Spring til indhold

Retsinformation

Medarbejderobligationer deltidsansatte kontantlønsnedgang

AFG nr 9589 af 16/08/2005AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Medarbejderobligationer – deltidsansatte

– kontantlønsnedgang

Spørgsmål

1. Vil en ordning,

som tilbydes samtlige ansatte i selskabet, som har

a) mindst 36

måneders anciennitet i virksomheden og

b) en

gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på minimum

13 timer,

8 timer,

5 timer eller

c) uanset omfanget

af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

være omfattet af

reglerne i ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 3, med den virkning, at selskabet

skal indbetale afgift på 45% af det beløb, hvormed medarbejderobligationens

kursværdi overstiger kr. 4.600 (indkomståret 2005), mens obligationen er

skattefri for medarbejderen?

2. Som betingelse

for at modtage en medarbejderobligation skal den enkelte medarbejder

acceptere

en reduktion af sin faste månedsløn. Vil denne lønnedgang blive respekteret

af

ligningsmyndighederne med den virkning, at selskabet ikke skal indeholde

hverken arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat af det beløb, som lønnen reduceres

med?

3. Vil det ændre

Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 1 og 2, hvis

medarbejderobligationsordningen

Læs alt

udformes således, at den enkelte medarbejder kun kan vælge mellem at få

udstedt

medarbejderobligationer, hvor værdien af obligation med tilhørende afgift

udgør

enten 5% eller 10% af den pågældendes årsløn?

4. Vil det ændre

Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 1 og 2, hvis

medarbejderobligationsordningen

udformes således, at den enkelte medarbejder kun kan vælge at få udstedt

medarbejderobligationer, hvor værdien af obligation med tilhørende afgift

præcis svarer til 10% af medarbejderens årsløn?

5. Vil det ændre

Ligningsrådets besvarelse af spørgsmål 1 og 2, hvis den aftalte generelle og

reelle lønnedgang af rent administrative årsager vises som en beløbsmæssig

reguleringspost (fradrag) på lønsedlen?

Svar

Ad spørgsmål 1: Se

sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 2: Ja

Ad spørgsmål 3.

Nej

Ad spørgsmål 4:

Nej

Ad spørgsmål 5:

Nej

Styrelsens indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Deltagelse i

ordningen er for det første betinget af, at den enkelte medarbejder har

mindst

36 måneders anciennitet i virksomheden på det tidspunkt, hvor

medarbejderobligationen udstedes.

Adgangen til at

erhverve medarbejderaktier m.v. skal stå åben for alle ansatte i selskabet,

således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger,

der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering

anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene

karakter,

og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres. Således kan

adgangen

til at erhverve aktier m.v. være betinget af, at medarbejderen har været

ansat

i virksomheden eller koncernforbundne virksomheder i en vis kortere tid - op

til 3 år er godkendt af de regionale told- og skattemyndigheder, jf. LV

afsnit

A.B.1.10

.

Anciennitetskravet

må derfor anses for at være i overensstemmelse med praksis.

I henhold til

SKM.2005.174.LR fortolkes kravet om, at ordningen skal stå åben for alle

ansatte, nu således, at deltidsansatte som hovedregel ikke kan afskæres fra

tilbud om deltagelse. Det skyldes, at tildelingskriterierne i

medarbejderaktieordninger omfattet af de gunstige skatteregler i

ligningslovens

§

7 A, ikke må

indebære, at deltidsansatte ikke får del i en obligationsordning alene på

grund

af deres status som deltidsansatte, jf. principperne i deltidsloven

(deltidsdirektivet).

Spørgsmålet er

imidlertid, om det alligevel er foreneligt med deltidsdirektivet, at drage en

grænse, således at selskabet kan undlade at tilbyde ordningen til

medarbejdere

med meget beskeden ugentlig arbejdstid.

Implementeringen

af deltidsdirektivet (deltidsloven) gav anledning til, at Folketinget i 2001

ændrede 15 timers grænsen i funktionærloven til 8 timer (lov nr. 444).

Ifølge

bemærkningerne til lovforslaget var ændringen begrundet i ønsket om på dette

punkt at gøre funktionærloven tidssvarende, samt af hensyn til at der vil

være

en meget væsentlig risiko for, at EF-Domstolen vil underkende 15-timers

grænsen, fordi den ikke kan anses for forenelig med EF-traktatens artikel 141

og deltidsdirektivets krav om, at timegrænser skal være objektivt begrundede.

Det indstilles, at

skattemyndighederne følger en 8 timers grænse svarende til funktionærlovens.

Selskabet kan

dermed begrænse tildelingen af obligationer til medarbejdere, der har en

gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer. Selskabet kan herefter

vælge at holde medarbejdere med en ugentlig arbejdstid på under 8 timer ude

fra

deltagelse i medarbejderobligationsordningen.

Som følge heraf

vil grænsen for deltagelse også kunne sættes ved 5 timers gennemsnitlig

ugentlig arbejdstid, ligesom alle medarbejdere uanset arbejdstid kan omfattes

af programmet. En grænse, hvorefter medarbejdere, der har en gennemsnitlig

ugentlig arbejdstid på 13 mindst timer, holdes ude fra programmet, vil dog

ikke

være forenelig med deltidsdirektivet (deltidsloven).

Det fremgår ikke

af §

7 A, hvorledes

årslønnen nærmere skal opgøres.

Efter praksis skal

beregningen af årslønnen for medarbejderobligationsordninger omfattet af §

7 A, stk. 1, nr. 3, foretages efter objektive kriterier,

der sikrer en realistisk opgørelse af lønnen for det år, hvori ordningen

tilbydes, jf LV 2005-1, Almindelig del, afsnit

A.B.1.10.3

jf. afsnit

A.B.1.10.1.

Selskabet påtænker

at opgøre årslønnen som tolv gange medarbejderens månedsløn for januar i det

år, hvori medarbejderobligationen udstedes. Hvis månedslønnen for januar må

anses for unormal anvendes i stedet medarbejderens seneste fulde månedsløn

gange 12 som udtryk for årslønnen. Ligningsrådet har tidligere godkendt

medarbejderaktieordninger, hvor årslønnen er opgjort som 12 gange en

repræsentativ månedsløn, jf.

SKM2001.3.LR

og

SKM2001.4.LR

. Styrelsen

finder på denne baggrund, at opgørelsesmetoden vil resultere i en realistisk

opgørelse af årslønnen.

Lønnen omfatter

medarbejderens kontantløn før skatter og eget pensionsbidrag, mens

arbejdsgiverens

pensionsbidrag medregnes.

Styrelsen skal

bemærke, at opgørelsen af årslønnen tager udgangspunkt i den løn, hvoraf der

betales indkomstskat, jf. SKM 2001.579.LR. Fx forventet årlig bonus indgår

således normalt i den årsløn, hvoraf der beregnes en andel (dog højst 10

pct.)

til medarbejderobligationer. Når selskabet ikke medregner overarbejdsbetaling

og bonus betyder det imidlertid kun, at den beskrevne 10 pct's lønnedgang og

tilsvarende tildeling af medarbejderobligationer udgør mindre end 10 pct. af

den samlede løn.

Adgangen til at

erhverve medarbejderobligationer skal stå åben for alle ansatte i selskabet,

således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger,

der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering

anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene

karakter,

og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres, jf. LV afsnit

A.B.1.10

.

I den foreliggende

sag kan samtlige medarbejdere frit vælge, om værdien af obligationen med

tilhørende

afgift skal udgøre et mindre beløb end 10 pct. af årslønnen, dog således at

andelen af lønnen skal være delelig med ½ pct.

Efter Told- og

Skattestyrelsens opfattelse er sådan et tilbud ikke i strid med betingelsen

om,

at ordningen skal stå åben for alle ansatte i selskabet, så længe tilbudet

gælder alle medarbejdere.

Medarbejdere, der

selv opsiger deres stilling modtager kontant kompensation for den

medarbejderobligation

(og afgift), der ikke modtages på grund af opsigelsen. Set i forhold til §

7 A

er det afgørende, at der kun tildeles obligationer

under ordningen, hvis den pågældende er ansat i uopsagt stilling på

tildelingstidspunktet.

Det er efter

styrelsens opfattelse uden betydning for om bruttotrækordningen kan

anerkendes

og for, om betingelserne i § 7A er opfyldt, at medarbejdere, der selv opsiger

deres stilling, ligeledes modtager en kontant kompensation.

Ad spørgsmål 2

Forudsætningen for

at anerkende aftaler om kontantlønnedgang i forbindelse med arbejdsgivers

tildeling af naturalier, er for det første, at der er tale om en reel

lønnedgang, hvorved forstås, at den kontante lønnedgang skal have virkning i

alle relationer bl.a. for pensionsbidrag og feriepenge (

SKM2004.342.LR

,

SKM2004.345.LR

,

SKM2004.346.LR

).

Det er oplyst, at

lønreduktionen får fuld virkning i forhold til alle andre lønkomponenter, som

afhænger

direkte af månedslønnen. Denne betingelse må derfor anses som opfyldt.

En

tilbageregulering af den kontante løn ved udtræden af ordningen bevirker

ikke,

at ordningen ikke er omfattet af LL §

7 A, stk. 1, nr. 3, jf.

SKM2004.46.LSR

. og

SKM2004.342.LR

.

I en tidligere

godkendt sag om medarbejderobligationer (

SKM2004.200.LR

) blev

medarbejdernes kontante løn nedsat i hele den 1-årige overenskomstperiode. I

SKM2004.415.LR

godkendte Ligningsrådet

en bruttotrækordning vedrørende medarbejderaktier omfattet af ligningslovens

§

7 A, stk. 1, nr. 2, under den forudsætning, at

lønreduktionen skulle fordeles over hele overenskomstperioden.

Det er derfor en

forudsætning for bekræftende svar, at lønreduktionen løber over hele

overenskomstperioden.

Det indstilles, at

spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 3

Adgangen til at

erhverve medarbejderobligationer skal stå åben for alle ansatte i selskabet,

således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger,

der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering

anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene

karakter,

og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres, jf LV afsnit

A.B.1.10

.

I den foreliggende

sag kan samtlige medarbejdere frit vælge, om værdien af obligationen med

tilhørende

afgift skal udgøre et mindre beløb end 10 pct. af årslønnen, dog således at

andelen af lønnen skal være delelig med ½ pct.

Efter Told- og

Skattestyrelsens opfattelse vil et tilbud om, at medarbejderen i stedet kan

vælge mellem at få udstedt obligationer til en værdi (inkl. afgift) af enten

5

eller 10 pct. af den pågældendes årsløn, ikke være i strid med betingelsen

om,

at ordningen skal stå åben for alle ansatte i selskabet, så længe tilbudet

gælder alle medarbejdere.

Det indstilles, at

spørgsmålet besvares med et nej.

Ad spørgsmål 4

Adgangen til at

erhverve medarbejderobligationer skal stå åben for alle ansatte i selskabet,

således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger,

der er fastsat efter almene kriterier kan dog efter en konkret vurdering

anerkendes under forudsætning af, at ordningen ikke mister sin almene

karakter,

og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseres, jf LV afsnit

A.B.1.10

.

Efter Told- og

Skattestyrelsens opfattelse er et tilbud om at få udstedt obligationer til en

værdi (inkl. afgift) af 10 pct. af den pågældendes årsløn, ikke i strid med

betingelsen om, at ordningen skal stå åben for alle ansatte i selskabet, så

længe tilbudet gælder alle medarbejdere.

Det indstilles, at

spørgsmålet besvares med et nej.

Ad spørgsmål 5

Hvordan selskabet

vælger at fordele posteringerne på lønsedlen har ikke betydning for, om

betingelserne

i ligningslovens §

7 A

må anses for

opfyldt.

Ligeledes vil en

aftale om nedsættelse af den kontante løn og tildeling af en

medarbejderobligation,

blive respekteret af ligningsmyndighederne uanset om nedgangen vises på

lønsedlen, så længe lønnedgangen i øvrigt må anses som reel, jf. SKM

2005.105.LR.

Det indstilles

derfor, at spørgsmålet besvares med nej.

Ligningsrådet

tiltræder indstillingen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter