Ankestyrelsens principafgørelse 73-14 om arbejdsskade - familieplejevederlag - erhvervsevnetab - arbejdsindsats - indtægt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ankestyrelsens principafgørelse 73-14 om arbejdsskade - familieplejevederlag - erhvervsevnetab - arbejdsindsats - indtægt
Resumé:
Principafgørelsen fastslår
Ved beregning af erhvervsevnetab og årsløn i en arbejdsskadesag er udgangspunktet skadelidtes indkomstforhold.
I tilfælde, hvor skadelidtes ægtefælle har indgået kontrakt med en kommune om at have børn i pleje og modtager vederlag, er udgangspunktet, at der ikke skal ske en fordeling af plejevederlaget mellem skadelidte og ægtefællen i forbindelse med skadelidtes tabsopgørelse.
Lov:
Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 - § 17 a, § 17, stk. 8, § 24
Afgørelse:
1. Baggrund for at behandle sagen
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at tage stilling til, i hvilket omfang vi ved beregningen af årslønnen og erhvervsevnetabet hos en skadelidte kan inddrage og medregne indtægten fra skadelidtes ægtefælle i tilfælde, hvor familien fungerer som plejefamilie hos kommunen.
2. Reglerne
Lov om arbejdsskadesikring § 17a, om erstatning for tab af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob
Lov om arbejdsskadesikring § 17, stk. 8, hvorefter tilskadekomne, hvor erstatningen udbetales som et kapitalbeløb efter reglerne i § 27, stk. 1, 1. pkt., har ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskaden er anmeldt, og frem til tidspunktet for omsætningen af erstatningen. Reglen gælder for arbejdsulykker, der indtræder den 1. juli 2007 eller senere og erhvervssygdomme, der anmeldes fra den 1. juli 2007 eller senere.
Lov om arbejdsskadesikring § 24, stk. 1, om fastsættelse af årslønnen.
3. Andre Principafgørelser
Ankestyrelsen har ikke andre Principafgørelser på området.
4. Den konkrete afgørelse
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse, om erstatning for tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden den 16. september 2009.
Vi har besluttet at behandle sagen principielt med henblik på at tage stilling til, i hvilket omfang vi ved beregningen af årslønnen og erhvervsevnetabet hos en skadelidte kan inddrage og medregne indtægten fra skadelidtes ægtefælle i tilfælde, hvor familien fungerer som plejefamilie hos kommunen.
Resultatet er
• Du har ret til 15 procent i erstatning for tab af erhvervsevne, som en endelig erstatning. Vi forhøjer derfor erhvervsevnetabet fra mindre end 15 procent til 15 procent.
• Erstatningen er tilkendt fra den 1. juni 2011 som en løbende erstatning ind til tidspunktet for omsætningen af erstatningen
• Din årsløn er 300.000 kroner.
Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.
Du vil høre fra Arbejdsskadestyrelsen, som nu beregner den nye erstatning. Forsikringsselskabet vil herefter udbetale beløbet.
Der var enighed på mødet.
Begrundelsen for afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne
Vi vurderer, at du har et tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden på 15 procent.
Vi har lagt til grund, at du den 16. september 2009 kom til skade på dit arbejde. Det fremgår herunder, at du fik skåret senerne til fingrene i din venstre hånd. Dit varige mén som følge af arbejdsskaden er fastsat til 20 procent.
Vi har endvidere lagt til grund, at du med virkning fra den 1. juni 2011 er bevilliget fleksjob af kommunen, og at du nu arbejder i fleksjob 20 timer om ugen hos din arbejdsgiver på skadestidspunktet.
Læs alt
Vi har fastsat dit erhvervsevnetab til forskellen mellem den indtjening, du ville have haft, hvis arbejdsskaden ikke var sket og indtjeningen i fleksjobbet.
Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at medtage en del af din ægtefælles indtægt fra arbejdet med at have to plejebørn i hjemmet i vurderingen af din indtjeningsevne.
Vi har herunder lagt vægt på, at selv om du i et vist omfang har deltaget i pasningen af børnene, er det din ægtefælle, der har indgået kontrakt med kommunen.
Vi har endvidere lagt vægt på, at det er din ægtefælle, der oppebærer indtægten for pleje af børnene fra kommunen, og at det således er din ægtefælle, der bliver beskattet af denne indtægt.
Vi har ydermere lagt vægt på, at din ægtefælle i kontraktperioden med kommunen ikke har haft andet arbejde, imens du har haft et fuldtidsarbejde.
Vi har derudover lagt vægt på oplysninger fra Kommunernes Landsforening indhentet af Ankestyrelsen den 22. oktober 2013.
Kommunernes Landsforening oplyser herunder blandt andet, at der fra kommunens side ikke er en forventning om, at den person i parforholdet, der ikke har indgået kontrakt med kommunen (den ikke-kontraherende person), aktivt deltager i plejen af plejebarnet. Der er alene en forventning om, at parret med plejebørnene skal fungere som en familie.
Kommunernes Landsforening oplyser endvidere, at det er kommunernes praksis, at såfremt den ikke-kontraherende person dør, kan den kontraherende person fortsætte plejeforholdet. Såfremt den kontraherende person dør, skal der indgås en kontrakt mellem kommunen og den efterladte person af plejeforældrene, hvis plejeforholdet skal fortsætte.
Ud fra oplysningerne fra Kommunernes Landsforening er det vores vurdering, at rettighederne og pligterne efter praksis på plejeområdet knytter sig stærkt til den person, der har indgået kontrakten med kommunen.
Vi finder således, at der ikke kan opstilles en generel regel om, at en del af den kontraherende ægtefælles indtægt skal medtages på den ikke-kontraherende ægtelles indtægt, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende i den enkelte plejefamilie.
På baggrund af ovenstående er det vores samlede vurdering, at der ikke er grundlag for at medtage en del af din ægtefælles indtægt fra arbejdet med at have to plejebørn i hjemmet i vurderingen af din indtjeningsevne på skadestidspunktet.
Vi vurderer endvidere, at der ikke grundlag for at medtage indtægtsforholdene omkring din selvstændige virksomhed i vurderingen af din indtjeningsevne på skadestidspunktet. Vi har herunder lagt på, at du har en selvstændig landbrugsvirksomhed, men at denne har været underskudsgivende i årene 2008, 2009, 2010 og 2011.
Om indtjeningen hvis arbejdsskaden ikke var sket
Vi skønner, at du i 2011 ville have kunne tjene cirka 347.000 kroner om året, hvis arbejdsskaden ikke var sket.
Vi har taget udgangspunkt i oplysningerne om din indtjening fra dig og din arbejdsgiver i besvarelse af spørgeskemaer af 10. august 2011 og 15. august 2011 samt lønsedler vedrørende dit arbejde for perioden 2008 og 2009 modtaget i Ankestyrelsen den 19. august 2014. Vi vurderer, at disse oplysninger giver et retvisende billede af din indtjeningsevne.
Det fremgår herunder, at du i 2011 ville have kunne tjene 6105 kroner om ugen samt atp-bidrag fra din arbejdsgiver (47,4 kroner), pension fra din arbejdsgiver på 8 procent (488,4 kroner), feriepengetillæg på 12,5 procent (763,1 kroner) samt fritvalgskontotillæg på 5 procent (305,3 kroner).
Dette svarer til en årlig indtægt i 2011 på cirka 347.000 kroner.
Om indtjeningen i fleksjobbet
Vi vurderer, at din årlige indtjening i fleksjobbet i 2011 hos din arbejdsgiver er cirka 287.000 kroner.
Vi har taget udgangspunkt i oplysningerne om din indtjening fra dig og din arbejdsgiver i besvarelse af spørgeskemaer af 10. august 2011 og 15. august 2011 samt lønsedler vedrørende dit arbejde i fleksjob modtaget i Ankestyrelsen den 19. august 2014.
Det fremgår herunder, at du i dit fleksjob tjener 4995 kroner om ugen samt atp-bidrag fra din arbejdsgiver (47,4 kroner), pension fra din arbejdsgiver på 8 procent (469,5 kroner), feriepengetillæg på 12,5 procent (624,4 kroner) samt fritvalgskontotillæg på 5 procent (249,75).
Dette svarer til en årlig indtægt i fleksjob på cirka 287.000 kroner.
Om lønnedgangen i procent
Lønforskellen svarer til en procentvis lønnedgang på cirka 17 procent.
Vi har beregnet lønnedgangen i procent ved at tage indtjeningen hvis arbejdsskaden ikke var sket (347.000 kroner) - indtjeningen i fleksjobbet (287.000 kroner) / indtjeningen hvis arbejdsskaden ikke var sket (347.000 kroner) * 100 = cirka 17 procent.
Vi afrunder procenten til nærmeste tal deleligt med 5. Vi har derfor fastsat dit erhvervsevnetab til 15 procent.
Om reglerne
Erstatning for tab af erhvervsevne kræver, at arbejdsskaden varigt har nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Tabet skal være mindst 15 procent.
Erstatningen for tab af erhvervsevne udgør forskellen mellem indtjeningen i fleksjobbet og den hypotetiske indtægt, tilskadekomne ville have haft, hvis skaden ikke var sket.
Indtjeningen i fleksjobbet udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen.
Der er tale om en undtagelse til lovens almindelige udgangspunkt om, at der sker en skønsmæssig vurdering af tab af erhvervsevne.
Begrundelsen for afgørelsen om tilkendelsestidspunktet
Vi vurderer, at der er dokumenteret et tab som følge af arbejdsskaden den 1. juni 2011.
Vi har lagt vægt på, at du den 1. juni 2011 blev bevilliget fleksjob af kommunen, og at der efter vores vurdering først på dette tidspunkt forelå en tilstrækkelig afklaring af din erhvervsmæssige situation.
Om reglerne
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendes fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne.
Når en person modtager sygedagpenge, kontanthjælp eller i øvrigt er erhvervsmæssigt uafklaret er udgangspunktet, at tilkendelsestidspunktet fastsættes til afgørelsestidspunktet, da det ofte først er her, at vi kan vurdere, om der er et tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden. Vi fraviger udgangspunktet, når tabet er dokumenteret inden afgørelsestidspunktet.
Begrundelsen for afgørelsen om årslønnen
Vi vurderer, at din årsløn er 300.000 kroner.
Vi vurderer herunder, at lovens hovedregel for fastsættelse af årsløn beregnet på baggrund af indtægten 12 måneder forud for skaden finder anvendelse i nærværende sag.
Vi har herunder lagt vægt på, at du har været ansat hos din nuværende arbejdsgiver siden 1988, og således mere end 1 år forud for arbejdsskaden.
Vi har ved beregningen af din årsløn således taget udgangspunkt i din faktiske indtjening 12 måneder forud for arbejdsskaden, som den fremgår af dine lønsedler for perioden 31. august 2008 til 30. august 2009.
Det fremgår heraf, at du fra den 31. august 2008 til og med den 31. december 2008 havde en indtjening i form AM-indkomst inklusiv feriepenge- og fritvalgskontotillæg på cirka 92.000 kroner, atp-bidrag på cirka 1.100 kroner samt pension på cirka 11.500 kroner. Dette svarer til en samlet indtjening på cirka 104.600 kroner.
Det fremgår endvidere, at du fra den 1. januar 2009 til den 30. august 2009 havde en indtjening i form af AM-indkomst inklusiv feriepenge- og fritvalgskontotillæg på cirka 176.000 kroner, atp-bidrag på cirka 2.000 kroner samt pension på cirka 17.000 kroner. Dette svarer til en samlet indtjening på cirka 195.000 kroner.
Dette giver en indtjening 12 måneder forud for skaden på cirka 299.600 kroner.
Vi afrunder indtjeningen til nærmeste hele tusinde kroner, hvorefter din årsløn er 300.000 kroner.
Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at medtage en del af din ægtefælles indtægt fra arbejdet med at have to plejebørn i hjemmet i beregningen af din årsløn.
Vi vurderer endvidere, at der ikke grundlag for at medtage indtægtsforholdene omkring din selvstændige virksomhed i beregningen af årslønnen.
Vi henviser i det hele til begrundelsen for afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne ovenfor.
Om reglerne
Tilskadekomnes årsløn er som hovedregel den samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskaden.
Årslønnen fastsættes efter totalindkomstprincippet. Det vil sige, at alle indtægter fra arbejde indgår i vurderingen, og at det er uden betydning, om der er tale om løn fra en eller flere arbejdsgivere, fra hoved- eller bierhverv, fra overarbejde eller fra individuelle tillæg. Frase indsat
Oplysningerne i sagen fremgår særligt af:
Anmeldelsen, årsopgørelser fra SKAT, brev fra dig vedlagt familieplejekontrakt samt lønsedler modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 3. februar 2011, akter om fleksjob fra kommunen, besvarelse af spørgeskema fra dig af 10. august 2011, besvarelse af spørgeskema fra din arbejdsgiver af 15. august 2011, besvarelse af spørgeskema fra dit forbund af 7. februar 2012, notat over telefonsamtale af 22. oktober 2013 med Kommunernes Landsforeningen, notat over telefonsamtale af 23. oktober 2013 med Plejefamiliernes Landsforening (PL) samt lønsedler fra dig modtaget i Ankestyrelsen den 19. august 2014
Bemærkninger til klagen
Dit forbund har i klagen anført, at du er gået 27,50 kr. ned i timen i forbindelse med fleksjobbet, hvilket svarer til en indtægtsnedgang på 52.909 kroner på årsbasis.
Dit forbund har endvidere anført, at forbundet ikke finder det korrekt, at halvdelen af din ægtefælles indtægt er medtaget på din indtægtsside. Forbundet har herved anført, at det kun er din ægtefælle, der står på familieplejekontrakten, at det er din ægtefælle, der forestår plejen af de to børn, som I har i pleje, samt at du ikke har modtaget vederlag fra kommunen for plejen, men ulønnet har varetaget opgaven som far.
Forbundet gør på den baggrund gældende, at indtægten ikke skal medtages med halvdelen, og slet ikke medtages efter arbejdsskaden, da din indsats med pleje af børnene er langt lavere end inden arbejdsskaden.
Vi bemærker, at det i klagen anførte er indgået i vores vurdering af din sag.
Vi vurderer, at du har ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent, som en endelig erstatning. Erstatningen er tilkendt fra den 1. juni 2011 som en løbende erstatning ind til tidspunktet for omsætningen af erstatningen.
Vi vurderer, at din årsløn er 300.000 kroner.
Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at medtage en del af din ægtefælles indtægt fra arbejdet med at have to plejebørn i hjemmet i beregningen af din årsløn samt i beregningen af erhvervsevnetabet.
Vi vurderer endvidere, at der ikke grundlag for at medtage indtægtsforholdene omkring din selvstændige virksomhed i beregning af årslønnen samt i beregningen af erhvervsevnetabet.
Vi henviser i det hele til begrundelserne for afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne samt årsløn ovenfor.
Oplysningerne i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af
• de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen
• Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 23. juli 2012. Ved denne afgørelse fik du afslag på erstatning for tab af erhvervsevne.
• klagen til Ankestyrelsen
• Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering
Notat over telefonsamtale af 22. oktober 2013 med Kommunernes Landsforeningen
Notat over telefonsamtale af 23. oktober 2013 med Plejefamiliernes Landsforening (PL)
Lønsedler fra dig modtaget i Ankestyrelsen den 19. august 2014
Afgørelsen er truffet af to beskikkede medlemmer og en repræsentant fra Ankestyrelsen.
På vores hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vi træffer afgørelser.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om prøvelse af, på hvilken måde der skal ske afrunding af erhvervsevnetabsprocenten ved årsagskonkurrence, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17a Domsdatabasen · 30. april 2025
- Sag om, hvorvidt mistede skattefri efterlønspræmier skal indgå ved fastsættelsen af indtjeningsevnen forud for en arbejdsulykke og dermed ved beregningen af erhvervsevnetabsprocenten Domsdatabasen · 27. maj 2024
- Ankestyrelsens principafgørelse 90-13 om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - årsløn - tilskadekomst i arbejde med løntilskud Retsinformation · 4. december 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse U-16-04 om arbejdsskadereform - erhvervssygdom - anmeldelse i 2004 - ikrafttræden - overgangsbestemmelse - anerkendelse - erhvervsevnetab - behandlingsudgifter - arbejdsskade Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse 12-15 om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - professionelle sportsfolk - pensionsalder - revision Retsinformation · 24. juni 2015
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, hvor Ankestyrelsens afslag på erstatning for erhvervsevnetab hjemvises til fornyet prøvelse Domsdatabasen · 28. april 2026
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt mistede skattefri efterlønspræmier skal indgå ved fastsættelsen af indtjeningsevnen forud for en arbejdsulykke og dermed ved beregningen af erhvervsevnetabsprocenten Domsdatabasen · 27. maj 2024
- Sag om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse om tab af erhvervsevne som følge af en arbejdsskade Domsdatabasen · 26. januar 2024
- Sagen drejer sig om krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en arbejdsulykke Domsdatabasen · 20. oktober 2022
- Sag om, hvorvidt der i arbejdsskadesikringsloven er hjemmel til at pålægge sagsøger A/S at betale erstatning til person for tab af erhvervsevne to gange for samme periode Domsdatabasen · 19. november 2024
- Denne sag angår en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 25. juli 2019 og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 22. februar 2021, hvorved Ankestyrelsen hhv. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgjorde, at sagsøgeren ikke havde ret til midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne med henvisning til, at hun ikke var påført et erhvervsevnetab på mindst 15 procent Domsdatabasen · 23. maj 2022
- Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Ankestyrelsen skal anerkende, at appelindstævnte er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab svarende til 15 % med virkning fra den 1. april 2019 til den 30. juni 2022 Domsdatabasen · 2. marts 2023