Spring til indhold

Retsinformation

Rentebyttet på renteswap omfattet af kursgevinstloven

AFG nr 9682 af 24/04/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Rentebyttet på renteswap omfattet af

kursgevinstloven

Spørgsmål

Vil "rentebyttet" på de beskrevne

swaps A, B og C være omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 29.

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

"Forespørger har indtil nu primært solgt

swaps til erhvervsmæssige formål. Forespørger mærker en øget efterspørgsel på

swaps til private kunder.

Forespørger ønsker at efterkomme denne

forespørgsel, hvorfor det er vigtigt at få fastslået de skattemæssige

konsekvenser af dispositionerne. Indgåelsen af swaps kan være et alternativ

til

en låneomlægning, idet swaps er billigere at etablere, samtidig med at den

ønskede rentebesparelse opnås.

Forespørger ønsker klarhed over kundernes

beskatning ved indgåelse af swaps i stedet for omlægning af lån.

Forespørgers gældspleje består primært af

renteswaps, således at kunden i stedet for at omlægge sit kreditforeningslån,

kan indgå en renteswap, hvilket sparer kunden for omkostningerne ved en

låneomlægning,

men samtidig opnår kunden rentebesparelsen.

Forespørger ønsker afklaret, om den

"rente" der "byttes" på en swap, skal anses for en

kursgevinst omfattet af kursgevinstlovens § 29, eller om renten skal anses

for

en rente omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra e.

Swap A kan beskrives ved følgende eksempel:

Læs alt

Kunden tror på en rentestigning på lang sigt,

men et rentefald på kort sigt. Kunden indgår derfor en 5-årig renteswap i

danske kroner, hvor den faste rente omlægges til en variabel rente.

Differencen mellem den faste rente og den

variable rente afregnes med kunden hvert kvartal de næste 5 år - hvis ikke

kontrakten ophæves før udløb.

Rentebyttet er i dette eksempel forskellen

mellem den faste og den variable rente.

Kunden betaler løbende renter m.v. på

realkreditlånet, som er i danske kroner. Denne rente er ikke omfattet af

spørgsmålet.

Swap B kan beskrives ved følgende eksempel:

Kunden har et variabelt forrentet lån i CHF, som

han gerne vil have konverteret til et fastforrentet dansk lån.

Kunden indgår derfor en swapaftale med

Forespørger. Kunden betaler den faste danske rente og modtager den variable

schweiziske rente. Afregningen sker ved differenceafregning.

Rentebyttet er i dette eksempel forskellen

mellem den variable schweiziske rente og den faste danske rente.

Kunden afregner selv afdrag, renter mv. på CHF

lånet. Denne rente m.v. er ikke omfattet af spørgsmålet.

Swap C kan beskrives ved følgende eksempel:

Kunden har et dansk rentetilpasningslån med

variabel rente, kunden ønsker i stedet den noget lavere variable rente i

Schweiz, hvorfor han "omlægger" lånet ved hjælp af en swap.

Kunden afregner hvert kvartal differencen mellem

den variable schweiziske rente og den variable danske rente.

Rentebyttet består her i forskellen mellem den

variable schweiziske rente og den variable danske rente.

Kunden betaler selv den variable danske rente på

sit kreditforeningslån. Denne rente er ikke omfattet af spørgsmålet."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge

anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

"Den skatteretlige rentedefinition er jf.

Ligningsvejledningen, Almindelig del,

A.E.1

Renteudgifter m.v:

"beløb, der er et sædvanligt periodisk

vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver

tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed",

I det konkrete tilfælde bliver der udbetalt en

bestemt

procentdel af den til enhver tid værende gæld.

Kapitalen stilles ikke til rådighed for

Forespørgers kunder og Forespørger får ikke stillet kapital til rådighed fra

kunden, hvorfor der ikke i det konkrete tilfælde er tale om renter omfattet

af

den skatteretlige rentedefinition.

I kraft af at den udbetalt gevinst ikke kan

anses for omfattet af den skatteretlige rentedefinition, må det undersøges om

kursgevinsten/kurstabet er omfattet af kursgevinstloven.

Af kursgevinstlovens § 29 fremgår det

:

"Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9,

eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om

køberetter

og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab

medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel

7."

Det skal derfor afgøres, om de konkrete swaps

anses for omfattet af KGL § 29. Af ligningsvejledningens afsnit A.D.2.18.2

Kontraktstyper

fremgår det:

"En swapaftale er en ubetinget gensidig

forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af

f.eks

rente på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer.

...

Indgår der i en swap elementer i form af terminskontrakter

og aftaler om købe- og salgsretter, sker beskatningen efter §§ 29-33 for

disse

elementers vedkommende.

For swaps gælder derfor, at det ved en konkret

vurdering af aftalen må afgøres, hvorvidt reglerne for finansielle kontrakter

skal anvendes i forhold til swapaftalen eller enkelte elementer i

denne."

De enkelte dele i swapkontrakten skal derfor

vurderes særskilt.

I det konkrete tilfælde skal der hvert kvartal

"byttes" renter, der må derfor være tale om både en købsret og en

salgsret, hvorfor selve swapaftalen anses for omfattet af KGL § 29. Det må

også

følge heraf, at den rente (som der er salgsret og købsret til) bliver

omfattet

af KGL § 29.

Til underbygning heraf kan henvises til TfS

2006.767 SR (

SKM2006.451.SR

),

hvor der foretages en nøje gennemgang af, hvornår swaps kan anses for

omfattet

af kursgevinstlovens §§ 29-32.

I afgørelsen gennemgås diverse karakteristika

for swaps. I afgørelsen kommer Skatterådet til den konklusion, at de

beskrevne

renteswaps er finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. De

beskrevne swaps A, B og C er ligeledes renteswaps, og med de samme

karakteristika

som i TfS 2006.767 (

SKM2006.451.SR

).

Swap A, B og C må derfor anses for omfattet af

kursgevinstlovens § 29.

I TfS 1997, 127 LSR, anses et tab på en

renteswap ikke for at være en renteudgift omfattet af SL § 6, stk. 1, litra

e,

men som tab på en finansiel kontrakt omfattet af den tidligere KGL §§ 8 C-

8 G

nu § 29.

Landsskatteretten udtalte, at tabet på den

omhandlede renteswap ikke kunne karakteriseres som en renteudgift i sædvanlig

forstand, dvs. vederlag for udlån af en kapital, der løbende blev beregnet

som

en procentdel af den til enhver tid værende restgæld. Tabet var derfor ikke

fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, litra, e. Der var

herved henset til, at tabet var afhængigt af forskellen på

valutakursudviklingen mellem D-mark og lire. Retten fandt herved, at der i

omhandlede swapaftale indgik elementer i form af terminskontrakter, idet der

i

henhold til aftalen ikke skulle ske udveksling af hovedstole, ligesom den

løbende afregning skulle ske ved differenceafregning. Herefter fandt retten,

at

omhandlede swapaftale var en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens

§§ 8 C-8G, hvorfor tabet skattemæssigt skulle behandles efter disse

bestemmelser.

Differenceafregningen på de beskrevne swaps A, B

og C vil både kunne være positiv og negativ. Den rente, der udbetales, er

ikke

afhængig af valutakurs for swap A´s vedkommende, men for både swap B og C vil

der tillige med rentebyttet være en kursregulering.

I kraft af de mange lighedspunkter mellem

kendelsen og de beskrevne swaps, er Forespørger af den opfattelse at

rentebyttet

vedrørende swap A, B og C er omfattet af kursgevinstlovens § 29.

Svaret på spørgsmål 1 er derfor "Ja"

for alle 3 kontrakttyper."

SKATs indstilling og begrundelse

I

SKM2006.451.SR

(TfS 2006.767 SR) har Skatterådet taget stilling til, hvorvidt en renteswap

skulle behandles efter kursgevinstlovens §§ 29 - 33 om finansielle

kontrakter.

I den konkrete sag blev swapen indgået for at modvirke en rentestigning på

kreditforeningslån.

Det fremhæves i nævnte sag, at det er en konkret

vurdering, hvorvidt en swap-aftale er omfattet af kursgevinstlovens §§ 29-

33.

Momenter der kan indgå i denne vurdering er, hvorvidt der sker udveksling af

hovedstole og om der sker differenceafregning.

Det som adskiller en renteswap fra en aftale om

ændring af renten på et lån, er, at ved indgåelse af en renteswap, så kommer

renteswapen til at eksistere sideløbende med en låneaftale, mens ved en

ændring

af et låns rente, så vil der kun eksistere en låneaftale med en ny rente.

I den konkrete sag fremgår det, at swap A, B og

C ikke medfører nogen ændringer på kundens låneforhold (renter og afdrag m.m.

forbliver uændrede). Det er derfor SKATs vurdering, at swap A, B og C skal

behandles som selvstændige aftaler.

Med henvisning til

SKM2006.451.SR

finder SKAT, at de i sagen nævnte renteswap (A, B og C) skal behandles efter

kursgevinstlovens §§ 29 - 33.

I Ligningsvejledningen

A.E.1

fremgår det, at renter defineres som:

"Renten skal være et sædvanligt periodisk

vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver

tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed."

I selve aftalen for en renteswap er der ikke

nogen "rigtig" hovedstol (gæld). Der er ikke ved aftalens indgåelse

blevet afleveret et lånebeløb til debitor.

SKAT finder med baggrund i ovenstående, at

"renten der byttes" ikke er omfattet af den skatteretlige

rentedefinition og derfor skal behandles efter kursgevinstlovens §§ 29 -33.

SKAT indstiller, at der svares ja til

spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter