Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

KEN nr 10430 af 03/06/2015Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet9. september 2015

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 2015-6811-07801

En kvinde blev afvist i døren på en stripklub. Der var uklarhed om årsagen til afvisningen, hvorfor sagen kun kunne afklares ved hjælp af parts- og vidneforklaringer.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev nægtet adgang til en stripklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen om adgangsforhold til den indklagede stripklub, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at klager som kvinde blev nægtet adgang til den indklagede stripklub.

Klagen er indbragt for nævnet den 9. februar 2015.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at hun blev nægtet adgang til den indklagede stripklub med begrundelsen, at hun er kvinde.

Klager mener, at det er uretfærdigt, at der sker forskelsbehandling på baggrund af køn, når hun som kvinde bruger lige så mange penge som mænd.

Indklagede har ud fra videoovervågningen fundet frem til, at klager var en del af en gruppe, der bestod af to kvinder og fem mænd.

Det fremgår af videoen, at hele gruppen blev nægtet adgang til stripklubben på baggrund af mændenes påklædning, som dørmanden ikke fandt passende til stripklubben.

Klagers påstand om, at hun blev nægtet adgang på grund af sit køn, afvises.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Der er uenighed om årsagen til, at klager blev nægtet adgang til den indklagede stripklub.

Ligebehandlingsnævnet finder, at dette kun kan afklares ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

– § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

– § 8, stk. 1 om nævnets kompetence

– § 9, stk. 1, om klagebehandling

– § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligestillingsloven

– § 1 a, stk. 1, nr. 2, om lovens anvendelsesområde

Læs alt

– § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

– § 2, stk. 4, om bevisbyrde

<2015-6811-07801>

Lignende dokumenter