Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

Ikke gældende siden 29. august 2002 LBK nr 822 af 18/09/2001LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. september 2001

Gældende udgave: LBK nr 132 af 25/01/2019

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.714 afgørelser

Landsskatteretten 1.223, Retsinformation 469, Domsdatabasen 11, Klagenævn (Nævnenes Hus) 8, Det finansielle ankenævn 2, Advokatnævnet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(Ejendomsavancebeskatningsloven)1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 11.

september 2000, med de ændringer der følger af § 2 i lov

nr. 1287 af 20. december 2000 og § 2 i lov nr. 483 af 7. juni 2001.

§ 1.2)

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den

skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for fortjeneste eller tab ved

afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den

skattepligtiges næringsvej.

Stk. 3.

Endvidere gælder loven ikke for fortjeneste ved

afståelse af ejerlejligheder, der er skattepligtig efter lov om

beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse

ejerlejligheder m.v.

§ 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles

med salgssummer, jf. dog §§ 10 og 11.

Stk. 2.

Overdragelse af fast ejendom som gave eller

arveforskud sidestilles med salg. Erhvervelse af fast ejendom ved gave eller

arveforskud sidestilles med køb.

§ 3. Er en afstået fast ejendom erhvervet

ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund

ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som

udgangspunkt for beregningen af fortjeneste ved afståelsen. Har

erhvervelsen ikke været gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig,

Læs alt

anvendes den pågældende faste ejendoms værdi i handel og

vandel på erhvervelsestidspunktet som udgangspunkt.

Stk. 2.

Er afståelse sket ved gave eller arveforskud,

betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af

gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som

afståelsessum. Er overdragelsen hverken gaveafgifts- eller

indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på

overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.

§ 4.3)

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som

forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter

stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter

stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5

A, jf. dog stk. 10.

Stk. 2.

Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi,

der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges

sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på

anskaffelsestidspunktet.

Stk. 3.

4) 5) Er den afståede ejendom erhvervet

før den 19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges

anskaffelsessum som enten

1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg

på 10 pct. eller

2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg

på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen

af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar

1996.

Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af anskaffelsessummen

efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse af værdien af

den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den

dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2.

pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til

kontantværdi efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og

forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end

værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne

anskaffelsessum. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7.

pkt., medregnes ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i

udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og

4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er

højere end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. For

ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16,

stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal den skattepligtige ved

opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den anskaffelsessum,

som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Stk. 4.

Afståelsessummen omregnes til

kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af

afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de

overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre

kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes

inkonverterbare lån, der af sælger er stiftet eller overtaget

før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er

stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.

Stk. 5.

Ved afståelse af fast ejendom skal sælger

og køber i købsaftale, skøde eller på anden

skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede

afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus

samt mælkekvoter.

Stk. 6.

Såvel den samlede kontantomregnede

afståelsessum som den fordeling på aktiver efter stk. 5, som

parterne har aftalt, er undergivet de skatteansættende myndigheders

prøvelse.

Stk. 7.

Er den skatteansættende myndighed for

sælger og køber ikke den samme, træffer dén

skatteansættende myndighed for sælger, der i øvrigt

foretager skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den

samlede afståelsessum og fordelingen som nævnt i stk. 5

også med direkte bindende virkning for køber. Er der mere end

én sælger, og har disse ikke den samme skatteansættende

myndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer

skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed, der træffer

afgørelsen.

Stk. 8.

Afgørelser om den samlede afståelsessum

og fordelingen efter stk. 5 kan ikke træffes uden

forudgående høring af den eller de skatteansættende

myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af

sælger eller køber. Afgørelsen er direkte bindende for

såvel sælger som køber. Afgørelsen kan af

såvel sælger som køber påklages efter de regler, der

efter skattestyrelsesloven gælder for klage over den

pågældende skatteansættende myndigheds afgørelser af

skatteansættelser.

Stk. 9.

Ved enhver ændring af sælgers

afståelsessum for et aktiv som følge af en ændret

skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det

pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver

ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal

sælgers afståelsessum for det pågældende aktiv

ændres tilsvarende. Ændringen foretages af den

skatteansættende myndighed for sælger, jf. stk. 7.

Stk. 10.

3)

Udgifter til kunstnerisk udsmykning, der er en del af bygningen, og

som er omfattet af afskrivningslovens § 44 A, samt foretagne

afskrivninger på sådanne udgifter eller tab ved salg af den

kunstneriske udsmykning indgår ikke ved opgørelsen af

anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne i

denne lov. Tilsvarende medregnes værdien af sådanne udsmykninger

ikke ved opgørelsen af afståelsessummen for bygningen ved

anvendelse af reglerne i denne lov.

§ 5. Anskaffelsessummen forhøjes

med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert

af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har

ejet ejendommen. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3,

ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog ikke for det

kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen

sker i samme kalenderår som anskaffelsen. Såfremt den

skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, nedsættes

tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen for hele ejendommen

og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås, jf. dog

§ 9, stk. 3. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i

sameje med andre, udgør tillægget kun så stort en del af

10.000 kr. årlig, som svarer til den skattepligtiges andel af

ejendommen.

Stk. 2.

4) 5) Anskaffelsessummen

forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller

forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr.

kalenderår. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3,

medtages alene udgifter, der er afholdt den 1. januar 1993 eller senere.

Såfremt ejendommen er vurderet efter den dagældende bestemmelse i

vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4, stk. 3, 5.

pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter 19. maj 1993.

Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er straksfradraget eller

straksafskrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 21,

stk. 2, kan ikke medregnes. Ved afgørelsen af, om udgifter har

kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses

der bort fra standardfradrag, der er foretaget frem til og med

indkomståret 1999 efter den dagældende bestemmelse i

ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud m.v., der er

skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder udgifter, der

er fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende bestemmelse i

ligningslovens § 15 N. Såfremt den skattepligtige kun afstår

en del af en fast ejendom, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og

forbedring, der vedrører den afståede del af ejendommen.

Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte

kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4. pkt.

Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den

skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter

til vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt.

Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte

kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5. pkt.

Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. For ejendomme, der er eller

har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller

§ 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun forhøjes med

forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget

efter ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder dog ikke for

forbedringer foretaget efter det tidspunkt, hvor ejendommen senest har

været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller

§ 16 A, stk. 10.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen forhøjes tillige med

vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter.

Såfremt den skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi

ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges

anskaffelsessummen. Er ejendommen omfattet af § 5 A, forhøjes den

regulerede anskaffelsessum efter § 5 A, stk. 1, i det år,

hvor mælkekvoten erhverves. Forhøjelse af anskaffelsessummen

efter 1. pkt., jf. 3. pkt., er betinget af, at der for den

pågældende mælkekvote samtidig skal ske en

nedsættelse af anskaffelsessummen efter reglerne i stk. 4, nr. 6,

stk. 5, nr. 5, stk. 6 eller stk. 7. Reglen i 4. pkt., finder

kun anvendelse, såfremt mælkekvoten er købt eller tildelt

den 19. maj 1993 eller senere og afstås den 18. juni 1993 eller senere.

Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom,

nedsættes det betalte vederlag efter forholdet mellem

anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke udgør

boligdelen, og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der

afstås.

Stk. 4.

Anskaffelsessummen nedsættes i

afståelsesåret på samme ejendom med

1) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter

afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24,

stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter

etableringskontoloven eller investeringsfondsloven på bygninger og

installationer, såfremt de nævnte afskrivninger m.v. ikke er

beskattet som genvundne afskrivninger,

2) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter

afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24,

stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter

etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, og

værdiforringelser fradraget efter afskrivningslovens § 23,

på nedrevne bygninger og installationer samt nedrivningsfradrag efter

afskrivningslovens § 22,

3) tab efter afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser

fradraget efter afskrivningslovens § 23, der ikke er omfattet af nr.

2,

4) beløb, som er fradraget ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst som værdiforringelse af ejendommen som

følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. på

ejendommen, jf. afskrivningslovens § 38, eller som følge af

nedgang i jordens landbrugsmæssige værdi ved den nævnte

udnyttelse,

5) udgifter afskrevet efter afskrivningslovens § 27, og

6) vederlag, der modtages for afståelsen af en

mælkekvote.

Stk. 5.

Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse i

tilfælde, hvor der afstås en del af en ejendom. Nedsættelse

foretages efter følgende principper:

1) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 1 og 3, foretages kun, hvis

der afstås afskrivningsberettiget bygning eller installation,

hvorpå der er foretaget afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger

efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens

§ 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter

etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, eller givet fradrag for

tab eller værdiforringelse. Det nedsættelsespligtige beløb

henføres til den del af ejendommen, hvorpå afskrivningerne m.v.

er foretaget eller tabet eller værdiforringelsen vedrører.

2) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 2, foretages kun, hvis der

afstås jordarealer, hvor de nedrevne bygninger og installationer har

været beliggende. Det nedsættelsespligtige beløb

henføres til denne del af jorden.

3) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 4, foretages kun, hvis der

afstås jordarealer, hvorpå der er sket udnyttelse af forekomster

af grus, ler og kalk m.v. Det nedsættelsespligtige beløb

henføres til denne del af jorden.

4) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 5, foretages kun, hvis der

afstås jordarealer, hvorpå der er opført drænings-

eller markvandingsanlæg, som er afskrevet efter afskrivningslovens

§ 27. Det nedsættelsespligtige beløb henføres til

denne del af jorden.

5) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6, foretages ved, at det

nedsættelsespligtige beløb forholds- mæssigt

henføres til den afståede del af ejendommen og den del af

restejendommen, der ikke udgør boligdelen, efter forholdet mellem

anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen og

anskaffelsessummen for den af ejendommen, der ikke udgør

boligdelen.

Stk. 6.

4) Afstås en del af en fast ejendom,

der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til

landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens

§ 33, stk. 1, og anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1.

eller 2. pkt., ved opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres

en forholdsmæssig andel af tillægsparcelværdien eller den

tekniske værdi, hvis denne er højere, til anskaffelsessummen for

jorden. Det overførselsberettigede beløb opgøres som

tillægsparcelværdien/den tekniske værdi nedsat med

1) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter

afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24,

stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlodsafskrivninger efter

etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, på bygninger og

installationer beliggende på ejendommen.

2) foretagne afskrivninger m.v. som nævnt i stk. 4, nr. 2,

og

3) den nedskrevne værdi på ejendommens bygninger og

installationer.

Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages alene med afskrivninger m.v. og

den nedskrevne værdi på bygninger og installationer, der er

indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 eller en vurdering

efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B.

Anskaffelsessummen for den del af ejendommen, hvorfra der overføres en

del af anskaffelsessummen, nedsættes med det overførte

beløb. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse, idet

nedsættelsen efter stk. 5, nr. 5, foretages efter

overførslen efter 1. og 2. pkt.

Stk. 7.

Er ejendommen omfattet af § 5 A, foretages

nedsættelsen med beløb efter stk. 4-6, jf. stk. 8, i

den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A i det år, hvori

beløbet er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 1,

henføres til de år, hvor der er afskrevet på ejendommens

bygninger eller installationer efter forholdet mellem de samlede foretagne

afskrivninger m.v. i de pågældende år. Nedsættelse

efter stk. 4, nr. 6, ved afståelse af mælkekvoter foretages

dog i det år, hvor mælkekvoten afstås.

Stk. 8.

For ejendomme omfattet af § 4,

stk. 3, 1., 2., eller 5. pkt., skal nedsættelse af

anskaffelsessummen efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7, med foretagne

afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,

fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og

2. pkt., og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller

investeringsfondsloven, kun ske med afskrivninger m.v. foretaget i

indkomståret 1993 eller senere. Nedsættelsespligtige beløb

efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7, henføres til

indkomståret 1993 eller senere efter forholdet mellem de samlede

foretagne afskrivninger m.v. på ejendommens bygninger og installationer

og de afskrivninger m.v., der er foretaget i indkomståret 1993 eller

senere. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for nedsættelsespligtige

beløb efter stk. 4, nr. 2-5, jf. stk. 5-7. Nedsættelse

af anskaffelsessummen med vederlag for afståelse af en

mælkekvote, jf. stk. 4, nr. 6, og stk. 5-7, skal kun ske for

mælkekvoter afstået den 18. juni 1993 eller senere.

§ 5 A. Er ejendommen omfattet af vurderingslovens

§ 33, stk. 4 eller stk. 7, på

afståelsestidspunktet, kan den skattepligtige regulere

anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den procent beregnet med

en decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er

ændret fra anskaffelsesåret til afståelsesåret. For

ejendomme, der er omfattet af § 4, stk. 3, reguleres

anskaffelsessummen fra og med kalenderåret 1993.

Stk. 2.

Det beløb, som anskaffelsessummen

forhøjes med efter § 5, stk. 1, reguleres efter stk. 1

fra det kalenderår, tillægget vedrører, til det

kalenderår, hvori ejendommen afstås.

Stk. 3.

Det beløb, som anskaffelsessummen

forhøjes med efter § 5, stk. 2, reguleres efter stk. 1

fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller forbedringens

fuldførelse til det kalenderår, hvori ejendommen

afstås.

§ 6. Den opgjorte fortjeneste ved afståelse

af fast ejendom medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2.

Ved afståelse af ejendomme, der på

afståelsestidspunktet er omfattet af vurderingslovens § 33,

stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., medregnes den opgjorte fortjeneste efter

fradrag efter stk. 4 og 5, dog kun i det omfang, denne overstiger et

bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 147.000 kr.

Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen på

afståelsestidspunktet har været ejet i mindst 5 år, og at

afståelsen omfatter stuehuset med tilhørende grund og have eller

ejerboligen. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget af, at

ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af

eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen

har været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller

7, 1. pkt. Der kan anvendes ét bundfradrag pr. ejendom. Såfremt

den skattepligtige ejer ejendommen i sameje med andre, kan vedkommende kun

anvende så stor en del af bundfradraget, som forholdsmæssigt

svarer til vedkommendes ejerandel. Reglerne i 1.-5. pkt. finder ikke

anvendelse, såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A.

Endvidere finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke anvendelse, såfremt der er

afstået en del af ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev opgjort

efter § 5 A, eller hvor den opgjorte fortjeneste blev nedsat efter

stk. 3. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens

§ 20.

Stk. 3.

2) Er ejendommen erhvervet før den 1.

januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere forud

for afståelsen, kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med 5 pct.

for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3

år. Ved afståelse i det niende år efter ejendommens

erhvervelse eller senere nedsættes den opgjorte fortjeneste med 30 pct.

Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats nedsættes med 3

procentpoint pr. kalenderår regnet fra og med kalenderåret 1999.

Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt reglen i

stk. 2 anvendes eller såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter

§ 5 A.

Stk. 4.

4) Hvis der i den periode, hvor den

skattepligtige har ejet ejendommen, er pålignet ejendommen

frigørelsesafgift, nedsættes den opgjorte fortjeneste efter

stk. 1 og 3 med et beløb, der svarer til det dobbelte af den

pålignede frigørelsesafgift. Dette gælder dog ikke, hvis

frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter

frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4, eller

ejendommen er omfattet af § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., og

frigørelsesafgiftspligten er opstået inden den 1. januar 1993

eller inden den 19. maj 1993, såfremt ejendommen er vurderet efter den

dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B.

Stk. 5.

I fortjeneste, der i et givet indkomstår er

skattepligtig efter stk. 1, 3 og 4, kan den skattepligtige fradrage

indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog

stk. 6. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan det

overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1, 3 og 4 i de fem

efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun

overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det

ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i et

tidligere indkomstår.

Stk. 6.

Tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet

af § 8, kan ikke fradrages, mens tab ved afståelse af ejendomme,

som er omfattet af § 9, ikke kan fradrages, for så vidt

angår den del af tabet, som vedrører stuehuset med

tilhørende grund og have eller ejerboligen. Er tabet opgjort på

grundlag af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., kan

tabet ikke overstige det tab, der kan opgøres ved anvendelse af

ejendomsværdien efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Stk. 7.

Overstiger en ægtefælles tab dennes

fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det overskydende

beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden

ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom,

såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes overføres

til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved

afståelse af fast ejendom i de 5 efterfølgende indkomstår,

hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved

afståelse af fast ejendom i det pågældende

indkomstår, og hvis ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udgang.

§ 6 A. Såfremt den skattepligtige

erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af

ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for

at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den

skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for

den erhvervede ejendom med fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder

alene for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede

ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede

ægtefælles erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af

anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom,

som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende

ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med

fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende. Udlejning af

anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens

§ 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for

erhvervsvirksomhed. Endvidere anses den del af den afståede ejendom

henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boligdelen, ikke i denne

forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1.

pkt. skal ske med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter

§ 6, stk. 2 og 3, der vedrører den erhvervsmæssigt

anvendte del af den afståede ejendom, dog højst med et

beløb svarende til den del af den kontante anskaffelsessum for den

erhvervede ejendom, der vedrører den del, der skal anvendes

erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante

anskaffelsessum, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens

almindelige regler.

Stk. 2.

Nedsættelse af anskaffelsessummen efter

stk. 1 er betinget af, at

1) den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme

indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller

erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter

afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste

indkomstår forud for afståelsesåret og

2) den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori

erhvervelsen finder sted, begærer reglen i stk. 1 anvendt ved

indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af

fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for

afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest

ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.

Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse vedrørende

afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige begære reglen i

stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om

ansættelsesændringen er modtaget.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis

den ene ægtefælle afstår fast ejendom og den anden

ægtefælle erhverver fast ejendom. Det er en betingelse, at

ægtefællerne er samlevende ved udgangen af både det

indkomstår, hvori afståelsen finder sted, og det

indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse ved erhvervelse

eller afståelse af fast ejendom, der er beliggende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland.

§ 6 B. (Ophævet).

§ 6 C. Såfremt den skattepligtige ombygger,

tilbygger eller nybygger på en ejendom, der er omfattet af § 6 A,

kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst vælge

at nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygningen eller

nybygningen med fortjenesten. Reglerne i § 6 A finder tilsvarende

anvendelse.

§ 7. Ved jordombytning som led i en

jordfordelingssag efter lov om jordfordeling mellem landejendomme samt ved

jordombytning som led i en ekspropriation efter lov nr. 186 af 4. juni 1964,

efter lov om offentlige veje eller efter lov om planlægning kan den

skattepligtige forlange, at der ved opgørelsen af fortjenesten ses

bort fra den afståelse af ubebygget areal, der efter

værdiforholdene på tidspunktet for jordombytningen modsvares af

modtaget ubebygget areal. Skatteministeren fastsætter regler om

opgørelsen af fortjenesten. Ved senere afståelse af et tilbyttet

areal, der efter værdiforholdene på tidspunktet for jordbyttet

blev modsvaret af afgivet areal, opgøres anskaffelsessummen for det

tilbyttede areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for

samme beløb som det i sin tid afgivne areal. Udgifter til

vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt

vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i betragtning i

det i § 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, hvor der er

foretaget jordombytning før den 19. maj 1993, opgøres

anskaffelsessummen for det tilbyttede areal efter reglerne i § 4,

stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4,

stk. 3, 3. pkt., opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede

areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for samme

beløb som det i sin tid afgivne areal. Hertil kan lægges

udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er

afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, og tilsvarende

udgifter, der er afholdt på det tilbyttede areal inden den 1. januar

1993. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes

ikke.

Stk. 2.

Uden for de i stk. 1 anførte

tilfælde kan den skattepligtige vælge ikke at medregne

fortjeneste, der indvindes ved mageskifte til den skattepligtige indkomst.

Det er dog en betingelse, at der er tale om mageskifte af ubebyggede arealer,

og at der fra en af parterne ud over arealet ydes et vederlag på

højst 10.000 kr. Det er endvidere en betingelse, at der er tale om en

enkelt handel indgået mellem to parter. Såfremt den

skattepligtige vælger ikke at medregne fortjenesten, jf. 1. pkt., skal

anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved mageskiftet, ved senere

afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet på

samme tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås

ved mageskiftet. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden

mageskiftet er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede

ejendom, tages herved i betragtning i det i § 5, stk. 2, angivne

omfang. For ejendomme, der er mageskiftet før den 19. maj 1993,

opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom efter reglerne

i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter

§ 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres anskaffelsessummen for den

mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og

for samme beløb som den i sin tid afståede ejendom ved

mageskiftet. Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse og

forbedring, der er afholdt vedrørende den ved mageskiftet

afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på den

ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter som

nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.

Stk. 3.

For ejendomme, der har fået afløst

jordrentepligt, opgøres anskaffelsessummen som afløsningssummen

for jordrenten med et tillæg for bygningsværdien.

Skatteministeren fastsætter regler om beregning af dette tillæg.

Anskaffelsessummen omregnes efter § 4, stk. 1, og reguleres efter

§ 5 og § 5 A. For ejendomme, der har fået afløst

jordrentepligt før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen

efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af

anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., benyttes

afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for

bygningsværdien samt udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er

afholdt inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i § 5,

stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.

§ 8. Fortjeneste ved afståelse af en- og

tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller

lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af

eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen

har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter

nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse

gælder denne fritagelse dog kun, såfremt

1) ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2

eller

2) der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra

ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller

3) udstykning ifølge erklæring fra skatteministeren vil

medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller

den bestående bebyggelse.

Stk. 2.

Reglerne i stk. 1 gælder

også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand

har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode,

hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne

for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 gælder også ved

afståelse af en anpart af en fast ejendom med mere end 2

beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret til en

beboelseslejlighed i ejendommen, og lejligheden har tjent til bolig for

ejeren af anparten eller dennes husstand i en del af eller hele den periode,

hvori denne har ejet anparten, og hvor betingelserne for at kunne afstå

anparten skattefrit efter nærværende stykke har været

opfyldt.

Stk. 4.

Fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder

ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet

m.v. endeligt opløses, af aktier, andelsbeviser og lignende

værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i

en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, medregnes ikke ved

opgørelsen af skattepligtig indkomst efter

aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren

af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet værdipapiret, og hvor betingelserne for

at kunne afstå værdipapiret skattefrit efter

nærværende stykke har været opfyldt. Stk. 1, 2. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt

grundareal til lejligheden.

§ 9. Ved afståelse af ejendomme, der

på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug,

gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33,

stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens

§ 33, stk. 7, 1. pkt., og ved afståelse af ejendomme, der

indeholder én eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen

både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt

omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33,

stk. 5, skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med

tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes. Anvendelse

af reglen i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for

ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne

har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af

vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. § 8,

stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Den del af fortjenesten, der ikke skal medregnes, jf.

stk. 1, opgøres som forskellen mellem den del af den samlede

kontantomregnede afståelsessum, der vedrører stuehuset med

tilhørende grund og have eller ejerboligen, og den del af den samlede

anskaffelsessum opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, der

vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller

ejerboligen.

Stk. 3.

Den del af fortjenesten, der skal medregnes,

opgøres som forskellen mellem på den ene side den del af

afståelsessummen omregnet efter § 4, stk. 4, der

vedrører den del af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2,

og på den anden side anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der

ikke omfattes af stk. 1 og 2, opgjort efter § 4, stk. 2 eller

3, og reguleret efter § 5 eller 5 A.

§ 10. Såfremt den skattepligtige i anledning

af indtruffen skade på en ejendom, der ikke er omfattet af § 8,

har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager

genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige for den

del af erstatnings- eller forsikringssummen, der ikke er skattefri efter

§ 9, i stedet for at anvende reglerne i § 4, jf. § 2,

stk. 1, anvende reglerne i stk. 2-6, såfremt

1) de genopførte bygninger eller installationer findes på

den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 5, og

2) genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden

indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår,

dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber

med det indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori

erstatningssummen er fastsat endeligt.

Stk. 2.

Når særlige omstændigheder taler

derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra

skatteministeren.

Stk. 3.

Er det beløb, der anvendes til

genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen,

fradrages forskelsbeløbet i ejendommens anskaffelsessum i det

indkomstår, hvori skaden sker. Der kan dog højst fradrages et

beløb svarende til ejendommens anskaffelsessum på tidspunktet

for skadens indtræden. Et overskydende beløb beskattes i det

indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf.

stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Forskelsbeløb, der fragår i

afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter afskrivningslovens § 24,

stk. 5, påvirker ikke ejendommens anskaffelsessum, jf. dog

§ 5, stk. 4-8.

Stk. 4.

Ved senere afståelse af den genopførte

ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af den regulerede

anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A kun medregne

1) anskaffelsesudgifter, der er afholdt før skaden,

2) vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt før

skaden, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2,

3) beløb, hvormed udgifterne til genopførelsen

måtte overstige forsikrings- eller erstatningssummen, og

4) udgifter til vedligeholdelse og forbedring af den genopførte

ejendom, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2.

Stk. 5.

Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er

opfyldt, finder reglerne i stk. 2-4 anvendelse, såfremt

1) en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at

genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte goder

fandtes, eller

2) skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, som

tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed, og ejeren

ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse

ejendomme end den skaderamte.

Stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 5 gælder dog kun,

såfremt den skattepligtige inden for de i stk. 1, nr. 2, og

stk. 2 nævnte frister foretager genopførelse på en

anden ejendom, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.

Den skattepligtige skal efter genopførelse indgive meddelelse herom

sammen med indkomstårets selvangivelse. Hvis skattemyndighederne

ændrer ansættelse vedrørende afståelse af en fast

ejendom, kan ejeren begære reglen anvendt, dog senest 3 måneder

efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.

Stk. 7.

Overstiger de samlede udgifter ved en

genopførelse på en anden ejendom erstatnings- eller

forsikringssummen, tillægges det overskydende beløb

anskaffelsessummen for den genopførte bygning m.v. Sker

genopførelse på flere ejendomme, fordeles det overskydende

beløb til anskaffelsessummerne for de pågældende ejendomme

efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse på de

enkelte ejendomme.

Stk. 8.

Ved genopførelse af bygninger m.v. på en

anden ejendom, overføres til denne ejendom den del af

anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan henføres til

det skaderamte. Sker genopførelse på flere ejendomme, fordeles

den del af anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan

henføres til det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til

genopførelse på de enkelte ejendomme.

Stk. 9.

Erstatnings- og forsikringssummer, der vedrører

den del af ejendommen, der ikke tjener eller har tjent som bolig for ejeren

eller dennes husstand, og som anvendes til opførelse af bygninger, der

tjener til bolig for ejeren eller dennes husstand, skal uanset bestemmelsen i

stk. 1 medregnes til den skattepligtige indkomst.

Stk. 10.

Såfremt en skattepligtig anvender reglerne i

stk. 1-9 og en eller flere af ejendommens bygninger er

afskrivningsberettigede, skal reglerne i afskrivningslovens § 24

samtidig anvendes.

§ 11. Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse

af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme

gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet

med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter § 34 i lov om forurenet

jord medregnes heller ikke.

§ 12. Skatteministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil, kan tillade, at der ydes henstand med betalingen af

skatten af fortjenesten, når omstændighederne, herunder navnlig

hensynet til videreførelsen af en erhvervsvirksomhed, taler

derfor.

Stk. 2.

Henstand kan kun gives, såfremt den

skattepligtige genanskaffer en eller flere faste ejendomme for et

beløb, som svarer til vederlaget for den afståede ejendom. Det

er en betingelse, at både den afståede og den genanskaffede

ejendom eller en ikke uvæsentlig del af begge ejendomme indgår i

driften af en erhvervsvirksomhed.

Stk. 3.

Henstanden kan omfatte den del af den pålignede

skat, som efter et skøn kan henføres til fortjenesten på

den afståede ejendom. Henstanden skal betinges af, at den

skattepligtige stiller sikkerhed for det skyldige beløb og forrenter

og afvikler dette efter skatteministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 4.

Genanskaffelsen skal ske enten i det indkomstår,

hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende

indkomstår. Når ganske særlige omstændigheder taler

derfor, kan fristen forlænges efter ansøgning fra den

skattepligtige.

§ 13. Afstår en ejer af fast ejendom denne

på sådanne vilkår, at der ved senere afståelser

tilfalder ejeren et yderligere vederlag for ejendommen, skal der, når

dette vederlag erhverves, foretages en ny opgørelse af fortjenesten

for det indkomstår, i hvilket den førstnævnte

afståelse fandt sted. Ved denne opgørelse betragtes det

yderligere vederlag som indvundet i det nævnte indkomstår.

§ 14. (Ophævet).

§ 14 A. (Ophævet).

§ 14 B. Skatteministeren kan bemyndige de

statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 15. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for afståelser,

der sker den 1. juli 1982 eller senere.

§ 16. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 18. september

2001

Frode Sørensen

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret

2000-2001. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for tidligere ændringer er kun medtaget i det

omfang, de skønnes at have betydning.

2) Ophævelsen af den hidtidige

bestemmelse i § 1, stk. 2, og ændringen af § 6,

stk. 3, 2. pkt., er trådt i kraft og har virkning fra den 22.

december 2000, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1287 af 20. december

2000.

3) Bestemmelsen i § 4, stk. 1,

i den her anførte affattelse og indsættelse af et nyt

stk. 10 i § 4 er trådt i kraft den 22. december 2000, jf.

§ 3, stk. 1, i lov nr. 1287 af 20. december 2000. Bestemmelserne

har virkning for udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af en bygning

den 1. januar 2001 eller senere, hvor opførelsen, ombygningen og

tilbygningen af bygningen, den kunstneriske udsmykning er en del af eller

knytter sig til, påbegyndes den 1. januar 2001 eller senere, jf.

§ 3, stk. 2, i førnævnte lov.

4) Bestemmelserne i § 4,

stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 2, 3. pkt., § 5, stk. 6,

3. pkt., og § 6, stk. 4, 2. pkt., i de her anførte

affattelser er trådt i kraft den 9. juni 2001, jf. § 7,

stk. 1, i lov nr. 483 af 7. juni 2001. Bestemmelserne har virkning fra

den 1. januar 2001, jf. § 7, stk. 2, i førnævnte

lov.

5)

Indsættelsen af bestemmelserne i § 4, stk. 3, 7. pkt., og

§ 5, stk. 2, 14. og 15. pkt., er trådt i kraft den 3. juni

2000, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 459 af 31. maj 2000.

Bestemmelserne har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. § 9,

stk. 2, i førnævnte lov.

Lignende dokumenter