Forbrugsafgifter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Forbrugsafgifter
kaffe, rå eller brændt
afgiftssats
Reference:
A A/S' klage til Landsskatteretten skyldes, at told- og skatteregionen har
pålagt selskabet at berigtige afgift af kaffe efter satsen for
brændt kaffe, jf. lov om forbrugsafgifter § 11, stk. 1, jf. § 14a, stk.
1 og stk. 2.
Det fremgår af sagen, at A importerer rå kaffe (bønner)
fra lande udenfor EU. Herudover købes der via mæglere rå
kaffe på spotmarkeder. Hovedparten af den rå kaffe renses,
ristes/brændes, males og pakkes. Resten sælges i rå
tilstand.
Af den færdigfremstillede kaffe anvendes en mindre del til andre
produkter, eksempelvis cappuccino og instanskaffe. Herudover sælges der
i mindre omfang brændt kaffe til andre registrerede virksomheder i
Danmark.
Det fremgår af sagen, at A har beregnet grundlaget for betaling af
kaffeafgiften på basis af månedens totale salg (ekskl.
Cappuccino, instant kaffe, chokolade m.v.) tillagt månedens udleverede
vareprøver på kaffe fratrukket salg til anden registreret
virksomhed samt eksport.
Salget, der er opgjort i kilo, omregnes herefter til mængde
råkaffe anvendt til produktionen. Omregningsfaktoren udregnes med
udgangspunkt i svindprocenten, der konstateres ved hjælp af fysisk
optælling af lageret. A har oplyst, at svindprocenten ligger stabilt
omkring 13,5 %.
A betaler på baggrund af den beregnede mængde rå kaffe
anvendt til produktionen afgift af kaffe efter satsen for rå kaffe, jf.
lov om forbrugsafgifter § 11, stk. 1.
Læs alt
A har siden januar 1993 hver måned opgjort afgiften som angivet.
Ifølge klageskrivelsen drøftede indkøbschefen
beregning af kaffeafgifter med told- og skatteregionen omkring
årsskiftet 1992/93 bl.a. i forbindelse med forespørgsel om
betaling af afgifter for te. Han fik oplyst, at der i reglerne i
forbrugsafgiftslovens § 11 var fleksibilitet. Told- og skatteregionen har
meddelt, at man ikke har kunnet finde dokumentation for, at der skulle have
været udtalt sådan fra regionen.
I 1995 foretog A i forbindelse med en brand fraskrivning af et beskadiget
parti brændt kaffe efter satsen for rå kaffe. Told- og
skatteregionen godkendte fraskrivningen.
Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse
fundet, at A's salg af brændt kaffe skal afgiftsberigtiges efter satsen
for brændt kaffe, jf. forbrugsafgiftslovens § 11, stk. 1. Regionen har
i den forbindelse efteropkrævet A 7.608.972 kr. for for lidt betalt
afgift for perioden 1. december 1994 til 31. oktober 1999.
Regionen har som begrundelse anført, at A skal afgiftsberigtige
kaffe efter satsen for brændt kaffe, da A fremstiller en afgiftsbelagt
vare i form af brændt kaffe. Det er ikke af betydning, hvilke varer der
anvendes til fremstillingen. At der under fremstillingen anvendes en anden
afgiftspligtig vare, er heller ikke af afgiftsmæssig betydning.
Regionen har i den forbindelse henvist til side 12 i vejledning E. 31-98 om
afgift af cigaretpapir, skrå og snus, glødelamper og sikringer,
kaffe og te, hvoraf det fremgår, at opgørelsen foretages
på grundlag af udleveringen af afgiftspligtige varer, der er
fremstillet af virksomheden.
Regionen har videre anført, at det af lov om forbrugsafgifter § 14
a, stk. 2, følger at afgiften svares ved varernes udlevering fra
virksomheden. Beskatningsobjektet er derfor den vare, der udleveres fra
virksomheden, hvilket er brændt kaffe. Den sats, der skal anvendes, er
derfor satsen for brændt kaffe.
At A har indsendt afgiftsangivelser, der senere viser sig at være
forkerte, uden at regionen har reageret herpå, kan ikke beskytte
virksomheden mod, at regionen med denne skrivelse agter at træffe
afgørelse om, at virksomheden skal ændre sin
afgiftsberegningsmetode. En afgiftsangivelse er at sammenligne med en
selvangivelse. At myndigheden ikke umiddelbart reagerer, er ikke ensbetydende
med, at angivelsesoplysningerne er korrekte. Den almindelige
forældelsesregel i 1908-loven om forældelse af visse fordringer,
hvorefter skatte- og afgiftskrav forældes efter 5 år, beskytter
virksomheden mod, at myndigheden regulerer mere end 5 år tilbage.
Endvidere har regionen i forbindelse med det beskadigede parti
brændt kaffe alene givet tilladelse til fraskrivning i
afgiftsgrundlaget. Der blev ikke taget stilling til med hvilken sats
omregningen skulle ske.
For at kunne gøre gældende, at A har opnået en
retsbeskyttet forventning, kræves der bl.a., at der er tale om en
direkte og positiv tilkendegivelse fra regionen. En positiv tilkendegivelse
betyder, at svaret på et specifikt spørgsmål er til gunst
for spørgeren. Passivitet er ikke udtryk for en positiv
tilkendegivelse, og en myndigheds passivitet overfor et selvangivet punkt er
ikke til hinder for, at punktet korrigeres med tilbagevirkende kraft, alene
med respekt af forældelsesregler.
Regionen har videre anført, at det ikke har betydning, at A
anvender samme fremgangsmåde med omregning i forbindelse med aktiv
forædling efter toldreglerne. Der er tale om to forskellige procedurer.
Ved aktiv forædling gives godtgørelse for toldbeløbet
på det kvantum, der er modtaget. Ved afgiftsberegning afgiftsberigtiges
den mængde der er fremstillet og udleveret.
A's repræsentant har overfor Landsskatteretten principalt nedlagt
påstand om, at A kan berigtige afgift af kaffe efter satsen for
rå kaffe beregnet på grundlag af mængden af udleveret
brændt kaffe med tillæg af svind, samt at told- og skatteregionen
i konsekvens heraf skal tilbagebetale A 7.548.141 kr. med renter for for
meget betalt afgift.
Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at
told- og skatteregion skal tilbagebetale A 7.548.141 kr. med renter.
Til støtte for sin principale påstand har
repræsentanten anført, at lovændringen af § 11 om
kaffeafgifter i 1992, hvor ordene "i forbindelse med indførsel" udgik,
alene havde betydning for tidspunktet for afgiftens betaling. Der var ikke
tilsigtet nogen ændring af afgiften eller størrelsen af denne,
men forfaldstidspunktet blev ændret, for at ligestille disse
virksomheder med de øvrige punktafgiftspligtige virksomheder.
Endvidere skulle ændringen være provenuneutral, hvorfor der ikke
er hjemmel for told- og skatteregionen til at pålægge A en
højere afgift.
Desuden fremgår det ikke af Told- og Skattestyrelsens nyhedsbreve
udsendt i forbindelse med lovændringens ikrafttræden, at
afgiftsberigtigelse af udleveret kaffe ikke vil kunne foretages som
praktiseret af A.
Videre har repræsentanten anført, at regionen ikke på
noget tidspunkt før i efteråret 1999 har fremsat indvendinger
overfor A, uanset at regionen har været vidende om, at A var en
fremstillingsvirksomhed, hvor der skete ristning af rå kaffe til
brændt kaffe, og uanset at A siden lovændringens
ikrafttræden har berigtiget afgift som angivet. Endelig accepterede
regionen efter branden i 1995 en fraskrivning af det beskadigede parti
brændt kaffe omregnet efter den angivne metode.
Til støtte for den subsidiære påstand har
repræsentanten anført, at betingelserne for gennemførelse
af et efterbetalingskrav ikke er opfyldt. I den forbindelse har
repræsentanten anført, at det af Jens Gardes "forvaltningsret"
Almindelige emner, 3. udgave, fremgår, at domstolene vægrer sig
ved at underkende en langvarig fulgt administrativ praksis. I
nærværende sag har det siden januar 1993 været praksis, at
A beregnede kaffeafgift efter satsen for rå kaffe med tillæg af
svind.
Af Bernhard Gomards Obligationsret 3. del fremgår, at
spørgsmål om begrænsning af kreditors ret til at
kræve et manglende beløb efterbetalt kun opstår, hvor
debitor mente, at han med sin betaling har præsteret en
fuldstændig og endelig opfyldelse af kreditors fordring, hvilket er
tilfældet med A's månedlige betalinger.
Endvidere skal kreditor i almindelighed reagere inden rimelig tid efter
betalingen for at bevare sit krav på efterbetaling, hvis han med
rimelig og sædvanlig agtpågivenhed kunne have indset, at det
modtagne beløb var for lille, men debitor tilsyneladende anså
det for at udgøre hele det skyldige beløb. Regionen har i
nærværende sag 12 gange hvert år haft anledning til at
reagere og kunne med selv den mindste grad af agtpågivenhed konstatere,
at det var satsen for rå kaffe, som A benyttede. Repræsentanten
har henvist til UfR 1973.476 H, TfR 1954.231, UfR 1984.142 V og UfR 1970.906
V. Videre har repræsentanten henvist til UfR 1980.994 H, hvor
myndighederne efter 4 år ikke kunne kræve efterbetaling af for
lidt betalt vægtafgift.
Repræsentanten har endelig anført, at der i retspraksis
lægges vægt på, hvordan en fejl er opstået, herunder
hvem der er skyld heri, hvem af parterne der især har haft mulighed for
og anledning til at opdage fejlen, på parternes gode/onde tro,
på udvist passivitet, samt i hvilket omfang debitor har indrettet sig
på og truffet dispositioner i tiltro til, at der er sket endelig
betaling.
Landsskatteretten udtalte:
I henhold til § 11, stk. 1, i lov om forbrugsafgifter svares der med
forskellig sats afgift af rå kaffe, brændt kaffe og
kaffeekstrakter uden indhold af andre bestanddele end kaffe.
Efter § 14a, stk. 1, skal virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet
modtager afgiftspligtige varer, registreres hos de statslige told- og
skattemyndigheder.
Efter stk. 2, svares afgiften ved varernes udlevering fra de registrerede
virksomheder.
Af bemærkningerne til § 6 i lovændringen af lov om
forbrugsafgifter i oktober 1992 (folketingstidende spalte 1090-91)
fremgår:
" Da kaffe og te ikke dyrkes i Danmark, har man i sin tid valgt at
opkræve afgiften i forbindelse med importen. Da dette ikke
længere er muligt for varer fra andre EF-lande, foreslås det
derfor at omlægge systemet, således at kaffe- og
teimportører kan få tilført varerne fra såvel
EF-lande som tredjelande i uberigtiget stand, og først skal afregne
afgiften, når varerne udleveres fra virksomheden. En sådan
omlægning vil stille disse virksomheder på lige fod med andre i
de øvrige punktafgiftslove registrerede virksomheder."
Under hensyn til at afgiften skal svares ved udleveringen, samt at der
hverken i lovteksten eller dens forarbejder er holdepunkter for, at
virksomheder, der fremstiller brændt kaffe af importeret rå
kaffe, har valgmulighed med hensyn til hvilken afgiftssats, der skal
benyttes, finder retten, at afgiftsobjektet må antages at være
den udleverede vare. Retten finder således, at A skal svare afgift af
den udleverede mængde brændt kaffe efter afgiftssatsen for
brændt kaffe.
Retten finder ikke, at told- og skatteregionen er afskåret fra at
kræve efterbetaling af for lidt betalt afgift af kaffe for perioden 1.
december 1994 til 31. oktober 1999. Retten har herved lagt vægt
på, at der er tale om af A angivne afgiftsopgørelser, og at der
ikke er dokumentation for, at told- og skatteregionen overfor A er fremkommet
med nogen positiv tilkendegivelse om, at virksomheden kunne afgiftsberigtige
brændt kaffe efter satsen for rå kaffe. Det forhold, at told- og
skatteregionen efter det foreliggende har forholdt sig passiv overfor
virksomhedens afgiftsangivelser findes ikke at have bibragt virksomheden en
retsbeskyttet forventning om, at afgiften var opgjort korrekt for den
omhandlede periode.
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 17. juli 2002 vedr. efteropkrævning af teafgift. Retsinformation · 4. september 2003
- Skattecentret har ændret H1 A/S's (herefter benævnt selskabet) tarifering af 4 produkter til toldposition 2101 20 98 92, hvorved selskabet efteropkræves… Landsskatteretten · 23. februar 2010
- Skattestyrelsens opkrævning af 73.537 kr. i chokolade- og sukkervareafgift, 10.415 kr. i råstofafgift af nødder, 7.574 kr. i vinafgift, 216.060 kr. i… Landsskatteretten · 25. marts 2024
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. tilbagebetaling af kaffeafgift – registreringsform - varemodtager - oplagshaver Retsinformation · 17. august 2009
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 DEL D ANDRE NYDELSESMIDLER Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2007 DEL D ANDRE NYDELSESMIDLER Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2003 DEL D ANDRE NYDELSESMIDLER Retsinformation · 5. februar 2008
- E.A.5.3.3 Virksomheder omfattet af reglerne Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til Lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Regulering af de løbende bilafgifter og andre afgifter m.v.) Retsinformation · 22. november 2011