Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 686 afgørelser
Landsskatteretten 367, Retsinformation 291, Domsdatabasen 27, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 33 392
- § 6 117
- § 4 68
- § 13 60
- § 2 a 48
- § 4 a 42
- § 17 40
- § 18 34
- § 4 b 27
- § 14 26
- § 3 20
- § 16 19
- § 1 18
- § 9 17
- § 8 14
De nyeste afgørelser
- Sag om hvorvidt Vurderingsstyrelsen er erstatningsansvarlig overfor købere af projektsalgsejendomme, hvor grundværdien for ejendommene i sidste ende blev vurderet væsentligt højere end da ejendommene blev udbudt til salg Domsdatabasen · 21. oktober 2026
- Tab ved overdragelse af ejendommen [adresse1], [by1] Landsskatteretten · 7. september 2026
- Handelsværdi ved overdragelse af [adresse1] [by1] til klagerens søn Landsskatteretten · 7. september 2026
- Om det er i strid med EU-retten, at Skattestyrelsen har beregnet gaveafgiften til 170.739 kr. efter boafgiftslovens regler uden at tage hensyn til… Landsskatteretten · 25. august 2026
- Dødsbo – succession – tilkøbt datterselskab – handelsværdi skematisk værdi Retsinformation · 20. august 2026
- Dødsbo – succession – aktiv udlejningsvirksomhed Retsinformation · 29. juli 2026
- Gave – værdiansættelse – fast ejendom – faktisk og retlig ændring Retsinformation · 28. juli 2026
- Gave – fast ejendom – værdiansættelse – faktiske og retlige ændring Retsinformation · 28. juli 2026
- Familieoverdragelse – skattemæssig succession – skematisk værdiansættelse - driftsherreløn Retsinformation · 28. juli 2026
- Værdi af ejendom overdraget til klagerens søn. (Klagerens ejerandel er 50% heraf) Landsskatteretten · 13. juli 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om vurdering af landets faste ejendomme1)
Herved bekendtgøres lov om vurdering af landets faste ejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 16. august 2000 med de
ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 483 af 7. juni
2001.
A. Almindelige regler for vurderingen
§ 1.2)
Almindelig vurdering af landets faste ejendomme bortset fra dem, der
efter § 7 er undtaget fra vurdering, skal finde sted hvert
år.
§ 2. (Ophævet).
§ 2 A. (Ophævet).
§ 3.3) Ved
de almindelige vurderinger er vurderingsterminen den 1. januar. Ejendommens
tilstand og prisforholdene pr. 1. januar skal lægges til grund ved
ansættelsen, jf. dog § 12, § 14, stk. 3, og § 39,
stk. 3.
§ 4.2) Enhver selvstændigt
vurderet ejendom samt ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der
opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, for at kunne
vurderes selvstændigt, kan på begæring af ejeren -
når de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede betingelser
foreligger, på begæring af hver af parterne i salget - forlanges
optaget til vurdering (omvurdering) til enhver tid uden for de almindelige
vurderinger. Begæring om en sådan vurdering skal fremsættes
skriftligt, og såfremt der for ejendommen skal indgives
vurderingsskema, jf. § 38, stk. 2, er foretagelsen af
vurderingen betinget af, at skema indgives inden en af vurderingsrådet
fastsat frist.
Læs alt
Stk. 2.
Såfremt en begæring om vurdering i henhold
til stk. 1 angår et areal, der hidtil har været vurderet som
del af en ejendom, men sådant areal som følge af
sammenlægning skal vurderes sammen med andet areal, jf. § 8,
stk. 1, 2, 3 og 4, må den sammenlagte ejendom optages til
vurdering.
Stk. 3.
Ved vurderingerne i henhold til stk. 1 og 2 er
det med de af bestemmelserne i § 12 og § 14, stk. 3,
følgende modifikationer ejendommens tilstand på
vurderingstidspunktet, der skal lægges til grund ved ansættelsen.
Vurderingsrådene foretager ansættelserne efter prisforholdene pr.
senest forudgående 1. januar.
Stk. 4.
Begæring om vurdering i henhold til stk. 1
skal indgives til vedkommende vurderingsformand. Skatteministeren kan
træffe bestemmelse om formen for begæringen og om, hvilke
dokumenter og oplysninger der skal medfølge. Vurderingerne skal
foretages uden ufornødent ophold.
Stk. 5.
Udgifterne ved vurderinger, der finder sted efter
begæring i henhold til stk. 1, afholdes af den, der har
begæret vurderingen. Ansættes ejendomsværdien eller
grundværdien mindst 10 pct. lavere end ved nærmest
forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det offentlige.
§ 4 A.2) Når en ejendom, som
omfattes af § 1 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom,
helt eller delvis er blevet inddraget under byzone eller
sommerhusområde, jf. lov om planlægning, optages den til
omvurdering. Vurderingen skal foretages uden ufornødent ophold, efter
at inddragelsen i byzone eller sommerhusområde er bekendtgjort, og uden
for de almindelige vurderinger. Ved vurderingen lægges ejendommens
tilstand på tidspunktet for zoneinddragelsen samt prisforholdene pr.
den seneste 1. januar forud for dette tidspunkt til grund for
ansættelsen.
§ 4 B.2) (Ophævet).
§ 5.2) Ved vurderingen ansætter
vurderingsrådet ejendomsværdien og grundværdien. Endvidere
ansætter vurderingsrådet et eventuelt fradrag i
grundværdien for forbedringer.
Stk. 2.
Forskellen mellem ejendomsværdien og
grundværdien benævnes forskelsværdien.
Stk. 3.
Hvor der i den øvrige lovgivning bruges
udtrykket vurderingssummen til ejendomsskyld eller
ejendomsskyldværdien, træder ejendomsværdien i stedet
herfor.
§ 6. Vurderingsrådet foretager vurderingen
på grundlag af værdien i handel og vandel, såfremt
købesummen skulle erlægges kontant, jf. nærmere
bestemmelserne i afsnit B og C.
§ 7. Undtaget fra vurdering er:
1) Kirker og kirkegårde,
2) De staten og kommunerne tilhørende torve, gader, veje og
parkanlæg bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæssigt,
3) Befæstningsanlæg bortset fra arealer og bygninger inden
for befæstningsanlæggets rammer, der udnyttes
erhvervsmæssigt,
4) Fyranlæg,
5) Jernbaneanlæg, havne-, kanal- og lufthavnsanlæg, der i
henhold til reglementariske bestemmelser er til benyttelse af almenheden, for
så vidt arealerne og bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at
tjene trafikkens formål. Det samme gælder under de i 1. pkt.
nævnte betingelser for rutebilstationer, der betjener publikum på
flere busruter, der udfører rutetrafik med tilladelse i medfør
af lovgivningen om buskørsel. Stations-, administrations-,
værkstedsbygninger og lignende bygninger med tilhørende grund
skal ikke vurderes, selv om bygningen og grunden til dels også benyttes
til andre formål,
6) De grunde, bygninger og anlæg på Københavns
frihavns område, som omfattes af § 7, stk. 1, i lov nr. 141
af 31. marts 1960 om Københavns Frihavn.
§ 8.2) Arealer, der i forening
udgør en samlet fast ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og
anden registrering i matriklen, skal vurderes sammen. Arealer, der
tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, skal vurderes som
en ejendom. Landbrugsejendomme, der drives sammen, jf. §§ 9 og 10 i
landbrugsloven, skal dog vurderes hver for sig.
Stk. 2.
Ejerlejligheder, der er oprettet i henhold til loven
om ejerlejligheder, anses som selvstændige faste ejendomme, når
der er sket anmeldelse til tinglysningsmyndighederne af ejendommens opdeling
i ejerlejligheder, medmindre anmeldelsen afvises. Justitsministeren kan
bestemme, at der ved anmeldelsen til tinglysningsmyndighederne skal
vedlægges en ekstra genpart af anmeldelsen og af fortegnelsen over
ejerlejlighederne til brug for vedkommende oppebørselsmyndighed.
Stk. 3.
Når der har fundet matrikulær udstykning
sted, kan ejeren under forudsætning af, at der ikke er sket notering i
matriklen om, at de pågældende matrikelnumre (artikelnumre) skal
holdes forenet som en samlet ejendom, såvel ved en almindelig vurdering
som ved en vurdering i henhold til § 4 eller § 4 A, forlange, at de
nye matr. nr.e (art. nr.e) vurderes hver for sig som selvstændige
ejendomme, uanset at de vedblivende tilhører samme ejer og drives
under et. Består en ejendom af flere matr. nr.e (art. nr.e), kan under
ovennævnte forudsætning ejeren, når han
påtænker at sælge et af disse, forlange det
pågældende matr. nr. (art. nr.) særskilt vurderet. Er der
ved frivillig overdragelse mod vederlag sket salg af et areal, der opfylder
betingelserne for at kunne vurderes selvstændigt, kan såvel
sælgeren som køberen, når erhvervelsesdokumentet er
udstedt, forlange det pågældende areal særskilt vurderet,
medmindre arealet er blevet sammenlagt med andet køberen
tilhørende areal, og de sammenlagte arealer skal samvurderes i
medfør af bestemmelserne i stk. 1 og 4. Et areal, der er vurderet
under en landbrugsejendom, kan dog kun vurderes særskilt, når
arealet efter 1. september 1960 af landbrugsministeren er tilladt fraskilt
den pågældende ejendom.
Stk. 4.
2) Når en fast ejendom eller en del
af en sådan overdrages, kan det overdragne areal først vurderes
som tilhørende den nye ejer, når denne har fået tinglyst
adkomst på det overdragne, medmindre overdragelsen finder sted i
forbindelse med en ekspropriation af arealet.
Stk. 5.
I tvivlstilfælde træffer skatteministeren
den endelige administrative afgørelse af, om et areal skal vurderes
som en selvstændig ejendom, og i benægtende fald, under hvilken
ejendom arealet skal vurderes.
B. Ejendomsværdien
§ 9. Ved ejendomsværdien forstås
værdien af den faste ejendom i dens helhed.
Stk. 2.
Sædvanligt tilbehør til ejendommen
medtages ved ansættelsen. Derimod medtages ikke besætning,
inventar, maskiner og andet driftsmateriel.
§ 10. Ved ansættelsen af
ejendomsværdien skal der tages hensyn til de til den faste ejendom
(grund og bygninger m.v.) knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig
karakter.
Stk. 2.
Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige
servitutter, der er pålagt en ejendom til fordel for anden ejendom,
såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom. I
øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig
karakter, jf. dog herved § 11.
Stk. 3.
Ved vurderingsrådets ansættelse af
ejendomsværdien regnes der for udlejningsejendommes vedkommende med
sædvanlige udlejningsforhold.
§ 11. Ejes bygningerne på en ejendom af en
anden end grundens ejer, og der således foreligger to
selvstændige ejendomme, vurderes bygningerne for sig og grunden for
sig, og ved ansættelsen af ejendomsværdien tages der for begge
ejendomme hensyn til kontraktforholdet mellem parterne.
§ 12. Hvor ejendommens driftstilstand efter
ejendommens karakter svinger i årets løb, ansættes
ejendommen i årets middeltilstand.
C. Grundværdien
§ 13. Ved grundværdien forstås
værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under
hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende
god anvendelse.
Stk. 2.
Ved ansættelsen af grundværdien skal der
tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af
offentligretlig karakter.
Stk. 3.
Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige
servitutter, der er pålagt et grundareal til fordel for et areal under
en anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den
tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og
forpligtelser af privatretlig karakter.
§ 14. For landbrugsejendomme og ejendomme, som
efter § 33, stk. 1, sidestilles hermed, skal jord, for hvilken
forholdene er ensartede, ansættes til samme beløb pr. arealenhed
uden hensyn til, om jorden hører til en større eller mindre
ejendom.
Stk. 2.
Til opnåelse heraf vil jorden til disse
ejendomme være at ansætte pr. arealenhed efter, hvad jord af
beskaffenhed og beliggenhed som det pågældende jordstykke
må antages efter egnens priser at ville koste ved salg i ubebygget
stand, når jorden tænkes at høre til en middelstor
bondegård i middelgod kultur. Er ejendommens tilliggende af
væsentlig forskellig beskaffenhed eller beliggenhed, ansættes
hver af de pågældende dele for sig.
Stk. 3.
Ansættelsen af grundværdien foretages
på grundlag af jordens tilstand lige efter høst.
Stk. 4.
Hvis benyttelse til andet end landbrug o.lign. for
dele af ejendommen må anses for at være den i økonomisk
henseende gode anvendelse, må værdien af jorden for disse dele
ansættes skønsmæssigt efter de priser, som antages at
kunne opnås ved salg af den til den pågældende anvendelse,
jf. § 16.
Stk. 5.
Inden for områder, der er beliggende i landzone,
jf. lov om planlægning, ansættes grundværdien af de i
§ 33, stk. 1, nævnte ejendomme efter reglerne i
stk. 1-4, således at der ved vurderingen ses bort fra den
højere værdi, der er en følge af forventninger om
ejendommens overgang til anden zonestatus. Efter samme regler ansættes
grundværdien af ejendomme, beliggende i landzone, som ved 14. alm.
vurdering var omfattet af § 33, stk. 1, men som efter dette
tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at arealet er undergivet
fredskovspligt, eller som ikke længere bliver benyttet. Såfremt
arealet er tilplantet med skov, og skovdrift er den økonomisk gode
anvendelse, ansættes grundværdien dog efter § 15.
Stk. 6.
I de tilfælde, hvor grundværdien
ansættes efter reglerne i stk. 5, skal vurderingsrådet
tillige angive et særligt differencebeløb, der udgør
forskellen mellem det beløb, hvortil grundværdien ville
være blevet ansat efter § 16, og den i medfør af
stk. 5 ansatte grundværdi.
§ 15. Ved skovbrugsejendomme skal skovens grund
ansættes til den værdi, som jorden antages at have, når
ejendommen anvendes til almindelig god skovdrift.
Stk. 2.
Til opnåelse heraf ansættes først
skovens normalværdi, hvorved forstås den værdi, som skoven
vil have, når der gås ud fra følgende
forudsætninger:
a) den foreliggende træartsfordeling under hensyntagen til
muligheden for overgang til bevoksning med de træsorter, som jorden
efter alle foreliggende forhold må anses for egnet til at
frembringe,
b) at aldersklasseforholdet er regelmæssigt,
c) at jorden er forsynet med de til almindelig god skovdrift
fornødne hegn, veje og grøfter,
d) at skoven er almindelig godt plejet og behandlet og som følge
heraf har den træmasse, som de anførte forudsætninger
betinger.
Stk. 3.
2) Når normalværdien er
udfundet, sættes grundværdien til en af Ligningsrådet
fastsat procent af normalværdien. Ved hede- og klitplantager samt andre
lignende nyplantninger skal grundværdien sættes til samme procent
af ejendomsværdien, så længe ejendomsværdien for
plantagen m.v. bortset fra bygningsværdier og andre værdier af
den i stk. 4 nævnte art, ikke har nået eller ved normal
drift kunne have nået normalværdien. Den nævnte procent
fastsættes hvert fjerde år af Ligningsrådet.
Stk. 4.
Knytter der sig til et skovareal særlige
værdier ud over de egentlige skovbrugsmæssige, f.eks. hvor der
med skoven er forbundet særlige indtægter ved udlejning til
sommerbeboelse, restauration, forlystelsesetablissement el. lign., skal disse
værdier tillægges det efter stk. 3 udfundne beløb.
Det samme gælder værdier af arealer under ejendommen, der ikke
indgår under skovdrift i egentlig forstand, såsom jord til
tjenestesteder, ager, eng, tørvemoser m.v., hvilke arealer skal
ansættes efter de i §§ 14 eller 16 anførte regler, dog
under hensyntagen til påhvilende fredskovspligt.
Stk. 5.
Såfremt benyttelse til andet end skovbrug
må anses for at være den i økonomisk henseende gode
anvendelse, og der ikke hviler fredskovsforpligtelse på jorden, sker
ansættelsen af grundværdien efter de i §§ 14 eller 16
anførte regler. Grundværdien for hede- og klitplantager eller
andre lignende nyplantninger må, når disse ikke er
fredskovspligtige, ikke ansættes lavere end grundværdien for den
omgivende jord af samme beskaffenhed.
§ 16. Ved andre ejendomme, hvorpå de i
§§ 14 og 15 givne regler ikke kan anvendes, ansættes
grundværdien til det beløb, som efter de gældende
handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende
ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold
økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages
såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings- og
omlægningsmuligheder.
§ 16 A. I forbindelse med ansættelsen af
ejerlejligheder ansættes grundværdien for grundarealet
ifølge matriklen for den ejendom, som er opdelt i ejerlejligheder.
Ansættelsen af de enkelte ejerlejligheders grundværdi sker ved
fordeling af den i 1. pkt. omhandlede grundværdi. Fordelingerne
foretages efter det for ejerlejlighederne i ejendommen fastsatte
fordelingstal. Er der intet fordelingstal fastsat, fordeles
grundværdien ligeligt på samtlige ejerlejligheder. Reglerne i 3.
og 4. pkt. kan fraviges, hvis de fører til en åbenbart urimelig
fordeling.
D. Fradrag i grundværdien for
grundforbedringer
§ 17.2) Såfremt de
fornødne oplysninger foreligger, skal vurderingsrådet ved
vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger
give fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning
i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i
kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.
§ 18. Fradrag i grundværdien for
forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må
antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af
grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte
bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.
Stk. 2.
Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er
fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der
vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før
vurderingen.
§ 19.2) (Ophævet).
§ 20.2) (Ophævet).
§ 21. Når ejendommen er erhvervet fra staten
eller en kommune på jordrentevilkår, må der ikke gives
fradrag for forbedringer foretaget før erhvervelsen, når
erhververen i kontrakten har fraskrevet sig retten til sådant
fradrag.
§ 21 A. For ejerlejligheder finder reglerne i
§ 16 A tilsvarende anvendelse ved ansættelsen af fradrag i
grundværdien for forbedringer.
E. Vurderingsmyndighederne
§ 22. Efter bestemmelse af skatteministeren
inddeles landet i vurderingskredse. En vurderingskreds skal ligge inden for
en amtskommune, for Københavns og Frederiksbergs vedkommende dog inden
for kommunen.
§ 23.2) For hver vurderingskreds
udnævner skatteministeren et vurderingsråd bestående af en
vurderingsformand og to vurderingsmænd. Skatteministeren udnævner
endvidere en suppleant for hver vurderingsmand. Forud for udnævnelsen
indhentes indstilling fra vedkommende amtsråd, for vurderingskredse
inden for København og Frederiksberg kommuner dog fra vedkommende
kommunalbestyrelse. Der skal indstilles 3 personer sideordnet for hvert hverv
i vurderingsrådet. Indstillingen skal være ledsaget af en
angivelse af de pågældendes kvalifikationer til at bestride
hvervet. Udnævnelse sker for fire år ad gangen.
Genudnævnelse kan finde sted. Opfylder den hidtidige vurderingsformand
eller vurderingsmand betingelserne for at kunne fortsætte i hvervet,
skal den pågældende være en af de tre indstillede personer.
Medlemmer af vurderingsråd skal være bosat i vurderingskredsen
eller en af de kommuner, som vurderingskredsen omfatter. Skatteministeren kan
i ganske særlige tilfælde dispensere fra bopælskravet.
Udnævnelserne gælder for en periode på 4 år,
således at funktionsperioden for et medlem af et vurderingsråd
starter den 1. maj i det år, hvor den kommunale valgperiode
starter.
Stk. 2.
Et medlem af et vurderingsråd skal senest
fratræde hvervet med udgangen af den måned, hvor den
pågældende fylder 70 år. Medlemmer af kommunalbestyrelser
samt af Ligningsrådet, Landsskatteretten og skatteankenævn kan
ikke udnævnes som medlemmer af vurderingsrådet. Et medlem af
vurderingsrådet, der indvælges i en kommunalbestyrelse eller
bliver medlem af Ligningsrådet, Landsskatteretten eller et
skatteankenævn, skal fratræde.
Stk. 3.
Afgår et medlem af vurderingsrådet i
løbet af funktionsperioden, udnævnes en efterfølger for
den tilbageværende del af perioden. Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Har en vurderingsformand forfald, fungerer en anden
vurderingsformand inden for skyldkredsen, jf. § 24, efter
skyldrådsformandens bestemmelse i den forhindredes sted. Har en
vurderingsmand forfald, kan skyldrådsformanden beslutte, at den
pågældendes suppleant fungerer i stedet.
Stk. 5.
Medlemmer af vurderingsrådet kan, dersom deres
vandel eller den måde, hvorpå de udfører deres arbejde,
giver anledning dertil, afskediges af skatteministeren.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte regler for
vurderingsrådenes virksomhed.
§ 24. Efter bestemmelse af skatteministeren
inddeles landet i skyldkredse, der hver består af et antal
vurderingskredse.
Stk. 2.
Vurderingsformændene inden for en skyldkreds
udgør tilsammen et skyldråd. Et skyldråd træffer om
fornødent sin afgørelse ved stemmeflerhed. I tilfælde af
stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 3.
For hver skyldkreds udnævner skatteministeren en
af vurderingsformændene til tillige at være formand for
skyldrådet. Skyldrådet vælger mellem en og tre
næstformænd.
Stk. 4.
Skatteministeren kan bestemme, at ikke alle
vurderingsformænd skal være medlem af skyldrådet.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regler for
skyldrådenes virksomhed.
§ 25. 2) Hvor forholdene måtte
gøre det påkrævet, kan der efter den centrale told- og
skatteforvaltnings bestemmelse tilkaldes sagkyndig medhjælp til at yde
bistand ved vurdering af ejendomme af særlig karakter.
§ 26. (Ophævet).
§ 27. Skatteministeren fastsætter de
nærmere regler for vederlæggelse af vurderingsmænd,
vurderingsformænd, skyldrådsmedlemmer og
skyldrådsformænd og for vederlæggelse af sagkyndige
medhjælpere.
§ 28. Skyldrådet kan opdele sig i
besluttende led bestående af mindst tre medlemmer, deriblandt formand
eller en af næstformændene. Ved opdelingen skal de besluttende
led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning.
Stk. 2.
For at et skyldråd kan træffe en
afgørelse, skal mindst halvdelen af rådets medlemmer være
til stede. For at et besluttende led kan træffe en afgørelse,
skal mindst tre medlemmer være til stede. Formanden eller en af
næstformændene skal deltage i alle afgørelser. I
tilfælde af stemmelighed er formandens eller en af
næstformændenes stemmer afgørende. Ethvert medlem kan
kræve en sag forelagt for det samlede skyldråd.
Stk. 3.
Selv om skyldrådet er opdelt i besluttende led,
har alle rådets medlemmer ret til at deltage i ethvert møde, jf.
dog stk. 4. Et medlem kan over for formanden fremsætte
begæring om at få tilsendt indkaldelser i besluttende led, hvoraf
vedkommende ikke selv er medlem. De skyldrådsmedlemmer, der ikke er
medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale
sig.
Stk. 4.
Et medlem af et skyldråd kan ikke deltage i
behandlingen af klagesager, som medlemmet tidligere som vurderingsformand har
deltaget i behandlingen af.
§ 29. (Ophævet).
§ 29 A. Medlemmer af vurderingsmyndigheden eller
af Landsskatteretten er under ansvar efter borgerlig straffelovs
§§ 152-152 f forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde,
hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Forpligtelsen gælder
tillige for sagkyndige medhjælpere og de hos de nævnte
myndigheder i øvrigt ansatte og andre medhjælpere, jf. § 39
A, samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til
aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om
sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed,
gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden
får kundskab om forhold som de ovennævnte.
F. Vurderingsmyndighedernes opgaver
§ 30. Vurderingen foretages af
vurderingsrådene, der også tager bestemmelse med hensyn til, om
en ejendom må anses for helt eller delvis undtaget fra vurdering i
henhold til § 7.
Stk. 2.
Vurderingsrådene kan foretage fornøden
besigtigelse af ejendommene. Legitimation skal forevises på
forlangende. De nærmere regler for besigtigelse fastsættes af
Ligningsrådet.
§ 31. Vurderingsformanden leder
vurderingsrådets arbejde og fordeler opgaverne mellem
vurderingsmændene. Vurderingsformanden bør særlig drage
omsorg for ensartethed i vurderingerne inden for vurderingskredsen.
Stk. 2.
Vurderingsformanden og en vurderingsmand kan på
vurderingsrådets vegne træffe afgørelse om
ansættelser, fordelinger, afgørelser i medfør af
§ 33 o.lign., såfremt de er enige. I tilfælde af uenighed
træffer vurderingsrådet afgørelse ved stemmeflerhed.
Stk. 3.
2) Vurderingsrådet kan
bemyndige vurderingssekretariatet til at udføre særlige opgaver,
herunder besigtigelser, på vurderingsrådets vegne, jf. § 30,
stk. 2.
§ 32. (Ophævet).
§ 33.2) I forbindelse med vurderingen
træffer vurderingsrådet bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt
eller delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole
eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt
henføres. Vurderingsrådet træffer ligeledes i forbindelse
med vurderingen af ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens
§ 4, stk. 2, bestemmelse om, hvorvidt en nybygning er
færdigbygget. En ejendom skal vurderes som færdigbygget,
når den kan anvendes som bolig.
Stk. 2.
2) Vurderingsrådet foretager de
fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i
grundværdien for forbedringer og eventuelt differencebeløb, som
i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser
i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån
til betaling af ejendomsskatter, loven om afgift af dødsboer og
gaver og loven om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.
Stk. 3.
Er en ejendom delvis jordrentepligtig, foretager
vurderingsrådet fordeling af grundværdien og eventuelt fradrag i
grundværdien for forbedringer på det jordrentepligtige areal og
den øvrige del af arealet.
Stk. 4.
I forbindelse med vurderingen af ejendomme, der er
omfattet af stk. 1, foretager vurderingsrådet en fordeling af
ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset
med tilhørende grund og have og på den øvrige
ejendom.
Stk. 5.
For ejendomme, som indeholder en eller to
selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af
stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes
erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretager
vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på den del,
der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. For
ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16
A, stk. 10, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes
erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling af
ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte
eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.
Stk. 6.
For ejendomme, som indeholder to selvstændige
lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet
af stk. 4 eller 5, foretager vurderingsrådet fordeling af
ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder. For
ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16
A, stk. 10, som indeholder to selvstændige lejligheder, foretages
ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på de to
selvstændige lejligheder.
Stk. 7.
2) For skovbrugsejendomme foretages i
forbindelse med vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den
del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.
For skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller
§ 16 A, stk. 10, foretages ligeledes en fordeling af
ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte
eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.
Stk. 8.
2) For ejendomme over 5.000 m2,
der helt eller delvis er beliggende i landzone, og hvor vurderingsrådet
ikke skal foretage en fordeling efter stk. 4-7, foretager
vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien på den del,
der knytter sig til ejerboligdelen, og på den øvrige del af
ejendommen. Ved fordelingen anses 5.000 m2 af grundarealet for at
høre til boligdelen, jf. dog stk. 11. Den øvrige del af
grundarealet medregnes til restejendommen.
Stk. 9.
For ejendomme, der er samnoteret med en
vindmølleparcel, jf. § 8, stk. 1, og hvor
vurderingsrådet ikke skal foretage en fordeling efter stk. 4-7,
foretager vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien
på henholdsvis den del, der knytter sig til ejerboligen, og den del,
der knytter sig til vindmølleparcellen.
Stk. 10.
Fordelingen af grundværdien og fradraget i
samme eller af ejendomsværdien foretages af vurderingsrådet i
alle andre tilfælde, hvor lovgivningen forudsætter en sådan
fordeling (f.eks. hvor brugeren af en del af en ejendom ifølge
lovgivningen skal udrede skatterne af den pågældende del af
ejendommen), og der inden vurderingen er fremsat begæring herom under
meddelelse af de fornødne oplysninger.
Stk. 11.
2) Hvis det grundareal, der efter
stk. 8 ligger i umiddelbart forbindelse med boligen, er mindre end 5.000
m2, anses kun dette grundareal for at høre til
boligdelen.
§ 33 A. For ejendomme, hvor der er
anmodet om vurdering efter ejendomsværdiskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 6, ansætter vurderingsrådet efter stk. 3 en
særskilt ejendomsværdi for den del af ejendommen, der tjener til
bolig for ejeren, og efter stk. 4 en særskilt ejendomsværdi
for den resterende del af ejendommen. De nævnte særskilte
ansættelser kan tilsammen afvige fra den ejendomsværdi, der
ansættes for den samlede ejendom.
Stk. 2.
For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8,
ansætter vurderingsrådet efter stk. 3 en særskilt
ejendomsværdi for hver enkelt af de lejligheder m.v., der tjener til
bolig for en ejer af ejendommen, og efter stk. 4 en særskilt
ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen. Reglen i
stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Den særskilte ansættelse af
ejendomsværdi som nævnt i stk. 1 og 2 for den del af en
ejendom, som tjener til bolig for en ejer, foretages, som om den
pågældende bolig var tinglyst som en selvstændig
ejerlejlighed. Vurderingen foretages efter prisforholdene og ejendommens
tilstand pr. 1. januar. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om vurderingen.
Stk. 4.
Den særskilte ansættelse af
ejendomsværdi som nævnt i stk. 1 og 2 for den del af en
ejendom, som ikke tjener til bolig for en ejer, foretages, som om den
pågældende del af ejendommen var en selvstændig fast
ejendom. Vurderingen foretages efter prisforholdene og ejendommens tilstand
pr. 1. januar. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
vurderingen.
Stk. 5.
Ved anmodning om vurdering efter stk. 1 eller 2
betales et gebyr på et grundbeløb på 450 kr. for hver
enkelt særskilte ansættelse. Det samme gælder, hvis der som
følge af ændret benyttelse af ejendommen eller ændrede
ejerforhold for ejendommen senere er behov for ny vurdering efter stk. 1
eller 2. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens
§ 20.
§ 34. Vurderingsrådene er pligtige til at
medvirke ved revisioner af vurderingerne.
Stk. 2.
Vurderingsrådene er pligtige til på
begæring af offentlige myndigheder at afgive erklæringer på
områder, der vedrører vurdering af ejendomme i kommunen
(vurderingsdistriktet). Er vurderingsrådets pligt til at afgive
erklæringer ikke udtrykkelig hjemlet i særlig lov, afgøres
spørgsmålet om omfanget af vurderingsrådets pligt endeligt
af skatteministeren, ligesom denne i samme tilfælde, hvor
omstændighederne måtte tale derfor, på begæring af
vurderingsrådet kan bestemme, at der af den pågældende
myndighed skal erlægges et vederlag til vurderingsrådet for
erklæringens afgivelse.
§ 35. Skyldrådenes opgaver er:
a) at yde vurderingsrådene vejledning ved vurderingen,
b) at påkende klager over vurderingsrådenes
ansættelser, fordelinger af ansatte værdier og afgørelser
om benyttelse.
Stk. 2.
Skyldrådene kan foretage besigtigelse af
ejendomme som led i udførelsen af deres opgaver. Legitimation skal
forevises på forlangende. De nærmere regler for besigtigelse
fastsættes af Ligningsrådet.
§ 36. Skyldrådsformanden leder
skyldrådets arbejde. Han bør særlig have
opmærksomheden henvendt på, at der opnås ensartethed i
vurderingerne inden for skyldkredsen.
§ 37. (Ophævet).
G. Vurderingen. Klage. Revision
§ 38.2) Vurderingsmyndighederne kan i
forbindelse med forberedelsen af den almindelige vurdering bestemme, at der
skal rettes henvendelse til en eller flere ejere af fast ejendom.
Stk. 2.
Til brug for denne henvendelse kan
vurderingsmyndighederne anvende et skema, som ejeren skal udfylde med
oplysninger om ejendommen, der kan være af betydning for dens
vurdering. Skemaet indsendes til vurderingsmyndighederne.
Stk. 3.
Vurderingsmyndighederne kan bestemme, at ejere af
ejendomme, på hvis grund eller bygninger, der er afholdt udgifter til
forbedring, skal indsende oplysninger om disse udgifter på et
særligt skema.
Stk. 4.
For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal
ejerforeningen efter vurderingsmyndighedernes nærmere bestemmelse
udfylde og underskrive et skema med de oplysninger, der er nødvendige
for ansættelsen af grundværdien.
Stk. 5.
Af de skemaer, som vurderingsmyndighederne udsender,
skal det fremgå, til hvem og inden for hvilken frist skemaet skal
tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal være mindst
1 måned. Fristen kan dog forlænges af vurderingsmyndighederne,
når omstændighederne taler herfor.
§ 39. Vurderingerne foretages af
vurderingsrådet på grundlag af oplysninger fra det i stk. 2
nævnte register, fra bygnings- og boligregistret, fra andre registre
med oplysninger om fast ejendom, fra de indkomne udfyldte skemaer og udfra
vurderingsrådets personlige kendskab til ejendommene.
Stk. 2.
Skatteministeren kan pålægge
kommunalbestyrelserne at opretholde og ajourføre et register
indeholdende de for vurderingen nødvendige oplysninger, herunder
oplysninger om matriklen, de vurderede ejendomme, ejerforholdene,
ansættelserne, fordelingerne og afgørelser efter § 33.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for registrets
førelse samt for adgangen til at benytte registret.
Stk. 3.
3) Ved bedømmelse af
prisforholdene pr. 1. januar, jf. § 3, anvender vurderingsrådene
de af den centrale told- og skatteforvaltning senest indsamlede oplysninger
om salgsprisen for sammenlignelige ejendomme suppleret med en fremskrivning
af prisniveauet til den 1. januar. Den anvendte fremskrivning af prisniveauet
skal godkendes af Ligningsrådet.
§ 39 A.2) Kommunerne yder
vurderingsrådene sekretariatsbistand. Skatteministeren fastsætter
de nærmere regler herfor.
Stk. 2.
Skatteministeren kan godkende, at den i stk. 1
nævnte bistand til vurderingsrådene af kontormæssig art
ydes af to eller flere kommuner i fællesskab.
§ 40.2) Ved almindelige vurderinger
gives der meddelelse til ejeren om vurderingsrådets ansættelser
og fordelinger, samt om afgørelser efter § 33, stk. 1.
Meddelelsen skal indeholde oplysning om forhold, der er registreret om den
vurderede ejendom, og som har været tillagt særlig betydning ved
vurderingen, samt om eventuelle beregninger, der har været lagt til
grund for den pågældende ansættelse eller fordeling. Ved
vurderinger efter § 4 og § 4 A gives de samme oplysninger til
ejeren. Såfremt begæring om vurdering er fremsat i anledning af
salg, gives der meddelelse til såvel køber som
sælger.
Stk. 2.
2) Når en almindelig vurdering er
afsluttet, udfærdiger kommunerne en fortegnelse over de foretagne
ansættelser.
Stk. 3.
2) Ved almindelig vurdering giver kommunerne
efter forudgående offentlig bekendtgørelse offentligheden adgang
til oplysning om resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst
14 dage. Samtidig kan kommunerne give offentligheden adgang til oplysninger
om tidspunktet for salg af fast ejendom i kommunen, der er foretaget siden
den senest forudgående almindelige vurdering, den beregnede kontante
købesum ved disse salg og eventuelle beregningsoplysninger for den
konkrete ejendom, der har ligget til grund for vurderingsrådets
skøn. Den centrale told- og skatteforvaltning kan give offentligheden
adgang til tilsvarende oplysninger som kommunerne.
§ 41.Vurderingsmyndigheden kan genoptage en
ansættelse af en fast ejendom, når en klageberettiget
fremlægger nye oplysninger, der kan medføre en ændret
ansættelse. Begæring om genoptagelse skal indgives inden 3
år efter udløbet af det pågældende
vurderingsår.
§ 41 A.2) Når et skyldråd
eller Landsskatteretten har påkendt en vurdering, kan told- og
skatteforvaltningen bemyndige vedkommende vurderingsråd til at
genoptage nyere vurderinger af den pågældende ejendom, i det
omfang skyldrådets eller Landsskatterettens afgørelse giver
anledning til ændring heraf.
§ 42.2) Klager over
vurderingsrådets ansættelser samt over vurderingsrådets
afgørelser og fordelinger efter § 33 indgives til
vurderingsrådet af ejerne. Er en vurdering foretaget efter
begæring af en anden end ejeren, kan klage desuden indgives af den, der
har begæret vurderingen. I de i § 8, stk. 3, 3. pkt.,
omhandlede tilfælde kan både køber og sælger
påklage vurderingen. En ejer kan også påklage vurderingen
af andres ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk
interesse deri. En kommune kan endvidere påklage vurderingen af en
ejendom, som kommunen i medfør af lovgivningen vil kunne tilpligtes at
overtage.Vurderingsrådet videresender klagen tillige med en udtalelse
om sagen til skyldrådet. Klagen skal være skriftlig og begrundet.
Hvis vurderingsrådet på grundlag af klagen finder anledning til
at genoptage ansættelsen og i den forbindelse opnår enighed med
klageren om at fastholde eller ændre ansættelsen, kan
vurderingsrådet undlade at videresende klagen til
skyldrådet.
Stk. 2.
2) Ved de almindelige vurderinger skal klage
være indgivet senest den 1. juli i vurderingsåret. For
ansættelser, der foretages efter §§ 4, 4 A, 33 A og 41 A, samt ved
de af vurderingsrådene i medfør af § 41 foretagne
ansættelser, er klagefristen 1 måned fra modtagelsen af den
afgørelse, der klages over.
Stk. 3.
2) Skyldrådet kan se bort fra en
overskridelse af klagefristen efter stk. 2 med op til to måneder,
når særlige omstændigheder taler derfor. Skatteministeren
kan forlænge den nævnte frist på to måneder,
når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 4.
2) Skatteministeren kan bestemme, at et
skyldråd skal bortse fra klagefrister og behandle en klage.
§ 43. Hvis skyldrådet ændrer en
ansættelse, for hvilken der foreligger afgørelse eller fordeling
i medfør af § 33, skal skyldrådet samtidig træffe
bestemmelse om, hvilken indflydelse ændringen får på
afgørelsen eller fordelingen.
Stk. 2.
Forinden skyldrådet træffer en
afgørelse, der ikke fuldt ud imødekommer klagerens
påstand, skal rådet udarbejde en sagsfremstilling. Denne skal
indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens
faktiske omstændigheder, som påtænkes tillagt betydning ved
afgørelsen. Fremstillingen sendes til klageren med opfordring til at
fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden for en frist, der
fastsættes af skyldrådet.
§ 44. Er en ansættelse m.v. påklaget
af en anden end ejendommens ejer, må skyldrådet ikke ændre
ansættelsen m.v., forinden der er givet ejeren lejlighed til at udtale
sig; i de i § 8, stk. 3, 3. punktum, omhandlede tilfælde skal
der gives hver af parterne i salget lejlighed til at udtale sig. Er en
fordeling påklaget, skal der gives de øvrige i fordelingen
interesserede lejlighed til at udtale sig, forinden ændring af
fordelingen finder sted.
Stk. 2.
Ønsker klageren eller andre, der har ret til at
udtale sig angående ændring af en ansættelse m.v., adgang
til personligt møde for skyldrådet, skal der gives
pågældende lejlighed til sådant møde.
§ 45. Om skyldrådets afgørelse af
klagesager vedrørende ansættelser, fordelinger eller
afgørelser i medfør af § 33, stk. 1, skal der gives
klageren og de øvrige interesserede skriftlig underretning.
Meddelelsens nærmere indhold fastsættes af den centrale told- og
skatteforvaltning.
§ 46. Landsskatteretten påkender klager
over:
1) Skyldråds afgørelser efter § 35, stk. 1,
litra b.
2) De statslige told- og skattemyndigheders vurderinger efter
bemyndigelse efter § 17, stk. 3, 1. pkt., i
skattestyrelsesloven.
3) Ligningsrådets vurderinger efter § 19, stk. 1, i
skattestyrelsesloven.
Stk. 2.
Reglerne i skattestyrelsesloven kapitel 3 og 3 A
finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.
Stk. 3.
Ud over ejeren af den faste ejendom kan klage indgives
af de i § 42, stk. 1, 2.-5. pkt., nævnte.
Stk. 4.
Er en vurdering af en fast ejendom påklaget, kan
den centrale told- og skatteforvaltning indbringe andre vurderinger
vedrørende ejendommen for Landsskatteretten, der påkender disse
vurderinger i forbindelse med klagen.
§ 46 A.2) Told- og skatteforvaltningen
kan foretage besigtigelse af ejendomme i forbindelse med revision af
ejendomsvurderinger og som led i udøvelsen af tilsynsfunktionen.
H. Særlige bestemmelser
§ 47. Ligningsrådet kan bestemme, at
offentlige myndigheder og selskaber, fonde, foreninger, selvejende
institutioner m.v. efter anmodning er forpligtet til uden betaling at meddele
vurderingsmyndighederne de oplysninger, der kan tjene dem til vejledning ved
udførelse af deres hverv. Det samme gælder oplysninger til
Landsskatteretten. Vægrer nogen sig ved at meddele de begærede
oplysninger, kan skatteministeren om fornødent fremtvinge meddelelse
af oplysningerne ved pålæg af daglige bøder.
§ 47 A.2) Når et dokument om
overdragelse af fast ejendom indleveres til påtegning efter
tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2.-5. pkt., skal erhververen
give oplysning om overdragelsen og vilkårene for denne i en
salgsindberetning. Dokumentet må ikke forsynes med påtegning om
ejendomsværdien, før behørig salgsindberetning er
modtaget.
Stk. 2.
Skatteministeren bestemmer indberetningsskemaernes
udformning og kan fastsætte bestemmelser, hvorefter de skal afgives i
indtil 3 eksemplarer.
Stk. 3.
2) De myndigheder, der giver påtegning
efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2.-5. pkt., sender
salgsindberetningerne til den centrale told- og skatteforvaltning og andre
myndigheder efter regler, der fastsættes af skatteministeren.
§ 47 B.2) Med bøde straffes den,
der er pålagt at afgive oplysninger efter § 38, og som
forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver disse oplysninger til
vurderingsmyndighederne urigtigt eller vildledende.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 47 C.2) I sager om overtrædelse
af § 47 B kan de statslige told- og skattemyndigheder tilkendegive den
pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens
§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
§ 47 D.2) Bøder i sager, der
afgøres administrativt, opkræves af de statslige told- og
skattemyndigheder til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2.
Betales bøden ikke rettidigt, kan
bødebeløbet m.v. inddrives ved udpantning efter reglerne i lov
om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og ved lønindeholdelse
efter reglerne i § 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
Stk. 3.
Eftergivelse og henstand for ubetalte bøder
m.v., der skal betales efter denne lov, kan meddeles skyldneren efter
reglerne i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
§ 48. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter
denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.
§ 49. Skatteministeren fastsætter de
nærmere regler for denne lovs gennemførelse.
§ 50. Denne lov træder i stedet for lov nr.
352 af 7. august 1922 om beskatning til staten af faste ejendomme,
således som denne er ændret ved lov nr. 47 af 6. marts 1936, lov
nr. 102 af 14. april 1937, § 22 i lov nr. 108 af 31. marts 1938, lov nr.
289 af 3. juli 1942, lov nr. 88 af 7. marts 1951 og lov nr. 61 af 12. marts
1955. Reglerne om vurderingen og vurderingsmyndighederne er som lov nr. 179
af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme, trådt i kraft
den 1. september 1956.
§ 51. Denne lov gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 18. september
2001
Frode Sørensen
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1) Denne lovbekendtgørelse
indeholder noter til ændringer af vurderingsloven, der er vedtaget i
folketingsåret 2000-2001. Bemærkninger om ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer af vurderingsloven er
kun medtages i det omfang de skønnes at have betydning.
2) Bestemmelserne i § 1, § 4, stk. 1, 2.
pkt., § 4 A, 1. pkt., § 5, § 8, stk. 1, 3. pkt., § 8, stk. 4, § 15, stk. 3,
sidste pkt., § 17, § 23, stk. 1, 8. pkt., § 31, stk. 3, § 33, stk. 1, 2.
pkt., § 33, stk. 2, § 33, stk. 7, § 33, stk. 8, 2. pkt., § 33, stk. 11, § 38,
§ 39 A, stk. 1, 1. pkt., § 40, stk. 1, 2. pkt., § 40, stk. 2, § 40, stk. 3,
2. pkt., § 41 A, § 42, stk. 1, 5. pkt., § 42, stk. 2, 2. pkt., § 42, stk. 3
og 4, § 46 A, § 47 A, stk. 1 og 3, § 47 B, § 47 C og § 47 D, i den her
anførte affattelse og ophævelsen af § 4 B, §§ 19 20 samt § 25,
stk. 2, træder i kraft den 9. juni 2001, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 483
af 7. juni 2001. Ændringerne har virkning fra den 1. januar 2001.
3) Bestemmelserne
i § 3, 2. pkt., og § 39, stk. 3, træder i kraft den 9.
juni 2001, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 483 af 7. juni 2001.
Bestemmelserne har virkning fra og med 2002-vurderingen.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 15. maj 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen) Retsinformation · 21. november 2013
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 A ALMINDELIG DEL Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2006 A ALMINDELIG DEL Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2007 A ALMINDELIG DEL Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme (Vurderingerne i årene 2015 og 2016) Retsinformation · 20. november 2014