Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme

Ikke gældende siden 12. september 2002 LBK nr 823 af 18/09/2001LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 686 afgørelser

Landsskatteretten 367, Retsinformation 291, Domsdatabasen 27, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om vurdering af landets faste ejendomme1)

Herved bekendtgøres lov om vurdering af landets faste ejendomme,

jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 16. august 2000 med de

ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 483 af 7. juni

2001.

A. Almindelige regler for vurderingen

§ 1.2)

Almindelig vurdering af landets faste ejendomme bortset fra dem, der

efter § 7 er undtaget fra vurdering, skal finde sted hvert

år.

§ 2. (Ophævet).

§ 2 A. (Ophævet).

§ 3.3) Ved

de almindelige vurderinger er vurderingsterminen den 1. januar. Ejendommens

tilstand og prisforholdene pr. 1. januar skal lægges til grund ved

ansættelsen, jf. dog § 12, § 14, stk. 3, og § 39,

stk. 3.

§ 4.2) Enhver selvstændigt

vurderet ejendom samt ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der

opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, for at kunne

vurderes selvstændigt, kan på begæring af ejeren -

når de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede betingelser

foreligger, på begæring af hver af parterne i salget - forlanges

optaget til vurdering (omvurdering) til enhver tid uden for de almindelige

vurderinger. Begæring om en sådan vurdering skal fremsættes

skriftligt, og såfremt der for ejendommen skal indgives

vurderingsskema, jf. § 38, stk. 2, er foretagelsen af

vurderingen betinget af, at skema indgives inden en af vurderingsrådet

fastsat frist.

Læs alt

Stk. 2.

Såfremt en begæring om vurdering i henhold

til stk. 1 angår et areal, der hidtil har været vurderet som

del af en ejendom, men sådant areal som følge af

sammenlægning skal vurderes sammen med andet areal, jf. § 8,

stk. 1, 2, 3 og 4, må den sammenlagte ejendom optages til

vurdering.

Stk. 3.

Ved vurderingerne i henhold til stk. 1 og 2 er

det med de af bestemmelserne i § 12 og § 14, stk. 3,

følgende modifikationer ejendommens tilstand på

vurderingstidspunktet, der skal lægges til grund ved ansættelsen.

Vurderingsrådene foretager ansættelserne efter prisforholdene pr.

senest forudgående 1. januar.

Stk. 4.

Begæring om vurdering i henhold til stk. 1

skal indgives til vedkommende vurderingsformand. Skatteministeren kan

træffe bestemmelse om formen for begæringen og om, hvilke

dokumenter og oplysninger der skal medfølge. Vurderingerne skal

foretages uden ufornødent ophold.

Stk. 5.

Udgifterne ved vurderinger, der finder sted efter

begæring i henhold til stk. 1, afholdes af den, der har

begæret vurderingen. Ansættes ejendomsværdien eller

grundværdien mindst 10 pct. lavere end ved nærmest

forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det offentlige.

§ 4 A.2) Når en ejendom, som

omfattes af § 1 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom,

helt eller delvis er blevet inddraget under byzone eller

sommerhusområde, jf. lov om planlægning, optages den til

omvurdering. Vurderingen skal foretages uden ufornødent ophold, efter

at inddragelsen i byzone eller sommerhusområde er bekendtgjort, og uden

for de almindelige vurderinger. Ved vurderingen lægges ejendommens

tilstand på tidspunktet for zoneinddragelsen samt prisforholdene pr.

den seneste 1. januar forud for dette tidspunkt til grund for

ansættelsen.

§ 4 B.2) (Ophævet).

§ 5.2) Ved vurderingen ansætter

vurderingsrådet ejendomsværdien og grundværdien. Endvidere

ansætter vurderingsrådet et eventuelt fradrag i

grundværdien for forbedringer.

Stk. 2.

Forskellen mellem ejendomsværdien og

grundværdien benævnes forskelsværdien.

Stk. 3.

Hvor der i den øvrige lovgivning bruges

udtrykket vurderingssummen til ejendomsskyld eller

ejendomsskyldværdien, træder ejendomsværdien i stedet

herfor.

§ 6. Vurderingsrådet foretager vurderingen

på grundlag af værdien i handel og vandel, såfremt

købesummen skulle erlægges kontant, jf. nærmere

bestemmelserne i afsnit B og C.

§ 7. Undtaget fra vurdering er:

1) Kirker og kirkegårde,

2) De staten og kommunerne tilhørende torve, gader, veje og

parkanlæg bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæssigt,

3) Befæstningsanlæg bortset fra arealer og bygninger inden

for befæstningsanlæggets rammer, der udnyttes

erhvervsmæssigt,

4) Fyranlæg,

5) Jernbaneanlæg, havne-, kanal- og lufthavnsanlæg, der i

henhold til reglementariske bestemmelser er til benyttelse af almenheden, for

så vidt arealerne og bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at

tjene trafikkens formål. Det samme gælder under de i 1. pkt.

nævnte betingelser for rutebilstationer, der betjener publikum på

flere busruter, der udfører rutetrafik med tilladelse i medfør

af lovgivningen om buskørsel. Stations-, administrations-,

værkstedsbygninger og lignende bygninger med tilhørende grund

skal ikke vurderes, selv om bygningen og grunden til dels også benyttes

til andre formål,

6) De grunde, bygninger og anlæg på Københavns

frihavns område, som omfattes af § 7, stk. 1, i lov nr. 141

af 31. marts 1960 om Københavns Frihavn.

§ 8.2) Arealer, der i forening

udgør en samlet fast ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og

anden registrering i matriklen, skal vurderes sammen. Arealer, der

tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, skal vurderes som

en ejendom. Landbrugsejendomme, der drives sammen, jf. §§ 9 og 10 i

landbrugsloven, skal dog vurderes hver for sig.

Stk. 2.

Ejerlejligheder, der er oprettet i henhold til loven

om ejerlejligheder, anses som selvstændige faste ejendomme, når

der er sket anmeldelse til tinglysningsmyndighederne af ejendommens opdeling

i ejerlejligheder, medmindre anmeldelsen afvises. Justitsministeren kan

bestemme, at der ved anmeldelsen til tinglysningsmyndighederne skal

vedlægges en ekstra genpart af anmeldelsen og af fortegnelsen over

ejerlejlighederne til brug for vedkommende oppebørselsmyndighed.

Stk. 3.

Når der har fundet matrikulær udstykning

sted, kan ejeren under forudsætning af, at der ikke er sket notering i

matriklen om, at de pågældende matrikelnumre (artikelnumre) skal

holdes forenet som en samlet ejendom, såvel ved en almindelig vurdering

som ved en vurdering i henhold til § 4 eller § 4 A, forlange, at de

nye matr. nr.e (art. nr.e) vurderes hver for sig som selvstændige

ejendomme, uanset at de vedblivende tilhører samme ejer og drives

under et. Består en ejendom af flere matr. nr.e (art. nr.e), kan under

ovennævnte forudsætning ejeren, når han

påtænker at sælge et af disse, forlange det

pågældende matr. nr. (art. nr.) særskilt vurderet. Er der

ved frivillig overdragelse mod vederlag sket salg af et areal, der opfylder

betingelserne for at kunne vurderes selvstændigt, kan såvel

sælgeren som køberen, når erhvervelsesdokumentet er

udstedt, forlange det pågældende areal særskilt vurderet,

medmindre arealet er blevet sammenlagt med andet køberen

tilhørende areal, og de sammenlagte arealer skal samvurderes i

medfør af bestemmelserne i stk. 1 og 4. Et areal, der er vurderet

under en landbrugsejendom, kan dog kun vurderes særskilt, når

arealet efter 1. september 1960 af landbrugsministeren er tilladt fraskilt

den pågældende ejendom.

Stk. 4.

2) Når en fast ejendom eller en del

af en sådan overdrages, kan det overdragne areal først vurderes

som tilhørende den nye ejer, når denne har fået tinglyst

adkomst på det overdragne, medmindre overdragelsen finder sted i

forbindelse med en ekspropriation af arealet.

Stk. 5.

I tvivlstilfælde træffer skatteministeren

den endelige administrative afgørelse af, om et areal skal vurderes

som en selvstændig ejendom, og i benægtende fald, under hvilken

ejendom arealet skal vurderes.

B. Ejendomsværdien

§ 9. Ved ejendomsværdien forstås

værdien af den faste ejendom i dens helhed.

Stk. 2.

Sædvanligt tilbehør til ejendommen

medtages ved ansættelsen. Derimod medtages ikke besætning,

inventar, maskiner og andet driftsmateriel.

§ 10. Ved ansættelsen af

ejendomsværdien skal der tages hensyn til de til den faste ejendom

(grund og bygninger m.v.) knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig

karakter.

Stk. 2.

Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige

servitutter, der er pålagt en ejendom til fordel for anden ejendom,

såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom. I

øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig

karakter, jf. dog herved § 11.

Stk. 3.

Ved vurderingsrådets ansættelse af

ejendomsværdien regnes der for udlejningsejendommes vedkommende med

sædvanlige udlejningsforhold.

§ 11. Ejes bygningerne på en ejendom af en

anden end grundens ejer, og der således foreligger to

selvstændige ejendomme, vurderes bygningerne for sig og grunden for

sig, og ved ansættelsen af ejendomsværdien tages der for begge

ejendomme hensyn til kontraktforholdet mellem parterne.

§ 12. Hvor ejendommens driftstilstand efter

ejendommens karakter svinger i årets løb, ansættes

ejendommen i årets middeltilstand.

C. Grundværdien

§ 13. Ved grundværdien forstås

værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under

hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende

god anvendelse.

Stk. 2.

Ved ansættelsen af grundværdien skal der

tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af

offentligretlig karakter.

Stk. 3.

Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige

servitutter, der er pålagt et grundareal til fordel for et areal under

en anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den

tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og

forpligtelser af privatretlig karakter.

§ 14. For landbrugsejendomme og ejendomme, som

efter § 33, stk. 1, sidestilles hermed, skal jord, for hvilken

forholdene er ensartede, ansættes til samme beløb pr. arealenhed

uden hensyn til, om jorden hører til en større eller mindre

ejendom.

Stk. 2.

Til opnåelse heraf vil jorden til disse

ejendomme være at ansætte pr. arealenhed efter, hvad jord af

beskaffenhed og beliggenhed som det pågældende jordstykke

må antages efter egnens priser at ville koste ved salg i ubebygget

stand, når jorden tænkes at høre til en middelstor

bondegård i middelgod kultur. Er ejendommens tilliggende af

væsentlig forskellig beskaffenhed eller beliggenhed, ansættes

hver af de pågældende dele for sig.

Stk. 3.

Ansættelsen af grundværdien foretages

på grundlag af jordens tilstand lige efter høst.

Stk. 4.

Hvis benyttelse til andet end landbrug o.lign. for

dele af ejendommen må anses for at være den i økonomisk

henseende gode anvendelse, må værdien af jorden for disse dele

ansættes skønsmæssigt efter de priser, som antages at

kunne opnås ved salg af den til den pågældende anvendelse,

jf. § 16.

Stk. 5.

Inden for områder, der er beliggende i landzone,

jf. lov om planlægning, ansættes grundværdien af de i

§ 33, stk. 1, nævnte ejendomme efter reglerne i

stk. 1-4, således at der ved vurderingen ses bort fra den

højere værdi, der er en følge af forventninger om

ejendommens overgang til anden zonestatus. Efter samme regler ansættes

grundværdien af ejendomme, beliggende i landzone, som ved 14. alm.

vurdering var omfattet af § 33, stk. 1, men som efter dette

tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at arealet er undergivet

fredskovspligt, eller som ikke længere bliver benyttet. Såfremt

arealet er tilplantet med skov, og skovdrift er den økonomisk gode

anvendelse, ansættes grundværdien dog efter § 15.

Stk. 6.

I de tilfælde, hvor grundværdien

ansættes efter reglerne i stk. 5, skal vurderingsrådet

tillige angive et særligt differencebeløb, der udgør

forskellen mellem det beløb, hvortil grundværdien ville

være blevet ansat efter § 16, og den i medfør af

stk. 5 ansatte grundværdi.

§ 15. Ved skovbrugsejendomme skal skovens grund

ansættes til den værdi, som jorden antages at have, når

ejendommen anvendes til almindelig god skovdrift.

Stk. 2.

Til opnåelse heraf ansættes først

skovens normalværdi, hvorved forstås den værdi, som skoven

vil have, når der gås ud fra følgende

forudsætninger:

a) den foreliggende træartsfordeling under hensyntagen til

muligheden for overgang til bevoksning med de træsorter, som jorden

efter alle foreliggende forhold må anses for egnet til at

frembringe,

b) at aldersklasseforholdet er regelmæssigt,

c) at jorden er forsynet med de til almindelig god skovdrift

fornødne hegn, veje og grøfter,

d) at skoven er almindelig godt plejet og behandlet og som følge

heraf har den træmasse, som de anførte forudsætninger

betinger.

Stk. 3.

2) Når normalværdien er

udfundet, sættes grundværdien til en af Ligningsrådet

fastsat procent af normalværdien. Ved hede- og klitplantager samt andre

lignende nyplantninger skal grundværdien sættes til samme procent

af ejendomsværdien, så længe ejendomsværdien for

plantagen m.v. bortset fra bygningsværdier og andre værdier af

den i stk. 4 nævnte art, ikke har nået eller ved normal

drift kunne have nået normalværdien. Den nævnte procent

fastsættes hvert fjerde år af Ligningsrådet.

Stk. 4.

Knytter der sig til et skovareal særlige

værdier ud over de egentlige skovbrugsmæssige, f.eks. hvor der

med skoven er forbundet særlige indtægter ved udlejning til

sommerbeboelse, restauration, forlystelsesetablissement el. lign., skal disse

værdier tillægges det efter stk. 3 udfundne beløb.

Det samme gælder værdier af arealer under ejendommen, der ikke

indgår under skovdrift i egentlig forstand, såsom jord til

tjenestesteder, ager, eng, tørvemoser m.v., hvilke arealer skal

ansættes efter de i §§ 14 eller 16 anførte regler, dog

under hensyntagen til påhvilende fredskovspligt.

Stk. 5.

Såfremt benyttelse til andet end skovbrug

må anses for at være den i økonomisk henseende gode

anvendelse, og der ikke hviler fredskovsforpligtelse på jorden, sker

ansættelsen af grundværdien efter de i §§ 14 eller 16

anførte regler. Grundværdien for hede- og klitplantager eller

andre lignende nyplantninger må, når disse ikke er

fredskovspligtige, ikke ansættes lavere end grundværdien for den

omgivende jord af samme beskaffenhed.

§ 16. Ved andre ejendomme, hvorpå de i

§§ 14 og 15 givne regler ikke kan anvendes, ansættes

grundværdien til det beløb, som efter de gældende

handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende

ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold

økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages

såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings- og

omlægningsmuligheder.

§ 16 A. I forbindelse med ansættelsen af

ejerlejligheder ansættes grundværdien for grundarealet

ifølge matriklen for den ejendom, som er opdelt i ejerlejligheder.

Ansættelsen af de enkelte ejerlejligheders grundværdi sker ved

fordeling af den i 1. pkt. omhandlede grundværdi. Fordelingerne

foretages efter det for ejerlejlighederne i ejendommen fastsatte

fordelingstal. Er der intet fordelingstal fastsat, fordeles

grundværdien ligeligt på samtlige ejerlejligheder. Reglerne i 3.

og 4. pkt. kan fraviges, hvis de fører til en åbenbart urimelig

fordeling.

D. Fradrag i grundværdien for

grundforbedringer

§ 17.2) Såfremt de

fornødne oplysninger foreligger, skal vurderingsrådet ved

vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger

give fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning

i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i

kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for

forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må

antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af

grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte

bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Stk. 2.

Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er

fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der

vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før

vurderingen.

§ 19.2) (Ophævet).

§ 20.2) (Ophævet).

§ 21. Når ejendommen er erhvervet fra staten

eller en kommune på jordrentevilkår, må der ikke gives

fradrag for forbedringer foretaget før erhvervelsen, når

erhververen i kontrakten har fraskrevet sig retten til sådant

fradrag.

§ 21 A. For ejerlejligheder finder reglerne i

§ 16 A tilsvarende anvendelse ved ansættelsen af fradrag i

grundværdien for forbedringer.

E. Vurderingsmyndighederne

§ 22. Efter bestemmelse af skatteministeren

inddeles landet i vurderingskredse. En vurderingskreds skal ligge inden for

en amtskommune, for Københavns og Frederiksbergs vedkommende dog inden

for kommunen.

§ 23.2) For hver vurderingskreds

udnævner skatteministeren et vurderingsråd bestående af en

vurderingsformand og to vurderingsmænd. Skatteministeren udnævner

endvidere en suppleant for hver vurderingsmand. Forud for udnævnelsen

indhentes indstilling fra vedkommende amtsråd, for vurderingskredse

inden for København og Frederiksberg kommuner dog fra vedkommende

kommunalbestyrelse. Der skal indstilles 3 personer sideordnet for hvert hverv

i vurderingsrådet. Indstillingen skal være ledsaget af en

angivelse af de pågældendes kvalifikationer til at bestride

hvervet. Udnævnelse sker for fire år ad gangen.

Genudnævnelse kan finde sted. Opfylder den hidtidige vurderingsformand

eller vurderingsmand betingelserne for at kunne fortsætte i hvervet,

skal den pågældende være en af de tre indstillede personer.

Medlemmer af vurderingsråd skal være bosat i vurderingskredsen

eller en af de kommuner, som vurderingskredsen omfatter. Skatteministeren kan

i ganske særlige tilfælde dispensere fra bopælskravet.

Udnævnelserne gælder for en periode på 4 år,

således at funktionsperioden for et medlem af et vurderingsråd

starter den 1. maj i det år, hvor den kommunale valgperiode

starter.

Stk. 2.

Et medlem af et vurderingsråd skal senest

fratræde hvervet med udgangen af den måned, hvor den

pågældende fylder 70 år. Medlemmer af kommunalbestyrelser

samt af Ligningsrådet, Landsskatteretten og skatteankenævn kan

ikke udnævnes som medlemmer af vurderingsrådet. Et medlem af

vurderingsrådet, der indvælges i en kommunalbestyrelse eller

bliver medlem af Ligningsrådet, Landsskatteretten eller et

skatteankenævn, skal fratræde.

Stk. 3.

Afgår et medlem af vurderingsrådet i

løbet af funktionsperioden, udnævnes en efterfølger for

den tilbageværende del af perioden. Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

Har en vurderingsformand forfald, fungerer en anden

vurderingsformand inden for skyldkredsen, jf. § 24, efter

skyldrådsformandens bestemmelse i den forhindredes sted. Har en

vurderingsmand forfald, kan skyldrådsformanden beslutte, at den

pågældendes suppleant fungerer i stedet.

Stk. 5.

Medlemmer af vurderingsrådet kan, dersom deres

vandel eller den måde, hvorpå de udfører deres arbejde,

giver anledning dertil, afskediges af skatteministeren.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte regler for

vurderingsrådenes virksomhed.

§ 24. Efter bestemmelse af skatteministeren

inddeles landet i skyldkredse, der hver består af et antal

vurderingskredse.

Stk. 2.

Vurderingsformændene inden for en skyldkreds

udgør tilsammen et skyldråd. Et skyldråd træffer om

fornødent sin afgørelse ved stemmeflerhed. I tilfælde af

stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 3.

For hver skyldkreds udnævner skatteministeren en

af vurderingsformændene til tillige at være formand for

skyldrådet. Skyldrådet vælger mellem en og tre

næstformænd.

Stk. 4.

Skatteministeren kan bestemme, at ikke alle

vurderingsformænd skal være medlem af skyldrådet.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler for

skyldrådenes virksomhed.

§ 25. 2) Hvor forholdene måtte

gøre det påkrævet, kan der efter den centrale told- og

skatteforvaltnings bestemmelse tilkaldes sagkyndig medhjælp til at yde

bistand ved vurdering af ejendomme af særlig karakter.

§ 26. (Ophævet).

§ 27. Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler for vederlæggelse af vurderingsmænd,

vurderingsformænd, skyldrådsmedlemmer og

skyldrådsformænd og for vederlæggelse af sagkyndige

medhjælpere.

§ 28. Skyldrådet kan opdele sig i

besluttende led bestående af mindst tre medlemmer, deriblandt formand

eller en af næstformændene. Ved opdelingen skal de besluttende

led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning.

Stk. 2.

For at et skyldråd kan træffe en

afgørelse, skal mindst halvdelen af rådets medlemmer være

til stede. For at et besluttende led kan træffe en afgørelse,

skal mindst tre medlemmer være til stede. Formanden eller en af

næstformændene skal deltage i alle afgørelser. I

tilfælde af stemmelighed er formandens eller en af

næstformændenes stemmer afgørende. Ethvert medlem kan

kræve en sag forelagt for det samlede skyldråd.

Stk. 3.

Selv om skyldrådet er opdelt i besluttende led,

har alle rådets medlemmer ret til at deltage i ethvert møde, jf.

dog stk. 4. Et medlem kan over for formanden fremsætte

begæring om at få tilsendt indkaldelser i besluttende led, hvoraf

vedkommende ikke selv er medlem. De skyldrådsmedlemmer, der ikke er

medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale

sig.

Stk. 4.

Et medlem af et skyldråd kan ikke deltage i

behandlingen af klagesager, som medlemmet tidligere som vurderingsformand har

deltaget i behandlingen af.

§ 29. (Ophævet).

§ 29 A. Medlemmer af vurderingsmyndigheden eller

af Landsskatteretten er under ansvar efter borgerlig straffelovs

§§ 152-152 f forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde,

hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Forpligtelsen gælder

tillige for sagkyndige medhjælpere og de hos de nævnte

myndigheder i øvrigt ansatte og andre medhjælpere, jf. § 39

A, samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til

aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om

sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed,

gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden

får kundskab om forhold som de ovennævnte.

F. Vurderingsmyndighedernes opgaver

§ 30. Vurderingen foretages af

vurderingsrådene, der også tager bestemmelse med hensyn til, om

en ejendom må anses for helt eller delvis undtaget fra vurdering i

henhold til § 7.

Stk. 2.

Vurderingsrådene kan foretage fornøden

besigtigelse af ejendommene. Legitimation skal forevises på

forlangende. De nærmere regler for besigtigelse fastsættes af

Ligningsrådet.

§ 31. Vurderingsformanden leder

vurderingsrådets arbejde og fordeler opgaverne mellem

vurderingsmændene. Vurderingsformanden bør særlig drage

omsorg for ensartethed i vurderingerne inden for vurderingskredsen.

Stk. 2.

Vurderingsformanden og en vurderingsmand kan på

vurderingsrådets vegne træffe afgørelse om

ansættelser, fordelinger, afgørelser i medfør af

§ 33 o.lign., såfremt de er enige. I tilfælde af uenighed

træffer vurderingsrådet afgørelse ved stemmeflerhed.

Stk. 3.

2) Vurderingsrådet kan

bemyndige vurderingssekretariatet til at udføre særlige opgaver,

herunder besigtigelser, på vurderingsrådets vegne, jf. § 30,

stk. 2.

§ 32. (Ophævet).

§ 33.2) I forbindelse med vurderingen

træffer vurderingsrådet bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt

eller delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole

eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt

henføres. Vurderingsrådet træffer ligeledes i forbindelse

med vurderingen af ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens

§ 4, stk. 2, bestemmelse om, hvorvidt en nybygning er

færdigbygget. En ejendom skal vurderes som færdigbygget,

når den kan anvendes som bolig.

Stk. 2.

2) Vurderingsrådet foretager de

fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i

grundværdien for forbedringer og eventuelt differencebeløb, som

i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser

i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån

til betaling af ejendomsskatter, loven om afgift af dødsboer og

gaver og loven om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

Stk. 3.

Er en ejendom delvis jordrentepligtig, foretager

vurderingsrådet fordeling af grundværdien og eventuelt fradrag i

grundværdien for forbedringer på det jordrentepligtige areal og

den øvrige del af arealet.

Stk. 4.

I forbindelse med vurderingen af ejendomme, der er

omfattet af stk. 1, foretager vurderingsrådet en fordeling af

ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset

med tilhørende grund og have og på den øvrige

ejendom.

Stk. 5.

For ejendomme, som indeholder en eller to

selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af

stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes

erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretager

vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på den del,

der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. For

ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16

A, stk. 10, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes

erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling af

ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte

eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.

Stk. 6.

For ejendomme, som indeholder to selvstændige

lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet

af stk. 4 eller 5, foretager vurderingsrådet fordeling af

ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder. For

ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16

A, stk. 10, som indeholder to selvstændige lejligheder, foretages

ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på de to

selvstændige lejligheder.

Stk. 7.

2) For skovbrugsejendomme foretages i

forbindelse med vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den

del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.

For skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller

§ 16 A, stk. 10, foretages ligeledes en fordeling af

ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte

eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.

Stk. 8.

2) For ejendomme over 5.000 m2,

der helt eller delvis er beliggende i landzone, og hvor vurderingsrådet

ikke skal foretage en fordeling efter stk. 4-7, foretager

vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien på den del,

der knytter sig til ejerboligdelen, og på den øvrige del af

ejendommen. Ved fordelingen anses 5.000 m2 af grundarealet for at

høre til boligdelen, jf. dog stk. 11. Den øvrige del af

grundarealet medregnes til restejendommen.

Stk. 9.

For ejendomme, der er samnoteret med en

vindmølleparcel, jf. § 8, stk. 1, og hvor

vurderingsrådet ikke skal foretage en fordeling efter stk. 4-7,

foretager vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien

på henholdsvis den del, der knytter sig til ejerboligen, og den del,

der knytter sig til vindmølleparcellen.

Stk. 10.

Fordelingen af grundværdien og fradraget i

samme eller af ejendomsværdien foretages af vurderingsrådet i

alle andre tilfælde, hvor lovgivningen forudsætter en sådan

fordeling (f.eks. hvor brugeren af en del af en ejendom ifølge

lovgivningen skal udrede skatterne af den pågældende del af

ejendommen), og der inden vurderingen er fremsat begæring herom under

meddelelse af de fornødne oplysninger.

Stk. 11.

2) Hvis det grundareal, der efter

stk. 8 ligger i umiddelbart forbindelse med boligen, er mindre end 5.000

m2, anses kun dette grundareal for at høre til

boligdelen.

§ 33 A. For ejendomme, hvor der er

anmodet om vurdering efter ejendomsværdiskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 6, ansætter vurderingsrådet efter stk. 3 en

særskilt ejendomsværdi for den del af ejendommen, der tjener til

bolig for ejeren, og efter stk. 4 en særskilt ejendomsværdi

for den resterende del af ejendommen. De nævnte særskilte

ansættelser kan tilsammen afvige fra den ejendomsværdi, der

ansættes for den samlede ejendom.

Stk. 2.

For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8,

ansætter vurderingsrådet efter stk. 3 en særskilt

ejendomsværdi for hver enkelt af de lejligheder m.v., der tjener til

bolig for en ejer af ejendommen, og efter stk. 4 en særskilt

ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen. Reglen i

stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Den særskilte ansættelse af

ejendomsværdi som nævnt i stk. 1 og 2 for den del af en

ejendom, som tjener til bolig for en ejer, foretages, som om den

pågældende bolig var tinglyst som en selvstændig

ejerlejlighed. Vurderingen foretages efter prisforholdene og ejendommens

tilstand pr. 1. januar. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om vurderingen.

Stk. 4.

Den særskilte ansættelse af

ejendomsværdi som nævnt i stk. 1 og 2 for den del af en

ejendom, som ikke tjener til bolig for en ejer, foretages, som om den

pågældende del af ejendommen var en selvstændig fast

ejendom. Vurderingen foretages efter prisforholdene og ejendommens tilstand

pr. 1. januar. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

vurderingen.

Stk. 5.

Ved anmodning om vurdering efter stk. 1 eller 2

betales et gebyr på et grundbeløb på 450 kr. for hver

enkelt særskilte ansættelse. Det samme gælder, hvis der som

følge af ændret benyttelse af ejendommen eller ændrede

ejerforhold for ejendommen senere er behov for ny vurdering efter stk. 1

eller 2. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens

§ 20.

§ 34. Vurderingsrådene er pligtige til at

medvirke ved revisioner af vurderingerne.

Stk. 2.

Vurderingsrådene er pligtige til på

begæring af offentlige myndigheder at afgive erklæringer på

områder, der vedrører vurdering af ejendomme i kommunen

(vurderingsdistriktet). Er vurderingsrådets pligt til at afgive

erklæringer ikke udtrykkelig hjemlet i særlig lov, afgøres

spørgsmålet om omfanget af vurderingsrådets pligt endeligt

af skatteministeren, ligesom denne i samme tilfælde, hvor

omstændighederne måtte tale derfor, på begæring af

vurderingsrådet kan bestemme, at der af den pågældende

myndighed skal erlægges et vederlag til vurderingsrådet for

erklæringens afgivelse.

§ 35. Skyldrådenes opgaver er:

a) at yde vurderingsrådene vejledning ved vurderingen,

b) at påkende klager over vurderingsrådenes

ansættelser, fordelinger af ansatte værdier og afgørelser

om benyttelse.

Stk. 2.

Skyldrådene kan foretage besigtigelse af

ejendomme som led i udførelsen af deres opgaver. Legitimation skal

forevises på forlangende. De nærmere regler for besigtigelse

fastsættes af Ligningsrådet.

§ 36. Skyldrådsformanden leder

skyldrådets arbejde. Han bør særlig have

opmærksomheden henvendt på, at der opnås ensartethed i

vurderingerne inden for skyldkredsen.

§ 37. (Ophævet).

G. Vurderingen. Klage. Revision

§ 38.2) Vurderingsmyndighederne kan i

forbindelse med forberedelsen af den almindelige vurdering bestemme, at der

skal rettes henvendelse til en eller flere ejere af fast ejendom.

Stk. 2.

Til brug for denne henvendelse kan

vurderingsmyndighederne anvende et skema, som ejeren skal udfylde med

oplysninger om ejendommen, der kan være af betydning for dens

vurdering. Skemaet indsendes til vurderingsmyndighederne.

Stk. 3.

Vurderingsmyndighederne kan bestemme, at ejere af

ejendomme, på hvis grund eller bygninger, der er afholdt udgifter til

forbedring, skal indsende oplysninger om disse udgifter på et

særligt skema.

Stk. 4.

For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal

ejerforeningen efter vurderingsmyndighedernes nærmere bestemmelse

udfylde og underskrive et skema med de oplysninger, der er nødvendige

for ansættelsen af grundværdien.

Stk. 5.

Af de skemaer, som vurderingsmyndighederne udsender,

skal det fremgå, til hvem og inden for hvilken frist skemaet skal

tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal være mindst

1 måned. Fristen kan dog forlænges af vurderingsmyndighederne,

når omstændighederne taler herfor.

§ 39. Vurderingerne foretages af

vurderingsrådet på grundlag af oplysninger fra det i stk. 2

nævnte register, fra bygnings- og boligregistret, fra andre registre

med oplysninger om fast ejendom, fra de indkomne udfyldte skemaer og udfra

vurderingsrådets personlige kendskab til ejendommene.

Stk. 2.

Skatteministeren kan pålægge

kommunalbestyrelserne at opretholde og ajourføre et register

indeholdende de for vurderingen nødvendige oplysninger, herunder

oplysninger om matriklen, de vurderede ejendomme, ejerforholdene,

ansættelserne, fordelingerne og afgørelser efter § 33.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for registrets

førelse samt for adgangen til at benytte registret.

Stk. 3.

3) Ved bedømmelse af

prisforholdene pr. 1. januar, jf. § 3, anvender vurderingsrådene

de af den centrale told- og skatteforvaltning senest indsamlede oplysninger

om salgsprisen for sammenlignelige ejendomme suppleret med en fremskrivning

af prisniveauet til den 1. januar. Den anvendte fremskrivning af prisniveauet

skal godkendes af Ligningsrådet.

§ 39 A.2) Kommunerne yder

vurderingsrådene sekretariatsbistand. Skatteministeren fastsætter

de nærmere regler herfor.

Stk. 2.

Skatteministeren kan godkende, at den i stk. 1

nævnte bistand til vurderingsrådene af kontormæssig art

ydes af to eller flere kommuner i fællesskab.

§ 40.2) Ved almindelige vurderinger

gives der meddelelse til ejeren om vurderingsrådets ansættelser

og fordelinger, samt om afgørelser efter § 33, stk. 1.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om forhold, der er registreret om den

vurderede ejendom, og som har været tillagt særlig betydning ved

vurderingen, samt om eventuelle beregninger, der har været lagt til

grund for den pågældende ansættelse eller fordeling. Ved

vurderinger efter § 4 og § 4 A gives de samme oplysninger til

ejeren. Såfremt begæring om vurdering er fremsat i anledning af

salg, gives der meddelelse til såvel køber som

sælger.

Stk. 2.

2) Når en almindelig vurdering er

afsluttet, udfærdiger kommunerne en fortegnelse over de foretagne

ansættelser.

Stk. 3.

2) Ved almindelig vurdering giver kommunerne

efter forudgående offentlig bekendtgørelse offentligheden adgang

til oplysning om resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst

14 dage. Samtidig kan kommunerne give offentligheden adgang til oplysninger

om tidspunktet for salg af fast ejendom i kommunen, der er foretaget siden

den senest forudgående almindelige vurdering, den beregnede kontante

købesum ved disse salg og eventuelle beregningsoplysninger for den

konkrete ejendom, der har ligget til grund for vurderingsrådets

skøn. Den centrale told- og skatteforvaltning kan give offentligheden

adgang til tilsvarende oplysninger som kommunerne.

§ 41.Vurderingsmyndigheden kan genoptage en

ansættelse af en fast ejendom, når en klageberettiget

fremlægger nye oplysninger, der kan medføre en ændret

ansættelse. Begæring om genoptagelse skal indgives inden 3

år efter udløbet af det pågældende

vurderingsår.

§ 41 A.2) Når et skyldråd

eller Landsskatteretten har påkendt en vurdering, kan told- og

skatteforvaltningen bemyndige vedkommende vurderingsråd til at

genoptage nyere vurderinger af den pågældende ejendom, i det

omfang skyldrådets eller Landsskatterettens afgørelse giver

anledning til ændring heraf.

§ 42.2) Klager over

vurderingsrådets ansættelser samt over vurderingsrådets

afgørelser og fordelinger efter § 33 indgives til

vurderingsrådet af ejerne. Er en vurdering foretaget efter

begæring af en anden end ejeren, kan klage desuden indgives af den, der

har begæret vurderingen. I de i § 8, stk. 3, 3. pkt.,

omhandlede tilfælde kan både køber og sælger

påklage vurderingen. En ejer kan også påklage vurderingen

af andres ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk

interesse deri. En kommune kan endvidere påklage vurderingen af en

ejendom, som kommunen i medfør af lovgivningen vil kunne tilpligtes at

overtage.Vurderingsrådet videresender klagen tillige med en udtalelse

om sagen til skyldrådet. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Hvis vurderingsrådet på grundlag af klagen finder anledning til

at genoptage ansættelsen og i den forbindelse opnår enighed med

klageren om at fastholde eller ændre ansættelsen, kan

vurderingsrådet undlade at videresende klagen til

skyldrådet.

Stk. 2.

2) Ved de almindelige vurderinger skal klage

være indgivet senest den 1. juli i vurderingsåret. For

ansættelser, der foretages efter §§ 4, 4 A, 33 A og 41 A, samt ved

de af vurderingsrådene i medfør af § 41 foretagne

ansættelser, er klagefristen 1 måned fra modtagelsen af den

afgørelse, der klages over.

Stk. 3.

2) Skyldrådet kan se bort fra en

overskridelse af klagefristen efter stk. 2 med op til to måneder,

når særlige omstændigheder taler derfor. Skatteministeren

kan forlænge den nævnte frist på to måneder,

når særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 4.

2) Skatteministeren kan bestemme, at et

skyldråd skal bortse fra klagefrister og behandle en klage.

§ 43. Hvis skyldrådet ændrer en

ansættelse, for hvilken der foreligger afgørelse eller fordeling

i medfør af § 33, skal skyldrådet samtidig træffe

bestemmelse om, hvilken indflydelse ændringen får på

afgørelsen eller fordelingen.

Stk. 2.

Forinden skyldrådet træffer en

afgørelse, der ikke fuldt ud imødekommer klagerens

påstand, skal rådet udarbejde en sagsfremstilling. Denne skal

indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens

faktiske omstændigheder, som påtænkes tillagt betydning ved

afgørelsen. Fremstillingen sendes til klageren med opfordring til at

fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden for en frist, der

fastsættes af skyldrådet.

§ 44. Er en ansættelse m.v. påklaget

af en anden end ejendommens ejer, må skyldrådet ikke ændre

ansættelsen m.v., forinden der er givet ejeren lejlighed til at udtale

sig; i de i § 8, stk. 3, 3. punktum, omhandlede tilfælde skal

der gives hver af parterne i salget lejlighed til at udtale sig. Er en

fordeling påklaget, skal der gives de øvrige i fordelingen

interesserede lejlighed til at udtale sig, forinden ændring af

fordelingen finder sted.

Stk. 2.

Ønsker klageren eller andre, der har ret til at

udtale sig angående ændring af en ansættelse m.v., adgang

til personligt møde for skyldrådet, skal der gives

pågældende lejlighed til sådant møde.

§ 45. Om skyldrådets afgørelse af

klagesager vedrørende ansættelser, fordelinger eller

afgørelser i medfør af § 33, stk. 1, skal der gives

klageren og de øvrige interesserede skriftlig underretning.

Meddelelsens nærmere indhold fastsættes af den centrale told- og

skatteforvaltning.

§ 46. Landsskatteretten påkender klager

over:

1) Skyldråds afgørelser efter § 35, stk. 1,

litra b.

2) De statslige told- og skattemyndigheders vurderinger efter

bemyndigelse efter § 17, stk. 3, 1. pkt., i

skattestyrelsesloven.

3) Ligningsrådets vurderinger efter § 19, stk. 1, i

skattestyrelsesloven.

Stk. 2.

Reglerne i skattestyrelsesloven kapitel 3 og 3 A

finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.

Stk. 3.

Ud over ejeren af den faste ejendom kan klage indgives

af de i § 42, stk. 1, 2.-5. pkt., nævnte.

Stk. 4.

Er en vurdering af en fast ejendom påklaget, kan

den centrale told- og skatteforvaltning indbringe andre vurderinger

vedrørende ejendommen for Landsskatteretten, der påkender disse

vurderinger i forbindelse med klagen.

§ 46 A.2) Told- og skatteforvaltningen

kan foretage besigtigelse af ejendomme i forbindelse med revision af

ejendomsvurderinger og som led i udøvelsen af tilsynsfunktionen.

H. Særlige bestemmelser

§ 47. Ligningsrådet kan bestemme, at

offentlige myndigheder og selskaber, fonde, foreninger, selvejende

institutioner m.v. efter anmodning er forpligtet til uden betaling at meddele

vurderingsmyndighederne de oplysninger, der kan tjene dem til vejledning ved

udførelse af deres hverv. Det samme gælder oplysninger til

Landsskatteretten. Vægrer nogen sig ved at meddele de begærede

oplysninger, kan skatteministeren om fornødent fremtvinge meddelelse

af oplysningerne ved pålæg af daglige bøder.

§ 47 A.2) Når et dokument om

overdragelse af fast ejendom indleveres til påtegning efter

tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2.-5. pkt., skal erhververen

give oplysning om overdragelsen og vilkårene for denne i en

salgsindberetning. Dokumentet må ikke forsynes med påtegning om

ejendomsværdien, før behørig salgsindberetning er

modtaget.

Stk. 2.

Skatteministeren bestemmer indberetningsskemaernes

udformning og kan fastsætte bestemmelser, hvorefter de skal afgives i

indtil 3 eksemplarer.

Stk. 3.

2) De myndigheder, der giver påtegning

efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2.-5. pkt., sender

salgsindberetningerne til den centrale told- og skatteforvaltning og andre

myndigheder efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

§ 47 B.2) Med bøde straffes den,

der er pålagt at afgive oplysninger efter § 38, og som

forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver disse oplysninger til

vurderingsmyndighederne urigtigt eller vildledende.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 47 C.2) I sager om overtrædelse

af § 47 B kan de statslige told- og skattemyndigheder tilkendegive den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens

§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

§ 47 D.2) Bøder i sager, der

afgøres administrativt, opkræves af de statslige told- og

skattemyndigheder til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2.

Betales bøden ikke rettidigt, kan

bødebeløbet m.v. inddrives ved udpantning efter reglerne i lov

om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og ved lønindeholdelse

efter reglerne i § 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v.

Stk. 3.

Eftergivelse og henstand for ubetalte bøder

m.v., der skal betales efter denne lov, kan meddeles skyldneren efter

reglerne i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v.

§ 48. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter

denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed.

§ 49. Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler for denne lovs gennemførelse.

§ 50. Denne lov træder i stedet for lov nr.

352 af 7. august 1922 om beskatning til staten af faste ejendomme,

således som denne er ændret ved lov nr. 47 af 6. marts 1936, lov

nr. 102 af 14. april 1937, § 22 i lov nr. 108 af 31. marts 1938, lov nr.

289 af 3. juli 1942, lov nr. 88 af 7. marts 1951 og lov nr. 61 af 12. marts

1955. Reglerne om vurderingen og vurderingsmyndighederne er som lov nr. 179

af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme, trådt i kraft

den 1. september 1956.

§ 51. Denne lov gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 18. september

2001

Frode Sørensen

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse

indeholder noter til ændringer af vurderingsloven, der er vedtaget i

folketingsåret 2000-2001. Bemærkninger om ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer af vurderingsloven er

kun medtages i det omfang de skønnes at have betydning.

2) Bestemmelserne i § 1, § 4, stk. 1, 2.

pkt., § 4 A, 1. pkt., § 5, § 8, stk. 1, 3. pkt., § 8, stk. 4, § 15, stk. 3,

sidste pkt., § 17, § 23, stk. 1, 8. pkt., § 31, stk. 3, § 33, stk. 1, 2.

pkt., § 33, stk. 2, § 33, stk. 7, § 33, stk. 8, 2. pkt., § 33, stk. 11, § 38,

§ 39 A, stk. 1, 1. pkt., § 40, stk. 1, 2. pkt., § 40, stk. 2, § 40, stk. 3,

2. pkt., § 41 A, § 42, stk. 1, 5. pkt., § 42, stk. 2, 2. pkt., § 42, stk. 3

og 4, § 46 A, § 47 A, stk. 1 og 3, § 47 B, § 47 C og § 47 D, i den her

anførte affattelse og ophævelsen af § 4 B, §§ 19 20 samt § 25,

stk. 2, træder i kraft den 9. juni 2001, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 483

af 7. juni 2001. Ændringerne har virkning fra den 1. januar 2001.

3) Bestemmelserne

i § 3, 2. pkt., og § 39, stk. 3, træder i kraft den 9.

juni 2001, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 483 af 7. juni 2001.

Bestemmelserne har virkning fra og med 2002-vurderingen.

Lignende dokumenter