Skrivelse om almindelig orientering om arbejderbeskyttelseslovgivningen. (Fængselsvæsenets anstalter.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skrivelse om almindelig
orientering om arbejderbeskyttelseslovgivningen.
(Fængselsvæsenets
anstalter.)
Direktoratet for
fængselsvæsenet har ment at kunne konstatere, at der er et voksende behov for
på anstalterne at blive orienteret om den gældende lovgivning om
arbejderbeskyttelse set i relation til beskæftigelsen m.v. inden for
fængselsvæsenet. Direktoratet har som bekendt hidtil kun i meget begrænset
omfang fundet anledning til at pege på bestemte forhold affødt af
arbejderbeskyttelseslovgivningen, jfr. Således skrivelserne af 30. december
1953 og 11. december 1964 (B. 1953, s. 26 og B. 1964, s. 66). De nedenfor
følgende bemærkninger, som er udarbejdet sammen med direktoratet for
arbejdstilsynet, skal tjene til en almindelig orientering om lovens
hovedindhold
og rækkevidde, men rummer ikke anvisninger på, hvorledes der i konkrete
situationer bør eller skal forholdes på den enkelte arbejdsplads inden for
institutionerne:
Om lovgrundlaget.
Reglerne om
arbejderbeskyttelse findes i bekendtgørelserne nr. 297, 298 og 299 af 4. juli
1968 af henholdsvis lov om almindelig arbejderbeskyttelse, lov om
arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og lov om
arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri samt lov nr. 216
af 19. maj 1971 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
arbejderbeskyttelse.
Almindelige
bemærkninger.
Arbejderbeskyttelseslovgivningens
hovedsigte er at tilvejebringe sikre og sunde arbejdsforhold ved
Læs alt
beskæftigelse
i arbejdsgivers tjeneste.
Lovgivningen omfatter al
beskæftigelse – også funktionærers og tjenestemænds – I
arbejdsgivers tjeneste.
Lovgivningen gælder endvidere
– uanset beskæftigelsesforhold – maskiner, trykbeholdere, kedler,
elevatorer
samt arbejde, hvor der er fare for sammenstyrtning, forgiftning, kvælning
eller
eksplosion.
Loven pålægger
arbejdsgiveren, arbejdslederne og arbejderne ansvar og pligter over for
sikkerhed og sundhed, og den fastlægger principper for arbejdslokalers
indretning, for garderober, spiserum og toiletter. Loven angiver desuden
principper for forebyggelse af ulykker og sundhedsskader; den indeholder
arbejdstidsbestemmelser og regler for børns og unges arbejde samt bestemmelse
om arbejdstilsynets opbygning og funktion.
Arbejderbeskyttelsesloven er
en rammelov. Den udbygges efter behov med regulativer, bekendtgørelser,
publikationer og meddelelser. Regulativer og bekendtgørelser udsendes af
arbejdsministeren. Anvisninger, publikationer og meddelelser af direktøren
for
arbejdstilsynet.
Regler og bestemmelser bliver
normalt til i samarbejde med arbejdsgiveres, arbejdslederes og arbejdernes
organisationer.
Opgaver og pligter.
Det er arbejdsgiverens opgave
og pligt efter loven at sørge for, at der kan arbejdes forsvarligt overalt i
virksomheden.
Det er arbejdsgiverens og de
ansattes opgave og pligt efter loven at sørge for, at der bliver arbejdet
forsvarligt overalt i virksomheden.
Arbejdstilsynets opgave er at
vejlede virksomheden og dens ansatte om sikkerhed og sundhed, at formidle
tilsynets sikkerhedserfaring samt at kontrollere, at lovgivningen bliver
overholdt.
Hvem har ansvaret –
og for hvad.
Som det fremgår af loven vil
ansvaret for overtrædelse af lovgivningens bestemmelser oftest kunne blive
gjort gældende over for arbejdsgiveren. Direktøren for fængselsvæsenet er i
lovens forstand arbejdsgiveren. Reglerne giver dog arbejdsgiveren adgang til
at
overføre sit ansvar over for arbejderbeskyttelseslovgivningen til sine
repræsentanter på arbejdsstedet. Det kan gøres ved større virksomheder, hvor
det er umuligt for arbejdsgiverne at føre tilsyn med alle led i virksomheden.
Den del af ansvaret, der vil kunne delegeres fra arbejdsgiveren (direktøren
for
fængselsvæsenet) til dennes (stedlige) repræsentant, vil typisk være ansvar i
forbindelse med opgaver, såsom tilrettelæggelse af forsvarlige
arbejdsprocesser
på den enkelte arbejdsplads, udvælgelse af indsatte til arbejdet, udøvelse af
tilsyn med, at sikkerhedsforanstaltningerne holdes i orden, og udøvelse af
tilsyn med, at sikkerhedsinstruktionerne overholdes. Det har hidtil været
antaget, at ansvaret ved de nævnte opgaver påhvilede fængselsforvalteren,
jfr.
Forudsætningsvis fornævnte skrivelse af 11. december 1964. Den nugældende
lovgivning giver ikke grundlag for en anden forståelse.
Den enkelte arbejdsleder – og
det vil sige såvel den ledende værkmester som øvrige ansatte på værkstedet
– er
ikke
som følge af bemærkningerne foran fritaget for ethvert ansvar.
Ifølge loven har den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består
i
på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en
virksomhed
eller en del deraf ansvar for overholdelsen af lovens bestemmelser, såfremt
det
skyldes hans
forsømmelse
, at loven ikke er overholdt. Han skal således
medvirke til, at bestemmelserne i loven og de i medfør deraf udsendte
forskrifter overholdes. Han skal være opmærksom på ulykkes-sundhedsfare inden
for det arbejdsområde, som han leder. Bliver han bekendt med fejl eller
mangler, der kan påføre fare for ulykkestilfælde eller sundhedsskadelig
påvirkning, skal han sørge for, at disse afhjælpes, og kan det ikke ske ved
hans indgriben på stedet, skal han straks gøre arbejdsgiveren (eller dennes
repræsentant) bekendt med de konstaterede fejl eller mangler.
Oplysning og viden.
Som det er nævnt foran, er
arbejderbeskyttelsesloven en rammelov, som udbygges efter behov med
regulativer, bekendtgørelser, publikationer og meddelelser. For at sikre, at
hver enkelt anstalt altid kan være velorienteret om gældende bestemmelser,
kan
man henvise anstalten til at tegne et såkaldt A B F – abonnement. Det
tegnes hos
Arbejderbeskyttelsesfondet
Vesterbrogade 69
1620 København V.
(01) 22 52 52
og sikrer omgående tilsendelse af alle nye love,
bekendtgørelser m.v. udstedt i henhold til arbejderbeskyttelseslovgivningen,
endvidere anvisninger, vejledninger m.v. udarbejdet af direktoratet for
arbejdstilsynet, arbejdstilsynets årsberetning samt pjecer, der udsendes af
arbejderbeskyttelsesfondet. Et A B F – abonnement løber med kalenderåret
og
koster 75 kr. for det første abonnement og 15 kr. pr. efterfølgende
abonnement
leveret til samme adresse. (Priserne er ekskl. Moms).
Desuden kan anbefales, at
anstalten køber et tilstrækkeligt antal eksemplarer af bogen
“Sikkerhedsbestemmelser
ved arbejde” og tegner abonnement på erstatnings- og supplementsblade.
Bogen
kan bestilles hos
Teknisk Skoleforenings Forlag
Stærmosegårdsvej 28
5000 Odense
(09) 11 65 42
Bogen koster 77,50 kr. inkl. Moms.
Endelig skal fremhæves
“Sikkerheds-Lomme-Håndbogen”, der udgives hvert år af
Arbejdernes Oplysnings Forbund
Teglværksgade 27
2100 København Ø
(01) 29 60 66
og koster 13,50 kr. inkl. Moms. Den indeholder i
koncentreret form de anvisninger om sikkerhed, der er brug for til daglig.
Enhver, der skal tage sig af sikkerhed, bør have den på sig.
Man skal endvidere henstille,
at der i mindst samme omfang som hidtil drags omsorg for, at arbejdslederne
får
adgang til at deltage i de af de faglige organisationer m.v. arrangerede
kurser
vedrørende sikkerhedsarbejde.
Om den i loven omtalte pligt
til at udpege sikkerhedsrepræsentanter, danne sikkerhedsgrupper og nedsætte
sikkerhedsudvalg henvises til anden skrivelse herfra om samme spørgsmål.
Direktoratet for Fængselsvæsenet, den 31.
januar 1973
E.B.
Jacobsen
Lignende dokumenter
- Cirkulære om samarbejde mellem sundhedsstyrelsen og arbejdstilsynet Retsinformation · 24. september 1997
- Cirkulærskrivelse om frivilligt ophold i den anstalt, hvorfra vedkommende er løsladt (udskrevet) (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Cirkulære om samarbejde mellem embedslægerne (kredslægerne) og arbejdstilsynet Retsinformation · 24. september 1997
- Cirkulære om samarbejde mellem sundhedsstyrelsen og arbejdstilsynet om arbejderbeskyttelseslovgivningens overholdelse i apoteker. Retsinformation · 24. september 1997
- Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Retsinformation · 20. februar 2019
- Cirkulære om samarbejde mellem elektricitetsrådet og arbejdstilsynet Retsinformation · 24. september 1997