Spring til indhold

Retsinformation

Afslag på anmodning om sambeskatning fusion kunne ikke sidestilles med likvidation

KEN nr 9221 af 17/06/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Afslag på anmodning om sambeskatning – fusion kunne ikke sidestilles med

likvidation

Med skattemæssig virkning pr. 1. juli 2000

fusionerede A og B. Fusionen blev gennemført som en skattefri fusion med A

som

det modtagende selskab og B som det indskydende selskab. Det fortsættende

selskab blev benævnt A. Selskabets regnskabsår var før og efter fusionen 1.

juli - 30. juni.

Såvel A som B havde inden fusionen sambeskattede

datterselskaber i Tyskland, mens B tillige havde et sambeskattet

datterselskab

i Østrig. B’s datterselskaber var benævnt E og F. A’s datterselskab

i Tyskland

var benævnt C.

Med virkning pr. 1. juli 2000 stiftede A et

datterselskab i Østrig benævnt D.

Ligeledes med virkning pr. 1. juli 2000 blev der

gennemført skattefri fusioner af datterselskaberne i henholdsvis Tyskland og

Østrig. B’s datterselskab i Tyskland, E, fusionerede således med

A’s datterselskab

i Tyskland, C, med C som det fortsættende selskab. På samme vis fusionerede

B’s

datterselskab i Østrig, F, med A’s nystiftede datterselskab i Østrig, D,

med D

som det fortsættende selskab.

Den skatteansættende myndighed meddelte afslag på

selskabernes anmodning om sambeskatning mellem A samt E og F med følgende

begrundelse:

"Den skatteansættende myndighed skal meddele

Dem afslag på Deres ansøgning om sambeskatning mellem A og E og F.

Læs alt

Som begrundelse for den skatteansættende

myndigheds afgørelse er henset til, at E og F er ophørt ved fusion pr. 1.

juli

2000 med henholdsvis C og D som modtagende selskaber.

Idet E og F ophører den 1. juli 2000, har disse

selskaber for indkomståret 2001 ikke samme regnskabsår som A, hvis

regnskabsår

for indkomståret 2001 slutter den 30. juni 2001.

Der skal i denne forbindelse henvises til

selskabsskattelovens § 31, stk. 1, sidste pkt., samt til TSS-cirkulære nr. 44

af 21. december 2000 om sambeskatning af selskaber m.v., pkt 1.1 (TS-cir.

2000-44). Der kan yderligere henvises til Ligningsvejledningen for selskaber

2001, afsnit S. D. 4. 5."

Selskabernes revisor påklagede herefter den skatteansættende

myndigheds afgørelse til Ligningsrådet. Af klagen fremgår blandt andet

følgende:

"

Påstand

Det er vor opfattelse, at A er berettiget til at

blive sambeskattet med datterselskaberne E samt F, da betingelsen om samme

indkomstår er opfyldt. Datterselskaberne kan indtræde i sambeskatning i det

indkomstår, hvor de ophører ved fusion, uanset at selskaberne ikke juridisk

eksisterer

på det tidspunkt, hvor indkomståret udløber.

Dette har blandt andet støtte i reglerne om

sambeskatning i likvidationsåret, hvor sambeskatning fortsætter indtil

likvidationstidspunktet, uanset hvornår likvidationen måtte indtræde i et

indkomstår. Det afgørende er, at betingelserne for sambeskatning objektivt

kan

anses for opfyldt, og i den henseende skal der ikke skelnes mellem, om en

fusion gennemføres i det første indkomstår efter indtræden i sambeskatning

eller i et senere indkomstår.

Denne opfattelse har støtte i praksis vedrørende

succession ved omstruktureringer, hvor det er fastslået, at det modtagende

selskab blandt andet kan opfylde ejertidsbetingelsen i forhold til

udbyttereglerne.

Baggrundsoplysninger

Med fusionsdato den 1. juli 2000 blev de danske

selskaber A, som det modtagende selskab, og B, som det ophørende selskab,

fusioneret efter fusionsskattelovens regler om skattefri fusion. Det

fusionerede

selskab fortsatte under navnet A.

Østrig

F var B’s østrigske datterselskab og omfattet af

sambeskatning med B. D var et nystiftet datterselskab af A A/S.

Med fusionsskæringsdato den 1. juli 2000 blev

der ultimo marts 2001 vedtaget en skattefri vandret fusion mellem de to

østrigske datterselskaber i henhold til de østrigske fusionsregler, der er

baseret på EU-fusionsdirektivet. F var ved fusionen det indskydende selskab

og

D det modtagende selskab. Fusionen blev gennemført efter

successionsprincippet,

således som vi kender det i fusionsskatteloven. Efter de østrigske regler om

skattefri fusion kan det modtagende selskab indtræde i det indskydende

selskabs

underskud.

Med henblik på ligeledes at opnå en skattefri

fusion i relation til aktionærerne og til den danske sambeskatningsopgørelse

er

der gennemført en vandret skattefri fusion efter fusionsskattelovens kapitel

1

mellem de to sambeskattede datterselskaber med F som det indskydende selskab

og

D som det modtagende selskab.

Tyskland

E og C var henholdsvis B’s tyske sambeskattede

datterselskab og A’s tyske sambeskattede datterselskab.

Med fusionsskæringsdato den 1. juli 2000 blev der

ultimo februar 2001 vedtaget en skattefri fusion mellem de to selskaber i

henhold til de tyske fusionsregler, der er baseret på EU-fusionsdirektivet. E

var i denne fusion det indskydende selskab, og C var det modtagende selskab.

Fusionen blev gennemført efter successionsprincippet, således som vi kender

det

i fusionsskatteloven. Efter de tyske regler om skattefri fusion kan det

modtagende selskab indtræde i det indskydende selskabs underskud.

Fusionen blev ligeledes gennemført som en dansk

skattefri fusion efter fusionsskattelovens kapitel 1, jf. ovenfor vedrørende

fusionen i Østrig.

Begge de modtagende selskaber har regnskabsår, der

løber fra 1. juli til 30 juni. De ophørende selskaber havde

kalenderårsregnskab.

Anmodning om sambeskatning

A har ved indlevering af selvangivelsen for

indkomståret 2001 - perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001 - anmodet om, at

der etableres sambeskatning mellem det fusionerede moderselskab A og det

ophørende selskab B’s datterselskaber samt det nystiftede D.

Anmodning om sambeskatning blev indgivet dels af

forretningsmæssige årsager, dels for at opfylde betingelserne i

ligningslovens

§ 33 E.

Efter ligningslovens § 33 E, stk. 7 kan

genbeskatningssaldoen på udenlandske datterselskaber af det ophørende selskab

videreføres i det modtagende selskab, såfremt der etableres sambeskatning

mellem

det modtagende selskab og det ophørende selskabs sambeskattede

datterselskaber.

Efter ligningslovens § 33 E, stk. 8 kan der ved

fusioner mellem udenlandske sambeskattede datterselskaber ske overførsel af

genbeskatningssaldoen, såfremt underskud efter udenlandske regler overføres

ved

fusionen.

Indtræden i sambeskatning samme år som fusion

gennemføres

Den skatteansættende myndighed har anført, at de

ophørende datterselskaber ved de tyske og østrigske fusioner ikke kan

indtræde

i sambeskatning med A fra indkomståret 2001, da selskaberne ophører ved

udenlandske fusioner i samme år og således ikke har samme indkomstår som A.

Efter det oplyste er det ikke fusionsdatoen den 1. juli 2000 (samme dato som

indtræden i sambeskatning), der giver den skatteansættende myndighed grund

til

at afvise indtræden i sambeskatning. Den skatteansættende myndighed ville

afvise indtræden i sambeskatning, uanset hvornår i perioden 1. juli 2000 til

30. juni 2001 fusionen blev gennemført.

I dansk praksis er det accepteret, at udenlandske

fusioner efter fusionsskattelovens kapitel 3 kan gennemføres med et andet

skæringstidspunkt end første dag i indkomståret for det modtagende selskab.

Den

skatteansættende myndigheds holdning medfører særligt i forhold til sådanne

fusioner, at der stilles et i forhold til sambeskatningsreglerne ulovhjemlet

krav om et helt år i sambeskatning, førend omstruktureringer kan gennemføres.

Der er ikke i lovgivning eller praksis hjemmel til

at sondre mellem den situation, hvor et selskab inddrages i sambeskatning i

det

år, hvor det ophører ved fusion og den situation, hvor et selskab allerede er

i

sambeskatning forud for det år, hvor det ophører ved fusion. Betingelser og

vilkår for sambeskatning, som de er angivet i selskabsskattelovens § 31 og

TSS-cirkulære

2000-44

skal opfyldes hvert år, et selskab skal være omfattet af sambeskatning.

Betingelserne om regnskabsår og aktiebesiddelse skal derfor være opfyldt,

ikke

kun i det første år, hvor et selskab indtræder i sambeskatning, men også i de

følgende år. Et datterselskab, der opfylder sambeskatningsbetingelserne, er

derfor berettiget til at indtræde i sambeskatning, selv om det ophører ved

fusion i det samme indkomstår. Situationen er identisk med den situation,

hvor

et datterselskab, der fra tidligere år er omfattet af sambeskatning, ophører

ved fusion.

Den skatteansættende myndigheds afgørelse

vedrørende sambeskatningsreglerne har den konsekvens, at et ophørende selskab

ved en fusion ikke kan være omfattet af sambeskatning i fusionsåret, da

selskabet ikke opfylder betingelserne for sambeskatning i det år, hvor

fusionen

gennemføres. Konsekvensen er, at selskabet derfor alene er omfattet af

sambeskatning indtil sidste dag i det indkomstår, der ligger forud for

fusionsindkomståret. I praksis vil det imidlertid betyde, at

§ 33 E,

stk. 8 ikke har noget anvendelsesområde, da den skatteansættende myndighed

forudsætter, at selskaberne skal være omfattet af "samme

sambeskatning" på fusionstidspunktet.

Et selskab, der objektivt opfylder betingelserne

for sambeskatning, men som i praksis ikke eksisterer ved udgangen af

indkomståret, er efter sambeskatningsreglerne ikke afstået fra at kunne

indtræde

i sambeskatning. Selskaber kan indtræde i en sambeskatning selvom de ophører

ved likvidation i løbet af indkomståret. Med parallel i

likvidationssituationen

må det ophørende selskab i relation til § 33 E, stk. 8 være omfattet af

sambeskatning frem til fusionstidspunktet, da der ikke foretages en

afsluttende

skatteansættelse efter fusionsskattelovens § 7. Ved likvidation foretages der

ligeledes ingen afsluttende skatteansættelse.

Det er vor vurdering, at der i fusionssituationen

skal drages en parallel til likvidationssituationen, da det i henseende til

skatteansættelse m.v. er sammenligneligt. Da det er muligt at inddrage et

selskab i sambeskatning i det år, hvor det ophører ved likvidation, må det

ligeledes være muligt at inddrage et selskab sambeskatning i det år, hvor det

ophører ved fusion.

Omfattet af sambeskatning via fusioneret

selskab

Såfremt Ligningsrådet måtte finde, at det ikke er

muligt selvstændigt at inddrage de ophørende datterselskaber i sambeskatning

med A fra 1. juli 2000, er det vor vurdering, at selskaberne indirekte gennem

fusionerne med de fortsættende selskaber opfylder betingelserne i

ligningslovens

§ 33 E, stk. 7 og 8. Ved fusionerne omfattes selskaberne i realiteten af

sambeskatningen

med A, da selskabernes aktiver og passiver indgår i sambeskatningsbalancen

for

de modtagende selskaber efter successionsprincippet, jf. at fusionerne såvel

lokalt som i Danmark er gennemført som skattefrie fusioner.

I praksis er det accepteret, at selskaber kan

opfylde ejertidsbetingelsen for skattefrit udbytte, selv efter selskabet er

ophørt ved fusion. Det modtagende selskab kan opfylde betingelsen efter et

successionsprincip,

se TfS 1998, 490. Det samme må gøre sig gældende i denne situation. Det vil

sige, det afgørende er, at det modtagende selskab opfylder betingelserne.

Dermed er det indskydende selskab i realiteten sambeskattet med det danske

moderselskab.

De skattefrie fusioner i Østrig og Tyskland

medfører, at selskabernes lokale underskud er fremført til det modtagende

selskab. Derved sikres, at en senere genbeskatning af de overførte

genbeskatningssaldi

er reel. Der udgår derfor ikke noget beskatningsgrundlag fra dansk

beskatning.

Alternativt indtræden i sambeskatning fra 1.

januar 2000

Såfremt Ligningsrådet ikke kan tillade

sambeskatning på ovenstående grundlag, skal vi anmode Ligningsrådet om at

overveje, hvorvidt de ophørende østrigske og tyske B-datterselskaber kan

indtræde

i sambeskatning med A fra 1. januar 2000.

Efter Ligningsvejledningen for selskaber 2001,

S.D.4.6. skal selskaber have samme regnskabsår for at kunne etablere

sambeskatning. Sambeskatning tillades dog, uanset at selskabernes regnskabsår

ikke begynder samtidig, hvis de slutter samtidig, og moderselskabet har ejet

aktierne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som hele

datterselskabets indkomstår.

Betingelsen om ejerskab er opfyldt, da forholdet

kan sidestilles med afgørelsen i TfS 2000, 102, hvor et selskab har

succederet

i det ophørende selskabs aktiebesiddelse i forhold til ejertid. I relation

til

at regnskabsår skal slutte samtidig, er det vor vurdering, at der kan drages

en

analogi til likvidationssituation.

Afrunding

Den skatteansættende myndigheds afgørelse

medfører, at fusionerne mellem A og B og mellem de lokale datterselskaber vil

udløse genbeskatning af de genbeskatningssaldi, der påhviler de to

datterselskaber.

De forretningsmæssigt begrundede skattefrie fusioner dels mellem

moderselskaberne

i Danmark, dels de lokale fusioner, har derfor den uhensigtsmæssige og

utilsigtede

konsekvens, at der udløses skat.

Fusionerne i Østrig og Tyskland er besluttet

gennemført med samme fusionsdato som den danske moderselskabsfusion for

hurtigst muligt at sammenlægge aktiviteterne og opnå den ønskede enstrengede

struktur. Hvis datterselskaber af det ophørende moderselskab minimum skal

afvente et år, førend det kan indgå i lokale omstruktureringer, vil dette

lægge

hindringer i vejen for forretningsmæssigt begrundende omstruktureringer. En

sådan "karenstid" kan ikke være intentionen med reglerne.

Princippet bag fusionsskatteloven og reglerne om

genbeskatning ved skattefrie omstruktureringer i ligningsloven er, at

omstruktureringer skal kunne gennemføres uden at udløse skat, herunder

genbeskatning

af underskud i de udenlandske datterselskaber. Hensigten med reglerne vil

derfor ikke blive tilgodeset på trods af, at der ikke i denne situation

foreligger nogen form for skatteomgåelse eller udgår noget

beskatningsgrundlag

fra dansk beskatning.

(Udeladt)

Revisor fremkom efter et møde med Told- og

Skattestyrelsen med følgende bemærkninger (det af revisor fremhævede

synspunkt

fremgår af Ligningsrådets afgørelse):

"Synspunktet ville, hvis det lægges til

grund, have vidtrækkende konsekvenser. Enten medfører det, at fusioner med

virkning fra første dag i regnskabsperioden for det ophørende selskab

generelt

ikke kan ske med succession i genbeskatningssaldoen, jf. ligningslovens § 33

E,

stk. 8. Alternativt begrænser det sig til fusioner, der gennemføres i det

første indkomstår under sambeskatning. Såfremt konsekvensen af synspunktet er

den førstnævnte, vil anvendelsesområdet for ligningslovens § 33 E, stk. 8

blive

indsnævret væsentligt set i forhold til det i forarbejderne til denne

bestemmelse anførte.

Synspunktet er efter vor opfattelse båret af

formelle hensyn, der ikke kan tillægges afgørende betydning. Endvidere

bemærkes, at indkomsten fra det ophørende selskab under alle omstændigheder

indgår i sambeskatningsindkomsten som følge af fusionen. Synspunktet har

derfor

kun betydning for spørgsmålet om genbeskatning af underskud.

Hjemmelsgrundlaget for sambeskatning er

selskabsskattelovens § 31. Der er intet i ordlyden af bestemmelsen, der

forhindrer den ønskede fortolkning af sambeskatningsbetingelserne.

Tilsvarende gør sig gældende for

sambeskatningscirkulæret. Således følger det af sambeskatningsbetingelserne,

at

sambeskatning med datterselskaber tillades, indtil datterselskabets

likvidation.

En fusion må i denne sammenhæng sidestilles med likvidation, jf.

ligningslovens

§ 33 E, stk. 8 forudsætningvist.

Lovgrundlaget for sambeskatning tilsiger således

ikke en snæver fortolkning af sambeskatningsinstituttet.

Hertil kommer, at reglerne om genbeskatning af

underskud i forbindelse med datterselskabsfusion i ligningslovens § 33 E,

stk.

8 blev indført med henblik på at lette forretningsmæssigt begrundede

omstruktureringer i overensstemmelse med principperne for skattefri fusioner.

Det vil være uforeneligt med forarbejderne og det i cirkulære om

international

beskatning anførte, såfremt bestemmelsen generelt ikke kan anvendes ved

fusioner med virkning fra regnskabsårets 1. dag, eller eventuelt at

bestemmelsen generelt ikke kan anvendes i det første sambeskatningsår.

I andre sammenhænge accepteres det, at

vederlagsaktier ved en skattefri fusion træder i stedet for de hidtidige

aktier. Successionen går efter praksis begge veje. Ejertiden for de afståede

aktier indgår i ejertiden på vederlagsaktierne. I praksis, jf. TfS 1998, 490,

accepteres det tilsvarende, at ejertiden på vederlagsaktierne medregnes ved

opgørelsen af eventuelle frister m.v., der knytter sig til de afståede

aktier.

Dette princip fører til, at sambeskatning for det ophørende selskab skal

accepteres."

Herudover bemærkede revisor :

"Fusionerne af datterselskaberne i Tyskland

og i Østrig er gennemført efter de regler, som i henhold til

fusionsdirektivet

er implementeret i henholdsvis dansk, tysk og østrigsk lovgivning.

Baggrunden for fusionsdirektivet er, at

forretningsmæssigt begrundede fusioner m.v. skal kunne gennemføres uden

skattemæssige hindringer. Det vil derfor være i strid med grundlæggende

princippet

i fusionsdirektivet, såfremt Ligningsrådet måtte finde, at danske

skatteregler,

herunder i kombination med hinanden, medfører, at der udløses en betydelig

skattebyrde i form af genbeskatning af underskud som følge af en

"skattefri fusion".

Konsekvenserne af den af den skatteansættende

myndighed trufne afgørelse er, at der udløses genbeskatning af underskud

efter

ligningslovens § 33 E for så vidt angår datterselskaberne i Tyskland og

Østrig.

Konflikten med EU-retten kan løses, såfremt

sambeskatningsanmodningen imødekommes."

(Udeladt)

Ligningsrådets afgørelse og begrundelse

Ligningsrådet bemærker indledningsvis, at sagen

alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der kan meddeles tilladelse til

sambeskatning, mens spørgsmålet om genbeskatning af underskud henhører under

den skatteansættende myndighed. Indkomsten i de ophørende selskaber indgår

som

af revisor anført under alle omstændigheder i sambeskatningsindkomsten,

hvorfor

konsekvensen af en nægtelse af sambeskatning ikke har betydning for selve

sambeskatningen af indkomsten.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 1,

3. og 4. pkt., at det er en betingelse for sambeskatning, at samtlige aktier

i

de udenlandske selskaber ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de

danske datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Modifikationerne

i

selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 4. pkt., er efter det oplyste ikke

relevante

i den konkrete sag.

Kravet til ejerskab skal således være opfyldt i

relation til såvel E som F, førend der kan tillades sambeskatning mellem

disse

selskaber og A.

Det relevante indkomstår, 2001, omfatter perioden

1. juli 2000 - 30. juni 2001. Fusionen af A og B blev vedtaget i december

2000,

og fusionen blev gennemført med virkning pr. 1. juli 2000.

En fusion med tilbagevirkende kraft i medfør af

fusionsskattelovens regler bevirker, at det modtagende selskab pr. fusionens

virkningstidspunkt skattemæssigt anses for at være succederet i det

indskydende

selskabs aktiebesiddelser, jf. således også den af revisor refererede

afgørelse

TfS 2000, 1002 LR. Det modtagende selskab kan derimod ikke succedere i en

indtil fusionsdatoen eksisterende sambeskatning mellem det indskydende

selskab

og dettes datterselskaber, jf. ligeledes TfS 2000, 1002 LR.

Det må således konstateres, at fusionen af A og B,

der er gennemført som en skattefri fusion med virkning pr. 1. juli 2000,

bevirker, at A, som er det modtagende selskab i fusionen, skal anses for at

være succederet i aktierne i det modtagende selskabs datterselskaber, E og F,

fra og med fusionens virkningstidspunkt, dvs. den 1. juli 2000, uanset at

fusionen først er vedtaget på et senere tidspunkt.

Det må herefter konstateres, at omend A er

succederet i aktiebesiddelsen i E og F, så er disse selskaber med

skattemæssig

virkning pr. 1. juli 2000 fusioneret med henholdsvis C og D med henholdsvis C

og D som de fortsættende selskaber. I skattemæssig henseende er E og F derfor

ophørt pr. 1. juli 2000.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt

sambeskatningscirkulærets betingelse 1.2., kan finde analog anvendelse på den

pågældende situation. Betingelse 1.2. lyder som følger:

"1.2. Ejerforholdet, jf. selskabsskattelovens

§ 31, skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår, bortset fra

tilfælde

hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne fra datterselskabets

stiftelse, eller hvor moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et

selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra

forrentning af indskudskapitalen, eller hvor moderselskabet ejer aktierne

eller

anparterne indtil datterselskabets likvidation."

Da hverken E eller F er nystiftede selskaber eller

såkaldte skuffeselskaber, bliver spørgsmålet, om et datterselskabs ophør ved

skattefri fusion kan sidestilles med et datterselskabs ophør ved likvidation.

En fusion er karakteriseret ved, at et selskab

uden likvidation overdrager selskabets aktiver og forpligtelser som helhed

til

et andet selskab, eller at to eller flere aktie- eller anpartsselskaber uden

likvidation sammensmeltes til et nyt aktie- eller anpartsselskab. Ved en

fusion

ophører et af eller flere af selskaberne således med at eksistere, mens

selskabets aktiver og forpligtelser som helhed vedbliver at eksistere i en ny

juridisk enhed, nemlig et nyt selskab eller det modtagende/fortsættende

selskab

i fusionen.

En likvidation er karakteriseret ved, at selskab,

herunder selskabets aktiver og forpligtelser, som helhed ophører med at

eksistere.

Skatteretligt kan en fusion gennemføres som

henholdsvis en skattefri og en skattepligtig fusion. Gennemføres fusionen som

en skattefri fusion succederer det modtagende selskab i det/de ophørende

selskabs/-ers aktiver og passiver, jf. fusionsskattelovens § 8.

En likvidation udløser altid beskatning af det

likviderede selskab, idet aktiver og passiver realiseres i forbindelse med

likvidationen.

Det er Ligningsrådets opfattelse, at det særegne ved

en likvidation, som har bevirket fastsættelsen af sambeskatningscirkulærets

betingelse 1.2., er, at ved likvidation ophører selskabet, herunder

selskabets

aktiver og forpligtelser, som helhed med at eksistere. Da dette ikke er

tilfældet ved en fusion, finder Ligningsrådet ikke, at

sambeskatningscirkulærets betingelse 1.2. kan anvendes analogt ved fusion af

datterselskaber.

Et synspunkt, hvorefter betingelse 1.2. kan

anvendes analogt på datterselskabets ophør ved fusion, vil i øvrigt have

utilsigtede konsekvenser. I den konkrete sag vil synspunktet således medføre,

at E og F bliver inddraget i sambeskatningen to gange, nemlig dels som

selvstændige skattesubjekter i det pågældende indkomstår, dels som en del af

henholdsvis C og D. Dette har ikke været intentionen med

sambeskatningscirkulærets betingelse 1.2., hvilket som ovenfor anført er

årsagen til, at udelukkende likvidation er medtaget i betingelse 1.2.

De samme overvejelser gør sig gældende vedrørende

det i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 2. pkt., indeholdte krav om, at

selskaberne skal have samme regnskabsår.

B, E og F har/havde alle regnskabsperiode 01.01. -

31.12. Der var etableret sambeskatning mellem selskaberne med B som

moderselskab.

A, C og D har regnskabsperiode 01.07. - 30.06. Der

var/blev etableret sambeskatning mellem selskaberne med A som moderselskab. I

forbindelse med fusionen mellem A og B med A som det fortsættende selskab,

bevarer moderselskabet i sambeskatningen, det fortsættende selskab A,

regnskabsperioden

01.07. - 30.06. D stiftes efter fusionen med virkning pr. 1. juli 2000 og får

regnskabsperiode 01.07. - 30.06.

D inddrages således i sambeskatningen for

indkomståret 2001. Selskabet har været ejet af moderselskabet i hele

indkomståret, og har samme regnskabsår som moderselskabet, hvorfor

sambeskatning kan etableres.

E og F har/havde derimod begge regnskabsperiode

01.01. - 31.12, mens moderselskabet, A, har regnskabsperiode 01.07. - 30.06.

Kravet i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 2. pkt., om, at selskaberne skal

have samme regnskabsår, er derfor ikke umiddelbart opfyldt.

Ligningsrådet har i TSS-cirkulære

2000-44

, der er det for det

relevante indkomstår gældende sambeskatningscirkulære, modificeret det i

selskabsskattelovens § 31 indeholdte udgangspunkt, jf.

sambeskatningscirkulærets betingelse 1.1, der lyder som følger:

"1.1. Sambeskatning tillades, uanset at

selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter

samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet aktierne eller anparterne i

datterselskabet

i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets

indkomstår.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra

datterselskabets stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes

regnskabsår slutter samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet

erhverver

aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets

stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne

indtil datterselskabets likvidation tillades sambeskatning, hvis blot

selskabernes regnskabsår begynder samtidigt."

Hverken 1., 2. eller 3. punktum i betingelse 1.1

finder anvendelse. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt 4. punktum, hvorefter

sambeskatning kan tillades, hvis moderselskabet ejer aktierne eller

anparterne

i datterselskabet indtil datterselskabets likvidation, og hvis selskabernes

regnskabsår

begynder samtidig.

Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om to

krav. For det første skal moderselskabet eje aktierne eller anparterne i

datterselskabet indtil datterselskabets likvidation. For det andet skal

selskabernes regnskabsår begynde samtidig.

Det må konstateres, at regnskabsårene i A samt E

og F ikke begynder samtidig. Herudover er der ikke tale om, at E og F bliver

likvideret men derimod tale om, at de bliver fusioneret med andre selskaber,

der i øvrigt er omfattet af sambeskatningen for det pågældende år. Der synes

således ikke at være tvivl om, at dispositionerne ikke er omfattet af

ordlyden af

hverken selskabsskattelovens § 31, stk. 1, eller sambeskatningscirkulæret.

Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt sambeskatningscirkulærets betingelse

1.1.,

4. punktum, kan udstrækkes til ligeledes at omfatte fusioner.

Som ovenfor anført, finder Ligningsrådet under

hensyntagen til karakteristikaene ved henholdsvis en likvidation og en fusion

ikke, at betingelse 1.1., 4. punktum, kan anvendes analogt ved fusion af

datterselskaber.

I den konkrete sag ville en analog anvendelse af

sambeskatningscirkulærets betingelse 1.1., 4. punktum, på den af revisor

anførte måde endvidere bevirke, at over-/underskud i de ophørende/indskydende

selskaber i fusionerne ville blive medregnet to gange i

sambeskatningsopgørelsen.

Fusionerne er gennemført med skattemæssig virkning pr. den første dag i

regnskabsåret, hvorfor de ophørende/indskydende selskabers indkomstopgørelse

indgår i de fortsættende/modtagende selskabers indkomstopgørelse for det

pågældende år. En sådan dobbeltmedregning af over-/underskud har ikke været

intentionen med betingelse 1.1., 4. punktum.

Udover de ovenfor anførte bemærkninger skal

Ligningsrådet tilføje, at Ligningsrådet finder, at det i medfør af

selskabsskattelovens § 31, stk. 1, kan fastslås, at det er en helt

grundlæggende

betingelse for sambeskatning, at de selskaber, der ønskes inddraget under

sambeskatning, i skattemæssig henseende må anses for eksisterende i det eller

de år, hvor selskaberne ønskes inddraget i sambeskatningen. Dette betyder

ikke,

jf. likvidationssituationen, at selskabet nødvendigvis skal eksistere ved

indkomstårets udgang. Men det betyder derimod, at et selskab, der i

skattemæssig henseende skal anses for ophørt og dermed ikke-eksisterende pr.

den første dag i det indkomstår, for hvilket der ønskes sambeskatning, ikke

kan

indgå i en sambeskatning for det pågældende indkomstår.

Ligningsrådet har ikke herved taget stilling til,

hvorledes en fusion gennemført med virkning på et senere tidspunkt i

indkomståret skal behandles.

På denne baggrund finder Ligningsrådet ikke, at

betingelserne for sambeskatning, herunder kravet til selskabets eksistens,

kravet til ejerskab og kravet til samme regnskabsår, er opfyldt i relation

til

E og F.

Revisor har anmodet Ligningsrådet om at overveje,

hvorvidt det kan tillades, at E og F indtræder i sambeskatning med A pr. 1.

januar 2000.

A kommer først til eksistens den 1. juli 2000, som

er virkningstidspunktet for den mellem A og B gennemførte fusion. Endvidere

succederer A først i B’s aktiebesiddelse i E og F pr. fusionens

virkningstidspunkt,

jf. TfS 2000, 1002. Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at der

ikke

kan indrømmes sambeskatning mellem et moderselskab, der ikke er kommet til

eksistens på det tidspunkt, fra hvilket sambeskatningen ønskes etableret, og

et

datterselskab, som moderselskabet først succederer i ejerskabet af på et

senere

tidspunkt. Med andre ord kan den skattemæssige succession ikke få virkning

fra

før fusionens virkningstidspunkt.

Følgelig finder Ligningsrådet ikke, at der kan

tillades sambeskatning mellem A og E og F fra den 1. januar 2000. Det

bemærkes

i øvrigt i denne forbindelse, at de pågældende selskaber efter det oplyste

indgår i sambeskatningen med B på dette tidspunkt.

På denne baggrund imødekom Ligningsrådet ikke

klagen, da der ikke kunne tillades sambeskatning mellem et moderselskab og to

datterselskaber, når datterselskaberne var ophørt ved fusion med skattemæssig

virkning fra den første dag i indkomståret.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter