Bekendtgørelse af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)
Gældende udgave: LBK nr 1176 af 19/09/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.540 afgørelser
Landsskatteretten 983, Retsinformation 524, Domsdatabasen 25, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2
- § 4 299
- § 25 280
- § 17 271
- § 26 265
- § 1 231
- § 14 223
- § 29 208
- § 23 169
- § 6 166
- § 21 155
- § 32 130
- § 33 121
- § 24 120
- § 3 116
- § 20 115
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelse i fremmed valuta – Fradrag for låneomkostninger efter indfrielse af gæld i fremmed valuta Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag i klagerens kapitalindkomst med 279.000 kr. for indkomståret 2022 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om at få genoptaget og ændret skatteansættelserne for indkomstårene forud for indkomståret 2018 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Kursgevinst ved omlægning af lån fra GBP til danske kroner – Kursgevinst ved afdrag, ejendommens salgssum – Kursgevinst ved afdrag, Top Up-betaling m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Sag om hvorledes Sagsøgers fortjeneste og tab skal opgøres ved køb og salg af kryptovaluta Domsdatabasen · 15. september 2026
- Vedtægtsændring - overdragelse af aktier med succession – pengetankreglen – aktiv udlejning af ejendomme Retsinformation · 11. september 2026
- Handelsværdi ved overdragelse af [adresse1] [by1] til klagerens søn Landsskatteretten · 7. september 2026
- Tab på fordring på [virksomhed1] AB Landsskatteretten · 7. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven)
NREF/SN501/1)/
Herved bekendtgøres lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 21. september 2004, med
de
ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 387 af 30. maj 2005, § 5 i
lov
nr. 407 af 1. juni 2005, § 2 i lov nr. 422 af 6. juni 2005, § 3 i
lov
nr. 423 af 6. juni 2005, § 9 i lov nr. 425 af 6. juni 2005 og § 39
i
lov nr. 428 af 6. juni 2005.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Denne lov omfatter
1)
gevinst og tab ved
afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer,
pantebreve
og gældsbreve,
2)
gevinst og tab ved
frigørelse for gæld og
3)
Læs alt
gevinst og tab på
terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de
regler, der gælder for det underliggende aktiv.
Stk. 2.
Fordringer og gæld i danske
kroner betragtes efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta,
hvis
hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere
valutakurser.
Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som fordringer og gæld i danske
kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til
danske
kroner.
Stk. 3.
Loven omfatter ikke gevinst
og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af
fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf.
statsskattelovens § 4, jf. § 5 a.
Stk. 4.
Loven omfatter endvidere ikke
gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer.
Stk. 5.
Pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles
som
andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B,
stk. 1,
nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 6.
Gæld, der
ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når
betingelserne
i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.
Kapitel 2
Selskaber m.v.
§ 2.
2)
Selskaber,
fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven
eller
fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1,
efter
de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 5 og
7.
Fordringer
§ 3.
Gevinst og tab på fordringer
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4 og
5.
§ 4.
Tab på fordringer på
koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Det ikke-fradragsberettigede
tab
opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens
erhvervelse
uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
Stk. 2.
Ved koncernforbundne selskaber
forstås
1)
selskaber og
foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller
på
noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i hvert selskab,
2)
selskaber og
foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller
på
noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i hvert selskab,
3)
en fond og selskaber,
hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert
selskab, eller
4)
en fond og selskaber,
hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt
direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert
selskab.
Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og
samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som
alene
er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i
aktier.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke
anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for
leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har
været
sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af
sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på
børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.
Stk. 4.
Stk. 1 finder heller ikke
anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved
opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har været
sambeskattet
med debitor eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.
Stk. 5.
Stk. 1 finder endvidere
ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af
fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt
koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige
drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til
medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.
§ 5.
Tab på en fordring kan ikke
fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen
omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke
skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Gæld
§ 6.
Gevinst og tab på gæld medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 7, 8 og 24 om
gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.
§ 7.
3)
Tab
ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages.
Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er
lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38,
jf.
§ 14. 1. pkt. gælder ligeledes kun, såfremt gevinst og tab på den
fordring, der modsvarer gælden, ikke omfattes af § 29, stk. 3.
Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog
fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i
samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.
Stk. 2.
Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt
indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på
det
oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner
og
kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente,
der
fastsættes efter § 38, jf. § 14.
§ 8.
Gevinst på gæld til
koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, skal ikke medregnes,
såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke kan
fradrage
det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af
gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens
værdi
for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder
tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne
selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4,
stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3,
nr. 5, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis
kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den
pågældende art ikke er fradragsberettiget.
Realkreditinstitutter m.v.
§ 9.
4)
Realkreditinstitutter,
der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner
i
Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et
skibsfinansieringsinstitut,
skal medregne gevinst og tab på fordringer
og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens
almindelige
regler bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10.
§ 10.
4)
Realkreditinstitutter, der har tilladelse i henhold til lov om finansiel
virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og aktieselskaber, der er
omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal uanset reglerne i
§ 9 ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
1)
Lån i danske kroner,
der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer,
og de herved udstedte værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet
inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte
værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets
kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem
forfaldsterminer og mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,
2)
indekslån og
indeksobligationer,
3)
lån og obligationer,
der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og
§ 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af
15.
august 1989,
4)
lån ydet til yngre
jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110
af
25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk
Landbrugs
Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og
ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, kontantlån
ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om
statsgaranti
for gældssaneringslån til jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver
optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs
Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering
skal finde sted som kontantlån,
5)
henstandslån, der er
ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet
i
henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til
§ 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt
boligbyggeri,
jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af
8.
juni 1978,
6)
kontantlån i danske
kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af
realkreditinstitutter godkendt i henhold til realkreditloven eller
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.
Stk. 2.
Den del af rentebetalingerne på
kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3, 4 og
6, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er
oprettet for hvert pantebrev, medregnes ikke.
Stk. 3.
Ved kontantlån ydet på basis af
obligationer til overkurs kan den del af obligationsrenteudgiften, som
overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene,
ikke
fradrages.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse, hvor realkreditobligationer eller andre værdipapirer udstedes i
forbindelse med instituttets indgåelse af kursaftaler, såfremt der ved
kursaftalens udløb ydes eller refinansieres lån, der er omfattet af
stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6, på grundlag af de udstedte værdipapirer.
Stk. 5.
Reglerne i § 9 finder dog
anvendelse på gevinst og tab på lån som nævnt i stk. 1, der skyldes
debitors misligholdelse. Gevinst og tab opgøres på tidspunktet for
engagementets afslutning. Ved engagementets afslutning forstås det tidspunkt,
hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til
ejendomskontoen.
§ 11.
Erhverver et obligationsudstedende
selskab m.v. egne obligationer, betragtes dette ikke som bortfald af gæld som
følge af sammenfald af debitor og kreditor (konfusion), medmindre
obligationerne
annulleres.
Kapitel 3
Personer
§ 12.
2)
Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er
skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som
omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel
og § 29
samt i kapitel 4, 5 og 7.
Fordringer og pengenæring
§ 13.
Hvis personen eller dødsboet
udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed
ved
finansiering, medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. dog § 18.
Stk. 2.
Godtgøres det, at en fordring er
erhvervet uden for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er
indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan
fordring.
Andre fordringer
§ 14.
Tab på fordringer kan ikke fradrages,
jf. dog §§ 16 og 17.
Stk. 2.
Gevinst på fordringer, der ikke
omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende
rente,
der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet
for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende
rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.
Stk. 3.
5)
En
debitors overtagelse af en forpligtelse betragtes efter stk. 2 ikke som
påtagelse af en ny forpligtelse, når forpligtelsens overgang kan gennemføres
uden særlig godkendelse fra kreditor. Endvidere betragtes overtagelse af
realkreditlån og lån ydet af Danmarks Skibskreditfond eller et aktieselskab,
der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsselskab, ikke for påtagelse af
en ny forpligtelse.
Stk. 4.
En fordring med variabel rente
omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere
end
mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at
kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.
§ 15.
Gevinst på fordringer medregnes i
det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf.
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Erhvervelse for lånte midler
efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse
med
erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det
kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug
betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart
fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit
ligestilles med lånoptagelse.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke
anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede
udgifter
vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger
de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder
endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede
resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat
selv
uden beskatning efter stk. 1.
§ 16.
Gevinst og tab på fordringer i
fremmed valuta medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene
medregnes, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og
tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab
på
regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer
på
selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller tab
på
fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte
personer,
kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med
naturligt
slægtskabsforhold. Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt.
opgøres
på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden
hensyn til ændringer i valutakurserne.
§ 17.
For tab på fordringer, der er
erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er
erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder
reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18.
Tab på fordringer omfattet af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
§ 18.
Uanset §§ 13, 16 og 17 kan
tab på en fordring ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller
gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den
skattepligtige indkomst.
Gæld og pengenæring
§ 19.
Hvis personen eller dødsboet
driver næringsvirksomhed ved finansiering og gælden vedrører denne
virksomhed,
medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst,
jf. dog stk. 2 og 3 og § 24 om gevinst som følge af
gældseftergivelse
ved akkord m.v.
Stk. 2.
Tab ved indeksregulering af
hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld
i
danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end
den
mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige,
der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab
ved
indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår
ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.
Stk. 3.
Tab på gæld kan ikke fradrages,
såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien
på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske
kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den
mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.
Anden gæld
§ 20.
Gevinst og tab på gæld skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
§§ 21-23.
§ 21.
Gevinst ved eftergivelse,
forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden
nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på
tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som
følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.
§ 22.
Hvis en fordring stiftes på
sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af
gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne
denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 4, anvendes ikke. En
debitors
overtagelse af en gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt.,
betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse tilfælde opgøres den
skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi
på
overtagelsestidspunktet og det beløb, som debitor skal indfri. Reglen i 1.
pkt.
gælder ikke, hvis kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5.
pkt.,
nævnte institutter og fordringen (obligationslånet) er baseret på
obligationer,
der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet
er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før
lånets udbetaling, og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg
pari
på tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis
kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte
institutter og fordringen (obligationslånet) ved debitors påtagelse af
forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter § 38, jf. § 14.
Stk. 2.
Hvis en fordring stiftes på
sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har
varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som
ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer ved frigørelse
for gæld ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke,
hvis renten varierer månedsvis og lånet er baseret på fastforrentede
realkreditobligationer eller værdipapirer og kreditor er et af de i
§ 38,
stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter.
Stk. 3.
Gevinst, som en debitor
opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske
kroner, der er ydet af et realkreditinstitut, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed, medregnes. Det gælder dog ikke indfrielse, som
foretages
af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med
overdragelse
af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i
perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet
henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis køber er
tale
om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke
anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved
ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke
anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v. som
nævnt
i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1,
hvor personen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets
handlemåde. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger
altid ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der
direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes
over mere end 50 pct. af stemmerne.
Stk. 4.
Stk. 3, 1. pkt., finder
ikke anvendelse, såfremt indfrielsen sker efter krav fra
realkreditinstituttet.
Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som
sker
i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i
forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen,
herunder til hensidden i uskiftet bo. 2. pkt. finder kun anvendelse, såfremt
den afdøde ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste
ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller opsigelse
til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet der ved
afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunktet i denne sammenhæng
forstås
henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.
§ 23.
Gevinst og tab på gæld i fremmed
valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af
§ 22. 1. pkt. gælder dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab
sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 16, overstiger 1.000
kr.
Kapitel 4
Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.
§ 24.
Gevinst på gæld som følge af
tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes
kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord)
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder
dog
ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens
værdi
for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse
sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller
konvertible
obligationer.
Stk. 2.
Stk. 1, 1. pkt., gælder
tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.
Kapitel 5
Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og
gæld
§ 25.
Gevinst
og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller
tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-9, og
§ 22,
stk. 1, samt §§ 36 og 37.
Stk. 2.
6)
Den
skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede
obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som
følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf.
§ 33,
stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for
henholdsvis
børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i
danske
kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er
valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 3.
6)
Uanset stk. 2 og 5 kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og
tab efter stk. 1, for så vidt angår fordringer omfattet af § 4,
samt
gæld omfattet af § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19,
stk. 2, og § 19, stk. 3. Valget træffes samlet for fordringer
omfattet af § 4 og samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis
§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og
§ 19, stk. 3. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
4)
Realkreditinstitutter, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i
Danmark
og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut,
skal
anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld, jf. dog stk. 6.
Endvidere skal selskaber m.v., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt.
nævnte institutter, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1,
nr.
7 anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Institutter, der
udøver virksomhed gennem samme selskab m.v., anses i relation til lov om
finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 7, for at udgøre ét institut.
Stk. 5.
6)
Told- og skatteforvaltningen
kan tillade, at en anden opgørelsesmåde
anvendes, jf. dog stk. 4. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved
godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 6.
4)
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel
virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og aktieselskaber, der er
omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage beløb, der ved indkomstårets udløb er
nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier m.v. efter de for
instituttet gældende regnskabsretlige regler. For herværende filialer af
udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for
EU/EØS,
skal beløbet dog opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for
tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn.
Nedskrivninger
og hensatte beløb kan dog kun fradrages, i det omfang de vedrører tab, der er
fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler. Ved
opgørelsen
af den skattepligtige indkomst skal medregnes de fradragsberettigede
nedskrivninger
og hensatte beløb, jf. 1. pkt., for det forudgående indkomstår.
Stk. 7.
I
stedet for at medregne tab på udlån og garantier m.v. ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1-3 kan
finansieringsselskaber, som opfylder betingelserne i stk. 9, vælge én
gang
for alle at anvende reglerne i stk. 6 for samtlige de udlån og garantier
m.v., der vedrører aktiviteterne, som er nævnt i litra a-m i
stk. 9,
nr. 2. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 6 skal indsendes til
told- og skatteforvaltningen senest den 1. december i det indkomstår, hvor
reglerne ønskes anvendt første gang, idet meddelelsen skal være vedlagt en
erklæring afgivet af en statsautoriseret revisor, hvorved det attesteres, at
betingelsen i stk. 9, nr. 2, er opfyldt. Overskrides fristen i 3. pkt.,
kan reglerne i stk. 6 først anvendes ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst fra og med det efterfølgende indkomstår.
Stk. 8.
6)
Såfremt et selskab, efter at selskabet har valgt at anvende reglerne i
stk. 6, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 9, bortfalder
adgangen til at anvende reglerne i stk. 6 én gang for alle. For så vidt
angår betingelsen i stk. 9, nr. 2, indebærer en manglende overholdelse
heraf i én fortløbende periode på maksimalt 3 år dog ikke, at adgangen til at
anvende reglerne i stk. 6 bortfalder. Told- og skatteforvaltningen kan
tillade, at et selskab kan anvende reglerne i stk. 6 efter udløbet af
den
periode, der er angivet i 2. pkt., selv om betingelsen i stk. 9, nr. 2,
fortsat ikke er opfyldt. Tilladelsen kan gøres tidsbegrænset.
Stk. 9.
6)
Anvendelse af reglerne i stk. 7 er betinget af, at
1)
selskabet er et
aktie- eller anpartsselskab eller en herværende filial af et udenlandsk
finansieringsselskab,
der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS,
2)
selskabet som
hovedvirksomhed erhverver kapitalinteresser eller udøver en eller flere af
aktiviteterne, som er nævnt i litra a til k i følgende liste:
a)
Udlånsvirksomhed.
b)
Finansiel leasing.
c)
Betalingsformidling.
d)
Udstedelse og
administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).
e)
Sikkerhedsstillelse
og garantier.
f)
Transaktioner for
egen eller kunders regning vedrørende
1)
pengemarkedsinstrumenter (checks,veksler, indskudsbeviser
m.v.),
2)
valutamarkedet,
3)
finansielle futures og options,
4)
valuta- og renteinstrumenter og
5)
værdipapirer.
g)
Medvirken ved
emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
h)
Rådgivning til
virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed
beslægtede
spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og
opkøb
af virksomheder.
i)
Pengeformidling
(money broking).
j)
Porteføljeadministration
og -rådgivning.
k)
Opbevaring og
forvaltning af værdipapirer.
l)
Kreditoplysninger.
m)
Boksudlejning.
3)
selskabet anvender
kalenderåret som regnskabsår og
4)
selskabet ved
udarbejdelse af årsrapporten anvender reglerne i årsregnskabslovens afsnit V,
og at årsrapporten revideres af en statsautoriseret revisor.
§ 26.
Gevinst eller tab på fordringer
opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som
anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre
den
skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.
Stk. 2.
Ved afståelse af obligationer,
som er registreret i en værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige
anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme fondskode.
Stk. 3.
Hvis en skattepligtig ejer
fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder
og
erhvervet på forskellige tidspunkter, anvendes den gennemsnitlige
anskaffelsessum
for samtlige fordringer. Tilsvarende gælder for gæld i fremmed valuta.
Stk. 4.
Gevinst eller tab på gæld
opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og
værdien
ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes
en
så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side
indfrielsessummen
med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.
Stk. 5.
Hvis fordringen eller gælden er
erhvervet eller stiftet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i
§ 36 om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved
ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted her i landet finder
reglerne
i § 37 anvendelse i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på
fordringer og gæld efter stk. 1-4.
§ 26 A.
Udarbejder eller har den
skattepligtige udarbejdet skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, jf.
skattekontrollovens § 3 C, stk. 3-14, finder stk. 2 og 3
anvendelse.
Stk. 2.
Det ikkefradragsberettigede tab,
jf. § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5. pkt., opgøres på grundlag af
den
oprindelige anskaffelsessum henholdsvis afståelsessummen omregnet til
valutakursen på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det herefter
opgjorte
tab omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens
§ 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige
regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens afståelse.
Stk. 3.
Ved opgørelser efter § 26,
stk. 4, af det ikkefradragsberettigede tab, jf. § 7, stk. 2,
og
§ 19, stk. 3, anvendes gældens værdi i danske kroner ved påtagelsen
henholdsvis gældens værdi i danske kroner ved frigørelsen omregnet til
valutakursen ved påtagelsen. Det herefter opgjorte tab omregnes med
valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C,
stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta
fra påtagelsen af gælden til frigørelsen.
§ 27.
4)
Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af
lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal værdiansætte fordringer, som
indgår
i instituttets udlånsvirksomhed, til det beløb, hvormed fordringen kan
indfries. For konverterbare lån skal værdiansættelsen dog ske uden
hensyntagen
til, at debitor altid kan indfri til gældens indfrielseskurs.
Stk. 2.
Ved refinansiering eller hel
eller delvis indfrielse af fordringer som nævnt i stk. 1 skal den del af
instituttets gæld, der modsvarer indfrielsen eller refinansieringen, ved
indkomstårets udløb værdiansættes til gældens indfrielseskurs henholdsvis
gældens dagskurs, hvis der sker annullation.
§ 28.
Selskaber, der er omfattet af
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, skal anvende
lagerprincippet,
jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.
Kapitel 6
Finansielle kontrakter
§ 29.
Skattepligtige omfattet af
§ 2, jf. § 9, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på
terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er
angivet i dette kapitel og i kapitel 7.
Stk. 2.
Terminskontrakter omfatter ikke
aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når
afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for
at være sædvanlig.
Stk. 3.
Dette kapitel og kapitel
7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4
og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i
priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot
udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel
kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis
eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene
reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede
forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder
heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i
tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for
Den
Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder
altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt.
for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i
forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. stk. 1, og for
fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2.
og
3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta
sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i
et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.
§ 30.
§ 29 anvendes ikke på
1)
aftaler vedrørende
fast ejendom,
2)
tegningsretter til
aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,
3)
kurssikring ved
optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån
eller realkreditlignende lån,
4)
konverteringsretter
knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,
5)
aftaler om køb og
salg af aktier,
6)
valutakontrakter i
forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid
svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som
valutakontrakten vedrører,
7)
sædvanlige aftaler om
levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller
til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt
valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er
noteret
på børs, og
8)
aftaler om hel eller
delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 3, gælder ikke
for realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er
et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering.
Stk. 3.
Det er en betingelse i
stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes
ved
levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten
eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for
køberetter
til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 H eller ligningslovens
§ 28. For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter
stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende
realkreditlån, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages
af
en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4.
pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.
Stk. 4.
Uanset reglerne i stk. 1,
nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående
kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller
forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af
ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28, finder § 29
dog
kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er
omfattet af ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28. Som
modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter
eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af
et
koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter
eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den
skattepligtige
er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4,
eller omvendt.
Stk. 5.
Uanset reglerne i stk. 1,
nr. 7, finder § 29 dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring
ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering.
Stk. 6.
Kontrakter, der efter
stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter
skattelovgivningens almindelige regler.
§ 31.
Skattepligtige omfattet af
§ 2, jf. § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret
eller
pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. 1. pkt.
gælder dog ikke selskaber m.v., der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 3. 1. pkt. gælder endvidere ikke for livs-forsikringsselskaber
omfattet
af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.
Stk. 2.
Tab på en kontrakt som nævnt i
stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger
forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori
der
ikke i gevinsten er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i
stk. 1,
dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.
Stk. 3.
Yderligere tab, der ikke kan
fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende
indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 29, der
indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier. Fradrag for
tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i
skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.
Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder
tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et aktieindeks.
§ 32.
Skattepligtige omfattet af
§ 12 kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i
stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder
ret
eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier, når den skattepligtige er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab på kontrakter, der
har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 2.
Tab på en kontrakt som nævnt i
stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger
forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke
et tidligere indkomstår end 2002.
Stk. 3.
Yderligere tab, der ikke kan
fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende
indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun fremføres
til
et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i
et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og
ikke
kan fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til
fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter.
Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert
af
de følgende indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles
nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den
skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det pågældende indkomstår.
Opgørelse af gevinst og tab på kontrakter
§ 33.
Gevinst eller tab på en kontrakt
opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb
og
værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten
anskaffet
i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved
indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Hvis kontrakten er
anskaffet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i
selskabsskatteloven,
fondsbeskatningsloven og kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet og
anskaffelsessummen anvendelse, jf. § 36. Er kontrakten realiseret i
indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens
afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er
kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller
tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles
kontrakten
ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet
henholdsvis
afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen.
Stk. 2.
6)
Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at
gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25,
stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende
kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer
til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til
væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.
Kapitel 7
Andre bestemmelser
§ 34.
Erhvervelse og afståelse af en
fordring eller en kontrakt ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i
denne
lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum
betragtes
i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af
gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har
denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som
anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende fordrings eller kontrakts
handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder
ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler indtræder i
overdragerens skattemæssige stilling.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et
investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
stk. 7,
eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens
§ 16 C, ændrer skattemæssig status, således at medlemmerne beskattes som
deltagere i et interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses,
anses fordringer og gæld og finansielle kontrakter for afstået og derefter
anskaffet igen på ændringstidspunktet. De anses for afstået og anskaffet til
handelsværdien på det pågældende tidspunkt.
Stk. 3.
For medlemmerne i en
investeringsforening, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og
som
derefter overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende
akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, eller af et investeringsselskab som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, behandles overgangen
som
afståelse til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen
behandles overgangen som anskaffelse.
Stk. 4.
For skattepligtige, der
beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning
som
medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en
kontoførende
investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6, anses overgangen ikke som afståelse af interessentskabets aktiver og
passiver. For investeringsforeningen anses aktiver og passiver for anskaffet
på
det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.
§ 35.
Indskud af en fordring eller en
kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i
pensionsøjemed,
i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er
omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en
kontrakt i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om
boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på
indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en
rateopsparing
i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en
selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som
anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.
§ 36.
En fordring eller gæld, jf. dog
stk. 2, samt en kontrakt, der bliver omfattet af skattepligt her i
landet,
og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, anses for
anskaffet eller stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til
handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4
A
og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter
bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed
stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved
anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.
Stk. 2.
Ved skattepligtens indtræden
anses gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i § 22,
stk. 1,
for stiftet eller overtaget på tidspunktet for skattepligtens indtræden. I
disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst ved skattepligtens
indtræden
som forskellen mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens
indtræden
og det beløb, som debitor skal indfri.
§ 37.
Gevinst og tab på fordringer og
gæld samt kontrakter omfattet af reglerne i denne lov betragtes som
realiseret,
hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt, der
omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden
grund end den skattepligtiges død. Når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles
dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt.
Stk. 2.
Gevinst og
tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i
§§ 25-28 og §§ 31-34, dog at værdien ved realisationen
træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Hvis den
skattepligtige anvender lagerprincippet og værdien ved udløbet af det
indkomstår, hvor skattepligten ophører, er lavere end værdien på tidspunktet
for skattepligtsophøret, eller fordringen, gælden eller kontrakten afstås
eller
indfries efter skattepligtsophøret, men inden udløbet af det indkomstår, hvor
skattepligten ophører, til et beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet
for skattepligtsophøret, træder værdien ved indkomstårets udløb henholdsvis
afståelses- eller indfrielsessummen i stedet for værdien ved realisationen
(skattepligtsophøret) ved opgørelse af gevinst og tab efter stk. 1. For
køberetter til aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan
den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige gevinst efter
stk. 1, jf. stk. 9, som forskellen mellem udnyttelseskursen og
kursen
på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for
efter reglen i 1. pkt.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 gælder
kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens
§§ 1 eller 2 og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år
inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af
skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis
fordringen
eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne
opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for
skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter
kildeskattelovens § 33 C.
Stk. 4.
Personer kan efter reglerne i
kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter beregnet
efter stk. 1, forudsat at gevinst eller tab ved fraflytningen m.v. skal
opgøres efter realisationsprincippet.
Stk. 5.
Ved afståelse eller indfrielse af
fordringer, gæld og kontrakter eller ved den skattepligtiges død, efter at
der
er indtrådt skattepligt efter stk. 1, kan den skattepligtige vælge for
disse fordringer m.v. at opgøre gevinsten eller tabet på grundlag af
afståelses- eller indfrielsessummen henholdsvis værdien på dette tidspunkt.
Adgangen til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at gevinst eller tab
ved
fraflytningen m.v. er opgjort efter realisationsprincippet. Endvidere er
adgangen til omberegning efter 1. pkt. betinget af, at der ved fraflytningen
m.v. og ved den senere afståelse indgives selvangivelse til told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 6.
Skat, der er
betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse
eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1 eller
stk. 5 i det omfang, den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet
her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den
danske skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en
fremmed stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for
et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et
ubetinget krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning
ved
ophør af skattepligt for fordringer, gæld eller kontrakter, der har været
omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2 eller
selskabsskattelovens § 2, gives der dog ikke fradrag for den skat, som
er
betalt i den stat, hvori personen eller selskabet er hjemmehørende.
Stk. 7.
For
fordringer, gæld og kontrakter, hvor der er indtrådt skattepligt efter
stk. 1, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder
pligten til at betale skat af gevinst på fordringer m.v., der ikke er afstået
eller indfriet, forudsat at gevinst ved fraflytningen m.v. er opgjort efter
realisationsprincippet.
Ved senere afståelse eller indfrielse opgøres gevinst eller tab på grundlag
af
den oprindelige anskaffelsessum, idet gevinsten eller tabet behandles efter
lovens almindelige regler.
Stk. 8.
Nedsættes
skatten efter stk. 5 eller 6 eller bortfalder pligten til at betale skat
efter stk. 7, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter
anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.
Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 9.
Reglerne i
stk. 1-8, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om
køb
og salg af aktier, uanset om de pågældende aftaler er omfattet af § 30,
stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens
almindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke
anvendelse for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens
§ 28, stk. 4 eller 5.
Stk. 10.
Reglerne i kildeskattelovens
§ 26 A, stk. 2, og § 26 B gælder ikke for overdragelse af
fordringer
og kontrakter omfattet af stk. 1 og aftaler omfattet af stk. 9
mellem
ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for
samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en
fremmed
stat, Færøerne eller Grønland.
§ 38.
Mindsterenten fastsættes for
halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten
for
det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med
to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv
obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15.
juni.
Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede
kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S,
bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt
indeksregulerede
obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede
gennemsnitsrente
ganget med7
/8
og nedrundet til nærmeste hele antal
procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud
for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.
Stk. 2.
Er den effektive
obligationsrente, jf. stk. 1, 3. pkt., i 10 på hinanden følgende
børsdage
i perioden fra og med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen
af
en ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2 procentpoints
højere
eller mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit, der danner grundlag
for halvårets eller resten af halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten
efter stk. 1, 4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af den
effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten
efter stk. 1, 2. pkt. Den således beregnede mindsterente er gældende for
perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10
børsdage.
Forhøjelse af mindsterenten efter 1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20.
børsdag efter den senest forudgående ændring af mindsterenten. Denne
forhøjelse
finder dog ikke sted, hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.
Stk. 3.
Mindsterenten er 2½ pct. for
indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der
er
omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i
Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/S. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af
pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer,
som
reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede
forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse af § 14,
stk. 2, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de
nævnte
indeks. 1. pkt. omfatter endvidere obligationer, der er udstedt af Danmarks
Skibskreditfond til finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af
et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest
den
31. december 1996.
§ 39.
(Ophævet).
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 40.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§§ 1-28 og §§ 34-38
har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog §§ 41 og 42.
Stk. 3.
§§ 29-33 og § 39 har
virkning fra den 1. januar 1997, jf. dog § 43.
Stk. 4.
I lov om skattemæssig behandling
af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, som ændret
ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i lov nr. 1223
af 27. december 1996, ophæves
§§ 1-8 B
og
§§ 9-12
med
virkning fra og med indkomståret 1998, og
§§ 8 C-8 G
med virkning
fra den 1. januar 1997.
§ 41.
§ 4 har virkning for
fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber m.v.,
der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255
af
25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikke-næringsskattepligtige
selskaber m.v., har bestemmelsen dog virkning for tab på fordringer og
gevinst
på gæld, der realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår
fordringer og gæld i danske kroner, som ikke er erhvervet som skattepligtigt
vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.
Stk. 2.
Den definition af
koncernforbundne selskaber, der følger af § 4, stk. 2, nr. 1 og 3,
har virkning for fordringer, som erhverves den 19. februar 1992 eller senere.
Stk. 3.
§ 4, stk. 3, omfatter
tillige fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den
erhvervsmæssige
drift af virksomheden, såfremt fordringen er erhvervet inden den 13. marts
1997.
Stk. 4.
§ 4, stk. 4, har
virkning for tab på rentefordringer, der realiseres efter den 16. juni 1995.
Stk. 5.
§ 5 har virkning for tab,
der vedrører tiden efter den 30. november 1994.
Stk. 6.
For selskaber m.v., der ikke
opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse
nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990
og
lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v.,
omfatter § 6 og § 7, stk. 1, ikke gevinst og tab på gæld i
danske kroner, der er stiftet før den 27. december 1990. Debitorskifte
betragtes
ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet af
ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2.
pkt.,
som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7,
stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der er optaget før den 1. januar
1986.
Stk. 7.
§ 7, stk. 2, omfatter
gæld i fremmed valuta, der er stiftet før den 27. december 1990, bortset fra
gæld i fremmed valuta stiftet af selskaber m.v., der ikke opfyldte
betingelsen
i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.
september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386
af
13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v. Debitorskifte
betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet
af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2.
pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7,
stk. 2, dog gevinst og tab på lån i fremmed valuta, der er optaget før
den
1. januar 1986.
Stk. 8.
4)
§ 7, stk. 2, omfatter gæld i danske kroner, uanset om gælden er
stiftet
af debitor eller overtaget af debitor ved et debitorskifte. For selskaber
m.v.,
der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255
af
25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikke-næringsskattepligtige
selskaber m.v., har bestemmelsen virkning for gæld, der er påtaget den 27.
december 1990 eller senere. For selskaber m.v., der var omfattet af
ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2.
pkt.,
som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7,
stk. 2, dog gevinst og tab på lån i danske kroner, der er optaget før
den
1. januar 1986. For næringsskattepligtige selskaber m.v., dvs. selskaber
m.v.,
der var omfattet af § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr.
627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og
lov
nr. 386 af 13. juni 1990, har reglen om, at tabsfradragsbegrænsningen også
gælder i forhold til gæld overtaget ved debitorskifte, alene virkning for
gæld
i danske kroner, der er påtaget den 29. maj 1991 eller senere.
Stk. 9.
4)
For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i § 10 anvendelse på
lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er baseret på obligationer
i
fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999. For aktieselskaber, der
er
omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut,
finder reglerne i
§ 10 anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er
ydet inden 1. januar 1999. Realkreditinstitutterne m.v. samt aktieselskaber,
der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, kan fra indkomståret
1998 eller senere vælge, at lån og de dertil svarende obligationer, der
omfattes
af § 10, bortset fra lån omfattet af § 10, stk. 1, nr. 5, i
stedet skal omfattes af § 9. Valget skal træffes samlet for samtlige lån
og obligationer under ét og med virkning fra et indkomstår. Ved overgang fra
anvendelse af reglerne i § 10 til anvendelse af reglerne i § 9 skal
instituttet anvende kursværdien for obligationer og lån, jf. § 27, pr.
1.
januar i det første år, hvor reglerne i § 9 skal finde anvendelse, som
værdien primo for dette første indkomstår, hvor overgangen skal have virkning
fra.
Stk. 10.
Selskaber m.v., som for
indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til
realisationsprincippet
i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld
for
det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis
anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en
senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld. Ved
ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens
anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog
stk. 14-17,
som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.
Stk. 11.
4)
Aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut,
kan uanset reglerne i § 25, stk. 4, vælge at anvende
realisationsprincippet på lån i fremmed valuta og de obligationer i danske
kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten
efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf.
Adgangen
til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i
henhold
til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske
værfter
på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at
aktieselskaber,
der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, også anvender
realisationsprincippet på de indgåede swapaftaler, jf. § 43,
stk. 4.
Stk. 12.
Selskaber m.v, som efter
tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden
opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke for
selskaber m.v., der er omfattet af § 25, stk. 4, eller § 28.
Stk. 13.
Ved opgørelsen af skattepligtige
gevinster og tab i indkomståret 1998 på fordringer som nævnt i § 28, der
var til stede ved indkomstårets begyndelse, træder værdien ved fordringens
anskaffelse
i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998,
såfremt der er tale om fordringer, hvor selskabet hidtil har anvendt
realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab. Har
selskabet ikke anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af
skattepligtige
gevinster og tab, træder den af selskabet anvendte skattemæssige værdi ved
udgangen af indkomståret 1997 i stedet for værdien efter § 28 ved
begyndelsen af indkomståret 1998.
Stk. 14.
Ved opgørelsen af gevinst og tab
på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis
påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber m.v., der er skattepligtige
efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske
selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i
§ 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis
værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31. december 1997.
Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved
begyndelsen af indkomståret 1998.
Stk. 15.
Ved opgørelsen af gevinst og tab
på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. december 1990,
kan
selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som
affattet
ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr.
255
af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i
§ 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien
pr. 31. december 1990. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden
benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skal træffes
samlet for samtlige fordringer under ét.
Stk. 16.
Ved opgørelsen af gevinst og tab
på fordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret
1986, kan selskaber m.v., der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som
affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af
ligningslovens § 4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber m.v., ved
anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte
værdien ved begyndelsen af indkomstår 1986 eller værdien pr. 31. december
1985.
Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte
tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
forpligtelsens
påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien
pr. 31. december 1986.
Stk. 17.
Ved opgørelsen af gevinst og tab
på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget
før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der ikke var skattepligtige af
sådanne
gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved
anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte
værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december
1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt.
nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987
eller værdien pr. 31. december 1986.
Stk. 18.
Selskaber som nævnt i § 28,
som for indkomstårene 2000 og 2001 anvender opgørelsesprincipperne i
§ 4,
stk. 3 og 4, i realrenteafgiftsloven ved opgørelsen af gevinst og tab på
fastforrentede fordringer, skal anvende de samme principper ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. I tilfælde, hvor realiserede gevinster medregnes
fuldt ud i pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 35, stk. 4, nr. 2, skal samme realiserede gevinster medtages
fuldt
ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på saldoen.
Stk. 19.
Et selskab
som nævnt i § 28, der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
et
givet indkomstår skifter til lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab
på fordringer, medtager ultimoværdien for de pågældende fordringer i
indkomståret forud for det indkomstår, hvori skiftet sker, som primoværdi i
det
indkomstår, hvori skiftet sker. Ultimoværdien for indkomståret forud for det
indkomstår, hvori skiftet sker, opgøres efter de indkomstskattemæssige
regler,
der gælder for selskabet for det pågældende år. En eventuel resterende saldo
for de pågældende fordringer ved udgangen af det indkomstår, der går forud
for
det år, hvori skiftet sker, medregnes i den skattepligtige indkomst i det år,
hvori skiftet sker.
§ 42.
Fordringer, der er udstedt før
den 2. oktober 1985, anses for udstedt med en pålydende rente, der er lig med
eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14.
Stk. 2.
§ 16, 3. og 6. pkt., har
virkning for regreskrav, som erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser
påtaget den 27. juni 1992 eller senere.
Stk. 3.
§ 16, 4.-6. pkt., har
virkning for fordringer, der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere. For
regresfordringer, der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere, dog kun
såfremt de erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser, der er påtaget den
27. juni 1992 eller senere.
Stk. 4.
§ 18 har virkning for tab,
der vedrører tiden efter den 30. november 1994.
Stk. 5.
§ 19, stk. 2, har
virkning for tab, der konstateres i indkomståret 1998 eller senere.
Stk. 6.
§ 22, stk. 1, omfatter
ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.
Stk. 7.
§ 22, stk. 2, har
virkning for gæld, der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller
senere.
Det gælder dog ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.
Stk. 8.
§ 22, stk. 3, har
virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries ekstraordinært den 1.
januar 1996 eller senere, når lånet er stiftet den 1. januar 1996 eller
senere
eller lånet er overtaget den 1. januar 1996 eller senere, dog kun såfremt
lånet
er blevet udbetalt til den første debitor den 27. juni 1993 eller senere.
Stk. 9.
Personer og dødsboer, som for
indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til
realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien
for
fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden
som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for
gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer
og
gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes
fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf.
dog
stk. 11-15, som værdien primo for det første indkomstår, hvor
ændringen har virkning fra.
Stk. 10.
Personer og dødsboer, der efter
tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden
opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse.
Stk. 11.
Ved opgørelsen af gevinst og
tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet
henholdsvis
påtaget før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er
skattepligtige
efter henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, og
dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 5, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4,
i
stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse
benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31.
december 1997.
Stk. 12.
Ved opgørelsen af gevinst på
fordringer, der er erhvervet for lånte midler, jf. § 15, før den 16.
juni
1992, kan personer og dødsboer, der ikke er næringsskattepligtige, jf.
§ 13, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for
anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes
samlet for samtlige fordringer under ét. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem
erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved
erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15 dog alene
anvendelse
for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller senere.
Stk. 13.
Ved opgørelsen af gevinst og tab
på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget
før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig
virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26,
stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
forpligtelsens påtagelse benytte værdien den 27. december 1990. Valget skal
træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.
Stk. 14.
Ved opgørelsen af gevinst og tab
på fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer og
dødsboer
omfattet af § 13, dvs. pengenæringsdrivende, ved anvendelsen af reglerne
i
§ 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved
begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.
Stk. 15.
Ved opgørelsen af gevinst og tab
på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget
før indkomståret 1986 og havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan
personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og
4,
i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien
pr. 31. december 1985.
§ 43.
§ 29 har virkning for kontrakter,
der erhverves den 1. juli 1991 eller senere. § 29, stk. 3, gælder
dog
ikke fordringer, hvor den første kreditor i henhold til fordringen har
erhvervet den efter udstedelsen og denne erhvervelse er sket inden den 4. maj
2005.
Stk. 2.
For finansielle kontrakter, der
var omfattet af § 8 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 660 af 4.
juli 1996, men som med virkning fra 1. januar 1997 omfattes af reglerne i
§ 30, foretages en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 1996,
idet
værdien den 31. december 1996 træder i stedet for værdien ved indkomstårets
udløb. For aktiver, der ligger til grund for finansielle kontrakter omfattet
af
1. pkt., anvendes aktivets værdi den 31. december 1996 eller den aftalte
pris,
såfremt denne er højere (erhvervelse) eller lavere (afståelse), som
anskaffelsessum henholdsvis afståelsessum ved en senere opgørelse af gevinst
eller tab på det pågældende aktiv efter skattelovgivningens almindelige
regler.
Stk. 3.
Tab på finansielle kontrakter,
der er konstateret før 1. januar 1997, og som fremføres til indkomståret 1997
eller senere, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov.
Stk. 4.
4)
Skattepligtige, som efter de hidtil gældende regler har fået tilladelse til
at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet ved opgørelsen
af gevinst og tab på kontrakter, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder
ikke
for de i § 9 nævnte institutter, idet aktieselskaber, der er omfattet af
lov om et skibsfinansieringsinstitut,
dog kan vælge at bevare fondens
hidtidige tilladelse til at anvende realisationsprincippet på swapaftaler,
der
er indgået i tilknytning til lån i fremmed valuta og de obligationer i danske
kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten
efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf.
Adgangen
til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i
henhold
til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske
værfter
på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at
aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, også
anvender realisationsprincippet på de tilknyttede lån og obligationer, jf.
§ 41, stk. 11.
Stk. 5.
Skattepligtige, som fra den 1.
januar 1997 eller senere skifter fra realisationsprincippet til
lagerprincippet, skal anvende kontraktens anskaffelsessum som værdien primo
for
det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning fra.
§ 44.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Skatteministeriet, den 24. oktober
2005
P.M.V.
Peter Loft
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
2)
Indsættelsen af henvisningen til § 29 i § 2 og i § 12 trådte i
kraft den 3. juni 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf.
§ 13, stk. 1, i lov nr. 407 af 1. juni 2005.
3)
Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 2. pkt. trådte i kraft den 3. juni 2005
og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 13, stk. 1, i
lov
nr. 407 af 1. juni 2005.
4)
Ændringen i § 9, § 10, stk. 1, § 25, stk. 4,
§ 25,
stk. 6, § 27, stk. 1, § 41, stk. 9 og 11, og
§ 43, stk. 4, af »Dansk Skibskreditfond« til »aktieselskaber, der
er
omfattet af lov om skibsfinansieringsinstitut« trådte i kraft den 1. juni
2005
og har virkning fra omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond (fusionsdatoen),
jf. § 6 i lov nr. 387 af 30. maj 2005 og bekendtgørelse nr. 391 af 30.
maj
2005 om ikrafttræden af lov nr. 387 af 30. maj 2005.
5)
Bestemmelsen i § 14, stk. 3, er udvidet til at omfatte
»aktieselskaber, der er omfattet af lov om skibsfinansieringsinstitut«.
Ændringen trådte i kraft den 1. juni 2005 og har virkning fra omdannelsen af
Danmarks Skibskreditfond (fusionsdatoen), jf. § 6 i lov nr. 387 af 30.
maj
2005 og bekendtgørelse nr. 391 af 30. maj 2005 om ikrafttræden af lov nr. 387
af 30. maj 2005.
6)
Ændringerne i § 25, stk. 2,3, 5 og 8, og § 33, stk.2, af
»skatteministeren« til »told- og skatteforvaltningen« trådte i kraft den 8.
juni 2005 og har virkning fra den 1. november 2005, jf. § 125,
stk. 1
og 2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.
Lignende dokumenter
- Profit sharing-lån, medarbejder Retsinformation · 18. august 2016
- Låneaftale USDC stablecoins kryptovaluta Ethereum, ej realisation, fradrag renteudgifter og gebyrer, ej pengefordring, lån til eje, modregning i nettogevinst ved låneaftale Retsinformation · 21. januar 2025
- Fradrag - videreoverdragelse af rentegodtgørelse vedrørende moms til køber af en fast ejendom Retsinformation · 23. december 2021
- Warrantaftale anset som finansiel kontrakt og ikke tegningsret til aktier Retsinformation · 2. november 2023
- Bindende svar - Tab på fordring / erstatningskrav Retsinformation · 8. april 2016
- Bindende svar - Banklån med renteloft - gæld - renteudgifter Retsinformation · 4. juni 2016