Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 17. september 2002 vedr. Landbrug plantning af læhegn - fradrag

KEN nr 10137 af 17/09/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 17. september 2002 vedr. Landbrug

– plantning af læhegn - fradrag

A klager for indkomståret 1998 over, at skatteankenævnet ikke

har godkendt fradrag for udgift til plantning af træer.

Det er oplyst, at klageren ved indkomstopgørelsen har fratrukket

afholdte udgifter i 1998 på 3.912 kr. til plantning af 24 stk. Fraximus

Westhof

Glonin HST (asketræer) på sin landbrugsejendom på ca. 30 ha. Træerne er

plantet

med en afstand på 5-10 m mellem hvert træ langs markskel mod offentlig vej,

og

har ingen fysisk tilknytning til ejendommens bygninger.

Skatteankenævnet har ikke anset udgiften herved for

fradragsberettiget. Nævnet har begrundet afgørelsen således:

”Udgift til indkøb af opstammede allétræer, plantet langs vejen

kan ikke anses for læhegn efter læhegnsloven, og der kan derfor ikke

godkendes

fradrag for udgiften efter ligningslovens § 8 K, stk. 3. Der henvises til

ligningsvejledningens afsnit E.E.3.7, som i 3. punktum henviser til at

fradragsretten gælder for læhegn omfattet af vedlagte lovbk. nr. 17. af 18.

januar 1996. I denne lovbk. anføres, at der ved læhegn forstås sammenhængende

plantning af træer og buske. Opstammede allétræer anses ikke for at være

sammenhængende plantning, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor.

Klagerens landbrugskonsulent har over for Landsskatteretten

nedlagt påstand om, at udgiften til plantning af læhegn mellem klagerens

landbrugsjord og den offentlige vej er fuldt fradragsberettiget ifølge

ligningslovens § 8 K, stk. 3.

Til støtte for påstanden har konsulenten anført, det omhandlede

læhegn er en sammenhængende plantning af træer, som er plantet for at

nedsætte

Læs alt

vindhastigheden over klagerens landbrugsarealer. Til dokumentation for den

anvendte beplantnings art og anvendelighed som læhegn det pågældende sted har

konsulenten fremlagt følgende sagkyndig beskrivelse fra en gartner:

”

Beskrivelse af Fraxinus

excelsior ”Westhof´s Glorie

”:

Farxinus excelsior ”Westhof´s Glorie” er en klon af alm. Ask

(Fraxinus excelsior).

Dens vækst er et kraftigt voksende træ, op til 25-30 m. højt.

Kronen er bred pyramidal og barken er grå og glat.

Løvet er blankt mørkegrønt med lysere underside. Gule høstfarver

med sent løvfald.

Stiller ikke specielle krav til vokseplads, men trives bedst på

kalkholdig og fugtighedsbevarende jord. Et hårdfør og sundt træ.

De plantede træer er plantet i størrelse ”heister” hvilket vil

sige at de har grene ned af stammen.”

Konsulenten har endvidere fremlagt følgende sagkyndige

læhegnsbedømmelse fra en skovfoged fra Hedeselskabet:

”

Læplanter

A, du har bedt om en udtale om asketræer, som anvendelse i

læhegn.

Dine plantede asketræer af proviniensen Westhof Glomein,

Tyskland er glimrende træer til brug i læhegn, hvor du bor. De bliver store

og

bredkronede og giver god læ. Benyttes de derimod i hegn på den vestlige side,

vil de ikke klare sig, da vindtrykket der

ofte er for hårdt.”

Konsulenten har herefter - under henvisning til en fremlagt

skitse over ejendommens arealer og den omhandlede beplantnings placering

herpå

– anført, at det nyanlagte læhegn er delt i en vestlig og i en sydlig

del.

For så vidt angår den vestlige del af beplantningen har

konsulenten anført, at når denne bredkronede kloning af asketræer plantes på

række med en indbyrdes afstand på 5-10 m, vil de om få år danne

sammenhængende

trækroner med en væsentlig vindbremsende effekt i en højde af ca. 2 m over

terræn og opefter, og at denne form for læplantning netop er den rette på den

konkrete strækning. For det første nedsættes hastigheden på vestenvinden, som

kommer fra vej-siden, og ”fejer” henover den af klageren ejede

østligt liggende

landbrugsjord, jf. læhegnslovens § 1, nr. 1. For det andet er plantevalg og

plantemetode foretaget som ovenfor nævnt fordi læhegnet, udover den

vindbremsende effekt, samtidig derved opfylder bestemmelserne i læhenglovens

§

2, hvilket i den konkrete situation både er en forudsætning for læhegnets

lovlighed og for fradragsret efter ligningslovens § 8 K, stk. 3.

Angående den sydlige del af læhegnet har konsulenten anført, at

træerne er en supplerende lægivende løvtræsplantning til en tidligere anlagt

læplantning. Den supplerende beplantning var nødvendig, og de bredkronede

asketræer blev valgt, dels fordi den lægivende virkning imod nordenvinden

blev

forbedret væsentligt for de bagved mod syd liggende landbrugsarealer, som

klageren ejer, dels fordi der er en vis terrænforskel mellem vejen og den

lidt

lavere beliggende landbrugsjord, hvorpå træerne er plantet, og hvorover

vindhastigheden skal nedsættes, jf. læhegnslovens § 1, stk. 1. Endvidere blev

læhegnslovens § 2 overholdt ved plantning af træer.

Landsskatteretten skal

udtale:

Ifølge ligningslovens § 8 K, stk. 3, kan udgifter, der afholdes

til anlæg af læhegn samt supplerende lægivende løvtræsplantning, jf. lov om

læhegn og tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt.

I læhegnslovens § 1 og § 2 bestemmes følgende:

§ 1.Ved læhegn forstås i denne lov en sammenhængende plantning

af træer eller buske med indtil 7 planterækker og en bredde af ikke over 10

m,

der

anlægges med det formål at nedsætte vindhastigheden over

arealer, herunder arealer med anlæg, der anvendes i forbindelse med

jordbrugsmæssig produktion m.v.,

er anlagt med det formål, der er angivet i nr. 1, og fortsat

tjener dette eller

i øvrigt i væsentlig grad tilgodeser det formål, der er angivet

i nr. 1.

§ 2.Ved anlæg af læhegn skal der ved plantevalg og

plantningsmetode tages hensyn til, at læhegnet i videst muligt omfang

tilpasses

det omgivende landskab.

Stk. 2Læhegn må ikke plantes således, at de hindrer den frie

oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger og vejsving.

Efter de foreliggende oplysninger om formålet med den omhandlede

beplantning, dennes placering på klagerens ejendom samt de plantede træers

karakter og beskaffenhed, finder Landsskatteretten, at den afholdte udgift

herved må anses for omfattet af ligningslovens § 8 K, stk. 3, jf.

læhegnslovens

§ 1.

Den påklagede ansættelse ændres i overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter