end

det beskrevne i højesteretsdommen, men som på baggrund af dommen

er fundet tilstrækkeligt belastende til anerkendelse i 2 af

sagerne.

Lignende dokumenter