Honorar til spilleragent
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Honorar til spilleragent
Spørgsmål
Kan et agenthonorar
betalt af den købende danske fodboldklub anses for skattefri for en dansk
professionel fodboldspiller?
Kan et agenthonorar
betalt af den købende klub på vegne af den professionelle fodboldspiller
anses som en reduktion i bruttoløn, der ikke er skattepligtig for den
professionelle fodboldspiller, idet der ikke fratrækkes en lignende
omkostning?
Hvis der svares nej til
spørgsmål 1 og 2, kan den professionelle fodboldspiller så fratrække
udgiften til spilleragent i den personlige indkomst?
Hvis der svares nej til
spørgsmål 1 og 2, kan den professionelle fodboldspiller så fratrække
udgiften som et lønmodtagerfradrag efter Ligningslovens § 9, stk. 1?
Hvis der svares nej til
spørgsmål 1, 2, 3 og 4, er det så beløbet med moms, den professionelle
fodboldspiller skal beskattes af?
Vil svaret på ovenstående
spørgsmål være anderledes, såfremt agenthonoraret betales af den
professionelle fodboldspiller selv?
Vil svaret på ovenstående
spørgsmål være anderledes, såfremt der er tale om en professionel
fodboldspiller, der forlænger/fornyer sin kontrakt, eller der er tale om
en første gangs ansættelse?
Svar
1. Nej.
2. Nej.
3. Nej.
Læs alt
4. Ja.
5. Ja.
6. Nej.
7. Nej.
Beskrivelse af de faktiske forhold
På vegne af PS
A/S anmodes om bindende svar på, hvorvidt en professionel fodboldspiller,
der,
som led i sin karriere som fodboldspiller, er repræsenteret af en
spilleragent,
anses for skattepligtig af agenthonorar betalt af den købende klub på vegne
af
den professionelle fodboldspiller, eller om den professionelle fodboldspiller
har fradrag for agenthonorar. Vi skal gøre opmærksom på, at vi er bekendt med
Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 21. september 2004 vedr. fradrag
for
agenthonorar. Vi skal imidlertid oplyse, at faktum i denne forespørgsel er
anderledes.
PS A/S er en del
af en af Europas førende fodboldagentvirksomheder. Selskabets agenter og
administration
servicerer ca. 100 professionelle, skandinaviske spillere herunder mere end
30
landsholdsspiller med kontrakter i skandinaviske og europæiske topklubber.
Oplysninger om
dispositionen
Denne
henvendelse vedrører den skattemæssige behandling af det honorar, som agenten
modtager for den rådgivning, der ydes til fodboldspillere.
Følgende
oplysninger kan lægges til grund for besvarelsen:
Langt
størstedelen af de professionelle fodboldspillere vælger at tilknytte en
agent
som karriererådgiver. Når det drejer sig om unge fodboldspillere i
landsholds-
og divisionsklasse, forekommer det kun helt undtagelsesvis, at en spiller
ikke
har en repræsentationsaftale med en agent. Tidligere modtog nogle spillere
karriererådgivningen fra klubben, men dette er ikke længere tilladt, da
klubben
ikke anses som en uafhængig rådgiver.
Omfanget af den
rådgivning som agenten yder til spilleren, er afhængig af den aftale, agenten
indgår med spilleren. Når der er tale om agenter tilknyttet PS A/S, vil
rådgivningsaftalen bl.a. omfatte følgende serviceydelser fra agenten:
En løbende analyse af
spillerens fodboldmæssige kvaliteter.
Udvikling og løbende
ajourføring af en spillers profil.
Løbende rådgivning om
spillerens udviklingsmuligheder.
Overværelse af de kampe
og træningssamlinger som spilleren deltager i på klub- og evt.
landsholdsniveau.
Repræsentation af
spilleren i forbindelse med eventuelle tvister med klubben (arbejdsgiveren).
Rådgivning i forbindelse
med eventuelle skadesforløb - herunder i relation til forsikringsmæssige
forhold.
Rådgivning om
uddannelse/jobmuligheder efter afslutning af spillernes karriere som
fodboldspiller.
Kontakt med klubber, der
viser interesse for spilleren.
Repræsentation af
spilleren i forbindelse med eventuelle forhandlinger om ændring af
kontraktvilkår
(fx forlængelse af en eksisterende kontrakt med klubben).
Repræsentation af
spilleren i forbindelse med eventuelle kontraktforhandlinger med en mulig
ny klub (arbejdsgiver).
Forhandling og indgåelse
af reklameaftaler på spillerens vegne.
Agenten står til
rådighed for spilleren i døgnets 24 timer.
Typisk vil under
5% af agentens arbejde for spilleren relatere sig til rådgivning i
forbindelse
med forlængelse af spillerens eksisterende klubkontrakt eller
kontraktforhandlinger med en mulig ny klub.
Der er ofte tale
om komplekse forhold af stor økonomisk, social og menneskelig betydning for
spilleren.
Agentens vide indsigt og lange erfaring med disse forhold samt brede netværk
i
fodboldbranchen er de primære årsager til, at stort set alle spillere vælger
en
agent som rådgiver. Agentrelationen anses således for at være nødvendig i
fodboldbranchen bl.a. for at komme til de bedste klubber og få de gode
kontrakter.
De aftaler, som
agenten indgår med spilleren, har en varighed på 2 år. Det er
lovgivningsmæssigt
ikke muligt at indgå kontrakter for en længere periode, men aftalerne kan
forlænges ved udløb, hvilket ofte er tilfældet. Det er således ikke
ualmindeligt, at det samlede forløb af en rådgivningsaftale strækker sig over
6
- 7 år eller mere.
En
fodboldspiller, som indgår en aftale med PS A/S forpligter sig til at betale
agenten et honorar, såfremt spilleren skifter klub eller forlænger kontrakten
med sin klub i den periode aftalen med agenten varer. Honorarets størrelse er
forskelligt fra sag til sag, men udgør typisk 5 - 10% af spillerens
bruttogrundløn herunder den eventuelle sign-on fee, som spilleren modtager
fra
den nye klub.
Honoraret dækker
alle de nævnte serviceydelser, der er omfattet af agentens rådgivning i
kontraktperioden
jf. ovenfor. Agenten oppebærer ikke noget særskilt honorar for de løbende
ydelser til spilleren i det tidsrum, hvor spilleren ikke er i en klubskifte-
eller kontraktforlængelsessituation. Skifter spilleren således ikke klub
eller
forlænger en eksisterende klubkontrakt i aftaleperioden, betaler spilleren
ikke
noget honorar til agenten - for agentens serviceydelser i kontraktperioden.
Oppebærer
agenten fx i en klubskiftesituation et honorar på 100.000 kr. for at formidle
en kontrakt på 2 år, vil dette honorar omvendt skulle dække agentens samlede
ydelser og udgifter i kontraktperioden.
Agentens
udgifter i kontraktperioden er betydelige og omfatter bl.a.:
Rejseudgifter (transport
og hotelophold)
Lokaleudgifter
Lønudgifter til agent,
service- og administrativt personale
Telefonudgifter
Udgifter til eksterne
rådgivere (bl.a. revisorer og advokater)
Repræsentationsudgifter
Såfremt en
nærmere specifikation og dokumentation er nødvendig for besvarelsen af denne
forespørgsel, vil materialet blive fremsendt til Skatterådet.
Under
forhandlingerne med den købende klub forekommer det, at den købende klub som
led i en samlet aftale ønsker at betale agentens honorar på vegne af
spilleren.
Der vil i givet fald i den konkrete situation blive indgået en
faktureringsaftale
mellem den købende klub, spilleren og agenten, der medfører, at agentfirmaet
kan udstede en faktura inkl. moms til den købende klub med angivelse af, at
honoraret faktureres på vegne af den pågældende spiller. Det vil herefter
være
den købende klub, der betaler honoraret på vegne af spilleren.
Det er de
skattemæssige konsekvenser for spilleren af den nævnte faktureringsaftale,
der
ønskes belyst med denne henvendelse.
Herudover ønskes
de skattemæssige konsekvenser for spilleren belyst i den situation hvor
agentfirmaet
på sædvanlig vis fakturerer spilleren, der herefter betaler honoraret jf.
spørgsmål 6
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Ved bedømmelsen
af om et agenthonorar anses for afholdelse af en privat udgift på vegne af
spilleren og dermed skattepligtig for spilleren, eller om der er tale om en
erhvervsmæssig omkostning der er skattefri eller fradragsberettiget skal
reglerne i Statsskattelovens (SL) § 6a vurderes samt reglerne i
Ligningslovens
(LL) 31, hvoraf det fremgår, at udgifter til uddannelse er skattefri for
lønmodtageren.
Vi er af den
opfattelse, at ovenstående regler også skal anvendes, selv om der er tale om
et
lønmodtagerforhold, idet der ikke bør være forskel på, om der er tale om
f.eks.
en golfspiller, der kan anses som selvstændig erhvervsdrivende, og en
fodboldspiller der er i et ansættelsesforhold, idet de begge er
professionelle
idrætsudøvere.
Kunstnere og
sportsfolk nævnes ofte i skattemæssig sammenhæng i flæng. Den skattemæssige
relevante
forskel mellem f.eks. en fodboldspiller og en golfspiller kan være stor, idet
enkeltmandssporten, herunder golfspilleren, anses for at være en selvstændig
erhvervsdrivende, jfr. bl.a. TfS 2002, 1029, hvoraf det fremgår, at en
golfspiller kan få fradrag for: Turneringsudgifter som udgifter til rejse og
transport, hotel, fortæring, caddy, turneringsgebyr og kontingenter, samt
andre
omkostninger som bl.a. løn til ægtefællen for at varetage kontakten med
sponsorer, arrangere rejser til turneringerne og lign., telefon, porto,
revision, bil, repræsentation m.v.
Deltagere på
professionel basis i sportsgrene, der dyrkes som holdsport, vil oftest kunne
karakteriseres som lønmodtagere. Dette gælder f.eks. inden for fodbold, hvor
spillerne normalt er ansat på kontrakt med en klub, som må betragtes som
arbejdsgiver. En fodboldspillers udgift til en fodboldagent, som servicerer
spilleren gennem sin karriere, anses for at kunne fradrages i spillerens
indkomst
(lønindkomst) eller anses for at være skattefri, hvis denne betales af den
købende
klub, idet udgiften anses for at være nødvendig, for at han kan erhverve,
sikre
og vedligeholde sin indkomst ligesom golfspilleren.
Vi er af den
opfattelse, at en professionel fodboldspiller på en tidsbegrænset kontrakt
ikke
skal betragtes som en sædvanlig lønmodtager, men kan betragtes som en
erhvervsdrivende, der modtager fast løn samt fast bonustillæg for kampe i
stedet for turneringsindtægter. Vi er af den opfattelse, at denne særlige
status medfører, at der i videre omfang end sædvanligt for lønmodtagere er
fradrag for driftsomkostninger.
Vores opfattelse
er, at såfremt et agenthonorar betales af den købende klub, er der tale om en
normal driftsudgift for en fodboldklub, som ikke skal anses for at være
afholdelse af en privat udgift på vegne af fodboldspilleren, idet udgiften
anses for at være nødvendig for den professionelle fodboldspiller for at
kunne sikre,
erhverve og vedligeholde sin indkomst.
Vi mener derfor,
at såfremt et agenthonorar betales af den købende danske klub til PS A/S,
skal
honoraret anses for at være fodboldspillerens indkomst uvedkommende, hvorfor
svaret på spørgsmål 1 er "JA".
Agenthonoraret
kan efter vores opfattelse sidestilles med en arbejdsgivers afholdelse af en
medarbejders MBA-udgifter, der anses som skattefri for medarbejderen efter LL
§
31. Det afgørende for skattefrihed efter ligningslovens § 31 er efter
vores vurdering, at den afholdte udgift ikke er en privat udgift for
medarbejderen, men netop er en relevant udgift for en fodboldspiller. Såfremt
en spiller betaler et agenthonorar, kan dette efter vores opfattelse ikke kan
anses for en privat udgift jfr. det tidligere fremførte, men kan sidestilles
med de situationer, hvor en arbejdsgiver betaler den ansattes
uddannelsesomkostninger. Det kan nævnes, at Ligningslovens § 31 ikke
indeholder et modregningsforbud, hvorfor vi mener, at spørgsmål 2 skal
besvares
med et "JA".
SL § 6
indeholder langt fra nogen klar afgrænsning af de omkostninger ved
indkomsterhvervelsen, der er fradragsberettigede. Det centrale i
omkostningsbegrebet kan positivt formuleres således, at der skal være tale om
udgifter, der har en direkte forbindelse med den indkomstskabende aktivitet.
Dette indebærer, at de fradragsberettigede udgifter, for det første må
afgrænses over for udgifter til private formål. Vi er af den opfattelse, at
der
her er tale om en erhvervsmæssig udgift, jfr. det ovenfor nævnte. For det
andet
må der foretages en grænsedragning over for etableringsomkostninger, hvilket
vi
ikke anser for relevant her, idet PS A/S-agenterne servicerer spillerne
løbende
i hele kontraktperioden. For det tredje må det vurderes, om udgifterne
vedrører
foranstaltninger vedrørende indkomstkilden eller formuen i modsætning til den
løbende indkomst.
Skatteministeren
har ved besvarelse af spørgsmål 180 tilkendegivet, at en professionel
sportsudøvers
udgift til en agent i forbindelse med indgåelse af en kontrakt med en klub,
hvor den pågældende ansættes, anses for at relatere sig til selve
indkomstgrundlaget og ikke den løbende indkomst, hvorfor udgiften ikke anses
for en fradragsberettiget indkomst.
Han nævner
endvidere - citat: "På den anden side vil en sportsudøver have fradrag
for
agentudgifter, der alene relaterer sig til den løbende indtjening, og derfor
er
afholdt med henblik på at bevare det hidtidige indkomstgrundlag." Det
fremgår ikke af skatteministerens svar, om fradraget kan foretages i den
personlige indkomst eller som et ligningsmæssigt fradrag.
Vi er af den
opfattelse, at en udgift afholdt til en agent som servicerer spilleren i hele
kontraktperioden, jfr. det oven for beskrevne arbejde, som agenten udfører,
skal anses for at relatere sig til den løbende indtjening, hvorfor der er
fradragsret, hvis spilleren selv betaler eller ej skattepligt, hvis det er
den
købende klub, der betaler på vegne af spilleren, jfr. SL § 6.
I henhold til
praksis nægtes fradrag oftest, når der er tale om en udgift, som tjener
indkomsterhvervelsen
i en uvis fremtid. Hvorimod hvis udgiften knytter sig til en nærmere
tidsmæssig
sammenhæng mellem udgiftens afholdelse og den indkomsterhvervelse, som
afholdelsen sigter imod, godkendes fradrag.
Ved vurderingen
heraf må det bl.a. vurderes om udgiften er afholdt for at sikre
indkomstkilden
i modsætning til den løbende indkomst. De afgørende domme på området, hvor
der
ikke er tale om en driftsudgift vedr. situationer, hvor udgiften må antages
at
have betydning for en længere ubestemt årrække. Hvis der er tale om
etablering,
ændring eller udvidelse af indkomstgrundlaget anses udgiften som udgangspunkt
for at være en driftsudgift. Dette dog kun såfremt udgiften har en direkte
forbindelse med indkomsterhvervelsen.
Da en
fodboldspiller ofte indgår kortvarige kontrakter 1 - 3 år med de købende
klubber og max. 2 år med fodboldagenterne, anses udgiften ikke som afholdt
for
en uvis fremtid. Udgiften dækker den 2 årige periode, hvor agenten servicerer
fodboldspilleren. Agenten sørger for spilleren i denne korte periode, hvorfor
udgiften anses for at knytte sig til den løbende indtjening. Udgiften anses
for
at være nødvendig for en professionel fodboldspiller, som vil sikre, erhverve
og vedligeholde sin indkomst.
En
fodboldspiller har som udgangspunkt ingen sikkerhed for en indtjening efter
kontraktudløb, hvorfor det er centralt for en spiller at have en
spilleragent,
som kan varetage hans interesser, herunder bl.a. få forlænget den
eksisterende
aftale eller fremskaffe en ny aftale efter et kontraktophør for at sikre den
fortsatte indkomsterhvervelse. Det er ligeledes vigtigt for spilleren, at
agenten løbende følger hans udvikling og hjælper med de praktiske ting i
forbindelse med karrieren.
Såfremt udgiften
afholdes direkte af spilleren, anses udgiften efter vores opfattelse som
værende
en fradragsberettiget udgift. Udgiften bør efter vores opfattelse være
fradragsberettiget i personlig indkomst, idet det er en normal
driftsomkostning
for en professionel fodboldspiller, som knytter sig til indkomsten lige som
den
professionelle golfspiller.
Vi mener derfor,
at spørgsmål 3 skal besvares med et "JA".
Hvis de
foregående spørgsmål besvares benægtende, gør vi gældende, at udgiften må
anses
som et ligningsmæssigt fradrag omfattet af Ligningslovens § 9, hvorfor
spørgsmål 4 skal besvares med et "JA".
Revisor har den
5. oktober 2006 fremsendt følgende bemærkninger til SKATs indstilling
til
Skatterådet.
"Det
fremgår af SKATs indstilling til Skatterådet, at agentudgifter afholdt af en
professionel fodboldspiller anses som en etableringsudgift for spilleren.
Som oplyst er vi
af den opfattelse, at udgiften bør anses for at være en driftsudgift, jfr. SL
§
6, stk. 1, litra a, idet vi er af den opfattelse, at den foretagne
disposition
anses for at falde inden for "virksomhedens" naturlige rammer.
Betingelserne for en lønmodtagers fradrag for driftsomkostninger kan
sammenfattes til, at udgiften skal have den fornødne tilknytning til enten
indkomstens erhvervelse eller bestridelse af stillingen, og at udgiftens
afholdelse og størrelse skal dokumenteres eller godtgøres. Disse betingelser
opfylder fodboldspillerne.
I henhold til SL
§ 6, stk. 1, litra a er der ikke fradrag for udgifter, som er afholdt for at
tilvejebringe et nyt indkomstgrund. Derimod er der fradrag for udgifter til
markedsundersøgelser, advokat og revisor i forbindelse med etablering af ny
virksomhed eller udvidelse af ny virksomhed, jf. LL § 8I og LL § 8J.
Hvis
agentudgiften anses for en etableringsudgift for spilleren, er vi af den
opfattelse, at udgiften kan sidestilles med en undersøgelse af nye markeder,
der er afholdt før "etablering" af "virksomheden",
herunder
at undersøgelsen er medvirkende til, at der sker etablering af en
skattepligtig
indkomst, jf. LL § 8 I, stk. 2.
Udgifter til
ansættelse af en konsulent, der skal undersøge markedsvilkår samt udgifter
til
markedsundersøgelser i forbindelse med betalinger for et lokalt agentbureaus
eller lokal kontaktpersons vurdering af et produkts mulighed for og egnethed
til at vinde indpas på et bestemt marked, er omfattet af fradragsretten.
Udgiften afholdt til en fodboldagent kan efter vores opfattelse sidestilles
med
udgifter afholdt til undersøgelse af markedsvilkår, hvorfor en sådan udgift
må
anses for at være en driftsudgift for de professionelle fodboldspillere.
Subsidiært kan
vi oplyse, at en fodboldagents arbejde omfatter meget mere, end blot at
forhandle
med diverse klubber. Der henvises til vedlagte arbejdsoversigt for
fodboldagenter i vort bindende svar.
Under henvisning
til skatteministerens udtalelse vil der være fradrag for agentudgifter, som
relaterer sig til den løbende indtjening. Vi er af den opfattelse, at den
væsentligste del af en fodboldagents honorar vedrører den løbende indtjening,
hvor kun en mindre del vedrører selve forhandlingerne. Udgiften bør således
anses for en driftsomkostning.
Til orientering
vedlægges en Landsskatteretsafgørelse, hvoraf det fremgår, at en bokser
"kun" skal medregne 2/3 af indtægten fra et arrangement, idet hans
manager i følge aftale skulle have 1/3. Da fodboldspilleren indgår en aftale
om, at fodboldagenten skal have en procentandel af hans løn. f.eks. 5% er vi
af
den opfattelse, at dette bør kunne sidestilles med bokseren, som naturligvis
kun skal medregne sin andel til den skattepligtige indkomst nemlig 2/3 af
honoraret.
Det må være ligeledes for de professionelle fodboldspillere, at de kun skal
medregne f.eks. 95% af lønnen, idet det er aftalt, at fodboldagenten skal
have
5%."
SKATs
indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1
og 2
Det fremgår af
DBUs standardrepræsentationsaftale for spillerrepræsentation punkt 5.1, at
agentens opgave er afgrænset til at søge at skaffe spilleren ansættelse som
professionel fodboldspiller.
Det fremgår af
standardrepræsentationsaftalens punkt 4.1, at spilleragenten modtager et
vederlag
på en aftalt procentdel af bruttogrundlønnen, inklusive eventuelle "sign
on fees", "stay on fees" og "sign off fees", som
spilleren oppebærer som følge af de spillerkontrakter, spilleragenten har
forhandlet
med spilleren. Er parterne enige om en øvre grænse for spilleragentens
vederlag, anføres maksimumbeløbet.
Spilleragentens
vederlag i henhold til punkt 4.1 forfalder efter punkt 4.2. i takt med, at
spilleren får det eller de vederlagsberettigede beløb udbetalt af den klub,
som
spilleragenten har forhandlet med.
Efter punkt 4.3,
må spilleragentens vederlag kun betales af den spiller, der engagerer ham, og
ikke af andre parter. Uanset hvilke aftaler, der i en konkret sag måtte blive
indgået med de involverede parter, skal spilleragenten derfor uden undtagelse
fakturere spilleren for sit fulde vederlag og dokumentere vederlagets
størrelse
og betaling over for spilleren. Hvis det f.eks. er aftalt, at den modtagende
klub skal betale spilleragentens vederlag på vegne af spilleren, skal
vederlagsbetalingen således undtagelsesfrit ske ved modregning i spillerens
kontraktuelle krav over for klubben og fremgå af lønsedler med videre.
Det er SKAT
opfattelse, at det følger af statsskattelovens § 4, at en professionel
fodboldspiller skal indtægtsføre hele det vederlag, som han har krav på i
henhold til sin kontrakt med klubben. SKAT kan i den forbindelse henvise til
SKM 2007.172.LSR, hvor en spilleragent ansås for rette indkomstmodtager af
honorarer han modtog fra fodboldspillere, som han var agent for, uanset at
han
påtænkte at give afkald på beløbene til fordel for et af ham ejet selskab.
Afkaldet
måtte anses for dispositivt, idet han i forbindelse med afkaldet havde
bestemt,
hvordan beløbene skulle anvendes. Det vil efter SKATs opfattelse på
tilsvarende
måde være udtryk for et dispositivt afkald, såfremt spilleren opgiver en del
af
sit honorar mod at det udbetales til agenten.
Hvorvidt
spilleren har fradrag for udgiften til agent må afgøres efter reglerne om
fradrag for driftsudgifter i Statsskattelovens § 6. Se nærmere herom under
besvarelsen af spørgsmål 3 og 4.
SKAT indstiller
på denne baggrund at spørgsmål 1 og 2 besvares med nej.
Ad spørgsmål 3
I
personskattelovens § 4 er opregnet de udgifter m.v. der kan fradrages ved
opgørelsen af den personlige indkomst. Lønmodtagere kan som udgangspunkt ikke
opnå fradrag i den personlige indkomst for udgifter, der i årets løb er
anvendt
til at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten.
En professionel
fodboldspiller er lønmodtager. Spilleren er undergivet sin arbejdsgivers
instruktionsbeføjelser og er som andre lønmodtagere omfattet af f.eks. ATP,
lovpligtig arbejdsskadeforsikring og ferielovens regler. De danske
fodboldklubber, der har professionelle spillere, er da også registreret som
arbejdsgivere og indeholder A-skat m.v. af spillernes løn.
Den
omstændighed, at ansættelsesperioden er tidsbegrænset ændre efter SKATs
opfattelse ikke ved fodboldspillerens status som lønmodtager. Der er andre
lønmodtagergrupper med meget kortere ansættelsesvilkår.
Det er efter
SKATs opfattelse også uden betydning for bedømmelse af fodboldspillerens
status
som lønmodtager, at andre sportsgrene som f.eks. golf kan drives som
selvstændig erhvervsvirksomhed. I den afgørelse TfS 2002,1029 LSR, som
revisor
henviser til havde ligningsmyndighederne accepteret, at en professionel
golfspiller var selvstændig erhvervsdrivende. Den pågældende var ikke ansat i
en klub, men havde præmieindtægter ved deltagelse i turneringer samt
sponsorater. I det påklagede indkomstår var indtægterne på lidt over 800.000
kr. Golfspilleren afholdt selv turneringsudgifter og andre omkostninger.
Udgifterne var det pågældende år omkring 675.000 kr.
Det er SKATs
opfattelse, at en professionel golfspiller, der bliver ansat som instruktør i
en klub, ikke driver selvstændig virksomhed, men er lønmodtager ligesom den
ansatte professionelle fodboldspiller.
Bedømmelsen af
om en sportsudøver eller skuespiller er lønmodtager eller selvstændig
erhvervsdrivende, skal ske efter samme regler som for andre erhvervsgrupper.
Det vil efter SKATs opfattelse kræve lovændring at følge revisors påstand om,
at en professionel fodboldspiller på tidsbegrænset kontrakt ikke skal
betragtes
som lønmodtager, men som selvstændig erhvervsdrivende.
SKAT indstiller,
at der svares nej til spørgsmål 3, allerede fordi den professionelle
fodboldspiller
som lønmodtager er afskåret fra at få fradrag for eventuelle
driftsomkostninger
i sin personlige indkomst jf. personskattelovens § 4.
Ad spørgsmål 4
Efter
statsskattelovens §
6 a, er der fradrag
for de udgifter, der i årets løb er anvendt for at erhverve, sikre og
vedligeholde
indkomsten. Udgifter omfattet af bestemmelsen skal principielt knytte sig til
indtægtserhvervelsen i det pågældende år, og må f.eks. ikke være anvendt til
tilvejebringelse af selve indkomstgrundlaget. Bestemmelsen suppleres af en
række bestemmelser i ligningsloven, bl.a. ligningslovens § 8 stk. 1, der
giver
adgang til fradrag for reklameudgifter, uanset om udgiften til kan sige at
have
betydning for indkomsterhvervelsen i det år den afholdes, og ligningslovens §
8
J, der giver adgang til fradrag for advokat og revisor udgifter ved
etablering
en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed.
SKAT har spurgt
DBU og Spillerforeningen om de anser det for nødvendigt for en professionel
fodboldspiller
at have en fast tilknyttet agent.
Det fremgår af
svarene, der er vedlagt som bilag 1,
1 A
og 2, at for
mange spillere har det været og er det fortsat en fordel at tilknytte en
agent
særligt til at assistere i forbindelse med kontraktsforhandlinger og
eventuelle
klubskifter. Dog er der en række spillere, som i fortiden har gennemført
deres
karriere, og som for nuværende gennemfører deres karriere på højt niveau uden
brug af agent. Tilknytning af en agent er en mulighed som en professionel
fodboldspiller
har, og en mulighed som igennem de senere år har været reguleret af
regulativer
fra FIFA og DBU. Den enkelte spiller vurdere selv, hvorvidt det er nødvendigt
at indgå en repræsentationsaftale med en spilleragent. For en spiller som har
talent og ambitioner om at komme til at spille for et højere rangerende hold
eller få mulighed for at komme til udlandet - kan det være givtigt at lade
sig
repræsentere ved en spilleragent.
DBU har oplyst,
at der ultimo 2005 var 1.105 spillere ansat på en spillerkontrakt i
Superligaen, 1. division, 2. division, Kvinde Elite og Kvinde 1.
division. Heraf var langt de fleste, nemlig 911 ansat i Superligaen og
1.
division.
DBU har
endvidere oplyst, at der pr. november 2006 var registreret 284
repræsentationsaftaler mellem en fodboldspiller og en spilleragent. Ingen
kvinder har indgået en repræsentationsaftale med en spilleragent.
De to
organisationer er også blevet spurgt om deres syn på agenternes opgave,
herunder om det er agenternes hovedopgave, at etablere nye kontrakter, eller
det er agenternes hovedopgave løbende at rådgive og vejlede spillerne, eller
om
begge opgaver er nogenlunde ligeligt fordelt.
DBU har svaret,
at det er meget forskelligt, hvilke behov spilleragenterne dækker for den
enkelte
spiller. Derfor er det ikke muligt at lave en opdeling mellem ovennævnte
opgaver, som spilleragenten skal udføre for spilleren.
Spillerforeningen
henviser i sit svar til, at bemyndigelsen fra en spiller til en agent fremgår
af DBUs standardrepræsentationsaftale for spillerrepræsentation § 5. Heraf
fremgår, at agentens opgave "
er afgrænset til at søge at skaffe
spilleren ansættelse som professionel fodboldspiller
". Rammerne for at
løse denne opgave bliver defineret nærmere i aftalen. Agenterne er nødt til
løbende at holde kontakt til og foretage vejledning af spillerne for at kunne
hjælpe dem i forbindelse med kontraktsforhandlinger og klubskifter.
Det er SKATs
opfattelse, at agentens primære opgave er at skaffe spilleren en
ansættelseskontrakt,
der er så økonomisk fordelagtig som muligt. Som anført af revisor afholder
spørgeren til dette formål betydelige udgifter til rejser, leje af lokaler,
lønninger til agent, service- og administrativt personale, telefonudgifter,
udgifter til eksterne rådgivere (bl.a. revisorer og advokater) og
repræsentationsudgifter.
De opregnede
omkostninger har efter SKATs opfattelse ikke som anført af revisor karakter
af
uddannelsesomkostninger for spilleren, men afholdes af agenturet med henblik
på
at sikre agenturets indtægter i forbindelse med kontraktsforhandlinger for
spilleren.
Det fremgår af
spørgerens hjemmeside, at virksomhedens mission er følgende:
At finde den rigtige klub
At forhandle kontrakter
på plads
At finde bolig, hvis
klubskiftet indebærer flytning
At finde job til
medfølgende partner
At finde skole til
medfølgende børn
At forberede en hverdag
efter fodboldkarrieren
SKAT finder, at
udgifter til de pågældende aktiviteter enten har karakter af
etableringsudgifter for den pågældende spiller eller må anses som private
udgifter for denne.
Den
professionelle fodboldspiller er ansat i en klub ad gangen. Der er ikke tale
om
at agenten skaffer fodboldspilleren flere samtidige engagementer og
enkeltoptrædener. Agenten har, når kontrakten med klubben er på plads, derfor
ingen direkte indflydelse på spillerens indtjening, før kontrakten skal
fornyes
eller afløses af en kontrakt med en anden klub.
Der er heller
ikke tale om, at agenten afholder udgifter, der direkte knytter sig arbejdet
som fodboldspiller. Sådanne udgifter afholdes af den klub, hvor spilleren er
ansat. Det er således klubben, der stiller trænings- og kampudstyr, dvs.
beklædning, fodboldsko/støvler m.v. til rådighed for spilleren, og det er
klubben der sørger for transport og fortæring i forbindelse med udekampe.
Klubben yder spilleren gratis lægehjælp eller anden nødvendig eller
hensigtsmæssig behandling ved skader pådraget under deltagelse i kampe og
træning.
Dertil kommer,
at der ikke nødvendigvis er tidsmæssig sammenhæng mellem agentens indsats og
spillerens indtægter og udgifter til agenten. Revisor har således fremsendt
et
eksempel i form af en agentkontrakt gældende for perioden marts 2002
til
marts 2004. Kort før kontraktens udløb fik agenten formidlet en
spillerkontrakt
med en ny klub gældende for periode februar 2004 til juli 2006.
Agenthonoraret
var fikseret til et bestemt beløb, der skulle betales i tre ½ årlige rater,
således at halvdelen af beløbet skulle betales i første rate i juli 2004 og ¼
af beløbet i de efterfølgende rater i februar og juli 2005.
Eksemplet viser,
at selvom agentkontrakten er tidsbegrænset til 2 år, kan det
ansættelsesforhold,
som agenten medvirker til at få etableret, godt have en tidsmæssig
udtrækning,
der overstiger 2 år, og som ligger efter udløbet af agentkontrakten. Revisor
anfører selv, at kontrakterne typisk har en varighed på 2-3 år. Der er dog
eksempler på kontrakter af længere varighed.
Det er SKATs
opfattelse, at en agents medvirken ved etablering af et ansættelsesforhold
ikke
har karakter af en driftsudgift, men må anses som en ikke fradragsberettiget
etableringsudgift, på samme måde som udgifter til advokat i forbindelse med
etablering af et ansættelsesforhold ikke vil være fradragsberettiget for den
pågældende lønmodtager.
Som det fremgår
af Skatteministerens svar på spørgsmål 180 og 181 af 30. januar 2006 til
Folketingets Skatteudvalg, betragtes en professionel sportsudøvers udgifter
til
agent i forbindelse med indgåelse af en kontrakt med en klub, hvor den
pågældende skal ansættes, som en ikke-fradragsberettiget
etableringsomkostning.
Det samme gør sig gældende ved forlængelse af en hidtidig kontrakt. I begge
tilfælde relaterer udgiften sig til selve indkomstgrundlaget.
SKAT indstiller
under henvisning hertil, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 4.
Ad spørgsmål 5
Som anført under
besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 er udgiften til spilleragent spillerens
udgift.
Spilleren skal derfor beskattes af hele det beløb (inkl. moms), som
arbejdsgiveren på spillerens vegne betaler til agenten. Det er herved
forudsat,
at beløbet svarer til det beløb, som spilleren efter kontrakten med agenten
er
pligtig at betale denne.
SKAT indstiller
under henvisning hertil, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 5.
Ad spørgsmål 6
Den
professionelle fodboldspiller skal som det fremgår af svarene på spørgsmål 1
og
2 beskattes af sit bruttovederlag. Da udgiften til agenthonorar er en
ikke-fradragsberettiget etableringsudgift, jf. svarene på spørgsmål 3 og 4,
er
det uden betydning om betalingen sker gennem klubben eller af spilleren
selv.
SKAT indstiller
under henvisning hertil, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 6.
Ad spørgsmål 7
Som det fremgår
af Skatteministerens ovennævnte svar til Folketingets Skatteudvalg betragtes
en
professionel sportsudøvers udgifter til agent i forbindelse med indgåelse af
en
kontrakt med en klub, hvor den pågældende skal ansættes, som en
ikke-fradragsberettiget etableringsomkostning. Det samme gør sig gældende ved
forlængelse af en hidtidig kontrakt.
SKAT indstiller
under henvisning hertil, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 7.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse, for så vidt angår spørgsmål 1, 2,
3, 5, 6 og 7.
For så vidt
angår spørgsmål 4 besluttede Skatterådet at besvare dette spørgsmål med ja.
Skatterådet er ligesom SKAT af den opfattelse, at sign on fee er
skattepligtig
efter statsskattelovens §
4 a
) som en
indtægt, der har betydelig lighed med og ofte betales som alternativ til løn.
Skatterådet kan ligeledes tiltræde SKATs opfattelse, at kerneydelsen i
agenthonoraret
er at søge at skaffe spilleren ansættelse som professionel fodboldspiller,
jf.
§ 5 i DBU' standardrepræsentationsaftale for spillerrepræsentanter, uanset om
honoraret helt eller delvis beregnes som en procentdel af grundlønnen. Under
hensyn til den nære sammenhæng imellem de således skattepligtige indtægter og
agenthonoraret, anser Skatterådet agenthonoraret for at være en omkostning,
der
kan fradrages i den skattepligtige indkomst med hjemmel i statsskattelovens §
6 a
) og ligningslovens § 9, stk. 1.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Fri bil (VW Touran): Fri bil (Mitsubishi) m.fl. Landsskatteretten · 26. juli 2017
- Forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2013 – Forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2014 m.fl. Landsskatteretten · 7. februar 2023
- Kurser, konferencer,: transport m.m – Autodrift Ford Mondeo – Parkeringsafgifter m.fl. Landsskatteretten · 9. december 2016
- Beskatning af maskeret udlodning og befordringsgodtgørelse Landsskatteretten · 30. november 2011
- Overskud af virksomhed Landsskatteretten · 24. maj 2022
- Yderligere A-indkomst: Fradrag for lønmodtagerudgifter Landsskatteretten · 27. januar 2021
Lignende dokumenter
- Dobbeltrepræsentationsaftale - agenthonorar - rette omkostningsbærer Retsinformation · 2. maj 2020
- En fodboldspillers udgift til agent, afholdt før indtræden af skattepligt til Danmark, er nægtet fradraget ved opgørelse af den skattepligtige indtægt i Danmark Landsskatteretten · 18. december 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00812 Retsinformation · 29. september 2015
- Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 26. januar 2005 EU-domme · 26. januar 2005
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 16. juli 2026. — FT og RRC Sports GmbH mod Fédération internationale de football association (FIFA). EU-domme · 16. juli 2026
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Emiliou fremsat den 15. maj 2025. EU-domme · 15. maj 2025