Spring til indhold

Retsinformation

Honorar til spilleragent

AFG nr 9675 af 22/05/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Honorar til spilleragent

Spørgsmål

Kan et agenthonorar

betalt af den købende danske fodboldklub anses for skattefri for en dansk

professionel fodboldspiller?

Kan et agenthonorar

betalt af den købende klub på vegne af den professionelle fodboldspiller

anses som en reduktion i bruttoløn, der ikke er skattepligtig for den

professionelle fodboldspiller, idet der ikke fratrækkes en lignende

omkostning?

Hvis der svares nej til

spørgsmål 1 og 2, kan den professionelle fodboldspiller så fratrække

udgiften til spilleragent i den personlige indkomst?

Hvis der svares nej til

spørgsmål 1 og 2, kan den professionelle fodboldspiller så fratrække

udgiften som et lønmodtagerfradrag efter Ligningslovens § 9, stk. 1?

Hvis der svares nej til

spørgsmål 1, 2, 3 og 4, er det så beløbet med moms, den professionelle

fodboldspiller skal beskattes af?

Vil svaret på ovenstående

spørgsmål være anderledes, såfremt agenthonoraret betales af den

professionelle fodboldspiller selv?

Vil svaret på ovenstående

spørgsmål være anderledes, såfremt der er tale om en professionel

fodboldspiller, der forlænger/fornyer sin kontrakt, eller der er tale om

en første gangs ansættelse?

Svar

1. Nej.

2. Nej.

3. Nej.

Læs alt

4. Ja.

5. Ja.

6. Nej.

7. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

På vegne af PS

A/S anmodes om bindende svar på, hvorvidt en professionel fodboldspiller,

der,

som led i sin karriere som fodboldspiller, er repræsenteret af en

spilleragent,

anses for skattepligtig af agenthonorar betalt af den købende klub på vegne

af

den professionelle fodboldspiller, eller om den professionelle fodboldspiller

har fradrag for agenthonorar. Vi skal gøre opmærksom på, at vi er bekendt med

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 21. september 2004 vedr. fradrag

for

agenthonorar. Vi skal imidlertid oplyse, at faktum i denne forespørgsel er

anderledes.

PS A/S er en del

af en af Europas førende fodboldagentvirksomheder. Selskabets agenter og

administration

servicerer ca. 100 professionelle, skandinaviske spillere herunder mere end

30

landsholdsspiller med kontrakter i skandinaviske og europæiske topklubber.

Oplysninger om

dispositionen

Denne

henvendelse vedrører den skattemæssige behandling af det honorar, som agenten

modtager for den rådgivning, der ydes til fodboldspillere.

Følgende

oplysninger kan lægges til grund for besvarelsen:

Langt

størstedelen af de professionelle fodboldspillere vælger at tilknytte en

agent

som karriererådgiver. Når det drejer sig om unge fodboldspillere i

landsholds-

og divisionsklasse, forekommer det kun helt undtagelsesvis, at en spiller

ikke

har en repræsentationsaftale med en agent. Tidligere modtog nogle spillere

karriererådgivningen fra klubben, men dette er ikke længere tilladt, da

klubben

ikke anses som en uafhængig rådgiver.

Omfanget af den

rådgivning som agenten yder til spilleren, er afhængig af den aftale, agenten

indgår med spilleren. Når der er tale om agenter tilknyttet PS A/S, vil

rådgivningsaftalen bl.a. omfatte følgende serviceydelser fra agenten:

En løbende analyse af

spillerens fodboldmæssige kvaliteter.

Udvikling og løbende

ajourføring af en spillers profil.

Løbende rådgivning om

spillerens udviklingsmuligheder.

Overværelse af de kampe

og træningssamlinger som spilleren deltager i på klub- og evt.

landsholdsniveau.

Repræsentation af

spilleren i forbindelse med eventuelle tvister med klubben (arbejdsgiveren).

Rådgivning i forbindelse

med eventuelle skadesforløb - herunder i relation til forsikringsmæssige

forhold.

Rådgivning om

uddannelse/jobmuligheder efter afslutning af spillernes karriere som

fodboldspiller.

Kontakt med klubber, der

viser interesse for spilleren.

Repræsentation af

spilleren i forbindelse med eventuelle forhandlinger om ændring af

kontraktvilkår

(fx forlængelse af en eksisterende kontrakt med klubben).

Repræsentation af

spilleren i forbindelse med eventuelle kontraktforhandlinger med en mulig

ny klub (arbejdsgiver).

Forhandling og indgåelse

af reklameaftaler på spillerens vegne.

Agenten står til

rådighed for spilleren i døgnets 24 timer.

Typisk vil under

5% af agentens arbejde for spilleren relatere sig til rådgivning i

forbindelse

med forlængelse af spillerens eksisterende klubkontrakt eller

kontraktforhandlinger med en mulig ny klub.

Der er ofte tale

om komplekse forhold af stor økonomisk, social og menneskelig betydning for

spilleren.

Agentens vide indsigt og lange erfaring med disse forhold samt brede netværk

i

fodboldbranchen er de primære årsager til, at stort set alle spillere vælger

en

agent som rådgiver. Agentrelationen anses således for at være nødvendig i

fodboldbranchen bl.a. for at komme til de bedste klubber og få de gode

kontrakter.

De aftaler, som

agenten indgår med spilleren, har en varighed på 2 år. Det er

lovgivningsmæssigt

ikke muligt at indgå kontrakter for en længere periode, men aftalerne kan

forlænges ved udløb, hvilket ofte er tilfældet. Det er således ikke

ualmindeligt, at det samlede forløb af en rådgivningsaftale strækker sig over

6

- 7 år eller mere.

En

fodboldspiller, som indgår en aftale med PS A/S forpligter sig til at betale

agenten et honorar, såfremt spilleren skifter klub eller forlænger kontrakten

med sin klub i den periode aftalen med agenten varer. Honorarets størrelse er

forskelligt fra sag til sag, men udgør typisk 5 - 10% af spillerens

bruttogrundløn herunder den eventuelle sign-on fee, som spilleren modtager

fra

den nye klub.

Honoraret dækker

alle de nævnte serviceydelser, der er omfattet af agentens rådgivning i

kontraktperioden

jf. ovenfor. Agenten oppebærer ikke noget særskilt honorar for de løbende

ydelser til spilleren i det tidsrum, hvor spilleren ikke er i en klubskifte-

eller kontraktforlængelsessituation. Skifter spilleren således ikke klub

eller

forlænger en eksisterende klubkontrakt i aftaleperioden, betaler spilleren

ikke

noget honorar til agenten - for agentens serviceydelser i kontraktperioden.

Oppebærer

agenten fx i en klubskiftesituation et honorar på 100.000 kr. for at formidle

en kontrakt på 2 år, vil dette honorar omvendt skulle dække agentens samlede

ydelser og udgifter i kontraktperioden.

Agentens

udgifter i kontraktperioden er betydelige og omfatter bl.a.:

Rejseudgifter (transport

og hotelophold)

Lokaleudgifter

Lønudgifter til agent,

service- og administrativt personale

Telefonudgifter

Udgifter til eksterne

rådgivere (bl.a. revisorer og advokater)

Repræsentationsudgifter

Såfremt en

nærmere specifikation og dokumentation er nødvendig for besvarelsen af denne

forespørgsel, vil materialet blive fremsendt til Skatterådet.

Under

forhandlingerne med den købende klub forekommer det, at den købende klub som

led i en samlet aftale ønsker at betale agentens honorar på vegne af

spilleren.

Der vil i givet fald i den konkrete situation blive indgået en

faktureringsaftale

mellem den købende klub, spilleren og agenten, der medfører, at agentfirmaet

kan udstede en faktura inkl. moms til den købende klub med angivelse af, at

honoraret faktureres på vegne af den pågældende spiller. Det vil herefter

være

den købende klub, der betaler honoraret på vegne af spilleren.

Det er de

skattemæssige konsekvenser for spilleren af den nævnte faktureringsaftale,

der

ønskes belyst med denne henvendelse.

Herudover ønskes

de skattemæssige konsekvenser for spilleren belyst i den situation hvor

agentfirmaet

på sædvanlig vis fakturerer spilleren, der herefter betaler honoraret jf.

spørgsmål 6

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Ved bedømmelsen

af om et agenthonorar anses for afholdelse af en privat udgift på vegne af

spilleren og dermed skattepligtig for spilleren, eller om der er tale om en

erhvervsmæssig omkostning der er skattefri eller fradragsberettiget skal

reglerne i Statsskattelovens (SL) § 6a vurderes samt reglerne i

Ligningslovens

(LL) 31, hvoraf det fremgår, at udgifter til uddannelse er skattefri for

lønmodtageren.

Vi er af den

opfattelse, at ovenstående regler også skal anvendes, selv om der er tale om

et

lønmodtagerforhold, idet der ikke bør være forskel på, om der er tale om

f.eks.

en golfspiller, der kan anses som selvstændig erhvervsdrivende, og en

fodboldspiller der er i et ansættelsesforhold, idet de begge er

professionelle

idrætsudøvere.

Kunstnere og

sportsfolk nævnes ofte i skattemæssig sammenhæng i flæng. Den skattemæssige

relevante

forskel mellem f.eks. en fodboldspiller og en golfspiller kan være stor, idet

enkeltmandssporten, herunder golfspilleren, anses for at være en selvstændig

erhvervsdrivende, jfr. bl.a. TfS 2002, 1029, hvoraf det fremgår, at en

golfspiller kan få fradrag for: Turneringsudgifter som udgifter til rejse og

transport, hotel, fortæring, caddy, turneringsgebyr og kontingenter, samt

andre

omkostninger som bl.a. løn til ægtefællen for at varetage kontakten med

sponsorer, arrangere rejser til turneringerne og lign., telefon, porto,

revision, bil, repræsentation m.v.

Deltagere på

professionel basis i sportsgrene, der dyrkes som holdsport, vil oftest kunne

karakteriseres som lønmodtagere. Dette gælder f.eks. inden for fodbold, hvor

spillerne normalt er ansat på kontrakt med en klub, som må betragtes som

arbejdsgiver. En fodboldspillers udgift til en fodboldagent, som servicerer

spilleren gennem sin karriere, anses for at kunne fradrages i spillerens

indkomst

(lønindkomst) eller anses for at være skattefri, hvis denne betales af den

købende

klub, idet udgiften anses for at være nødvendig, for at han kan erhverve,

sikre

og vedligeholde sin indkomst ligesom golfspilleren.

Vi er af den

opfattelse, at en professionel fodboldspiller på en tidsbegrænset kontrakt

ikke

skal betragtes som en sædvanlig lønmodtager, men kan betragtes som en

erhvervsdrivende, der modtager fast løn samt fast bonustillæg for kampe i

stedet for turneringsindtægter. Vi er af den opfattelse, at denne særlige

status medfører, at der i videre omfang end sædvanligt for lønmodtagere er

fradrag for driftsomkostninger.

Vores opfattelse

er, at såfremt et agenthonorar betales af den købende klub, er der tale om en

normal driftsudgift for en fodboldklub, som ikke skal anses for at være

afholdelse af en privat udgift på vegne af fodboldspilleren, idet udgiften

anses for at være nødvendig for den professionelle fodboldspiller for at

kunne sikre,

erhverve og vedligeholde sin indkomst.

Vi mener derfor,

at såfremt et agenthonorar betales af den købende danske klub til PS A/S,

skal

honoraret anses for at være fodboldspillerens indkomst uvedkommende, hvorfor

svaret på spørgsmål 1 er "JA".

Agenthonoraret

kan efter vores opfattelse sidestilles med en arbejdsgivers afholdelse af en

medarbejders MBA-udgifter, der anses som skattefri for medarbejderen efter LL

§

31. Det afgørende for skattefrihed efter ligningslovens § 31 er efter

vores vurdering, at den afholdte udgift ikke er en privat udgift for

medarbejderen, men netop er en relevant udgift for en fodboldspiller. Såfremt

en spiller betaler et agenthonorar, kan dette efter vores opfattelse ikke kan

anses for en privat udgift jfr. det tidligere fremførte, men kan sidestilles

med de situationer, hvor en arbejdsgiver betaler den ansattes

uddannelsesomkostninger. Det kan nævnes, at Ligningslovens § 31 ikke

indeholder et modregningsforbud, hvorfor vi mener, at spørgsmål 2 skal

besvares

med et "JA".

SL § 6

indeholder langt fra nogen klar afgrænsning af de omkostninger ved

indkomsterhvervelsen, der er fradragsberettigede. Det centrale i

omkostningsbegrebet kan positivt formuleres således, at der skal være tale om

udgifter, der har en direkte forbindelse med den indkomstskabende aktivitet.

Dette indebærer, at de fradragsberettigede udgifter, for det første må

afgrænses over for udgifter til private formål. Vi er af den opfattelse, at

der

her er tale om en erhvervsmæssig udgift, jfr. det ovenfor nævnte. For det

andet

må der foretages en grænsedragning over for etableringsomkostninger, hvilket

vi

ikke anser for relevant her, idet PS A/S-agenterne servicerer spillerne

løbende

i hele kontraktperioden. For det tredje må det vurderes, om udgifterne

vedrører

foranstaltninger vedrørende indkomstkilden eller formuen i modsætning til den

løbende indkomst.

Skatteministeren

har ved besvarelse af spørgsmål 180 tilkendegivet, at en professionel

sportsudøvers

udgift til en agent i forbindelse med indgåelse af en kontrakt med en klub,

hvor den pågældende ansættes, anses for at relatere sig til selve

indkomstgrundlaget og ikke den løbende indkomst, hvorfor udgiften ikke anses

for en fradragsberettiget indkomst.

Han nævner

endvidere - citat: "På den anden side vil en sportsudøver have fradrag

for

agentudgifter, der alene relaterer sig til den løbende indtjening, og derfor

er

afholdt med henblik på at bevare det hidtidige indkomstgrundlag." Det

fremgår ikke af skatteministerens svar, om fradraget kan foretages i den

personlige indkomst eller som et ligningsmæssigt fradrag.

Vi er af den

opfattelse, at en udgift afholdt til en agent som servicerer spilleren i hele

kontraktperioden, jfr. det oven for beskrevne arbejde, som agenten udfører,

skal anses for at relatere sig til den løbende indtjening, hvorfor der er

fradragsret, hvis spilleren selv betaler eller ej skattepligt, hvis det er

den

købende klub, der betaler på vegne af spilleren, jfr. SL § 6.

I henhold til

praksis nægtes fradrag oftest, når der er tale om en udgift, som tjener

indkomsterhvervelsen

i en uvis fremtid. Hvorimod hvis udgiften knytter sig til en nærmere

tidsmæssig

sammenhæng mellem udgiftens afholdelse og den indkomsterhvervelse, som

afholdelsen sigter imod, godkendes fradrag.

Ved vurderingen

heraf må det bl.a. vurderes om udgiften er afholdt for at sikre

indkomstkilden

i modsætning til den løbende indkomst. De afgørende domme på området, hvor

der

ikke er tale om en driftsudgift vedr. situationer, hvor udgiften må antages

at

have betydning for en længere ubestemt årrække. Hvis der er tale om

etablering,

ændring eller udvidelse af indkomstgrundlaget anses udgiften som udgangspunkt

for at være en driftsudgift. Dette dog kun såfremt udgiften har en direkte

forbindelse med indkomsterhvervelsen.

Da en

fodboldspiller ofte indgår kortvarige kontrakter 1 - 3 år med de købende

klubber og max. 2 år med fodboldagenterne, anses udgiften ikke som afholdt

for

en uvis fremtid. Udgiften dækker den 2 årige periode, hvor agenten servicerer

fodboldspilleren. Agenten sørger for spilleren i denne korte periode, hvorfor

udgiften anses for at knytte sig til den løbende indtjening. Udgiften anses

for

at være nødvendig for en professionel fodboldspiller, som vil sikre, erhverve

og vedligeholde sin indkomst.

En

fodboldspiller har som udgangspunkt ingen sikkerhed for en indtjening efter

kontraktudløb, hvorfor det er centralt for en spiller at have en

spilleragent,

som kan varetage hans interesser, herunder bl.a. få forlænget den

eksisterende

aftale eller fremskaffe en ny aftale efter et kontraktophør for at sikre den

fortsatte indkomsterhvervelse. Det er ligeledes vigtigt for spilleren, at

agenten løbende følger hans udvikling og hjælper med de praktiske ting i

forbindelse med karrieren.

Såfremt udgiften

afholdes direkte af spilleren, anses udgiften efter vores opfattelse som

værende

en fradragsberettiget udgift. Udgiften bør efter vores opfattelse være

fradragsberettiget i personlig indkomst, idet det er en normal

driftsomkostning

for en professionel fodboldspiller, som knytter sig til indkomsten lige som

den

professionelle golfspiller.

Vi mener derfor,

at spørgsmål 3 skal besvares med et "JA".

Hvis de

foregående spørgsmål besvares benægtende, gør vi gældende, at udgiften må

anses

som et ligningsmæssigt fradrag omfattet af Ligningslovens § 9, hvorfor

spørgsmål 4 skal besvares med et "JA".

Revisor har den

5. oktober 2006 fremsendt følgende bemærkninger til SKATs indstilling

til

Skatterådet.

"Det

fremgår af SKATs indstilling til Skatterådet, at agentudgifter afholdt af en

professionel fodboldspiller anses som en etableringsudgift for spilleren.

Som oplyst er vi

af den opfattelse, at udgiften bør anses for at være en driftsudgift, jfr. SL

§

6, stk. 1, litra a, idet vi er af den opfattelse, at den foretagne

disposition

anses for at falde inden for "virksomhedens" naturlige rammer.

Betingelserne for en lønmodtagers fradrag for driftsomkostninger kan

sammenfattes til, at udgiften skal have den fornødne tilknytning til enten

indkomstens erhvervelse eller bestridelse af stillingen, og at udgiftens

afholdelse og størrelse skal dokumenteres eller godtgøres. Disse betingelser

opfylder fodboldspillerne.

I henhold til SL

§ 6, stk. 1, litra a er der ikke fradrag for udgifter, som er afholdt for at

tilvejebringe et nyt indkomstgrund. Derimod er der fradrag for udgifter til

markedsundersøgelser, advokat og revisor i forbindelse med etablering af ny

virksomhed eller udvidelse af ny virksomhed, jf. LL § 8I og LL § 8J.

Hvis

agentudgiften anses for en etableringsudgift for spilleren, er vi af den

opfattelse, at udgiften kan sidestilles med en undersøgelse af nye markeder,

der er afholdt før "etablering" af "virksomheden",

herunder

at undersøgelsen er medvirkende til, at der sker etablering af en

skattepligtig

indkomst, jf. LL § 8 I, stk. 2.

Udgifter til

ansættelse af en konsulent, der skal undersøge markedsvilkår samt udgifter

til

markedsundersøgelser i forbindelse med betalinger for et lokalt agentbureaus

eller lokal kontaktpersons vurdering af et produkts mulighed for og egnethed

til at vinde indpas på et bestemt marked, er omfattet af fradragsretten.

Udgiften afholdt til en fodboldagent kan efter vores opfattelse sidestilles

med

udgifter afholdt til undersøgelse af markedsvilkår, hvorfor en sådan udgift

må

anses for at være en driftsudgift for de professionelle fodboldspillere.

Subsidiært kan

vi oplyse, at en fodboldagents arbejde omfatter meget mere, end blot at

forhandle

med diverse klubber. Der henvises til vedlagte arbejdsoversigt for

fodboldagenter i vort bindende svar.

Under henvisning

til skatteministerens udtalelse vil der være fradrag for agentudgifter, som

relaterer sig til den løbende indtjening. Vi er af den opfattelse, at den

væsentligste del af en fodboldagents honorar vedrører den løbende indtjening,

hvor kun en mindre del vedrører selve forhandlingerne. Udgiften bør således

anses for en driftsomkostning.

Til orientering

vedlægges en Landsskatteretsafgørelse, hvoraf det fremgår, at en bokser

"kun" skal medregne 2/3 af indtægten fra et arrangement, idet hans

manager i følge aftale skulle have 1/3. Da fodboldspilleren indgår en aftale

om, at fodboldagenten skal have en procentandel af hans løn. f.eks. 5% er vi

af

den opfattelse, at dette bør kunne sidestilles med bokseren, som naturligvis

kun skal medregne sin andel til den skattepligtige indkomst nemlig 2/3 af

honoraret.

Det må være ligeledes for de professionelle fodboldspillere, at de kun skal

medregne f.eks. 95% af lønnen, idet det er aftalt, at fodboldagenten skal

have

5%."

SKATs

indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

og 2

Det fremgår af

DBUs standardrepræsentationsaftale for spillerrepræsentation punkt 5.1, at

agentens opgave er afgrænset til at søge at skaffe spilleren ansættelse som

professionel fodboldspiller.

Det fremgår af

standardrepræsentationsaftalens punkt 4.1, at spilleragenten modtager et

vederlag

på en aftalt procentdel af bruttogrundlønnen, inklusive eventuelle "sign

on fees", "stay on fees" og "sign off fees", som

spilleren oppebærer som følge af de spillerkontrakter, spilleragenten har

forhandlet

med spilleren. Er parterne enige om en øvre grænse for spilleragentens

vederlag, anføres maksimumbeløbet.

Spilleragentens

vederlag i henhold til punkt 4.1 forfalder efter punkt 4.2. i takt med, at

spilleren får det eller de vederlagsberettigede beløb udbetalt af den klub,

som

spilleragenten har forhandlet med.

Efter punkt 4.3,

må spilleragentens vederlag kun betales af den spiller, der engagerer ham, og

ikke af andre parter. Uanset hvilke aftaler, der i en konkret sag måtte blive

indgået med de involverede parter, skal spilleragenten derfor uden undtagelse

fakturere spilleren for sit fulde vederlag og dokumentere vederlagets

størrelse

og betaling over for spilleren. Hvis det f.eks. er aftalt, at den modtagende

klub skal betale spilleragentens vederlag på vegne af spilleren, skal

vederlagsbetalingen således undtagelsesfrit ske ved modregning i spillerens

kontraktuelle krav over for klubben og fremgå af lønsedler med videre.

Det er SKAT

opfattelse, at det følger af statsskattelovens § 4, at en professionel

fodboldspiller skal indtægtsføre hele det vederlag, som han har krav på i

henhold til sin kontrakt med klubben. SKAT kan i den forbindelse henvise til

SKM 2007.172.LSR, hvor en spilleragent ansås for rette indkomstmodtager af

honorarer han modtog fra fodboldspillere, som han var agent for, uanset at

han

påtænkte at give afkald på beløbene til fordel for et af ham ejet selskab.

Afkaldet

måtte anses for dispositivt, idet han i forbindelse med afkaldet havde

bestemt,

hvordan beløbene skulle anvendes. Det vil efter SKATs opfattelse på

tilsvarende

måde være udtryk for et dispositivt afkald, såfremt spilleren opgiver en del

af

sit honorar mod at det udbetales til agenten.

Hvorvidt

spilleren har fradrag for udgiften til agent må afgøres efter reglerne om

fradrag for driftsudgifter i Statsskattelovens § 6. Se nærmere herom under

besvarelsen af spørgsmål 3 og 4.

SKAT indstiller

på denne baggrund at spørgsmål 1 og 2 besvares med nej.

Ad spørgsmål 3

I

personskattelovens § 4 er opregnet de udgifter m.v. der kan fradrages ved

opgørelsen af den personlige indkomst. Lønmodtagere kan som udgangspunkt ikke

opnå fradrag i den personlige indkomst for udgifter, der i årets løb er

anvendt

til at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten.

En professionel

fodboldspiller er lønmodtager. Spilleren er undergivet sin arbejdsgivers

instruktionsbeføjelser og er som andre lønmodtagere omfattet af f.eks. ATP,

lovpligtig arbejdsskadeforsikring og ferielovens regler. De danske

fodboldklubber, der har professionelle spillere, er da også registreret som

arbejdsgivere og indeholder A-skat m.v. af spillernes løn.

Den

omstændighed, at ansættelsesperioden er tidsbegrænset ændre efter SKATs

opfattelse ikke ved fodboldspillerens status som lønmodtager. Der er andre

lønmodtagergrupper med meget kortere ansættelsesvilkår.

Det er efter

SKATs opfattelse også uden betydning for bedømmelse af fodboldspillerens

status

som lønmodtager, at andre sportsgrene som f.eks. golf kan drives som

selvstændig erhvervsvirksomhed. I den afgørelse TfS 2002,1029 LSR, som

revisor

henviser til havde ligningsmyndighederne accepteret, at en professionel

golfspiller var selvstændig erhvervsdrivende. Den pågældende var ikke ansat i

en klub, men havde præmieindtægter ved deltagelse i turneringer samt

sponsorater. I det påklagede indkomstår var indtægterne på lidt over 800.000

kr. Golfspilleren afholdt selv turneringsudgifter og andre omkostninger.

Udgifterne var det pågældende år omkring 675.000 kr.

Det er SKATs

opfattelse, at en professionel golfspiller, der bliver ansat som instruktør i

en klub, ikke driver selvstændig virksomhed, men er lønmodtager ligesom den

ansatte professionelle fodboldspiller.

Bedømmelsen af

om en sportsudøver eller skuespiller er lønmodtager eller selvstændig

erhvervsdrivende, skal ske efter samme regler som for andre erhvervsgrupper.

Det vil efter SKATs opfattelse kræve lovændring at følge revisors påstand om,

at en professionel fodboldspiller på tidsbegrænset kontrakt ikke skal

betragtes

som lønmodtager, men som selvstændig erhvervsdrivende.

SKAT indstiller,

at der svares nej til spørgsmål 3, allerede fordi den professionelle

fodboldspiller

som lønmodtager er afskåret fra at få fradrag for eventuelle

driftsomkostninger

i sin personlige indkomst jf. personskattelovens § 4.

Ad spørgsmål 4

Efter

statsskattelovens §

6 a, er der fradrag

for de udgifter, der i årets løb er anvendt for at erhverve, sikre og

vedligeholde

indkomsten. Udgifter omfattet af bestemmelsen skal principielt knytte sig til

indtægtserhvervelsen i det pågældende år, og må f.eks. ikke være anvendt til

tilvejebringelse af selve indkomstgrundlaget. Bestemmelsen suppleres af en

række bestemmelser i ligningsloven, bl.a. ligningslovens § 8 stk. 1, der

giver

adgang til fradrag for reklameudgifter, uanset om udgiften til kan sige at

have

betydning for indkomsterhvervelsen i det år den afholdes, og ligningslovens §

8

J, der giver adgang til fradrag for advokat og revisor udgifter ved

etablering

en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed.

SKAT har spurgt

DBU og Spillerforeningen om de anser det for nødvendigt for en professionel

fodboldspiller

at have en fast tilknyttet agent.

Det fremgår af

svarene, der er vedlagt som bilag 1,

1 A

og 2, at for

mange spillere har det været og er det fortsat en fordel at tilknytte en

agent

særligt til at assistere i forbindelse med kontraktsforhandlinger og

eventuelle

klubskifter. Dog er der en række spillere, som i fortiden har gennemført

deres

karriere, og som for nuværende gennemfører deres karriere på højt niveau uden

brug af agent. Tilknytning af en agent er en mulighed som en professionel

fodboldspiller

har, og en mulighed som igennem de senere år har været reguleret af

regulativer

fra FIFA og DBU. Den enkelte spiller vurdere selv, hvorvidt det er nødvendigt

at indgå en repræsentationsaftale med en spilleragent. For en spiller som har

talent og ambitioner om at komme til at spille for et højere rangerende hold

eller få mulighed for at komme til udlandet - kan det være givtigt at lade

sig

repræsentere ved en spilleragent.

DBU har oplyst,

at der ultimo 2005 var 1.105 spillere ansat på en spillerkontrakt i

Superligaen, 1. division, 2. division, Kvinde Elite og Kvinde 1.

division. Heraf var langt de fleste, nemlig 911 ansat i Superligaen og

1.

division.

DBU har

endvidere oplyst, at der pr. november 2006 var registreret 284

repræsentationsaftaler mellem en fodboldspiller og en spilleragent. Ingen

kvinder har indgået en repræsentationsaftale med en spilleragent.

De to

organisationer er også blevet spurgt om deres syn på agenternes opgave,

herunder om det er agenternes hovedopgave, at etablere nye kontrakter, eller

det er agenternes hovedopgave løbende at rådgive og vejlede spillerne, eller

om

begge opgaver er nogenlunde ligeligt fordelt.

DBU har svaret,

at det er meget forskelligt, hvilke behov spilleragenterne dækker for den

enkelte

spiller. Derfor er det ikke muligt at lave en opdeling mellem ovennævnte

opgaver, som spilleragenten skal udføre for spilleren.

Spillerforeningen

henviser i sit svar til, at bemyndigelsen fra en spiller til en agent fremgår

af DBUs standardrepræsentationsaftale for spillerrepræsentation § 5. Heraf

fremgår, at agentens opgave "

er afgrænset til at søge at skaffe

spilleren ansættelse som professionel fodboldspiller

". Rammerne for at

løse denne opgave bliver defineret nærmere i aftalen. Agenterne er nødt til

løbende at holde kontakt til og foretage vejledning af spillerne for at kunne

hjælpe dem i forbindelse med kontraktsforhandlinger og klubskifter.

Det er SKATs

opfattelse, at agentens primære opgave er at skaffe spilleren en

ansættelseskontrakt,

der er så økonomisk fordelagtig som muligt. Som anført af revisor afholder

spørgeren til dette formål betydelige udgifter til rejser, leje af lokaler,

lønninger til agent, service- og administrativt personale, telefonudgifter,

udgifter til eksterne rådgivere (bl.a. revisorer og advokater) og

repræsentationsudgifter.

De opregnede

omkostninger har efter SKATs opfattelse ikke som anført af revisor karakter

af

uddannelsesomkostninger for spilleren, men afholdes af agenturet med henblik

på

at sikre agenturets indtægter i forbindelse med kontraktsforhandlinger for

spilleren.

Det fremgår af

spørgerens hjemmeside, at virksomhedens mission er følgende:

At finde den rigtige klub

At forhandle kontrakter

på plads

At finde bolig, hvis

klubskiftet indebærer flytning

At finde job til

medfølgende partner

At finde skole til

medfølgende børn

At forberede en hverdag

efter fodboldkarrieren

SKAT finder, at

udgifter til de pågældende aktiviteter enten har karakter af

etableringsudgifter for den pågældende spiller eller må anses som private

udgifter for denne.

Den

professionelle fodboldspiller er ansat i en klub ad gangen. Der er ikke tale

om

at agenten skaffer fodboldspilleren flere samtidige engagementer og

enkeltoptrædener. Agenten har, når kontrakten med klubben er på plads, derfor

ingen direkte indflydelse på spillerens indtjening, før kontrakten skal

fornyes

eller afløses af en kontrakt med en anden klub.

Der er heller

ikke tale om, at agenten afholder udgifter, der direkte knytter sig arbejdet

som fodboldspiller. Sådanne udgifter afholdes af den klub, hvor spilleren er

ansat. Det er således klubben, der stiller trænings- og kampudstyr, dvs.

beklædning, fodboldsko/støvler m.v. til rådighed for spilleren, og det er

klubben der sørger for transport og fortæring i forbindelse med udekampe.

Klubben yder spilleren gratis lægehjælp eller anden nødvendig eller

hensigtsmæssig behandling ved skader pådraget under deltagelse i kampe og

træning.

Dertil kommer,

at der ikke nødvendigvis er tidsmæssig sammenhæng mellem agentens indsats og

spillerens indtægter og udgifter til agenten. Revisor har således fremsendt

et

eksempel i form af en agentkontrakt gældende for perioden marts 2002

til

marts 2004. Kort før kontraktens udløb fik agenten formidlet en

spillerkontrakt

med en ny klub gældende for periode februar 2004 til juli 2006.

Agenthonoraret

var fikseret til et bestemt beløb, der skulle betales i tre ½ årlige rater,

således at halvdelen af beløbet skulle betales i første rate i juli 2004 og ¼

af beløbet i de efterfølgende rater i februar og juli 2005.

Eksemplet viser,

at selvom agentkontrakten er tidsbegrænset til 2 år, kan det

ansættelsesforhold,

som agenten medvirker til at få etableret, godt have en tidsmæssig

udtrækning,

der overstiger 2 år, og som ligger efter udløbet af agentkontrakten. Revisor

anfører selv, at kontrakterne typisk har en varighed på 2-3 år. Der er dog

eksempler på kontrakter af længere varighed.

Det er SKATs

opfattelse, at en agents medvirken ved etablering af et ansættelsesforhold

ikke

har karakter af en driftsudgift, men må anses som en ikke fradragsberettiget

etableringsudgift, på samme måde som udgifter til advokat i forbindelse med

etablering af et ansættelsesforhold ikke vil være fradragsberettiget for den

pågældende lønmodtager.

Som det fremgår

af Skatteministerens svar på spørgsmål 180 og 181 af 30. januar 2006 til

Folketingets Skatteudvalg, betragtes en professionel sportsudøvers udgifter

til

agent i forbindelse med indgåelse af en kontrakt med en klub, hvor den

pågældende skal ansættes, som en ikke-fradragsberettiget

etableringsomkostning.

Det samme gør sig gældende ved forlængelse af en hidtidig kontrakt. I begge

tilfælde relaterer udgiften sig til selve indkomstgrundlaget.

SKAT indstiller

under henvisning hertil, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 4.

Ad spørgsmål 5

Som anført under

besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 er udgiften til spilleragent spillerens

udgift.

Spilleren skal derfor beskattes af hele det beløb (inkl. moms), som

arbejdsgiveren på spillerens vegne betaler til agenten. Det er herved

forudsat,

at beløbet svarer til det beløb, som spilleren efter kontrakten med agenten

er

pligtig at betale denne.

SKAT indstiller

under henvisning hertil, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 5.

Ad spørgsmål 6

Den

professionelle fodboldspiller skal som det fremgår af svarene på spørgsmål 1

og

2 beskattes af sit bruttovederlag. Da udgiften til agenthonorar er en

ikke-fradragsberettiget etableringsudgift, jf. svarene på spørgsmål 3 og 4,

er

det uden betydning om betalingen sker gennem klubben eller af spilleren

selv.

SKAT indstiller

under henvisning hertil, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 6.

Ad spørgsmål 7

Som det fremgår

af Skatteministerens ovennævnte svar til Folketingets Skatteudvalg betragtes

en

professionel sportsudøvers udgifter til agent i forbindelse med indgåelse af

en

kontrakt med en klub, hvor den pågældende skal ansættes, som en

ikke-fradragsberettiget etableringsomkostning. Det samme gør sig gældende ved

forlængelse af en hidtidig kontrakt.

SKAT indstiller

under henvisning hertil, at Skatterådet svarer nej til spørgsmål 7.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse, for så vidt angår spørgsmål 1, 2,

3, 5, 6 og 7.

For så vidt

angår spørgsmål 4 besluttede Skatterådet at besvare dette spørgsmål med ja.

Skatterådet er ligesom SKAT af den opfattelse, at sign on fee er

skattepligtig

efter statsskattelovens §

4 a

) som en

indtægt, der har betydelig lighed med og ofte betales som alternativ til løn.

Skatterådet kan ligeledes tiltræde SKATs opfattelse, at kerneydelsen i

agenthonoraret

er at søge at skaffe spilleren ansættelse som professionel fodboldspiller,

jf.

§ 5 i DBU' standardrepræsentationsaftale for spillerrepræsentanter, uanset om

honoraret helt eller delvis beregnes som en procentdel af grundlønnen. Under

hensyn til den nære sammenhæng imellem de således skattepligtige indtægter og

agenthonoraret, anser Skatterådet agenthonoraret for at være en omkostning,

der

kan fradrages i den skattepligtige indkomst med hjemmel i statsskattelovens §

6 a

) og ligningslovens § 9, stk. 1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter