Næring med aktier afsmitning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Næring med aktier afsmitning
Spørgsmål
Ligningsrådet blev spurgt om følgende:
a. Hvorvidt et nystiftet datterselskab D eller et nystiftet
søsterselskab S ville blive næringsbeskattet som følge
af, at moderselskabet M overdrog sine værdipapirer til D eller S ved en
skattepligtig overdragelse. M blev næringsbeskattet af sin handel med
værdipapirer, og rådgiver anmodede alene om en stillingtagen til,
hvorvidt D eller S ved afsmitning ville være omfattet af
næringsbeskatning.
b. Hvorvidt M's aktier i D skulle anses for næringsaktier.
Selskabet M drev investeringsvirksomhed med placering af midler i
værdipapirer og ejendomme. Omsætningsaktiverne bestod af
obligationer, aktier (primært børsnoterede) og pantebreve til en
samlet værdi af ca. 7 mio. kr. Herudover ejede selskabet nogle
anparter, fast ejendom og en likvid beholdning på ca. 3,5 mio. kr.
Selskabet var ejet af en lille kreds af interesseforbundne
aktionærer.
Det var hensigten at sælge M's værdipapirer, enten samtlige
værdipapirer eller blot aktiebeholdningen (værdi ca. 3 mio. kr.)
til et nystiftet D eller et nystiftet S. Salget skulle foretages til
markedskurs, og D eller S skulle stiftes med en egenkapital af en
størrelse, så D eller S ville være i stand til at
finansiere erhvervelsen fra M fuldt ud eller næsten fuldt ud,
afhængig af, om samtlige værdipapirer skulle overdrages, eller
M's aktiebeholdning alene skulle overdrages. I forbindelse med overdragelsen
skulle M's vedtægter ændres i overensstemmelse med de nye
formål, nemlig drift og handel med ejendomme og - såfremt alene
aktierne solgtes - investering i obligationer og pantebreve. D eller S's
formål skulle være investering i visse typer værdipapirer,
Læs alt
bla. aktier.
Rådgivers bemærkninger
For så vidt angår spørgsmål a. var det
rådgivers opfattelse, at der ikke skulle statueres smitte i nogle af de
skitserede situationer. Den overdragne aktiebeholdning ville hovedsageligt
bestå af børsnoterede aktier, og M kunne derfor alternativt
afstå aktiebeholdningen til tredjemand. Tilsvarende kunne D eller S
købe de samme aktier på det fri marked. Rådgiver
fremhævede desuden, at det efter praksis er muligt at drive
næringsskattepligtig virksomhed og samtidig være i besiddelse af
en anlægsformue. D eller S ville være særdeles
velkonsolideret, og egenkapitalens størrelse ville indikere, at D's
eller S's formål ville være porteføljepleje og ikke
næringsvirksomhed med værdipapirer.
Med hensyn til spørgsmål b. kunne der efter rådgivers
opfattelse ikke herske tvivl om, at et nystiftet D ville få karakter af
en anlægsinvestering for M i lighed med afgørelsen i TfS 1993,
110 - en banks aktier ansås for at falde udenfor bankens beholdning af
næringsaktier, idet datterselskabet var erhvervet med henblik på
permanent drift af en virksomhed som et supplement til den almindelige
bankvirksomhed.
Formålet med etableringen af D var oprettelsen af et
selvstændigt administrationsselskab, hvorefter M hovedsageligt skulle
fungere som holdingselskab. Aktierne i D ville således ikke være
erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå
en fortjeneste ved videresalget.
Rådgiver anførte videre, at D forventedes at blive
særdeles velkonsolideret, idet D's egenkapital forventedes at
udgøre 3,5 mio. kr. Dette indikerede dels at selskabets formål
var porteføljepleje og ikke næringsvirksomhed med
værdipapirer, dels at der var tale om en anlægsinvestering for
M.
Ligningsrådets afgørelse
Ad a.
Told- og Skattestyrelsen udtalte følgende, som blev tiltrådt
af Ligningsrådet:
"Ifølge ABL § 3 skal fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst.
Det er i praksis fastslået, at såfremt en skatteyder er
næringsdrivende indenfor et område, kan overdragelse af aktiver
indenfor dette område til en interesseforbundet part medføre, at
erhververen næringsbeskattes ved en senere afståelse af dette
aktiv, uanset at erhververen ikke i øvrigt er næringsdrivende
med de pågældende aktiver. Når aktivet anses for et
næringsaktiv alene på baggrund af interessefællesskab
mellem overdrager og erhverver på erhvervelsestidspunktet, tales der om
afsmitning.
Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 30. oktober
1985, gengivet i TfS 1985, 681, som vedrørte afsmitning ved
overdragelse af pantebreve. Skatteyder (A) ejede samtlige aktier i H, og
havde derved bestemmende indflydelse i H's helejede datterselskab D.
Sidstnævnte var beskæftiget med ejendomshandel, og erhvervede
nogle pantebreve i forbindelse med afhændelse af ejerlejligheder. A
købte nogle pantebreve, dels af D, dels i det åbne marked.
Højesteret udtalte følgende:
"..Indstævnte havde gennem [H] den bestemmende indflydelse i [D].
Erhvervelsen af disse pantebreve findes herefter at have haft en så
nær tilknytning til [D's] næringsvirksomhed, at de opnåede
kursavancer også hos [A] må anses som indkomstskattepligtige
efter statsskattelovens § 4, litra a.
Med hensyn til pantebreve opkøbt i det åbne marked
tiltrædes det [....], at der ikke er grundlag for indkomstbeskatning
hos indstævnte."
Med dommen er det fastslået, at næring kan smitte ved
overdragelse mellem interesseforbundne parter, men at smitten alene sker for
det overdragne - smitten medfører ikke, at den interesseforbundne
anses for generelt at være næringsdrivende indenfor det
pågældende område.
I det øjeblik aktivet afstås til en ikke-interesseforbundet
erhverver ophæves smitten. For erhververen vil en eventuel
næringsbeskatning derfor afhænge af, om de almindelige
betingelser for næringsbeskatning er opfyldt.
Det er i teorien omdiskuteret, hvorvidt der alene kan statueres smitte i
vederlagsnæringstilfælde, dvs. hvor aktivet er vederlag for en
ydelse, eller om der også kan statueres smitte i handelsnæring.
Med ovennævnte dom - og den på området øvrige
praksis - er der ikke foretaget en afgrænsning af
anvendelsesområdet for smitte i den foreliggende sagstype, men da de
pantebreve, som af Højesteret anses for smittede, er erhvervet ved
vederlagsnæring, må præjudikatsværdien begrænse
sig til vederlagsnæringstilfælde.
Det er styrelsens opfattelse, at smitteproblematikken kan løses
på baggrund af praksis og den heri forekommende adskillelse mellem
handelsnæring og vederlagsnæring.
Når der statueres handelsnæring med aktier er det på
baggrund af en række kriterier opstillet i retspraksis. Aktierne skal
være erhvervet med videresalg med fortjeneste for øje, ligesom
skatteyders professionalisme og handlernes hyppighed og størrelse
spiller en rolle for vurderingen. Er der statueret handelsnæring med
aktier, gælder det som udgangspunkt samtlige de aktier, som
skatteyderen handler med. Er nogle aktier erhvervet til
anlægsbeholdningen, må skatteyder føre bevis herfor.
Ved afståelse af aktier erhvervet i handelsnæring, vil
skatteyder naturligvis blive næringsbeskattet. Hvorvidt erhververen
ligeledes skal næringsbeskattes må afhænge af dennes
forhold. Er erhververen næringsdrivende med køb og salg af
aktier, skal erhververens senere afståelse næringsbeskattes.
Dette gælder uanset om erhververen er en interesseforbundet part eller
ej, idet næringen i handelsnæring knytter sig til skatteyders
virksomhed - hver skatteyder vurderes selvstændigt i relation til, om
denne er i handelsnæring med en bestemt type aktiver eller ej. Ved
vurderingen af, om erhververen generelt er næringsdrivende kan
hovedaktionærens/moderselskabets virksomhed mv. dog få
betydning.
Også vederlagsnæring er defineret på baggrund af
retspraksis. Denne næring begrænser sig til de situationer, hvor
skatteyder som vederlag for en ydelse, som han er i næring med,
modtager eksempelvis aktier, som han ikke er i næring med. Kun de som
vederlag modtagne aktier vil blive næringsbeskattet, når
skatteyder senere afstår disse. Erhverver skatteyderen således
andre aktier eksempelvis ved kontant betaling, vil disse ikke som
udgangspunkt blive anset for modtaget som led i næring.
Ved afståelse af aktier erhvervet i vederlagsnæring, vil
skatteyder blive næringsbeskattet. Hvorvidt erhververen skal
næringsbeskattes afhænger af erhververens forhold, såfremt
denne ikke er interesseforbundet med den skatteyder, som afstår
aktierne. Afstås aktierne til en interesseforbundet part, vil netop
disse aktier muligvis også blive anset for næringsaktier for
erhververen, jf. praksis, som vedrører pantebreve. Det kunne i
så fald være ud fra en betragtning om, at næringen knytter
sig til aktien modtaget som vederlag, og aktierne vedbliver at være
vederlag for en ydelse så længe aktierne befinder sig i
skatteyders interessesfære.
På baggrund heraf slutter styrelsen, at såfremt der kan
statueres smitte ved overdragelse af aktier/værdipapirer, er det kun i
de tilfælde, hvor det overdragne er erhvervet i
vederlagsnæring."
....
"Da ingen af de værdipapirer, som påtænkes overdraget,
er erhvervet i vederlagsnæring, indstiller styrelsen at
besvares med nej."
Ad b.
Styrelsen udtalte følgende, som blev tiltrådt af
Ligningsrådet:
"I relation til [spørgsmålet] må der lægges
vægt på, at [M] på nuværende tidspunkt er
næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer. [M]
må derfor som udgangspunkt afkræfte formodningen for, at
hensigten med erhvervelsen af aktierne er at opnå fortjeneste ved
videresalg, hvis ikke det skal anses for næringsdrivende med disse.
Der er imidlertid tale om, at selskabet flytter samtlige sine aktiver til
eller erhverver nye tilsvarende aktiver, med henblik på at dette
selskab skal drive den virksomhed, som det kommende holdingselskab hidtil har
drevet, jf. det oplyste om [D's] formål. Dette faktum
understøtter rådgivers påstand om, at aktierne ikke
erhverves med henblik på videresalg men derimod må betragtes som
en anlægsinvestering. At [D] stiftes med en egenkapital på ca.
3,5 mio. kr., således at selskabet er i stand til at erhverve aktiverne
for egne midler, taler ligeledes for at anse datterselskabsaktierne for
anlægsaktier.
Styrelsen indstiller på denne baggrund, at der svares nej til
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen om, hvorvidt Danmark har beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien Domsdatabasen
- Landsrettens dom om lempelse af beskatning af vederlag efter ligningsloven eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med Kina, stadfæstes Domsdatabasen · 11. maj 2023
- Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelserne for at henvise en sag om Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst til behandling ved landsretten som første instans er opfyldt Domsdatabasen · 14. februar 2023
- Sag om, hvorvidt et tab fra handel med kryptovaluta, som er anskaffet i spekulationsøjemed, kan fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabet alene kan fradrages i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a Domsdatabasen · 29. oktober 2024
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt ridecenter er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2013-2015, og om sagsøgte som følge heraf er berettiget til dels at fradrage virksomhedens underskud i sin skattepligtige indkomst, dels at anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven i de omhandlede indkomstår Domsdatabasen · 4. februar 2025
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed Domsdatabasen · 17. maj 2024
Lignende dokumenter
- Næringsdrivende med køb/salg af fast ejendom Retsinformation · 17. marts 2017
- Omstrukturering, A.m.b.a., anlægsaktier, underskudsfremførsel Retsinformation · 13. september 2016
- Udenlandsk selskab – ledelsens sæde – fast driftssted Retsinformation · 14. august 2025
- Handel med kryptovaluta ikke anset for næring Retsinformation · 8. juli 2021
- Investering i aktier m.v., hvor det var overladt til kollektive investeringsfonde m.fl. at foretage investeringerne, var ikke næring - skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6 Retsinformation · 20. april 2018
- Avance ved afståelse af fast ejendom - næringsvirksomhed Retsinformation · 22. juli 2009