Spring til indhold

Retsinformation

Indskærpelse af praksis vedrørende momsfritagelse af aviser i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 14

UDT nr 10204 af 23/02/2004UdtalelseSkatte- og Vækstministeriet17. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indskærpelse af praksis vedrørende momsfritagelse af aviser i henhold til

momslovens § 34, stk. 1, nr. 14

1. Indledning

Ophævelsen af

bladtilskuddet til uge- og månedsblade har øget fokus på ToldSkat´s praksis

vedrørende momsfritagelse af aviser i henhold til momslovens § 34, stk. 1,

nr.

14. Dette skyldes, at blade, der er momsfritaget efter denne bestemmelse

fortsat

vil kunne få bladtilskud.

I forbindelse med

denne øgede fokus har Told- og Skattestyrelsen konstateret, at der

tilsyneladende

ikke er en ensartet administration af avisreglen i momslovens § 34, stk. 1,

nr.

14. Der henvises således til spørgsmål S 1414 af 19. december 2003.

Skatteministeren

har i sit svar på spørgsmål S 1414 overfor Folketinget oplyst, at han har

bedt

Told- og Skattestyrelsen om, at indskærpe det regelsæt, der er beskrevet i

Momsvejledningen vedrørende momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, overfor de

regionale told- og skattemyndigheder, blandt andet for at sikre en ligelig

administration.

På foranledning

heraf skal Told- og Skattestyrelsen herved indskærpe praksis vedrørende

momsfritagelse

af aviser.

I denne meddelelse

gennemgås

momslovens § 34, stk. 1,

Læs alt

nr. 14, (pkt. 2).

hvilke kriterier skal

være opfyldt for, at der foreligger en avis (pkt. 3).

ledende afgørelser

vedrørende aviser (pkt. 4).

forholdet til

lighedsgrundsætningen (pkt. 5).

Endvidere

beskrives i pkt. 6, hvilke tiltag Told- og Skattestyrelsen iværksætter med

henblik på at sikre en ensartet administration af området.

2. Momslovens §

34, stk. 1, nr. 14

Det fremgår af

momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, at levering af aviser, som normalt udkommer

med mindst et nummer månedligt er fritaget for afgift.

At levering af

aviser, der udkommer med mindst et nummer månedligt er fritaget for afgift

betyder, at der er en 0-momssats på levering af disse aviser. 0-momssatsen er

baseret på 6. momsdirektivs artikel 12, stk. 3, litra a, jf. bilag H, jf.

artikel 28, stk. 2, litra a. Bilag H giver egentlig kun mulighed for at

indføre

en vis nedsættelse af momssatserne. I henhold til 6. momsdirektiv har

medlemslandene imidlertid lov til at beholde momsordninger, herunder

0-satser,

som var i kraft pr. 1. januar 1991. Danmark har opretholdt en 0-momssats på

levering af aviser.

3. Kriterier for

at en avis kan anvende 0-momssatsen

3.1.

Grundbetingelsen

Som det fremgår af

momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, er det en grundbetingelse, for at en avis

kan

levere med en 0-momssats, at avisen udkommer med

mindst et nummer

månedligt.

3.2. Hvad forstås

der ved en avis i momslovens forstand

Der er ikke i

momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, angivet hvornår der foreligger en

"avis".

Kriterierne for

hvornår der foreligger en avis, der kan anvende 0-momssatsen, er dannet af

det

nu nedlagte Momsnævn. Momsnævnet havde fra den første momslov nr. 102 af 31/3

1967, jf. § 37, og frem til 1998 den endelige administrative afgørelse af

spørgsmålet om, hvorvidt en publikation kunne anses som en avis efter

momsloven.

I forbindelse med

et forslag til ændring af blandt andet momslovens § 12, stk. 1, litra h, i

1981, redegjorde skatteministeren i et notat fremsendt til Folketingets

Skatte-

og Afgiftsudvalg for Momsnævnets administrative praksis i disse avissager

(Folketingstidende 1980-81, tillæg B, spalte 678). Lovændringen blev vedtaget

(lov nr. 261 af 27/5 1981), uden at Folketinget ændrede eller præciserede

lovens avisbegreb.

Det er fortsat

dette avisbegreb, der anvendes i forbindelse med vurderingen af om en

publikation

kan anses som en avis efter momslovens § 34, stk. 1, nr.14. Det fremgår

således

af Momsvejledningens afsnit

I.1.8

, at

der ved afgørelsen af, om en publikation i momsmæssig henseende kan anses for

en avis lægges vægt på at følgende forudsætninger er opfyldt:

Om publikationen primært

læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer,

som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof,

er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der

har været aktuelle siden sidste udgivelse.

Om den henvender sig til

en videre (almen) kreds af læsere.

Om den behandler et bredt

emneområde.

Der kan ud over

dette, i forbindelse med en helhedsvurdering af publikationen, tages hensyn

til:

Om den må anses for at

fremtræde som avislignende i teknisk og typografisk henseende

(papirkvalitet, tryk, layout m.v.).

Om den sælges i løssalg

eller kun til abonnenter (foreningsmedlemmer).

Oplagets størrelse.

Om redaktionen er

godkendt til at uddanne journalister.

4. Administrativ

praksis

Til belysning af

indholdet af de ovennævnte kriterier kan henvises til dels Momsnævnets

praksis,

samt til nyere administrativ praksis, herunder domspraksis på området.

Told- og

Skattestyrelsen skal navnlig henvise til afgørelserne TfS 1996.249 ØLR, TfS

1997.776 (Momsnævnets afgørelse) og

SKM2001.274.LSR

, der er

nærmere beskrevet nedenfor.

4.1.

SKM2001.274.LSR

- bladet

"Penge og Privatøkonomi"

I

SKM2001.274.LSR

, udtalte

Landsskatteretten, at ved Østre Landsrets dom af 21. februar 1996, refereret

i

TfS 1996.249, fandt landsretten, at begrebet "avis" i momslovens §

34, stk. 1, nr. 14, skal fortolkes i overensstemmelse med de kriterier som

det

tidligere Momsnævns praksis byggede på, nemlig om en publikation primært

læses

på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en

videre (almen) kreds af læsere, og om den behandler et bredt emneområde.

To retsmedlemmer,

herunder retsformanden, fandt efter det oplyste om det omhandlede blads

indhold,

herunder om bladets markedsføring og om de overordnede retningslinier for

redaktionen, samt efter en gennemgang af de fremlagte eksemplarer af bladet,

at

bladet ikke kunne antages primært at indeholde aktuelt nyhedsstof. Disse

retsmedlemmer havde herved henset til, at bladets indhold herefter ikke kunne

anses kendetegnet ved hovedsagelig at vedrøre nyheder, der havde været

aktuelle

siden udgivelsen af det foregående eksemplar af bladet, således at bladets

læsere kunne forventes at læse bladet for at opnå en dækkende opdatering af

aktuelle nyheder inden for bladets emneområde, at bladets stof heller ikke på

anden måde synes kendetegnet ved at være bestemt af eller afhængig af bladets

aktuelle udgivelsestidspunkt, samt at en stor del af bladets stof derudover

synes at have karakter af tematisk stof, der vil kunne bringes med jævne

mellemrum i tilrettet eller opdateret form. Det bemærkes herved, at de faste

mindre nyhedssektioner i bladet ikke fandtes at kendetegne bladet på en sådan

måde, at dette forhold i sig selv kunne føre til en andet resultat. På denne

baggrund fandt disse retsmedlemmer, at bladet ikke kunne anses som en avis

efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Et retsmedlem

bemærkede, at bladet måtte anses overvejende at befatte sig med aktuelt

nyhedsstof,

men dog ikke dagsaktuelt nyhedsstof, og at sagen måtte anses at vedrøre et

grænsetilfælde.

Herefter og under hensyntagen til den hidtidige praksis, hvorefter bl.a.

Børsens Nyhedsmagasin blev anset omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 14,

fandt dette retsmedlem, at det omhandlede blad måtte anses som en avis efter

momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Der blev truffet

afgørelse efter stemmeflertallet.

Sagen vedrørte

bladet "Penge og Privatøkonomi". Det fremgik af sagen, at bladet

udkom 12 gange om året i et oplag på godt 30.000 eksemplarer, hvoraf ca. 10

procent var løssalg med en på bladet angivet pris á 67 kr. pr. eksemplar.

Resten var årsabonnementer á 595 kr. Det var oplyst, at bladet ifølge Dansk

oplagskontrol havde ca. 300.000 læsere hver måned.

På bladet var udover

en ansvarshavende chefredaktør, ansat en redaktionschef, en redaktion på tre

medarbejdere, et redaktionelt panel på tre personer, en researchmedarbejder,

samt et antal medarbejdere med varetagelse af layout, salg og marketing. Det

var oplyst, at af disse medarbejdere var fem journalister, heraf to

journalistuddannet og 3 økonomer, samt 3 beskæftiget med research på deltid.

Bladet var godkendt af Danmarks Journalisthøjskole som uddannelsessted for

journalistpraktikanter.

Bladets

chefredaktør oplyste blandt andet, at bladets artikler skal opfylde to

hovedkriterier, nemlig dels tage afsæt i den enkeltes privatøkonomiske

situation, og dels dreje sig om, hvad der kan gøre den enkeltes penge mere

værd, og at bladets emnemæssige hovedområder er boligøkonomi,

pensionsopsparing,

skat, karriere, traditionelt forbrugerstof, forsikringer, biløkonomi, og

private investeringer. Bladet er derudover beskrevet som indeholdende en fast

sektion på typisk otte sider med nyheder og aktuel orientering om

aktiemarkederne, og en fast sektion på typisk mellem seks og otte sider med

beskrivelser af produktnyheder inden for alle bladets stofområder, herunder

finansielle produkter. Bladets artikler er derudover beskrevet som enten

nyhedsskabende artikler, som citeres i tv, radio og dagblade, eller artikler,

der går bag om nyhederne og perspektiverer dem i et privatøkonomisk lys, som

f.

eks artikler der beregner og vurderer konsekvenserne af den nye finanslov,

fusionen

mellem Danske Bank og Realkredit, de stigende oliepriser, og

Euro-afstemningen.

Endvidere er oplyst, at bladets annoncegrad var 35-40 procent, og at dette

var

helt sædvanligt for dagblade og magasiner.

4.2. TfS 1997.776

- bladet "Fortune"

I TfS 1997.776

traf Momsnævnet afgørelse om, at publikationen Fortune ikke kunne afsættes

momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14. Nævnet fandt ikke, at

publikationen opfyldte betingelserne for at kunne betragtes som en avis i

momslovens forstand.

Nævnet lagde vægt

på, at Fortune ikke indeholder aktuelt nyhedsstof. Derudover fandt nævnet, at

Fortune primært henvender sig til folk med særlig interesse for økonomiske

forhold vedr. virksomheder og lande og således ikke til en videre (almen)

kreds

af læsere.

4.3. TfS 1996.249

ØLR - bladet "Ingeniøren"

Østre Landsret har

i TfS 1996.249 udtalt, at det fremgår af sagen, at den overvejende del af

bladet "Ingeniørens" oplag distribueres gratis til medlemmerne af

Ingeniørforeningen. Landsretten finder, at bladets stofområde hovedsagelig er

af teknisk orienteret karakter med artikler, der anskues ud fra en teknisk

betonet synsvinkel, og at bladet, herunder dets annoncestof, i det væsentlige

ikke henvender sig til en almen kreds af læsere. På denne baggrund finder

landsretten, at bladet "Ingeniøren" ikke kan anses som en avis

efter

momslovens § 34, stk. 1, nr. 14. De af sagsøgeren påberåbte EF-direktiver kan

ikke føre til et andet resultat.

Sagen drejede sig

om, hvorvidt bladet "Ingeniøren" kunne anses som en avis efter

momsloven,

således at leveringen af bladet var fritaget for afgift.

Det fremgik af

sagen, at "Ingeniøren" var et blad, som blev udgivet én gang hver

uge

af sagsøgeren, det ejes af Ingeniørforeningen i Danmark som eneaktionær.

Bladet

blev udsendt i gratis abonnement til alle medlemmer af Ingeniørforeningen. I

sagsøgerens vedtægter af 20. januar 1994, blev det blandt andet anført., at

selskabets formål var at drive publikationsvirksomhed, og at det generelt

skulle arbejde på at understøtte aktionærens formålsbestemte opgaver.

"Ingeniøren"

havde følgende oplag i nærmere angivne perioder:

1/7 1992-30/6

1993

Nov. 1993

Kontrolleret

oplag i alt

71.726

68.160

Foreningsabonnementer

53.415

54.220

Betalte

abonnementer

7.583

9.760

Gratis

distrubution

8.104

1.510

Uden for Danmark

2.624

2.660

Det var under

sagen oplyst, at foreningsabonnenterne er samtlige medlemmer af

Ingeniørforeningen

i Danmark, der som anført får tilsendt bladet i gratis abonnement.

5.

Lighedsgrundsætningen

I sagerne TfS

1996.249 ØLR og

SKM2001.274.LSR

blev der henvist til Momsnævnets afgørelser om momsfritagelse af aviser. I

TfS

1996.249 ØLR blev det således af Ingeniøren gjort gældende, at blade som

Børneavisen, Kommunen og Det Ny Missionsvennen af Momsnævnet var blevet

anerkendt

som aviser og havde fået momsfritagelse selvom disse blades stofområde ikke

havde almen interesse, men alene rettede sig til bestemte målgrupper

I såvel TfS

1996.249 ØLR og SKM2001.274 LSR blev det lagt til grund, at der ikke kan

opnås

momsfritagelse ud fra en lighedsgrundsætning under henvisning til Momsnævnets

tidligere afgørelser, uden at det enkelte blad tillige opfylder momslovens

krav

om at være en avis.

6. Ensartet

administration af området

6.1. Indhentelse

af udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen

De regionale told-

og skattemyndigheder træffer afgørelse i 1. instans vedrørende momsfritagelse

efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Forinden de

regionale told- og skattemyndigheder træffer afgørelse vedrørende

momsfritagelse

i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 14, skal myndigheden indhente en

udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen.

Den regionale

myndighed skal sende Told- og Skattestyrelsens udtalelse i høring sammen med

myndighedens egen sagsfremstilling m.v. hos den afgiftspligtige person,

forinden den regionale told- og skattemyndighed træffer afgørelse i sagen.

De regionale told-

og skattemyndigheders afgørelse kan på sædvanlig måde påklages til

Landsskatteretten,

jf- momslovens § 79, stk. 1.

De regionale told-

og skattemyndigheder træffer for så vidt angår alle øvrige spørgsmål

vedrørende

avisens eller bladets momsmæssige forhold afgørelse uden høring af Told- og

Skattestyrelsen.

6.2. Anmodninger

om momsfritagelse til brug for ansøgning om bladtilskud

Told- og

Skattestyrelsen har fra Færdselsstyrelsen fået oplyst, at denne styrelse i

henhold til Finanslov 2004 (§ 28.11.31. Bladtilskud) har opsagt

bladtilskuddet

til en lang række uge- og månedsblade med virkning fra den 1. marts 2004.

Under henvisning

til, at det af Finanslov 2004 fremgår, at momsfritagne uge- og månedsblade

fortsat

vil være berettiget til bladtilskud vil Færdselssstyrelsen være indstillet på

at trække denne opsigelse tilbage, hvis det enkelte uge- eller månedsblad kan

dokumentere momsfritagelse overfor Færdselsstyrelsen.

Færdselsstyrelsen

har bestemt, at dokumentationen kan ske enten ved fremsendelse af en

udtalelse

herom fra ToldSkat eller ved fremsendelse af erklæring fra udgiverens

revisor.

Told- og

Skattestyrelsen skal anmode den regionale told- og skattemyndighed om, at

behandle eventuelle anmodninger om momsfritagelse af uge- og månedsblade

efter

de ovenstående indskærpede retningslinjer for momsfritagelse af aviser i

henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 14.

Den regionale

told- og skattemyndighed skal i lighed med denne meddelelses punkt 6.1,

indhente

en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen forinden der gives en udtalelse til

det pågældende blad.

Under henvisning

til, at bladtilskuddet ophører pr. 1. marts 2004, skal Told- og

Skattestyrelsen

henstille, at der gives udtalelse, gerne inden dette tidspunkt, eller

umiddelbart efter.

Lignende dokumenter