Spring til indhold

Retsinformation

Afståelse af grund med ejendom nedrevet efter beskadigelse

AFG nr 11102 af 21/11/2006AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afståelse af grund med ejendom nedrevet efter

beskadigelse

Spørgsmål

Kan ejendom A

afstås uden beskatning?

Svar

Ja, se

indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger køber i

1976 ejendom A, som siden erhvervelsen har været anvendt til bolig for

spørger.

I eftersommeren 1997 installeres der fjernvarme ved, at et forsyningsselskab

trækker en fjernvarmeledning fra vejen og ind under ejendommen. Dette sker

ved

styret underboring. I 2002 konstateres der fugt- og skimmelsvampeskader i

ejendommen.

En opgravning viser, at et regnvandsafløb er gennembrudt af

fjernvarmeledningen, og at denne har forhindret regnvandet i at passere. Som

følge heraf er store mængder regnvand fra taget blevet ledt ud i jorden under

ejendommen, og fugt er herefter trængt op i ejendommen.

Ejendommen søges

renoveret ved rensning, men da den er angrebet af fugt og skimmelsvamp i en

sådan grad, at udbedring af skaden er forbundet med store omkostninger,

anbefales det, at ejendommen rives ned. Nedrivningen finder sted i februar

2005.

Da der endnu

verserer en forsikringssag vedrørende udbetaling af forsikringssum til

opførelse af en ny ejendom, overvejer spørger at afstå grunden. Spørger

ønsker

Læs alt

i den forbindelse den skattemæssige behandling af en eventuel afståelse

afklaret.

SKATs indstilling og begrundelse

Det følger af

ejendomsavancebeskatningslovens (EBL) § 1, at fortjeneste ved afståelse af

fast

ejendom medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Undtaget

herfra er en- og tofamiliershuse samt ejerlejligheder, der opfylder

betingelserne i EBL § 8, stk. 1 (parcelhusreglen). En skattefri afståelse af

en- og tofamiliehuse er betinget af, at ejendommen har tjent som bolig for

ejeren eller dennes husstand i en del eller hele den periode, hvor ejendommen

har været ejet. Endvidere er det en betingelse, at ejendommens samlede

grundareal er mindre end

1.400 m2, eller at der

ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes

grund

til selvstændig bebyggelse, eller at udstykning ifølge erklæring fra told- og

skatteforvaltningen vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet

eller

den bestående bebyggelse. Ejendomme, der opfylder disse betingelser, kan

afstås

skattefrit.

Ved lov nr. 407

af den 8. maj 2006 - lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven

(afståelse af væsentlig beskadiget fast ejendom) - blev der hjemlet mulighed

for under visse betingelser skattefrit at afstå en grund, hvorpå der har

ligget

en ejendom, der har været udsat for en væsentlig skade. Tidligere var en

sådan

afståelse skattepligtig, jf. SKM2005.352LR, hvor Ligningsrådet i en bindende

forhåndsbesked tilkendegav, at der ikke var hjemmel til skattefri afståelse

af

en grund, hvor ejendommen var nedrevet som følge af beskadigelse efter en

fyrværkeriulykke.

En sådan afståelse var omfattet af EBL § 1.

Baggrunden for

indsættelse af bestemmelsen var at sikre, at ejere af en væsentlig beskadiget

ejendom kan afstå ejendommen skattefrit, hvis ejendommen før skaden skete,

kunne være afstået skattefri efter parcelhusreglen.

Det fremgår af

bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget, jf. bemærkningerne

til nr. 5 til §

3, L

123 B - Forslag

til lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven mv., at der er tale om

en

generel regel, der fritager fortjeneste ved afståelse af en ejendom for

beskatning, hvis visse betingelser er opfyldt.

Bestemmelsen er

indsat i EBL § 8, stk. 6 og 7:

"Stk. 6.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af en ejendom medregnes ikke til den

skattepligtige indkomst, hvis

1) der på

ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget,

2) beskadigelsen

ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens

husstand og

3) ejendommen på

tidspunktet umiddelbart forud for beskadigelsen kunne været afstået

skattefrit

efter stk. 1-3.

Stk. 7. Det

er en forudsætning for skattefriheden efter stk. 6, at hele ejendommen

afstås senest 1 år efter, at skaden er indtruffet. Told- og

skatteforvaltningen

kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne frist."

Det følger

således af EBL § 8, stk. 6, at en grund med en beskadiget eller en nedrevet

ejendom

kan afstås skattefrit. En skattefri afståelse er betinget af, at der på

ejendommen har ligget et hus, der er blevet væsentligt beskadiget og at

skaden

ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i dennes

husstand samt at ejendommen på tidspunktet umiddelbart forud for skaden kunne

være afstået skattefrit efter EBL § 8, stk. 1-3.

Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen omfatter alle former for

væsentlig

beskadigelse, bl.a. skader som følge af storm, brand eller anden ulykke. Det

fremgår endvidere, at det i praksis drejer sig om ejendomme, der er blevet så

kraftigt beskadiget, at det ikke kan betale sig at reparere skaderne. Der

sondres ikke mellem forskellige former for pludselige ulykker.

Det angives

endvidere i bemærkningerne, at der skal skelnes mellem en pludselig ulykke og

en langsom ulykke, hvor langsomme ulykker ikke er tiltænkt omfattet af

bestemmelsen. Som eksempel på en langsom ulykke er et sommerhus, hvor

ejendommen over en årrække mindskes som følge af, at havet spiser sig ind på

ejendommen for til sidst at sluge sommerhuset.

Det følger af

EBL § 8, stk. 7, at det er en forudsætning for skattefritagelsen efter stk.

6,

at hele ejendommen afstås senest 1 år efter, at skaden er sket. Told- og

skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne frist.

Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, at 1-årsreglen i § 8, stk. 7, er udarbejdet

for at undgå, at ejeren spekulerer i at have grundarealet liggende i flere

år,

uden at en ny ejendom opføres. Told- og skatteforvaltningens

dispensationsmulighed fra 1-årsreglen kan anvendes, eksempelvis hvis

udskydelse

af afståelse skyldes forhold som ejeren ikke kan påvirke, så som uenighed med

forsikringsselskab om erstatning.

De nye regler

har virkning for ejendomme, der afstås den 18. januar 2006 eller senere.

Anmodning om

bindende svar

Spørgers ejendom

har tjent til ejerens bolig fra 1976 og frem til august 2002, hvor det

anbefales,

at spørger fraflytter ejendommen grundet sundhedsskadelig og ubehageligt

indeklima samt allergiske reaktioner. Spørger har under sagen været genhuset

på

forskellige adresser, men har haft folkeregisteradresse på ejendommen.

Ejendommen har

et grundareal under

1400 m2

og kunne -

inden skaden opstod og nedrivning fandt sted - være afstået skattefrit efter

EBL § 8, stk. 1. Det vil sige, at ejeren forud for skaden har opfyldt

betingelserne for skattefri afståelse.

Da skaden er

opstået som følge af (fejl ved) indlæggelse af fjernvarme foretaget af et

forsyningsselskab, er der tale om en skade, der ikke skyldes forsæt eller

grov

uagtsomhed fra spørgers side.

Ejendommen er

forsøgt renoveret ved rensning, men uden resultat. Det fremgår, at der er

tale

om en ejendom, der synes beskadiget i en grad, at nedrivning af ejendommen

blev

anbefalet henset til omkostninger til yderligere renovering.

Efter ordlyden

af EBL § 8, stk. 6, findes ejendommen at være omfattet af bestemmelsen.

Ifølge bemærkningerne

til lovforslaget skal der skelnes mellem den langsomme og den pludselige

ulykke. Den langsomme ulykke sker, som nævnt ovenfor, hvor et sommerhus over

en

årrække mindskes som følge af, at havet spiser sig ind på ejendommen for til

sidst at sluge det.

I den konkrete

sag må der ske en afgrænsning af en pludselig contra en langsom ulykke.

SKAT fortolker

den langsomme ulykke som noget forudsigeligt, mens den pludselige ulykke

synes

at kunne fortolkes således, at der er tale om en ulykke, der ikke var

forudsigelig.

Det er SKATs

opfattelse, at den konkrete sag ikke er sammenlignelig med eksemplet på en

langsom ulykke, men falder ind under fortolkningen af en pludselig ulykke.

I den konkrete

sag var det ikke forudseligt, at indlæggelse af fjernvarme ville medføre en

beskadigelse på ejendommen. Ulykken sker ved én konkret hændelse - nemlig

gennembrud på vandledning. Det har ikke været forudsigeligt, at der ville ske

gennembrud af vandledning ved indlæggelsen af fjernvarme og med, at der ville

trænge regnvand ud under ejendommen. Følgerne af ulykken sker langsomt, idet

udsivning af vand, indtrængning af fugt i ejendommen og udvikling af

skimmelsvamp

sker over en lang årrække. Forløbet fra indlæggelse af fjernvarme til

konstatering af fugt- og skimmelsvampeskade strækker sig over en periode på 5

år (1997 til 2002), ligesom forløbet fra konstatering af skaden til

ejendommen

nedrives strækker sig over 3 år.

Den langsomme

ulykke synes i den konkrete sag karakteriseret ved en situation, hvor

vandledninger

er gennembrudte på grund af tæring eller ælde, og at der som følge heraf

trænger vand ud og forårsager skade på ejendommen. Her synes det

forudsigeligt,

at der vil trænge vand ud, når vandledninger er tærede eller ældede.

SKAT finder

herefter, at den konkrete sag er omfattet af definitionen af en pludselig

ulykke, og at bestemmelserne i EBL § 8, stk. 6, bør finde anvendelse, således

at spørger stilles som, hvis afståelse havde fundet sted inden ulykken

indtræf.

Det følger af

EBL § 8, stk. 7, at afhændelse skal ske senest 1 år efter skaden er

indtruffet.

Det, at vandledningen bliver gennembrudt allerede i september 1997, gør, at

1-årsreglen er overskredet.

Det synes ikke

på tidspunktet for skadens konstatering i august 2002 at kunne forudse

omfanget

af skaden. Der er først efter mislykkede forsøg på udbedring af skaden ved

rensning af ejendommen, at udbedring opgives, og at det i stedet for

anbefales,

at ejendommen nedrives. Det var således ikke hensigten, at ejendommen skulle

rives ned, og der går også over 2 år fra skaden konstateres, til det endeligt

er kortlagt, at nedrivning er eneste mulighed. Forløbet synes således ikke at

have karakter af spekulation, som er baggrunden for indførelsen af

1-årsreglen.

Forløbets art findes i stedet at kunne begrunde en dispensation fra

1-årsreglen.

Endvidere taler

for en dispensation fra 1-årsreglen, at spørger har en uafklaret

forsikringssag

vedrørende erstatning for den nedrevne ejendom. En sag der er medvirkende

årsag

til spørgers overvejelser om at afstå den ubebyggede grund frem for at

genopføre en ny ejendom på grunden.

Det lange forløb

fra skadens opståen, forsøg på udbedring til nedrivning af ejendommen samt en

langvarig forsikringssag har umuliggjort overholdelse af 1-årsreglen. Da

dette

synes at være forhold, som spørger har været uden indflydelse på, er det

SKATs

holdning, at dispensationsmuligheden i EBL § 8, stk. 7 bør udnyttes i

nærværende sag.

SKAT indstiller

herefter til, at spørger kan anvende EBL § 8, stk. 6 og 7, således at spørger

stilles som, hvis der var sket afståelse inden ulykken, og at ejendommen

derfor

kan afstås skattefrit.

Skatterådets

afgørelse og begrundelse

Skatterådet er

enig i indstillingen og begrundelsen.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er

bindende for skattemyndighederne i 5 år.

Lignende dokumenter