Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-118

KEN nr 9089 af 19/02/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-118

Cryos

International Sperm Bank har

klaget til Pressenævnet over forsiden, lederen samt en artikel i B.T. den 24.

oktober 2003, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.

På forsiden af B.T. den 24. oktober 2003 hed det i overskriften

”Afleverede flittigt sæd til dansk sædbank: Babymorder har børn over

hele kloden”.

I lederen med overskriften ”Giftig sæd i banken” hed det blandt

andet:

»

Sjældent er det tydeligere end i den gruopvækkende historie, B

.T i

dag kan afsløre:

En barnemorder med en grænsepsykotisk personlighed har i et

stort om end ikke præcist kendt omfang leveret sæd til en sædbank, der har

spredt hans gener over hele Jorden.

«

I en artikel med overskriften ”Babymorders gener spredt over

hele verden” hed det i en underrubrik ”Babymorderen, [B], var

nærmest på

overarbejde i sædbank”. I artiklen hed det:

»”Den dobbelte babymorder [B], som onsdag blev dømt til

forvaring på ubestemt tid, har leveret gener til babyer i op til 40 lande

verden over.

B.T. kan i dag afsløre, at [B] var sæddonor i den århusianske

sædbank

Cryos

, der leverer sæd til alle

Læs alt

verdenshjørner. I mere end to et halvt år leverede han op til to gange om

ugen

varen i den århusianske sædbank.

Et nært familiemedlem har forklaret over for B.T., at [B] første

gang troppede op hos sædbanken i maj 2000. Det bekræfter den administrerende

direktør hos

Cryos

International Sperm Bank

Ole

Schou. En

bioanalytiker

i

sædbanken har nemlig godkendt [B] fra billederne i B.T., hvor han især har

lagt

mærke til babymorderens tatoveringer i nakken.

[B] røg altså direkte i gennem den test, som alle nye donorer

bliver udsat for, inden de leverer den første portion sæd. Dermed var vejen

banet for nogle let tjente penge. [B] beskrev nemlig sine besøg i sædbanken

som

en hurtig og nem måde at tjene penge på.«

Nemme penge

”250 kr. lige ned i lommen og det tager ikke mange minutter. Det

plejede han at sige hver gang han havde været inde på klinikken,”

forklarer en

af B.T.s kilder om, hvorfor [B] var sæddonor.

Især i sommeren 2002 var babymorderen nærmest på overarbejde i

sædbanken:

»”[B] og [D] var ofte på røven økonomisk. Det handlede altid om

at låne til busbilletten ind til Århus, så han kunne tjene de penge,”

siger et

familiemedlem.

Først umiddelbart inden den lille datter [C] blev født i

december 2002, stoppede han som donor hos

Cryos

. For

hele vejen gennem [

D´s

] graviditet havde parret brug

for de ekstra penge.«

«Og

[B’s]

sæd var

en efterspurgt vare hos

Cryos

. Donorer med brune

øjne, sort hår og mørk hud er nemlig en mangelvare hos

Cryos

,

fordi sædbanken eksporterer sæd til udlandet, hvor de ikke nødvendigvis er

begejstret

for gener fra danskere med blå øjne og bleg hud.

Sædbanken

Cryos

leverer til fyrre

lande verden over. Men i stedet for at få en dejlig baby med brune øjne og

mørkt hår, kan de vordende forældre nu se frem til en kopi af manden, som

ifølge »flere mentalundersøgelser er »grænsepsykotisk.«

I mentalundersøgelsen, som blev læst op under retssagen, hedder

det om [B]»:

»Han er uden medfølelse. Han bliver let frustreret og voldelig

og har ingen skyldfølelse”. Netop disse træk kan hundredvis af håbefulde

forældre i Danmark og resten af verden se frem til, hvis de er så uheldige,

at [B]

er den biologiske far til netop deres barn.«

I en artikel samme dag med overskriften ”

Sædbank kan ikke undgå psykopater

” hed et i en underrubrik »Sædbanken

Cryos

vil ikke have psykopater som donorer, men deres

psykologiske tests kan ikke stoppe folk som den dobbelte barnemorder [B]«. I

artiklen hed det:

»Det var en chokeret administrerende direktør hos sædbanken

Cryos

,

Ole

Schou

, der i går fik oplysningerne om, at den dobbelte

babymorder, [B] i mere end to år har leveret sæd til hans sædbank.”

”Det er rystende at høre, og det bekymrer mig gevaldigt, at det

kan ske,” siger

Ole

Schou.

Han understreger, at psykopater ikke er egnede og derfor ikke

bør være donorer i sædbanken:

”Hvis vi vidste det, ville vi have sorteret ham fra,”

understreger direktøren, som dybt beklager, at« [B] har leveret sæd til

Cryos

.

Før sædbankens donorer bliver godkendt, gennemgår de nemlig en

række tests, der skal sikre, at de værste bliver sorteret fra.

”Vores læger gennemgår donorerne i en timelang undersøgelse,

hvor der bliver taget en lang række prøver,” forklarer

Ole

Schou

.

Med hensyn til donorernes psykiske tilstand er det lægens

subjektive vurdering, der afgør, om den enkelte donor kan bruges.

”Har han en underlig adfærd, kan han ikke bruges. Er det en med

en masse sindssygdomme i familien, skal han ud.

Peter

Lundin

ville

nok blive diskvalificeret på den psykiske profil,” understreget

Ole

Schou, der dog ikke er sikker på, at sædbanken ville

fange ham fra starten.

Genkendte [B]

”Vi kan ikke give nogen garanti, og der vil være mordere mellem

donorerne – også i fremtiden,” siger direktøren.

Da B.T. talte med direktør

Ole

Schou første

gang, forklarede direktøren, at det ville være umuligt at finde frem til

[B]’s

sæd, fordi alle sædbankens leverandører er anonyme.

Men efter nogle timer ringer direktør

Ole

Schou

tilbage og bekræfter, at [B] har leveret sæd til

Cryos

.

Han

Han forklarer, at en af sædbankens

bioanalytikere

har

genkendt [B] fra avisen.

Flittig leverandør af sæd

Direktør

Ole

Schou hævder samtidig, at [B] kun var

sæddonor i en kort periode.

”Vores

bioanalytiker

siger, at han kun

har leveret sæd i maj 2000. Det var kun nogle ganske få gange, og derfor er

sæden aldrig blevet distribueret videre,” lyder forklaringen.

Men direktør

Ole

Schou

kan ikke forklare, hvordan

bioanalytikeren

kan genkende og huske en sæddonor, som han kun så få gange i år 2000.

Og slet ikke hvordan

bioanalytikeren

kan genkende en lille tatovering, som [B] har i nakken. En tatovering

bioanalytikeren

ifølge direktøren har set enkelte gange for

tre år siden.

Ifølge et nært familiemedlem til [B], er det dog heller ikke

korrekt, at [B] kun leverede sæd få gange. [B] har derimod kontinuerligt

leveret sæd til

Cryos

fra maj 2000 og helt frem til

december 2002, hvor C blev født.

”Især i sommeren 2002 var [B] meget ofte i sædbanken i Århus,”

forklarer familiemedlemmet.«

I en artikel den 25. oktober 2003 med overskriften ”Sædbank: Vi

har kvajet os” hed det i underoverskriften ”Cheflægen beklager

direktørens uheldige

udtalelser som skabte tvivl om, hvorvidt babymorderen [B’s] sæd blev

solgt

videre”. I artiklen hed det:

»Efter 24 timers hektisk aktivitet hos sædbanken

Cryos

i Århus, har cheflæge

Erik

Ernst

undersøgt sagen om den dobbelte babymorder [B], som i foråret 2000 leverede

sæd

til sædbanken. Cheflægen beroliger de mange kvinder, som har fået sæd fra

Cryos

med, at [B] sæd aldrig er blevet solgt videre.

Erik

Ernst forklarer, at han den 25.

februar 2000 havde en samtale med [B] for at vurdere, om han kunne være

sæddonor.

”Jeg interviewede ham og sagde til mine kolleger, at ham syntes

jeg ikke, at vi skulle bruge som sæddonor. Så sagde jeg, at han måtte komme

til

samtale igen, men da dukkede han aldrig op,” forklarer cheflægen.

Sæd er destrueret

Cheflægen understreger, at [

B´s

] sæd

aldrig er blevet udleveret, og at hans sæd er blevet destrueret.

Samtidig beklager cheflægen, at direktør

Ole

Schou

formulerede sig uheldigt, da han forklarede sig over for B.T. torsdag.

”Jeg har lige talt med vores

bioanalytiker

,

og han bekræfter, at han har været donor hos os,” lød direktør

Ole

Schous forklaring nemlig til B.T., da han blev

interviewet torsdag.

Efter at have talt med B.T. ringede direktør

Ole

Schou til cheflægen, fordi han var bekymret, husker

Erik

Ernst.

”Han ringede til mig og sagde: Jeg tror, at jeg har dummet mig.

Jeg tror, jeg har sagt til en journalist på B.T., at den pågældende har været

sæddonor hos os,” forklarer cheflægen, som efterfølgende gav direktøren

en skideballe.

Har [B’s] journal

”Så siger jeg til ham: Er du fuldstændig bims i hovedet.

Det har du ikke en skid forstand på, den slags lægelige

spørgsmål skal henvises til mig”.

I løbet af fredag har cheflæge

Erik

Ernst

undersøgt sagen. Han forklarer, at han har krydstjekket med laboranterne hos

Cryos

, for at være sikker på, at den mand, han interviewede

25. februar 2000 er identisk med [B].

Derfor føler han sig nu sikker på, at [B]’s sæd aldrig blev

solgt videre

.

Erik

Ernst ønsker ikke at forelægge sin dokumentation for

B.T., men forklarer i telefonen, at han sidder med [B]’s journal foran

sig.

Kan kende en psykopat

”Du må stole på mig, når jeg siger, at den person aldrig

nogensinde har været donor,” forklarer

Erik

Ernst

, som dermed beroliger mange danske og udenlandske

kvinder.

Direktør for

Cryos

,

Ole

Schou, udtalte torsdag til B.T., at man aldrig kan sikre

sig 100 procent imod, at psykopater bliver sæddonorer. Men cheflæge

Erik

Ernst mener godt, at han som gynækolog med ret stor sikkerhed

kan fastslå, om en potentiel sæddonor er psykopat.

”Jeg skal ikke påstå, at jeg er verdens bedste til det. Men jeg

har været læge i 20 år. Jeg påstår ikke, at alle læger er psykiatere, men vi

har vel alle sammen en evne til, at opfatte nogle signaler fra mennesker om,

om

de er fuldstændig normalt psykisk sunde og raske,” forklarer

gynækologen.«

Cryos

International Sperm Bank har

oplyst, at [B] ifølge deres journal leverede sæd nogle gange i foråret 2000

–

første gang den 28. januar 2000 og sidste gang 3. maj 2000. Han kom til 1.

lægeundersøgelse den 25. februar 2000. Efter den 3. maj 2000 så man ham ikke

mere hos

Cryos

. Han kom aldrig til 2. eller 3.

lægeundersøgelse, så der blev aldrig frigivet noget sæd. Når

Cryos

ikke har hørt fra en donorkandidat i 6 måneder,

destrueres sæden. [B]’s sæd blev destrueret i overensstemmelse hermed.

Cryos

har videre oplyst, at direktør

Ole

Schou den 23. oktober 2003 over for journalisten bekræftede,

at [B] var godkendt til at levere sæd, men han understregede og gentog

tydeligt

mindst tre gange – i øvrigt i et vidnes påhør – at ”

han

kun havde doneret nogle få gange i løbet af foråret 2000, og at der aldrig

var

blevet frigivet eller udleveret noget fra ham”. Oplysningen blev givet,

efter

at firmaets

bioanalytiker

havde genkendt [B] og

gennemgået hans journal. På trods af dette – og uanset at

Ole

Schou er citeret i B.T. for udtalelsen ”Det er kun nogle

få gange, og derfor er sæden aldrig blevet distribueret videre” –

så bragte

bladet på forsiden, i lederen og som overskrift til artiklen følgende udsagn

”Babymorder har børn over hele kloden”, ”

leveret

sæd

til en sædbank, der har spredt hans gener over hele Jorden” og

”Hans gener

spredt over hele verden. Babymorderen, [B], var nærmest på overarbejde i

sædbank”.

Cryos

har anført, at udsagnene er

usande og finder det betænkeligt, at B

.T bringer

sådanne udokumenterede påstande til skade for alle berørte, især patienterne.

B.T. var orienteret om, at der ikke var distribueret noget af [B]’s sæd,

og

B.T. kunne let have undersøgt, om dette var korrekt. Det har man imidlertid

ikke gjort. Det er familiens påstand mod

Cryos

´

påstand, men

Cryos

har dokumentation i kraft af

journalmaterialet, og det blev oplyst ved samtalen med journalisten den 23.

oktober

2003.

Cryos

har endelig anført, at artiklen

den 25. oktober 2003 blot er et dårligt forsøg fra

B.T.´s

side for at undskylde, at man har kvajet sig. Hvis der skulle være tale om en

rettelse, er denne meget dårligt formuleret.

B.T. har oplyst, at oplysningen om, at [B] var

sæddoner

hos

Cryos

International

Sperm Bank er bekræftet af hans moder, hans tidligere samlever og en tredje

meget nærtstående person til ham. Ifølge

Cryos

´

hjemmeside var der ingen tvivl om, at en sådan aktivitet fra [B]

’

s side ville have udløst, at hans sæd

var distribueret. Det er korrekt, at direktør

Ole

Schou

dagen før offentliggørelsen oplyste over for journalisten, at en

bioanalytiker

i firmaet havde genkendt [B], og at [B] –

ifølge

bioanalytikeren

– kun havde været nogle gange

hos

Cryos

i maj 2000. Han mente derfor ikke, at [B]’s

sæd nogensinde var blevet solgt videre. Dette er

Ole

Schou

citeret for i artiklen.

B.T. har anført, at man af flere grunde valgte ikke at stoppe

artiklen. For det første stod familiens meget præcise oplysninger over for en

noget uklar påstand om, at en

bioanalytiker

hos

Cryos

kunne genkende [B], selvom han ifølge direktøren kun

havde set ham få gange for tre år siden. Havde

Ole

Schou

på dette tidspunkt henvist til en journal, så var artiklen ikke blevet bragt.

Dette dokumenteres af, at B.T. dagen efter – da man hos

Cryos

henviste til journalen – trak historien tilbage. For det andet havde

Ole

Schou et klart motiv til at sige, at [B]’s sæd aldrig var

blevet solgt videre. Endelig havde B.T. flere oplysninger om, at

Cryos

måtte kunne spore omfanget af [B]’s

sæddonationer

via regnskaber mv.

Ole

Schous

påstand om, at man ikke kunne spore ham svækkede derfor hans udsagn, som

alene

var baseret på, hvad en

bioanalytiker

mente at kunne

huske. B.T. valgte derfor at bringe artiklen, men refererede samtidig loyalt

Ole

Schous udsagn.

B.T. har sammenfattende anført, at man har overholdt de

vejledende regler for god presseskik, uagtet at man bragte forkerte

oplysninger.

B.T. har kontrolleret sagen gennem research hos flere kilder samt ved

forelæggelse

for

Cryos

. Uheldigvis håndterede

Cryos

sagen på en måde, som er helt usædvanlig for en virksomhed, der har erfaring

med omgang med pressen. Da

Cryos

´ lægelige direktør,

Erik

Ernst, den 24. oktober 2003 kom med en sammenhængende og

troværdig forklaring om [B]’s relation til

Cryos

,

valgte B.T. at bringe en udførlig artikel om sagen, ligesom læserne fik

forklaret hvorfra artiklens oplysninger stammede. B.T. har således handlet i

overensstemmelse med punkt A.7. om berigtigelse i de vejledende presseetiske

regler.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene

Pagter Kristensen, Lotte Mejlhede, Kaare R. Skou og

Kirsten Dyregaard

.

Pressenævnet udtaler:

B.T.´s

oplysninger om distributionen

af [B]’s sæd var ikke nærmere verificerede, men hidrørte fra kilder tæt

på [B].

B.T. var samtidig bekendt med, at oplysningerne var bestridt af direktøren

for

Cryos

,

Ole

Schou

, som i en artikel inde i bladet under deloverskriften

”flittig leverandør af sæd” er citeret for at udtale, at [B] kun

leverede sæd

nogle ganske få gange, og at sæden aldrig blev distribueret videre. Selv om

der

således ikke var dækning herfor i de oplysninger, som bladet var i besiddelse

af, slås det på forsiden, i lederen og i en artikeloverskrift inde i bladet

fast som en kendsgerning, at sædbanken havde distribueret [B]’s sæd

rundt om i

verden. Pressenævnet finder, at B.T. herved har handlet i strid med god

presseskik, og at dette gælder, selv om den sag, som B.T. behandler, har en

klar samfundsmæssig interesse, hvor hensynet til ytringsfriheden har særlig

stor vægt.

Nævnet

udtaler derfor sin kritik.

Det må dog anses for en formildende omstændighed, at

Ole

Schou

i den første telefonsamtale med bladet er kommet med udtalelser, som har

kunnet

bestyrke bladets gode tro.

Under hensyn hertil samt til det forhold, at B.T. den 25.

oktober 2003 har oplyst, at [B]’s sæd ikke blev distribueret videre,

finder

nævnet ikke grundlag for at pålægge B.T. at offentliggøre et resumé af

nævnets

kendelse.

Afgjort den 19. februar 2004

Lignende dokumenter