Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-91
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-91
Ved brev af 16. september 2003 modtaget af Pressenævnet den 17.
september 2003 har [en mand – K] klaget over to artikler i Berlingske
Tidende
den 28. juli 2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat. [K]
ønsker
endvidere genmæle over for artiklernes oplysninger.
I en forsideartikel den 28. juli 2003 med overskriften ”
Nauntofte
misbrugt i strid om Israel
” hed det i en underoverskrift: ”
Tillid:
DR-Mellemøstkorrespondent
Jens
Nauntofte optræder med historisk indlæg på hjemmeside til
fordel for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening”.
I artiklen hed det:
”DR-journalisten
Jens
Nauntofte føler sig misbrugt
politisk, og derfor kræver han, at et længere historisk indlæg fra hans hånd
omgående fjernes fra hjemmesiden www.palaestina-info.dk. En hjemmeside, der
er
oprettet og betalt af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening.
Sørens
Espersen, pressechef i Dansk
Folkeparti og DR-bestyrelsesmedlem, udvidede i gårsdagens avis sine angreb på
DR til ikke bare at omfatte Mellemøst-korrespondenten
Ole
Sippel,
Læs alt
men også
Jens
Nauntofte og en række andre navngivne
DR-medarbejdere. Det skete bl.a. med henvisning til den omtalte hjemmeside,
hvor
Nauntofte optræder.
Espersen beskylder direkte
DR-medarbejderne for at skabe en Israel-fjendtlig stemning i Danmark med
propaganda.
Nauntofte troede
ifølge sin egen forklaring ind til i går blot, at han bidrog til en
historikerhjemmeside:
”Havde jeg vidst, at mit historiespeciale skulle bruges af
Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, havde jeg sagt nej tak. Jeg ønsker
ikke
at være part i den politisering omkring DRs Mellemøst-dækning, så derfor
trækker jeg det,” siger
Jens
Nauntofte.
Formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening,
Ole
Olsen, kender ikke til aftalen med
Nauntofte, men han bekræfter, at
siden er oprettet og betalt af venskabsforeningen. Det er Venskabsforeningens
medlem, gymnasielærer [K], som har stået for oprettelse af hjemmesiden og
ham,
som har lavet aftalen med
Jens
Nauntofte.
”Vi har lavet hjemmesiden for at efterkomme et stort behov for
undervisningsmateriale,” siger
Ole
Olsen.”
I en artikel samme dag med overskriften ”
Nauntofte føler sig
misbrugt
” hed det i en underoverskrift: ”
Troværdighed:
TV-A journalist
Jens
Nauntofte
kræver sit speciale fjernet fra pro-palæstinensisk hjemmeside. Han føler sig
misbrugt i et politisk ærinde”.
I artiklen hed det:
”Den kendte udlandsjournalist på TV-avisen,
Jens
Nauntofte, skriver for Dansk-Palæstinensisk
Venskabsforening. Det vil sige, at han har leveret et langt historisk indlæg
til hjemmesiden www.palæstina-info.dk, som er stiftet på initiativ af
Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening til oplysning om Palæstina. Af
hjemmesiden fremgår det, at bidragene står for bidragydernes egen regning.
Men
for DR-bestyrelsesmedlem og Dansk Folkepartis pressechef
Søren
Espersen er hjemmesiden netop en indikator på, at
Jens
Nauntofte – i lighed med flere DR-kolleger – har nære
venskabelige forbindelser med palæstinenserne og ikke er så uvildige og
uafhængige, som de som journalister bør være:
Hvorfor lod du
www.palæstina-info.dk bruge din artikel?
”Jeg blev kontaktet af gymnasielektor [K], som gerne ville bruge
mit indlæg. Det er oprindelig mit historiespeciale, og det lagde [K] selv ud
på
hjemmesiden. Jeg har ikke før nu været vidende om, at Dansk Palæstinensisk
Venskabsforening stod bag det her. Jeg troede, at det var historielærere, der
stod bag. Indlægget er en nøje gennemresearchet fremstilling af den britiske
politik og det, der gik forud for Israels oprettelse. Det er skrevet i
1960erne
og er den nuværende konflikt uvedkommende. Jeg fik faktisk en høj karakter
for
det, og det holder den dag i dag. Jeg brugte et år i Israel til at studere
kilderne.”
Fortryder du ikke din
medvirken, når du ser, at
Søren
Espersen kan bruge det som
eksempel på partiskhed i DR?
”Der er intet i vejen med specialet. Men jeg føler mig misbrugt,
da de historikere, jeg har haft kontakt til, ikke har fortalt mig, at det
indgik i Dansk-Palæstinensisk Venskabsforenings hjemmeside. Og jeg vil
øjeblikkelig bede [K] og mellemøstforskeren
Michael
Irving
Jensen, som er medopretter af
hjemmesiden om, at indlægget bliver trukket væk. Men når det er sagt, så vil
Søren
Espersen formodentlig ikke kunne finde noget i indlægget,
som han ikke kan skrive under på.”
Uanset indholdet handler
det vel om, at man som journalist skal passe på sin integritet, og hvilken
vogn
man bliver spændt for. Gør det ikke?
”Jeg er ikke tilhænger af, at journalister er medlem af partier
eller foreninger. Jeg er ikke medlem af nogle af venskabsforeninger. Og jeg
var
ubekendt med, at Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening har stået bag den
historikergruppe, som jeg blev kontaktet af”.
Tjekkede du ikke, hvem der
stod bag, og hvad det skulle bruges til?
”Jeg har udelukkende haft kontakt med lektor [K]. Jeg har bare
givet ham lov til at aftrykke det. Der er gik lang tid, fra han fik det, til
han pludselig fortalte, at han var færdig med det.
Undersøgte du ikke
hjemmesiden?
”Næ, jeg læste mit eget og det indlæg, som
Lars
Erslev
Andersen
(terrorekspert, red.) havde leveret. Havde jeg vidst, at det skulle bruges af
Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, havde jeg sagt nej tak. Der er ingen
grund til, at andre skal bruge det som ammunition mod DR. Jeg ønsker ikke at
være part i den politisering omkring DRs Mellemøst-dækning, så derfor trækker
jeg det tilbage.”
Fik du penge for det?
”Ikke fem øre.””
Den 12. august 2003 sendte klager et indlæg til bladets
debatredaktion. I indlægget hed det:
”DF’s SOMMERAGURK
Hjemmesiden www.palæstina-info.dk,
Jens
Nauntofte
og min rolle har i en række artikler og debatindlæg i Berlingske Tidende
fungeret som sommeragurk på vegne af Dansk Folkeparti. Omtalen af
hjemmesidens
karakter og mit arbejde som redaktør er misvisende, men pga. ferie har jeg
ikke
kunnet reagere på avisens henvendelser. Derfor følgende præcisering:
Hjemmesidens formål er at give et bredt indblik i den
palæstinensisk-israelske konflikt med udgangspunkt i en menneske- og
folkeretlig synsvinkel. Som anført i den redaktionelle introduktion er den
røde
tråd, at palæstinensernes menneskerettigheder skal respekteres, at de har ret
til frihed for besættelse, samt en afstandtagen fra terror.
Den dækker et bredt spektrum af historiske, politiske,
religiøse, menneske- og folkeretlige spørgsmål, og rummer desuden aktuelle
analyser, dokumenter og statistik, interview med kristne og muslimske
palæstinensere, israelske bosættere og fredsaktivister.
De omkring 50 indlæg og 400 sider tekst er forfattet af
jurister, historikere, teologer, økonomer, en tidligere ambassadør, Amnesty
og
andre kyndige af forskellig baggrund og observans.
Til hvert indlæg er forfattet en kort introduktion/opsummering.
Der er links til alverdens hjemmesider om konflikten. Ved den snarlige
revision
af hjemmesiden vil der bl.a. blive mulighed for at læse manifestet fra
gruppen
af danske jøder, som har protesteret mod
Sharon-regeringens politik.
Initiativet til hjemmesiden er oprindelig udgået fra Dansk
palæstinensisk Venskabsforening, men da jeg blev spurgt, om jeg ville
medvirke
til etablering af informationsinitiativet betingede jeg mig: fuld redaktionel
frihed, at hjemmesiden skulle eksistere som en selvstændig aktivitet –
uafhængig af andre interesser. På hjemmesiden skulle der være plads til
kritik
af alle konfliktens parter. Udgifterne er finansieret af
Enkefru
Plums
Støttefond
. Bidragene har været ulønnede.
Disse faktuelle forhold er skriftligt blevet meddelt
bidragyderne via mail i form af vedhæftede filer. Jeg har selvfølgelig ikke
ønsket at føre nogen bag lyset, som det er fremgået af
Berlingske Tidende
.
Vi har arbejdet med redaktionen af hjemmesiden det meste af et
år – inden offentliggørelsen oktober 2002. Intet indlæg – heller
ikke den
redaktionelle introduktion – er blevet forelagt udenforstående –
altså heller
ikke Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. Det er nyt for mig, at domænet
ikke
er registreret i web-masterens navn, men i Venskabsforeningens.
Jeg beklager, at
Jens
Nauntofte ser sig nødsaget til
at trække sine artikler. Hans historiske artikel har haft knap 4000 læsere,
den
om den israelske lobby i USA fra
Reagans sidste tango
noget færre
hits.
Med den samlede udbredelse og anerkendelse www.palæstina-info.dk
har fået, kan det undre, at hjemmesiden først opnår medieomtale på nuværende
tidspunkt.
[K],
lektor i samfundsfag og historie”
Ved e-mail af 15. august 2003 rykkede klager bladet for svar på,
om – og i givet fald hvornår – hans indlæg ville blive bragt.
Ved e-mails af 21. august 2003 meddelte bladets debatredaktør
efter endnu en rykker fra klager, at man ikke ønskede at bringe indlægget.
Klageren har anført, at bladet med sine artikler har publiceret
urigtige oplysninger og fældet en redaktionel dom, idet klager udpeges som
ansvarlig for politisk ”misbrug” af
Jens
Nauntofte. Dette sker på et
løsagtigt grundlag, og uden at klager kommer til orde. Det er en skærpende
omstændighed, at det sker på forsiden.
Klageren har oplyst, at han på den baggrund den 12. august 2003
fremsendte et indlæg til bladet, idet han ønskede at forklare sammenhængen,
som
han så den, afvise påstanden om ”misbrug” samt undgå at hænge nogen
ud. I
henhold til reglerne om god presseskik ville det være naturligt for bladet
uden
videre at bringe indlægget. Den 15. august 2003 rykkede klager bladet for et
svar på, om – og i givet fald hvornår –
man ville bringe indlægget. Debatredaktionen oplyste, at man ville
bringe indlægget den 18. eller 19. august 2003. Klager blev samtidig bedt om
et
foto til det kommende indlæg. Efter en ny rykker den 21. august 2003 meddelte
debatredaktøren, at man ikke ville bringe indlægget. Bladet har således
nægtet
at lade klager komme til orde, efter at han havde haft kontakt med ikke
mindre
end fire medarbejdere på bladet. I kontakten med bladet er det klart
fremgået,
at man ville bringe hans indlæg, som understregede hjemmesidens reelle
økonomiske finansiering (
Plumfonden),
og at hjemmesiden er en selvstændig aktivitet med en faktisk redaktionel
uafhængighed.
Klageren har oplyst, at han har fået mange personlige reaktioner
på bladets artikler, som beklikker hans redelighed – uden at han har
fået lov
til at tage til genmæle. Han har derfor anmodet Pressenævnet påtale bladets
behandling af sagen. Bladet bør enten bringe hans oprindelige indsigelse
eller
et forslag til genmæle, som han har fremsendt til nævnet. Dette bør ske på
forsiden ligesom den oprindelige artikel.
Bladet har anført, at klagers krav om genmæle er fremsendt til
Pressenævnet senere end 4 uger efter offentliggørelsen af de artikler, som
han
ønsker imødegået. Artiklerne blev bragt den 28. juli 2003, og klagen er
ifølge
nævnets påstempling modtaget i nævnet den 17. september 2003. Det er derfor
bladets opfattelse, at den del af klagen næppe kan tages under
realitetsbehandling af Pressenævnet.
For det tilfælde, at klager skulle mene, at han har overholdt
tidsfristen som anført i medieansvarslovens § 36, stk. 3, idet hans
oprindelige
indlæg til bladets debatredaktion dateret den 12. august 2003 skulle –
eller af
bladet burde – have været betragtet som et rettidigt fremsendt krav om
genmæle,
har bladet anført, at indlægget af flere grunde ikke kan betragtes som et
krav
om genmæle, men må ses som et almindeligt debatindlæg. Indlægget var således
ikke sendt til redaktøren, som det forudsættes i medieansvarslovens § 36,
stk.
3, men til debatredaktionen. Det fremgik hverken af selve indlægget eller af
følgebrev, at det skulle eller kunne betragtes som et genmæle eller krav om
samme. Ej heller levede indlægget op til kravet i medieansvarslovens § 38,
stk.
1 om, at genmæle i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige
faktiske oplysninger. Bladet havde således god grund til ikke at betragte
klagers oprindelige indlæg til debatredaktionen som et genmæle eller krav om
samme. Bladet afviste indlægget den 21. august 2003, og klager havde således
–
hvis han havde ønsket at få sit indlæg af 12. august 2003 behandlet som et
genmæle eller krav herom – haft tilstrækkelig tid til at præcisere over
for
bladet, at hans indlæg var ment som et genmæle. Det er endvidere værd at
bemærke, at det forslag til genmæle, som klager nu har fremsendt til nævnet,
i
sin form ligger langt fra det indlæg, han fremsendte til debatredaktionen den
12. august 2003.
For så vidt angår klagen over de to artikler har bladet anført,
at den opfattelse, som
Jens
Nauntofte giver udtryk for i
artiklerne, naturligvis står for hans egen regning, hvilket tydeligt fremgår
af, at artiklerne er bygget op over direkte citerede udtalelser fra ham.
Bladet
har ikke bragt forkerte oplysninger i artiklerne.
Bladet har videre anført, at journalisten bag artiklerne
forsøgte –
i overensstemmelse med god
presseskik – at indhente kommentarer fra klager i dennes egenskab af
ansvarlig
for hjemmesiden. Baggrunden for ønsket om en kommentar fra klager var, at
Jens
Nauntoftes udtalelser om at være blevet ”misbrugt” af
hjemmesiden kunne opleves som belastende for hjemmesidens ansvarlige. Klager
blev kontaktet gentagne gange af journalisten, hvilket klager da også
bekræfter
i sin skrivelse til Pressenævnet. Klager var imidlertid på ferie, og det
lykkedes derfor ikke at få en kommentar fra ham. I stedet indhentede
journalisten en kommentar fra formanden for Dansk-Palæstinensisk
Venskabsforening, der må betragtes som en særdeles central og relevant kilde.
Selv hvis bladet ikke i klagers fravær havde indhentet en kommentar fra
Ole
Olsen, er det tvivlsomt, om bladet havde gjort sig
skyldig i en presseetisk forsømmelse.
Jens
Nauntofte havde krav på at få
fremsat sit forsvar over for
Søren
Espersens kritik, og dette
kunne ikke udskydes, alene fordi klager ikke var til rådighed for en
kommentar.
Bladet har yderligere anført, at debatredaktionens afvisning af
at bringe klagers indlæg fremsendt den 12. august 2003 beror på et normalt
redaktionelt skøn. Der er intet i henseende til god presseskik, der
forpligtede
bladet til at lade klager komme til orde på et tidspunkt mere end to uger
efter, at de artikler, som han tog udgangspunkt i, var bragt. Der stod ej
heller noget i indlægget, der tilføjede sagen nye, relevante nuancer eller
oplysninger. At klager modtog en mail med ordlyden ” tak for din
ulejlighed ”
fra en redaktionssekretær den 15. august 2003, og at han fra en sekretær
modtog
en opringning om et muligt behov for et foto af ham, er et led i en
debatredaktions rutiner. Det er således forkert forstået, når klager anfører
dette som belæg for, at han skulle have fået et løfte om, at bladet ville
optage hans indlæg.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels
Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
For så vidt angår klagen over, at bladet har tilsidesat god
presseskik ved at offentliggøre urigtige oplysninger uden at lade klager
komme
til orde, bemærker nævnet, at fristen for klager over tilsidesættelse af god
presseskik er 4 uger fra offentliggørelsen i et massemedie, jf.
medieansvarslovens § 34, stk. 2, 2. pkt. Såfremt klage inden for denne frist
er
indgivet til massemediet, kan massemediets afgørelse senest 4 uger, efter at
den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet, jf. § 34, stk.
2,
3. pkt. Da offentliggørelsen er sket den 28. juli 2003, og klagen er modtaget
i
nævnet den 17. september 2003, er klagefristen overskredet. Nævnet finder
ikke,
at det kan føre til et andet resultat, at klager i perioden fra den 12. til
den
21. august 2003 har haft en – muligvis begrundet – forventning om,
at hans
læserbrev ville blive bragt. Nævnet afviser herefter denne del af klagen.
Nævnet finder, at klagers indlæg til bladet den 12. august 2003
har karakter af et læserbrev og ikke en anmodning om genmæle efter
medieansvarsloven. Nævnet har herved lagt vægt på,
at
det ikke fremgår
af indlægget, at der er tale om et genmæle,
at
indholdet af indlægget
ikke lever op til kravet i medieansvarslovens § 38, stk. 1 om, at indholdet i
alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger,
og
at
indlægget er fremsendt til debatredaktionen og ikke til redaktøren som
foreskrevet i medieansvarslovens § 36, stk. 3. I overensstemmelse med det
almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren
berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i bladet, og bladet er
således
ikke forpligtet til at bringe klagerens læserbrev. Nævnet bemærker samtidig,
at
det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling, hvorvidt klager af
bladet er blevet lovet, at hans læserbrev ville blive bragt. Bladet har
således
ikke handlet i strid med god presseskik ved at afvise klagers læserbrev.
Få vidt angår klagers forslag til genmæle, som er fremsendt til
Pressenævnet, bemærkes, at anmodning om genmæle efter medieansvarslovens §
36,
stk. 3, skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 4 uger efter
offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Da klager
ikke har anmodet bladet om genmæle inden for denne frist, afvises denne del
af
klagen.
Afsagt den 22. oktober 2003.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00386 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0866 Retsinformation · 10. oktober 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00385 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00373 Retsinformation · 5. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00367 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00381 Retsinformation · 5. april 2013
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16639 Retsinformation · 31. oktober 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14634 Retsinformation · 14. januar 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/56 Retsinformation · 4. august 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14256 Retsinformation · 18. september 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00843 Retsinformation · 28. august 2015
- Moms - ikke momsfritagelse - avis SKM-databasen · 21. maj 2019