Afslag på anmodning om sambeskatning fusion kunne ikke sidestilles med likvidation
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Afslag på anmodning om sambeskatning – fusion kunne ikke sidestilles med
likvidation
Med skattemæssig virkning pr. 1. juli 2000
fusionerede A og B. Fusionen blev gennemført som en skattefri fusion med A
som
det modtagende selskab og B som det indskydende selskab. Det fortsættende
selskab blev benævnt A. Selskabets regnskabsår var før og efter fusionen 1.
juli - 30. juni.
Såvel A som B havde inden fusionen sambeskattede
datterselskaber i Tyskland, mens B tillige havde et sambeskattet
datterselskab
i Østrig. B’s datterselskaber var benævnt E og F. A’s datterselskab
i Tyskland
var benævnt C.
Med virkning pr. 1. juli 2000 stiftede A et
datterselskab i Østrig benævnt D.
Ligeledes med virkning pr. 1. juli 2000 blev der
gennemført skattefri fusioner af datterselskaberne i henholdsvis Tyskland og
Østrig. B’s datterselskab i Tyskland, E, fusionerede således med
A’s datterselskab
i Tyskland, C, med C som det fortsættende selskab. På samme vis fusionerede
B’s
datterselskab i Østrig, F, med A’s nystiftede datterselskab i Østrig, D,
med D
som det fortsættende selskab.
Den skatteansættende myndighed meddelte afslag på
selskabernes anmodning om sambeskatning mellem A samt E og F med følgende
begrundelse:
"Den skatteansættende myndighed skal meddele
Dem afslag på Deres ansøgning om sambeskatning mellem A og E og F.
Læs alt
Som begrundelse for den skatteansættende
myndigheds afgørelse er henset til, at E og F er ophørt ved fusion pr. 1.
juli
2000 med henholdsvis C og D som modtagende selskaber.
Idet E og F ophører den 1. juli 2000, har disse
selskaber for indkomståret 2001 ikke samme regnskabsår som A, hvis
regnskabsår
for indkomståret 2001 slutter den 30. juni 2001.
Der skal i denne forbindelse henvises til
selskabsskattelovens § 31, stk. 1, sidste pkt., samt til TSS-cirkulære nr. 44
af 21. december 2000 om sambeskatning af selskaber m.v., pkt 1.1 (TS-cir.
2000-44). Der kan yderligere henvises til Ligningsvejledningen for selskaber
2001, afsnit S. D. 4. 5."
Selskabernes revisor påklagede herefter den skatteansættende
myndigheds afgørelse til Ligningsrådet. Af klagen fremgår blandt andet
følgende:
"
Påstand
Det er vor opfattelse, at A er berettiget til at
blive sambeskattet med datterselskaberne E samt F, da betingelsen om samme
indkomstår er opfyldt. Datterselskaberne kan indtræde i sambeskatning i det
indkomstår, hvor de ophører ved fusion, uanset at selskaberne ikke juridisk
eksisterer
på det tidspunkt, hvor indkomståret udløber.
Dette har blandt andet støtte i reglerne om
sambeskatning i likvidationsåret, hvor sambeskatning fortsætter indtil
likvidationstidspunktet, uanset hvornår likvidationen måtte indtræde i et
indkomstår. Det afgørende er, at betingelserne for sambeskatning objektivt
kan
anses for opfyldt, og i den henseende skal der ikke skelnes mellem, om en
fusion gennemføres i det første indkomstår efter indtræden i sambeskatning
eller i et senere indkomstår.
Denne opfattelse har støtte i praksis vedrørende
succession ved omstruktureringer, hvor det er fastslået, at det modtagende
selskab blandt andet kan opfylde ejertidsbetingelsen i forhold til
udbyttereglerne.
Baggrundsoplysninger
Med fusionsdato den 1. juli 2000 blev de danske
selskaber A, som det modtagende selskab, og B, som det ophørende selskab,
fusioneret efter fusionsskattelovens regler om skattefri fusion. Det
fusionerede
selskab fortsatte under navnet A.
Østrig
F var B’s østrigske datterselskab og omfattet af
sambeskatning med B. D var et nystiftet datterselskab af A A/S.
Med fusionsskæringsdato den 1. juli 2000 blev
der ultimo marts 2001 vedtaget en skattefri vandret fusion mellem de to
østrigske datterselskaber i henhold til de østrigske fusionsregler, der er
baseret på EU-fusionsdirektivet. F var ved fusionen det indskydende selskab
og
D det modtagende selskab. Fusionen blev gennemført efter
successionsprincippet,
således som vi kender det i fusionsskatteloven. Efter de østrigske regler om
skattefri fusion kan det modtagende selskab indtræde i det indskydende
selskabs
underskud.
Med henblik på ligeledes at opnå en skattefri
fusion i relation til aktionærerne og til den danske sambeskatningsopgørelse
er
der gennemført en vandret skattefri fusion efter fusionsskattelovens kapitel
1
mellem de to sambeskattede datterselskaber med F som det indskydende selskab
og
D som det modtagende selskab.
Tyskland
E og C var henholdsvis B’s tyske sambeskattede
datterselskab og A’s tyske sambeskattede datterselskab.
Med fusionsskæringsdato den 1. juli 2000 blev der
ultimo februar 2001 vedtaget en skattefri fusion mellem de to selskaber i
henhold til de tyske fusionsregler, der er baseret på EU-fusionsdirektivet. E
var i denne fusion det indskydende selskab, og C var det modtagende selskab.
Fusionen blev gennemført efter successionsprincippet, således som vi kender
det
i fusionsskatteloven. Efter de tyske regler om skattefri fusion kan det
modtagende selskab indtræde i det indskydende selskabs underskud.
Fusionen blev ligeledes gennemført som en dansk
skattefri fusion efter fusionsskattelovens kapitel 1, jf. ovenfor vedrørende
fusionen i Østrig.
Begge de modtagende selskaber har regnskabsår, der
løber fra 1. juli til 30 juni. De ophørende selskaber havde
kalenderårsregnskab.
Anmodning om sambeskatning
A har ved indlevering af selvangivelsen for
indkomståret 2001 - perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001 - anmodet om, at
der etableres sambeskatning mellem det fusionerede moderselskab A og det
ophørende selskab B’s datterselskaber samt det nystiftede D.
Anmodning om sambeskatning blev indgivet dels af
forretningsmæssige årsager, dels for at opfylde betingelserne i
ligningslovens
§ 33 E.
Efter ligningslovens § 33 E, stk. 7 kan
genbeskatningssaldoen på udenlandske datterselskaber af det ophørende selskab
videreføres i det modtagende selskab, såfremt der etableres sambeskatning
mellem
det modtagende selskab og det ophørende selskabs sambeskattede
datterselskaber.
Efter ligningslovens § 33 E, stk. 8 kan der ved
fusioner mellem udenlandske sambeskattede datterselskaber ske overførsel af
genbeskatningssaldoen, såfremt underskud efter udenlandske regler overføres
ved
fusionen.
Indtræden i sambeskatning samme år som fusion
gennemføres
Den skatteansættende myndighed har anført, at de
ophørende datterselskaber ved de tyske og østrigske fusioner ikke kan
indtræde
i sambeskatning med A fra indkomståret 2001, da selskaberne ophører ved
udenlandske fusioner i samme år og således ikke har samme indkomstår som A.
Efter det oplyste er det ikke fusionsdatoen den 1. juli 2000 (samme dato som
indtræden i sambeskatning), der giver den skatteansættende myndighed grund
til
at afvise indtræden i sambeskatning. Den skatteansættende myndighed ville
afvise indtræden i sambeskatning, uanset hvornår i perioden 1. juli 2000 til
30. juni 2001 fusionen blev gennemført.
I dansk praksis er det accepteret, at udenlandske
fusioner efter fusionsskattelovens kapitel 3 kan gennemføres med et andet
skæringstidspunkt end første dag i indkomståret for det modtagende selskab.
Den
skatteansættende myndigheds holdning medfører særligt i forhold til sådanne
fusioner, at der stilles et i forhold til sambeskatningsreglerne ulovhjemlet
krav om et helt år i sambeskatning, førend omstruktureringer kan gennemføres.
Der er ikke i lovgivning eller praksis hjemmel til
at sondre mellem den situation, hvor et selskab inddrages i sambeskatning i
det
år, hvor det ophører ved fusion og den situation, hvor et selskab allerede er
i
sambeskatning forud for det år, hvor det ophører ved fusion. Betingelser og
vilkår for sambeskatning, som de er angivet i selskabsskattelovens § 31 og
TSS-cirkulære
2000-44
skal opfyldes hvert år, et selskab skal være omfattet af sambeskatning.
Betingelserne om regnskabsår og aktiebesiddelse skal derfor være opfyldt,
ikke
kun i det første år, hvor et selskab indtræder i sambeskatning, men også i de
følgende år. Et datterselskab, der opfylder sambeskatningsbetingelserne, er
derfor berettiget til at indtræde i sambeskatning, selv om det ophører ved
fusion i det samme indkomstår. Situationen er identisk med den situation,
hvor
et datterselskab, der fra tidligere år er omfattet af sambeskatning, ophører
ved fusion.
Den skatteansættende myndigheds afgørelse
vedrørende sambeskatningsreglerne har den konsekvens, at et ophørende selskab
ved en fusion ikke kan være omfattet af sambeskatning i fusionsåret, da
selskabet ikke opfylder betingelserne for sambeskatning i det år, hvor
fusionen
gennemføres. Konsekvensen er, at selskabet derfor alene er omfattet af
sambeskatning indtil sidste dag i det indkomstår, der ligger forud for
fusionsindkomståret. I praksis vil det imidlertid betyde, at
§ 33 E,
stk. 8 ikke har noget anvendelsesområde, da den skatteansættende myndighed
forudsætter, at selskaberne skal være omfattet af "samme
sambeskatning" på fusionstidspunktet.
Et selskab, der objektivt opfylder betingelserne
for sambeskatning, men som i praksis ikke eksisterer ved udgangen af
indkomståret, er efter sambeskatningsreglerne ikke afstået fra at kunne
indtræde
i sambeskatning. Selskaber kan indtræde i en sambeskatning selvom de ophører
ved likvidation i løbet af indkomståret. Med parallel i
likvidationssituationen
må det ophørende selskab i relation til § 33 E, stk. 8 være omfattet af
sambeskatning frem til fusionstidspunktet, da der ikke foretages en
afsluttende
skatteansættelse efter fusionsskattelovens § 7. Ved likvidation foretages der
ligeledes ingen afsluttende skatteansættelse.
Det er vor vurdering, at der i fusionssituationen
skal drages en parallel til likvidationssituationen, da det i henseende til
skatteansættelse m.v. er sammenligneligt. Da det er muligt at inddrage et
selskab i sambeskatning i det år, hvor det ophører ved likvidation, må det
ligeledes være muligt at inddrage et selskab sambeskatning i det år, hvor det
ophører ved fusion.
Omfattet af sambeskatning via fusioneret
selskab
Såfremt Ligningsrådet måtte finde, at det ikke er
muligt selvstændigt at inddrage de ophørende datterselskaber i sambeskatning
med A fra 1. juli 2000, er det vor vurdering, at selskaberne indirekte gennem
fusionerne med de fortsættende selskaber opfylder betingelserne i
ligningslovens
§ 33 E, stk. 7 og 8. Ved fusionerne omfattes selskaberne i realiteten af
sambeskatningen
med A, da selskabernes aktiver og passiver indgår i sambeskatningsbalancen
for
de modtagende selskaber efter successionsprincippet, jf. at fusionerne såvel
lokalt som i Danmark er gennemført som skattefrie fusioner.
I praksis er det accepteret, at selskaber kan
opfylde ejertidsbetingelsen for skattefrit udbytte, selv efter selskabet er
ophørt ved fusion. Det modtagende selskab kan opfylde betingelsen efter et
successionsprincip,
se TfS 1998, 490. Det samme må gøre sig gældende i denne situation. Det vil
sige, det afgørende er, at det modtagende selskab opfylder betingelserne.
Dermed er det indskydende selskab i realiteten sambeskattet med det danske
moderselskab.
De skattefrie fusioner i Østrig og Tyskland
medfører, at selskabernes lokale underskud er fremført til det modtagende
selskab. Derved sikres, at en senere genbeskatning af de overførte
genbeskatningssaldi
er reel. Der udgår derfor ikke noget beskatningsgrundlag fra dansk
beskatning.
Alternativt indtræden i sambeskatning fra 1.
januar 2000
Såfremt Ligningsrådet ikke kan tillade
sambeskatning på ovenstående grundlag, skal vi anmode Ligningsrådet om at
overveje, hvorvidt de ophørende østrigske og tyske B-datterselskaber kan
indtræde
i sambeskatning med A fra 1. januar 2000.
Efter Ligningsvejledningen for selskaber 2001,
S.D.4.6. skal selskaber have samme regnskabsår for at kunne etablere
sambeskatning. Sambeskatning tillades dog, uanset at selskabernes regnskabsår
ikke begynder samtidig, hvis de slutter samtidig, og moderselskabet har ejet
aktierne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som hele
datterselskabets indkomstår.
Betingelsen om ejerskab er opfyldt, da forholdet
kan sidestilles med afgørelsen i TfS 2000, 102, hvor et selskab har
succederet
i det ophørende selskabs aktiebesiddelse i forhold til ejertid. I relation
til
at regnskabsår skal slutte samtidig, er det vor vurdering, at der kan drages
en
analogi til likvidationssituation.
Afrunding
Den skatteansættende myndigheds afgørelse
medfører, at fusionerne mellem A og B og mellem de lokale datterselskaber vil
udløse genbeskatning af de genbeskatningssaldi, der påhviler de to
datterselskaber.
De forretningsmæssigt begrundede skattefrie fusioner dels mellem
moderselskaberne
i Danmark, dels de lokale fusioner, har derfor den uhensigtsmæssige og
utilsigtede
konsekvens, at der udløses skat.
Fusionerne i Østrig og Tyskland er besluttet
gennemført med samme fusionsdato som den danske moderselskabsfusion for
hurtigst muligt at sammenlægge aktiviteterne og opnå den ønskede enstrengede
struktur. Hvis datterselskaber af det ophørende moderselskab minimum skal
afvente et år, førend det kan indgå i lokale omstruktureringer, vil dette
lægge
hindringer i vejen for forretningsmæssigt begrundende omstruktureringer. En
sådan "karenstid" kan ikke være intentionen med reglerne.
Princippet bag fusionsskatteloven og reglerne om
genbeskatning ved skattefrie omstruktureringer i ligningsloven er, at
omstruktureringer skal kunne gennemføres uden at udløse skat, herunder
genbeskatning
af underskud i de udenlandske datterselskaber. Hensigten med reglerne vil
derfor ikke blive tilgodeset på trods af, at der ikke i denne situation
foreligger nogen form for skatteomgåelse eller udgår noget
beskatningsgrundlag
fra dansk beskatning.
(Udeladt)
Revisor fremkom efter et møde med Told- og
Skattestyrelsen med følgende bemærkninger (det af revisor fremhævede
synspunkt
fremgår af Ligningsrådets afgørelse):
"Synspunktet ville, hvis det lægges til
grund, have vidtrækkende konsekvenser. Enten medfører det, at fusioner med
virkning fra første dag i regnskabsperioden for det ophørende selskab
generelt
ikke kan ske med succession i genbeskatningssaldoen, jf. ligningslovens § 33
E,
stk. 8. Alternativt begrænser det sig til fusioner, der gennemføres i det
første indkomstår under sambeskatning. Såfremt konsekvensen af synspunktet er
den førstnævnte, vil anvendelsesområdet for ligningslovens § 33 E, stk. 8
blive
indsnævret væsentligt set i forhold til det i forarbejderne til denne
bestemmelse anførte.
Synspunktet er efter vor opfattelse båret af
formelle hensyn, der ikke kan tillægges afgørende betydning. Endvidere
bemærkes, at indkomsten fra det ophørende selskab under alle omstændigheder
indgår i sambeskatningsindkomsten som følge af fusionen. Synspunktet har
derfor
kun betydning for spørgsmålet om genbeskatning af underskud.
Hjemmelsgrundlaget for sambeskatning er
selskabsskattelovens § 31. Der er intet i ordlyden af bestemmelsen, der
forhindrer den ønskede fortolkning af sambeskatningsbetingelserne.
Tilsvarende gør sig gældende for
sambeskatningscirkulæret. Således følger det af sambeskatningsbetingelserne,
at
sambeskatning med datterselskaber tillades, indtil datterselskabets
likvidation.
En fusion må i denne sammenhæng sidestilles med likvidation, jf.
ligningslovens
§ 33 E, stk. 8 forudsætningvist.
Lovgrundlaget for sambeskatning tilsiger således
ikke en snæver fortolkning af sambeskatningsinstituttet.
Hertil kommer, at reglerne om genbeskatning af
underskud i forbindelse med datterselskabsfusion i ligningslovens § 33 E,
stk.
8 blev indført med henblik på at lette forretningsmæssigt begrundede
omstruktureringer i overensstemmelse med principperne for skattefri fusioner.
Det vil være uforeneligt med forarbejderne og det i cirkulære om
international
beskatning anførte, såfremt bestemmelsen generelt ikke kan anvendes ved
fusioner med virkning fra regnskabsårets 1. dag, eller eventuelt at
bestemmelsen generelt ikke kan anvendes i det første sambeskatningsår.
I andre sammenhænge accepteres det, at
vederlagsaktier ved en skattefri fusion træder i stedet for de hidtidige
aktier. Successionen går efter praksis begge veje. Ejertiden for de afståede
aktier indgår i ejertiden på vederlagsaktierne. I praksis, jf. TfS 1998, 490,
accepteres det tilsvarende, at ejertiden på vederlagsaktierne medregnes ved
opgørelsen af eventuelle frister m.v., der knytter sig til de afståede
aktier.
Dette princip fører til, at sambeskatning for det ophørende selskab skal
accepteres."
Herudover bemærkede revisor :
"Fusionerne af datterselskaberne i Tyskland
og i Østrig er gennemført efter de regler, som i henhold til
fusionsdirektivet
er implementeret i henholdsvis dansk, tysk og østrigsk lovgivning.
Baggrunden for fusionsdirektivet er, at
forretningsmæssigt begrundede fusioner m.v. skal kunne gennemføres uden
skattemæssige hindringer. Det vil derfor være i strid med grundlæggende
princippet
i fusionsdirektivet, såfremt Ligningsrådet måtte finde, at danske
skatteregler,
herunder i kombination med hinanden, medfører, at der udløses en betydelig
skattebyrde i form af genbeskatning af underskud som følge af en
"skattefri fusion".
Konsekvenserne af den af den skatteansættende
myndighed trufne afgørelse er, at der udløses genbeskatning af underskud
efter
ligningslovens § 33 E for så vidt angår datterselskaberne i Tyskland og
Østrig.
Konflikten med EU-retten kan løses, såfremt
sambeskatningsanmodningen imødekommes."
(Udeladt)
Ligningsrådets afgørelse og begrundelse
Ligningsrådet bemærker indledningsvis, at sagen
alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der kan meddeles tilladelse til
sambeskatning, mens spørgsmålet om genbeskatning af underskud henhører under
den skatteansættende myndighed. Indkomsten i de ophørende selskaber indgår
som
af revisor anført under alle omstændigheder i sambeskatningsindkomsten,
hvorfor
konsekvensen af en nægtelse af sambeskatning ikke har betydning for selve
sambeskatningen af indkomsten.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 1,
3. og 4. pkt., at det er en betingelse for sambeskatning, at samtlige aktier
i
de udenlandske selskaber ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de
danske datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Modifikationerne
i
selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 4. pkt., er efter det oplyste ikke
relevante
i den konkrete sag.
Kravet til ejerskab skal således være opfyldt i
relation til såvel E som F, førend der kan tillades sambeskatning mellem
disse
selskaber og A.
Det relevante indkomstår, 2001, omfatter perioden
1. juli 2000 - 30. juni 2001. Fusionen af A og B blev vedtaget i december
2000,
og fusionen blev gennemført med virkning pr. 1. juli 2000.
En fusion med tilbagevirkende kraft i medfør af
fusionsskattelovens regler bevirker, at det modtagende selskab pr. fusionens
virkningstidspunkt skattemæssigt anses for at være succederet i det
indskydende
selskabs aktiebesiddelser, jf. således også den af revisor refererede
afgørelse
TfS 2000, 1002 LR. Det modtagende selskab kan derimod ikke succedere i en
indtil fusionsdatoen eksisterende sambeskatning mellem det indskydende
selskab
og dettes datterselskaber, jf. ligeledes TfS 2000, 1002 LR.
Det må således konstateres, at fusionen af A og B,
der er gennemført som en skattefri fusion med virkning pr. 1. juli 2000,
bevirker, at A, som er det modtagende selskab i fusionen, skal anses for at
være succederet i aktierne i det modtagende selskabs datterselskaber, E og F,
fra og med fusionens virkningstidspunkt, dvs. den 1. juli 2000, uanset at
fusionen først er vedtaget på et senere tidspunkt.
Det må herefter konstateres, at omend A er
succederet i aktiebesiddelsen i E og F, så er disse selskaber med
skattemæssig
virkning pr. 1. juli 2000 fusioneret med henholdsvis C og D med henholdsvis C
og D som de fortsættende selskaber. I skattemæssig henseende er E og F derfor
ophørt pr. 1. juli 2000.
Spørgsmålet er herefter, hvorvidt
sambeskatningscirkulærets betingelse 1.2., kan finde analog anvendelse på den
pågældende situation. Betingelse 1.2. lyder som følger:
"1.2. Ejerforholdet, jf. selskabsskattelovens
§ 31, skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår, bortset fra
tilfælde
hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne fra datterselskabets
stiftelse, eller hvor moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et
selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra
forrentning af indskudskapitalen, eller hvor moderselskabet ejer aktierne
eller
anparterne indtil datterselskabets likvidation."
Da hverken E eller F er nystiftede selskaber eller
såkaldte skuffeselskaber, bliver spørgsmålet, om et datterselskabs ophør ved
skattefri fusion kan sidestilles med et datterselskabs ophør ved likvidation.
En fusion er karakteriseret ved, at et selskab
uden likvidation overdrager selskabets aktiver og forpligtelser som helhed
til
et andet selskab, eller at to eller flere aktie- eller anpartsselskaber uden
likvidation sammensmeltes til et nyt aktie- eller anpartsselskab. Ved en
fusion
ophører et af eller flere af selskaberne således med at eksistere, mens
selskabets aktiver og forpligtelser som helhed vedbliver at eksistere i en ny
juridisk enhed, nemlig et nyt selskab eller det modtagende/fortsættende
selskab
i fusionen.
En likvidation er karakteriseret ved, at selskab,
herunder selskabets aktiver og forpligtelser, som helhed ophører med at
eksistere.
Skatteretligt kan en fusion gennemføres som
henholdsvis en skattefri og en skattepligtig fusion. Gennemføres fusionen som
en skattefri fusion succederer det modtagende selskab i det/de ophørende
selskabs/-ers aktiver og passiver, jf. fusionsskattelovens § 8.
En likvidation udløser altid beskatning af det
likviderede selskab, idet aktiver og passiver realiseres i forbindelse med
likvidationen.
Det er Ligningsrådets opfattelse, at det særegne ved
en likvidation, som har bevirket fastsættelsen af sambeskatningscirkulærets
betingelse 1.2., er, at ved likvidation ophører selskabet, herunder
selskabets
aktiver og forpligtelser, som helhed med at eksistere. Da dette ikke er
tilfældet ved en fusion, finder Ligningsrådet ikke, at
sambeskatningscirkulærets betingelse 1.2. kan anvendes analogt ved fusion af
datterselskaber.
Et synspunkt, hvorefter betingelse 1.2. kan
anvendes analogt på datterselskabets ophør ved fusion, vil i øvrigt have
utilsigtede konsekvenser. I den konkrete sag vil synspunktet således medføre,
at E og F bliver inddraget i sambeskatningen to gange, nemlig dels som
selvstændige skattesubjekter i det pågældende indkomstår, dels som en del af
henholdsvis C og D. Dette har ikke været intentionen med
sambeskatningscirkulærets betingelse 1.2., hvilket som ovenfor anført er
årsagen til, at udelukkende likvidation er medtaget i betingelse 1.2.
De samme overvejelser gør sig gældende vedrørende
det i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 2. pkt., indeholdte krav om, at
selskaberne skal have samme regnskabsår.
B, E og F har/havde alle regnskabsperiode 01.01. -
31.12. Der var etableret sambeskatning mellem selskaberne med B som
moderselskab.
A, C og D har regnskabsperiode 01.07. - 30.06. Der
var/blev etableret sambeskatning mellem selskaberne med A som moderselskab. I
forbindelse med fusionen mellem A og B med A som det fortsættende selskab,
bevarer moderselskabet i sambeskatningen, det fortsættende selskab A,
regnskabsperioden
01.07. - 30.06. D stiftes efter fusionen med virkning pr. 1. juli 2000 og får
regnskabsperiode 01.07. - 30.06.
D inddrages således i sambeskatningen for
indkomståret 2001. Selskabet har været ejet af moderselskabet i hele
indkomståret, og har samme regnskabsår som moderselskabet, hvorfor
sambeskatning kan etableres.
E og F har/havde derimod begge regnskabsperiode
01.01. - 31.12, mens moderselskabet, A, har regnskabsperiode 01.07. - 30.06.
Kravet i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 2. pkt., om, at selskaberne skal
have samme regnskabsår, er derfor ikke umiddelbart opfyldt.
Ligningsrådet har i TSS-cirkulære
2000-44
, der er det for det
relevante indkomstår gældende sambeskatningscirkulære, modificeret det i
selskabsskattelovens § 31 indeholdte udgangspunkt, jf.
sambeskatningscirkulærets betingelse 1.1, der lyder som følger:
"1.1. Sambeskatning tillades, uanset at
selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter
samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet aktierne eller anparterne i
datterselskabet
i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets
indkomstår.
Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra
datterselskabets stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes
regnskabsår slutter samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet
erhverver
aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets
stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen.
Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne
indtil datterselskabets likvidation tillades sambeskatning, hvis blot
selskabernes regnskabsår begynder samtidigt."
Hverken 1., 2. eller 3. punktum i betingelse 1.1
finder anvendelse. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt 4. punktum, hvorefter
sambeskatning kan tillades, hvis moderselskabet ejer aktierne eller
anparterne
i datterselskabet indtil datterselskabets likvidation, og hvis selskabernes
regnskabsår
begynder samtidig.
Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om to
krav. For det første skal moderselskabet eje aktierne eller anparterne i
datterselskabet indtil datterselskabets likvidation. For det andet skal
selskabernes regnskabsår begynde samtidig.
Det må konstateres, at regnskabsårene i A samt E
og F ikke begynder samtidig. Herudover er der ikke tale om, at E og F bliver
likvideret men derimod tale om, at de bliver fusioneret med andre selskaber,
der i øvrigt er omfattet af sambeskatningen for det pågældende år. Der synes
således ikke at være tvivl om, at dispositionerne ikke er omfattet af
ordlyden af
hverken selskabsskattelovens § 31, stk. 1, eller sambeskatningscirkulæret.
Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt sambeskatningscirkulærets betingelse
1.1.,
4. punktum, kan udstrækkes til ligeledes at omfatte fusioner.
Som ovenfor anført, finder Ligningsrådet under
hensyntagen til karakteristikaene ved henholdsvis en likvidation og en fusion
ikke, at betingelse 1.1., 4. punktum, kan anvendes analogt ved fusion af
datterselskaber.
I den konkrete sag ville en analog anvendelse af
sambeskatningscirkulærets betingelse 1.1., 4. punktum, på den af revisor
anførte måde endvidere bevirke, at over-/underskud i de ophørende/indskydende
selskaber i fusionerne ville blive medregnet to gange i
sambeskatningsopgørelsen.
Fusionerne er gennemført med skattemæssig virkning pr. den første dag i
regnskabsåret, hvorfor de ophørende/indskydende selskabers indkomstopgørelse
indgår i de fortsættende/modtagende selskabers indkomstopgørelse for det
pågældende år. En sådan dobbeltmedregning af over-/underskud har ikke været
intentionen med betingelse 1.1., 4. punktum.
Udover de ovenfor anførte bemærkninger skal
Ligningsrådet tilføje, at Ligningsrådet finder, at det i medfør af
selskabsskattelovens § 31, stk. 1, kan fastslås, at det er en helt
grundlæggende
betingelse for sambeskatning, at de selskaber, der ønskes inddraget under
sambeskatning, i skattemæssig henseende må anses for eksisterende i det eller
de år, hvor selskaberne ønskes inddraget i sambeskatningen. Dette betyder
ikke,
jf. likvidationssituationen, at selskabet nødvendigvis skal eksistere ved
indkomstårets udgang. Men det betyder derimod, at et selskab, der i
skattemæssig henseende skal anses for ophørt og dermed ikke-eksisterende pr.
den første dag i det indkomstår, for hvilket der ønskes sambeskatning, ikke
kan
indgå i en sambeskatning for det pågældende indkomstår.
Ligningsrådet har ikke herved taget stilling til,
hvorledes en fusion gennemført med virkning på et senere tidspunkt i
indkomståret skal behandles.
På denne baggrund finder Ligningsrådet ikke, at
betingelserne for sambeskatning, herunder kravet til selskabets eksistens,
kravet til ejerskab og kravet til samme regnskabsår, er opfyldt i relation
til
E og F.
Revisor har anmodet Ligningsrådet om at overveje,
hvorvidt det kan tillades, at E og F indtræder i sambeskatning med A pr. 1.
januar 2000.
A kommer først til eksistens den 1. juli 2000, som
er virkningstidspunktet for den mellem A og B gennemførte fusion. Endvidere
succederer A først i B’s aktiebesiddelse i E og F pr. fusionens
virkningstidspunkt,
jf. TfS 2000, 1002. Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at der
ikke
kan indrømmes sambeskatning mellem et moderselskab, der ikke er kommet til
eksistens på det tidspunkt, fra hvilket sambeskatningen ønskes etableret, og
et
datterselskab, som moderselskabet først succederer i ejerskabet af på et
senere
tidspunkt. Med andre ord kan den skattemæssige succession ikke få virkning
fra
før fusionens virkningstidspunkt.
Følgelig finder Ligningsrådet ikke, at der kan
tillades sambeskatning mellem A og E og F fra den 1. januar 2000. Det
bemærkes
i øvrigt i denne forbindelse, at de pågældende selskaber efter det oplyste
indgår i sambeskatningen med B på dette tidspunkt.
På denne baggrund imødekom Ligningsrådet ikke
klagen, da der ikke kunne tillades sambeskatning mellem et moderselskab og to
datterselskaber, når datterselskaberne var ophørt ved fusion med skattemæssig
virkning fra den første dag i indkomståret.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Afslag på anmodning om sambeskatning - udstrækningen af succession i relation til sambeskatningsbetingelserne Retsinformation · 21. juni 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. overførsel af aktietab - skattefri fusion - bindende svar (SKM2009.420.SR) Retsinformation · 30. juli 2010
- Skatterådets bindende svar af 24. juni 2009 i SKM 2009.420.SR (TfS 2009.716). Spørgsmål og svar var følgende Landsskatteretten · 17. juni 2010
- Skæringsdato for fusion samt fremførsel efter SEL § 11 C og SEL § 11 B Retsinformation · 21. januar 2026
- Skattefri fusion mellem ejendomsaktieselskaber ejet af pensionskasse Retsinformation · 30. september 2016
- Fastsættelse af fusionsdato efter FUL § 5 – etablering af koncernforbindelse inden fusionen Retsinformation · 20. maj 2026
Lignende dokumenter
- Prøvelse af kendelse om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet Domsdatabasen · 29. januar 2014
- Landsrettens dom om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet, stadfæstes Domsdatabasen · 17. november 2015
- Sagen om, hvorvidt SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2, § 27, stk. 1, nr. 7, eller § 27, stk. 1, nr. 8, er forpligtet til at imødekomme TDC A/S’ anmodning om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomstår Domsdatabasen · 3. december 2021
- Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. maj 2020. — B m.fl. mod Administration des contributions directes. EU-domme · 14. maj 2020
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 21. februar 2018. — NN A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. februar 2018
- Fradrag for endeligt underskud efter SEL § 31 E efter fusion med tysk datterselskab Retsinformation · 14. september 2023