Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 53/2003

KEN nr 9440 af 13/08/2003Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet20. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 53/2003

[En mand – K]

har klaget til Pressenævnet over en artikel

bragt i B.T.

den 3. maj 2003

, idet han

mener, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften ”

Thyrring frikendt

”

hed det:

”Påkørsels-sagen mod den kendte racerkører

Thorkild

Thyrring er faldet sammen som et korthus.

Thyrring er af

official [K] beskyldt for at havde påkørt en kollega i forbindelse med et

stævne på Amager. Efter diverse juridiske møder og en appelsag, der har

kostet

medlemmerne af Dansk Automobil Sports Union tusindvis af kroner, ligger det

nu

fast, at de meget alvorlige sigtelser er løgn fra ende til anden.

Thyrrings brøde

er alene, at han er kørt ad en vej, der skulle friholdes til nødsituationer.

Det må han naturligvis ikke. Han har erkendt forseelsen og inkasseret en

advarsel for den.

Men det retfærdiggør ikke, at [K], der tidligere har gjort sig

bemærket med trusler mod et ledende karting-udvalgsmedlem, opfinder falske

anklager for at hævne sig.

Formanden for DASU, advokat

C.C.

Læs alt

Hansen,

beklager dybt sagen, som han aldrig har ønsket i offentlighedens søgelys.

”En

storm i et glas vand,” kalder han den. Men han vil ikke smide [K] ud.

Det må

være op til de enkelte udvalg, siger formanden.

Thyrrings

særprægede facon og høje profil virker på nogle som en rød klud. Men det

rykker

ikke ved, at han er uskyldig i denne sag og som sådan har krav på en

undskyldning. For det er vel ikke sådan i Jantelovens småtskårne Danmark, at

højtprofilerede personer er fredløse?”

Klageren har gjort gældende, at bladet har handlet i strid med

god presseskik ved at have fremsat en række urigtige oplysninger, jf. punkt

A.1. i de vejledende regler for god presseskik.

Klageren har bestridt at have beskyldt

Thorkild

Thyrring

for bevidst at have påkørt en official på Københavns Gokart-bane. I artiklen

den 1. november 2002 udtaler den pågældende official sig om, hvad der skete

den

5. oktober 2002. Klager har i den forbindelse henvist til brev af 9. januar

2003 fra

Birgitte

Sørensen til DASU. Klager har

endvidere henvist til brev af 6. juni 2003 fra

Jan

Grarup,

der var løbsleder den 5. oktober 2002. Heraf fremgår det, at det er

løbslederen, der egenhændigt udfærdiger løbslederrapporten, og det er alene

løbslederens ansvar og pligt at foretage indberetning til DASU. Det fremgår

videre af brevet, at klager således intet ansvar har for det indberettede, og

at det af løbslederrapporten fremgår: ”Havde store problemer med

Thorkild

Thyrring, brev følger”. Når klager er medunderskriver af

det fremsendte tillæg til rapporten, skyldes det ifølge

Jan

Grarup

udelukkende, at han bad klager overvære samtalen med den pågældende official.

Af

brevet fremgår endelig, at klager aldrig har hævdet, at

Thorkild

Thyrring

har ramt en official. Det er er derimod portvagten

Gitte

Sørensen,

der har gjort det. Klager har i forhold til brevet af 10. marts 2003 fra

Allan

Kronow henvist til e-mail af 2. februar 2003 fra klager

til

Jan

Stentoft og særligt henledt nævnets opmærksomhed på

datoen sammenholdt med

Allan

Kronows brev.

Klageren har yderligere anført, at DASU ikke har betalt én krone

i forbindelse med sagen. Det har klubben LUG derimod. Sagsomkostningsbeløbet

er

der ingen, der anfægter, men det er dog en ærekrænkende udtalelse, når det

antydes, at LUG skulle vælte prisen over på DASU.

Klageren har videre anført, at han ikke har fremsat trusler mod

et kartingudvalgsmedlem. Der findes intet notat hos DASU om, at han skulle

have

fremsat disse trusler. Formanden for DASU,

C.C.

Hansen,

har haft en samtale med klager, men det var for at få en forklaring på

Pia

Bachholz´ telefonterror. Udsagnet om, at klager skulle

have fremsat trusler, er i øvrigt sagen uvedkommende og kun medtaget i

artiklen

for at sværte klagers navn til. Klageren har bestridt, at han har fremsat

falske anklager for at hævne sig.

Klageren har yderligere gjort gældende, at bladet i forbindelse

med offentliggørelsen af oplysningerne har tilsidesat punkt A.2. i de

vejledende regler for god presseskik.

Klageren har videre anført, at han ikke er blevet kontaktet af

journalisten/bladet, før artiklen er blevet bragt, uagtet at klager er nævnt

ved navn. Bladet har herved handlet i strid med punkt A.3. i de vejledende

regler for god presseskik. At bladet påberåber sig at kende til klagers

holdninger er ikke ensbetydende med, at oplysningerne i ”tilstrækkelig

grad” er

forelagt klager.

Klageren har afslutningsvis anført, at det faktum, at der er

tale om en leder, ikke fritager bladet for ansvar.

Bladet har indledningsvis oplyst, at bladet i en tidligere

artikel den 1. november 2002 omtalte en episode, der fandt sted på Københavns

Go-Cart-Bane, Amager, den 5. oktober 2002. I artiklen blev det omtalt, at der

var fremsat anklager om, at den kendte racerkører

Thorkild

Thyrring

i sin privatbil bevidst skulle have påkørt en løbsofficial i forbindelse med

afviklingen af et gokart-løb. I artiklen refereres udtalelser fra de

involverede parter, herunder klager og

Thorkild

Thyrring. I artiklen oplyses

endvidere, at der var sendt indberetning til Automobilsportens Gokart-Udvalg

under DASU (Dansk Automobil Sports Union). Bladet har fundet det naturligt

senere, da sagen har fundet sin afslutning i klagesystemet, med en ny leder i

motortillægget at orientere om sagens udfald, herunder at gengive bladets

motorredaktions mening om sagen og de mere generelle perspektiver, som sagen

rejser. Dette gælder navnlig eftersom en række af de oplysninger, som den

oprindelige artikel om sagen hvilede på, set i bakspejlet må antages ikke at

have været korrekte.

Bladet har anført, at det ikke er korrekt, når klager anfører,

at han ikke blev kontaktet af bladet, inden lederen blev bragt. Ganske vist

forelagde bladet ikke de i lederen indeholdte oplysninger for klager inden

offentliggørelsen. Det var der efter bladets opfattelse heller ingen

anledning

til, da bladets journalister tidligere havde drøftet sagen med klager og

erfaret hans synspunkter. Bladet har henvist til, at der jo netop er tale om

en

leder, der knytter sig til en tidligere offentliggjort artikel, hvor klager

har

udtalt sig til bladet. En leder er pr. definition en meningstilkendegivelse.

Bladet har i den forbindelse oplyst, at lederen – udover de

tidligere indhentede synspunkter fra klager – baserede sig på faktiske

oplysninger, som der ikke er pligt til at forelægge for klager, herunder

indholdet af løbslederrapporter og sagsakter fra behandlingen af sagen ved de

to klageorganer, Automobilsportens Gokart-Udvalg henholdsvis Amatør- og

Ordensudvalget. Bladet forelagde i øvrigt inden offentliggørelsen lederen for

formanden for DASU, advokat

C.C.

Hansen, som ikke har afkræftet

bladets vurdering af klagers rolle i sagen.

Det er efter bladets opfattelse ikke korrekt, når klager

anfører, at han aldrig har beskyldt

Thorkild

Thyrring for bevidst at have

påkørt en official ved begivenheden den 5. oktober 2002. Bladet har henvist

til

et udateret dokument ”Addenda”, der er et tillæg til den officielle

løbslederrapport, og som bl.a. er underskrevet af klager. I dette dokument

anføres

på side 2 direkte, at

Thorkild

Thyrring helt bevidst har påført den

kvindelige official ”fysisk skade og ulempe med sit køretøj”. Til

belysning af

spørgsmålet i øvrigt har bladet henvist til breve af 13. og 21. januar 2003,

hvor DASU over for

Thorkild

Thyrring skriftligt har bekræftet, at

man ikke har modtaget indberetning om tilskadekomst af official i forbindelse

med gokart-løbet den 5-6. oktober 2002. Da løbslederrapporter efter DASU´s

regler skal indsendes senest 8 dage efter et løb, må det udaterede tillæg til

løbslederrapporten således være indsendt væsentlig senere end foreskrevet,

hvilket må antages at svække troværdigheden af de heri indeholdte

oplysninger.

Bladet har endelig henvist til brev af 10. marts 2003 fra

Allan

Kronow.

Bladet har samtidig anført, at klager under sin samtale med

bladet i forbindelse med artiklen den 1. november 2002 gav udtryk for samme

opfattelse. I den forbindelse anførte klager desuden, at den kvindelige

official blev stærkt forslået på det ene ben.

Bladet har med hensyn til spørgsmålet om sagsomkostninger, der i

alt udgør 9000 kr., konstateret, at disse ikke er betalt af

moderorganisationen

DASU, men derimod af medlemsorganisationen LUG (Landsorganisationen af

Ungdomsklubbernes Gokart-klub), der er organiseret under og betaler

medlemskontigent til DASU. Uanset sagsomkostningerne således ikke direkte

belaster medlemmerne i DASU, men kun LUG og dermed højst indirekte DASU, må

det

efter bladets opfattelse være udelukket at anse den manglende præcision i

artiklen på dette punkt som en tilsidesættelse af god presseskik. Det

centrale

budskab i sætningen – at sagen har været forbundet med omkostninger

– hviler på

en korrekt oplysning. Oplysningen om den organisatoriske kontering af

sagsomkostningerne har ikke en sådan væsentlighed og kan ikke anses som

”skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende”, jf. pkt.

A.3. i de

vejledende regler for god presseskik. Bladet har dermed ikke været forpligtet

til at forelægge oplysningen for klager eller andre.

Bladet har yderligere anført, at man må fastholde oplysningen

om, at klager har fremsat trusler mod et medlem af Automobilsportens

Gokart-Udvalg. Udvalgsmedlemmet

Pia

Bachholz har således bekræftet

over for bladet, at hun er blevet truet på livet af klager. Hun har over for

bladet oplyst, at hun om nødvendigt er rede til at bekræfte dette direkte

over

for nævnet. Efter bladets oplysninger har formanden for DASU, advokat

C.C.

Hansen, måttet tage en samtale med klager om hans

fremfærd over for

Pia

Bachholtz.

Bladet har i den forbindelse bemærket, at indholdet af lederen

blev læst op for

C.C.

Hansen inden offentliggørelsen. Denne

gjorde ikke indsigelse over for lederens oplysning om, at klager tidligere

havde

gjort sig bemærket med trusler over for et ledende kartingudvalgsmedlem.

Bladet

har således i fuldt tilstrækkeligt omfang efterprøvet udsagnet om

fremsættelse

af trusler.

Bladet må fastholde det i lederen anførte om, at klager har

fremsat falske anklager for at hævne sig. Som ovenfor nævnt fremgår det af et

udateret tillæg til den officielle løbslederrapport, der som tidligere omtalt

bl.a. er underskrevet af klager, at

Thorkild

Thyrring helt bevidst skulle

have påført den kvindelige official ”fysisk skade og ulempe med sit

køretøj”.

Såvel DASU´s Gokart-Udvalg som Amatør- og Ordensudvalget afsagde kendelser,

hvor

Thorkild

Thyrring blev ikendt en offentlig

advarsel for at have undladt at efterkomme løbsarrangørens anvisninger.

Derimod

fandt klagenævnene ikke anledning til i øvrigt at påtale

Thorkild

Thyrrings adfærd. LUG´s påstand om skærpede sanktioner –

formentlig under henvisning til den påståede påkørsel – blev således

ikke taget

til følge. Det kan således konstateres, at hverken Gokart-Udvalg eller

appelinstansen Amatør- og Ordensudvalget fandt det godtgjort, at

Thorkild

Thyrring skulle have påkørt en official, endsige, at den

pågældende skulle have lidt fysisk overlast, jf. afgørelserne fra de to

instanser. På basis af disses grundige behandling af klagesagen må klagers

påstande om bevidst påkørsel og fysisk skade som indeholdt i ovennævnte

dokument afvises som grundløse. Kommentarerne i lederen kan således ikke

anses

for at være i strid med god presseskik.

Bladet har i den forbindelse henvist til, at det forhold, at der

er tale om en leder, betyder, at det er naturligt, at der anlægges en mere

subjektiv vurdering og anvendes en højere grad af frisprog end i almindelige

artikler, hvilket er anerkendt i Pressenævnets praksis, blandt andet i sag

nr.

31/2001.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel

Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Oplysninger i en lederartikel skal være korrekte, men da en

lederartikel i sagens natur indeholder mere vurderende og kommenterende

betragtninger end almindelige artikler, må der her indrømmes et vist

frisprog.

Pressenævnet finder, at det af det udaterede tillæg til

løbslederrapporten fremgår, at

Thorkild

Thyrring bevidst har påført den

pågældende official fysisk skade og ulempe med sit køretøj. Da klager er

medunderskriver af dette tillæg, finder nævnet ikke grundlag for at udtale

kritik af bladets udsagn om, at

Thorkild

Thyrring af klager er blevet

beskyldt for at have påkørt en official. Nævnet finder på den baggrund ej

heller, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at undlade at

forelægge dette udsagn for klager.

Da Kartingudvalget og Amatør- og Ordensudvalget ikke i deres

afgørelser har taget stilling til, om den kvindelige official er blevet ramt

af

Thorkild

Thyrrings bil, finder nævnet, at der

ikke er belæg for udsagnet om, at klager har fremsat falske anklager, og at

klager skulle have gjort dette for at hævne sig. Nævnet finder ej heller

belæg

for udsagnet om, at klager skulle have fremsat trusler mod et

kartingudvalgsmedlem. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med

god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder endvidere, at de pågældende oplysninger er af en

sådan karakter, at bladet inden offentliggørelsen burde have efterprøvet

disse

ved forelæggelse for klager. Da bladet har undladt dette, har bladet også på

dette punkt handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Med hensyn til udsagnet om afholdelse af sagsomkostninger i

forbindelse med sagens behandling finder nævnet, at den manglende præcision

med

hensyn til, hvem der har afholdt udgifterne, ikke er af en sådan

væsentlighed,

at bladet har tilsidesat god presseskik ved at bringe dette udsagn.

Henset til, at artiklen har karakter af en leder, finder nævnet

ikke grundlag for at udtale, at bladet skulle have tilsidesat punkt A.2. i de

vejledende regler for god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den

ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet:

Den 3. maj 2003 bragte

B.T. i en lederartikel i bladets motortillæg en omtale af, at DASU´s Amatør-

og

Ordensudvalg havde stadfæstet en afgørelse fra Kartingudvalget, hvorefter

racerkøreren

Thorkild

Thyrring blev ikendt en offentlig

advarsel for ikke at have efterkommet de anvisninger, der blev givet af en

official i forbindelse med et arrangement den 5. oktober 2002. I lederen blev

[K], der var løbslederassistent ved arrangementet, kritiseret for sin rolle i

sagen, blandt andet for at have beskyldt

Thorkild

Thyrring

for bevidst at have påkørt den kvindelige official.

[K] har klaget til

Pressenævnet, idet han finder, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet udtaler:

Da Kartingudvalget og

Amatør- og Ordensudvalget ikke i deres afgørelser har taget stilling til, om

den kvindelige official er blevet ramt af

Thorkild

Thyrrings

bil, finder nævnet, at der ikke er belæg for udsagnet om, at klager har

fremsat

falske anklager, og at klager skulle have gjort dette for at hævne sig.

Nævnet

finder ej heller belæg for udsagnet om, at klager skulle have fremsat trusler

mod et kartingudvalgsmedlem. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i

strid med god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder endvidere,

at de pågældende oplysninger er af en sådan karakter, at bladet inden

offentliggørelsen burde have efterprøvet disse ved forelæggelse for klager.

Da

bladet har undladt dette, har bladet også på dette punkt handlet i strid med

god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

København, den 13. august 2003.

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.”

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter