Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om en arbejdsmarkedsfond

Ikke gældende siden 19. oktober 2006 LBK nr 863 af 02/09/2005LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 344 afgørelser

Landsskatteretten 272, Retsinformation 68, Domsdatabasen 3, Det finansielle ankenævn 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om en arbejdsmarkedsfond

1)

Hermed bekendtgøres lov om en arbejdsmarkedsfond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, med de ændringer, der følger af

§ 5 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 410 af 2.

juni

2003, § 22 i lov nr. 418 af 10. juni 2003, § 5 i lov nr. 447 af 10.

juni 2003, § 4 i lov nr. 974 af 5. december 2003, § 1 i lov nr. 468

af 9. juni 2004, § 4 i lov nr. 325 af 18. maj 2005, § 19 i lov nr.

386 af 27. maj 2005, § 2 i lov nr. 407 af 1. juni 2005, § 2 i lov

nr.

425 af 6. juni 2005, § 6 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 42 i lov

nr. 430 af 6. juni 2005 og § 49 i lov nr. 431 af 6. juni 2005.

Fondens opbygning og indtægter

§ 1.

2)

Der

oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne finansierer statens

udgifter:

a)

efter § 79 i

lov om arbejdsløshedsforsikring,

b)

i henhold til lov om

en lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget

Træningsskolens

Læs alt

arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser, for så vidt

angår

voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt

tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede

voksen-

og efteruddannelsesområde afsat på finansloven,

c)

i henhold til lov om

børnepasningsorlov,

d)

til dagpenge ved

sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

e)

til førtidspension

efter § 16, jf. § 52 i lov om social pension og § 6,

stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social

pension og andre love (Førtidspensionsreform) efter fradrag af overførsel fra

den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den sociale pensionsfond,

f)

til revalidering

efter §§ 52 og 63-65, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik,

g)

til ledighedsydelse

efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2.

Fonden bestyres af

finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fonden, jf.

stk. 1, henhører under de pågældende ressortministre.

§ 2.

Arbejdsmarkedsfonden oppebærer

indtægter fra:

a)

arbejdsmarkedsbidrag

fra lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende,

b)

indbetalt medlemsbidrag

fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

c)

selvstændiges og

forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om

dagpenge ved sygdom og fødsel,

d)

overførsel fra staten

af et beløb på 3.300 mio. kr., som reguleres efter stk. 2 og

e)

overførsler fra

staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

Stk. 2.

Beløbet i stk. 1, litra d,

opgøres som det foregående finansårs budgetterede beløb tillagt eller

fratrukket et beløb beregnet med en procent, der svarer til den procentvise

ændring i det budgetterede grundlag for lønmodtagerbidraget, jf. § 8,

stk. 1, fra det foregående finansår til det kommende finansår. Den i 1.

pkt. nævnte procent beregnes med én decimal, og det regulerede beløb afrundes

til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 mio. Beløbet i stk. 1,

litra

d, beregnes én gang om året, og beregningerne optages i anmærkningerne til

paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

§ 3.

Arbejdsmarkedsbidraget for

lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden

er

8,0 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.

§ 4.

Behovet for regulering af

bidragssatsen beregnes én gang om året. Beregningerne optages i

anmærkningerne

til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

Stk. 2.

Regulering af bidragssatsen sker

første gang, når der med den i § 3 anførte bidragssats i henhold til

budgettet opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten

efter § 2, stk. 1, litra e.

Stk. 3.

Reguleringsbehovet for

Arbejdsmarkedsfonden beregnes på grundlag af forskellen mellem

a)

fondens budgetterede

indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag beregnet med

finansårets bidragssats efter § 3 eller i tilfælde af regulering med det

foregående finansårs bidragssats tillagt fondens andre indtægter, herunder en

beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs

budgetterede overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra e,

opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b)

fondens budgetterede

udgifter i det kommende finansår.

Stk. 4.

Reguleringsbehovet dækkes

således, jf. dog stk. 2 og 5:

a)

Halvdelen gennem

ændring af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt

erhvervsdrivendes

bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er

positivt,

og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

b)

Halvdelen ved ændring

af statens overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra e,

således

at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes,

hvis reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5.

Hvis beregningen i henhold til

stk. 4 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændigt

erhvervsdrivendes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det

pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver

fordelt, anvendes til at nedsætte statens overførsel efter § 2,

stk. 1, litra e.

Stk. 6.

På grundlag af den beregnede

regulering fastsættes den bidragssats for lønmodtagere og selvstændigt

erhvervsdrivende, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatsen fastsættes i

procent med 1 decimal.

§ 5.

(Ophævet).

§ 6.

(Ophævet).

§ 6 A.

(Ophævet).

Bidragspligt og bidragsgrundlag

§ 7.

3)

For

lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten:

a)

Personer, der har

lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra

beskæftigelse

udført i udlandet, i Grønland eller på Færøerne for en arbejdsgiver her i

landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller

§ 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller stk. 2, samt personer, der

har

lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver i

udlandet, forudsat at de pågældende er omfattet af social sikringslovgivning

i

Danmark, jf. stk. 3 eller 4, og at de pågældende er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1,

b)

personer, der

modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og

pensionslignende ydelser, samt personer, for hvem der foretages indbetalinger

på pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, når

sådanne godtgørelser, efterbetalinger m.v. samt indbetalinger på

pensionsordninger har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet

tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,

c)

personer, der er

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller

anden indkomst for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, som ikke kan

henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,

d)

personer, omfattet af

§§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for så vidt angår

indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1,

litra c og f,

e)

personer omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 10, for så vidt angår udbytte i form af

rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig, jf. § 8,

stk. 1, litra g,

f)

personer omfattet af

§§ 33 b-33 e i lov om social pension, for så vidt angår indbetalinger

til

supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 8, stk. 1, litra h.

Stk. 2.

For bidraget for selvstændigt

erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer, som er hjemmehørende her i

landet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed, samt personer, der er

hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne og driver selvstændig

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Stk. 3.

Personer, som er omfattet af De

Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere,

selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden

for

Fællesskabet, er dog kun bidragspligtige efter stk. 1 og 2, i det omfang

det følger af forordningerne, at de pågældende er undergivet dansk

lovgivning.

Stk. 4.

Bidragspligt efter stk. 1

og 2 bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i § 1 nævnte

ydelser

følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter

efter forhandling med socialministeren nærmere regler for bortfaldet af

bidragspligt efter stk. 3 og 4.

§ 8.

For personer omfattet af

lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget:

a)

4)

Vederlag

i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt

arbejde i tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn,

feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende

ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder

vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er

gjort

til B-indkomst, bortset fra fri kost og logi, samt tilsvarende vederlag m.v.,

der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44,

b)

den skattepligtige

værdi af privat anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis

vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som

led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, den skattepligtige

værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5,

2.-4. og 8. pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt., den skattepligtige

værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,

bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde, samt

den

skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter

til

aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1

eller

2, jf. statsskattelovens § 4,

c)4)

indbetalinger,

som arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver foretager til en ordning

omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven, herunder indbetalinger til

Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte

dagpengeydelser

i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 11,

stk. 5,

d)

fratrædelsesgodtgørelser,

efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har

sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller

erhvervsforhold her i landet,

e)4)

vederlag,

honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for

ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,

f)

5)

indbetalinger

til Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra indbetalinger som nævnt i

stk. 5,

som foretages for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel, modtagere af delpension i henhold til lov om delpension,

modtagere af førtidspension i henhold til lov om social pension eller

§ 6,

stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social

pension og andre love (Førtidspensionsreform), modtagere af kontanthjælp,

revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov

om

aktiv socialpolitik, modtagere af ydelser efter §§ 29 og 29 a i lov om

social service, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om

integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af

fleksydelse efter lov om fleksydelse, modtagere af dagpenge og

aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtagere af

godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, modtagere af overgangsydelse eller efterløn i

henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af

uddannelsesgodtgørelse,

jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og

2,

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og modtagere af jobrotationsydelse

efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 11,

stk. 5,

g)

6)

den

skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig,

lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 9,

bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16,

stk. 5,

5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. og 8. pkt.,

h)

7)

indbetalinger

til en supplerende arbejdsmarkedspension efter §§ 33 b-33 e i lov om

social pension, som er omfattet af § 19, stk. 4, i

pensionsbeskatningsloven, jf. § 11, stk. 5,

i)7)

8)

indbetalinger, som de kommunale myndigheder foretager til

en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven for en person,

der

modtager hjælp efter § 29 i lov om social service,

j)8)

indbetalinger,

som arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed stat, og som

ikke

medregnes ved den skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte vederlag

m.v. indgår i bidragsgrundlaget i det år, der svarer til det indkomstår,

hvori

vederlaget m.v. indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

9)

Vederlag,

der er omfattet af § 5 og § 8 i lov om beskatning af søfolk,

medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

Stk. 4.

Hjælp og beskæftigelsestillæg

efter § 36 i lov om aktiv socialpolitik samt introduktionsydelse og

beskæftigelsestillæg

efter § 29, stk. 2, i lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationsloven)

medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

Stk. 5.

Pensionsopsparing

efter § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og § 17 f, stk. 3, i

samme

lov medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

Stk. 6.

Dagpenge efter § 19 a i lov

om dagpenge ved sygdom eller fødsel medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

Stk. 7.

Vederlag m.v., som Grønland og

Færøerne i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med Danmark ikke er

afskåret fra at beskatte, medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

§ 9.

Arbejdsgivere her i landet, der

har ansatte omfattet af § 7, stk. 1, er bidragspligtige af

indbetalinger,

som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet

af

lov om tilsyn med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter

pensionsbeskatningslovens § 52.

Stk. 2.

Arbejdsgivere opgør et særskilt

bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut som nævnt i

stk. 1.

§ 10.

For personer omfattet af bidraget

for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 7, stk. 2, udgør

bidragsgrundlaget

for selvstændigt erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen personlig

indkomst

vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3. I

samme omfang som der fremføres negativ personlig indkomst til fradrag i den

selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst efter personskattelovens

§ 13, stk. 3 og 4, kan beløbet fradrages i bidragsgrundlaget.

Bidrag

og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i

pensionsbeskatningslovens

§ 18 samt bidrag efter nærværende lov fragår ikke ved opgørelsen af

bidragsgrundlaget.

Stk. 2.

For selvstændigt

erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens

afsnit I, opgøres bidragsgrundlaget som summen af overførsel fra virksomheden

til den skattepligtige hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud

med

fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1,

nr. 3, litra a, og af overførsel af beløb fra virksomhedens konto for

opsparet

overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den

skattepligtige samt af rentekorrektion, der medregnes til den personlige

indkomst efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3. Hvis den

skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 23 a har valgt at

medregne

kapitalafkast som personlig indkomst, nedsættes kapitalafkastet, der skal

fradrages efter 1. pkt., med det beløb, der skal medregnes som personlig

indkomst.

Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Indkomst hidrørende fra frit

erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder eller faste ejendomme

beliggende

i udlandet medregnes ikke til bidragsgrundlaget efter stk. 1. Ved

opgørelsen af det overførte skattepligtige overskud fra virksomheden til den

skattepligtige efter stk. 2 fragår summen af positiv indkomst hidrørende

fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder eller faste ejendomme

beliggende i udlandet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

indkomst,

som Grønland og Færøerne i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med

Danmark ikke er afskåret fra at beskatte.

§ 11.

10)

For bidragsgrundlag, der skal opgøres

efter § 8, stk. 1, litra a, samt litra b og e i det omfang,

indkomsterne er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens

§ 43,

stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag,

honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog

stk. 2-4 og 8. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43,

stk. 1, og fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår

i

grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om

bidragets størrelse.

Stk. 2.

11)

Indbetalinger, der ikke kan henføres

til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse

omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og

understøttelsesfond

efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52, indgår i

bidragsgrundlaget efter stk. 1. Tilsvarende gælder indbetalinger, som en

arbejdsgiver foretager til et pengeinstitut i fremmed stat, og som ikke

medregnes ved den ansattes skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser

i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte

regler om, at arbejdsgivere ikke skal opgøre et bidragsgrundlag efter

stk. 1 for indkomster, der i medfør af kildeskattelovens § 45,

stk. 1, er gjort til B-indkomst.

Stk. 4.

12)

For personer omfattet af § 7,

stk. 1, litra a, for hvilke arbejdsgiveren i medfør af regler fastsat af

skatteministeren efter stk. 3 ikke opgør et bidragsgrundlag, opgør told-

og skatteforvaltningen bidragsgrundlaget og bidragets størrelse. Tilsvarende

gælder for vederlag m.v., jf. § 8, stk. 1, litra a, og fri bil, jf.

§ 8, stk. 1, litra b, der er B-indkomst i medfør af

kildeskattelovens

§ 44, samt for vederlag og honorarer m.v. som nævnt i § 8,

stk. 1, litra e, der er B-indkomst.

Stk. 5.

13)

For indbetalinger som nævnt i § 8,

stk. 1, litra c, f, h og i, opgør pensionskassen, herunder

Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet,

bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. I de i § 8,

stk. 1, litra c og i, nævnte tilfælde sker opgørelsen på grundlag af

arbejdsgiverens m.v. oplysninger om bidragspligtige beløb. I de i § 8,

stk. 1, litra f og h, nævnte tilfælde sker opgørelsen på grundlag af

oplysninger om bidragspligtige beløb, som gives af den offentlige myndighed

eller

andre, som foretager indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension, et

livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Bidragsgrundlaget udgør de

samlede indbetalinger, som en arbejdsgiver m.v. foretager for en arbejdstager

m.v. til ordninger, der er omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven.

Pensionsinstituttet giver for hvert kalenderår oplysning til den

bidragspligtige

om bidragenes størrelse for året.

Stk. 6.

For personer omfattet af

§ 8, stk. 1, litra d, opgør den virksomhed eller lignende, der

foretager

udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Den

udbetalende

virksomhed eller lignende giver den bidragspligtige oplysning om bidragets

størrelse.

Stk. 7.

For selvstændigt

erhvervsdrivende omfattet af § 7, stk. 2, opgør told- og

skatteforvaltningen

på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund for skatteansættelsen,

bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog § 12.

Stk. 8.

14)

For fri telefon, sommerbolig, lystbåd,

helårsbolig, vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller

køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, og bil, jf.

§ 8, stk. 1, litra g, opgør told- og skatteforvaltningen på

grundlag

af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen,

bidragsgrundlaget

og beregner bidragets størrelse. Fri telefon, sommerboliger, lystbåde,

helårsboliger,

biler, aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier indgår i

bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for

indkomstbeskatningen.

Stk. 9.

Den, der efter stk. 1, 5 og

6 opgør bidragsgrundlag, er pligtig til at indeholde bidrag.

Opkrævning m.v. af bidrag

§ 12.

15)

For personer omfattet af § 10

samt for personer, for hvem told- og skatteforvaltningen opgør

bidragsgrundlaget og bidragets størrelse efter § 11, stk. 4 og 8,

opkræves der i et kalenderår løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De

foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige så vidt

muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7,

henholdsvis

§ 11, stk. 4 og 8.

Stk. 2.

15)

De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene

efter § 11, stk. 4, 7 og 8.

Stk. 3.

§ 13, stk. 5, finder

tilsvarende anvendelse på foreløbige arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter

nærmere regler om beregningen og opkrævningen af foreløbige

arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1 og kan herunder fastsætte regler om,

at

de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag opkræves efter reglerne for opkrævning af

foreløbig skat efter kildeskattelovens § 50.

§ 13.

Reglerne i lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v. finder anvendelse ved opkrævning af bidrag, der skal

opgøres og indeholdes efter § 11, stk. 1, 5, 6 og 9, med de

undtagelser, der følger af denne bestemmelses stk. 2 og 9 og regler, der

er udstedt i medfør af disse bestemmelser. Bidrag efter § 11,

stk. 4,

7 og 8, opkræves efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Pensionskasser m.v. som nævnt i

§ 11, stk. 5, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af

pensionsindbetalinger den 1. september. Indbetaling sker til told- og

skatteforvaltningen. Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i året

efter

udløbet af kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag, dog med

modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende

bidrag indbetales til told- og skatteforvaltningen, der tillige forestår

eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Skatteministeren kan

fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne i dette stykke.

Stk. 3.

Bidrag efter § 11,

stk. 4, 7 og 8, forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned,

hvor told- og skatteforvaltningen har givet den bidragspligtige meddelelse om

bidraget, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.

Bidraget

indbetales til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Falder den sidste rettidige

betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den

følgende hverdag.

Stk. 5.

Betales bidrag efter stk. 3

ikke rettidigt, skal der betales en månedlig rente i henhold til § 7,

stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af

0,4

procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten kan

ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6.

Bidragsbeløb, bortset fra foreløbige

beløb efter § 12, under 100 kr. for personer som nævnt i § 7,

stk. 1, litra c, og stk. 2, opkræves ikke. Bestemmelsen finder

tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra

a,

når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig. Skatteministeren kan

fastsætte

regler om mindstegrænser for andre indbetalinger eller tilbagebetalinger af

beløb efter denne lov.

Stk. 7.

Reglerne om eftergivelse og

henstand i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 15 og

kildeskattelovens § 73 D finder tilsvarende anvendelse på bidrag,

renter,

gebyrer og administrative bøder efter denne lov.

Stk. 8.

16)

Afgår en person omfattet af § 7,

stk. 1 eller 2, ved døden, anses betalingen af indeholdte bidrag efter

§ 11, stk. 1 og 6, og betalingen af foreløbige bidrag efter

§ 12, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det

indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori

dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg

i

medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer. Er der ikke sket betaling af

foreløbige bidrag efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i

dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For

krav vedrørende skyldige bidrag for indkomstår, der ligger forud for det

indkomstår, jf. dog 2. pkt., hvori dødsfaldet har fundet sted, finder

reglerne

om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87,

stk. 1-3

og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 9.

Skatteministeren kan fastsætte

regler om fremrykket afregning af indeholdt bidrag for nedennævnte

indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6:

1)

Ministerier og

institutioner, hvis driftsbudgetter er optaget på statens bevillingslove.

2)

Institutioner,

foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2,

stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens

regler

om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

3)

Ikke-statslige

institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens

driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4)

Kommunerne.

5)

Kommunale

fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene

deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

6)

Selvejende

institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.

§ 13 A.

Efter nærmere af skatteministeren

fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige over for told- og

skatteforvaltningen indgive angivelse for indeholdelserne og for bidrag

opgjort

efter § 9, stk. 2.

§ 14.

17)

18)

Told- og

skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og

efterse regnskabsmateriale om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos

bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige

som

nævnt i § 11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt.

er

registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger

også en elektronisk adgang hertil. Forvaltningens adgang til kontrol efter 1.

pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler,

hvorfra den bidragspligtige eller den indeholdelsespligtige driver

virksomheden,

samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 3.

pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til privatbolig

eller fritidsbolig.

Stk. 2.

De bidragspligtige og

indeholdelsespligtige og de hos disse ansatte skal yde told- og

skatteforvaltningen

fornøden vejledning og hjælp ved kontrol og eftersyn som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Materialet nævnt i stk. 1

skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Politiet yder told- og

skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter

stk. 1.

Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte

nærmere

regler herom.

§ 15.

19)

Er der ikke sket indeholdelse af

bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket

med

et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 1,

indbetale det manglende beløb til told- og skatteforvaltningen. Det samme

gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 eller 2, såfremt der

af

anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling af bidrag er sket med et

for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, modregnes

eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens § 61,

stk. 3-6,

og § 62 A, stk. 1, 1. og 3. pkt., samt eventuelle

tilbagebetalingspligtige

beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, forinden udbetaling

af

beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog ikke modregning i

uforfalden

restskat, hvis det vil berøre en overførsel af restskat til det følgende år,

der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk. 3. Krav på

udbetaling

af overskydende bidrag m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det

indkomstår,

kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.

Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om indbetaling, udbetaling og

forrentning af sådanne beløb, herunder regler om, at indbetaling, udbetaling

og

forrentning sker efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven i

tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som følge af ændringer i den

skattepligtige

indkomst.

Stk. 2.

Den, der undlader at opfylde sin

pligt til at indeholde bidrag efter § 11 eller indeholder dette med et

for

lavt beløb, er over for told- og skatteforvaltningen umiddelbart ansvarlig

for

betaling af manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er

udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Den, som

har indeholdt bidrag efter denne lov, hæfter over for det offentlige for

betaling af det indeholdte beløb.

Stk. 3.

20)

Ubetalte bidrag, rentebeløb og gebyrer

kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos bidragspligtige eller

indeholdelsespligtige efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde

for

overtrædelse af reglerne.

Stk. 4.

21)

Bidragsbeløb, som ikke betales

rettidigt, inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om

inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Skatteministeren fastsætter nærmere

regler om opkrævningen.

Stk. 5.

21)

Skatteministeren kan bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser

til

udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse af løn m.v. udstedt af

restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende ikke rettidigt betalte

bidragebeløb

efter stk. 1 skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Gebyret kan højst udgøre 250 kr.

Klagebestemmelser

§ 16.

22)

(Ophævet).

§ 17.

(Ophævet).

§ 17 A.

(Ophævet).

Straffebestemmelser m.v.

§ 18.

Med bøde straffes den, der

forsætligt eller ved grov uagtsomhed:

a)

Afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget,

b)

undlader indeholdelse

af bidrag.

Stk. 2.

23)

Er forholdet begået med forsæt til at

unddrage staten bidrag, eller foreligger der i øvrigt skærpende

omstændigheder,

kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

I forskrifter, der af

skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 19.

Ransagning kan ske i sager om

overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør

af

loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

§ 20.

24)

Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at

ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt

den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at

betale

en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1

nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i

retsplejelovens

§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller

bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder

videre forfølgning.

Stk. 4.

Kildeskattelovens § 79 A om

opkrævning og inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.

§ 21.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om lovens administration,

herunder

regler om registrering af indeholdelsespligtige, regnskabsaflæggelse,

indberetning og indbetaling til told- og skatteforvaltningen, oplysningspligt

over for told- og skatteforvaltningen, told- og skatteforvaltningens

oplysningspligt over for de bidragspligtige, samt om told- og

skatteforvaltningens foretagelse af nødvendig kontrol.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte

regler om, at arbejdsgivere, der ikke har hjemting her i landet, og som

udbetaler lønindkomst m.v. til personer, der er bidragspligtige efter

§ 7,

stk. 1, litra a, skal udbetale indkomsten gennem en befuldmægtiget, der

har hjemting her i landet. Det kan i sådanne regler fastsættes, at det

påhviler

den befuldmægtigede at indeholde bidrag efter denne lov.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

For bidragspligtige omfattet af

§ 7, stk. 1, litra a og b, har loven virkning for løn, vederlag

m.v.,

der udbetales fra og med den 1. januar 1994, samt for løn, vederlag m.v., der

udbetales før den 1. januar 1994, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse

af

foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31.

december 1993.

Stk. 3.

For bidragspligtige omfattet af

§ 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, har loven virkning fra og med

indkomståret 1994. For bidragspligtige, hvis indkomstår 1994 er startet før

den

1. juli 1993, udgør bidraget dog kun 1/12 af det for indkomståret 1994

beregnede bidrag for hver måned fra den 1. juli 1993 at regne og indtil

indkomstårets

udløb.

Stk. 4.

For bidragspligtige omfattet af

§ 7, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994. For

indbetalinger efter § 11, stk. 2, har loven virkning fra den 1.

januar 1994.

Stk. 5.

Bestemmelsen i § 10,

stk. 1, 2. pkt., om fremførsel af underskud til fradrag i

bidragsgrundlag

finder anvendelse for underskud, der opstår i indkomståret 1994 eller senere.

§ 23.

25)

Lov

om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 1. januar

1993, ophæves den 1. januar 1994. Efterregulering som følge af ændringer i

antallet af fuldtidsbeskæftigede og de regnskabsmæssigt konstaterede udgifter

til arbejdsmarkedsuddannelser i 1992 og 1993 efter de hidtil gældende regler

indgår dog i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af bidrag, jf. § 3,

stk. 2.

Stk. 2.

Lønmodtagerbidrag til

Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden opkræves sidste gang af Arbejdsmarkedets

Tillægspension efter de hidtil gældende regler med følgende forfaldsdatoer:

a)

Den 1. marts 1994

for arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven)

eller lov om afgift af lønsum m.v.,

b)

den 1. april 1994 for

bidrag, der ikke kan modregnes i kompensation,

c)

den 1. april 1994

for arbejdsgivere, der ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven

(momsloven)

eller lov om afgift af lønsum m.v.,

d)

den 1. januar 1994

for offentlige arbejdsgivere.

Stk. 3.

26)

Lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 opkræves

efter de hidtil gældende regler på grundlag af ATP-restancer vedrørende tiden

før den 1. januar 1994, som modtages i perioden 23. februar 1994-22. februar

1995. Det årlige bidrag er 1.497,96 kr. for lønmodtagere, for hvem der

indbetales fuldt ATP-bidrag. Pr. 1. juli 1995 overgår restancer, herunder de

påløbne renter og omkostninger, til inddrivelse af

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 4.

Arbejdsministeren kan fastsætte

nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af lønmodtagerbidrag på

grundlag af ATP-restancer.

Stk. 5.

27)

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med

tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrive skyldige beløb efter

stk. 3 samt ubetalte arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag efter de indtil

1.

januar 1988 gældende regler ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos

den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

Stk. 6.

28)

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

§ 23 a.

29)

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive krav omfattet af § 23, stk. 5, efter reglerne i

opkrævningsloven.

§ 24.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Skatteministeriet, den 2. september

2005

P.M.V.

Peter Loft

/Birgitte Christensen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 2002-2003,

2003-2004 og 2004-2005. Lovbekendtgørelsen medtager ændringer af

myndighedsbetegnelser m.v. som led i den nye organisering af

skattemyndighederne (kommunalreformen). Disse ændringer er trådt i kraft den

8.

juni 2005 og har virkning fra 1. november 2005, jf. § 6 og § 125 i

lov nr. 428 af 6. juni 2005. Lovbekendtgørelsen medtager tillige øvrige

ændringer, som er gennemført som en konsekvens af kommunalreformen, samt

konsekvensændringer som følge af anden lovgivning, jf. noterne nedenfor.

Bemærkninger om tidligere ændringer af arbejdsmarkedsfondsloven er ikke

medtaget. Der henvises herom til tidligere lovbekendtgørelser, senest

lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002.

2)

§ 1, stk.1, litra b, f og g, er ændret og litra h ophævet med

virkning for beregning af reguleringsbehovet og fastsættelsen af

bidragssatsen

for 2004 og senere år, jf.

§ 24, stk. 1+5, i lov nr. 418 af 10. juni

2003, samt §§ 5 og 7 i lov nr. 447 af 10. juni 2003.

3)

Nyaffattelsen af § 7, stk. 1, litra a-c, er trådt i kraft med

virkning for indkomst erhvervet fra og med den 1. juli 2004, jf. § 1 i lov

nr.

468 af 9. juni 2004. Med virkning fra og med indkomståret 2006 er i litra a

”kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c, g,

j eller

k” ændret til: ”kildeskattelovens § 1 eller § 2,

stk. 1, nr. 1

eller 3, eller stk. 2”, jf.

§ 2 og § 18,

stk. 1 og 2, i lov nr. 425 af 6. juni 2005. Endvidere bemærkes, at

henvisningen i litra e til ligningslovens § 16 A, stk. 10, rettelig skal være

ligningslovens § 16 A, stk. 9. Ligningsloven blev med virkning fra

indkomståret

2005 ændret ved § 6 i lov nr. 407 af 11. juni 2005, uden at en

konsekvensændring i § 7, stk. 1, litra e, i lov om en arbejdsmarkedsfond blev

foretaget. Ændringen vi blive foretaget ved først givne lejlighed.

4)

Nyaffattelsen af § 8, stk. 1, litra a, samt ændringerne af litra

c og litra e er trå

dt i kraft med virkning for indkomst erhvervet fra

og med den 1. juli 2004, jf. § 1 i lov nr. 468 af 9. juni 2004.

5)

§ 8,

stk. 1, litra f, er ændret med virkning fra 1. januar 2003 og 1. juli

2003, jf. hhv. §§ 5 og 6 i lov nr. 1066 af 17. december 2002 og

§§ 22

og 24 i lov nr. 418 af 10. juni 2003.

6)

§ 8, stk. 1, litra g, er ændret med virkning fra indkomståret 2005,

jf. § 2 og § 13 i lov nr. 407 af 6. juni 2005.

7)

§ 8, stk. 1, litra h, er ændret med virkning fra 1. januar 2003.

Samtidig er litra i indsat, jf. § 5 og § 6 i lov nr. 1066 af 17.

december 2002. Litra i er senere ændret, jf. note 8.

8)

§ 8, stk. 1, litra i, er ændret med virkning fra og med

indkomståret

2004. Samtidig er litra j indsat, jf. § 4 og § 6 i lov nr. 974 af

5.

december 2003.

9)

Nyaffattelsen af § 8, stk. 3, har virkning fra 1. juli 2005, jf.

§ 17, stk. 1, og § 19 i lov nr. 386 af 27. maj 2005.

10)

§ 11, stk. 1, er ændret med virkning for indkomst erhvervet fra og

med den 1. juli 2004, jf.

§ 1 i lov nr. 468 af 9. juni

2004.

11)

§ 11, stk. 2, 2. pkt., er indsat med virkning fra og med

indkomståret 2004, jf. § 4 og § 6 i lov nr. 974 af 5. december

2003.

12)

Nyaffattelsen af § 11, stk. 4, har virkning for indkomst erhvervet

fra og med den 1. juli 2004, jf.

§ 1 i

lov nr. 468 af

9. juni 2004.

13)

§ 11, stk. 5, 1. og 2. pkt., er ændret med virkning fra 1. januar

2003, jf. § 5 og § 6 i lov nr. 1066 af 17. december 2002.

14)

§ 11, stk. 8, 1. pkt., er ændret med virkning for indkomst

erhvervet

fra og med den 1. juli 2004, jf.

§ 1 i

lov nr. 468 af 9.

juni 2004.

15)

Nyaffattelsen af § 12 ,stk. 1 og stk. 2 , har virkning for

indkomst erhvervet fra og med den 1. juli 2004, jf. lov nr. 468 af 9. juni

2004.

16)

§ 13, stk. 8, er ændret med virkning for indkomst erhvervet fra og

med

den 1. juli 2004, jf.

§ 1 i

lov nr. 468 af

9. juni 2004.

17)

Nyaffattelsen af § 14, stk. 1, har virkning fra den 20. maj

2005, jf. § 4 i lov nr. 325 af 18. maj 2005.

Med virkning

fra 1. november 2005 er »Told- og skatteforvaltningen« ændret til: »Told- og

skatteforvaltningen«, »myndighedernes« til: »forvaltningens«, og

»Myndighedernes« til: »Forvaltningens«, jf. § 6 og § 125 i lov nr.

428 af 6. juni 2005.

18)

§ 14,

stk. 5, er ophævet med virkning fra 1. november 2005, jf. § 6 og

§ 125 i lov nr. 428 af 6. juni 2005. Bestemmelsen havde følgende ordlyd:

”Stk. 5. De kommunale skatteforvaltninger skal give told- og

skatteforvaltningen oplysning om forhold af betydning for kontrollen af

bidrag

og bidragspligtige, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom

på.”

19)

§ 15,

stk. 2, havde i følgende nyaffattelse virkning fra 4. juni 2003, jf.

§§ 2 og 6 i lov nr. 410 af 2. juni 2003: ”Stk. 2.

Skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 finder tilsvarende anvendelse for

bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 2, der anmoder om genoptagelse

af en bidragsopgørelse henholdsvis told- og skatteforvaltningens ændring af

en

bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i

§ 16.” Bestemmelsen er ophævet med virkning fra 1. november 2005,

hvorefter stk. 3-5 bliver stk. 2-4, jf. § 6 og § 125 i

lov

nr. 428 af 6. juni 2005.

20)

I § 15, stk. 3, (tidligere stk. 4, jf. note 19) er med

virkning fra 1. november 2005 »Ubetalte bidrag og rentebeløb« ændret til:

»Ubetalte

bidrag, rentebeløb og gebyrer«., jf. § 49 og § 85, stk. 1, i

lov

nr. 431 af 6. juni 2005.

21)

§ 15, stk. 4, er indtil 1. november 2005 stk. 5, jf. note

19.

Med virkning fra 1. november 2005 er nyt stk. 5 indsat, jf.

§ 49 og § 85 i lov nr. 431 af 6. juni 2005.

22)

§ 16 er ophævet med virkning fra 1. november 2005, jf. § 6 og

§ 125 i lov nr. 428 af 6. juni 2005. Bestemmelsen havde følgende ordlyd:

”§ 16. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og

skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan

fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og

skattemyndigheders afgørelser i 1. instans om bidragspligt og bidragsgrundlag

efter §§ 7-10 samt om indeholdelsespligter efter denne lov. Reglerne i

kapitel 3 og 3 A i skattestyrelsesloven finder anvendelse. ”

23)

§ 18, stk. 2, er ændret med virkning fra 20. maj 2005, jf. § 4

og § 42 i lov nr. 325 af 18. maj 2005.

24)

I

§ 20, stk. 1, er »skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger

dertil,« ændret til: »told- og skatteforvaltningen« med virkning fra 1.

november 2005, jf. §§ 6 og 125 i lov nr. 428 af 6. juni 2005.

25)

§ 23,

stk. 7, er ophævet med virkning fra 1. november 2005, jf. § 42 og

§ 70 i lov nr. 430 af 6. juni 2005. Bestemmelsen havde følgende ordlyd:

”

Stk. 7. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder

og

andre offentlige myndigheder om den pågældende, der er nødvendige for at

varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 4, herunder

oplysninger

om indkomst- og formueforhold.”

26)

I § 23,

stk. 3, er ”Kongeriget Danmarks Hypotekbank” med virkning fra

1. november

2005 ændret til: ”restanceinddrivelsesmyndigheden”, jf. § 42

og § 70

i lov nr. 430 af 6. juni 2005.

27)

I § 23,

stk. 5, er ”Hypotekbanken” med virkning fra 1. november 2005

ændret til:

”Restanceinddrivelsesmyndigheden”, jf. § 42 og § 70 i lov

nr. 430 af

6. juni 2005.

28)

I § 23,

stk. 6, er ”Finansministeren” med virkning fra 1. november

2005 ændret

til: ”Skatteministeren”, jf. § 42 og § 70 i lov nr. 430

af 6. juni

2005.

29)

§ 23 a træder i kraft den 1. november 2005, jf.

§ 49

og § 85 i lov nr. 431 af 6. juni 2005.

Lignende dokumenter