Rentebyttet på renteswap omfattet af kursgevinstloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Rentebyttet på renteswap omfattet af
kursgevinstloven
Spørgsmål
Vil "rentebyttet" på de beskrevne
swaps A, B og C være omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 29.
Svar
Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
"Forespørger har indtil nu primært solgt
swaps til erhvervsmæssige formål. Forespørger mærker en øget efterspørgsel på
swaps til private kunder.
Forespørger ønsker at efterkomme denne
forespørgsel, hvorfor det er vigtigt at få fastslået de skattemæssige
konsekvenser af dispositionerne. Indgåelsen af swaps kan være et alternativ
til
en låneomlægning, idet swaps er billigere at etablere, samtidig med at den
ønskede rentebesparelse opnås.
Forespørger ønsker klarhed over kundernes
beskatning ved indgåelse af swaps i stedet for omlægning af lån.
Forespørgers gældspleje består primært af
renteswaps, således at kunden i stedet for at omlægge sit kreditforeningslån,
kan indgå en renteswap, hvilket sparer kunden for omkostningerne ved en
låneomlægning,
men samtidig opnår kunden rentebesparelsen.
Forespørger ønsker afklaret, om den
"rente" der "byttes" på en swap, skal anses for en
kursgevinst omfattet af kursgevinstlovens § 29, eller om renten skal anses
for
en rente omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra e.
Swap A kan beskrives ved følgende eksempel:
Læs alt
Kunden tror på en rentestigning på lang sigt,
men et rentefald på kort sigt. Kunden indgår derfor en 5-årig renteswap i
danske kroner, hvor den faste rente omlægges til en variabel rente.
Differencen mellem den faste rente og den
variable rente afregnes med kunden hvert kvartal de næste 5 år - hvis ikke
kontrakten ophæves før udløb.
Rentebyttet er i dette eksempel forskellen
mellem den faste og den variable rente.
Kunden betaler løbende renter m.v. på
realkreditlånet, som er i danske kroner. Denne rente er ikke omfattet af
spørgsmålet.
Swap B kan beskrives ved følgende eksempel:
Kunden har et variabelt forrentet lån i CHF, som
han gerne vil have konverteret til et fastforrentet dansk lån.
Kunden indgår derfor en swapaftale med
Forespørger. Kunden betaler den faste danske rente og modtager den variable
schweiziske rente. Afregningen sker ved differenceafregning.
Rentebyttet er i dette eksempel forskellen
mellem den variable schweiziske rente og den faste danske rente.
Kunden afregner selv afdrag, renter mv. på CHF
lånet. Denne rente m.v. er ikke omfattet af spørgsmålet.
Swap C kan beskrives ved følgende eksempel:
Kunden har et dansk rentetilpasningslån med
variabel rente, kunden ønsker i stedet den noget lavere variable rente i
Schweiz, hvorfor han "omlægger" lånet ved hjælp af en swap.
Kunden afregner hvert kvartal differencen mellem
den variable schweiziske rente og den variable danske rente.
Rentebyttet består her i forskellen mellem den
variable schweiziske rente og den variable danske rente.
Kunden betaler selv den variable danske rente på
sit kreditforeningslån. Denne rente er ikke omfattet af spørgsmålet."
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge
anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
"Den skatteretlige rentedefinition er jf.
Ligningsvejledningen, Almindelig del,
A.E.1
Renteudgifter m.v:
"beløb, der er et sædvanligt periodisk
vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver
tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed",
I det konkrete tilfælde bliver der udbetalt en
bestemt
procentdel af den til enhver tid værende gæld.
Kapitalen stilles ikke til rådighed for
Forespørgers kunder og Forespørger får ikke stillet kapital til rådighed fra
kunden, hvorfor der ikke i det konkrete tilfælde er tale om renter omfattet
af
den skatteretlige rentedefinition.
I kraft af at den udbetalt gevinst ikke kan
anses for omfattet af den skatteretlige rentedefinition, må det undersøges om
kursgevinsten/kurstabet er omfattet af kursgevinstloven.
Af kursgevinstlovens § 29 fremgår det
:
"Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9,
eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om
køberetter
og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab
medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel
7."
Det skal derfor afgøres, om de konkrete swaps
anses for omfattet af KGL § 29. Af ligningsvejledningens afsnit A.D.2.18.2
Kontraktstyper
fremgår det:
"En swapaftale er en ubetinget gensidig
forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af
f.eks
rente på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer.
...
Indgår der i en swap elementer i form af terminskontrakter
og aftaler om købe- og salgsretter, sker beskatningen efter §§ 29-33 for
disse
elementers vedkommende.
For swaps gælder derfor, at det ved en konkret
vurdering af aftalen må afgøres, hvorvidt reglerne for finansielle kontrakter
skal anvendes i forhold til swapaftalen eller enkelte elementer i
denne."
De enkelte dele i swapkontrakten skal derfor
vurderes særskilt.
I det konkrete tilfælde skal der hvert kvartal
"byttes" renter, der må derfor være tale om både en købsret og en
salgsret, hvorfor selve swapaftalen anses for omfattet af KGL § 29. Det må
også
følge heraf, at den rente (som der er salgsret og købsret til) bliver
omfattet
af KGL § 29.
Til underbygning heraf kan henvises til TfS
2006.767 SR (
SKM2006.451.SR
),
hvor der foretages en nøje gennemgang af, hvornår swaps kan anses for
omfattet
af kursgevinstlovens §§ 29-32.
I afgørelsen gennemgås diverse karakteristika
for swaps. I afgørelsen kommer Skatterådet til den konklusion, at de
beskrevne
renteswaps er finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. De
beskrevne swaps A, B og C er ligeledes renteswaps, og med de samme
karakteristika
som i TfS 2006.767 (
SKM2006.451.SR
).
Swap A, B og C må derfor anses for omfattet af
kursgevinstlovens § 29.
I TfS 1997, 127 LSR, anses et tab på en
renteswap ikke for at være en renteudgift omfattet af SL § 6, stk. 1, litra
e,
men som tab på en finansiel kontrakt omfattet af den tidligere KGL §§ 8 C-
8 G
nu § 29.
Landsskatteretten udtalte, at tabet på den
omhandlede renteswap ikke kunne karakteriseres som en renteudgift i sædvanlig
forstand, dvs. vederlag for udlån af en kapital, der løbende blev beregnet
som
en procentdel af den til enhver tid værende restgæld. Tabet var derfor ikke
fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, litra, e. Der var
herved henset til, at tabet var afhængigt af forskellen på
valutakursudviklingen mellem D-mark og lire. Retten fandt herved, at der i
omhandlede swapaftale indgik elementer i form af terminskontrakter, idet der
i
henhold til aftalen ikke skulle ske udveksling af hovedstole, ligesom den
løbende afregning skulle ske ved differenceafregning. Herefter fandt retten,
at
omhandlede swapaftale var en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens
§§ 8 C-8G, hvorfor tabet skattemæssigt skulle behandles efter disse
bestemmelser.
Differenceafregningen på de beskrevne swaps A, B
og C vil både kunne være positiv og negativ. Den rente, der udbetales, er
ikke
afhængig af valutakurs for swap A´s vedkommende, men for både swap B og C vil
der tillige med rentebyttet være en kursregulering.
I kraft af de mange lighedspunkter mellem
kendelsen og de beskrevne swaps, er Forespørger af den opfattelse at
rentebyttet
vedrørende swap A, B og C er omfattet af kursgevinstlovens § 29.
Svaret på spørgsmål 1 er derfor "Ja"
for alle 3 kontrakttyper."
SKATs indstilling og begrundelse
I
SKM2006.451.SR
(TfS 2006.767 SR) har Skatterådet taget stilling til, hvorvidt en renteswap
skulle behandles efter kursgevinstlovens §§ 29 - 33 om finansielle
kontrakter.
I den konkrete sag blev swapen indgået for at modvirke en rentestigning på
kreditforeningslån.
Det fremhæves i nævnte sag, at det er en konkret
vurdering, hvorvidt en swap-aftale er omfattet af kursgevinstlovens §§ 29-
33.
Momenter der kan indgå i denne vurdering er, hvorvidt der sker udveksling af
hovedstole og om der sker differenceafregning.
Det som adskiller en renteswap fra en aftale om
ændring af renten på et lån, er, at ved indgåelse af en renteswap, så kommer
renteswapen til at eksistere sideløbende med en låneaftale, mens ved en
ændring
af et låns rente, så vil der kun eksistere en låneaftale med en ny rente.
I den konkrete sag fremgår det, at swap A, B og
C ikke medfører nogen ændringer på kundens låneforhold (renter og afdrag m.m.
forbliver uændrede). Det er derfor SKATs vurdering, at swap A, B og C skal
behandles som selvstændige aftaler.
Med henvisning til
SKM2006.451.SR
finder SKAT, at de i sagen nævnte renteswap (A, B og C) skal behandles efter
kursgevinstlovens §§ 29 - 33.
I Ligningsvejledningen
A.E.1
fremgår det, at renter defineres som:
"Renten skal være et sædvanligt periodisk
vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver
tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed."
I selve aftalen for en renteswap er der ikke
nogen "rigtig" hovedstol (gæld). Der er ikke ved aftalens indgåelse
blevet afleveret et lånebeløb til debitor.
SKAT finder med baggrund i ovenstående, at
"renten der byttes" ikke er omfattet af den skatteretlige
rentedefinition og derfor skal behandles efter kursgevinstlovens §§ 29 -33.
SKAT indstiller, at der svares ja til
spørgsmålet.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Bindende svar - Renteswaps med negativ indgangsværdi anset for finansielle kontrakter Retsinformation · 29. juni 2016
- Hvedefutures for en planteavler, der allerede havde solgt sin hvede, kunne ikke anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed Retsinformation · 15. marts 2018
- Bindende svar - Finansiel kontrakt om en ”rentekorridor”, tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Retsinformation · 1. september 2015
- Hvedefutures for en svineproducent, der indgås for at prissikre kommende forbrug af foderhvede og foderbyg, kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Retsinformation · 11. august 2017
- Renteswaps - tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed - overførsel til virksomhedsskatteordningen Retsinformation · 8. juni 2018
- Hvede- og rapsfutures, der indgås inden høsten for at prissikre hvede henholdsvis raps, kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed Retsinformation · 11. august 2017
Lignende dokumenter
- Om klageren kan fratrække tab på en renteswap i sin indkomst fra sin landbrugsvirksomhed Landsskatteretten · 6. januar 2015
- Tab på renteswapaftale var ikke fradragsberettiget, og EU-retten var ikke tilsidesat SKM-databasen · 16. november 2021
- Præcisering af, hvornår finansielle kontrakter kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed - styresignal Retsinformation · 15. juli 2020
- Bindende svar - Renteswaps med negativ indgangsværdi anset for finansielle kontrakter Retsinformation · 29. juni 2016
- Renteswaps - tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Retsinformation · 9. juni 2018
- Finansielle instrumenter – næringsdrivende - fradrag Retsinformation · 10. juli 2009