Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
Gældende udgave: LBK nr 132 af 25/01/2019
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.714 afgørelser
Landsskatteretten 1.223, Retsinformation 469, Domsdatabasen 11, Klagenævn (Nævnenes Hus) 8, Det finansielle ankenævn 2, Advokatnævnet 1
- § 4 627
- § 1 627
- § 8 573
- § 5 318
- § 6 194
- § 11 151
- § 6 a 144
- § 9 136
- § 6 c 56
- § 5 a 55
- § 2 52
- § 3 27
- § 10 20
- § 3 a 16
- § 6 b 14
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Omstødelse af gave fra et uskiftet bo – forhøjelse af salgssum for ejendom - beskatningstidspunkt Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelse i fremmed valuta – Fradrag for låneomkostninger efter indfrielse af gæld i fremmed valuta Landsskatteretten · 5. november 2026
- Manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse – Fradrag for udgifter til konsulentbistand Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst ved salg af ejendomme til underpris Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Frivillig afståelse af del af ejendom til offentlig formål – betinget købsaftale – salg af stuehus Retsinformation · 11. september 2026
- Tab ved overdragelse af ejendommen [adresse1], [by1] Landsskatteretten · 7. september 2026
- Handelsværdi ved overdragelse af [adresse1] [by1] til klagerens søn Landsskatteretten · 7. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(Ejendomsavancebeskatningsloven)1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11.
september 2000, med de ændringer der følger af § 2 i lov
nr. 1287 af 20. december 2000 og § 2 i lov nr. 483 af 7. juni 2001.
§ 1.2)
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den
skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for fortjeneste eller tab ved
afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den
skattepligtiges næringsvej.
Stk. 3.
Endvidere gælder loven ikke for fortjeneste ved
afståelse af ejerlejligheder, der er skattepligtig efter lov om
beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse
ejerlejligheder m.v.
§ 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles
med salgssummer, jf. dog §§ 10 og 11.
Stk. 2.
Overdragelse af fast ejendom som gave eller
arveforskud sidestilles med salg. Erhvervelse af fast ejendom ved gave eller
arveforskud sidestilles med køb.
§ 3. Er en afstået fast ejendom erhvervet
ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund
ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som
udgangspunkt for beregningen af fortjeneste ved afståelsen. Har
erhvervelsen ikke været gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig,
Læs alt
anvendes den pågældende faste ejendoms værdi i handel og
vandel på erhvervelsestidspunktet som udgangspunkt.
Stk. 2.
Er afståelse sket ved gave eller arveforskud,
betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af
gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som
afståelsessum. Er overdragelsen hverken gaveafgifts- eller
indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på
overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.
§ 4.3)
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som
forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter
stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter
stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5
A, jf. dog stk. 10.
Stk. 2.
Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi,
der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges
sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på
anskaffelsestidspunktet.
Stk. 3.
4) 5) Er den afståede ejendom erhvervet
før den 19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges
anskaffelsessum som enten
1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg
på 10 pct. eller
2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg
på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen
af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar
1996.
Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af anskaffelsessummen
efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse af værdien af
den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den
dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2.
pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end
værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne
anskaffelsessum. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7.
pkt., medregnes ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i
udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og
4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er
højere end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. For
ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal den skattepligtige ved
opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den anskaffelsessum,
som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9.
Stk. 4.
Afståelsessummen omregnes til
kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af
afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de
overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre
kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes
inkonverterbare lån, der af sælger er stiftet eller overtaget
før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er
stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.
Stk. 5.
Ved afståelse af fast ejendom skal sælger
og køber i købsaftale, skøde eller på anden
skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede
afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus
samt mælkekvoter.
Stk. 6.
Såvel den samlede kontantomregnede
afståelsessum som den fordeling på aktiver efter stk. 5, som
parterne har aftalt, er undergivet de skatteansættende myndigheders
prøvelse.
Stk. 7.
Er den skatteansættende myndighed for
sælger og køber ikke den samme, træffer dén
skatteansættende myndighed for sælger, der i øvrigt
foretager skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den
samlede afståelsessum og fordelingen som nævnt i stk. 5
også med direkte bindende virkning for køber. Er der mere end
én sælger, og har disse ikke den samme skatteansættende
myndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer
skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed, der træffer
afgørelsen.
Stk. 8.
Afgørelser om den samlede afståelsessum
og fordelingen efter stk. 5 kan ikke træffes uden
forudgående høring af den eller de skatteansættende
myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af
sælger eller køber. Afgørelsen er direkte bindende for
såvel sælger som køber. Afgørelsen kan af
såvel sælger som køber påklages efter de regler, der
efter skattestyrelsesloven gælder for klage over den
pågældende skatteansættende myndigheds afgørelser af
skatteansættelser.
Stk. 9.
Ved enhver ændring af sælgers
afståelsessum for et aktiv som følge af en ændret
skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det
pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver
ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal
sælgers afståelsessum for det pågældende aktiv
ændres tilsvarende. Ændringen foretages af den
skatteansættende myndighed for sælger, jf. stk. 7.
Stk. 10.
3)
Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der er en del af bygningen, og
som er omfattet af afskrivningslovens § 44 A, samt foretagne
afskrivninger på sådanne udgifter eller tab ved salg af den
kunstneriske udsmykning indgår ikke ved opgørelsen af
anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne i
denne lov. Tilsvarende medregnes værdien af sådanne udsmykninger
ikke ved opgørelsen af afståelsessummen for bygningen ved
anvendelse af reglerne i denne lov.
§ 5. Anskaffelsessummen forhøjes
med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert
af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har
ejet ejendommen. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3,
ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog ikke for det
kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen
sker i samme kalenderår som anskaffelsen. Såfremt den
skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, nedsættes
tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen for hele ejendommen
og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås, jf. dog
§ 9, stk. 3. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i
sameje med andre, udgør tillægget kun så stort en del af
10.000 kr. årlig, som svarer til den skattepligtiges andel af
ejendommen.
Stk. 2.
4) 5) Anskaffelsessummen
forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller
forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr.
kalenderår. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3,
medtages alene udgifter, der er afholdt den 1. januar 1993 eller senere.
Såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende bestemmelse i
vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4, stk. 3, 5.
pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter 19. maj 1993.
Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er straksfradraget eller
straksafskrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 21,
stk. 2, kan ikke medregnes. Ved afgørelsen af, om udgifter har
kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses
der bort fra standardfradrag, der er foretaget frem til og med
indkomståret 1999 efter den dagældende bestemmelse i
ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud m.v., der er
skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder udgifter, der
er fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende bestemmelse i
ligningslovens § 15 N. Såfremt den skattepligtige kun afstår
en del af en fast ejendom, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og
forbedring, der vedrører den afståede del af ejendommen.
Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte
kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4. pkt.
Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den
skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter
til vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt.
Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte
kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5. pkt.
Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. For ejendomme, der er eller
har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller
§ 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun forhøjes med
forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget
efter ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder dog ikke for
forbedringer foretaget efter det tidspunkt, hvor ejendommen senest har
været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller
§ 16 A, stk. 10.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen forhøjes tillige med
vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter.
Såfremt den skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi
ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges
anskaffelsessummen. Er ejendommen omfattet af § 5 A, forhøjes den
regulerede anskaffelsessum efter § 5 A, stk. 1, i det år,
hvor mælkekvoten erhverves. Forhøjelse af anskaffelsessummen
efter 1. pkt., jf. 3. pkt., er betinget af, at der for den
pågældende mælkekvote samtidig skal ske en
nedsættelse af anskaffelsessummen efter reglerne i stk. 4, nr. 6,
stk. 5, nr. 5, stk. 6 eller stk. 7. Reglen i 4. pkt., finder
kun anvendelse, såfremt mælkekvoten er købt eller tildelt
den 19. maj 1993 eller senere og afstås den 18. juni 1993 eller senere.
Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom,
nedsættes det betalte vederlag efter forholdet mellem
anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke udgør
boligdelen, og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der
afstås.
Stk. 4.
Anskaffelsessummen nedsættes i
afståelsesåret på samme ejendom med
1) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter
afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfondsloven på bygninger og
installationer, såfremt de nævnte afskrivninger m.v. ikke er
beskattet som genvundne afskrivninger,
2) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter
afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, og
værdiforringelser fradraget efter afskrivningslovens § 23,
på nedrevne bygninger og installationer samt nedrivningsfradrag efter
afskrivningslovens § 22,
3) tab efter afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser
fradraget efter afskrivningslovens § 23, der ikke er omfattet af nr.
2,
4) beløb, som er fradraget ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst som værdiforringelse af ejendommen som
følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. på
ejendommen, jf. afskrivningslovens § 38, eller som følge af
nedgang i jordens landbrugsmæssige værdi ved den nævnte
udnyttelse,
5) udgifter afskrevet efter afskrivningslovens § 27, og
6) vederlag, der modtages for afståelsen af en
mælkekvote.
Stk. 5.
Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse i
tilfælde, hvor der afstås en del af en ejendom. Nedsættelse
foretages efter følgende principper:
1) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 1 og 3, foretages kun, hvis
der afstås afskrivningsberettiget bygning eller installation,
hvorpå der er foretaget afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger
efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens
§ 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, eller givet fradrag for
tab eller værdiforringelse. Det nedsættelsespligtige beløb
henføres til den del af ejendommen, hvorpå afskrivningerne m.v.
er foretaget eller tabet eller værdiforringelsen vedrører.
2) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 2, foretages kun, hvis der
afstås jordarealer, hvor de nedrevne bygninger og installationer har
været beliggende. Det nedsættelsespligtige beløb
henføres til denne del af jorden.
3) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 4, foretages kun, hvis der
afstås jordarealer, hvorpå der er sket udnyttelse af forekomster
af grus, ler og kalk m.v. Det nedsættelsespligtige beløb
henføres til denne del af jorden.
4) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 5, foretages kun, hvis der
afstås jordarealer, hvorpå der er opført drænings-
eller markvandingsanlæg, som er afskrevet efter afskrivningslovens
§ 27. Det nedsættelsespligtige beløb henføres til
denne del af jorden.
5) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6, foretages ved, at det
nedsættelsespligtige beløb forholds- mæssigt
henføres til den afståede del af ejendommen og den del af
restejendommen, der ikke udgør boligdelen, efter forholdet mellem
anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen og
anskaffelsessummen for den af ejendommen, der ikke udgør
boligdelen.
Stk. 6.
4) Afstås en del af en fast ejendom,
der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til
landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 1, og anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1.
eller 2. pkt., ved opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres
en forholdsmæssig andel af tillægsparcelværdien eller den
tekniske værdi, hvis denne er højere, til anskaffelsessummen for
jorden. Det overførselsberettigede beløb opgøres som
tillægsparcelværdien/den tekniske værdi nedsat med
1) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter
afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlodsafskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, på bygninger og
installationer beliggende på ejendommen.
2) foretagne afskrivninger m.v. som nævnt i stk. 4, nr. 2,
og
3) den nedskrevne værdi på ejendommens bygninger og
installationer.
Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages alene med afskrivninger m.v. og
den nedskrevne værdi på bygninger og installationer, der er
indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 eller en vurdering
efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B.
Anskaffelsessummen for den del af ejendommen, hvorfra der overføres en
del af anskaffelsessummen, nedsættes med det overførte
beløb. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse, idet
nedsættelsen efter stk. 5, nr. 5, foretages efter
overførslen efter 1. og 2. pkt.
Stk. 7.
Er ejendommen omfattet af § 5 A, foretages
nedsættelsen med beløb efter stk. 4-6, jf. stk. 8, i
den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A i det år, hvori
beløbet er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 1,
henføres til de år, hvor der er afskrevet på ejendommens
bygninger eller installationer efter forholdet mellem de samlede foretagne
afskrivninger m.v. i de pågældende år. Nedsættelse
efter stk. 4, nr. 6, ved afståelse af mælkekvoter foretages
dog i det år, hvor mælkekvoten afstås.
Stk. 8.
For ejendomme omfattet af § 4,
stk. 3, 1., 2., eller 5. pkt., skal nedsættelse af
anskaffelsessummen efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7, med foretagne
afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og
2. pkt., og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller
investeringsfondsloven, kun ske med afskrivninger m.v. foretaget i
indkomståret 1993 eller senere. Nedsættelsespligtige beløb
efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7, henføres til
indkomståret 1993 eller senere efter forholdet mellem de samlede
foretagne afskrivninger m.v. på ejendommens bygninger og installationer
og de afskrivninger m.v., der er foretaget i indkomståret 1993 eller
senere. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for nedsættelsespligtige
beløb efter stk. 4, nr. 2-5, jf. stk. 5-7. Nedsættelse
af anskaffelsessummen med vederlag for afståelse af en
mælkekvote, jf. stk. 4, nr. 6, og stk. 5-7, skal kun ske for
mælkekvoter afstået den 18. juni 1993 eller senere.
§ 5 A. Er ejendommen omfattet af vurderingslovens
§ 33, stk. 4 eller stk. 7, på
afståelsestidspunktet, kan den skattepligtige regulere
anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den procent beregnet med
en decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er
ændret fra anskaffelsesåret til afståelsesåret. For
ejendomme, der er omfattet af § 4, stk. 3, reguleres
anskaffelsessummen fra og med kalenderåret 1993.
Stk. 2.
Det beløb, som anskaffelsessummen
forhøjes med efter § 5, stk. 1, reguleres efter stk. 1
fra det kalenderår, tillægget vedrører, til det
kalenderår, hvori ejendommen afstås.
Stk. 3.
Det beløb, som anskaffelsessummen
forhøjes med efter § 5, stk. 2, reguleres efter stk. 1
fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller forbedringens
fuldførelse til det kalenderår, hvori ejendommen
afstås.
§ 6. Den opgjorte fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2.
Ved afståelse af ejendomme, der på
afståelsestidspunktet er omfattet af vurderingslovens § 33,
stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., medregnes den opgjorte fortjeneste efter
fradrag efter stk. 4 og 5, dog kun i det omfang, denne overstiger et
bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 147.000 kr.
Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen på
afståelsestidspunktet har været ejet i mindst 5 år, og at
afståelsen omfatter stuehuset med tilhørende grund og have eller
ejerboligen. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget af, at
ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af
eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen
har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller
7, 1. pkt. Der kan anvendes ét bundfradrag pr. ejendom. Såfremt
den skattepligtige ejer ejendommen i sameje med andre, kan vedkommende kun
anvende så stor en del af bundfradraget, som forholdsmæssigt
svarer til vedkommendes ejerandel. Reglerne i 1.-5. pkt. finder ikke
anvendelse, såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A.
Endvidere finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke anvendelse, såfremt der er
afstået en del af ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev opgjort
efter § 5 A, eller hvor den opgjorte fortjeneste blev nedsat efter
stk. 3. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens
§ 20.
Stk. 3.
2) Er ejendommen erhvervet før den 1.
januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere forud
for afståelsen, kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med 5 pct.
for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3
år. Ved afståelse i det niende år efter ejendommens
erhvervelse eller senere nedsættes den opgjorte fortjeneste med 30 pct.
Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats nedsættes med 3
procentpoint pr. kalenderår regnet fra og med kalenderåret 1999.
Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt reglen i
stk. 2 anvendes eller såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter
§ 5 A.
Stk. 4.
4) Hvis der i den periode, hvor den
skattepligtige har ejet ejendommen, er pålignet ejendommen
frigørelsesafgift, nedsættes den opgjorte fortjeneste efter
stk. 1 og 3 med et beløb, der svarer til det dobbelte af den
pålignede frigørelsesafgift. Dette gælder dog ikke, hvis
frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter
frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4, eller
ejendommen er omfattet af § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., og
frigørelsesafgiftspligten er opstået inden den 1. januar 1993
eller inden den 19. maj 1993, såfremt ejendommen er vurderet efter den
dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B.
Stk. 5.
I fortjeneste, der i et givet indkomstår er
skattepligtig efter stk. 1, 3 og 4, kan den skattepligtige fradrage
indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog
stk. 6. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan det
overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1, 3 og 4 i de fem
efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun
overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det
ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i et
tidligere indkomstår.
Stk. 6.
Tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet
af § 8, kan ikke fradrages, mens tab ved afståelse af ejendomme,
som er omfattet af § 9, ikke kan fradrages, for så vidt
angår den del af tabet, som vedrører stuehuset med
tilhørende grund og have eller ejerboligen. Er tabet opgjort på
grundlag af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., kan
tabet ikke overstige det tab, der kan opgøres ved anvendelse af
ejendomsværdien efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt.
Stk. 7.
Overstiger en ægtefælles tab dennes
fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det overskydende
beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden
ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom,
såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes overføres
til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved
afståelse af fast ejendom i de 5 efterfølgende indkomstår,
hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved
afståelse af fast ejendom i det pågældende
indkomstår, og hvis ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang.
§ 6 A. Såfremt den skattepligtige
erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af
ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for
at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den
skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for
den erhvervede ejendom med fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder
alene for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede
ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede
ægtefælles erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af
anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom,
som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende
ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med
fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende. Udlejning af
anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens
§ 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for
erhvervsvirksomhed. Endvidere anses den del af den afståede ejendom
henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boligdelen, ikke i denne
forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1.
pkt. skal ske med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter
§ 6, stk. 2 og 3, der vedrører den erhvervsmæssigt
anvendte del af den afståede ejendom, dog højst med et
beløb svarende til den del af den kontante anskaffelsessum for den
erhvervede ejendom, der vedrører den del, der skal anvendes
erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante
anskaffelsessum, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens
almindelige regler.
Stk. 2.
Nedsættelse af anskaffelsessummen efter
stk. 1 er betinget af, at
1) den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme
indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller
erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter
afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste
indkomstår forud for afståelsesåret og
2) den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori
erhvervelsen finder sted, begærer reglen i stk. 1 anvendt ved
indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af
fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for
afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest
ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.
Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse vedrørende
afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige begære reglen i
stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om
ansættelsesændringen er modtaget.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis
den ene ægtefælle afstår fast ejendom og den anden
ægtefælle erhverver fast ejendom. Det er en betingelse, at
ægtefællerne er samlevende ved udgangen af både det
indkomstår, hvori afståelsen finder sted, og det
indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse ved erhvervelse
eller afståelse af fast ejendom, der er beliggende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland.
§ 6 B. (Ophævet).
§ 6 C. Såfremt den skattepligtige ombygger,
tilbygger eller nybygger på en ejendom, der er omfattet af § 6 A,
kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst vælge
at nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygningen eller
nybygningen med fortjenesten. Reglerne i § 6 A finder tilsvarende
anvendelse.
§ 7. Ved jordombytning som led i en
jordfordelingssag efter lov om jordfordeling mellem landejendomme samt ved
jordombytning som led i en ekspropriation efter lov nr. 186 af 4. juni 1964,
efter lov om offentlige veje eller efter lov om planlægning kan den
skattepligtige forlange, at der ved opgørelsen af fortjenesten ses
bort fra den afståelse af ubebygget areal, der efter
værdiforholdene på tidspunktet for jordombytningen modsvares af
modtaget ubebygget areal. Skatteministeren fastsætter regler om
opgørelsen af fortjenesten. Ved senere afståelse af et tilbyttet
areal, der efter værdiforholdene på tidspunktet for jordbyttet
blev modsvaret af afgivet areal, opgøres anskaffelsessummen for det
tilbyttede areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for
samme beløb som det i sin tid afgivne areal. Udgifter til
vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt
vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i betragtning i
det i § 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, hvor der er
foretaget jordombytning før den 19. maj 1993, opgøres
anskaffelsessummen for det tilbyttede areal efter reglerne i § 4,
stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4,
stk. 3, 3. pkt., opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede
areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for samme
beløb som det i sin tid afgivne areal. Hertil kan lægges
udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er
afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, og tilsvarende
udgifter, der er afholdt på det tilbyttede areal inden den 1. januar
1993. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes
ikke.
Stk. 2.
Uden for de i stk. 1 anførte
tilfælde kan den skattepligtige vælge ikke at medregne
fortjeneste, der indvindes ved mageskifte til den skattepligtige indkomst.
Det er dog en betingelse, at der er tale om mageskifte af ubebyggede arealer,
og at der fra en af parterne ud over arealet ydes et vederlag på
højst 10.000 kr. Det er endvidere en betingelse, at der er tale om en
enkelt handel indgået mellem to parter. Såfremt den
skattepligtige vælger ikke at medregne fortjenesten, jf. 1. pkt., skal
anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved mageskiftet, ved senere
afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet på
samme tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås
ved mageskiftet. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden
mageskiftet er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede
ejendom, tages herved i betragtning i det i § 5, stk. 2, angivne
omfang. For ejendomme, der er mageskiftet før den 19. maj 1993,
opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom efter reglerne
i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter
§ 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres anskaffelsessummen for den
mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og
for samme beløb som den i sin tid afståede ejendom ved
mageskiftet. Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse og
forbedring, der er afholdt vedrørende den ved mageskiftet
afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på den
ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter som
nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
Stk. 3.
For ejendomme, der har fået afløst
jordrentepligt, opgøres anskaffelsessummen som afløsningssummen
for jordrenten med et tillæg for bygningsværdien.
Skatteministeren fastsætter regler om beregning af dette tillæg.
Anskaffelsessummen omregnes efter § 4, stk. 1, og reguleres efter
§ 5 og § 5 A. For ejendomme, der har fået afløst
jordrentepligt før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen
efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af
anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., benyttes
afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for
bygningsværdien samt udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er
afholdt inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i § 5,
stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
§ 8. Fortjeneste ved afståelse af en- og
tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller
lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af
eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen
har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter
nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse
gælder denne fritagelse dog kun, såfremt
1) ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2
eller
2) der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra
ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller
3) udstykning ifølge erklæring fra skatteministeren vil
medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller
den bestående bebyggelse.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1 gælder
også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand
har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode,
hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne
for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 gælder også ved
afståelse af en anpart af en fast ejendom med mere end 2
beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret til en
beboelseslejlighed i ejendommen, og lejligheden har tjent til bolig for
ejeren af anparten eller dennes husstand i en del af eller hele den periode,
hvori denne har ejet anparten, og hvor betingelserne for at kunne afstå
anparten skattefrit efter nærværende stykke har været
opfyldt.
Stk. 4.
Fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder
ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet
m.v. endeligt opløses, af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i
en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, medregnes ikke ved
opgørelsen af skattepligtig indkomst efter
aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren
af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele den
periode, hvori denne har ejet værdipapiret, og hvor betingelserne for
at kunne afstå værdipapiret skattefrit efter
nærværende stykke har været opfyldt. Stk. 1, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt
grundareal til lejligheden.
§ 9. Ved afståelse af ejendomme, der
på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug,
gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 7, 1. pkt., og ved afståelse af ejendomme, der
indeholder én eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen
både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt
omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 5, skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med
tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes. Anvendelse
af reglen i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for
ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne
har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af
vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. § 8,
stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Den del af fortjenesten, der ikke skal medregnes, jf.
stk. 1, opgøres som forskellen mellem den del af den samlede
kontantomregnede afståelsessum, der vedrører stuehuset med
tilhørende grund og have eller ejerboligen, og den del af den samlede
anskaffelsessum opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, der
vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller
ejerboligen.
Stk. 3.
Den del af fortjenesten, der skal medregnes,
opgøres som forskellen mellem på den ene side den del af
afståelsessummen omregnet efter § 4, stk. 4, der
vedrører den del af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2,
og på den anden side anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der
ikke omfattes af stk. 1 og 2, opgjort efter § 4, stk. 2 eller
3, og reguleret efter § 5 eller 5 A.
§ 10. Såfremt den skattepligtige i anledning
af indtruffen skade på en ejendom, der ikke er omfattet af § 8,
har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager
genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige for den
del af erstatnings- eller forsikringssummen, der ikke er skattefri efter
§ 9, i stedet for at anvende reglerne i § 4, jf. § 2,
stk. 1, anvende reglerne i stk. 2-6, såfremt
1) de genopførte bygninger eller installationer findes på
den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 5, og
2) genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden
indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår,
dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber
med det indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori
erstatningssummen er fastsat endeligt.
Stk. 2.
Når særlige omstændigheder taler
derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra
skatteministeren.
Stk. 3.
Er det beløb, der anvendes til
genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen,
fradrages forskelsbeløbet i ejendommens anskaffelsessum i det
indkomstår, hvori skaden sker. Der kan dog højst fradrages et
beløb svarende til ejendommens anskaffelsessum på tidspunktet
for skadens indtræden. Et overskydende beløb beskattes i det
indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf.
stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Forskelsbeløb, der fragår i
afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, påvirker ikke ejendommens anskaffelsessum, jf. dog
§ 5, stk. 4-8.
Stk. 4.
Ved senere afståelse af den genopførte
ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af den regulerede
anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A kun medregne
1) anskaffelsesudgifter, der er afholdt før skaden,
2) vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt før
skaden, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2,
3) beløb, hvormed udgifterne til genopførelsen
måtte overstige forsikrings- eller erstatningssummen, og
4) udgifter til vedligeholdelse og forbedring af den genopførte
ejendom, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2.
Stk. 5.
Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er
opfyldt, finder reglerne i stk. 2-4 anvendelse, såfremt
1) en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at
genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte goder
fandtes, eller
2) skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, som
tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed, og ejeren
ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse
ejendomme end den skaderamte.
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 5 gælder dog kun,
såfremt den skattepligtige inden for de i stk. 1, nr. 2, og
stk. 2 nævnte frister foretager genopførelse på en
anden ejendom, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.
Den skattepligtige skal efter genopførelse indgive meddelelse herom
sammen med indkomstårets selvangivelse. Hvis skattemyndighederne
ændrer ansættelse vedrørende afståelse af en fast
ejendom, kan ejeren begære reglen anvendt, dog senest 3 måneder
efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.
Stk. 7.
Overstiger de samlede udgifter ved en
genopførelse på en anden ejendom erstatnings- eller
forsikringssummen, tillægges det overskydende beløb
anskaffelsessummen for den genopførte bygning m.v. Sker
genopførelse på flere ejendomme, fordeles det overskydende
beløb til anskaffelsessummerne for de pågældende ejendomme
efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse på de
enkelte ejendomme.
Stk. 8.
Ved genopførelse af bygninger m.v. på en
anden ejendom, overføres til denne ejendom den del af
anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan henføres til
det skaderamte. Sker genopførelse på flere ejendomme, fordeles
den del af anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan
henføres til det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til
genopførelse på de enkelte ejendomme.
Stk. 9.
Erstatnings- og forsikringssummer, der vedrører
den del af ejendommen, der ikke tjener eller har tjent som bolig for ejeren
eller dennes husstand, og som anvendes til opførelse af bygninger, der
tjener til bolig for ejeren eller dennes husstand, skal uanset bestemmelsen i
stk. 1 medregnes til den skattepligtige indkomst.
Stk. 10.
Såfremt en skattepligtig anvender reglerne i
stk. 1-9 og en eller flere af ejendommens bygninger er
afskrivningsberettigede, skal reglerne i afskrivningslovens § 24
samtidig anvendes.
§ 11. Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse
af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme
gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet
med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.
Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter § 34 i lov om forurenet
jord medregnes heller ikke.
§ 12. Skatteministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, kan tillade, at der ydes henstand med betalingen af
skatten af fortjenesten, når omstændighederne, herunder navnlig
hensynet til videreførelsen af en erhvervsvirksomhed, taler
derfor.
Stk. 2.
Henstand kan kun gives, såfremt den
skattepligtige genanskaffer en eller flere faste ejendomme for et
beløb, som svarer til vederlaget for den afståede ejendom. Det
er en betingelse, at både den afståede og den genanskaffede
ejendom eller en ikke uvæsentlig del af begge ejendomme indgår i
driften af en erhvervsvirksomhed.
Stk. 3.
Henstanden kan omfatte den del af den pålignede
skat, som efter et skøn kan henføres til fortjenesten på
den afståede ejendom. Henstanden skal betinges af, at den
skattepligtige stiller sikkerhed for det skyldige beløb og forrenter
og afvikler dette efter skatteministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 4.
Genanskaffelsen skal ske enten i det indkomstår,
hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende
indkomstår. Når ganske særlige omstændigheder taler
derfor, kan fristen forlænges efter ansøgning fra den
skattepligtige.
§ 13. Afstår en ejer af fast ejendom denne
på sådanne vilkår, at der ved senere afståelser
tilfalder ejeren et yderligere vederlag for ejendommen, skal der, når
dette vederlag erhverves, foretages en ny opgørelse af fortjenesten
for det indkomstår, i hvilket den førstnævnte
afståelse fandt sted. Ved denne opgørelse betragtes det
yderligere vederlag som indvundet i det nævnte indkomstår.
§ 14. (Ophævet).
§ 14 A. (Ophævet).
§ 14 B. Skatteministeren kan bemyndige de
statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 15. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for afståelser,
der sker den 1. juli 1982 eller senere.
§ 16. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 18. september
2001
Frode Sørensen
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1) Denne lovbekendtgørelse
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret
2000-2001. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for tidligere ændringer er kun medtaget i det
omfang, de skønnes at have betydning.
2) Ophævelsen af den hidtidige
bestemmelse i § 1, stk. 2, og ændringen af § 6,
stk. 3, 2. pkt., er trådt i kraft og har virkning fra den 22.
december 2000, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1287 af 20. december
2000.
3) Bestemmelsen i § 4, stk. 1,
i den her anførte affattelse og indsættelse af et nyt
stk. 10 i § 4 er trådt i kraft den 22. december 2000, jf.
§ 3, stk. 1, i lov nr. 1287 af 20. december 2000. Bestemmelserne
har virkning for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning
den 1. januar 2001 eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og
tilbygningen af bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller
knytter sig til, påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere, jf.
§ 3, stk. 2, i førnævnte lov.
4) Bestemmelserne i § 4,
stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 2, 3. pkt., § 5, stk. 6,
3. pkt., og § 6, stk. 4, 2. pkt., i de her anførte
affattelser er trådt i kraft den 9. juni 2001, jf. § 7,
stk. 1, i lov nr. 483 af 7. juni 2001. Bestemmelserne har virkning fra
den 1. januar 2001, jf. § 7, stk. 2, i førnævnte
lov.
5)
Indsættelsen af bestemmelserne i § 4, stk. 3, 7. pkt., og
§ 5, stk. 2, 14. og 15. pkt., er trådt i kraft den 3. juni
2000, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 459 af 31. maj 2000.
Bestemmelserne har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. § 9,
stk. 2, i førnævnte lov.
Lignende dokumenter
- 1987 BSF 39 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BESKATNING AF AVANCER VED PASSIV KAPITALANBRINGELSE I FAST EJENDOM Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED FØRSTEGANGSAFSTÅELSE AF VISSE EJERLEJLIGHEDER M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven (Forenklinger m.v.) Retsinformation · 14. januar 2004
- Tilskud til permanent ekstensivering af landbrugsjord – beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven Retsinformation · 22. januar 2025
- Overdragelse af I/S-andele med succession – næringsejendom Retsinformation · 29. juli 2026
- Andelsboligforening, individuelle forbedringer, likvidation Retsinformation · 10. juli 2019