Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-76
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-76
[En mand – K] har klaget til Pressenævnet over to indlæg bragt i
internetmediet www.kafka.dk den 13. og 30. august 2003, idet han mener, at
god
presseskik er tilsidesat.
Indlægget den 13. august 2003, der bar overskriften ”
Lystmorderen [K]s løgne
”, havde
følgende ordlyd:
”Indsendt af
Flemming
Hansen
13. august 2003 kl. 14:16:00:
Lystmorderen [K]s løgne
Lystmorderen og den patologiske løgner [K] har, via de såkaldte
forfattere
Ole
Hans
Jensen
og
Britt
Bartenbach, fået en platform hvorfra han kan udgyde
sine infame løgne om diverse frihedskæmpere i almindelighed og om Frode
Jacobsen i særdeleshed.
Men sandheden er den, at der ikke er nogen af de RIGTIGE
frihedskæmpere der kender noget til at lystmorderen [K] skulle have været
involveret i noget illegalt arbejde af betydning under besættelsen.
Lystmorderen [K] praler i Radio Frederiksberg-Journalen af, at
han næsten ene mand og som medlem af modstandsgruppen Holger Danske,
bombesprængte Forum i 1943. Det righoldige materiale, der ligger på danske
Læs alt
biblioteker vedr. sabotageaktionen mod Forum, navngiver alle de personer der
var med til sabotageaktionen og lystmorderen [K]s navn bliver IKKE nævnt én
eneste gang. Og hvorfor nu dette – jo sandheden er denne at lystmorderen
[K]
IKKE var mere modstandsmand end den gængse dansker på dette tidspunkt. Men
for
at afstive sit meget ringe selvværd gnubber lystmorderen [K] sit lurvede
korpus
op af nogle RIGTIGE frihedskæmpere, for der igennem ligesom at få et liv.
Hvad gør lystmorderen [K] så for at få lov til at være i samme
båd som de rigtige frihedskæmpere. Tja – han foretager såmænd en
stikkerlikvidering. Det kedelige var bare at han desværre myrdede en uskyldig
kvinde (Fru
Meyer), der ud over
at være uskyldig også var gift med en jøde.
Efter krigen blev lystmorderen [K] da også dømt for mordet,
desværre fik han en meget mild straf, men det skal ikke forhindre mig i at
gøre
folk opmærksom på hvem lystmorderen [K] i virkeligheden er – en lille
sølle
løgner der har lurvet sig gennem livet ved at gnubbe sig op af mennesker der
har en vis anseelse i befolkningen.
Det er kun naturligt at lystmorderen [K] bruger
løgnesprederparret
Ole
Hans
Jensen
og
Britt
Bartenbach som sine mikrofonholdere.
Visse sleske mennesker som lystmorderen [K] bliver desværre ikke
mindre lurvede med årene.”
I indlægget den 30. august 2003, der bar overskriften ”
Den Patetiske Løgner [K]
”, hed det
blandt andet:
”Indsendt af
Flemming
Hansen
30. august 2003 kl. 22:05:48:
Den Patetiske Løgner [K]
Den Patetiske Løgner [K] Og Hans Lusede Tredjerangs
Skriverkarle;
Ole
Hans
Jensen
Og
Britt
Bartenbach
[K] (init.), udgyder gennem sin længe lovet løgnerpamflet ”Hvem
Var Fjenden”, løgne så som:
5 at [K’s int.] skulle være hemmelig agent for englænderne efter
krigen
5 Det er korrekt at [K’s init.] var i forbindelse med den
engelske efterretningstjeneste under krigen, men at man brugte denne fantast
til efterretningsopgaver efter krigen er ikke kun usandsynligt, det er meget
meget usandsynligt.
OHJ
og
Britt
Bartenbach
(BB) omtaler ofte [K] som
Danmarks James Bond – må jeg i den forbindelse blot sige at James Bond
er en
fiktiv fantasiagent, der er baseret på
Ian
Flemings romaner af samme navn.
Og når nu
OHJ
og
BB er ude i en fiktiv beretning om en agent hvis meritter
er baseret på hvad de tre personer i fællesskab drømmer om, kunne man så ikke
lige have givet [K] et par smukke kvinder med i købet. Nu skal jeg jo ikke
skrive hele bogen for
OHJ
og
BB, men må jeg foreslå en romance mellem [K] og
Magurite
Viby og/eller
Bodil
Kjær – de er jo, meget bekvemt,
døde og kan derfor ikke afkræfte postulatet. Eller hvad med denne her: [K]
fik
sex af
Kronprinsesse
Ingrid, som tak for at han beskyttede
kongehuset mod de grimme og falske modstandsfolk som
Jens
Lillelund,
Frode
Jacobsen og stikkerne fra BOPA. De havde sex så ofte
de ville, for
Kronprinsen
rendte hele tiden til sammenkomster med værnemagten
”
Klageren har indledningsvis anført, at personen bag indlægget,
Flemming
Hansen, er uidentificerbar, og der er derfor tale om et
anonymt indlæg, som redaktøren har ansvaret for.
Klageren har i forhold til indlægget den 13. august 2003 anført,
at der er tale om en klar overtrædelse af medieansvarslovens § 34, idet
klager
bevisligt aldrig er dømt for mord. Indklagede har pligt til at fjerne et
sådant
indlæg efter medieansvarsloven, såfremt man ikke kan føre sandhedsbevis for,
at
klager er dømt for mord.
Klageren har i den forbindelse oplyst, at han ikke erindrer at
skulle have udtalt ordene: ”Jeg har aldrig givet ordre til en
likvidering uden
at have afhørt pågældende”. Hvis klager skulle have sagt det, så
indikerer det
netop det modsatte af anklagen om, at klager skulle være
”lystmorder”. Der er
tale om en påstand fremsat mod bedre vidende og i ond tro, da klager aldrig
er
dømt for mord i den omtalte Fru
Meyer-sag
fra 1943, hvor klager blev dømt uretmæssigt for ”ikke at have forhindret
et
drab”. Derfor er betegnelsen ”lystmorder” ikke alene usand,
men også dybt
ærekrænkende for ham.
Klageren har videre anført, at den ansvarlige redaktør bør ikke
bringe et sådant indlæg uden først at indhente klagers kommentar til
indlægget
og uden at have forvisset sig om, hvorvidt indholdet var sandt.
Klageren har i forhold til indlægget den 30. august 2003 anført,
at dette oser af ærekrænkelser og injurier mod hans person og hans kommende
bog
”Hvem var Fjenden”. Indlægget har karakter af en lang tilsvining af
klager,
hvor han bliver kaldt for ”patetisk løgner” i overskriften. Der er
ligeledes
tale om en tilsvining af
Dronning
Ingrid, som klager havde
kontakt med under krigen, hvor hun udførte hemmeligt kurérarbejde for
Dannevirke-gruppen, som klager var medstifter af.
Indklagede har indledningsvis oplyst, at personen bag
indlæggene,
Flemming
Hansen, ikke er nogen opfunden,
fiktiv person.
Indklagede har i forhold til indlægget den 13. august 2003
anført, at det må afvises som vrøvl, at redaktøren skulle være ansvarlig i
henhold til medieansvarslovens § 34. Indklagede har henvist til en artikel på
www.borgerdebat.dk om klager, som i Radio Frederiksberg-Journalen har udtalt:
”Jeg har aldrig givet ordre til en likvidering uden at have afhørt den
pågældende”. Med den udtalelse er klager medskyldig i mord og kan efter
indklagedes opfattelse godt omtales som lystmorder. Han gjorde det jo, fordi
han havde lyst til det – ellers havde han vel ikke gjort det.
Indklagede har i forhold til indlægget den 30. august 2003
henvist til sin udtalelse vedrørende artiklen den 13. august 2003.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels
Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det er Pressenævnets opfattelse, at læserbrevsdebatten må have
vide rammer, og læserbreve indeholder – efter sagens natur – ofte
mere
vurderende og kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler. Uanset
dette er der dog grænser for, hvor groft krænkende læserbreve, et medie kan
bringe uden at tilsidesætte god presseskik.
Nævnet finder, at indlæggene den 13. og 30. august 2003
overskrider disse grænser, navnlig ved de anvendte betegnelser af klager.
Herefter har indklagede handlet i strid med god presseskik ved at bringe
indlæggene, og nævnet udtaler sin kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger nævnet herefter den
ansvarshavende redaktør af internetmediet www.kafka.dk at offentliggøre
følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet:
Den 13. og 30. august 2003
blev der på www.kafka.dk bragt to indlæg af
Flemming
Hansen,
der omtalte [K].
[K] har klaget til
Pressenævnet, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet udtaler:
Det er Pressenævnets
opfattelse, at læserbrevsdebatten må have vide rammer, og læserbreve
indeholder
– efter sagens natur – ofte mere vurderende og kommenterende
bemærkninger end
redaktionelle artikler. Uanset dette er der dog grænser for, hvor groft
krænkende læserbreve, et medie kan bringe uden at tilsidesætte god
presseskik.
Nævnet finder, at
indlæggene den 13. og 30. august 2003 overskrider disse grænser, navnlig ved
de
anvendte betegnelser af klager. Herefter har indklagede handlet i strid med
god
presseskik ved at bringe indlæggene, og nævnet udtaler sin kritik.
København, den 22. oktober 2003.
Niels Grubbe, Finn Rowold, Tage Clausen og Ole Askvig.”
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00697 Retsinformation · 31. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00952 Retsinformation · 7. april 2016
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 81/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-77 Retsinformation · 29. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-132 Retsinformation · 29. januar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-136 Retsinformation · 29. januar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-137 Retsinformation · 29. januar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 3/2003 Retsinformation · 26. februar 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 108/2002 Retsinformation · 26. februar 2003