Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af told. Netværksudstyr. Forældelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. godtgørelse af told.
Netværksudstyr. Forældelse
Klagen vedrører
regionens afgørelser af 31. maj og 18. november 2002,
hvorved A A/S’ (herefter benævnt selskabet) anmodning om godtgørelse af
told
for netværksudstyr ikke er imødekommet fuldt ud.
Landsskatterettens afgørelse
Regionens afgørelser stadfæstes.
Sagens oplysninger
Ved afgørelse af 10. februar 1997
efteropkrævede regionen ca. 1 mio. kr. hos selskabet i forbindelse med en
kontrol af selskabets fortoldninger. Selskabet havde indfortoldet
netværksudstyr under toldposition 8471/8473. Ved afgørelsen henførte regionen
de indførte varer til toldposition 8517. Efteropkrævningen bestod udelukkende
af ændrede tariferinger af computernetværksudstyr.
Fra kontrollens start i februar 1996 har
selskabet endvidere selv tariferet sine produkter i overensstemmelse med
regionens
pålæg, dvs. under toldposition 8517, og har dermed frem til 2000, hvor
toldsatsen blev nedsat til 0 %, betalt yderligere ca. 5,6 mio. kr. i
tarifmæssig
told.
Selskabet har den 1. december 2000
anmodet regionen om godtgørelse af told for netværksudstyr angivet under
toldposition 8517 i årene 1995-1999 samt godtgørelse af told for
netværksudstyr
betalt i henhold til regionens afgørelse af 10. februar 1997.
Selskabet har ikke anvendt de i
toldkodeksens artikel 76 nævnte forenklede fremgangsmåder, men har foretaget
Læs alt
fortoldninger på normal vis. Importspecifikationer for fortoldninger
foretaget
i oktober og november måned 1997 er modtaget af selskabet henholdsvis ca. den
10. november og ca. den 10. december 1997.
Endvidere har selskabet stillet
sikkerhed efter ToldSkats sikkerhedsstillelsesordning, jf. toldlovens § 30,
stk. 3, nr. 1.
Om EU’s toldmyndigheders, herunder
ToldSkats, håndtering af tariferingsspørgsmålet er det oplyst, at Told- og
Skattestyrelsen i en intern meddelelse af 9. juli 1997 vedrørende tarifering
af
netværksudstyr, j.nr. 99/96-2129-00087, bl.a. har anført følgende:
”Spørgsmålet om tariferingen af
komponenter til netværkssystemer behandles også i WCO’s Harmonized
System Comittee
(HSC). På det sidste møde i april måned 1997 var der stort flertal for
henføre
følgende komponenter til pos 84.71: Communications or routers, Cluster
controllers (including remote control units), Multistation access unit og
Optical
fibre converter.
EU har imidlertid nedlagt reservation
mod disse beslutninger. Det betyder, at spørgsmålet tidligst kan blive
genbehandlet i efteråret 1998 og konkrete beslutninger kan tidligst forventes
i
foråret 1999.
Tariferingspraksis i EU for komponenter
til transmission af data i netværk (LAN og WAN) er derfor indtil videre pos
8517 50 90 som apparater til digitalnetsystemer eller pos 8517 90 82 eller
8517
90 88 som dele til sådanne apparater.”
Disse afsnit er gentaget i Told- og
Skattestyrelsens interne meddelelse af 17. juni 1998 vedrørende tarifering af
netværksudstyr, j.nr. 99/98-2129-00029.
Uenigheden om tariferingen af
netværksudstyr bestod i det væsentlige mellem USA og EU. Denne uenighed
resulterede i, at USA indbragte sagen for WCO’s Dispute Panel, som afgav
en
rapport den 5. februar 1998. Af rapportens konklusion fremgår, at EU ikke har
overholdt sine forpligtelser i henhold til GATT 1994 ved tariferingen af
netværksudstyr, og at EU derfor er forpligtet til at sørge for annullering
(nullification) af de retsakter, der strider mod GATT 1994.
Af rapportens afsnit vedrørende
Singapores tredjepartsindlæg, punkt 6.34, fremgår, at WCO’s Harmonized
System
Comittee (HSC) i april 1997 traf afgørelse om, at netværksudstyr skulle
tariferes
under toldposition 8471, men at EU nedlagde reservation herimod.
Af Told- og Skattestyrelsens
fremsendelsesskrivelse til styrelsens udkast af 24. april 1998, j.nr.
99/98-2129-29, til Skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. 60 stillet
af
Folketingets Skatteudvalg den 6. april 1998 fremgår bl.a. følgende:
”Uenigheden mellem USA og EU om
tariferingen af varerne er uheldig, og spørgsmålet er derfor indbragt for
World
Customs Organization for løsning. Såfremt den endelige afgørelse går EU imod,
vil den efter styrelsens vurdering alene blive tillagt fremtidig virkning.
Importørerne vil derfor ikke få mulighed for at få allerede betalt told
refunderet.
Der har tidligere været uenighed mellem
USA og EU om tarifering af varer. Der er ikke i disse tilfælde åbnet mulighed
for refusion af allerede betalt told.”
Det fremgår af EF-Tidende nr. C 358 af
21. november 1998, at EF-domstolen har fået forelagt et præjudicielt
spørgsmål
vedrørende tarifering af netværkskort (sag nr. C-339/98 Peacock).
Af EF-Tidende nr. C 71 af 13. marts 1999
fremgår, at EF-domstolen har fået forelagt et præjudicielt spørgsmål
vedrørende
gyldigheden af Kommissionens forordninger nr. 1638/94 og 1165/95 for så vidt
angår tarifering af visse varer under toldposition 8517 (sag nr. C-463/98
Cabletron).
Østre landsret har i den i TfS 1999, 951
gengivne dom af 22. november 1999 truffet afgørelse om, at netværksudstyr
importeret i årene 1992-1994 skal tariferes under toldposition 8517.
Ved WCO’s Harmonized System Comittees 25.
session i marts 2000 vedtog man endeligt at tarifere netværksudstyr under
toldposition 8471.80.
Vedtagelsen er ikke nævnt i
Kommissionens meddelelse i EF-Tidende nr. C 78 af 10. marts 2001 vedrørende
HSC’s 25. session. Først i forbindelse med vedtagelsen af en række
tariferingsafgørelser samt ændring af forklarende bemærkninger til HSC’s
efterfølgende session er vedtagelsen medtaget i Kommissionens meddelelse i
EF-Tidende nr. C 202 af 18. juli 2001.
Den 19. oktober 2000 har EF-domstolen i
sag nr. C-339/98 (Peacock) truffet afgørelse om, at netværkskort af
indstikstypen
skal tariferes under toldposition 8471 80.
Den 10. maj 2001 har EF-domstolen i sag
nr. C-463/98 (Cabletron) truffet afgørelse om, at udstyr, der anvendes i
lokale
netværk (LAN – Local Area Network), skal tariferes under toldposition
8471 80.
Af dommens præmis 22 fremgår:
”Henset til ordlyden af pos. 8471 og
8517, sammenholdt med de forklarende bemærkninger, som disse var affattet på
tidspunktet for vedtagelsen af forordning nr. 1638/94 og nr. 1165/95, burde
Kommissionen have været klar over, at det var forkert at tarifere de typer af
netværksudstyr, som er omhandlet i punkt 1, 2 og 3 i bilaget til forordning
nr.
1638/94 og i punkt 4 i bilaget til forordning nr. 1165/95, i pos. 8517. Denne
fejl er åbenbar og medfører derfor, at de nævnte forordninger er
ugyldige.”
Told- og Skattestyrelsen har om
behandlingen af tariferingsspørgsmålet ved WCO oplyst, at det som
kontraherende
part til HS-konventionen er relevant at anmode WCO om behandling af tvisten
ved
HSC, såfremt der er uenighed på internationalt plan om tarifering af en
konkret
vare.
Almindeligvis vil behandlingen af et
spørgsmål føre til et resultat i løbet af to til tre sessioner, men før emnet
er færdigbehandlet, er der ingen international tariferingspraksis for det
pågældende produkt. Er en kontraherende part ikke enig i HSC’s afgørelse
af det
pågældende spørgsmål, har parten en konventionssikret ret til at nedlægge
reservation mod afgørelsen og få emnet behandlet på ny. Mange kontraherende
parter til HS-konventionen har fra tid til anden benyttet sig af denne ret.
I den foreliggende situation var
spørgsmålet om tarifering af visse netværkskomponenter blevet behandlet i HSC
i
april 1997. Fællesskabet delte imidlertid ikke flertallets opfattelse og
nedlagde reservation, som WCO-Rådet tog stilling til i juni 1998. Sagen blev
sendt til ny HSC-behandling i efteråret 1998, men i mellemtiden, den 17.
september 1998, var Peacock-sagen blevet forelagt for EF-domstolen. For ikke
at
påvirke domstolens sagsbehandling nedlagde Fællesskabet igen reservation mod
HSC’s afgørelse, som kom til ny WCO-Rådsbehandling i juni 1999.
Genbehandling var planlagt til oktober
1999, men blev udsat til marts 2000. I overensstemmelse med flertallets
opfattelse
blev et udkast til tariferingsafgørelse udarbejdet og vedtaget i november
2000.
Regionens afgørelse
Regionen har den 31. maj 2002 truffet
afgørelse om, at selskabets anmodning om godtgørelse af told for
netværksudstyr
alene kan imødekommes delvist, idet selskabet ikke er anset for berettiget
til
godtgørelse af told (1) for perioden før den 19. oktober 1997, (2) for
perioden
fra 19. oktober til 30. november 1997 for så vidt angår udstyr, der anvendes
i
lokale netværk (LAN – Local Area Network), og (3) betalt i henhold til
regionens afgørelse af 10. februar 1997. Det fremgår af afgørelsen, at den
ikke
omfatter et uafklaret spørgsmål om tidspunktet for underretning af debitor
som
anført i toldkodeksens artikel 236.
Ved afgørelsen af 18. november 2002 har
regionen taget stilling til ovennævnte uafklarede spørgsmål, idet regionen
fortsat ikke har imødekommet selskabets anmodning om godtgørelse af told for
netværkskort i perioden fra 1. oktober til 18. oktober 1997 og for andet
netværksudstyr i perioden fra 1. november til 1. december 1997.
Regionen har begrundet afgørelsen af 31.
maj 2002 med, at der kan ydes godtgørelse af told 3 år tilbage fra datoen for
EF-domstolens dom i sag nr. C-339/98 (Peacock) henholdsvis datoen for
selskabets
anmodning om godtgørelse, dvs. fra den 19. oktober 2000 til den 19. oktober
1997 for så vidt angår netværkskort af indstikstypen og fra den 1. december
2000 til den 1. december 1997 for så vidt angår øvrigt udstyr, der anvendes i
lokale netværk (LAN – Local Area Network).
For perioden før den 19. oktober 1997 er
der ikke ydet godtgørelse, jf. 3-års reglen i toldkodeksens artikel 236.
For told betalt i henhold til regionens
afgørelse af 10. februar 1997 er der heller ikke ydet godtgørelse, idet der
er
indtrådt forældelse.
Regionen har begrundet afgørelsen af 18.
november 2002 med, at den i toldkodeksens artikel 218, stk. 1, 2. afsnit,
omhandlede
samlede bogføring vedrører brugen af forenklede fremgangsmåder, jf. bl.a.
toldkodeksens artikel 76, hvor varer frigives løbende gennem en periode, og
hvor der sker bogføring ved periodens slutning. Bogføringen foretages, når
selskabet indsender en supplerende angivelse, som kan være samlet, periodisk
eller af opsummerende karakter.
Bortset fra de nævnte forenklede
fremgangsmåder bogføres beløbene transaktion for transaktion. For
edb-angivelser sker det, når angivelsen accepteres i systemet og for
papirangivelser
ved edb-registreringen.
Oprindeligt returnerede ToldSkat
eksemplar 8 af enhedsdokumentet til importøren (”debitor”), når
papirangivelsen
blev accepteret. Det er senere ændret af administrative årsager, så ToldSkat
anlægger samme princip som ved papirangivelser, dvs. hører importøren
(”debitor”) ikke fra ToldSkat, anses angivelsen som antaget og
frigivet, jf.
toldkodeksens artikel 221, stk. 2.
Modsætningsvis returnerer ToldSkat
genpart af rettelsesangivelser til importøren, såfremt rettelser af
importørens
angivelser foretages, jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 2.
Importspecifikationen har ingen
sammenhæng med og betydning for bogføringen og den deraf følgende
forpligtelse
til underretning af debitor, jf. toldkodeksens artikel 236. Det er sket for
længst inden for den i artikel 221, stk. 1, fastsatte tidsfrist.
Importspecifikationen skal opfattes som et kontoudtog over angivelser angivet
i
en given periode og bogført på selskabets kontoregnskab for toldkredit.
Selskabets påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har fremsat
påstand om, at selskabet er berettiget til godtgørelse af told for
netværkskort
for perioden fra 1. oktober til 18. oktober 1997 og for andet netværksudstyr
for perioden fra 1. november til 1. december 1997, og at selskabet er
berettiget
til godtgørelse af told betalt i henhold til regionens afgørelse af 10.
februar
1997.
Der er for det første ikke indtrådt
forældelse af selskabets krav på godtgørelse, idet forældelsesspørgsmålet
skal
afgøres efter 1908-loven om forældelse.
Toldkodeksens artikel 236 er ikke
gældende i situationer, hvor tilbagebetalingskrav opstår som følge af, at en
EU-retsakt erklæres ugyldig af EF-domstolen, hvilket er den direkte årsag til
selskabets krav om godtgørelse.
I sådanne tilfælde påhviler det efter
fast EF-domstolspraksis de nationale myndigheder og retsinstanser at afgøre
tilbagebetalingskravet efter national ret.
Efter 1908-loven om forældelse gælder der
en almindelig 5-årig forældelsesfrist, som blev afbrudt ved selskabets
anmodning
om godtgørelse af told af 1. december 2000.
For det andet har ToldSkat over en
årrække holdt sig bevidst uvidende om forhold, der ville have berettiget
selskabet til godtgørelse ex officio, hvorfor ToldSkat generelt må anerkende,
at EF-domstolens dom i sag nr. C-339/98 (Peacock) ikke udgør det tidspunkt
efter toldkodeksens artikel 236, hvor toldmyndighederne har konstateret, at
et
beløb var opkrævet med urette.
Efter fast EF-domstolspraksis er
toldmyndighederne forpligtet til på eget initiativ at tilbagebetale for meget
opkrævet told, når toldmyndighederne kan konstatere, at beløbet ikke var
skyldigt efter reglerne.
EU’s toldmyndigheder, herunder ToldSkat,
har også forud for EF-domstolens dom i sag nr. C-339/98 (Peacock) været
bekendt
med, at de tariferingsforordninger, der udgjorde grundlaget for den ændrede
tariferingspraksis, var forkert. Endvidere har EU-Kommissionen bevidst
forsøgt
at udskyde tidspunktet for denne konstatering. Dette understøttes af Told- og
Skattestyrelsens interne meddelelse af 9. juli 1997 vedrørende tarifering af
netværksudstyr (j.nr. 99/96-2129-00087), Told- og Skattestyrelsens
fremsendelsesskrivelse
til styrelsens udkast til Skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. 60
stillet af Folketingets Skatteudvalg, WCO’s Dispute Panels rapport af 5.
februar 1998 samt vedtagelsen på WCO’s Harmonized System Comittees 25.
session
i marts 2000.
Lang tid forud for den 19. oktober 2000
var de danske toldmyndigheder således klar over, at praksis var forkert, og
at
de løbende opkrævninger af told efter den forkerte praksis udgjorde beløb,
som
ikke skyldtes efter reglerne.
Selskabet er for det tredje blevet
underrettet om toldskylden mindre end 3 år før afsigelsen af EF-domstolens
dom
i sag nr. C-339/98 (Peacock) for så vidt angår fortoldninger foretaget i
oktober 1997 og opført på importspecifikationen for oktober 1997, hvormed
disse
fortoldninger er omfattet af ToldSkats forpligtelse til godtgørelse efter
toldkodeksens artikel 236 af uberettiget opkrævet told. For øvrige
fortoldninger omfattet af selskabets anmodning om godtgørelse af told af 1.
december 2000 er selskabet ligeledes blevet underrettet om toldskylden mindre
end 3 år før anmodningen.
Efter toldkodeksens artikel 236, stk. 2,
indtræder forældelse tre år efter, at debitor er underrettet om bogføringen
af
toldskylden.
Underretning i Danmark sker først på
tidspunktet for udsendelse af importspecifikationen, idet Danmark anvender
reglerne
for samlet bogføring, jf. toldkodeksens artikel 218, stk. 1, andet afsnit.
Artikel 221, stk. 2, finder efter bestemmelsens ordlyd ikke anvendelse ved en
samlet bogføring i henhold til artikel 218, stk. 1, andet afsnit.
Der er herved henvist til
SKM2004.151.ØLR.
Told- og Skattestyrelsens udtalelse
Told- og Skattestyrelsen har indstillet
de påklagede afgørelser stadfæstet.
Toldkodeksens artikel 236 har forrang
frem for 1908-lovens regler om forældelse. EF-domstolens dom i sag nr.
C-463/98
(Cabletron) har således virkning for alle fortoldninger tre år tilbage fra
afsigelsen
af dommen den 10. maj 2001, med mindre der er anlagt retssag eller indgivet
klage (eller for den sags skyld foretaget tilbagesøgning) på et tidligere
tidspunkt. Det havde således været muligt at afbryde forældelsen på tre år på
et tidligere tidspunkt, idet EF-Tidendes C-udgave den 21. november 1998
(Peacock) henholdsvis den 13. marts 1999 (Cabletron) indeholdt oplysninger om
de anlagte retssager, således at importørerne kunne foretage tilbagesøgning
af
told uanset udfaldet af de pågældende retssager.
Det forhold, at EF-domstolen i september
1998 får forelagt en anmodning om præjudiciel afgørelse, før HSC skal tage
stilling til Fællesskabets reservation fra 1997, er givetvis medvirkende til
at
trække den endelige HSC-afgørelse i langdrag. Det var imidlertid
Fællesskabets
opfattelse, at komponenter til netværk skulle betragtes som
kommunikationsudstyr og tariferes i pos. 8517. På grundlag heraf er alle
EU-importører blevet behandlet ensartet for så vidt angår opkrævning af told
af
netværkskomponenter.
I øvrigt er en afgørelse truffet af HSC
ikke umiddelbart gældende i EU – det er først tilfældet, når den er
godkendt
ved EU’s interne procedure og offentliggjort i EF-tidende, hvilket først
skete
den 18. juli 2001. Det er derfor dommen af 19. oktober 2000 i Peacock-sagen
–
og siden også dommen af 10. maj 2001 i Cabletron-sagen – der bevirker
ændring
af tariferingspraksis i Fællesskabet for de omhandlede varer, endog med tre
års
tilbagevirkende kraft, hvilket ikke ville have været tilfældet, såfremt
HSC-behandlingen havde ført til ændring af praksis, idet en sådan ændring
alene
har fremadrettet virkning.
I den foreliggende sag ville det således
ikke have været muligt for ToldSkat at gennemføre en ændring af
tariferingspraksis på et tidligere tidspunkt uden at komme i strid med
reglerne
i Fællesskabet. Fra 21. november 1998 henholdsvis 13. marts 1999 kunne
importører
imidlertid have benyttet muligheden for at forbeholde sig ret til
tilbagesøgning af told, hvilket blot havde krævet et brev til ToldSkat med
henvisning til den for EF-domstolen forelagte sag.
For så vidt angår spørgsmålet om
underretning af debitor i henhold til toldkodeksens artikel 236 har styrelsen
anført, at klarereren kan benytte sig af papirfortoldning eller on-line
fortoldning, hvor man i begge tilfælde skal angive toldværdien og toldsatsen
i
overensstemmelse med varekoden. Ved papirfortoldning skal man endvidere
angive
toldbeløbet, hvilket beregnes automatisk ved on-line fortoldning. Klarereren
har dog mulighed for at få udskrevet en kvittering med
fortoldningsangivelsens
oplysninger. I overensstemmelse med toldkodeksens artikel 221, stk. 2,
betragtes frigivelsen af varerne derfor som underretning af debitor.
At virksomheder tilmeldt ToldSkats
toldkreditsystem en gang om måneden modtager et kontoudtog er
”underretning af
debitor” uvedkommende, idet der alene er tale om en opgørelse over
virksomhedens
økonomiske mellemværende med ToldSkat for den pågældende periode.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Selskabets krav på godtgørelse af told
for netværksudstyr er underlagt den i toldkodeksens artikel 236 fastsatte
godtgørelsesfrist
på 3 år, jf. SKM2004.151.ØLR.
Af toldkodeksens artikel 236 fremgår
bl.a. følgende:
”1. Godtgørelse af import- eller eksportafgifter
ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet
ikke
var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid
med
artikel 220, stk. 2.
( .)
2. Godtgørelse af eller fritagelse for
import- eller eksportafgifter indrømmes, hvis der fremsættes anmodning herom
over for det pågældende toldsted inden 3 år regnet fra datoen for
underretning
af debitor om de pågældende afgifter.
Denne frist forlænges, hvis debitor
godtgør, at han har været forhindret i at indgive anmodning herom inden for
den
nævnte frist som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure.
Toldmyndighederne yder af egen drift
godtgørelse eller fritagelse, når de selv inden for samme frist konstaterer,
at
der er tale om en af de i stk. 1, første og andet afsnit, beskrevne
situationer.”
Der er ikke grundlag for at forlænge den
3-årige frist, inden for hvilken selskabet kan indgive anmodning om
godtgørelse, idet selskabet ikke har været forhindret i at indgive anmodning
om
godtgørelse inden for fristen som følge af hændelige omstændigheder eller
force
majeure, jf. toldkodeksens artikel 236, stk. 2, andet afsnit.
Der er herved henset til, at hændelige
omstændigheder eller force majeure i henhold til denne bestemmelse ikke
omfatter retlige omstændigheder, og at selskabet netop har angivet retlige
omstændigheder som hindring for at indgive anmodning om godtgørelse inden for
fristen.
Da toldmyndighederne først med
EF-domstolens domme i sag nr. C-339/98 (Peacock) og nr. C-463/98 (Cabletron)
af
henholdsvis den 19. oktober 2000 og den 10. maj 2001 har kunnet konstatere,
at
de af selskabet betalte toldbeløb ikke var skyldige efter lovgivningen på
betalingstidspunktet, er der endvidere ikke grundlag for at yde godtgørelse
længere end 3 år tilbage regnet fra afsigelsen af de 2 nævnte EF-domme
henholdsvis selskabets anmodning om godtgørelse af 1. december 2000.
Af toldkodeksens artikel 221, stk. 1 og
2, fremgår følgende:
”1. Så snart afgiftsbeløbet er bogført,
underrettes debitor efter en passende fremgangsmåde om beløbets størrelse.
2. Er der i toldangivelsen anført et
vejledende afgiftsbeløb, kan toldmyndighederne bestemme, at den i stk. 1
omhandlede underretning kun skal ske, når det angivne afgiftsbeløb ikke
svarer
til det af toldmyndighederne fastlagte beløb.
Når der gøres brug af den i første
afsnit fastsatte mulighed, betragtes toldmyndighedernes frigivelse af varerne
som underretning af debitor om det bogførte beløb, jf. dog artikel 218, stk.
1,
andet afsnit.”
Af toldkodeksens artikel 218, stk. 1,
andet afsnit, fremgår følgende:
”Dog kan, for så vidt der er stillet
sikkerhed for deres betaling, samtlige afgiftsbeløb vedrørende varer, der er
frigivet til en og samme person i løbet af en af toldmyndighederne fastsat
periode, som højst må være 31 dage, bogføres samlet ved slutningen af
perioden.
Denne bogføring skal ske senest fem dage efter den pågældende periodes
udløb.”
Reglerne om samlet bogføring i henhold
til toldkodeksens artikel 218, stk. 1, andet afsnit, anvendes i Danmark kun
for
de forenklede fremgangsmåder efter toldkodeksens artikel 76.
For de almindelige fortoldninger sker
der bogføring af den enkelte fortoldning ved toldmyndighedernes antagelse af
den pågældende fortoldning, hvorefter toldmyndighederne frigiver varerne. I
disse tilfælde sker der ikke underretning af debitor om afgiftsbeløbets
størrelse, med mindre det angivne afgiftsbeløb ikke svarer til det af
toldmyndighederne fastlagte beløb, jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 2,
første afsnit.
Toldmyndighedernes frigivelse af varerne
i forbindelse med antagelsen af fortoldningerne anses herefter som
underretning
af debitor, jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 2, andet afsnit, idet der
ikke
sker samlet bogføring i henhold til toldkodeksens artikel 218, stk. 1, andet
afsnit.
Importspecifikationen, der udsendes
omkring den 10. i hver måned med oplysning om de enkelte fortoldninger,
godtgørelser, indbetalinger m.v. vedrørende den nærmest forudgående
afregningsperiode,
må derfor anses for et kontoudtog, der ikke har betydning for, hvornår der er
sket
underretning af debitor i henhold til toldkodeksens artikel 236, stk. 2,
første
afsnit.
Da selskabet ikke har anvendt de i
toldkodeksens artikel 76 nævnte forenklede fremgangsmåder, men foretaget
fortoldninger på normal vis, anses toldmyndighedernes frigivelse af varerne
for
underretning af selskabet i relation til toldkodeksens artikel 236, stk. 2,
første afsnit, hvormed der er indtrådt forældelse af det omhandlede krav på
godtgørelse af told for netværksudstyr.
Det bemærkes, at SKM2004.151.ØLR alene drejede
sig om importer foretaget i perioden fra juni 1995 til januar 1998, og at der
med dommen således ikke er taget stilling til, om eventuelle krav på
godtgørelse af told vedrørende februar 1998 ville være forældet.
De påklagede afgørelser stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Toldstyrelsen har inddraget selskabets toldkredit Landsskatteretten
- Bindende svar - Importmoms - Adgang til at anvende udlægsregler Retsinformation · 14. april 2016
Lignende dokumenter
- Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 10. maj 2001. - Cabletron Systems Ltd mod The Revenue Commissioners. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Appeal Commissioners - Irland. - Fælles toldtarif - Toldpositioner - Tarifering af udstyr, der anvendes i lokale netværk - Tarifering i den kombinerede nomenklatur - Gyldigheden af forordning (EF) nr. 1638/94 og nr. 1165/95. - Sag C-463/98 EU-domme · 10. maj 2001
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Jacobs fremsat den 1. februar 2001. - Cabletron Systems Ltd mod The Revenue Commissioners. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Appeal Commissioners - Irland. - Fælles toldtarif - Toldpositioner - Tarifering af udstyr, der anvendes i lokale netværk - Tarifering i den kombinerede nomenklatur - Gyldigheden af forordning (EF) nr. 1638/94 og nr. 1165/95. - Sa… EU-domme · 1. februar 2001
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Jacobs fremsat den 28. oktober 1999. - Peacock AG mod Hauptzollamt Paderborn. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Finanzgericht Düsseldorf - Tyskland. - Fælles toldtarif - Tarifpositioner - Tarifering af netværkskort - Tarifering i den kombinerede nomenklatur. - Sag C-339/98 EU-domme · 28. oktober 1999
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. MAZÁK fremsat den 6. marts 2007 1 Sag C-142/06 EU-domme · 6. marts 2007
- Efteropkrævning af told som følge af, at SKAT har ændret den angivne toldtarifposition for løftesejl, ladekredsløb til batterier og håndbetjeningsenhed til… Landsskatteretten · 8. november 2013
- Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 19. oktober 2000. - Peacock AG mod Hauptzollamt Paderborn. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Finanzgericht Düsseldorf - Tyskland. - Fælles toldtarif - Tarifpositioner - Tarifering af netværkskort - Tarifering i den kombinerede nomenklatur. - Sag C-339/98 EU-domme · 19. oktober 2000