Spring til indhold

Retsinformation

Næring med aktier afsmitning

AFG nr 9951 af 18/06/2002AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet2. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Næring med aktier afsmitning

Spørgsmål

Ligningsrådet blev spurgt om følgende:

a. Hvorvidt et nystiftet datterselskab D eller et nystiftet

søsterselskab S ville blive næringsbeskattet som følge

af, at moderselskabet M overdrog sine værdipapirer til D eller S ved en

skattepligtig overdragelse. M blev næringsbeskattet af sin handel med

værdipapirer, og rådgiver anmodede alene om en stillingtagen til,

hvorvidt D eller S ved afsmitning ville være omfattet af

næringsbeskatning.

b. Hvorvidt M's aktier i D skulle anses for næringsaktier.

Selskabet M drev investeringsvirksomhed med placering af midler i

værdipapirer og ejendomme. Omsætningsaktiverne bestod af

obligationer, aktier (primært børsnoterede) og pantebreve til en

samlet værdi af ca. 7 mio. kr. Herudover ejede selskabet nogle

anparter, fast ejendom og en likvid beholdning på ca. 3,5 mio. kr.

Selskabet var ejet af en lille kreds af interesseforbundne

aktionærer.

Det var hensigten at sælge M's værdipapirer, enten samtlige

værdipapirer eller blot aktiebeholdningen (værdi ca. 3 mio. kr.)

til et nystiftet D eller et nystiftet S. Salget skulle foretages til

markedskurs, og D eller S skulle stiftes med en egenkapital af en

størrelse, så D eller S ville være i stand til at

finansiere erhvervelsen fra M fuldt ud eller næsten fuldt ud,

afhængig af, om samtlige værdipapirer skulle overdrages, eller

M's aktiebeholdning alene skulle overdrages. I forbindelse med overdragelsen

skulle M's vedtægter ændres i overensstemmelse med de nye

formål, nemlig drift og handel med ejendomme og - såfremt alene

aktierne solgtes - investering i obligationer og pantebreve. D eller S's

formål skulle være investering i visse typer værdipapirer,

Læs alt

bla. aktier.

Rådgivers bemærkninger

For så vidt angår spørgsmål a. var det

rådgivers opfattelse, at der ikke skulle statueres smitte i nogle af de

skitserede situationer. Den overdragne aktiebeholdning ville hovedsageligt

bestå af børsnoterede aktier, og M kunne derfor alternativt

afstå aktiebeholdningen til tredjemand. Tilsvarende kunne D eller S

købe de samme aktier på det fri marked. Rådgiver

fremhævede desuden, at det efter praksis er muligt at drive

næringsskattepligtig virksomhed og samtidig være i besiddelse af

en anlægsformue. D eller S ville være særdeles

velkonsolideret, og egenkapitalens størrelse ville indikere, at D's

eller S's formål ville være porteføljepleje og ikke

næringsvirksomhed med værdipapirer.

Med hensyn til spørgsmål b. kunne der efter rådgivers

opfattelse ikke herske tvivl om, at et nystiftet D ville få karakter af

en anlægsinvestering for M i lighed med afgørelsen i TfS 1993,

110 - en banks aktier ansås for at falde udenfor bankens beholdning af

næringsaktier, idet datterselskabet var erhvervet med henblik på

permanent drift af en virksomhed som et supplement til den almindelige

bankvirksomhed.

Formålet med etableringen af D var oprettelsen af et

selvstændigt administrationsselskab, hvorefter M hovedsageligt skulle

fungere som holdingselskab. Aktierne i D ville således ikke være

erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå

en fortjeneste ved videresalget.

Rådgiver anførte videre, at D forventedes at blive

særdeles velkonsolideret, idet D's egenkapital forventedes at

udgøre 3,5 mio. kr. Dette indikerede dels at selskabets formål

var porteføljepleje og ikke næringsvirksomhed med

værdipapirer, dels at der var tale om en anlægsinvestering for

M.

Ligningsrådets afgørelse

Ad a.

Told- og Skattestyrelsen udtalte følgende, som blev tiltrådt

af Ligningsrådet:

"Ifølge ABL § 3 skal fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst.

Det er i praksis fastslået, at såfremt en skatteyder er

næringsdrivende indenfor et område, kan overdragelse af aktiver

indenfor dette område til en interesseforbundet part medføre, at

erhververen næringsbeskattes ved en senere afståelse af dette

aktiv, uanset at erhververen ikke i øvrigt er næringsdrivende

med de pågældende aktiver. Når aktivet anses for et

næringsaktiv alene på baggrund af interessefællesskab

mellem overdrager og erhverver på erhvervelsestidspunktet, tales der om

afsmitning.

Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 30. oktober

1985, gengivet i TfS 1985, 681, som vedrørte afsmitning ved

overdragelse af pantebreve. Skatteyder (A) ejede samtlige aktier i H, og

havde derved bestemmende indflydelse i H's helejede datterselskab D.

Sidstnævnte var beskæftiget med ejendomshandel, og erhvervede

nogle pantebreve i forbindelse med afhændelse af ejerlejligheder. A

købte nogle pantebreve, dels af D, dels i det åbne marked.

Højesteret udtalte følgende:

"..Indstævnte havde gennem [H] den bestemmende indflydelse i [D].

Erhvervelsen af disse pantebreve findes herefter at have haft en så

nær tilknytning til [D's] næringsvirksomhed, at de opnåede

kursavancer også hos [A] må anses som indkomstskattepligtige

efter statsskattelovens § 4, litra a.

Med hensyn til pantebreve opkøbt i det åbne marked

tiltrædes det [....], at der ikke er grundlag for indkomstbeskatning

hos indstævnte."

Med dommen er det fastslået, at næring kan smitte ved

overdragelse mellem interesseforbundne parter, men at smitten alene sker for

det overdragne - smitten medfører ikke, at den interesseforbundne

anses for generelt at være næringsdrivende indenfor det

pågældende område.

I det øjeblik aktivet afstås til en ikke-interesseforbundet

erhverver ophæves smitten. For erhververen vil en eventuel

næringsbeskatning derfor afhænge af, om de almindelige

betingelser for næringsbeskatning er opfyldt.

Det er i teorien omdiskuteret, hvorvidt der alene kan statueres smitte i

vederlagsnæringstilfælde, dvs. hvor aktivet er vederlag for en

ydelse, eller om der også kan statueres smitte i handelsnæring.

Med ovennævnte dom - og den på området øvrige

praksis - er der ikke foretaget en afgrænsning af

anvendelsesområdet for smitte i den foreliggende sagstype, men da de

pantebreve, som af Højesteret anses for smittede, er erhvervet ved

vederlagsnæring, må præjudikatsværdien begrænse

sig til vederlagsnæringstilfælde.

Det er styrelsens opfattelse, at smitteproblematikken kan løses

på baggrund af praksis og den heri forekommende adskillelse mellem

handelsnæring og vederlagsnæring.

Når der statueres handelsnæring med aktier er det på

baggrund af en række kriterier opstillet i retspraksis. Aktierne skal

være erhvervet med videresalg med fortjeneste for øje, ligesom

skatteyders professionalisme og handlernes hyppighed og størrelse

spiller en rolle for vurderingen. Er der statueret handelsnæring med

aktier, gælder det som udgangspunkt samtlige de aktier, som

skatteyderen handler med. Er nogle aktier erhvervet til

anlægsbeholdningen, må skatteyder føre bevis herfor.

Ved afståelse af aktier erhvervet i handelsnæring, vil

skatteyder naturligvis blive næringsbeskattet. Hvorvidt erhververen

ligeledes skal næringsbeskattes må afhænge af dennes

forhold. Er erhververen næringsdrivende med køb og salg af

aktier, skal erhververens senere afståelse næringsbeskattes.

Dette gælder uanset om erhververen er en interesseforbundet part eller

ej, idet næringen i handelsnæring knytter sig til skatteyders

virksomhed - hver skatteyder vurderes selvstændigt i relation til, om

denne er i handelsnæring med en bestemt type aktiver eller ej. Ved

vurderingen af, om erhververen generelt er næringsdrivende kan

hovedaktionærens/moderselskabets virksomhed mv. dog få

betydning.

Også vederlagsnæring er defineret på baggrund af

retspraksis. Denne næring begrænser sig til de situationer, hvor

skatteyder som vederlag for en ydelse, som han er i næring med,

modtager eksempelvis aktier, som han ikke er i næring med. Kun de som

vederlag modtagne aktier vil blive næringsbeskattet, når

skatteyder senere afstår disse. Erhverver skatteyderen således

andre aktier eksempelvis ved kontant betaling, vil disse ikke som

udgangspunkt blive anset for modtaget som led i næring.

Ved afståelse af aktier erhvervet i vederlagsnæring, vil

skatteyder blive næringsbeskattet. Hvorvidt erhververen skal

næringsbeskattes afhænger af erhververens forhold, såfremt

denne ikke er interesseforbundet med den skatteyder, som afstår

aktierne. Afstås aktierne til en interesseforbundet part, vil netop

disse aktier muligvis også blive anset for næringsaktier for

erhververen, jf. praksis, som vedrører pantebreve. Det kunne i

så fald være ud fra en betragtning om, at næringen knytter

sig til aktien modtaget som vederlag, og aktierne vedbliver at være

vederlag for en ydelse så længe aktierne befinder sig i

skatteyders interessesfære.

På baggrund heraf slutter styrelsen, at såfremt der kan

statueres smitte ved overdragelse af aktier/værdipapirer, er det kun i

de tilfælde, hvor det overdragne er erhvervet i

vederlagsnæring."

....

"Da ingen af de værdipapirer, som påtænkes overdraget,

er erhvervet i vederlagsnæring, indstiller styrelsen at

besvares med nej."

Ad b.

Styrelsen udtalte følgende, som blev tiltrådt af

Ligningsrådet:

"I relation til [spørgsmålet] må der lægges

vægt på, at [M] på nuværende tidspunkt er

næringsdrivende med køb og salg af værdipapirer. [M]

må derfor som udgangspunkt afkræfte formodningen for, at

hensigten med erhvervelsen af aktierne er at opnå fortjeneste ved

videresalg, hvis ikke det skal anses for næringsdrivende med disse.

Der er imidlertid tale om, at selskabet flytter samtlige sine aktiver til

eller erhverver nye tilsvarende aktiver, med henblik på at dette

selskab skal drive den virksomhed, som det kommende holdingselskab hidtil har

drevet, jf. det oplyste om [D's] formål. Dette faktum

understøtter rådgivers påstand om, at aktierne ikke

erhverves med henblik på videresalg men derimod må betragtes som

en anlægsinvestering. At [D] stiftes med en egenkapital på ca.

3,5 mio. kr., således at selskabet er i stand til at erhverve aktiverne

for egne midler, taler ligeledes for at anse datterselskabsaktierne for

anlægsaktier.

Styrelsen indstiller på denne baggrund, at der svares nej til

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter