Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 98/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
98/2002
[En mand K] har klaget til Pressenævnet over en
artikel bragt i JydskeVestkysten den 23. juli 2002, idet han mener, at god
presseskik er tilsidesat.
Artiklen havde overskriften "Frustrerede lejere i
Stormgade" og i en underoverskrift hed det: "Lejestrid:
Lejerforeningen for Esbjerg og Omegn har kridtet skoene og er parat til kamp
mod udlejeren B.J. Bolig."
I artiklen hed det:
"Formanden for Lejerforeningen for Esbjerg og Omegn,
Arne Rehné har set meget i sin tid.
Men han er ikke desto mindre chokeret over det, han nu
adskillige gange har haft lejlighed til at kigge nærmere på i
huset Stormgade nummer 71. Her bor Svend Siig og hans samlever Susanne
Herum, og her bor de ikke godt for de 4300 kroner plus forbrug, de hver
måned må af med i husleje, mener de.
Arne Rehné har indtil videre både kontaktet
Huslejenævnet og Bygningsinspektoratet, og han er parat til at gå
endnu videre end det i kampen mod udlejeren af rødstenshuset, [K] fra
B.J. Bolig.
En mangelliste på over et tætskrevet A4-ark er
for snart en måned siden sendt til udlejeren, der ifølge
lejerforeningen indtil videre har modstået alle forsøg på
at få sagen klaret.
Et sted at bo
Arne Rehné, Svend Siig og Susanne Herum
mødes denne dag med JydskeVestkysten i haven bag huset. Terrassen er
angiveligt ikke i en sådan stand, at den er til at opholde sig
på. Eller rettere: Altanen oven over synes ved første
Læs alt
øjekast ikke så stabil, at det er fornuftigt at opholde sig
under den.
- Der drysser hele tiden puds og andet ned i hovedet
på os, så der kan vi ikke sidde, siger Svend Siig, der sammen
med Susanne Herum kom til Danmark fra Grønland den 15. maj og indgik
lejemålet ubeset for dog at have et sted at bo. Umiddelbart efter
følte Svend Siig sig dog taget ved næsen i en sådan
grad, at han meldte sig ind i Lejerforeningen for Esbjerg og Omegn og bad den
hjælpe ham.
- Der er adskillige ting galt her. For det første
står der i lejekontrakten, at lejemålet er på 100
kvadratmeter. Det er på 85 og ikke mere. Da vi påpeger det over
for udlejer [K], er hans frække svar, at lejemålet er på
108 kvadratmeter. Huset er et en-families-hus, men alligevel er der fem
lejemål i det. Tre lejemål på førstesalen, Svend
og Susanne i stuen og en mand i et værelse i kælderen. Det
sidste er ulovligt, men det er oven i købet Esbjerg Kommune, der
betaler lejen i kælderværelset for en af sine sociale klienter,
fortæller Arne Rehné.
Problemer med udlejer
Med i mangellisten til udlejeren er også, at alle
lejernes nøgler angiveligt kan anvendes til alle lejemål. Det
førte fredag aften til, at Svend Siig og hans samlever blev
bestjålet og politiet fandt kort efter anmeldelsen deres ejendele i
kælderværelset, hvorfra de hurtigt blev hentet op.
- Udlejeren er et meget ubehageligt menneske, som vi i
Lejerforeningen for Esbjerg og Omegn tidligere har haft problemer med.
På grund af hans truende optræden har Svend Siig måttet
formene ham adgang til huset, fortæller Arne Rehné, mens
Svend Siig nikker.
Kort efter fremviser parret deres lejlighed.
Køleskabet, der ifølge et håndsat kryds i kontrakten
tilhører udlejer, og således er opført som inventar til
lejemålet, er ældgammelt og rustent i bunden. Komfurets ene
kogeplade virker ikke, fortæller de, og ovnen har i det hele taget set
bedre dage, og dét for længe siden, mener Svend Siig. I fuld
højde langs dørkarmen i køkkenet er der hul ind til
murværket.
I badeværelset vidner rådne trælister om
forfald, og det samme gør vindueslisterne udenpå huset, hvor
pudset mellem murstenene giver indtryk af at bestå af sand. I hvert
fald smuldrer det væk mellem fingrene på Svend Siig og Arne
Rehné ved mindste berøring, og Svend Siig fortæller
træt, at der trænger vand ind, så snart himlen åbner
sig. To af termoruderne er punkterede, og i soveværelset trænger
fugten sig på inde fra enden af et skab. I stuens træloft har
Svend Siig været nødt til at dække et stort hul med
sølvtape, hvor en antenneledning er ført op til
lejemålene på førstesalen. Og det er blot nogle af de
ting, lejerforeningen har påpeget.
Susanne Herum er grædefærdig, mens Svend
Siig blot er rasende og kamplysten. Og det sidste er også formanden
for Lejerforeningen for Esbjerg og Omegn, der nægter at give sig en
tomme."
I tilknytning til artiklen var bragt to faktabokse. Den
ene var en mangelliste fra Arne Rehné, hvor en lang række
mangler var anført. Den anden faktaboks var en oversigt fra Lejerens
LO med overskrifterne "gode råd" og "før du
lejer".
Artiklen var endvidere ledsaget af to billeder. Et billede
med teksten: " Svend Siig i badeværelset, hvor
træværket ikke har det for godt. Han er også stærkt
utilfreds med den mug og skimmel, han også mener at kunne påpege
i samme rum". Det andet billede havde teksten: "Køleskabet
hører det til lejemålet eller ej? Svend Siig siger ja, udlejer
siger nej og taler om forfalskning af lejekontrakt".
Nederst på samme side var bragt en artikel med
overskriften "Udlejer afviser kritikken" og underskriften
"Lejesag: Udlejer [K] afviser, at han har nægtet at udbedre
skaderne, men giver som forklaring, at han er forment adgang af lejer selv.
Han beskylder desuden lejer for at have optrådt truende."
I artiklen hed det:
"Avisen har forelagt udlejer [K] fra B.J. Bolig de
kritikpunkter, som både formanden for Lejerforeningen for Esbjerg og
Omegn, Arne Rehné, og lejer af Stormgade 71, Svend Siig, er kommet
med.
[K] afviser i det store og hele kritikken:
- Jeg har talt med Svend Siig om nogle af
småtingene, såsom at der var en fugtplet indvendig i skabet, at
der manglede nogle lister i køkkenet, at brevsprækken var i
stykker og så videre. Jeg tilbød at udbedre det, men Svend
Siig sagde, at det skulle han nok selv klare. Derudover var der to
punkterede vinduer, som vi skrev ind i et tillæg til kontrakten, at
lejeren ikke hæfter for. Derefter hører vi ikke noget fra ham,
før vi får en henvendelse fra Lejerforeningen for Esbjerg og
Omegn, siger [K].
Han understreger videre, at villaen er fra 1936, og at
Svend Siig ikke har overtaget lejligheden som nyistandsat.
- Svend Siig får desuden som alle vore lejere
hele depositumet tilbage. Der er jo ikke noget med, at lejemålet skal
være istandsat, når de afleverer det igen. Og med hensyn til de
udvendige ting, er det vedligehold, der påhviler mig, og det er rent
kosmetiske ting, der påpeges. At der er en revne i trappeflisen er jo
ligegyldigt, så længe fliserne ikke er løse, siger [K] og
tilføjer, at det er usandt, at alle nøgler skulle passe til
alle lejemål.
Truende opførsel
[K] mener endvidere, at det er Svend Siig, der har
optrådt særdeles truende over for ham.
- Han har, som han også har erkendt over for avisen,
forment mig adgang til mit eget hus. Og hvordan skulle jeg så kunne
udbedre noget som helst? Nu har vi meddelt ham med det korrekte varsel
ifølge lejeloven, at vi skal have adgang til huset i september, og at
han ikke må være der, når vi kommer. Han har selv truet mig
og i øvrigt forsøgt at afpresse mig, siger han.
[K] siger som eksempel på, at Svend Siig er
utroværdig, at det faktum, at køleskabet er opført i
lejekontrakten, er en forfalskning. Det kryds, der er sat i hånden i
modsætning til de andre, maskinskrevne krydser, har Svend Siig selv
sat, hævder [K].
Det imødegås af Arne Rehné, formand
for Lejerforeningen for Esbjerg og Omegn.
- Da udlejeren kom med køleskabet, førte han
selv et kryds ind i den rubrik. Det er der vidner på, siger han.
Men hvad med sådan en kritik som at
hoveddøren er utæt. Du skriver i dit svar, at det er den ikke.
Hvor ved du det fra?
- Vi har ingen fugtklager fået i de 11 år, vi
har haft huset. I øvrigt skal en hoveddør ikke være helt
tæt. Det er der ikke noget, der er. Og så skulle man også
bare til at lave udluftning for ikke at få fugt i huset. For
øvrigt er den omtalte hoveddør indgang til opgangen og ikke til
Svend Siigs lejemål, siger [K].
Han understreger i øvrigt, at Svend Siig ikke
selv har overholdt lejelovens regler med hensyn til at give besked om fejl og
mangler inden 14 dage fra lejemålets indgåelse.
[K] afviser desuden, at han har et ulovligt lejemål
i villaens kælder.
- Vi har tidligere haft kælderlokalet udlejet til en
ung mand. Men det var ikke til beboelse. Det var Esbjerg Kommune, der
administrerede hans leje, siger han."
Klageren har anført, at han som det ses af hans
brev af 19. august 2002 til chefredaktør Mette Bock mange steder
har påpeget ting, som er direkte forkerte. Alligevel har journalisterne
ikke gjort sig den ulejlighed at undersøge tingenes rigtighed, men har
blot ukritisk gengivet modpartens udtalelser. Journalisterne er blevet
bestilt til at skade klager og hans virksomhed, og det fremgår
tydeligt, at man har gjort alt, hvad man kunne for at gøre dette
på et usagligt grundlag. Selv om journalisterne spurgte, om klager
ville udtale sig, ville de alligevel ikke medtage de allervæsentligste
ting i artiklen, som ville forsvare klager, og som klager bad dem medtage.
Klager har i forhold til modparten fået ca. 10% spalteplads i nederste
hjørne af en side. Dette skal ses i lyset af, at man har angrebet
klager på trods af, at man har vidst/fået oplyst, at
oplysningerne ikke var rigtige og på trods af, at man har haft mulighed
for at kontrollere rigtigheden af disse inden offentliggørelsen.
Klageren har videre anført, at lejerformandens
udtalelse om, at klager er et meget ubehageligt menneske, ikke blev forelagt
ham, inden artiklen blev offentliggjort. Klager havde bedt journalisterne om
at se modpartens udtalelser inden offentliggørelsen, men de sagde
hertil blot, at det kunne klager ikke få lov til.
Bladet har anført, at påstanden om en bestilt
hævnkampagne savner enhver dokumentation, ganske enkelt fordi den er
usand. Bladets fremstilling af sagen er afbalanceret og bringer begge parters
synspunkter i en konflikthistorie. Klager og hans hustru har under to
møder begge af to timers varighed med bladets journalister og lokale
udgaveredaktør fået lejlighed til at fremføre sine
synspunkter. Derefter fik han lejlighed til at gennemlæse sine
udtalelser og rette adskillige punkter altså en helt fair behandling,
der måske endda går ud over, hvad man normalt vil forvente.
Bladet har ikke afvist at bringe væsentlige udtalelser, men har alene
afvist klagers væsentligste krav, nemlig helt at droppe artiklen.
Bladet har i tilknytning hertil anført, at der ikke
er tale om en ensidig fremstilling. Striden er tværtimod brugt som
anledning til at perspektivere problemstillingen ved at bringe en række
gode råd til læserne om, hvordan man skal forholde sig, når
man indgår et lejemål. Bladet har ganske klart udvist kildekritik
over for alle parter i sagen, idet både lejer, udlejer og en uvildig
boligadvokat i en forsideartikel samme dag nuancerer artiklens
helhedsindtryk.
Bladet har endelig anført, at lejerens
kritikpunkter ikke var uden berettigelse, hvilket fremgår af
Huslejenævnets kendelse af 6. september 2002, hvori nævnet efter
besigtigelse af ejendommen pålagde klager at udbedre 16 konkrete fejl
ved lejemålet, herunder en lang række af de fejl, bladet omtalte,
men som klager i artiklen tilbageviser.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og
Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at bladet i artiklen
"Udlejer afviser kritikken" i tilstrækkelig grad har givet
klager adgang til at komme til orde i forhold til de beskyldninger, der
fremsættes mod ham i den påklagede artikel. Nævnet finder
ej heller grundlag for at fastslå, at bladet ikke skulle have udvist
tilstrækkelig kritik over for kilderne til artiklens oplysninger.
Nævnet finder derfor, at der på disse punkter ikke er grundlag
for at udtale kritik af bladet.
Nævnet finder, at udtalelsen om klager fra formanden
for Lejeforeningen for Esbjerg og Omegn er af en sådan vurderende
karakter, at bladet ikke inden offentliggørelsen burde have forelagt
klager udtalelsen, og der er derfor ej heller på dette punkt grundlag
for at udtale kritik af bladet.
Afsagt den 11. december 2002.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 103/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0284 Retsinformation · 9. november 2019
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11420 Retsinformation · 21. august 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/2002 Retsinformation · 13. september 2002
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-527 Retsinformation · 4. december 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 28/2003 Retsinformation · 20. august 2003