Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)
Gældende udgave: LBK nr 1836 af 16/09/2021
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.483 afgørelser
Landsskatteretten 1.163, Retsinformation 302, Domsdatabasen 16, Det finansielle ankenævn 2
- § 1 613
- § 10 536
- § 2 306
- § 5 246
- § 15 145
- § 11 121
- § 3 86
- § 15 b 72
- § 22 a 72
- § 8 64
- § 4 63
- § 7 61
- § 9 54
- § 4 a 53
- § 22 b 52
De nyeste afgørelser
- Gevinst ved salg af Bitcoins – Befordringsfradrag Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har imødekommet selskabets ansøgning om registrering for lønsumsafgift, men har afslået, at selskabet kan afregne lønsumsafgift efter… Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Betingelserne for at anvende virksomhedsordningen er opfyldt Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med beskatning af fri bil for indkomståret 2021 og 2022 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens lønsumsafgift med 10.428 kr. for afgiftsperioden 2022 Landsskatteretten · 24. september 2026
- Yderligere omsætning: [virksomhed1] og [virksomhed2] – Yderligere omsætning: [virksomhed3] – Skønnet yderligere lønudgift m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Forhøjelse af klagerens personlige indkomst, da der ikke kan spares op i virksomhedsordningen, som følge af negativ… – Rentekorrektion for indkomståret 2022 m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Avance ved fraflytning Landsskatteretten · 7. september 2026
- Genbeskatning af fire leasede biler ved overførsel fra virksomhedsordningen til privat den 1. januar 2022 Landsskatteretten · 4. september 2026
- Skattestyrelsen har anset overdragelsen af [virksomhed1] P/S til selskabet [klager] ApS for at være sket uden skattemæssig succession. Som konsekvens heraf har… Landsskatteretten · 25. august 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af
selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 925 af 4. september 2006 med de ændringer, der følger af § 4 i lov
nr.
1580 af 20. december 2006 og § 13 i lov nr. 540 af 6. juni 2007.
Afsnit I
Virksomhedsordningen
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1.
Skattepligtige personer, der
driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter
reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke,
hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4,
stk. 1,
nr. 10 eller 12, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke
anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.
Stk. 2.
Aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og
præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den
skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer
omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer,
der
Læs alt
beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og
investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt
af
et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 kan dog
indgå i virksomhedsordningen.
Stk. 3.
Aktiver, der benyttes både til
erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige
erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en
ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der
tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme
som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i
virksomheden
med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere.
Anskaffelsessummen
for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne
ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, der benyttes både
erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af
værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder
ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i
virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder
ligningslovens
§ 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse.
§ 2.
Det er en betingelse for at
anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et
selvstændigt
regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen
skal
tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den
skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi
(virksomhedsordningen)
og en privatøkonomi.
Stk. 2.
Den skattepligtige skal ved
indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om
virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den
skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal
anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og
skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet
af
indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal
virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.
Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for
indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2,
samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.
Stk. 3.
Driver den skattepligtige flere
virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved
anvendelsen
af virksomhedsordningen.
Stk. 4.
Beløb, der overføres mellem
virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post
med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. dog
stk. 5.
Stk. 5.
Overførsel af biler, der
benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med
virkning
fra starten af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver,
indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for
indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets
udløb.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om regnskabet samt om den form, hvori oplysningerne til brug
for
selvangivelsen skal afgives.
Kapitel 2
Indskudskonto
§ 3.
Overførsel af værdier fra den
skattepligtige til virksomheden anses for indskud. Det gælder dog ikke beløb,
der bogføres på mellemregningskontoen, jf. § 4 a.
Stk. 2.
Den skattepligtiges indestående
på indskudskonto opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor
virksomhedsordningen første gang anvendes.
Stk. 3.
Indskudskontoen opgøres som
værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld, indskud på særlige konti i
et
pengeinstitut efter § 5 i lov om investeringsfonds og overførte beløb
fra
konjunkturudligningskontoen efter § 22 b, stk. 8.
Stk. 4.
Fast ejendom medregnes til den
kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets begyndelse fastsatte
ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved
vurderingen,
og tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning,
forbedringer m.v. eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for indkomstårets begyndelse med
tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
m.v. Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af
afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den afskrivningsberettigede
saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5,
stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet
af
afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne del af det
afskrivningsberettigede
beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre
løsøregenstande
medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om
skattemæssig
opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om
den
skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter
reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med
fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen
omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil
udelukkende
har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt,
anses
for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.
Stk. 5.
Er indestående på indskudskonto
opgjort efter stk. 2-4 negativt, og dokumenterer den skattepligtige, at
alle de til virksomheden hørende aktiver og gældsposter er medregnet i
opgørelsen, samt at den medregnede gæld er erhvervsmæssig, sættes indestående
på indskudskontoen dog til nul.
Stk. 6.
Indskudskontoen reguleres årligt
ved indkomstårets udløb. Ved reguleringen tillægges årets indskud, mens
overførsel til den skattepligtige af værdier, der ikke er overskud,
fradrages.
Stk. 7.
En skattepligtig, der tidligere
har anvendt virksomhedsordningen for virksomheden, og som inden for de
nærmest
efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender virksomhedsordningen, skal ved
opgørelsen af indestående på indskudskonto efter stk. 2 medregne en
eventuel fast ejendom til samme værdi, som da virksomhedsordningen senest
blev
anvendt. Er den faste ejendom erhvervet, mens den skattepligtige har anvendt
virksomhedsordningen, skal ejendommen medregnes til den kontante
anskaffelsessum.
§ 4.
Den del af kapitalafkastet efter
§ 7, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet
ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer
m.v.),
anses for indskudt, hvis det ikke er overført fra virksomheden til den
skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.
Stk. 2.
I det omfang, det samlede
kapitalafkast skal begrænses efter § 7, stk. 1, sidste pkt., eller
stk. 2, beregnes den del af kapitalafkastet, der er omfattet af
stk. 1, forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige del af det begrænsede
kapitalafkast beregnes efter forholdet mellem værdien af de finansielle
aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og
tjenesteydelser
i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), og kapitalafkastgrundlaget ved
indkomstårets begyndelse.
Kapitel 2 a
Mellemregningskonto
§ 4 a.
Den skattepligtige kan i stedet
for at foretage indskud efter § 3 overføre kontante beløb fra
privatøkonomien til virksomhedsordningen, der bogføres på en uforrentet
mellemregningskonto.
Stk. 2.
På det tidspunkt, hvor
anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke bogføres beløb
på
mellemregningskontoen.
Stk. 3.
Beløb eller værdier, der
overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses ikke for en
overførsel efter § 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på
noget
tidspunkt bliver negativ, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter
§ 5.
Stk. 4.
Driftsomkostninger, som den
skattepligtige har afholdt af private midler, kan bogføres på
mellemregningskontoen.
Stk. 5.
Beløb, der overføres til beskatning
hos en medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på
mellemregningskontoen med virkning fra indkomstårets begyndelse.
Kapitel 3
Overførsel af værdier til den skattepligtige
§ 5.
Overførsel af værdier fra
virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte
rækkefølge:
1)
Kapitalafkast efter
§ 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den
skattepligtige
inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
2)
Overskud efter
fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1,
der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den
skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
3)
Overskud i det
pågældende år:
a)
Kapitalafkast efter
§ 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for
indgivelse
af selvangivelse for indkomståret.
b)
Overskud efter
fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1.
4)
Opsparet overskud.
5)
Indestående på
indskudskonto.
Stk. 2.
Ved overførsel af værdier fra
virksomheden til den skattepligtige ud over de i stk. 1 nævnte anvendes
§ 11.
Stk. 3.
Beløb, der overføres fra
virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, omfattes
ikke af stk. 1.
Kapitel 4
Indkomstopgørelse og skatteberegning
§ 6.
Virksomhedens skattepligtige
indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.
Stk. 2.
Fradrag for renteudgifter m.v.,
jf. ligningslovens § 5, samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af
virksomhedens indkomst over den periode, renteudgifterne henholdsvis
renteindtægterne vedrører.
§ 7.
Kapitalafkast beregnes som
afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter
§ 8 og kapitalafkastsatsen efter § 9. Bliver det beregnede
kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan
ikke overstige årets skattepligtige overskud, jf. herved § 12, sidste
pkt.
Stk. 2.
Omfatter virksomhedens
regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et
forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder,
regnskabsperioden omfatter.
§ 8.
Virksomhedens afkastgrundlag
opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af
gæld, beløb, der er afsat efter §§ 4 og 10, stk. 1, indestående på
mellemregningskonto efter § 4 a og beløb, der overføres fra
virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets
begyndelse. Ved etablering af ny virksomhed opgøres afkastgrundlaget dog på
tidspunktet for virksomhedens start.
Stk. 2.
Fast ejendom medregnes til den
kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før den 1. januar 1987, kan
den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering
med
tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer
m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3,
stk. 4, 2.-8. pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen fragår
virksomhedens gæld til kursværdien.
§ 9.
Den i § 7 nævnte afkastsats
opgøres en gang årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit
opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet
effektiv obligationsrente for de første 6 måneder af det til indkomståret
svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler
for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på
Københavns
Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Satsen udgør den
beregnede
gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.
§ 10.
Virksomhedens skattepligtige
overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den
skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i
det
indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige. Overskud kan
overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er
overført inden udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse for
indkomståret. Hvis betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter
skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er opfyldt, kan den skattepligtige
efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse ændre beslutningen
om
overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til
ansættelsesændringen.
Stk. 2.
2)
Overskud
efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for
indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på
25
pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto
for
opsparet overskud.
Stk. 3.
Beløb, der overføres fra
virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil
svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved
skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for
opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat i den
skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.
Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales
kontant,
jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Overtages virksomhedens konto
for opsparet overskud efter reglen i kildeskattelovens § 33 C,
stk. 5,
eller dødsboskattelovens § 39, stk. 2, skal en resterende
virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den
skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det
pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til
fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.
Stk. 5.
Ved overførsel af beløb fra
virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglerne i stk. 3 anses
tidligst opsparet overskud som overført først.
§ 11.
Er saldoen på indskudskontoen
negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen
påbegyndes,
eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er
saldoen på indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes
rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til
afkastsatsen efter § 9 ganget med den talmæssigt største negative saldo
på
indskudskontoen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen
påbegyndes, eller, for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse
henholdsvis ved indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre
afkastsatsen
efter § 9 ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag på
tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for
efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved
indkomstårets
udløb. Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter
forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter
kursgevinstloven.
Stk. 2.
Overføres værdier til den
skattepligtige efter § 5, og foretages i samme indkomstår indskud efter
§ 3, stk. 1, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes
med
et beløb, der svarer til kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med
værdier
overført efter § 5, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog
højst udgøre afkastsatsen ganget med indskuddet efter § 3, stk. 1.
Stk. 3.
Det samlede
rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2 medregnes i den personlige
indkomst og fradrages i kapitalindkomsten for det pågældende indkomstår.
§ 12.
Beskatning af overskudsbeløb hos
en medarbejdende ægtefælle efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A,
stk. 3-5, kan kun ske i det indkomstår, hvor overskuddet er indtjent.
Beløbet medregnes i den medarbejdende ægtefælles personlige indkomst.
Kapitalafkast efter § 7 kan ikke overstige overskud efter fradrag af det
beløb, der er overført til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle.
§ 13.
Underskud i virksomhedsordningen
modregnes i eventuelt opsparet overskud, der med tillæg af den hertil
svarende
virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.
Indestående
på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til
underskuddet
med fradrag af den virksomhedsskat, der er tillagt efter 1. pkt. Den hertil
svarende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat m.v.,
udbetales kontant efter reglen i § 10, stk. 3, eller overføres
eller
fremføres efter reglen i § 10, stk. 4.
Stk. 2.
Underskud, der ikke kan rummes i
opsparet overskud, fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige
gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages
underskuddet
med et beløb svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst,
uanset om den skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.
Stk. 3.
Underskud, der ikke kan rummes i
indkomst som nævnt i stk. 2, fradrages i den skattepligtiges personlige
indkomst, uanset om denne herefter bliver negativ.
Stk. 4.
Beløb, der modregnes i
kapitalindkomst og personlig indkomst efter stk. 2 og 3, fradrages
tillige
i den skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset om den skattepligtige
indkomst herefter bliver negativ.
§ 14.
(Ophævet)
Kapitel 5
Afståelse, ophør og omdannelse
§ 15.
Afstår den skattepligtige sin
virksomhed, eller ophører den skattepligtige med at drive selvstændig
erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i
samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3. Opretholdes den
regnskabsmæssige
opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en
privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele det indkomstår, hvori
afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til
og
med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i
virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud ved
indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat
medregnes
til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår.
Stk. 2.
Overtager eller påbegynder den
skattepligtige en anden virksomhed inden udløbet af det efterfølgende
indkomstår, kan den skattepligtige anvende virksomhedsordningen uden ophør.
Det
er en betingelse herfor, at den regnskabsmæssige opdeling af den
skattepligtiges
samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2,
stk. 1, opretholdes i hele perioden.
Stk. 3.
Afstår den skattepligtige en af
flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående
virksomhed,
eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i
virksomhedsordningen.
Opgørelsen af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret for
både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed.
§ 15 a.
Afstås virksomhed som nævnt i
§ 15, stk. 3, kan den skattepligtige med virkning fra begyndelsen
af
salgsåret vælge at overføre et beløb, der højst svarer til det kontante
nettovederlag, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der
først
skal hæves beløb efter § 5, stk. 1. Det kontante nettovederlag
opgøres som det beløb, hvormed kontantværdien af salgssummen for de
overdragne
aktiver overstiger kontantværdien af gæld, som overtages af den nye ejer.
Gæld,
der stiftes i forbindelse med overdragelsen, anses ikke som gæld, der
overtages
af den nye ejer.
Stk. 2.
Overføres beløb til
mellemregningskontoen efter stk. 1, skal den skattepligtige i samme
indkomstår medregne en forholdsmæssig del af indestående på konto for
opsparet
overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret med tillæg af den
hertil
svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10,
stk. 3. Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter
forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet
af
indkomståret forud for salgsåret. Ved overførsel af den forholdsmæssige del
af
det opsparede overskud finder den i § 5 nævnte rækkefølge ikke
anvendelse.
Overføres et beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for
samme indkomstår højst opspares et beløb svarende til virksomhedens
skattepligtige
overskud med fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder
tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at drive en af
flere erhvervsvirksomheder, uden at virksomheden afstås. I stedet for det
kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved
udløbet
af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af
aktiverne i den ophørte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for
ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres
til
den ophørte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort
fra finansielle aktiver.
§ 15 b.
Ophører den skattepligtige med at
anvende virksomhedsordningen, skal indestående på konto for opsparet overskud
med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den
personlige
indkomst, jf. § 10, stk. 3, i indkomståret efter det indkomstår,
hvor
den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen.
Stk. 2.
Ophører den skattepligtige med
at anvende virksomhedsordningen, fordi indkomsten bliver konkursindkomst,
bliver virksomhedsskatten af indestående på konto for opsparet overskud
endelig. I så fald finder stk. 1 ikke anvendelse.
§ 15 c.
Ophører skattepligten efter
kildeskattelovens § 1, eller bliver den skattepligtige hjemmehørende i
en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsaftale, skal indestående på konto for opsparet overskud med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til personlig
indkomst,
jf. § 10, stk. 3, for det indkomstår, hvor skattepligten ophører
eller det skattemæssige hjemsted flyttes. Dette gælder dog ikke, i det omfang
den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1
eller 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet. § 15
a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse, såfremt den
skattepligtige
ophører med at være skattepligtig her i landet af virksomhed i fremmed stat,
på
Færøerne eller i Grønland. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes
den
del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for
ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den nævnte
virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige
aktiver
indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den nævnte virksomhed. Ved
beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.
Stk. 2.
Ophører skattepligten efter
kildeskattelovens § 2 med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes
bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.
§ 16.
Ved omdannelse af virksomheden
til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan indestående på
konto for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og
passiver
ved opgørelsen efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven. Nedsættes
aktiernes anskaffelsessum, bliver virksomhedsskatten endelig. Nedsættes
aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes indestående på konto for opsparet
overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat til den personlige
indkomst, jf. § 10, stk. 3, i omdannelsesåret.
Stk. 2.
Er indeståendet på
indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en betingelse for at
kunne omdanne virksomheden til selskab efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse,
at den skattepligtige inden omdannelsen overfører et beløb til virksomheden,
der gør, at indeståendet på indskudskontoen bliver nul eller positivt, jf.
dog
§ 2, stk. 4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Udligningen
af
indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af indkomståret forud for
omdannelsesåret,
til omdannelsen finder sted. Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen
med
virkning fra udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret.
§ 16 a.
Ved skattefri virksomhedsomdannelse,
hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til
selskabet, indgår vederlaget for den afståede virksomhed i
virksomhedsordningen.
De ved omdannelsen erhvervede aktier anses for overført fra
virksomhedsordningen til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret.
Stk. 2.
Med virkning fra begyndelsen af
omdannelsesåret overføres et beløb svarende til kontantværdien af vederlaget
for virksomheden, jf. lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2,
stk. 1, nr. 3, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at
der
først skal hæves beløb efter § 5, stk. 1.
Stk. 3.
Aktiernes anskaffelsessum kan
nedsættes med en andel af indestående på konto for opsparet overskud ved
udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Denne andel beregnes som
forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af
indkomståret
forud for omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede virksomhed, og
hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for
omdannelsesåret. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den
nævnte
andel af indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil
svarende
virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i
omdannelsesåret.
Stk. 4.
Er indeståendet på indskudskontoen
opgjort efter § 3 negativt, er det en betingelse for at kunne omdanne
virksomheden til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, at den
skattepligtige inden omdannelsen overfører et beløb til virksomheden, der
gør,
at indeståendet på indskudskontoen bliver nul eller positivt, jf. dog
§ 2,
stk. 4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Udligningen af
indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af indkomståret forud for
omdannelsesåret,
til omdannelsen finder sted. Beløbet anses for indskudt på indskudskontoen
med
virkning fra udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret.
§ 16 b.
Hvis den skattepligtige som led i
skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i
virksomhedsordningen overføres til selskabet, ophører med at drive
selvstændig
erhvervsvirksomhed, anses de aktiver, der ikke overføres til selskabet, for
at
være overført fra virksomheden til privatøkonomien med virkning fra udløbet
af
året før omdannelsesåret.
§ 16 c.
Hvis den skattepligtige som led i
skattefri virksomhedsomdannelse netto indskyder gæld fra privatøkonomien i
selskabet, anses et til den private gæld svarende beløb for at være overført
fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra udløbet af året
før omdannelsesåret.
Kapitel 6
Dødsfald
§ 17.
(Ophævet)
§ 18.
(Ophævet)
§ 19.
(Ophævet)
§ 20.
(Ophævet)
Kapitel 7
Påligning og opkrævning af virksomhedsskat
§ 21.
Virksomhedsskat pålignes og
opkræves hos den skattepligtige efter reglerne i kildeskattelovens afsnit V
om
opkrævning af indkomstskat m.v.
Stk. 2.
Af de foreløbige skattebeløb,
som den skattepligtige har indbetalt i løbet af indkomståret, anses
virksomhedsskatten for betalt forud for andre skatter og afgifter.
§ 22.
Kildeskattelovens regler i afsnit
VII om hæftelse og inddrivelse af skatter finder tilsvarende anvendelse for
beløb, der skal indbetales i virksomhedsskat.
Afsnit II
Kapitalafkastberegning
uden anvendelse af virksomhedsordning
Kapitel 7 a
§ 22 a.
Skattepligtige personer, der
driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i stedet for at anvende
virksomhedsordningen efter afsnit I vælge at beregne et kapitalafkast af de
erhvervsmæssige aktiver efter reglerne i dette afsnit. Kapitalafkastet fragår
i
den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. § 2,
stk. 2,
1.-3. pkt., og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Kapitalafkastet beregnes som
afkastgrundlaget efter stk. 5-7 ganget med afkastsatsen efter § 9.
Er
den periode, hvori den skattepligtige driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt
kapitalafkast
svarende til det antal hele måneder, perioden omfatter.
Stk. 3.
Kapitalafkastet kan ikke
overstige den største talmæssige værdi af følgende beløb:
1)
positiv personlig
nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens
§ 3, eller
2)
negativ
nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved opgørelsen af
nettokapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter denne bestemmelse og
negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne i personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 10, og 12.
Stk. 4.
Er den skattepligtige gift og
samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang, opgøres kapitalafkastet
på
grundlag af ægtefællernes samlede erhvervsmæssige aktiver og den samlede
indkomst
som nævnt i stk. 3. Det herefter beregnede kapitalafkast fragår i den
personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten hos den ægtefælle, der
driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Driver
ægtefællerne hver sin virksomhed, fordeles det beregnede kapitalafkast
forholdsmæssigt
mellem ægtefællerne efter værdien af de erhvervsmæssige aktiver, der indgår i
den enkelte ægtefælles virksomhed. Anvender ægtefællen virksomhedsordningen,
ses der ved beregningen af kapitalafkast efter dette afsnit bort fra aktiver
og
indkomst vedrørende denne virksomhed, og den personlige indkomst nedsættes og
kapitalindkomsten forhøjes alene hos den skattepligtige.
Stk. 5.
Kapitalafkastgrundlaget opgøres
ved indkomstårets begyndelse som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, jf. dog stk. 6 og 7. Ved etablering som selvstændig
erhvervsdrivende
opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start.
§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Aktiver, der benyttes både til
erhvervsmæssige og private formål, og som kan indgå i virksomhedsordningen
efter § 1, stk. 3, 1.-5. pkt., medregnes ved opgørelsen af
kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 med den forholdsmæssige værdi af
aktivet, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse.
Stk. 7.
I kapitalafkastgrundlaget efter
stk. 5 indgår ikke aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes
efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, eller 12 eller hvor
indkomsten er konkursindkomst efter konkursskattelovens § 6. Tilsvarende
gælder kontante beløb, fordringer bortset fra fordringer erhvervet ved salg
af
varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), aktier
eller andre finansielle aktiver bortset fra andele i foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Igangværende arbejde
for fremmed regning indgår alene med nettoværdien. Værdien af igangværende
arbejde for fremmed regning, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af
varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår
alene
i det omfang, denne værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer
og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).
§ 22 b.
Skattepligtige personer, der
anvender § 22 a, kan foretage henlæggelse til konjunkturudligning.
Henlæggelsen kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret).
Henlæggelsen kan højst udgøre 25 pct. af overskuddet af selvstændig
erhvervsvirksomhed
i henlæggelsesåret, opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig
indkomst før fradrag for henlæggelse til investeringsfonds, med tillæg af
renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og
udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i
opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. Der
kan
ikke foretages henlæggelse for indkomstår, for hvilke der indtægtsføres
henlæggelser, jf. stk. 4, 7 og 8. Procentsatserne for henlæggelse til
konjunkturudligning og investeringsfonds kan tilsammen højst udgøre 25 pct.
Stk. 2.
Den skattepligtige skal betale
en konjunkturudligningsskat på den i § 10, stk. 2, nævnte procent
af
henlæggelsen. §§ 21 og 22 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Fradrag efter stk. 1 er
betinget af, at det henlagte beløb efter fradrag af den betalte
konjunkturudligningsskat
indsættes på en bunden konto her i landet i et pengeinstitut, som
Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed,
eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et land inden
for
De Europæiske Fællesskaber eller et land, som Fællesskabet har indgået
samarbejdsaftale med, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf.
§ 30, stk. 1,4,5,9 og 10, i lov om finansiel virksomhed. Beløbet
skal
indsættes på kontoen efter henlæggelsesårets udløb, men inden udløbet af
fristen for indgivelse af selvangivelse for henlæggelsesåret. Kontoen skal
betegnes konjunkturudligningskonto og bære påtegning om den skattepligtiges
navn, adresse, personnummer samt virksomhedens regnskabsår og
henlæggelsesåret.
Kontoen skal være en kontantforrentet indlånskonto og kan ikke være en
gevinstopsparingskonto.
Stk. 4.
En henlæggelse medregnes til den
skattepligtiges personlige indkomst for det indkomstår, hvor indskuddet
hæves.
Indskuddet kan hæves med virkning for indkomståret, hvis det hæves inden
udløb
af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret. Indskuddet kan
hæves efter udløbet af henlæggelsesåret og skal hæves senest i det 10.
indkomstår efter henlæggelsesårets udløb. Pengeinstituttet kan ikke udbetale
beløb fra kontoen, før der er forløbet 3 måneder fra indsættelsen af det
pågældende beløb. Har en skattepligtig foretaget henlæggelse for flere
indkomstår, kan henlæggelsen for et givet indkomstår først indtægtsføres, når
tidligere henlæggelser fuldt ud er indtægtsført. Hvis den skattepligtige ikke
indtægtsfører henlæggelsen inden den i 3. pkt. nævnte frist på 10 år,
medregnes
henlæggelsen i den skattepligtiges personlige indkomst for det 10. indkomstår
efter henlæggelsesårets udløb.
Stk. 5.
Ved skatteberegningen for det
indkomstår, hvor henlæggelsen indtægtsføres, fradrages den til hævningen
svarende konjunkturudligningsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg
af
eventuel overført restskat m.v. Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes
i
årets slutskat m.v., udbetales kontant, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Overtages virksomhedens konto
for konjunkturudligning efter reglen i kildeskattelovens § 33 C,
stk. 6, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 3, skal en
resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den
skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det
pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til
fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.
Stk. 7.
For indkomstår, hvor den
skattepligtiges personlige indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed før
fradrag efter stk. 1 og efter fradrag af kapitalafkast er negativ,
indtægtsføres
henlæggelser svarende til underskuddet.
Stk. 8.
Hvis den skattepligtige ophører
med at anvende kapitalafkastordningen, skal foretagne henlæggelser
indtægtsføres med virkning for det seneste indkomstår, hvor den
skattepligtige
har anvendt kapitalafkastordningen, jf. dog 4. pkt. Tilsvarende gælder for
det
indkomstår, hvori konkursdekret afsiges over den skattepligtige.
Henlæggelserne
medregnes ikke til konkursindkomsten. Hvis den skattepligtige i forbindelse
med
ophøret med at anvende kapitalafkastordningen overgår til anvendelse af
virksomhedsordningen, anses beløbet på konjunkturudligningskontoen som
indestående på konto for opsparet overskud. Såfremt den skattepligtige
ophører
med at være skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 1 eller
den skattepligtige bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale, skal
henlæggelserne medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor
skattepligten ophører. Dette gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige
fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn
til virksomhed med fast driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter
kildeskattelovens § 2 med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes
bestemmelsen i 5. pkt.
Stk. 9.
Kontohaveren kan ikke overdrage,
pantsætte eller på anden måde råde over de på en konjunkturudligningskonto
indskudte beløb, jf. dog kildeskattelovens § 33 C, stk. 6.
Indskuddene kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.
Stk. 10.
Renter, der tilskrives konto for
konjunkturudligning, skal hæves fra kontoen, før indskud kan hæves. Renterne
kan hæves i overensstemmelse med de regler, som vedkommende pengeinstitut har
fastsat herom.
Stk. 11.
Regnskaber for henlæggelsesåret
og følgende år skal opstilles således, at de indeholder de posteringer, der
er
nødvendige af hensyn til kontrollen med foretagne henlæggelser til
konjunkturudligning
og med hævede indskud. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom
samt om pengeinstitutternes medvirken ved ordningen og for tilsynet med de
konti for konjunkturudligning, der er oprettet i pengeinstitutterne.
Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler for gennemførelse af
konjunkturudligningsordningen.
Afsnit II A
Særlig
kapitalafkastberegning for aktier og anparter
Kapitel 7 b
§ 22 c.
Skattepligtige personer, der
erhverver aktier eller anparter i et selskab, kan vælge at beregne et
kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter efter reglerne i dette
afsnit,
såfremt de i stk. 2 fastsatte betingelser alle er opfyldt.
Kapitalafkastet
fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.
Stk. 2.
For at anvende ordningen i
stk. 1 skal følgende betingelser være opfyldt:
1)
Den skattepligtige er
undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 og hjemmehørende
her i landet efter reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale.
2)
Det kontantomregnede
vederlag, som den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne,
overstiger et grundbeløb på 343.150 kr. (i 1987-niveau). Grundbeløbet
reguleres
efter personskattelovens § 20.
3)
a)
Den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af
aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct.
af
stemmeværdien, eller
b)
den skattepligtige
sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen
i
selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. dog
stk. 4. Det er en betingelse, at ingen af de ansatte aktionærer eller
anpartshavere råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Ved
afgørelsen af, om en aktionær eller anpartshaver er omfattet af 2. pkt.,
finder
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
4)
3)
Aktierne
eller anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor
ordningen
anvendes, ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom,
besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Bortforpagtning af fast
ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage
eller
skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne
forbindelse ikke for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder
dog ikke, hvis selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller
finansieringsvirksomhed. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad
at
bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer
eller
lignende, såfremt mindst 75 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den
regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af selskabets øvrige
regnskabsførte indtægter, i et indkomstår stammer fra sådan virksomhed, eller
hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,
værdipapirer
eller lignende udgør mindst 75 pct. af handelsværdien af selskabets samlede
aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af andele omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 18 anses ved bedømmelsen ikke som
besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber,
hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet
svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved
bedømmelsen
ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og
et
datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes
mellem
selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer
anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.
5)
Aktierne eller
anparterne er ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.
6)
Aktierne eller
anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt
ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse som led i en
skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven eller i
forbindelse
med anvendelse af etableringskontoindskud efter lov om indskud på
etableringskonto.
7)
Den skattepligtige
har ejet aktierne eller anparterne i mindre end 11 år.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af aktie- eller
anpartskapitalen i et selskab efter stk. 2, nr. 3 a og 3 b, bortses fra
selskabets beholdning af egne aktier eller anparter. Konvertible obligationer
medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2,
nr.
3 a, eller de ansatte efter stk. 2, nr. 3 b, ejer mindst 25 pct. af
aktie-
eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af
stemmeværdien.
Stk. 4.
Ved
opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen efter stk. 2, nr. 3 b,
bortses
fra aktier eller anparter, som ejes af ansatte aktionærer eller
anpartshavere,
der ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet. Ved
afgørelsen efter 1. pkt. finder aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Kapitalafkastet beregnes som
afkastgrundlaget efter stk. 6 ganget med afkastsatsen efter § 9. I
det indkomstår, hvori den skattepligtige erhverver eller afstår aktierne
eller
anparterne, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele
antal måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i.
Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor betingelserne i stk. 2 ikke
længere er opfyldt.
Stk. 6.
Kapitalafkastgrundlaget opgøres
ved indkomstårets begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede aktier
eller anparter. Såfremt en erhvervelse af aktier eller anparter i løbet af
indkomståret
bringer den samlede anskaffelsessum op over beløbsgrænsen i stk. 2, nr.
2,
opgøres det kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved beregningen af det
forholdsmæssige kapitalafkast efter stk. 5, som den samlede
anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter denne erhvervelse. Uanset
om den skattepligtige i medfør af aktieavancebeskatningslovens §§ 34 og
35
er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling, opgøres
kapitalafkastgrundlaget
som det kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne
eller anparterne.
Stk. 7.
Den skattepligtige skal ved
indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om den i
stk. 1 nævnte ordning skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den
skattepligtige kan omgøre beslutningen om, hvorvidt ordningen skal anvendes
eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen
senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.
Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om den form, hvori oplysningerne til brug for
selvangivelsen skal afgives.
Afsnit II B
Udligningsordning for
forfattere og skabende kunstnere
Kapitel 7 c
§ 22 d.
Skattepligtige personer, der har
indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde af litterær eller
skabende
kunstnerisk karakter, og som ikke anvender virksomhedsordningen i afsnit I
eller konjunkturudligningsordningen i § 22 b, kan foretage henlæggelse
til
indkomstudligning. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold.
Indkomsten må ikke hidrøre fra legater, stipendier eller lignende.
Henlæggelsen, der ikke kan overstige indkomstårets indkomst som nævnt i 1.
pkt.
efter en eventuel lempelse efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr.
4,
kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår,
for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret). Der kan alene foretages
henlæggelse, såfremt indkomstårets skattepligtige indkomst efter fradrag for
henlæggelsen vil overstige et grundbeløb på 96.500 kr. (i 1987-niveau).
Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre et grundbeløb
på
321.700 kr. (i 1987-niveau) pr. indkomstår.
Stk. 2.
Reglerne i § 22 b,
stk. 2-5 og stk. 8, 5.-7. pkt., og stk. 9-11, finder
tilsvarende
anvendelse, idet dog kontoen skal betegnes indkomstudligningskonto og de
samlede indskud på kontoen højst kan udgøre et grundbeløb på 321.700 kr. (i
1987-niveau).
Stk. 3.
Såfremt der afsiges
konkursdekret over den skattepligtige, skal foretagne henlæggelser
indtægtsføres
for det indkomstår, hvori der afsiges konkursdekret over den skattepligtige.
Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten.
Stk. 4.
Grundbeløbene i stk. 1 og 2
reguleres efter personskattelovens § 20.
Afsnit III
Kapitel 8
Andre
bestemmelser
§ 23.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for denne lovs gennemførelse og administration.
§ 23 a.
Den skattepligtige kan vælge at
medregne højst 25.000 kr. af kapitalafkast, som overføres efter § 5,
stk. 1, nr. 3, litra a, eller som beregnes efter § 22 a, til den
personlige indkomst. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Er den skattepligtige gift, og
anvender ægtefællerne bestemmelsen i kildeskattelovens § 25 A,
stk. 8, kan hver af ægtefællerne anvende reglerne i stk. 1.
Kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 24.
Loven har virkning fra og med
indkomståret 1987.
§ 25.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Skatteministeriet, den 10. september
2007
P.M.V.
Peter Loft
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2006-2007.
2)
Ændringen af § 10, stk. 2, er trådt i kraft den 1. juli 2007 og
har virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår, jf. § 14,
stk. 6, i lov nr. 540 af 6. juni 2007.
3)
Ændringen af § 22 c, stk. 2, nr. 4, trådte i kraft den 1. januar
2007 og finder anvendelse på aktie- og anpartserhvervelser, der finder sted
den
1. januar 2007 eller senere, jf. lov nr. 1580 af 20. december 2006.
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om anerkendelse af skattemæssigt fradrag uden kildeartsbegrænsning for en erstatningsforpligtelse i forbindelse med udøvelse af bestyrelseshverv i en bank Domsdatabasen · 4. april 2025
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023
- Sag om den skattemæssige rubricering af nogle investeringer i amerikanske olie- og gasindviningsprojekter Domsdatabasen · 8. december 2011
- 1997 LSF 131 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN, PERSONSKATTELOVEN OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (UDSKYDELSE AF FRADRAG FOR DRIFTSOMKOSTNINGER FOR AT KUNNE UDNYTTE PERSONFRADRAGET) Retsinformation · 9. december 1997
- 1992 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE (VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN) OG ANDRE SKATTELOVE (KAPITALAFKASTORDNINGEN OG FORENKLING AF VIRKSOMHEDSORDNINGEN) Retsinformation · 21. december 1992
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. september 2009 om Tysklands planlagte støtteordning C 2/09 (ex N 221/08 og N 413/08), til modernisering af de generelle vilkår for kapitalinvesteringer (meddelt under nummer K(2009) 7387) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2010/13/EF) EU-lovgivning · 30. september 2009