Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-118
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-118
Cryos
International Sperm Bank har
klaget til Pressenævnet over forsiden, lederen samt en artikel i B.T. den 24.
oktober 2003, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat.
På forsiden af B.T. den 24. oktober 2003 hed det i overskriften
”Afleverede flittigt sæd til dansk sædbank: Babymorder har børn over
hele kloden”.
I lederen med overskriften ”Giftig sæd i banken” hed det blandt
andet:
»
Sjældent er det tydeligere end i den gruopvækkende historie, B
.T i
dag kan afsløre:
En barnemorder med en grænsepsykotisk personlighed har i et
stort om end ikke præcist kendt omfang leveret sæd til en sædbank, der har
spredt hans gener over hele Jorden.
«
I en artikel med overskriften ”Babymorders gener spredt over
hele verden” hed det i en underrubrik ”Babymorderen, [B], var
nærmest på
overarbejde i sædbank”. I artiklen hed det:
»”Den dobbelte babymorder [B], som onsdag blev dømt til
forvaring på ubestemt tid, har leveret gener til babyer i op til 40 lande
verden over.
B.T. kan i dag afsløre, at [B] var sæddonor i den århusianske
sædbank
Cryos
, der leverer sæd til alle
Læs alt
verdenshjørner. I mere end to et halvt år leverede han op til to gange om
ugen
varen i den århusianske sædbank.
Et nært familiemedlem har forklaret over for B.T., at [B] første
gang troppede op hos sædbanken i maj 2000. Det bekræfter den administrerende
direktør hos
Cryos
International Sperm Bank
Ole
Schou. En
bioanalytiker
i
sædbanken har nemlig godkendt [B] fra billederne i B.T., hvor han især har
lagt
mærke til babymorderens tatoveringer i nakken.
[B] røg altså direkte i gennem den test, som alle nye donorer
bliver udsat for, inden de leverer den første portion sæd. Dermed var vejen
banet for nogle let tjente penge. [B] beskrev nemlig sine besøg i sædbanken
som
en hurtig og nem måde at tjene penge på.«
Nemme penge
”250 kr. lige ned i lommen og det tager ikke mange minutter. Det
plejede han at sige hver gang han havde været inde på klinikken,”
forklarer en
af B.T.s kilder om, hvorfor [B] var sæddonor.
Især i sommeren 2002 var babymorderen nærmest på overarbejde i
sædbanken:
»”[B] og [D] var ofte på røven økonomisk. Det handlede altid om
at låne til busbilletten ind til Århus, så han kunne tjene de penge,”
siger et
familiemedlem.
Først umiddelbart inden den lille datter [C] blev født i
december 2002, stoppede han som donor hos
Cryos
. For
hele vejen gennem [
D´s
] graviditet havde parret brug
for de ekstra penge.«
«Og
[B’s]
sæd var
en efterspurgt vare hos
Cryos
. Donorer med brune
øjne, sort hår og mørk hud er nemlig en mangelvare hos
Cryos
,
fordi sædbanken eksporterer sæd til udlandet, hvor de ikke nødvendigvis er
begejstret
for gener fra danskere med blå øjne og bleg hud.
Sædbanken
Cryos
leverer til fyrre
lande verden over. Men i stedet for at få en dejlig baby med brune øjne og
mørkt hår, kan de vordende forældre nu se frem til en kopi af manden, som
ifølge »flere mentalundersøgelser er »grænsepsykotisk.«
I mentalundersøgelsen, som blev læst op under retssagen, hedder
det om [B]»:
»Han er uden medfølelse. Han bliver let frustreret og voldelig
og har ingen skyldfølelse”. Netop disse træk kan hundredvis af håbefulde
forældre i Danmark og resten af verden se frem til, hvis de er så uheldige,
at [B]
er den biologiske far til netop deres barn.«
I en artikel samme dag med overskriften ”
Sædbank kan ikke undgå psykopater
” hed et i en underrubrik »Sædbanken
Cryos
vil ikke have psykopater som donorer, men deres
psykologiske tests kan ikke stoppe folk som den dobbelte barnemorder [B]«. I
artiklen hed det:
»Det var en chokeret administrerende direktør hos sædbanken
Cryos
,
Ole
Schou
, der i går fik oplysningerne om, at den dobbelte
babymorder, [B] i mere end to år har leveret sæd til hans sædbank.”
”Det er rystende at høre, og det bekymrer mig gevaldigt, at det
kan ske,” siger
Ole
Schou.
Han understreger, at psykopater ikke er egnede og derfor ikke
bør være donorer i sædbanken:
”Hvis vi vidste det, ville vi have sorteret ham fra,”
understreger direktøren, som dybt beklager, at« [B] har leveret sæd til
Cryos
.
Før sædbankens donorer bliver godkendt, gennemgår de nemlig en
række tests, der skal sikre, at de værste bliver sorteret fra.
”Vores læger gennemgår donorerne i en timelang undersøgelse,
hvor der bliver taget en lang række prøver,” forklarer
Ole
Schou
.
Med hensyn til donorernes psykiske tilstand er det lægens
subjektive vurdering, der afgør, om den enkelte donor kan bruges.
”Har han en underlig adfærd, kan han ikke bruges. Er det en med
en masse sindssygdomme i familien, skal han ud.
Peter
Lundin
ville
nok blive diskvalificeret på den psykiske profil,” understreget
Ole
Schou, der dog ikke er sikker på, at sædbanken ville
fange ham fra starten.
Genkendte [B]
”Vi kan ikke give nogen garanti, og der vil være mordere mellem
donorerne – også i fremtiden,” siger direktøren.
Da B.T. talte med direktør
Ole
Schou første
gang, forklarede direktøren, at det ville være umuligt at finde frem til
[B]’s
sæd, fordi alle sædbankens leverandører er anonyme.
Men efter nogle timer ringer direktør
Ole
Schou
tilbage og bekræfter, at [B] har leveret sæd til
Cryos
.
Han
Han forklarer, at en af sædbankens
bioanalytikere
har
genkendt [B] fra avisen.
Flittig leverandør af sæd
Direktør
Ole
Schou hævder samtidig, at [B] kun var
sæddonor i en kort periode.
”Vores
bioanalytiker
siger, at han kun
har leveret sæd i maj 2000. Det var kun nogle ganske få gange, og derfor er
sæden aldrig blevet distribueret videre,” lyder forklaringen.
Men direktør
Ole
Schou
kan ikke forklare, hvordan
bioanalytikeren
kan genkende og huske en sæddonor, som han kun så få gange i år 2000.
Og slet ikke hvordan
bioanalytikeren
kan genkende en lille tatovering, som [B] har i nakken. En tatovering
bioanalytikeren
ifølge direktøren har set enkelte gange for
tre år siden.
Ifølge et nært familiemedlem til [B], er det dog heller ikke
korrekt, at [B] kun leverede sæd få gange. [B] har derimod kontinuerligt
leveret sæd til
Cryos
fra maj 2000 og helt frem til
december 2002, hvor C blev født.
”Især i sommeren 2002 var [B] meget ofte i sædbanken i Århus,”
forklarer familiemedlemmet.«
I en artikel den 25. oktober 2003 med overskriften ”Sædbank: Vi
har kvajet os” hed det i underoverskriften ”Cheflægen beklager
direktørens uheldige
udtalelser som skabte tvivl om, hvorvidt babymorderen [B’s] sæd blev
solgt
videre”. I artiklen hed det:
»Efter 24 timers hektisk aktivitet hos sædbanken
Cryos
i Århus, har cheflæge
Erik
Ernst
undersøgt sagen om den dobbelte babymorder [B], som i foråret 2000 leverede
sæd
til sædbanken. Cheflægen beroliger de mange kvinder, som har fået sæd fra
Cryos
med, at [B] sæd aldrig er blevet solgt videre.
Erik
Ernst forklarer, at han den 25.
februar 2000 havde en samtale med [B] for at vurdere, om han kunne være
sæddonor.
”Jeg interviewede ham og sagde til mine kolleger, at ham syntes
jeg ikke, at vi skulle bruge som sæddonor. Så sagde jeg, at han måtte komme
til
samtale igen, men da dukkede han aldrig op,” forklarer cheflægen.
Sæd er destrueret
Cheflægen understreger, at [
B´s
] sæd
aldrig er blevet udleveret, og at hans sæd er blevet destrueret.
Samtidig beklager cheflægen, at direktør
Ole
Schou
formulerede sig uheldigt, da han forklarede sig over for B.T. torsdag.
”Jeg har lige talt med vores
bioanalytiker
,
og han bekræfter, at han har været donor hos os,” lød direktør
Ole
Schous forklaring nemlig til B.T., da han blev
interviewet torsdag.
Efter at have talt med B.T. ringede direktør
Ole
Schou til cheflægen, fordi han var bekymret, husker
Erik
Ernst.
”Han ringede til mig og sagde: Jeg tror, at jeg har dummet mig.
Jeg tror, jeg har sagt til en journalist på B.T., at den pågældende har været
sæddonor hos os,” forklarer cheflægen, som efterfølgende gav direktøren
en skideballe.
Har [B’s] journal
”Så siger jeg til ham: Er du fuldstændig bims i hovedet.
Det har du ikke en skid forstand på, den slags lægelige
spørgsmål skal henvises til mig”.
I løbet af fredag har cheflæge
Erik
Ernst
undersøgt sagen. Han forklarer, at han har krydstjekket med laboranterne hos
Cryos
, for at være sikker på, at den mand, han interviewede
25. februar 2000 er identisk med [B].
Derfor føler han sig nu sikker på, at [B]’s sæd aldrig blev
solgt videre
.
Erik
Ernst ønsker ikke at forelægge sin dokumentation for
B.T., men forklarer i telefonen, at han sidder med [B]’s journal foran
sig.
Kan kende en psykopat
”Du må stole på mig, når jeg siger, at den person aldrig
nogensinde har været donor,” forklarer
Erik
Ernst
, som dermed beroliger mange danske og udenlandske
kvinder.
Direktør for
Cryos
,
Ole
Schou, udtalte torsdag til B.T., at man aldrig kan sikre
sig 100 procent imod, at psykopater bliver sæddonorer. Men cheflæge
Erik
Ernst mener godt, at han som gynækolog med ret stor sikkerhed
kan fastslå, om en potentiel sæddonor er psykopat.
”Jeg skal ikke påstå, at jeg er verdens bedste til det. Men jeg
har været læge i 20 år. Jeg påstår ikke, at alle læger er psykiatere, men vi
har vel alle sammen en evne til, at opfatte nogle signaler fra mennesker om,
om
de er fuldstændig normalt psykisk sunde og raske,” forklarer
gynækologen.«
Cryos
International Sperm Bank har
oplyst, at [B] ifølge deres journal leverede sæd nogle gange i foråret 2000
–
første gang den 28. januar 2000 og sidste gang 3. maj 2000. Han kom til 1.
lægeundersøgelse den 25. februar 2000. Efter den 3. maj 2000 så man ham ikke
mere hos
Cryos
. Han kom aldrig til 2. eller 3.
lægeundersøgelse, så der blev aldrig frigivet noget sæd. Når
Cryos
ikke har hørt fra en donorkandidat i 6 måneder,
destrueres sæden. [B]’s sæd blev destrueret i overensstemmelse hermed.
Cryos
har videre oplyst, at direktør
Ole
Schou den 23. oktober 2003 over for journalisten bekræftede,
at [B] var godkendt til at levere sæd, men han understregede og gentog
tydeligt
mindst tre gange – i øvrigt i et vidnes påhør – at ”
han
kun havde doneret nogle få gange i løbet af foråret 2000, og at der aldrig
var
blevet frigivet eller udleveret noget fra ham”. Oplysningen blev givet,
efter
at firmaets
bioanalytiker
havde genkendt [B] og
gennemgået hans journal. På trods af dette – og uanset at
Ole
Schou er citeret i B.T. for udtalelsen ”Det er kun nogle
få gange, og derfor er sæden aldrig blevet distribueret videre” –
så bragte
bladet på forsiden, i lederen og som overskrift til artiklen følgende udsagn
”Babymorder har børn over hele kloden”, ”
leveret
sæd
til en sædbank, der har spredt hans gener over hele Jorden” og
”Hans gener
spredt over hele verden. Babymorderen, [B], var nærmest på overarbejde i
sædbank”.
Cryos
har anført, at udsagnene er
usande og finder det betænkeligt, at B
.T bringer
sådanne udokumenterede påstande til skade for alle berørte, især patienterne.
B.T. var orienteret om, at der ikke var distribueret noget af [B]’s sæd,
og
B.T. kunne let have undersøgt, om dette var korrekt. Det har man imidlertid
ikke gjort. Det er familiens påstand mod
Cryos
´
påstand, men
Cryos
har dokumentation i kraft af
journalmaterialet, og det blev oplyst ved samtalen med journalisten den 23.
oktober
2003.
Cryos
har endelig anført, at artiklen
den 25. oktober 2003 blot er et dårligt forsøg fra
B.T.´s
side for at undskylde, at man har kvajet sig. Hvis der skulle være tale om en
rettelse, er denne meget dårligt formuleret.
B.T. har oplyst, at oplysningen om, at [B] var
sæddoner
hos
Cryos
International
Sperm Bank er bekræftet af hans moder, hans tidligere samlever og en tredje
meget nærtstående person til ham. Ifølge
Cryos
´
hjemmeside var der ingen tvivl om, at en sådan aktivitet fra [B]
’
s side ville have udløst, at hans sæd
var distribueret. Det er korrekt, at direktør
Ole
Schou
dagen før offentliggørelsen oplyste over for journalisten, at en
bioanalytiker
i firmaet havde genkendt [B], og at [B] –
ifølge
bioanalytikeren
– kun havde været nogle gange
hos
Cryos
i maj 2000. Han mente derfor ikke, at [B]’s
sæd nogensinde var blevet solgt videre. Dette er
Ole
Schou
citeret for i artiklen.
B.T. har anført, at man af flere grunde valgte ikke at stoppe
artiklen. For det første stod familiens meget præcise oplysninger over for en
noget uklar påstand om, at en
bioanalytiker
hos
Cryos
kunne genkende [B], selvom han ifølge direktøren kun
havde set ham få gange for tre år siden. Havde
Ole
Schou
på dette tidspunkt henvist til en journal, så var artiklen ikke blevet bragt.
Dette dokumenteres af, at B.T. dagen efter – da man hos
Cryos
henviste til journalen – trak historien tilbage. For det andet havde
Ole
Schou et klart motiv til at sige, at [B]’s sæd aldrig var
blevet solgt videre. Endelig havde B.T. flere oplysninger om, at
Cryos
måtte kunne spore omfanget af [B]’s
sæddonationer
via regnskaber mv.
Ole
Schous
påstand om, at man ikke kunne spore ham svækkede derfor hans udsagn, som
alene
var baseret på, hvad en
bioanalytiker
mente at kunne
huske. B.T. valgte derfor at bringe artiklen, men refererede samtidig loyalt
Ole
Schous udsagn.
B.T. har sammenfattende anført, at man har overholdt de
vejledende regler for god presseskik, uagtet at man bragte forkerte
oplysninger.
B.T. har kontrolleret sagen gennem research hos flere kilder samt ved
forelæggelse
for
Cryos
. Uheldigvis håndterede
Cryos
sagen på en måde, som er helt usædvanlig for en virksomhed, der har erfaring
med omgang med pressen. Da
Cryos
´ lægelige direktør,
Erik
Ernst, den 24. oktober 2003 kom med en sammenhængende og
troværdig forklaring om [B]’s relation til
Cryos
,
valgte B.T. at bringe en udførlig artikel om sagen, ligesom læserne fik
forklaret hvorfra artiklens oplysninger stammede. B.T. har således handlet i
overensstemmelse med punkt A.7. om berigtigelse i de vejledende presseetiske
regler.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene
Pagter Kristensen, Lotte Mejlhede, Kaare R. Skou og
Kirsten Dyregaard
.
Pressenævnet udtaler:
B.T.´s
oplysninger om distributionen
af [B]’s sæd var ikke nærmere verificerede, men hidrørte fra kilder tæt
på [B].
B.T. var samtidig bekendt med, at oplysningerne var bestridt af direktøren
for
Cryos
,
Ole
Schou
, som i en artikel inde i bladet under deloverskriften
”flittig leverandør af sæd” er citeret for at udtale, at [B] kun
leverede sæd
nogle ganske få gange, og at sæden aldrig blev distribueret videre. Selv om
der
således ikke var dækning herfor i de oplysninger, som bladet var i besiddelse
af, slås det på forsiden, i lederen og i en artikeloverskrift inde i bladet
fast som en kendsgerning, at sædbanken havde distribueret [B]’s sæd
rundt om i
verden. Pressenævnet finder, at B.T. herved har handlet i strid med god
presseskik, og at dette gælder, selv om den sag, som B.T. behandler, har en
klar samfundsmæssig interesse, hvor hensynet til ytringsfriheden har særlig
stor vægt.
Nævnet
udtaler derfor sin kritik.
Det må dog anses for en formildende omstændighed, at
Ole
Schou
i den første telefonsamtale med bladet er kommet med udtalelser, som har
kunnet
bestyrke bladets gode tro.
Under hensyn hertil samt til det forhold, at B.T. den 25.
oktober 2003 har oplyst, at [B]’s sæd ikke blev distribueret videre,
finder
nævnet ikke grundlag for at pålægge B.T. at offentliggøre et resumé af
nævnets
kendelse.
Afgjort den 19. februar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-007 Retsinformation · 26. februar 2004
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00462 Retsinformation · 21. juni 2013
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 8/2003 Retsinformation · 8. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lægemiddelloven og vævsloven (Sikkerhedskrav til lægemidlers emballage og øget sikkerhed ved distribution og eksport af humane væv og celler m.v.) Retsinformation · 28. marts 2017
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00751 Retsinformation · 27. marts 2015
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-84 Retsinformation · 30. december 2004