Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)

Ikke gældende siden 5. oktober 2006 LBK nr 1015 af 24/10/2005LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet4. november 2005

Gældende udgave: LBK nr 1176 af 19/09/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.540 afgørelser

Landsskatteretten 983, Retsinformation 524, Domsdatabasen 25, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven)

NREF/SN501/1)/

Herved bekendtgøres lov om skattemæssig behandling af

gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 21. september 2004, med

de

ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 387 af 30. maj 2005, § 5 i

lov

nr. 407 af 1. juni 2005, § 2 i lov nr. 422 af 6. juni 2005, § 3 i

lov

nr. 423 af 6. juni 2005, § 9 i lov nr. 425 af 6. juni 2005 og § 39

i

lov nr. 428 af 6. juni 2005.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Denne lov omfatter

1)

gevinst og tab ved

afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer,

pantebreve

og gældsbreve,

2)

gevinst og tab ved

frigørelse for gæld og

3)

Læs alt

gevinst og tab på

terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de

regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2.

Fordringer og gæld i danske

kroner betragtes efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta,

hvis

hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere

valutakurser.

Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som fordringer og gæld i danske

kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til

danske

kroner.

Stk. 3.

Loven omfatter ikke gevinst

og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af

fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf.

statsskattelovens § 4, jf. § 5 a.

Stk. 4.

Loven omfatter endvidere ikke

gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer.

Stk. 5.

Pengefordringer, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles

som

andre pengefordringer, når betingelserne i ligningslovens § 6 B,

stk. 1,

nr. 1-3, er opfyldt.

Stk. 6.

Gæld, der

ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, behandles som anden gæld, når

betingelserne

i ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

Kapitel 2

Selskaber m.v.

§ 2.

2)

Selskaber,

fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven

eller

fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1,

efter

de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 5 og

7.

Fordringer

§ 3.

Gevinst og tab på fordringer

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4 og

5.

§ 4.

Tab på fordringer på

koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Det ikke-fradragsberettigede

tab

opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens

erhvervelse

uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Stk. 2.

Ved koncernforbundne selskaber

forstås

1)

selskaber og

foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller

på

noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i hvert selskab,

2)

selskaber og

foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller

på

noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af

stemmerne i hvert selskab,

3)

en fond og selskaber,

hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt

direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert

selskab, eller

4)

en fond og selskaber,

hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt

direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert

selskab.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og

samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som

alene

er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i

aktier.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke

anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for

leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har

været

sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af

sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på

børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.

Stk. 4.

Stk. 1 finder heller ikke

anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved

opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har været

sambeskattet

med debitor eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Stk. 5.

Stk. 1 finder endvidere

ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af

fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt

koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige

drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til

medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

§ 5.

Tab på en fordring kan ikke

fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen

omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke

skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Gæld

§ 6.

Gevinst og tab på gæld medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 7, 8 og 24 om

gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 7.

3)

Tab

ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages.

Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er

lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38,

jf.

§ 14. 1. pkt. gælder ligeledes kun, såfremt gevinst og tab på den

fordring, der modsvarer gælden, ikke omfattes af § 29, stk. 3.

Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog

fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i

samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 2.

Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt

indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på

det

oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner

og

kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente,

der

fastsættes efter § 38, jf. § 14.

§ 8.

Gevinst på gæld til

koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, skal ikke medregnes,

såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke kan

fradrage

det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af

gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens

værdi

for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder

tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne

selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4,

stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 3,

nr. 5, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis

kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den

pågældende art ikke er fradragsberettiget.

Realkreditinstitutter m.v.

§ 9.

4)

Realkreditinstitutter,

der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner

i

Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et

skibsfinansieringsinstitut,

skal medregne gevinst og tab på fordringer

og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens

almindelige

regler bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10.

§ 10.

4)

Realkreditinstitutter, der har tilladelse i henhold til lov om finansiel

virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og aktieselskaber, der er

omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal uanset reglerne i

§ 9 ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

1)

Lån i danske kroner,

der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer,

og de herved udstedte værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet

inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte

værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets

kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem

forfaldsterminer og mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,

2)

indekslån og

indeksobligationer,

3)

lån og obligationer,

der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og

§ 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af

15.

august 1989,

4)

lån ydet til yngre

jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110

af

25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk

Landbrugs

Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og

ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, kontantlån

ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om

statsgaranti

for gældssaneringslån til jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver

optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs

Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering

skal finde sted som kontantlån,

5)

henstandslån, der er

ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet

i

henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til

§ 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt

boligbyggeri,

jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af

8.

juni 1978,

6)

kontantlån i danske

kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af

realkreditinstitutter godkendt i henhold til realkreditloven eller

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.

Stk. 2.

Den del af rentebetalingerne på

kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3, 4 og

6, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er

oprettet for hvert pantebrev, medregnes ikke.

Stk. 3.

Ved kontantlån ydet på basis af

obligationer til overkurs kan den del af obligationsrenteudgiften, som

overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene,

ikke

fradrages.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende

anvendelse, hvor realkreditobligationer eller andre værdipapirer udstedes i

forbindelse med instituttets indgåelse af kursaftaler, såfremt der ved

kursaftalens udløb ydes eller refinansieres lån, der er omfattet af

stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6, på grundlag af de udstedte værdipapirer.

Stk. 5.

Reglerne i § 9 finder dog

anvendelse på gevinst og tab på lån som nævnt i stk. 1, der skyldes

debitors misligholdelse. Gevinst og tab opgøres på tidspunktet for

engagementets afslutning. Ved engagementets afslutning forstås det tidspunkt,

hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til

ejendomskontoen.

§ 11.

Erhverver et obligationsudstedende

selskab m.v. egne obligationer, betragtes dette ikke som bortfald af gæld som

følge af sammenfald af debitor og kreditor (konfusion), medmindre

obligationerne

annulleres.

Kapitel 3

Personer

§ 12.

2)

Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er

skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som

omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel

og § 29

samt i kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer og pengenæring

§ 13.

Hvis personen eller dødsboet

udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed

ved

finansiering, medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. dog § 18.

Stk. 2.

Godtgøres det, at en fordring er

erhvervet uden for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er

indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan

fordring.

Andre fordringer

§ 14.

Tab på fordringer kan ikke fradrages,

jf. dog §§ 16 og 17.

Stk. 2.

Gevinst på fordringer, der ikke

omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende

rente,

der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet

for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende

rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.

Stk. 3.

5)

En

debitors overtagelse af en forpligtelse betragtes efter stk. 2 ikke som

påtagelse af en ny forpligtelse, når forpligtelsens overgang kan gennemføres

uden særlig godkendelse fra kreditor. Endvidere betragtes overtagelse af

realkreditlån og lån ydet af Danmarks Skibskreditfond eller et aktieselskab,

der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsselskab, ikke for påtagelse af

en ny forpligtelse.

Stk. 4.

En fordring med variabel rente

omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere

end

mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at

kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

§ 15.

Gevinst på fordringer medregnes i

det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf.

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Erhvervelse for lånte midler

efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse

med

erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det

kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug

betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart

fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit

ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke

anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede

udgifter

vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger

de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder

endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede

resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat

selv

uden beskatning efter stk. 1.

§ 16.

Gevinst og tab på fordringer i

fremmed valuta medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene

medregnes, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og

tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab

på

regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer

på

selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller tab

på

fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte

personer,

kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med

naturligt

slægtskabsforhold. Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt.

opgøres

på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden

hensyn til ændringer i valutakurserne.

§ 17.

For tab på fordringer, der er

erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er

erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder

reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18.

Tab på fordringer omfattet af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

§ 18.

Uanset §§ 13, 16 og 17 kan

tab på en fordring ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller

gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst.

Gæld og pengenæring

§ 19.

Hvis personen eller dødsboet

driver næringsvirksomhed ved finansiering og gælden vedrører denne

virksomhed,

medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst,

jf. dog stk. 2 og 3 og § 24 om gevinst som følge af

gældseftergivelse

ved akkord m.v.

Stk. 2.

Tab ved indeksregulering af

hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld

i

danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end

den

mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige,

der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab

ved

indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår

ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 3.

Tab på gæld kan ikke fradrages,

såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til

værdien

på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske

kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den

mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

Anden gæld

§ 20.

Gevinst og tab på gæld skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

§§ 21-23.

§ 21.

Gevinst ved eftergivelse,

forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden

nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på

tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som

følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 22.

Hvis en fordring stiftes på

sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af

gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne

denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 4, anvendes ikke. En

debitors

overtagelse af en gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt.,

betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse tilfælde opgøres den

skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi

på

overtagelsestidspunktet og det beløb, som debitor skal indfri. Reglen i 1.

pkt.

gælder ikke, hvis kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5.

pkt.,

nævnte institutter og fordringen (obligationslånet) er baseret på

obligationer,

der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet

er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før

lånets udbetaling, og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg

pari

på tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis

kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte

institutter og fordringen (obligationslånet) ved debitors påtagelse af

forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter § 38, jf. § 14.

Stk. 2.

Hvis en fordring stiftes på

sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har

varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som

ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer ved frigørelse

for gæld ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke,

hvis renten varierer månedsvis og lånet er baseret på fastforrentede

realkreditobligationer eller værdipapirer og kreditor er et af de i

§ 38,

stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter.

Stk. 3.

Gevinst, som en debitor

opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske

kroner, der er ydet af et realkreditinstitut, der er omfattet af lov om

finansiel virksomhed, medregnes. Det gælder dog ikke indfrielse, som

foretages

af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med

overdragelse

af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i

perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet

henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis køber er

tale

om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke

anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved

ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke

anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v. som

nævnt

i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1,

hvor personen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets

handlemåde. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger

altid ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der

direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes

over mere end 50 pct. af stemmerne.

Stk. 4.

Stk. 3, 1. pkt., finder

ikke anvendelse, såfremt indfrielsen sker efter krav fra

realkreditinstituttet.

Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som

sker

i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i

forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen,

herunder til hensidden i uskiftet bo. 2. pkt. finder kun anvendelse, såfremt

den afdøde ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste

ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller opsigelse

til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet der ved

afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunktet i denne sammenhæng

forstås

henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.

§ 23.

Gevinst og tab på gæld i fremmed

valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af

§ 22. 1. pkt. gælder dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab

sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 16, overstiger 1.000

kr.

Kapitel 4

Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.

§ 24.

Gevinst på gæld som følge af

tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes

kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord)

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder

dog

ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens

værdi

for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse

sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller

konvertible

obligationer.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt., gælder

tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.

Kapitel 5

Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og

gæld

§ 25.

Gevinst

og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller

tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-9, og

§ 22,

stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Stk. 2.

6)

Den

skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede

obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som

følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf.

§ 33,

stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for

henholdsvis

børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i

danske

kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er

valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 3.

6)

Uanset stk. 2 og 5 kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og

tab efter stk. 1, for så vidt angår fordringer omfattet af § 4,

samt

gæld omfattet af § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19,

stk. 2, og § 19, stk. 3. Valget træffes samlet for fordringer

omfattet af § 4 og samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis

§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og

§ 19, stk. 3. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne

opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

4)

Realkreditinstitutter, der er

omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i

Danmark

og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut,

skal

anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld, jf. dog stk. 6.

Endvidere skal selskaber m.v., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt.

nævnte institutter, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1,

nr.

7 anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Institutter, der

udøver virksomhed gennem samme selskab m.v., anses i relation til lov om

finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 7, for at udgøre ét institut.

Stk. 5.

6)

Told- og skatteforvaltningen

kan tillade, at en anden opgørelsesmåde

anvendes, jf. dog stk. 4. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved

godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 6.

4)

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel

virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og aktieselskaber, der er

omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrage beløb, der ved indkomstårets udløb er

nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier m.v. efter de for

instituttet gældende regnskabsretlige regler. For herværende filialer af

udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for

EU/EØS,

skal beløbet dog opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for

tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn.

Nedskrivninger

og hensatte beløb kan dog kun fradrages, i det omfang de vedrører tab, der er

fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler. Ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst skal medregnes de fradragsberettigede

nedskrivninger

og hensatte beløb, jf. 1. pkt., for det forudgående indkomstår.

Stk. 7.

I

stedet for at medregne tab på udlån og garantier m.v. ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1-3 kan

finansieringsselskaber, som opfylder betingelserne i stk. 9, vælge én

gang

for alle at anvende reglerne i stk. 6 for samtlige de udlån og garantier

m.v., der vedrører aktiviteterne, som er nævnt i litra a-m i

stk. 9,

nr. 2. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 6 skal indsendes til

told- og skatteforvaltningen senest den 1. december i det indkomstår, hvor

reglerne ønskes anvendt første gang, idet meddelelsen skal være vedlagt en

erklæring afgivet af en statsautoriseret revisor, hvorved det attesteres, at

betingelsen i stk. 9, nr. 2, er opfyldt. Overskrides fristen i 3. pkt.,

kan reglerne i stk. 6 først anvendes ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst fra og med det efterfølgende indkomstår.

Stk. 8.

6)

Såfremt et selskab, efter at selskabet har valgt at anvende reglerne i

stk. 6, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 9, bortfalder

adgangen til at anvende reglerne i stk. 6 én gang for alle. For så vidt

angår betingelsen i stk. 9, nr. 2, indebærer en manglende overholdelse

heraf i én fortløbende periode på maksimalt 3 år dog ikke, at adgangen til at

anvende reglerne i stk. 6 bortfalder. Told- og skatteforvaltningen kan

tillade, at et selskab kan anvende reglerne i stk. 6 efter udløbet af

den

periode, der er angivet i 2. pkt., selv om betingelsen i stk. 9, nr. 2,

fortsat ikke er opfyldt. Tilladelsen kan gøres tidsbegrænset.

Stk. 9.

6)

Anvendelse af reglerne i stk. 7 er betinget af, at

1)

selskabet er et

aktie- eller anpartsselskab eller en herværende filial af et udenlandsk

finansieringsselskab,

der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS,

2)

selskabet som

hovedvirksomhed erhverver kapitalinteresser eller udøver en eller flere af

aktiviteterne, som er nævnt i litra a til k i følgende liste:

a)

Udlånsvirksomhed.

b)

Finansiel leasing.

c)

Betalingsformidling.

d)

Udstedelse og

administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).

e)

Sikkerhedsstillelse

og garantier.

f)

Transaktioner for

egen eller kunders regning vedrørende

1)

pengemarkedsinstrumenter (checks,veksler, indskudsbeviser

m.v.),

2)

valutamarkedet,

3)

finansielle futures og options,

4)

valuta- og renteinstrumenter og

5)

værdipapirer.

g)

Medvirken ved

emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.

h)

Rådgivning til

virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed

beslægtede

spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og

opkøb

af virksomheder.

i)

Pengeformidling

(money broking).

j)

Porteføljeadministration

og -rådgivning.

k)

Opbevaring og

forvaltning af værdipapirer.

l)

Kreditoplysninger.

m)

Boksudlejning.

3)

selskabet anvender

kalenderåret som regnskabsår og

4)

selskabet ved

udarbejdelse af årsrapporten anvender reglerne i årsregnskabslovens afsnit V,

og at årsrapporten revideres af en statsautoriseret revisor.

§ 26.

Gevinst eller tab på fordringer

opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som

anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre

den

skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Stk. 2.

Ved afståelse af obligationer,

som er registreret i en værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige

anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme fondskode.

Stk. 3.

Hvis en skattepligtig ejer

fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder

og

erhvervet på forskellige tidspunkter, anvendes den gennemsnitlige

anskaffelsessum

for samtlige fordringer. Tilsvarende gælder for gæld i fremmed valuta.

Stk. 4.

Gevinst eller tab på gæld

opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og

værdien

ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes

en

så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side

indfrielsessummen

med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Stk. 5.

Hvis fordringen eller gælden er

erhvervet eller stiftet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i

§ 36 om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved

ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted her i landet finder

reglerne

i § 37 anvendelse i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på

fordringer og gæld efter stk. 1-4.

§ 26 A.

Udarbejder eller har den

skattepligtige udarbejdet skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, jf.

skattekontrollovens § 3 C, stk. 3-14, finder stk. 2 og 3

anvendelse.

Stk. 2.

Det ikkefradragsberettigede tab,

jf. § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5. pkt., opgøres på grundlag af

den

oprindelige anskaffelsessum henholdsvis afståelsessummen omregnet til

valutakursen på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det herefter

opgjorte

tab omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens

§ 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige

regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens afståelse.

Stk. 3.

Ved opgørelser efter § 26,

stk. 4, af det ikkefradragsberettigede tab, jf. § 7, stk. 2,

og

§ 19, stk. 3, anvendes gældens værdi i danske kroner ved påtagelsen

henholdsvis gældens værdi i danske kroner ved frigørelsen omregnet til

valutakursen ved påtagelsen. Det herefter opgjorte tab omregnes med

valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C,

stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta

fra påtagelsen af gælden til frigørelsen.

§ 27.

4)

Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af

lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal værdiansætte fordringer, som

indgår

i instituttets udlånsvirksomhed, til det beløb, hvormed fordringen kan

indfries. For konverterbare lån skal værdiansættelsen dog ske uden

hensyntagen

til, at debitor altid kan indfri til gældens indfrielseskurs.

Stk. 2.

Ved refinansiering eller hel

eller delvis indfrielse af fordringer som nævnt i stk. 1 skal den del af

instituttets gæld, der modsvarer indfrielsen eller refinansieringen, ved

indkomstårets udløb værdiansættes til gældens indfrielseskurs henholdsvis

gældens dagskurs, hvis der sker annullation.

§ 28.

Selskaber, der er omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, skal anvende

lagerprincippet,

jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.

Kapitel 6

Finansielle kontrakter

§ 29.

Skattepligtige omfattet af

§ 2, jf. § 9, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på

terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er

angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2.

Terminskontrakter omfatter ikke

aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når

afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for

at være sædvanlig.

Stk. 3.

Dette kapitel og kapitel

7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4

og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i

priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot

udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel

kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis

eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene

reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede

forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder

heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i

tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for

Den

Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder

altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt.

for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i

forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. stk. 1, og for

fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2.

og

3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta

sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i

et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

§ 30.

§ 29 anvendes ikke på

1)

aftaler vedrørende

fast ejendom,

2)

tegningsretter til

aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

3)

kurssikring ved

optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån

eller realkreditlignende lån,

4)

konverteringsretter

knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,

5)

aftaler om køb og

salg af aktier,

6)

valutakontrakter i

forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid

svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som

valutakontrakten vedrører,

7)

sædvanlige aftaler om

levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller

til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt

valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er

noteret

på børs, og

8)

aftaler om hel eller

delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 3, gælder ikke

for realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er

et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 3.

Det er en betingelse i

stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes

ved

levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten

eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for

køberetter

til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 H eller ligningslovens

§ 28. For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter

stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende

realkreditlån, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages

af

en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4.

pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.

Stk. 4.

Uanset reglerne i stk. 1,

nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående

kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller

forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af

ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28, finder § 29

dog

kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er

omfattet af ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28. Som

modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter

eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af

et

koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter

eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den

skattepligtige

er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4,

eller omvendt.

Stk. 5.

Uanset reglerne i stk. 1,

nr. 7, finder § 29 dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring

ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 6.

Kontrakter, der efter

stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter

skattelovgivningens almindelige regler.

§ 31.

Skattepligtige omfattet af

§ 2, jf. § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret

eller

pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. 1. pkt.

gælder dog ikke selskaber m.v., der er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 3. 1. pkt. gælder endvidere ikke for livs-forsikringsselskaber

omfattet

af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.

Stk. 2.

Tab på en kontrakt som nævnt i

stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger

forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori

der

ikke i gevinsten er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i

stk. 1,

dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Stk. 3.

Yderligere tab, der ikke kan

fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende

indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 29, der

indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier. Fradrag for

tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i

skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Stk. 4.

Stk. 1-3 gælder

tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et aktieindeks.

§ 32.

Skattepligtige omfattet af

§ 12 kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i

stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder

ret

eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier, når den skattepligtige er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab på kontrakter, der

har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 2.

Tab på en kontrakt som nævnt i

stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger

forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke

et tidligere indkomstår end 2002.

Stk. 3.

Yderligere tab, der ikke kan

fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende

indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun fremføres

til

et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i

et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og

ikke

kan fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til

fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter.

Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert

af

de følgende indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles

nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den

skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det pågældende indkomstår.

Opgørelse af gevinst og tab på kontrakter

§ 33.

Gevinst eller tab på en kontrakt

opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb

og

værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten

anskaffet

i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved

indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Hvis kontrakten er

anskaffet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i

selskabsskatteloven,

fondsbeskatningsloven og kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet og

anskaffelsessummen anvendelse, jf. § 36. Er kontrakten realiseret i

indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens

afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er

kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller

tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles

kontrakten

ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet

henholdsvis

afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2.

6)

Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at

gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25,

stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende

kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer

til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til

væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Kapitel 7

Andre bestemmelser

§ 34.

Erhvervelse og afståelse af en

fordring eller en kontrakt ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i

denne

lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum

betragtes

i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af

gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har

denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som

anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende fordrings eller kontrakts

handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder

ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler indtræder i

overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening,

jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et

investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

stk. 7,

eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens

§ 16 C, ændrer skattemæssig status, således at medlemmerne beskattes som

deltagere i et interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses,

anses fordringer og gæld og finansielle kontrakter for afstået og derefter

anskaffet igen på ændringstidspunktet. De anses for afstået og anskaffet til

handelsværdien på det pågældende tidspunkt.

Stk. 3.

For medlemmerne i en

investeringsforening, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og

som

derefter overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende

akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 5 a, eller af et investeringsselskab som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7, behandles overgangen

som

afståelse til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen

behandles overgangen som anskaffelse.

Stk. 4.

For skattepligtige, der

beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning

som

medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en

kontoførende

investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6, anses overgangen ikke som afståelse af interessentskabets aktiver og

passiver. For investeringsforeningen anses aktiver og passiver for anskaffet

på

det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.

§ 35.

Indskud af en fordring eller en

kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i

pensionsøjemed,

i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er

omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af en fordring eller en

kontrakt i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om

boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på

indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en

rateopsparing

i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en

selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som

anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 36.

En fordring eller gæld, jf. dog

stk. 2, samt en kontrakt, der bliver omfattet af skattepligt her i

landet,

og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, anses for

anskaffet eller stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til

handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4

A

og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter

bestemmelserne

i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed

stat,

Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved

anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.

Stk. 2.

Ved skattepligtens indtræden

anses gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i § 22,

stk. 1,

for stiftet eller overtaget på tidspunktet for skattepligtens indtræden. I

disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst ved skattepligtens

indtræden

som forskellen mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens

indtræden

og det beløb, som debitor skal indfri.

§ 37.

Gevinst og tab på fordringer og

gæld samt kontrakter omfattet af reglerne i denne lov betragtes som

realiseret,

hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt, der

omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden

grund end den skattepligtiges død. Når en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles

dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt.

Stk. 2.

Gevinst og

tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i

§§ 25-28 og §§ 31-34, dog at værdien ved realisationen

træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Hvis den

skattepligtige anvender lagerprincippet og værdien ved udløbet af det

indkomstår, hvor skattepligten ophører, er lavere end værdien på tidspunktet

for skattepligtsophøret, eller fordringen, gælden eller kontrakten afstås

eller

indfries efter skattepligtsophøret, men inden udløbet af det indkomstår, hvor

skattepligten ophører, til et beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet

for skattepligtsophøret, træder værdien ved indkomstårets udløb henholdsvis

afståelses- eller indfrielsessummen i stedet for værdien ved realisationen

(skattepligtsophøret) ved opgørelse af gevinst og tab efter stk. 1. For

køberetter til aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan

den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige gevinst efter

stk. 1, jf. stk. 9, som forskellen mellem udnyttelseskursen og

kursen

på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for

efter reglen i 1. pkt.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 gælder

kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens

§§ 1 eller 2 og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år

inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af

skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis

fordringen

eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne

opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for

skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter

kildeskattelovens § 33 C.

Stk. 4.

Personer kan efter reglerne i

kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter beregnet

efter stk. 1, forudsat at gevinst eller tab ved fraflytningen m.v. skal

opgøres efter realisationsprincippet.

Stk. 5.

Ved afståelse eller indfrielse af

fordringer, gæld og kontrakter eller ved den skattepligtiges død, efter at

der

er indtrådt skattepligt efter stk. 1, kan den skattepligtige vælge for

disse fordringer m.v. at opgøre gevinsten eller tabet på grundlag af

afståelses- eller indfrielsessummen henholdsvis værdien på dette tidspunkt.

Adgangen til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at gevinst eller tab

ved

fraflytningen m.v. er opgjort efter realisationsprincippet. Endvidere er

adgangen til omberegning efter 1. pkt. betinget af, at der ved fraflytningen

m.v. og ved den senere afståelse indgives selvangivelse til told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 6.

Skat, der er

betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse

eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1 eller

stk. 5 i det omfang, den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet

her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den

danske skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en

fremmed stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for

et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et

ubetinget krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning

ved

ophør af skattepligt for fordringer, gæld eller kontrakter, der har været

omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2 eller

selskabsskattelovens § 2, gives der dog ikke fradrag for den skat, som

er

betalt i den stat, hvori personen eller selskabet er hjemmehørende.

Stk. 7.

For

fordringer, gæld og kontrakter, hvor der er indtrådt skattepligt efter

stk. 1, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder

pligten til at betale skat af gevinst på fordringer m.v., der ikke er afstået

eller indfriet, forudsat at gevinst ved fraflytningen m.v. er opgjort efter

realisationsprincippet.

Ved senere afståelse eller indfrielse opgøres gevinst eller tab på grundlag

af

den oprindelige anskaffelsessum, idet gevinsten eller tabet behandles efter

lovens almindelige regler.

Stk. 8.

Nedsættes

skatten efter stk. 5 eller 6 eller bortfalder pligten til at betale skat

efter stk. 7, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter

anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.

Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 9.

Reglerne i

stk. 1-8, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om

køb

og salg af aktier, uanset om de pågældende aftaler er omfattet af § 30,

stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens

almindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke

anvendelse for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens

§ 28, stk. 4 eller 5.

Stk. 10.

Reglerne i kildeskattelovens

§ 26 A, stk. 2, og § 26 B gælder ikke for overdragelse af

fordringer

og kontrakter omfattet af stk. 1 og aftaler omfattet af stk. 9

mellem

ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for

samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en

fremmed

stat, Færøerne eller Grønland.

§ 38.

Mindsterenten fastsættes for

halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten

for

det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med

to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv

obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15.

juni.

Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede

kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S,

bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt

indeksregulerede

obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede

gennemsnitsrente

ganget med7

/8

og nedrundet til nærmeste hele antal

procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud

for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.

Stk. 2.

Er den effektive

obligationsrente, jf. stk. 1, 3. pkt., i 10 på hinanden følgende

børsdage

i perioden fra og med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen

af

en ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2 procentpoints

højere

eller mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit, der danner grundlag

for halvårets eller resten af halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten

efter stk. 1, 4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af den

effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten

efter stk. 1, 2. pkt. Den således beregnede mindsterente er gældende for

perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10

børsdage.

Forhøjelse af mindsterenten efter 1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20.

børsdag efter den senest forudgående ændring af mindsterenten. Denne

forhøjelse

finder dog ikke sted, hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.

Stk. 3.

Mindsterenten er 2½ pct. for

indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der

er

omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i

Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/S. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af

pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer,

som

reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede

forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse af § 14,

stk. 2, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de

nævnte

indeks. 1. pkt. omfatter endvidere obligationer, der er udstedt af Danmarks

Skibskreditfond til finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af

et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest

den

31. december 1996.

§ 39.

(Ophævet).

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 40.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§§ 1-28 og §§ 34-38

har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog §§ 41 og 42.

Stk. 3.

§§ 29-33 og § 39 har

virkning fra den 1. januar 1997, jf. dog § 43.

Stk. 4.

I lov om skattemæssig behandling

af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, som ændret

ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i lov nr. 1223

af 27. december 1996, ophæves

§§ 1-8 B

og

§§ 9-12

med

virkning fra og med indkomståret 1998, og

§§ 8 C-8 G

med virkning

fra den 1. januar 1997.

§ 41.

§ 4 har virkning for

fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber m.v.,

der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255

af

25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.

ikke-næringsskattepligtige

selskaber m.v., har bestemmelsen dog virkning for tab på fordringer og

gevinst

på gæld, der realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår

fordringer og gæld i danske kroner, som ikke er erhvervet som skattepligtigt

vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Stk. 2.

Den definition af

koncernforbundne selskaber, der følger af § 4, stk. 2, nr. 1 og 3,

har virkning for fordringer, som erhverves den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 3.

§ 4, stk. 3, omfatter

tillige fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den

erhvervsmæssige

drift af virksomheden, såfremt fordringen er erhvervet inden den 13. marts

1997.

Stk. 4.

§ 4, stk. 4, har

virkning for tab på rentefordringer, der realiseres efter den 16. juni 1995.

Stk. 5.

§ 5 har virkning for tab,

der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 6.

For selskaber m.v., der ikke

opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse

nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990

og

lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v.,

omfatter § 6 og § 7, stk. 1, ikke gevinst og tab på gæld i

danske kroner, der er stiftet før den 27. december 1990. Debitorskifte

betragtes

ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet af

ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2.

pkt.,

som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7,

stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der er optaget før den 1. januar

1986.

Stk. 7.

§ 7, stk. 2, omfatter

gæld i fremmed valuta, der er stiftet før den 27. december 1990, bortset fra

gæld i fremmed valuta stiftet af selskaber m.v., der ikke opfyldte

betingelsen

i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.

september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386

af

13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v. Debitorskifte

betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet

af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2.

pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7,

stk. 2, dog gevinst og tab på lån i fremmed valuta, der er optaget før

den

1. januar 1986.

Stk. 8.

4)

§ 7, stk. 2, omfatter gæld i danske kroner, uanset om gælden er

stiftet

af debitor eller overtaget af debitor ved et debitorskifte. For selskaber

m.v.,

der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255

af

25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.

ikke-næringsskattepligtige

selskaber m.v., har bestemmelsen virkning for gæld, der er påtaget den 27.

december 1990 eller senere. For selskaber m.v., der var omfattet af

ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2.

pkt.,

som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7,

stk. 2, dog gevinst og tab på lån i danske kroner, der er optaget før

den

1. januar 1986. For næringsskattepligtige selskaber m.v., dvs. selskaber

m.v.,

der var omfattet af § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr.

627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og

lov

nr. 386 af 13. juni 1990, har reglen om, at tabsfradragsbegrænsningen også

gælder i forhold til gæld overtaget ved debitorskifte, alene virkning for

gæld

i danske kroner, der er påtaget den 29. maj 1991 eller senere.

Stk. 9.

4)

For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i § 10 anvendelse på

lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er baseret på obligationer

i

fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999. For aktieselskaber, der

er

omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut,

finder reglerne i

§ 10 anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er

ydet inden 1. januar 1999. Realkreditinstitutterne m.v. samt aktieselskaber,

der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, kan fra indkomståret

1998 eller senere vælge, at lån og de dertil svarende obligationer, der

omfattes

af § 10, bortset fra lån omfattet af § 10, stk. 1, nr. 5, i

stedet skal omfattes af § 9. Valget skal træffes samlet for samtlige lån

og obligationer under ét og med virkning fra et indkomstår. Ved overgang fra

anvendelse af reglerne i § 10 til anvendelse af reglerne i § 9 skal

instituttet anvende kursværdien for obligationer og lån, jf. § 27, pr.

1.

januar i det første år, hvor reglerne i § 9 skal finde anvendelse, som

værdien primo for dette første indkomstår, hvor overgangen skal have virkning

fra.

Stk. 10.

Selskaber m.v., som for

indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til

realisationsprincippet

i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld

for

det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis

anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en

senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld. Ved

ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens

anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog

stk. 14-17,

som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.

Stk. 11.

4)

Aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut,

kan uanset reglerne i § 25, stk. 4, vælge at anvende

realisationsprincippet på lån i fremmed valuta og de obligationer i danske

kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten

efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf.

Adgangen

til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i

henhold

til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske

værfter

på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at

aktieselskaber,

der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, også anvender

realisationsprincippet på de indgåede swapaftaler, jf. § 43,

stk. 4.

Stk. 12.

Selskaber m.v, som efter

tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden

opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på

fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke for

selskaber m.v., der er omfattet af § 25, stk. 4, eller § 28.

Stk. 13.

Ved opgørelsen af skattepligtige

gevinster og tab i indkomståret 1998 på fordringer som nævnt i § 28, der

var til stede ved indkomstårets begyndelse, træder værdien ved fordringens

anskaffelse

i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998,

såfremt der er tale om fordringer, hvor selskabet hidtil har anvendt

realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab. Har

selskabet ikke anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af

skattepligtige

gevinster og tab, træder den af selskabet anvendte skattemæssige værdi ved

udgangen af indkomståret 1997 i stedet for værdien efter § 28 ved

begyndelsen af indkomståret 1998.

Stk. 14.

Ved opgørelsen af gevinst og tab

på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis

påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber m.v., der er skattepligtige

efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske

selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i

§ 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis

værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31. december 1997.

Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved

begyndelsen af indkomståret 1998.

Stk. 15.

Ved opgørelsen af gevinst og tab

på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. december 1990,

kan

selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som

affattet

ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr.

255

af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.

ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i

§ 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien

pr. 31. december 1990. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden

benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skal træffes

samlet for samtlige fordringer under ét.

Stk. 16.

Ved opgørelsen af gevinst og tab

på fordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret

1986, kan selskaber m.v., der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som

affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af

ligningslovens § 4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber m.v., ved

anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for

anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte

værdien ved begyndelsen af indkomstår 1986 eller værdien pr. 31. december

1985.

Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte

tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved

forpligtelsens

påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien

pr. 31. december 1986.

Stk. 17.

Ved opgørelsen af gevinst og tab

på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget

før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der ikke var skattepligtige af

sådanne

gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved

anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for

anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte

værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december

1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt.

nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved

forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987

eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 18.

Selskaber som nævnt i § 28,

som for indkomstårene 2000 og 2001 anvender opgørelsesprincipperne i

§ 4,

stk. 3 og 4, i realrenteafgiftsloven ved opgørelsen af gevinst og tab på

fastforrentede fordringer, skal anvende de samme principper ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. I tilfælde, hvor realiserede gevinster medregnes

fuldt ud i pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 35, stk. 4, nr. 2, skal samme realiserede gevinster medtages

fuldt

ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på saldoen.

Stk. 19.

Et selskab

som nævnt i § 28, der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

et

givet indkomstår skifter til lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab

på fordringer, medtager ultimoværdien for de pågældende fordringer i

indkomståret forud for det indkomstår, hvori skiftet sker, som primoværdi i

det

indkomstår, hvori skiftet sker. Ultimoværdien for indkomståret forud for det

indkomstår, hvori skiftet sker, opgøres efter de indkomstskattemæssige

regler,

der gælder for selskabet for det pågældende år. En eventuel resterende saldo

for de pågældende fordringer ved udgangen af det indkomstår, der går forud

for

det år, hvori skiftet sker, medregnes i den skattepligtige indkomst i det år,

hvori skiftet sker.

§ 42.

Fordringer, der er udstedt før

den 2. oktober 1985, anses for udstedt med en pålydende rente, der er lig med

eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14.

Stk. 2.

§ 16, 3. og 6. pkt., har

virkning for regreskrav, som erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser

påtaget den 27. juni 1992 eller senere.

Stk. 3.

§ 16, 4.-6. pkt., har

virkning for fordringer, der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere. For

regresfordringer, der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere, dog kun

såfremt de erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser, der er påtaget den

27. juni 1992 eller senere.

Stk. 4.

§ 18 har virkning for tab,

der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 5.

§ 19, stk. 2, har

virkning for tab, der konstateres i indkomståret 1998 eller senere.

Stk. 6.

§ 22, stk. 1, omfatter

ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.

Stk. 7.

§ 22, stk. 2, har

virkning for gæld, der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller

senere.

Det gælder dog ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.

Stk. 8.

§ 22, stk. 3, har

virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries ekstraordinært den 1.

januar 1996 eller senere, når lånet er stiftet den 1. januar 1996 eller

senere

eller lånet er overtaget den 1. januar 1996 eller senere, dog kun såfremt

lånet

er blevet udbetalt til den første debitor den 27. juni 1993 eller senere.

Stk. 9.

Personer og dødsboer, som for

indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til

realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien

for

fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden

som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for

gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer

og

gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes

fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf.

dog

stk. 11-15, som værdien primo for det første indkomstår, hvor

ændringen har virkning fra.

Stk. 10.

Personer og dødsboer, der efter

tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden

opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på

fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse.

Stk. 11.

Ved opgørelsen af gevinst og

tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet

henholdsvis

påtaget før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er

skattepligtige

efter henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, og

dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2,

stk. 1, nr. 5, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4,

i

stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens

påtagelse

benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31.

december 1997.

Stk. 12.

Ved opgørelsen af gevinst på

fordringer, der er erhvervet for lånte midler, jf. § 15, før den 16.

juni

1992, kan personer og dødsboer, der ikke er næringsskattepligtige, jf.

§ 13, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for

anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes

samlet for samtlige fordringer under ét. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem

erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved

erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15 dog alene

anvendelse

for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller senere.

Stk. 13.

Ved opgørelsen af gevinst og tab

på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget

før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26,

stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved

forpligtelsens påtagelse benytte værdien den 27. december 1990. Valget skal

træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.

Stk. 14.

Ved opgørelsen af gevinst og tab

på fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer og

dødsboer

omfattet af § 13, dvs. pengenæringsdrivende, ved anvendelsen af reglerne

i

§ 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved

begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

Stk. 15.

Ved opgørelsen af gevinst og tab

på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget

før indkomståret 1986 og havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan

personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og

4,

i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens

påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien

pr. 31. december 1985.

§ 43.

§ 29 har virkning for kontrakter,

der erhverves den 1. juli 1991 eller senere. § 29, stk. 3, gælder

dog

ikke fordringer, hvor den første kreditor i henhold til fordringen har

erhvervet den efter udstedelsen og denne erhvervelse er sket inden den 4. maj

2005.

Stk. 2.

For finansielle kontrakter, der

var omfattet af § 8 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 660 af 4.

juli 1996, men som med virkning fra 1. januar 1997 omfattes af reglerne i

§ 30, foretages en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 1996,

idet

værdien den 31. december 1996 træder i stedet for værdien ved indkomstårets

udløb. For aktiver, der ligger til grund for finansielle kontrakter omfattet

af

1. pkt., anvendes aktivets værdi den 31. december 1996 eller den aftalte

pris,

såfremt denne er højere (erhvervelse) eller lavere (afståelse), som

anskaffelsessum henholdsvis afståelsessum ved en senere opgørelse af gevinst

eller tab på det pågældende aktiv efter skattelovgivningens almindelige

regler.

Stk. 3.

Tab på finansielle kontrakter,

der er konstateret før 1. januar 1997, og som fremføres til indkomståret 1997

eller senere, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov.

Stk. 4.

4)

Skattepligtige, som efter de hidtil gældende regler har fået tilladelse til

at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet ved opgørelsen

af gevinst og tab på kontrakter, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder

ikke

for de i § 9 nævnte institutter, idet aktieselskaber, der er omfattet af

lov om et skibsfinansieringsinstitut,

dog kan vælge at bevare fondens

hidtidige tilladelse til at anvende realisationsprincippet på swapaftaler,

der

er indgået i tilknytning til lån i fremmed valuta og de obligationer i danske

kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten

efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf.

Adgangen

til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i

henhold

til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske

værfter

på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at

aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, også

anvender realisationsprincippet på de tilknyttede lån og obligationer, jf.

§ 41, stk. 11.

Stk. 5.

Skattepligtige, som fra den 1.

januar 1997 eller senere skifter fra realisationsprincippet til

lagerprincippet, skal anvende kontraktens anskaffelsessum som værdien primo

for

det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning fra.

§ 44.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Skatteministeriet, den 24. oktober

2005

P.M.V.

Peter Loft

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

2)

Indsættelsen af henvisningen til § 29 i § 2 og i § 12 trådte i

kraft den 3. juni 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf.

§ 13, stk. 1, i lov nr. 407 af 1. juni 2005.

3)

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 2. pkt. trådte i kraft den 3. juni 2005

og har virkning fra og med indkomståret 2005, jf. § 13, stk. 1, i

lov

nr. 407 af 1. juni 2005.

4)

Ændringen i § 9, § 10, stk. 1, § 25, stk. 4,

§ 25,

stk. 6, § 27, stk. 1, § 41, stk. 9 og 11, og

§ 43, stk. 4, af »Dansk Skibskreditfond« til »aktieselskaber, der

er

omfattet af lov om skibsfinansieringsinstitut« trådte i kraft den 1. juni

2005

og har virkning fra omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond (fusionsdatoen),

jf. § 6 i lov nr. 387 af 30. maj 2005 og bekendtgørelse nr. 391 af 30.

maj

2005 om ikrafttræden af lov nr. 387 af 30. maj 2005.

5)

Bestemmelsen i § 14, stk. 3, er udvidet til at omfatte

»aktieselskaber, der er omfattet af lov om skibsfinansieringsinstitut«.

Ændringen trådte i kraft den 1. juni 2005 og har virkning fra omdannelsen af

Danmarks Skibskreditfond (fusionsdatoen), jf. § 6 i lov nr. 387 af 30.

maj

2005 og bekendtgørelse nr. 391 af 30. maj 2005 om ikrafttræden af lov nr. 387

af 30. maj 2005.

6)

Ændringerne i § 25, stk. 2,3, 5 og 8, og § 33, stk.2, af

»skatteministeren« til »told- og skatteforvaltningen« trådte i kraft den 8.

juni 2005 og har virkning fra den 1. november 2005, jf. § 125,

stk. 1

og 2, i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

Lignende dokumenter