Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 26. september 2002 vedr. Registreringsafgift handicapbus 3 hjulet el-scooter anset for kørestol

KEN nr 10140 af 26/09/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 26. september 2002 vedr.

Registreringsafgift – handicapbus – 3 hjulet el-scooter anset for

kørestol

Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse af 12.

december 2000, hvorved der er meddelt A afslag på en ansøgning om fritagelse

for registreringsafgift for en handicapbus efter § 2, stk. 1, nr. 6 b, i lov

om

registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (RGAL).

Det er oplyst, at klageren som følge af rygmarvsbrok har varig

nedsat gangfunktion, idet hun har en gangdistance på op til 50 meter. Hun

betjener sig af en Mini Crosser 130, som hun har lånt af de sociale

myndigheder. En Mini Crosser 130 er en 3-hjulet el-scooter, hvor sædet er

monteret med ryglæn og armstøtter. El-scooteren er 66 cm bred, 129 cm lang og

har en venderadius på 122 cm.

Det er forklaret, at klageren anvender den omhandlede Mini

Crosser i forbindelse med færdsel i lokalområdet, ved indkøb, hvor den f.eks.

anvendes i indkøbscentre, da den må anvendes indendørs, og derudover anvender

klageren den i forbindelse med sit frivillige arbejde som inden- og udendørs

transportmiddel, hvis hun f.eks. deltager som arrangør af kurser, som

afholdes

på større kursussteder.

Hun blev ved afgørelse af 9. oktober 2000 fra amtet fritaget for

betaling af vægtafgift ved køb af en Chevrolet Astro Van, idet amtet samtidig

fandt, at hun ikke var berettiget til tilskud efter § 9 i bekendtgørelse nr.

122 af 19.2.1998 om støtte til køb af bil til særlig indretning af bilen i

form

af automatisk transmission.

Told- og skatteregionen har i forbindelse med sagens behandling

rettet telefonisk henvendelse dels til amtet, dels til kommunens lokalcenter,

der begge har meddelt, at klageren ikke betragtes som kørestolsbruger, idet

Læs alt

hun

betegnes som havende nedsat gangfunktion.

Told- og skatteregionen har under henvisning hertil ikke

imødekommet ansøgningen om afgiftsfritagelse, idet det er en betingelse for

afgiftsfritagelse efter RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 b, er, at den pågældende af

de

sociale myndigheder betegnes som kørestolsbruger. Det er bl.a. anført, at

told-

og skattemyndighederne ved administration af bestemmelsen ikke nødvendigvis

selvstændigt skal tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en ansøger kan

anses som kørestolsbruger eller ej. Denne stillingtagen bør principielt

udøves

af den myndighed, der dels har en faglig kompetence på området, dels har den

fornødne indsigt i den pågældende borgers meget private og personlige

forhold.

Herefter træffer told- og skattemyndighederne afgørelse efter

registreringsafgiftslovgivningen. Det er ikke afgørende i relation til RGAL §

2, stk. 1, nr. 6 a, at klageren blot er i besiddelse af en kørestol.

Betingelsen, der fremgår af bestemmelsens ordlyd, er at den pågældende bus

anvendes af eller er til brug for en kørestolsbruger.

Klagerens advokat har nedlagt påstand om ændring af told- og

skatteregionens afgørelse, idet han til støtte herfor bl.a. har gjort

gældende,

at told- og skatteregionens afgørelse hviler på en ufyldestgørende og delvis

ukorrekt fremstilling af sagens faktiske forhold, at klageren må betragtes

som

kørestolsbruger og berettiget til afgiftsfritagelse i medfør af RGAL § 2,

stk.

1, nr. 6 b, og at afgørelsen er i strid med almindelige forvaltningsretlige

lighedsgrundsætninger, idet den hverken er stemmende med Told og Skats

sædvanlige praksis eller den praksis, der anlægges af de sociale myndigheder.

Han har bl.a. gjort gældende, at det afgørende kriterium efter

registreringsafgiftsloven må være, om den pågældende rent faktisk anvender en

kørestol, hvilket er tilfældet. For det tilfælde, at det findes berettiget at

lægge afgørende vægt på udtalelser fra de sociale myndigheder, har han gjort

gældende, at regionen også på dette grundlag er forpligtet til at meddele

afgiftsfritagelse, idet amtet som den overordnede sociale myndighed klart har

bekræftet, at klageren er kørestolsbruger i relation til

registreringsafgiftsloven. Den omstændighed, at amtet i relation til

vurderingen af, om der direkte skal ydes støtte til køb af en bil i medfør af

den gældende bekendtgørelse herom, kan ikke føre til andet resultat. Det er

naturligt, at der anlægges en strengere vurdering, når amtet skal skønne, om

man direkte vil betale for køb af en bil. I relation til afgiftsfritagelse

efter registreringsafgiftsloven er det alene afgørende, at personen opfylder

betingelserne for støtte i henhold til nævnte bekendtgørelse, hvilket klart

er

tilfældet, og at personen er i besiddelse af en kørestol, hvilket ligeledes

er

tilfældet. Endelig har han gjort gældende, at det i tilsvarende sager er

praksis at yde afgiftsfritagelse, idet han har henvist til, at klageren er

bekendt med en række tilsvarende tilfælde, hvor der er bevilget

afgiftsfritagelse.

Landsskatteretten skal

udtale:

Ifølge RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 b, er køretøjer, som omhandlet i

lovens § 5 a, stk. 1, nr. 2, der er fritaget for vægtafgift efter

vægtafgiftslovens § 16 eller omfattet af § 7 i lov om afgift efter

brændstofforbrug for visse personbiler, og som eventuelt med reduceret

sædeantal anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere, fritaget for

registreringsafgift.

Efter ordlyden af denne bestemmelse er det således en betingelse

for afgiftsfritagelse, at det omhandlede køretøj anvendes af en

kørestolsbruger.

Retten må lægge til grund, at klageren har nedsat gangfunktion,

og at hun af denne årsag har en Mini Crosser til rådighed. Efter det oplyste

må

det endvidere lægges til grund, at klageren ikke anvender den omhandlede Mini

Crosser konstant, idet hun har en gangdistance på op til 50 meter, men at hun

også anvender Mini Crosseren indendørs, herunder til indkøb og arbejde.

Efter det oplyste om klagerens handicap, herunder hendes meget

begrænsede gangdistance, samt om hendes deraf følgende ganske betragtelige

brug

af og afhængighed af den omhandlede Mini Crosser, finder retten efter en

konkret vurdering, at den under disse omstændigheder må anses for en

kørestol,

således at betingelserne i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 b for afgiftsfritagelse er

opfyldt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter