Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)1)
Gældende udgave: LBK nr 1836 af 16/09/2021
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.483 afgørelser
Landsskatteretten 1.163, Retsinformation 302, Domsdatabasen 16, Det finansielle ankenævn 2
- § 1 613
- § 10 536
- § 2 306
- § 5 246
- § 15 145
- § 11 121
- § 3 86
- § 15 b 72
- § 22 a 72
- § 8 64
- § 4 63
- § 7 61
- § 9 54
- § 4 a 53
- § 22 b 52
De nyeste afgørelser
- Gevinst ved salg af Bitcoins – Befordringsfradrag Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har imødekommet selskabets ansøgning om registrering for lønsumsafgift, men har afslået, at selskabet kan afregne lønsumsafgift efter… Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Betingelserne for at anvende virksomhedsordningen er opfyldt Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med beskatning af fri bil for indkomståret 2021 og 2022 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens lønsumsafgift med 10.428 kr. for afgiftsperioden 2022 Landsskatteretten · 24. september 2026
- Yderligere omsætning: [virksomhed1] og [virksomhed2] – Yderligere omsætning: [virksomhed3] – Skønnet yderligere lønudgift m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Forhøjelse af klagerens personlige indkomst, da der ikke kan spares op i virksomhedsordningen, som følge af negativ… – Rentekorrektion for indkomståret 2022 m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Avance ved fraflytning Landsskatteretten · 7. september 2026
- Genbeskatning af fire leasede biler ved overførsel fra virksomhedsordningen til privat den 1. januar 2022 Landsskatteretten · 4. september 2026
- Skattestyrelsen har anset overdragelsen af [virksomhed1] P/S til selskabet [klager] ApS for at være sket uden skattemæssig succession. Som konsekvens heraf har… Landsskatteretten · 25. august 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af
selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1 af 2. januar 2002 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr.
1062
af 17. december 2002, § 5 i lov nr. 290 af 15. maj 2002, § 8 i lov
nr. 292 af 15. maj 2002, § 15 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, § 8 i
lov nr. 394 af 6. juni 2002 og § 437 i lov nr. 453 af 10. juni 2003.
Afsnit I
Virksomhedsordningen
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1.
Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan
anvende
virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra
virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er
kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, i
personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på
konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.
Stk. 2.
Aktier m.v.
omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra konvertible obligationer
og
andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr.
3 og 4, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer
Læs alt
kan
ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring
med sådanne aktiver.
Stk. 3.
2)
Aktiver,
der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den
selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den
erhvervsmæssige
del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den
del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom.
Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i
virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere.
Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige
del
af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, der benyttes
både
erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af
værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder
ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i
virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder
ligningslovens
§ 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse.
§ 2.
Det
er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige
udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder
bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der
regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en
virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.
Stk. 2.
3)
Den
skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår
tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende
indkomstår. Den skattepligtige kan ændre
beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke.
Tilkendegivelse herom skal ske til den kommunale skattemyndighed inden
udløbet
af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist. Efter
udløbet af fristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, kan den
skattepligtige ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal
anvendes eller ikke, i det omfang skattemyndighederne foretager en ændring af
skatteansættelsen, der har betydning for valg af virksomhedsordning, og
betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens
§§ 34 og 35 er opfyldt. Vælger den skattepligtige at anvende
virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele
virksomheden
i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af
indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf.
§§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf.
§§ 7 og 8.
Stk. 3.
Driver den
skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én
virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen.
Stk. 4.
Beløb, der
overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres
særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen
finder
sted, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Overførsel
af biler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal
bogføres med virkning fra starten af indkomståret. Overførsel af finansielle
aktiver og passiver, indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages
inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra
indkomstårets udløb.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabet samt om den form,
hvori oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives.
Kapitel 2
Indskudskonto
§ 3.
Overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden anses for
indskud. Det gælder dog ikke beløb, der bogføres på mellemregningskontoen,
jf.
§ 4 a.
Stk. 2.
Den
skattepligtiges indestående på indskudskonto opgøres ved starten af
regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang
anvendes.
Stk. 3.
Indskudskontoen
opgøres som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld, indskud på
særlige konti i et pengeinstitut efter § 5 i lov om investeringsfonds og
overførte beløb fra konjunkturudligningskontoen efter § 22 b,
stk. 8.
Stk. 4.
4)
Fast
ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved
indkomstårets
begyndelse fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er
taget
hensyn til ved vurderingen, og tillæg af eventuel ikke medregnet
anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. eller i tilfælde, hvor der
ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud
for
indkomstårets begyndelse med tillæg af eventuel ikke medregnet
anskaffelsessum
for ombygning, forbedringer m.v. Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til
den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf.
afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvis erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til
den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets
begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes
til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig
opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om
den
skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter
reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med
fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen
omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil
udelukkende
har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt,
anses
for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.
Stk. 5.
Er
indestående på indskudskonto opgjort efter stk. 2-5 negativt, og
dokumenterer den skattepligtige, at alle de til virksomheden hørende aktiver
og
gældsposter er medregnet i opgørelsen, samt at den medregnede gæld er
erhvervsmæssig, sættes indestående på indskudskontoen dog til nul.
Stk. 6.
Indskudskontoen
reguleres årligt ved indkomstårets udløb. Ved reguleringen tillægges årets
indskud, mens overførsel til den skattepligtige af værdier, der ikke er
overskud, fradrages.
Stk. 7.
En
skattepligtig, der tidligere har anvendt virksomhedsordningen for
virksomheden,
og som inden for de nærmest efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender
virksomhedsordningen, skal ved opgørelsen af indestående på indskudskonto
efter
stk. 2 medregne en eventuel fast ejendom til samme værdi, som da
virksomhedsordningen senest blev anvendt. Er den faste ejendom erhvervet,
mens
den skattepligtige har anvendt virksomhedsordningen, skal ejendommen
medregnes
til den kontante anskaffelsessum.
§ 4.
Den
del af kapitalafkastet efter § 7, der vedrører finansielle aktiver,
bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i
forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), anses for indskudt, hvis det ikke er
overført fra virksomheden til den skattepligtige inden udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelse.
Stk. 2.
I det omfang,
det samlede kapitalafkast skal begrænses efter § 7, stk. 1, sidste
pkt., eller stk. 2, beregnes den del af kapitalafkastet, der er omfattet
af stk. 1, forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige del af det begrænsede
kapitalafkast beregnes efter forholdet mellem værdien af de finansielle
aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og
tjenesteydelser
i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), og kapitalafkastgrundlaget ved
indkomstårets begyndelse.
Kapitel 2 a
Mellemregningskonto
§ 4 a.
Den skattepligtige kan i stedet for at foretage indskud efter § 3
overføre
kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen, der bogføres på
en
uforrentet mellemregningskonto.
Stk. 2.
På det
tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke
bogføres beløb på mellemregningskontoen.
Stk. 3.
Beløb eller
værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses
ikke for en overførsel efter § 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på
noget
tidspunkt bliver negativ, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter
§ 5.
Stk. 4.
Driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt af private midler, kan
bogføres på mellemregningskontoen.
Stk. 5.
Beløb, der
overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan
hensættes på mellemregningskontoen med virkning fra indkomstårets begyndelse.
Kapitel 3
Overførsel af værdier til den skattepligtige
§ 5.
Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige anses for
foretaget i nedennævnte rækkefølge:
1)
Kapitalafkast efter
§ 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den
skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
2)
Overskud efter
fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1,
der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den
skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
3)
Overskud i det
pågældende år:
a)
Kapitalafkast efter
§ 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelse for indkomståret.
b)
Overskud efter
fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1.
4)
Opsparet overskud.
5)
Indestående på
indskudskonto.
Stk. 2.
Ved overførsel
af værdier fra virksomheden til den skattepligtige ud over de i stk. 1
nævnte anvendes § 11.
Stk. 3.
Beløb, der
overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af
virksomhedsskat, omfattes ikke af stk. 1.
Kapitel 4
Indkomstopgørelse og skatteberegning
§ 6.
Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens
almindelige regler.
Stk. 2.
Fradrag for
renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5, samt renteindtægter fordeles
ved opgørelsen af virksomhedens indkomst over den periode, renteudgifterne
henholdsvis renteindtægterne vedrører.
§ 7.
Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen.
Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter § 8 og kapitalafkastsatsen efter
§ 9. Bliver det beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra
kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige
overskud, jf. herved § 12, sidste pkt.
Stk. 2.
Omfatter
virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder,
beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele
måneder,
regnskabsperioden omfatter.
§ 8.
Virksomhedens afkastgrundlag opgøres ved indkomstårets begyndelse som
virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb, der er afsat efter
§§ 4
og 10, stk. 1, indestående på mellemregningskonto efter § 4 a og
beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med
virkning
fra indkomstårets begyndelse. Ved etablering af ny virksomhed opgøres
afkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start.
Stk. 2.
Fast ejendom
medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før den
1.
januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18.
alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for
ombygning, forbedringer m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder
bestemmelserne i § 3, stk. 4, 2.-8. pkt., tilsvarende anvendelse.
Ved
opgørelsen fragår virksomhedens gæld til kursværdien.
§ 9.
Den
i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang årligt. Satsen beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af
Københavns
Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de første 6 måneder
af
det til indkomståret svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente
opgøres med to decimaler for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier,
der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede
obligationer.
Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele antal
procentpoints.
§ 10.
5)
Virksomhedens
skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der
overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges
personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den
skattepligtige. Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning
for
indkomståret, hvis det er overført inden udløb af fristen for indgivelse af
selvangivelse for indkomståret. Hvis betingelserne for at ændre
skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 er opfyldt,
kan
den skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse
ændre beslutningen om overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et
beløb svarende til ansættelsesændringen.
Stk. 2.
Overskud
efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for
indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på
30
pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto
for
opsparet overskud.
Stk. 3.
Beløb, der
overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg
af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige
indkomst. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra
konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat i
den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.
Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant
,
jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
6)
Overtages
virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglen i kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 5, eller dødsboskattelovens § 39, stk. 2,
skal
en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis
den
skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen af det
pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter resterer, fremføres til
fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende
indkomstår.
Stk. 5.
Ved
overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud efter
reglerne i stk. 3 anses tidligst opsparet overskud som overført først.
§ 11.
Er
saldoen på indskudskontoen negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af
virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved
indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på indskudskontoen negativ ved
indkomstårets
udløb, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der
svarer til afkastsatsen efter § 9 ganget med den talmæssigt største
negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet, hvor anvendelsen af
virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for efterfølgende indkomstår, ved
indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb. Beløbet kan dog
højst udgøre afkastsatsen efter § 9 ganget med det talmæssigt største
negative afkastgrundlag på tidspunktet, hvor anvendelsen af
virksomhedsordningen
påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse
henholdsvis ved indkomstårets udløb. Beløbet kan endvidere højst udgøre
virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med
kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.
Stk. 2.
Overføres
værdier til den skattepligtige efter § 5, og foretages i samme
indkomstår
indskud efter § 3, stk. 1, beregnes rentekorrektion.
Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til kapitalafkastsatsen
efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1, nr.
5,
og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med
indskuddet
efter § 3, stk. 1.
Stk. 3.
Det samlede
rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2 medregnes i den personlige
indkomst
og fradrages i kapitalindkomsten for det pågældende indkomstår.
§ 12.
Beskatning af overskudsbeløb hos en medarbejdende ægtefælle efter reglerne i
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, kan kun ske i det indkomstår,
hvor overskuddet er indtjent. Beløbet medregnes i den medarbejdende
ægtefælles
personlige indkomst. Kapitalafkast efter § 7 kan ikke overstige overskud
efter fradrag af det beløb, der er overført til beskatning hos den
medarbejdende ægtefælle.
§ 13.
Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt opsparet overskud, der
med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af
virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres
med
et beløb svarende til underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat, der er
tillagt efter 1. pkt. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den
skattepligtiges slutskat m.v., udbetales kontant efter reglen i § 10,
stk. 3, eller overføres eller fremføres efter reglen i § 10,
stk. 4.
Stk. 2.
Underskud,
der ikke kan rummes i opsparet overskud, fradrages i positiv kapitalindkomst.
Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets
udløb, fradrages underskuddet med et beløb svarende til ægtefællernes samlede
positive kapitalindkomst, uanset om den skattepligtiges kapitalindkomst
herefter bliver negativ.
Stk. 3.
Underskud,
der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk. 2, fradrages i den
skattepligtiges personlige indkomst, uanset om denne herefter bliver negativ.
Stk. 4.
Beløb, der
modregnes i kapitalindkomst og personlig indkomst efter stk. 2 og 3,
fradrages tillige i den skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset om den
skattepligtige indkomst herefter bliver negativ.
§ 14.
(Ophævet)
Kapitel 5
Afståelse, ophør og omdannelse
§ 15.
Afstår den skattepligtige sin virksomhed, eller ophører den skattepligtige
med
at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for
opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den
personlige indkomst i samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3.
Opretholdes
den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en
virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele
det
indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan
virksomhedsordningen
anvendes til og med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i
virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud ved
indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat
medregnes
til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår.
Stk. 2.
Overtager
eller påbegynder den skattepligtige en anden virksomhed inden udløbet af det
efterfølgende indkomstår, kan den skattepligtige anvende virksomhedsordningen
uden ophør. Det er en betingelse herfor, at den regnskabsmæssige opdeling af
den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en
privatøkonomi
efter § 2, stk. 1, opretholdes i hele perioden.
Stk. 3.
Afstår den
skattepligtige en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra
den
bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår
salgssummen
i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under ét
for
hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende
virksomhed.
§ 15 a.
Afstås virksomhed som nævnt i § 15, stk. 3, kan den skattepligtige
med virkning fra begyndelsen af salgsåret vælge at overføre et beløb, der
højst
svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til
mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter § 5,
stk. 1. Det kontante nettovederlag opgøres som det beløb, hvormed
kontantværdien af salgssummen for de overdragne aktiver overstiger
kontantværdien af gæld, som overtages af den nye ejer. Gæld, der stiftes i
forbindelse med overdragelsen, anses ikke som gæld, der overtages af den nye
ejer.
Stk. 2.
Overføres
beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, skal den skattepligtige i
samme indkomstår medregne en forholdsmæssig del af indestående på konto for
opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret med tillæg
af
den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf.
§ 10,
stk. 3. Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter
forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet
af
indkomståret forud for salgsåret. Ved overførsel af den forholdsmæssige del
af
det opsparede overskud finder den i § 5 nævnte rækkefølge ikke
anvendelse.
Overføres et beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for
samme indkomstår højst opspares et beløb svarende til virksomhedens
skattepligtige overskud med fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 finder tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at
drive en af flere erhvervsvirksomheder, uden at virksomheden afstås. I stedet
for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget
ved
udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem
værdien af aktiverne i den ophørte virksomhed ved udløbet af indkomståret
forud
for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan
henføres
til den ophørte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses
bort fra finansielle aktiver.
§ 15 b.
Ophører den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, skal
indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende
virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst, jf. § 10,
stk. 3, i indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige
senest har anvendt virksomhedsordningen.
Stk. 2.
Ophører den
skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, fordi indkomsten bliver
konkursindkomst, bliver virksomhedsskatten af indestående på konto for
opsparet
overskud endelig. I så fald finder stk. 1 ikke anvendelse.
§ 15 c.
Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1, eller bliver den
skattepligtige hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale, skal indestående på konto for
opsparet
overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til
personlig indkomst, jf. § 10, stk. 3, for det indkomstår, hvor
skattepligten ophører eller det skattemæssige hjemsted flyttes. Dette gælder
dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter
kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast
driftssted her i landet. § 15 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her
i
landet af virksomhed i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. I stedet
for
det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved
udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem
værdien af aktiverne i den nævnte virksomhed ved udløbet af indkomståret
forud
for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan
henføres
til den nævnte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses
bort fra finansielle aktiver.
Stk. 2.
Ophører
skattepligten efter kildeskattelovens § 2 med hensyn til
virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.
§ 16.
Ved omdannelse af virksomheden til selskab efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse kan indestående på konto for opsparet overskud nedsætte
den
skattemæssige værdi af aktiver og passiver ved opgørelsen efter § 4 i
virksomhedsomdannelsesloven. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum, bliver
virksomhedsskatten endelig. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke,
medregnes
indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende
virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i
omdannelsesåret.
Stk. 2.
Er
indeståendet på indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en
betingelse for at kunne omdanne virksomheden til selskab efter lov om
skattefri
virksomhedsomdannelse, at den skattepligtige inden omdannelsen overfører et
beløb til virksomheden, der gør, at indeståendet på indskudskontoen bliver
nul
eller positivt
,
jf. dog § 2,
stk. 4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Udligningen af
indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af indkomståret forud for
omdannelsesåret, til omdannelsen finder sted. Beløbet anses for indskudt på
indskudskontoen med virkning fra udløbet af indkomståret forud for
omdannelsesåret.
§ 16 a.
Ved skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i
virksomhedsordningen overføres til selskabet, indgår vederlaget for den
afståede virksomhed i virksomhedsordningen. De ved omdannelsen erhvervede
aktier anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved
begyndelsen af omdannelsesåret.
Stk. 2.
Med
virkning fra begyndelsen af omdannelsesåret overføres et beløb svarende til
kontantværdien af vederlaget for virksomheden, jf. lov om skattefri
virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 3, fra indskudskontoen til
mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter § 5,
stk. 1.
Stk. 3.
Aktiernes
anskaffelsessum kan nedsættes med en andel af indestående på konto for
opsparet
overskud ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Denne andel
beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet
af
indkomståret forud for omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede
virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud
for omdannelsesåret. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den
nævnte andel af indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den
hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10,
stk. 3, i omdannelsesåret.
Stk. 4.
Er
indeståendet på indskudskontoen opgjort efter § 3 negativt, er det en
betingelse for at kunne omdanne virksomheden til selskab efter lov om
skattefri
virksomhedsomdannelse, at den skattepligtige inden omdannelsen overfører et
beløb til virksomheden, der gør, at indeståendet på indskudskontoen bliver
nul
eller positivt
,
jf. dog § 2,
stk. 4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Udligningen af
indskudskontoen sker i perioden fra udløbet af indkomståret forud for
omdannelsesåret, til omdannelsen finder sted. Beløbet anses for indskudt på
indskudskontoen med virkning fra udløbet af indkomståret forud for
omdannelsesåret.
§ 16 b.
Hvis den skattepligtige som led i skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke
alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet,
ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, anses de aktiver, der
ikke
overføres til selskabet, for at være overført fra virksomheden til
privatøkonomien med virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret.
§ 16 c.
Hvis den skattepligtige som led i skattefri virksomhedsomdannelse netto
indskyder gæld fra privatøkonomien i selskabet, anses et til den private gæld
svarende beløb for at være overført fra virksomhedsordningen til
privatøkonomien med virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret.
Kapitel 6
Dødsfald
§ 17.
(Ophævet)
§ 18.
(Ophævet)
§ 19.
(Ophævet)
§ 20.
(Ophævet)
Kapitel 7
Påligning og opkrævning af virksomhedsskat
§ 21.
Virksomhedsskat pålignes og opkræves hos den skattepligtige efter reglerne i
kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af indkomstskat m.v.
Stk. 2.
Af de
foreløbige skattebeløb, som den skattepligtige har indbetalt i løbet af
indkomståret, anses virksomhedsskatten for betalt forud for andre skatter og
afgifter.
§ 22.
Kildeskattelovens regler i afsnit VII om hæftelse og inddrivelse af skatter
finder tilsvarende anvendelse for beløb, der skal indbetales i
virksomhedsskat.
Afsnit II
Kapitalafkastberegning uden anvendelse af
virksomhedsordning
Kapitel 7 a
§ 22 a.
3)
Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i
stedet for at anvende virksomhedsordningen efter afsnit I vælge at beregne et
kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver efter reglerne i dette afsnit.
Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til
kapitalindkomsten. § 2, stk. 2, 1.-4. pkt.
,
og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget efter stk. 5-7 ganget med
afkastsatsen efter § 9. Er den periode, hvori den skattepligtige driver
selvstændig
erhvervsvirksomhed, kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et
forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, perioden
omfatter.
Stk. 3.
Kapitalafkastet kan ikke overstige den største talmæssige værdi af følgende
beløb:
1)
positiv personlig
nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens
§ 3, eller
2)
negativ
nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved opgørelsen af
nettokapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter denne bestemmelse og
negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne i personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13.
Stk. 4.
Er den
skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang,
opgøres kapitalafkastet på grundlag af ægtefællernes samlede erhvervsmæssige
aktiver og den samlede indkomst som nævnt i stk. 3. Det herefter
beregnede
kapitalafkast fragår i den personlige indkomst og lægges til
kapitalindkomsten
hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25
A,
stk. 1. Driver ægtefællerne hver sin virksomhed, fordeles det beregnede
kapitalafkast forholdsmæssigt mellem ægtefællerne efter værdien af de
erhvervsmæssige aktiver, der indgår i den enkelte ægtefælles virksomhed.
Anvender ægtefællen virksomhedsordningen, ses der ved beregningen af
kapitalafkast efter dette afsnit bort fra aktiver og indkomst vedrørende
denne
virksomhed, og den personlige indkomst nedsættes og kapitalindkomsten
forhøjes
alene hos den skattepligtige.
Stk. 5.
Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som værdien af
aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. dog stk. 6 og 7.
Ved etablering som selvstændig erhvervsdrivende opgøres
kapitalafkastgrundlaget
dog på tidspunktet for virksomhedens start. § 8, stk. 2, 1.-3.
pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Aktiver,
der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, og som kan indgå i
virksomhedsordningen efter § 1, stk. 3, 1.-5. pkt., medregnes ved
opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 med den
forholdsmæssige
værdi af aktivet, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse.
Stk. 7.
I
kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 indgår ikke aktiver fra en
virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, eller hvor indkomsten er konkursindkomst
efter konkursskattelovens § 6. Tilsvarende gælder kontante beløb,
fordringer bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og
tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), aktier eller andre
finansielle aktiver bortset fra andele i foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Igangværende arbejde
for fremmed regning indgår alene med nettoværdien. Værdien af igangværende
arbejde for fremmed regning, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af
varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår
alene
i det omfang, denne værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer
og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).
§ 22 b.
Skattepligtige personer, der anvender § 22 a, kan foretage henlæggelse
til
konjunkturudligning. Henlæggelsen kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages
(henlæggelsesåret). Henlæggelsen kan højst udgøre 25 pct. af overskuddet af
selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret, opgjort efter reglerne for
opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til
investeringsfonds, med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og
gæld
og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer
og
gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst
udgøre 5.000 kr. Der kan ikke foretages henlæggelse for indkomstår, for
hvilke
der indtægtsføres henlæggelser, jf. stk. 4, 7 og 8. Procentsatserne for
henlæggelse til konjunkturudligning og investeringsfonds kan tilsammen højst
udgøre 25 pct.
Stk. 2.
Den
skattepligtige skal betale en konjunkturudligningsskat på den i § 10,
stk. 2, nævnte procent af henlæggelsen. §§ 21 og 22 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
7)
Fradrag
efter stk. 1 er betinget af, at det henlagte beløb efter fradrag af den
betalte konjunkturudligningsskat indsættes på en bunden konto her i landet i
et
pengeinstitut, som Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter
tilladelse i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et land, som
Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, udøver virksomhed her i landet
gennem en filial, jf. § 30, stk. 1,4,5,9 og 10, i lov om finansiel
virksomhed. Beløbet skal indsættes på kontoen efter henlæggelsesårets udløb,
men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for
henlæggelsesåret. Kontoen skal betegnes konjunkturudligningskonto og bære
påtegning om den skattepligtiges navn, adresse, personnummer samt
virksomhedens
regnskabsår og henlæggelsesåret. Kontoen skal være en kontantforrentet
indlånskonto og kan ikke være en gevinstopsparingskonto.
Stk. 4.
En
henlæggelse medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst for det
indkomstår, hvor indskuddet hæves. Indskuddet kan hæves med virkning for
indkomståret, hvis det hæves inden udløb af fristen for indgivelse af
selvangivelse for indkomståret. Indskuddet kan hæves efter udløbet af
henlæggelsesåret og skal hæves senest i det 10. indkomstår efter
henlæggelsesårets udløb. Pengeinstituttet kan ikke udbetale beløb fra
kontoen,
før der er forløbet 3 måneder fra indsættelsen af det pågældende beløb. Har
en
skattepligtig foretaget henlæggelse for flere indkomstår, kan henlæggelsen
for
et givet indkomstår først indtægtsføres, når tidligere henlæggelser fuldt ud
er
indtægtsført. Hvis den skattepligtige ikke indtægtsfører henlæggelsen inden
den
i 3. pkt. nævnte frist på 10 år, medregnes henlæggelsen i den skattepligtiges
personlige indkomst for det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb.
Stk. 5.
Ved
skatteberegningen for det indkomstår, hvor henlæggelsen indtægtsføres,
fradrages den til hævningen svarende konjunkturudligningsskat i den
skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.
Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,
udbetales
kontant
,
jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
6)
Overtages virksomhedens konto for konjunkturudligning efter reglen i
kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, eller dødsboskattelovens
§ 39,
stk. 3, skal en resterende virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles
slutskat m.v., hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen
ved
udgangen af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter
resterer,
fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de følgende indkomstår.
Stk. 7.
For
indkomstår, hvor den skattepligtiges personlige indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed før fradrag efter stk. 1 og efter fradrag af
kapitalafkast er negativ, indtægtsføres henlæggelser svarende til
underskuddet.
Stk. 8.
Hvis den
skattepligtige ophører med at anvende kapitalafkastordningen, skal foretagne
henlæggelser indtægtsføres med virkning for det seneste indkomstår, hvor den
skattepligtige har anvendt kapitalafkastordningen, jf. dog 4. pkt.
Tilsvarende
gælder for det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges over den
skattepligtige.
Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten. Hvis den skattepligtige
i
forbindelse med ophøret med at anvende kapitalafkastordningen overgår til
anvendelse af virksomhedsordningen, anses beløbet på
konjunkturudligningskontoen som indestående på konto for opsparet overskud.
Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet
efter
kildeskattelovens § 1 eller den skattepligtige bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den personlige
indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette gælder dog
ikke,
i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter
kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast
driftssted her i landet. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens
§ 2
med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i 5. pkt.
Stk. 9.
Kontohaveren kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de
på
en konjunkturudligningskonto indskudte beløb
,
jf. dog kildeskattelovens § 33 C, stk. 6. Indskuddene
kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.
Stk. 10.
Renter,
der tilskrives konto for konjunkturudligning, skal hæves fra kontoen, før
indskud kan hæves. Renterne kan hæves i overensstemmelse med de regler, som
vedkommende pengeinstitut har fastsat herom.
Stk. 11.
Regnskaber
for henlæggelsesåret og følgende år skal opstilles således, at de indeholder
de
posteringer, der er nødvendige af hensyn til kontrollen med foretagne
henlæggelser til konjunkturudligning og med hævede indskud. Skatteministeren
kan fastsætte de nærmere regler herom samt om pengeinstitutternes medvirken
ved
ordningen og for tilsynet med de konti for konjunkturudligning, der er
oprettet
i pengeinstitutterne. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler
for gennemførelse af konjunkturudligningsordningen.
Afsnit II A
Særlig kapitalafkastberegning for aktier og
anparter
Kapitel 7 b
§ 22 c.
Skattepligtige
personer, der erhverver aktier eller anparter i et selskab, kan vælge at
beregne et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter efter
reglerne
i dette afsnit, såfremt de i stk. 2 fastsatte betingelser alle er
opfyldt.
Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til
kapitalindkomsten.
Stk. 2.
For at
anvende ordningen i stk. 1 skal følgende betingelser være opfyldt:
1)
Den skattepligtige er
undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 og hjemmehørende
her i landet efter reglerne i en dobbeltbeskatningsaftale.
2)
Det kontantomregnede
vederlag, som den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne,
overstiger et grundbeløb på 343.150 kr. (i 1987-niveau). Grundbeløbet
reguleres
efter personskattelovens § 20.
3)
a)
8)
Den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af
aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct.
af
stemmeværdien, eller
b)8)
den
skattepligtige sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af
stemmeværdien, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at ingen af de
ansatte aktionærer eller anpartshavere råder over mere end 50 pct. af
stemmeværdien i selskabet. Ved afgørelsen af, om en aktionær eller
anpartshaver
er omfattet af 2. pkt., finder aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 3, tilsvarende anvendelse.
4)
9)
Aktierne
eller anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor
ordningen anvendes, ikke i overvejende grad
består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer
eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens
§ 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed
ved
udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver
næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.
Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af
fast
ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst
50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige
nettoomsætning
tillagt summen af selskabets øvrige regnskabsførte indtægter, i et indkomstår
stammer fra sådan virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets
udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50
pct.
af handelsværdien af selskabets
samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af andele omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved bedømmelsen
ikke som besiddelse af værdipapirer.
Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte
eller
indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes
ikke.
I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets
indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen
ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem
selskabet og et datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom,
som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem
datterselskaber,
og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen
ikke som en udlejningsejendom.
5)
Aktierne eller
anparterne er ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
6)
Aktierne eller
anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt
ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse eller som led i
en
skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven.
7)
Den skattepligtige
har ejet aktierne eller anparterne i mindre end 11 år.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen i et selskab efter stk. 2,
nr.
3 a
og 3 b, bortses
fra selskabets beholdning af egne aktier eller anparter. Konvertible
obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter
stk. 2, nr.
3 a,
eller de ansatte efter stk. 2, nr. 3 b, ejer mindst 25 pct. af aktie-
eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af
stemmeværdien.
Stk. 4.
Ved
opgørelsen af aktie- eller anpartskapitalen efter stk. 2, nr. 3 b,
bortses
fra aktier eller anparter, som ejes af ansatte aktionærer eller
anpartshavere,
der ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet. Ved
afgørelsen efter 1. pkt. finder aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget efter stk. 6 ganget med
afkastsatsen efter § 9. I det indkomstår, hvori den skattepligtige
erhverver eller afstår aktierne eller anparterne, beregnes et forholdsmæssigt
kapitalafkast svarende til det hele antal måneder, den skattepligtige har
ejet
aktierne eller anparterne i. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor
betingelserne i stk. 2 ikke længere er opfyldt.
Stk. 6.
8)
10)
Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved
indkomstårets begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede aktier
eller
anparter. Såfremt en erhvervelse af aktier eller anparter i løbet af
indkomståret bringer den samlede anskaffelsessum op over beløbsgrænsen i
stk. 2, nr. 2, opgøres det kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved
beregningen af det forholdsmæssige kapitalafkast efter stk. 5, som den
samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter denne
erhvervelse.
Uanset om den skattepligtige i medfør af aktieavancebeskatningslovens
§§ 11 og
11 A
er indtrådt i overdragerens
skattemæssige stilling, opgøres kapitalafkastgrundlaget som det
kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne eller
anparterne.
Stk. 7.
Den
skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår
tilkendegive, om den i stk. 1 nævnte ordning skal anvendes for det
pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om,
hvorvidt
ordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til den
skatteansættende myndighed inden udløbet af ligningsfristen, jf.
skattestyrelseslovens § 3, stk. 1. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om den form, hvori oplysningerne til brug for selvangivelsen
skal afgives.
Afsnit II B
Udligningsordning for forfattere og skabende
kunstnere
Kapitel 7 c
§ 22 d.
11)
Skattepligtige personer, der har indkomst fra
et af den skattepligtige udført arbejde af litterær eller skabende
kunstnerisk
karakter, og som ikke anvender virksomhedsordningen i afsnit I eller
konjunkturudligningsordningen i § 22 b, kan foretage henlæggelse til
indkomstudligning. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold.
Indkomsten
må ikke hidrøre fra legater, stipendier eller lignende. Henlæggelsen, der
ikke
kan overstige indkomstårets indkomst som nævnt i 1. pkt. efter en eventuel
lempelse efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, kan fradrages
ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, for hvilket
henlæggelse foretages (henlæggelsesåret). Der kan alene foretages
henlæggelse,
såfremt indkomstårets skattepligtige indkomst efter fradrag for henlæggelsen
vil overstige et grundbeløb på 96.500 kr. (i 1987-niveau). Henlæggelsen skal
mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre et grundbeløb på 321.700 kr. (i
1987-niveau) pr. indkomstår.
Stk. 2.
Reglerne i
§ 22 b, stk. 2-5 og stk. 8, 5.-7. pkt., og stk. 9-11,
finder tilsvarende anvendelse, idet dog kontoen skal betegnes
indkomstudligningskonto og de samlede indskud på kontoen højst kan udgøre et
grundbeløb på 321.700 kr. (i 1987-niveau).
Stk. 3.
Såfremt der
afsiges konkursdekret over den skattepligtige, skal foretagne henlæggelser
indtægtsføres for det indkomstår, hvori der afsiges konkursdekret over den
skattepligtige. Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten.
Stk. 4.
Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens
§ 20.
Afsnit III
Kapitel 8
Andre
bestemmelser
§ 23.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for denne lovs gennemførelse og
administration.
§ 23 a.
Den skattepligtige kan vælge at medregne højst 25.000 kr. af kapitalafkast,
som
overføres efter § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, eller som beregnes
efter
§ 22 a, til den personlige indkomst. Beløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Er den
skattepligtige gift, og anvender ægtefællerne bestemmelsen i
kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 8, kan hver af ægtefællerne anvende reglerne i
stk. 1.
Kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 24.
Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
§ 25.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 15. december
2003
Svend Erik Hovmand
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger og ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2002-2003.
2)
Bestemmelsen i § 1, stk. 3, 3. pkt., er ændret, er trådt i kraft
den
17. maj 2002, og har virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 6,
stk. 1, i lov nr. 290 af 15. maj 2002.
3)
Bestemmelserne i § 2, stk. 2, og § 22 a, stk. 1, 3. pkt.,
er ændret, er trådt i kraft den 23. maj 2002 og har virkning for indkomståret
2002 eller senere indkomstår, jf. § 19, stk. 5, i lov nr. 313 af
21.
maj 2002.
4)
Bestemmelsen i § 3, stk. 4, 1. pkt., er ændret, er trådt i kraft
den
17. maj 2002 og har virkning fra og med indkomståret 2003, jf. § 11,
stk. 4, i lov nr. 292 af 15. maj 2002.
5)
Indsættelse af 3. og 4. pkt., i § 10, stk. 1, er trådt i kraft den
23. maj 2002 og har virkning for indkomståret 2000 eller senere indkomstår,
jf.
§ 19, stk. 16, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.
6)
Bestemmelserne i § 10 stk. 4, 2. pkt., og § 22 b, stk. 6,
2. pkt., er ændret, er trådt i kraft den 23. maj 2002 og har virkning for
underskud og tab, der opstår i indkomståret 2002 eller senere indkomstår, jf.
§ 19, stk. 3, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.
7)
Ændringen i § 22 b, stk. 3, træder i kraft den 1. januar 2004, jf.
§ 375, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003.
8)
Bestemmelserne i § 22 c, stk. 2, nr. 3 a, § 22 c, stk. 2,
nr. 3 b, og § 22 c, stk. 6, er ændret, er trådt i kraft den 23. maj
2002 og har virkning for indkomståret 2001 eller senere indkomstår, jf.
§ 19, stk. 6, i lov nr. 313 af 21. maj 2002.
9)
Bestemmelserne i § 22 c, stk. 2, nr. 4, 1.,4.,5. og 7.-9. pkt., er
ændret, er trådt i kraft den 8. juni 2002 og har virkning for aktie- og
anpartserhvervelser, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere, jf.
§ 9, stk. 6, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.
10)
Bestemmelsen i § 22 c, stk. 6, 3. pkt., er ændret, er trådt i kraft
den 8. juni 2002 og har virkning for overdragelser, der finder sted den 1.
juli
2002 eller senere, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.
11)
Indsættelse af nyt afsnit og ny § 22 d er trådt i kraft den 19. december
2002 og har virkning fra og med indkomståret 2003, jf. § 5 i lov nr.
1062
af 17. december 2002.
Lignende dokumenter
- Rette indkomstmodtager af bestyrelseshonorar Retsinformation · 16. juli 2020
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. september 2009 om Tysklands planlagte støtteordning C 2/09 (ex N 221/08 og N 413/08), til modernisering af de generelle vilkår for kapitalinvesteringer (meddelt under nummer K(2009) 7387) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2010/13/EF) EU-lovgivning · 30. september 2009
- Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven, ligningsloven og personskatteloven (Udligningsordning for kunstnere) Retsinformation · 7. november 2002