Ankestyrelsens principafgørelse P-8-08 om almindelige retsgrundsætninger - arbejdsskade - dobbeltforsørgelse - erstatning for tab af erhvervsevne - pension - refusionskrav
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ankestyrelsens principafgørelse P-8-08 om almindelige retsgrundsætninger - arbejdsskade - dobbeltforsørgelse - erstatning for tab af erhvervsevne - pension - refusionskrav
Resume:
En kommune havde mulighed for efter principperne om tilbagebetaling ved dobbeltforsørgelse at rejse refusionskrav over for en pensionist, der havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne med tilbagevirkende kraft.
Kommunens krav mod forsikringsselskabet var efter arbejdsskadesikringslovens regler bortfaldet efter 4 uger, men reglen udelukkede ikke at kommunen kunne rejse krav efter andre regler, som for eksempel reglerne om dobbeltforsørgelse overfor pensionisten.
En afgørelse om refusion på grund af dobbeltforsørgelse forudsatte, at sagen var oplyst tilstrækkeligt til, at der kunne tages stilling til samtlige betingelser for det ulovbestemte princip.
Love:
Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 32a
Sagsfremstilling:
En pensionist havde ret til løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade. Afgørelsen havde tilbagevirkende kraft, og der var derfor et tilgodehavende beløb. Kommunen fik kopi af afgørelsen.
Arbejdsskadestyrelsen meddelte i forbindelse med afgørelsen, at kommunen skulle orientere forsikringsselskabet om et eventuelt tilbagebetalingskrav, og at kravet bortfaldt, hvis det ikke blev fremsat inden 4 uger.
Kommunen reagerede ikke på afgørelsen, og forsikringsselskabet udbetalte herefter hele beløbet til pensionisten.
Kommunen blev efterfølgende opmærksom på udbetalingen og foretog efterregulering af pensionen i forhold til den periode, erstatningen dækkede.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og begrundede afgørelsen med, at der var tale om dobbeltforsørgelse og at udbetalingen af erstatning ville have medført en nedsættelse af pensionen, hvis ydelserne var kommet til udbetaling samtidig.
Pensionisten og dennes forbund klagede og anførte, at retten til refusion var bortfaldet, når kommunen ikke havde reageret som krævet i arbejdsskadesikringslovens § 29.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for efterregulering af pension, herunder betydningen af, at en særlig fastsat fremgangsmåde ikke var fulgt.
Afgørelse:
Ankestyrelsen hjemviste sagen til yderligere behandling og ny afgørelse i nævnet.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdsskadesikringslovens § 29 regulerede forholdet mellem kommunen og forsikringsselskabet og anviste kommunen en enkel måde at få et tilgodehavende udbetalt ved refusion i den tilkendte erstatning for tab af erhvervsevne, og at reglen ikke udelukkede, at kommunen over for borgeren kunne stille krav om modregning efter andre regler, for eksempel reglerne om dobbeltforsørgelse.
Ankestyrelsen bemærkede, at det var en betingelse for at træffe afgørelse om tilbagebetaling med henvisning til princippet om dobbeltforsørgelse, at der var taget stilling til, både om ydelserne opfyldte betingelserne (samme person får i samme tidsrum to ydelser til samme formål, og den ene ydelse ville have nedsat den anden), og om risikofordelingen medførte, at kravet kunne gennemføres over for borgeren.
Nævnets afgørelse opfyldte ikke betingelserne, fordi der ikke i afgørelsen var taget stilling til risikofordelingen mellem borgeren og kommunen.
Ved risikofordelingen skulle forstås en individuel vurdering af, hvem der skulle bære risikoen for det konkrete sagsforløb.
Nævnet måtte derfor tage stilling til, hvilken betydning beløbets størrelse og den tid, der forløb fra udbetalingen til kommunens afgørelse om tilbagebetaling, havde for vurderingen. Nævnet måtte endvidere undersøge, om det engangsbeløb, som var udbetalt, var modtaget og eventuelt forbrugt i god tro.
Nævnet måtte endelig tage stilling til, hvilken betydning det havde, at der i en speciallov var fastsat en absolut frist for fremsættelse af refusionskrav, og hvilke forventninger dette havde medført hos borgeren. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at det i arbejdsskadesikringslovens § 29 var forudsat, at et krav om refusion skulle rejses inden for 4 uger efter Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, og at det af loven fremgik, at kravet herefter bortfaldt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om spørgsmålet om differencekrav for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade er forældet Domsdatabasen · 8. september 2020
- Sagen vedrører spørgsmålet om forrentning af sagsøgers erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Domsdatabasen · 11. juni 2021
- Højesteret stadfæstede landsrettens sager om, hvorvidt forrentning af for sent betalt erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, skal beregnes af bruttoerstatningsbeløbene eller af nettobeløbene efter indeholdelse af A-skat Domsdatabasen · 27. april 2022
- Landsrettens dom i sag, hvor byrettens dom ændredes således, at Ankestyrelsens afgørelse ophæves, og at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at ulykkesforsikringsforbund skulle have udbetalt et beløb svarende til 10.075 USD til arbejdsgivers forsikringsselskab, stadfæstes Domsdatabasen · 27. april 2022
- Landsretten stadfæster byrettens dom om udvisning med indrejseforbud for bestandig med den ændring, at det beløb, som tiltalte skal betale til erstatningspart 1 forhøjes Domsdatabasen · 27. maj 2026
- Sag om modregning i medfør af arbejdsskadeforsikringslovens § 29, stk. 2 vedrørende en i Fillipinerne udbetalt POEA kompensation, og erstatning for erhvervsevnetab udbetalt efter arbejdsskadesikringsloven Domsdatabasen · 26. november 2018
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt der i arbejdsskadesikringsloven er hjemmel til at pålægge sagsøger A/S at betale erstatning til person for tab af erhvervsevne to gange for samme periode Domsdatabasen · 19. november 2024
- Ankestyrelsens principafgørelse P-32-03 om dobbelt forsørgelse - refusion - pension - erstatning for tab af erhvervsevne Retsinformation · 11. juli 2013
- Erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatteretten · 25. maj 2020
- Landsrettens dom ændres, således at appellantens kapitaliseringsanmodning ikke skulle have været afslået, og Højesteret tog appellantens subsidiære påstand til følge, således at erstatning for tab af erhvervsevne skulle have været omsat med 50 % af erstatningen til kapitalbeløb fra den 7. december 2021 Domsdatabasen · 15. maj 2025
- Ankestyrelsens principafgørelse 101-17 om ressourceforløbsydelse - indtægter - efterbetaling - tilbagebetaling Retsinformation · 23. december 2017
- Erstatning for tab af erhvervsevne – løbende ydelse udbetalt på én gang – fradrag for fagligt kontingent SKM-databasen · 3. maj 2024