Landsskatteretskendelse af 27/11 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Landsskatteretskendelse af 27/11 2001
Registreringsafgift – importøravance nedsat til 0 -
afgiftsberegning
A A/S’s klage vedrører told- og skatteregionens afgørelse
vedrørende berigtigelse af yderligere afgift vedrørende 162 køretøjer, hvor
importavancen er nedsat til 0 ved anmeldelsen, i alt 1.098.878 kr.
Det er oplyst, at selskabet er autoriseret importør af B-biler,
reservedele og tilbehør i Danmark, og at selskabets produkter videresælges
gennem p.t. 59 autoriserede forhandlere.
Det er videre oplyst, at selskabet i perioden 1.3.1998 –
29.2.2000 har afgiftsberigtiget 162 køretøjer enten til eget brug eller i
forbindelse med salg direkte til slutbruger. De biler, der er udfaktureret
til
selskabet selv, indregistreres med det formål, at de enten skal fungere som
tjenestevogne for selskabets medarbejdere eller udlånes til journalister i
reklameøjemed, og bilerne er efterfølgende solgt som brugte biler til enten
de
autoriserede forhandlere eller til selskabets medarbejdere.
Ved afgiftsberigtigelsen har selskabet beregnet afgiften på
grundlag af importørprisen tillagt en importøravance på 0, den gældende
mindsteforhandleravance og moms. For de omhandlede 162 biler er der anmeldt
en
standardpris efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (RGAL) §
9.
Told- og skatteregionen har beregnet, at der skal ske
efterbetaling af 1.098.878 kr., idet det ved denne beregning er lagt til
grund,
at de omhandlede køretøjer afgiftsberigtiges til en pris bestående af
importørprisen tillagt den anmeldte importøravance, den konkret gældende
mindsteforhandleravance samt moms. Regionen er af den opfattelse, at der ikke
Læs alt
i
RGAL § 9, stk. 2, 3. led, er hjemmel til – hvad afgiftsgrundlaget angår
– at
afvige fra den konkret anmeldte importøravance, men at bestemmelsen alene
rummer hjemmel til at fravige den anmeldte forhandleravance ned til
mindstgældende sats, jf. § 8, stk. 1. RGAL § 9, stk. 1, jf. stk. 2, skal ses
som en undtagelse til reglen i § 9, stk. 4, hvorefter de statslige told- og
skattemyndigheder som udgangspunkt fastsætter køretøjets almindelige pris ved
vurdering af køretøjet. Anvendes reglen i § 9, stk. 1, om anmeldelse af
standardpris, er prisfastsættelsen underlagt betingelserne i § 9, stk. 2.
Dette
medfører blandt andet, at når der er anmeldt en pris for et køretøj, så skal
denne pris benyttes som køretøjets afgiftspligtige værdi. Denne hovedregel
kan
dog blandt andet fraviges, jf. § 9, stk. 2, 3. led, således at
afgiftsberigtigelse
kan ske til en pris under den anmeldte. En fravigelse af den anmeldte
standardpris forudsætter, at den lavere pris indeholder de elementer, som
efter
§ 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi, herunder den anmeldte
importøravance, den konkret gældende mindsteforhandleravance samt
merværdiafgift,
uanset at den anmeldte standardpris indeholder en højere forhandleravance end
den aktuelt gældende mindsteforhandleravance, jf. § 8, stk. 1. Der er således
mulighed for at afgiftsberigtige køretøjer til en lavere pris indenfor
forskelsværdien mellem den anmeldte forhandleravance og den konkret gældende
mindsteforhandleravance, jf. dog § 9, stk. 2, 4. led.
Til støtte for afgørelsen er det videre bl.a. anført, at
importøravancen kun kan ændres ved anmeldelse af en ny standardpris, idet der
er henvist til RGAL § 9, der indeholder en mulighed for anmeldelse og dermed
fastsættelse af priser for nye køretøjer på landsplan (standardpriser).
Forhandlervirksomheden er ikke bundet af de anmeldte standardpriser, men kan
sælge til højere og laver priser. Afgiftsberigtigelse af køretøjerne følger
den
opnåede pris, dog således at den afgiftspligtige værdi ikke kan blive mindre
end forhandlerens indkøbspris tillagt minimumsavancen på 9 %.
Forhandlervirksomheden har altså frihedsgrader til at sælge til en endnu
lavere
pris. Det fremgår af lovens § 9, stk. 2, 4. pkt., hvordan man helt konkret
skal
behandle de situationer, hvor forhandleravancen nedsættes til under
minimumsavancen. Der er ikke i § 9, stk. 2, omtalt den tilsvarende situation,
hvor importøravancen nedsættes, herunder eventuelt bliver negativ. Lovgiver
har
ikke fundet dette nødvendigt, idet det af de øvrige bestemmelser fremgår, at
der ikke er nogen mulighed herfor, jf. dels § 9, stk. 1, hvorefter den
almindelige pris ved salg til bruger kan anmeldes, og at der kun kan være
anmeldt én pris for det samme køretøj, og dels § 9, stk. 2, 1. pkt.,
hvorefter
en anmeldt pris skal anvendes. Det skal i denne forbindelse understreges, at
bestemmelsen
om minimumsforhandleravance kombineret med kravet om, at der ikke må være
indregnet negativ importøravance, tilsammen fastsætter en bundgrænse for
grundlaget for afgiftsberigtigelse af køretøjer. Bundgrænsen eller
mindstebeskatningsprisen er således forhandlerens indkøbspris tillagt 9 %.
Forhandleravancen kan i sagens natur kun beregnes på grundlag af
forhandlerens
indkøbspris. Beregning på andet grundlag vil være i strid med bestemmelsen.
Når
importørvirksomheden har valgt at anmelde en standardpris for et køretøj,
fastlægges der således automatisk en undergrænse for afgiftsbetalingen, idet
importøravancen låses fast som en integreret del af forhandlerens
indkøbspris.
Når der henses til bestemmelsen, om at en anmeldt pris skal anvendes, samt at
forhandleravancen kun kan beregnes på grundlag af forhandlerens indkøbspris,
er
det yderst vanskeligt at komme frem til den konklusion, at
afgiftsberigtigelsen
vil kunne ske på et endnu lavere grundlag end mindstebeskatningsprisen. Når
selskabet reducerer den afgiftspligtige værdi med importøravancen, fjernes en
del af grundlaget for beregningen af forhandleravancen, der skal være på
mindst
9 %. En sådan fremgangsmåde er ikke i overensstemmelse med regelsættet om
standardpriser. Lovgiver har heller ikke haft nogen intention om, at
afgiftsbetalingen for den samme bil skal være forskellig afhængig af, om det
er
importøren eller forhandleren, der står for afgiftsbetalingen.
De frihedsgrader, der blev indsat ved lovændringen i 1996 er
frihedsgrader til at fravige forhandleravancen og kun denne, jf. § 9, stk. 2,
hvorefter den anmeldte pris skal anvendes ved afgiftsberigtigelsen. Der blev
ved lovændringen netop taget højde for Kommissionens nye forordning, der
indeholdt krav om, at der ikke længere direkte eller indirekte må ske
begrænsninger i forhandlerens ret til at fastsætte priser og rabatter. Det
fremgår af bemærkningerne til lovændringen, at det blev tilstræbt at kunne
videreføre ordningen med landsdækkende standardpriser med færrest mulige
ændringer. Lovforslagets bemærkninger indeholder udelukkende omtale af
frihedsgrader for forhandlervirksomheden. Der fremgår intet om, at en
importørvirksomhed skulle kunne fjerne sin egen avance, når der er anmeldt en
standardpris, og en sådan nyskabelse ville forudsætte et særligt
hjemmelsgrundlag, herunder en særlig omtale i lovbemærkningerne.
Selskabets advokat har nedlagt påstand om, at selskabet er
berettiget til at afgiftsberigtige et køretøj med en importøravance på 0, når
det kan godtgøres, at køretøjet er overgået til eget brug eller solgt med en
importøravance på 0. Han har til støtte herfor bl.a. anført, at det følger af
de forvaltningsretlige principper, at skattemyndigheden skal have klar
hjemmel
for at kunne opkræve en afgift på grundlag af den anmeldte standardpris i en
situation, hvor den afgiftspligtige virksomhed kan godtgøre, at den konkrete
salgspris ligger under den anmeldte standardpris, og kravene i RGAL § 8 i
øvrigt er overholdt. RGAL § 9, stk. 1, giver en importør af biler mulighed
for
at anmelde den almindelige pris for et nyt køretøj, og ifølge RGAL § 9, stk.
2,
1. pkt., anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Det følger
videre af RGAL § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., at den anmeldte standardpris kan
fraviges som beregningsgrundlag, såfremt et bestemt køretøj sælges til en
højere eller lavere pris end den anmeldte. RGAL § 9, stk. 2, 3. pkt.
bestemmer
følgende om afgiftsberigtigelse på baggrund af en lavere pris end den
anmeldte:
”Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere
pris end den anmeldte med mindre det kan godtgøres, at den lavere pris
indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den
afgiftspligtige værdi.”
Udtrykket ” de elementer som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i
den afgiftspligtige værdi” kan ikke ud fra en ordfortolkning forstås på
anden
måde end som en henvisning til både importøravancen på minimum 0 og den til
enhver tid gældende mindsteforhandleravance. Advokaten har således bl.a.
gjort
gældende, at der ifølge ordlyden af RGAL § 9 er klar hjemmel til at fravige
den
anmeldte importøravance, således at det er muligt at afgiftsberigtige
køretøjer
på grundlag af en importøravance på 0, når det kan godtgøres, at bilen er
solgt
med en importøravance på 0.
Advokaten har videre bl.a. henvist til lovens forarbejder, idet
RGAL § 9 blev ændret ved Lov nr. 489 af 12.6.1996, og det fremgår af
lovbemærkningerne ( LSF 248 af 17.4.1996), at formålet med lovændringen var
at
tilpasse loven til Europa Kommissionens nyligt vedtagne Gruppefritagelse for
motorkøretøjer (1475/95), herunder særligt at sikre opfyldelsen af
forordningens artikel 6.1.6, der bestemmer, at der ikke kan indrømmes
fritagelse fra forbudet i artikel 81, stk. 1 i Traktaten om oprettelse af det
Europæiske Fællesskab mod aftaler og samordnet praksis, som har til formål at
begrænse konkurrence, såfremt
”fabrikanten, leverandøren eller anden virksomhed i salgsnettet
direkte eller indirekte begrænser forhandlerens frihed til at fastsætte
priser
og rabatter ved salg af aftalevarer eller lignende varer.”
Lovgiver vurderede, at det danske system med afgiftsberegning på
baggrund af den anmeldte standardpris havde til følge at fastlåse priserne på
markedet for salg af nye køretøjer. Det ville således være i strid med EF
konkurrencereglerne, såfremt den danske stat bibeholdt systemet med faste
standardpriser fastsat af importøren. Manglende justering af RGAL ville have
den konkurrenceretlige konsekvens, at kontrakterne mellem fabrikanten og
importøren og mellem importøren og de enkelte forhandlere ville falde uden
for
gruppefritagelsen og dermed blive ramt af forbudet mod konkurrencebegrænsende
aftaler i traktatens artikel 81. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det med
ændringen af RGAL
”vil være muligt fortsat at anvende et system med landsdækkende
importøranmeldte priser, som imidlertid alene er af vejledende karakter.
Hermed
bliver forhandleren ikke bundet af de anmeldte priser og rammes således ikke
af
den skærpede betingelse i Kommissionens nye forordning.”
Det fremgår således meget klart af både ordlyden af § 9, stk. 2
og motiverne til lovændringen, at der med lovændringen blev givet mulighed
for
en fri prisfastsættelse, således at både importør og forhandler kan sælge
køretøjer til priser, som er både lavere og højere end de anmeldte vejledende
standardpriser. Sælges der til en lavere pris er kravet blot, at prisen skal
indeholde en positiv avance. Der er intet i motiverne til loven, som
understøtter myndighedernes fortolkning, hvorefter § 9, stk. 2 – i strid
med
bestemmelsens ordlyd – skal fortolkes således, at afgiftsberigtigelsen
ikke kan
ske på baggrund af en lavere pris end importørprisen, tillagt den anmeldte
importøravance, mindsteforhandleravancen samt merværdiafgift – af
myndighederne
sammenfattende kaldt ”mindstebeskatningsprisen”. Dette begreb
findes ikke i den
relevante skattelovgivning og er tilsyneladende konstrueret af de
afgiftsberigtigende myndigheder for at lette administrationen af reglerne.
Det
forudsættes imidlertid udtrykkeligt i lovforslaget fra 1996, at muligheden
for
at afgiftsberigtige på baggrund af en højere eller lavere pris end den
anmeldte
vil medføre en forøgelse i ressourceforbruget hos de afgiftsberigtigende
myndigheder.
Advokaten har videre bl.a. anført, at § 9 indeholder en mulighed
og ikke en pligt til at anmelde en standardpris. Det forhold, at forhandleren
kan fravige den anmeldte standardpris, udelukker ikke, at også importøren kan
fravige den anmeldte standardpris. Der står ingen steder i loven, at den
afgiftspligtige værdi ikke kan blive mindre end forhandlerens indkøbspris
tillagt minimumsavancen på 9 %, men den bundgrænse, lovgivningen har sat for
grundlaget for afgiftsberegningen er fastsat i § 9, stk. 2, 3. pkt. jf. § 8,
stk. 1, 2. og 3. pkt., hvor det er angivet at bundgrænsen er den konkrete
lavere pris forudsat, at denne pris indeholder en
minimumsforhandleravance,
og at
importøravancen ikke må være negativ. Det er kun delvist korrekt, at § 9,
stk.
2 ikke omtaler den situation, at importøravancen nedsættes. Der må sondres
mellem den situation, hvor importøravancen nedsættes til 0 %, og den
situation,
hvor importøravancen nedsættes til under 0 %. Baggrunden for, at der ikke er
en
regel vedrørende nedsættelse af importøravancen svarende til § 9, stk. 2, 4.
pkt. er, at loven giver mulighed for en nedsættelse til 0 %. Det kan således
ikke ved at slutte modsætningsvis fra § 9, stk. 2, 4. pkt. konkluderes, at
importøren ikke har ret til at udnytte den mulighed § 9, stk. 2, 3. pkt. jf.
§
8, stk. 1, 3. pkt. efter sin ordlyd giver importøren for at nedsætte avancen
til 0 %. Læsning af § 9, stk. 2, 3. pkt. sammenholdt med de øvrige
bestemmelser
i § 9 kan således ikke føre til andet resultat, end at den afgiftsberegning,
der er foretaget af selskabet, er korrekt og i fuld overensstemmelse med
lovens
ordlyd og intentionerne bag ordlyden af § 8 og § 9. Der er intet, der støtter
myndighedernes konklusion om, at en nedsættelse af importøravancen til 0 %
kræver fornyet anmeldelse.
Landsskatteretten skal
udtale:
Det bemærkes indledningsvis, at Landsskatteretten alene kan
påkende klager over spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter RGAL § 8,
jf.
§ 29 a, stk. 1, nr. 4.
Ifølge § 8, stk. 1 er den afgiftspligtige værdi for et nyt
køretøj dets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden
registreringsafgift, og i den afgiftspligtige værdi skal altid indregnes en
mindsteforhandleravance, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt. Ifølge § 8, stk. 1, 3.
pkt.,
må den afgiftspligtige værdi ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog §
9
stk. 3 og 4.
Efter det foreliggende må det lægges til grund som ubestridt, at
selskabet ved afgiftsberegningerne for de omhandlede 162 motorkøretøjer har
indregnet en forhandleravance, der opfyldte kravet om
mindsteforhandleravance,
og derudover en importøravance på 0. Retten finder således, at det må anses
for
godtgjort, at selskabets opgørelser af den afgiftspligtige værdi
er foretaget i overensstemmelse med reglerne
i § 8, stk. 1.
Retten finder videre, at bestemmelsen i § 9, stk. 1, 1. pkt.
ikke er til hinder for, at selskabet har foretaget afgiftsberegningerne på
dette grundlag, da det må anses for godtgjort, at den lavere pris indeholder
de
elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi,
jf.
herved § 9, stk. 2, 3. pkt.
Den påklagede afgørelse vil herefter være at ændre, således at
der ikke opkræves yderligere afgift af de omhandlede 162 motorkøretøjer.
Lignende dokumenter
- Sag om fastsættelse af nypris ved afgiftsberegning for et brugt køretøj Domsdatabasen · 26. september 2025
- Kendelse af 17. januar 1994. 92-73.813 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. januar 1994
- Fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 beskatningsgrundlaget - nyvognspris SKM-databasen · 7. juni 2018
- Yderligere registreringsafgift, BMW 528i – Yderligere registreringsafgift, BMW 523i Landsskatteretten · 30. juli 2015
- Landsskatteretskendelse vedr. afgiftsberigtigelse ved parallelimport af biler Retsinformation · 19. maj 2004
- Anmodning om tilbagebetaling af registreringsafgift er ikke imødekommet. Spørgsmål om genoptagelse med henvisning til SKM 2007.503 Landsskatteretten · 26. oktober 2010