Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 53/2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 53/2003
[En mand – K]
har klaget til Pressenævnet over en artikel
bragt i B.T.
den 3. maj 2003
, idet han
mener, at god presseskik er tilsidesat.
I artiklen med overskriften ”
Thyrring frikendt
”
hed det:
”Påkørsels-sagen mod den kendte racerkører
Thorkild
Thyrring er faldet sammen som et korthus.
Thyrring er af
official [K] beskyldt for at havde påkørt en kollega i forbindelse med et
stævne på Amager. Efter diverse juridiske møder og en appelsag, der har
kostet
medlemmerne af Dansk Automobil Sports Union tusindvis af kroner, ligger det
nu
fast, at de meget alvorlige sigtelser er løgn fra ende til anden.
Thyrrings brøde
er alene, at han er kørt ad en vej, der skulle friholdes til nødsituationer.
Det må han naturligvis ikke. Han har erkendt forseelsen og inkasseret en
advarsel for den.
Men det retfærdiggør ikke, at [K], der tidligere har gjort sig
bemærket med trusler mod et ledende karting-udvalgsmedlem, opfinder falske
anklager for at hævne sig.
Formanden for DASU, advokat
C.C.
Læs alt
Hansen,
beklager dybt sagen, som han aldrig har ønsket i offentlighedens søgelys.
”En
storm i et glas vand,” kalder han den. Men han vil ikke smide [K] ud.
Det må
være op til de enkelte udvalg, siger formanden.
Thyrrings
særprægede facon og høje profil virker på nogle som en rød klud. Men det
rykker
ikke ved, at han er uskyldig i denne sag og som sådan har krav på en
undskyldning. For det er vel ikke sådan i Jantelovens småtskårne Danmark, at
højtprofilerede personer er fredløse?”
Klageren har gjort gældende, at bladet har handlet i strid med
god presseskik ved at have fremsat en række urigtige oplysninger, jf. punkt
A.1. i de vejledende regler for god presseskik.
Klageren har bestridt at have beskyldt
Thorkild
Thyrring
for bevidst at have påkørt en official på Københavns Gokart-bane. I artiklen
den 1. november 2002 udtaler den pågældende official sig om, hvad der skete
den
5. oktober 2002. Klager har i den forbindelse henvist til brev af 9. januar
2003 fra
Birgitte
Sørensen til DASU. Klager har
endvidere henvist til brev af 6. juni 2003 fra
Jan
Grarup,
der var løbsleder den 5. oktober 2002. Heraf fremgår det, at det er
løbslederen, der egenhændigt udfærdiger løbslederrapporten, og det er alene
løbslederens ansvar og pligt at foretage indberetning til DASU. Det fremgår
videre af brevet, at klager således intet ansvar har for det indberettede, og
at det af løbslederrapporten fremgår: ”Havde store problemer med
Thorkild
Thyrring, brev følger”. Når klager er medunderskriver af
det fremsendte tillæg til rapporten, skyldes det ifølge
Jan
Grarup
udelukkende, at han bad klager overvære samtalen med den pågældende official.
Af
brevet fremgår endelig, at klager aldrig har hævdet, at
Thorkild
Thyrring
har ramt en official. Det er er derimod portvagten
Gitte
Sørensen,
der har gjort det. Klager har i forhold til brevet af 10. marts 2003 fra
Allan
Kronow henvist til e-mail af 2. februar 2003 fra klager
til
Jan
Stentoft og særligt henledt nævnets opmærksomhed på
datoen sammenholdt med
Allan
Kronows brev.
Klageren har yderligere anført, at DASU ikke har betalt én krone
i forbindelse med sagen. Det har klubben LUG derimod. Sagsomkostningsbeløbet
er
der ingen, der anfægter, men det er dog en ærekrænkende udtalelse, når det
antydes, at LUG skulle vælte prisen over på DASU.
Klageren har videre anført, at han ikke har fremsat trusler mod
et kartingudvalgsmedlem. Der findes intet notat hos DASU om, at han skulle
have
fremsat disse trusler. Formanden for DASU,
C.C.
Hansen,
har haft en samtale med klager, men det var for at få en forklaring på
Pia
Bachholz´ telefonterror. Udsagnet om, at klager skulle
have fremsat trusler, er i øvrigt sagen uvedkommende og kun medtaget i
artiklen
for at sværte klagers navn til. Klageren har bestridt, at han har fremsat
falske anklager for at hævne sig.
Klageren har yderligere gjort gældende, at bladet i forbindelse
med offentliggørelsen af oplysningerne har tilsidesat punkt A.2. i de
vejledende regler for god presseskik.
Klageren har videre anført, at han ikke er blevet kontaktet af
journalisten/bladet, før artiklen er blevet bragt, uagtet at klager er nævnt
ved navn. Bladet har herved handlet i strid med punkt A.3. i de vejledende
regler for god presseskik. At bladet påberåber sig at kende til klagers
holdninger er ikke ensbetydende med, at oplysningerne i ”tilstrækkelig
grad” er
forelagt klager.
Klageren har afslutningsvis anført, at det faktum, at der er
tale om en leder, ikke fritager bladet for ansvar.
Bladet har indledningsvis oplyst, at bladet i en tidligere
artikel den 1. november 2002 omtalte en episode, der fandt sted på Københavns
Go-Cart-Bane, Amager, den 5. oktober 2002. I artiklen blev det omtalt, at der
var fremsat anklager om, at den kendte racerkører
Thorkild
Thyrring
i sin privatbil bevidst skulle have påkørt en løbsofficial i forbindelse med
afviklingen af et gokart-løb. I artiklen refereres udtalelser fra de
involverede parter, herunder klager og
Thorkild
Thyrring. I artiklen oplyses
endvidere, at der var sendt indberetning til Automobilsportens Gokart-Udvalg
under DASU (Dansk Automobil Sports Union). Bladet har fundet det naturligt
senere, da sagen har fundet sin afslutning i klagesystemet, med en ny leder i
motortillægget at orientere om sagens udfald, herunder at gengive bladets
motorredaktions mening om sagen og de mere generelle perspektiver, som sagen
rejser. Dette gælder navnlig eftersom en række af de oplysninger, som den
oprindelige artikel om sagen hvilede på, set i bakspejlet må antages ikke at
have været korrekte.
Bladet har anført, at det ikke er korrekt, når klager anfører,
at han ikke blev kontaktet af bladet, inden lederen blev bragt. Ganske vist
forelagde bladet ikke de i lederen indeholdte oplysninger for klager inden
offentliggørelsen. Det var der efter bladets opfattelse heller ingen
anledning
til, da bladets journalister tidligere havde drøftet sagen med klager og
erfaret hans synspunkter. Bladet har henvist til, at der jo netop er tale om
en
leder, der knytter sig til en tidligere offentliggjort artikel, hvor klager
har
udtalt sig til bladet. En leder er pr. definition en meningstilkendegivelse.
Bladet har i den forbindelse oplyst, at lederen – udover de
tidligere indhentede synspunkter fra klager – baserede sig på faktiske
oplysninger, som der ikke er pligt til at forelægge for klager, herunder
indholdet af løbslederrapporter og sagsakter fra behandlingen af sagen ved de
to klageorganer, Automobilsportens Gokart-Udvalg henholdsvis Amatør- og
Ordensudvalget. Bladet forelagde i øvrigt inden offentliggørelsen lederen for
formanden for DASU, advokat
C.C.
Hansen, som ikke har afkræftet
bladets vurdering af klagers rolle i sagen.
Det er efter bladets opfattelse ikke korrekt, når klager
anfører, at han aldrig har beskyldt
Thorkild
Thyrring for bevidst at have
påkørt en official ved begivenheden den 5. oktober 2002. Bladet har henvist
til
et udateret dokument ”Addenda”, der er et tillæg til den officielle
løbslederrapport, og som bl.a. er underskrevet af klager. I dette dokument
anføres
på side 2 direkte, at
Thorkild
Thyrring helt bevidst har påført den
kvindelige official ”fysisk skade og ulempe med sit køretøj”. Til
belysning af
spørgsmålet i øvrigt har bladet henvist til breve af 13. og 21. januar 2003,
hvor DASU over for
Thorkild
Thyrring skriftligt har bekræftet, at
man ikke har modtaget indberetning om tilskadekomst af official i forbindelse
med gokart-løbet den 5-6. oktober 2002. Da løbslederrapporter efter DASU´s
regler skal indsendes senest 8 dage efter et løb, må det udaterede tillæg til
løbslederrapporten således være indsendt væsentlig senere end foreskrevet,
hvilket må antages at svække troværdigheden af de heri indeholdte
oplysninger.
Bladet har endelig henvist til brev af 10. marts 2003 fra
Allan
Kronow.
Bladet har samtidig anført, at klager under sin samtale med
bladet i forbindelse med artiklen den 1. november 2002 gav udtryk for samme
opfattelse. I den forbindelse anførte klager desuden, at den kvindelige
official blev stærkt forslået på det ene ben.
Bladet har med hensyn til spørgsmålet om sagsomkostninger, der i
alt udgør 9000 kr., konstateret, at disse ikke er betalt af
moderorganisationen
DASU, men derimod af medlemsorganisationen LUG (Landsorganisationen af
Ungdomsklubbernes Gokart-klub), der er organiseret under og betaler
medlemskontigent til DASU. Uanset sagsomkostningerne således ikke direkte
belaster medlemmerne i DASU, men kun LUG og dermed højst indirekte DASU, må
det
efter bladets opfattelse være udelukket at anse den manglende præcision i
artiklen på dette punkt som en tilsidesættelse af god presseskik. Det
centrale
budskab i sætningen – at sagen har været forbundet med omkostninger
– hviler på
en korrekt oplysning. Oplysningen om den organisatoriske kontering af
sagsomkostningerne har ikke en sådan væsentlighed og kan ikke anses som
”skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende”, jf. pkt.
A.3. i de
vejledende regler for god presseskik. Bladet har dermed ikke været forpligtet
til at forelægge oplysningen for klager eller andre.
Bladet har yderligere anført, at man må fastholde oplysningen
om, at klager har fremsat trusler mod et medlem af Automobilsportens
Gokart-Udvalg. Udvalgsmedlemmet
Pia
Bachholz har således bekræftet
over for bladet, at hun er blevet truet på livet af klager. Hun har over for
bladet oplyst, at hun om nødvendigt er rede til at bekræfte dette direkte
over
for nævnet. Efter bladets oplysninger har formanden for DASU, advokat
C.C.
Hansen, måttet tage en samtale med klager om hans
fremfærd over for
Pia
Bachholtz.
Bladet har i den forbindelse bemærket, at indholdet af lederen
blev læst op for
C.C.
Hansen inden offentliggørelsen. Denne
gjorde ikke indsigelse over for lederens oplysning om, at klager tidligere
havde
gjort sig bemærket med trusler over for et ledende kartingudvalgsmedlem.
Bladet
har således i fuldt tilstrækkeligt omfang efterprøvet udsagnet om
fremsættelse
af trusler.
Bladet må fastholde det i lederen anførte om, at klager har
fremsat falske anklager for at hævne sig. Som ovenfor nævnt fremgår det af et
udateret tillæg til den officielle løbslederrapport, der som tidligere omtalt
bl.a. er underskrevet af klager, at
Thorkild
Thyrring helt bevidst skulle
have påført den kvindelige official ”fysisk skade og ulempe med sit
køretøj”.
Såvel DASU´s Gokart-Udvalg som Amatør- og Ordensudvalget afsagde kendelser,
hvor
Thorkild
Thyrring blev ikendt en offentlig
advarsel for at have undladt at efterkomme løbsarrangørens anvisninger.
Derimod
fandt klagenævnene ikke anledning til i øvrigt at påtale
Thorkild
Thyrrings adfærd. LUG´s påstand om skærpede sanktioner –
formentlig under henvisning til den påståede påkørsel – blev således
ikke taget
til følge. Det kan således konstateres, at hverken Gokart-Udvalg eller
appelinstansen Amatør- og Ordensudvalget fandt det godtgjort, at
Thorkild
Thyrring skulle have påkørt en official, endsige, at den
pågældende skulle have lidt fysisk overlast, jf. afgørelserne fra de to
instanser. På basis af disses grundige behandling af klagesagen må klagers
påstande om bevidst påkørsel og fysisk skade som indeholdt i ovennævnte
dokument afvises som grundløse. Kommentarerne i lederen kan således ikke
anses
for at være i strid med god presseskik.
Bladet har i den forbindelse henvist til, at det forhold, at der
er tale om en leder, betyder, at det er naturligt, at der anlægges en mere
subjektiv vurdering og anvendes en højere grad af frisprog end i almindelige
artikler, hvilket er anerkendt i Pressenævnets praksis, blandt andet i sag
nr.
31/2001.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel
Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Oplysninger i en lederartikel skal være korrekte, men da en
lederartikel i sagens natur indeholder mere vurderende og kommenterende
betragtninger end almindelige artikler, må der her indrømmes et vist
frisprog.
Pressenævnet finder, at det af det udaterede tillæg til
løbslederrapporten fremgår, at
Thorkild
Thyrring bevidst har påført den
pågældende official fysisk skade og ulempe med sit køretøj. Da klager er
medunderskriver af dette tillæg, finder nævnet ikke grundlag for at udtale
kritik af bladets udsagn om, at
Thorkild
Thyrring af klager er blevet
beskyldt for at have påkørt en official. Nævnet finder på den baggrund ej
heller, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at undlade at
forelægge dette udsagn for klager.
Da Kartingudvalget og Amatør- og Ordensudvalget ikke i deres
afgørelser har taget stilling til, om den kvindelige official er blevet ramt
af
Thorkild
Thyrrings bil, finder nævnet, at der
ikke er belæg for udsagnet om, at klager har fremsat falske anklager, og at
klager skulle have gjort dette for at hævne sig. Nævnet finder ej heller
belæg
for udsagnet om, at klager skulle have fremsat trusler mod et
kartingudvalgsmedlem. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med
god presseskik og udtaler sin kritik.
Nævnet finder endvidere, at de pågældende oplysninger er af en
sådan karakter, at bladet inden offentliggørelsen burde have efterprøvet
disse
ved forelæggelse for klager. Da bladet har undladt dette, har bladet også på
dette punkt handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Med hensyn til udsagnet om afholdelse af sagsomkostninger i
forbindelse med sagens behandling finder nævnet, at den manglende præcision
med
hensyn til, hvem der har afholdt udgifterne, ikke er af en sådan
væsentlighed,
at bladet har tilsidesat god presseskik ved at bringe dette udsagn.
Henset til, at artiklen har karakter af en leder, finder nævnet
ikke grundlag for at udtale, at bladet skulle have tilsidesat punkt A.2. i de
vejledende regler for god presseskik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den
ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet:
Den 3. maj 2003 bragte
B.T. i en lederartikel i bladets motortillæg en omtale af, at DASU´s Amatør-
og
Ordensudvalg havde stadfæstet en afgørelse fra Kartingudvalget, hvorefter
racerkøreren
Thorkild
Thyrring blev ikendt en offentlig
advarsel for ikke at have efterkommet de anvisninger, der blev givet af en
official i forbindelse med et arrangement den 5. oktober 2002. I lederen blev
[K], der var løbslederassistent ved arrangementet, kritiseret for sin rolle i
sagen, blandt andet for at have beskyldt
Thorkild
Thyrring
for bevidst at have påkørt den kvindelige official.
[K] har klaget til
Pressenævnet, idet han finder, at bladet har tilsidesat god presseskik.
Pressenævnet udtaler:
Da Kartingudvalget og
Amatør- og Ordensudvalget ikke i deres afgørelser har taget stilling til, om
den kvindelige official er blevet ramt af
Thorkild
Thyrrings
bil, finder nævnet, at der ikke er belæg for udsagnet om, at klager har
fremsat
falske anklager, og at klager skulle have gjort dette for at hævne sig.
Nævnet
finder ej heller belæg for udsagnet om, at klager skulle have fremsat trusler
mod et kartingudvalgsmedlem. Nævnet finder, at bladet herved har handlet i
strid med god presseskik og udtaler sin kritik.
Nævnet finder endvidere,
at de pågældende oplysninger er af en sådan karakter, at bladet inden
offentliggørelsen burde have efterprøvet disse ved forelæggelse for klager.
Da
bladet har undladt dette, har bladet også på dette punkt handlet i strid med
god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
København, den 13. august 2003.
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.”
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0579 Retsinformation · 15. maj 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1065 Retsinformation · 18. december 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1046 Retsinformation · 13. oktober 2010
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-240 Retsinformation · 7. december 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 77/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1012 Retsinformation · 2. september 2010