Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 88/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
88/2002
[Ægteparret - K og L] har klaget til
Pressenævnet over en forsideoverskrift samt en artikel bragt i B.T. den
22. august 2002, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af bladets forside den 22. august 2002 fremgik
følgende:
"Ti-årige bag grov mobning: Otte-årig
stukket med kniv og nåle."
I artiklen med overskriften "8-årige
sparket, stukket og skåret" var indsat følgende
rubrik:
"Tissede på majskolbe og tvang den i munden
på en dreng. Forældre i Strib i chok over tre 10-11-åriges
uhyggelige mishandling af 8-årig."
I artiklens indledning hed det:
"Først blev han slået, sparket, stukket
med nåle og med kniv af sine tre plageånder.
Derefter måtte en otte-årig dreng fra Strib
ved Middelfart finde sig i at skulle spise af eller sutte på en
majskolbe, som der var tisset på."
Herefter hed det i artiklen:
"Majskolben blev stukket ned i hans mund af tre
10-11-årige drenge fra [vejnavn udeladt] i Strib. Mens de to af
drengene holdt den otteåriges arme i et skruestik, så stak den
tredje dreng den overtissede majskolbe ned i munden på den ulykkelige
og rædselsslagne dreng.
"Min dreng var som forstenet, da jeg fandt ham. Det
var kun usammenhængende og i brudstykker, jeg kunne få at vide,
hvad der var foregået. Vi har ikke sovet i to nætter efter det
Læs alt
her, og jeg har faktisk ikke lyst til at bo her mere. Jeg føler mig
utryg, og det gør mine børn også," siger moderen til
den mishandlede dreng.
Efter mishandlingen tog hun omgående til en
vagtlæge, hvor det blev konstateret, at den otte-årige dreng
havde fået store blå mærker på ryg og ben, ligesom
der var kradsmærker og sår efter nålestik og snitsår
på en finger efter en kniv. Desuden havde den otte-årige dreng
fået en stor bule i højre side af hovedet efter det uhyggelige
mobbeoverfald af de lidt ældre drenge.
Drenge afhørt af politiet
Politiet i Middelfart ser med stor alvor på sagen og
afhørte i går de tre drenge, som stod for overfaldet.
"Jeg håber, at sagen ender med, at der på
en eller anden måde vil blive ført tilsyn med de
pågældende børn, så man igen kan føle tryghed
ved at sende sine børn ud at lege," siger den 39-årige
chokerede mor, der står alene i situationen, fordi hendes eksmand er i
udlandet.
Det uhyggelige børneoverfald skete mandag aften ved
et stisystem bag [vejnavn udeladt], nær Brændeskov Station
i Strib, hvor der bagved er en majsmark.
Det viser sig, at der tilsyneladende ikke er tale om noget
enkeltstående tilfælde. Lone Andersen, 28, som er mor til fire,
fortæller, hvordan hendes tre-årige Emil for et stykke tid siden
var blevet tvundet til at tage bukserne af, hvorefter han skulle slikke den
større drengs tissemand. Hun overvejer at gå til en
børnepsykolog, fordi hun ikke ved, om hun kan få bearbejdet
situationen rigtigt for sit kun tre år gamle barn.
Hendes mands barn har desuden været udsat for at
blive slået med et jernrør i et frikvarter på den
nærliggende Aulby Skole. Sønnen fik en mindre hjernerystelse, og
man så i det tilfælde ikke anden udvej end at få drengen
flyttet til Strib Skole, så han kunne blive fri for sin
plageånd.
"Man bliver jo bange for, hvad der kan ske på
længere sigt. Man har jo læst om rystende ting, der sker blandt
børn i udlandet, og derfor går jeg stærkt ind for, at
disse ting skal stoppes her og nu," siger Lone Andersen.
Der var også et tilfælde, hvor en af de store
drenge cyklede afsted med en fire-årig knægt og efterlod ham
langt fra [vejnavn udeladt], hvorefter der blev iværksat en
større eftersøgning. Til sidst blev den fire-årige fundet
ulykkelig og tudbrølende et par kilometer væk fra hjemmet.
Forældrene gør intet
"Vi har tidligere haft fat i forældrene til de
pågældende børn, men det har ikke hjulpet. Men nu er det
på tide, at der bliver skredet ind, inden det for alvor går
galt," siger Lone Andersen.
Hun mener, at mange forældre i dag ikke har tid til
at skabe tryghed og omsorg for deres børn.
Lone Andersen har selv formået at skabe respekt
hos de pågældende drenge ved simpelthen at nægte dem at
komme sammen med hendes børn.
"Vi troede, at vi boede i et fredeligt område,
men sådan er det altså ikke. Nogle af børnene er bange for
at komme i skole og har en frygt siddende inden i sig," siger hun.
Samtidig er der dog også nogle ulykkelige
forældre, som ikke forstår, at netop deres børn har
været med i en af de mest grove mobbesager i Danmark i de senere
år.
Bente Meunier, socialdirektør i Middelfart
kommune, vil ikke udtale sig om den konkrete sag. Hun siger dog:
"Det er politiet, der i første omgang har en
sag som den her, hvorefter vi får den overdraget. Det vil normalt ske
ret hurtigt i forløbet. Det normale er, at man for det enkelte barn
går ind og vurderer, hvilke behov barnet og eventuelt barnets
forældre har for hjælp.
Vi undersøger den familiemæssige baggrund og
så videre. Men det er meget svært at sige noget generelt om,
fordi den slags sager kan være af meget forskellig karakter fra gang
til gang."
Klagerne er forældre til den ene af de tre drenge,
der efter det oplyste overfaldt en mindre dreng.
Klagerne har anført, at bladets forsideoverskrift
er tendentiøs. Man har bragt overskriften uden på noget
tidspunkt at have været i kontakt med Middelfart Politi. Der er tale om
en udokumenteret påstand også efter politiets egne
oplysninger.
Klagerne har i forhold til artiklens overskrift oplyst, at
to af de tre drenge, der overfaldt den otte-årige, har erkendt at have
slået og sparket. Klagernes dreng har benægtet dette. Desuden har
alle tre drenge i politiets forhør, uafhængigt af hinanden,
benægtet ethvert kendskab til kniv og nåle. Overskriften er
derfor stærkt tendentiøs, og reglerne under punkt A. 1-4 og 6 i
de vejledende presseetiske regler er således tilsidesat. I forhold til
artiklens indledning er fakta ligeledes, at to af drengene indrømmer
at have slået og sparket, alle tre nægter brug af kniv og
nåle, ligesom alle drenge benægter at have tisset på en
majskolbe, som én af drengene stak ind i offerets mund.
Klagerne har endvidere anført, at det er
kritisabelt, at drengenes alder oplyses i artiklen, idet det letter det lille
lokalsamfunds mulighed for at identificere børnene. Artiklen oplyser
også, hvor de tre drenge bor. Dette krænker klart privatlivets
fred, jf. punkt B.1 og 3 i de vejledende regler for god presseskik. At der
opgives forkert alder og delvis forkert bopæl på drengene er i
den sammenhæng irrelevant. Artiklen følger ej heller reglen om,
at angreb og svar, jf. punkt A.4., skal bringes i sammenhæng og
på samme måde. Det bliver således ikke oplyst, at alle tre
drenge benægter brug af kniv og nåle.
Klagerne har yderligere anført, at journalisten i
afsnittet "Det viser sig " pludselig springer over i nogle helt
andre episoder, der intet har med klagernes søn eller episoden den 19.
august 2002 at gøre. Det fremstår imidlertid som om, at de tre
drenge også har noget med dette at gøre, ligesom det
fremstår som om, at Lone Andersen har haft fat i klagerne, hvilket
ikke er tilfældet. Bladet sammenkæder således en
række episoder med karakter af mobning/overgreb, der intet har med
hinanden at gøre.
Bladet har anført, at det er bladets principale
synspunkt, at klagen bør afvises, da klagerne ikke har den
fornødne retlige interesse i at klage til nævnet. Hverken
klagerne eller deres otte-årige søn er omtalt, afbilledet eller
på anden måde identificeret i artiklen. Bladet har henvist til
nævnets afgørelse i sag nr. 172/1997. Artiklen indeholder
hverken navn, adresse, billede eller angivelse af andre fysiske kendetegn
på de tre drenge, der har udøvet overfaldet på den mindre
dreng. Beskrivelsen af de tre drenge som "10-11-årige" kan
ikke være egnet til at identificere klagerens søn, når det
af klagernes e-mail af 7. september 2002 fremgår, at han er 8 år
gammel. Bladets fejlagtige oplysning kunne give anledning til at tro, at
drengene ville gå i 4.-5. klasse, men ifølge klagerne går
sønnen kun i 2. eller 3. klasse. Bladet har endvidere ikke oplyst, at
de tre drenge går på Strib Skole. Heller ikke oplysningen i
artiklen om, at de tre drenge kommer fra [vejnavn udeladt] i Strib er
egnet til at identificere klagerens søn, idet det af klagen
fremgår, at klagerne bor på Sofiendalsvej.
Klagerne har sammenfattende vedrørende dette punkt
anført, at artiklen ikke indeholder nogen oplysninger overhovedet, der
kan tjene til at identificere klagerne eller deres søn. Bladet har
henvist til nævnets afgørelse i sag nr. 105/2000. Det forhold,
at en person, der er omtalt i en artikel, kan identificeres af en kreds af
personer, der i forvejen har kendskab til sagen, medfører ikke, at den
pågældende person kan anses for identificeret i artiklen, og at
god presseskik dermed er overtrådt. Bladet har i den forbindelse
henvist til nævnets afgørelse i sag nr. 91/1999.
Bladet har herudover anført, at man har handlet i
overensstemmelse med god presseskik, idet man i rimeligt omfang har
efterprøvet de oplysninger, der er gengivet i bladet.
Det er bladets opfattelse, at moderens, og dermed
drengens, forklaring til bladet har støtte i skadeseddelen fra
skadestuen. Der var intet i de oplysninger, politiet havde videregivet til
Fyens Stiftstidende og som B.T. var bekendt med inden
offentliggørelsen den 22. august 2002 der gav bladet grundlag for at
betvivle rigtigheden eller troværdigheden af de oplysninger, bladets
journalister modtog fra den forurettede drengs moder. Oplysningerne stemte
tværtimod helt overens. Endvidere var de oplysninger, som bladet modtog
fra Lone Andersen, overensstemmende med oplysningerne fra den forurettede
drengs moder. Hertil kommer, at de tre drenge havde proppet en majskolbe ind
i munden på den mindre dreng. Det fremgår af klagen, at dette
forhold ikke bestrides af de tre drenge, idet der alene er uenighed om,
hvorvidt en af drengene forinden havde tisset på majskolben.
Bladet har videre anført, at man ikke kunne
kontakte forældrene til de tre drenge for at anmode om deres
fremstilling af forløbet, idet man hverken havde navne eller adresser
på de tre implicerede drenge. Bladet undlod at foretage
selvstændig efterforskning af de tre drenges identitet med henblik
på at rette henvendelse til de pågældende eller deres
forældre, for at få deres version af historien. Netop fordi der
ikke var tale om voksne mennesker, ville en sådan fremgangsmåde
efter bladets opfattelse ikke have været korrekt. Bladet var ikke
gennem de gennemførte interviews med den forurettede drengs moder,
Lone Andersen, skoleleder Henning Deurell, kommunaldirektør Bente
Meunier eller gennem de oplysninger, Middelfart Politi havde givet til Fyens
Stiftstidende, blevet gjort bekendt med, at de større drenge bestred
rigtigheden af den del af den mindre drengs beskrivelse af forløbet.
Bladet fandt det derfor uproblematisk at gengive beskrivelsen af
hændelsen, som den var gengivet af drengens moder og Middelfart
Politi.
Bladet har endelig oplyst, at Lone Andersen over for
bladet har oplyst, at i hvert fald en af de tre drenge har været
involveret i de beskrevne mobningshændelser. Hun har videre oplyst, at
hun har drøftet sagen med nogle af forældrene til de implicerede
drenge. Bladet hævder imidlertid ikke i artiklen, at klagernes
søn har været involveret i de forudgående eksempler
på mobning.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
ikke kan udelukkes, at det ud fra artiklens oplysninger er muligt for
personer med et vist kendskab til de stedlige forhold at identificere
sønnen som en af de i artiklen omtalte tre drenge. Der er derfor ikke
grundlag for at afvise sagen som følge af manglende retlig interesse
som hævdet af bladet.
Nævnet bemærker videre, at nævnet ikke
har mulighed for at efterprøve de nærmere omstændigheder i
forbindelse med overfaldet på drengen, herunder hvad drengene
efterfølgende har forklaret til politiet.
I en forsideoverskrift samt i en artikeloverskrift og
indledning fremstår det på baggrund af oplysninger fra den
forurettede drengs moder og Middelfart Politi som et faktum, at tre drenge,
herunder klagernes søn, har slået og sparket denne anden dreng,
stukket ham med kniv og nåle og endelig stoppet en majskolbe, der var
tisset på, i munden på ham. Nævnet finder, at bladet burde
have refereret politiet som kilde til artiklens sagsfremstilling, ligesom
bladet burde have henvendt sig til klagerne for at få en kommentar til
artiklens oplysninger. Da dette ikke er sket, og da fremstillingen herved er
blevet ensidig, har bladet handlet i strid med god presseskik, og
nævnet udtaler sin kritik.
Nævnet finder ikke, at det med bladets omtale af
tidligere episoder om mobning eller overgreb med tilstrækkelig
tydelighed er angivet, at det er de samme drenge, herunder klagernes
søn, der står bag. Nævnet finder derfor ikke grundlag for
at udtale kritik af bladet på dette punkt.
Nævnet finder videre, at det om end den var
forkert angivet var relevant i den konkrete sag at nævne alderen
på de pågældende drenge. Henset til at det ikke er
nærmere præciseret, hvilken adresse klagernes søn bor
på, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at
udtale kritik på dette punkt.
Nævnet finder ikke i øvrigt, at bladet har
handlet i strid med god presseskik.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af B.T.
at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet:
Den 22. august 2002 bragte B.T. en omtale af, at tre
drenge havde overfaldet en yngre dreng med slag og spark, ligesom der var
anvendt kniv og nåle. Endvidere havde den overfaldne dreng fået
stukket en majskolbe, som der var tisset på, i munden.
Forældrene til en af de tre drenge har klaget til
Pressenævnet, idet de finder, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet udtaler:
I en forsideoverskrift samt i en artikeloverskrift og
indledning fremstår det på baggrund af oplysninger fra den
forurettede drengs moder og Middelfart Politi som et faktum, at tre drenge,
herunder klagernes søn, har slået og sparket denne anden dreng,
stukket ham med kniv og nåle og endelig stoppet en majskolbe, der var
tisset på, i munden på ham.
Nævnet finder, at bladet
burde have refereret politiet som kilde til artiklens sagsfremstilling,
ligesom bladet burde have henvendt sig til klagerne for at få en
kommentar til artiklens oplysninger. Da dette ikke er sket, og da
fremstillingen herved er blevet ensidig, har bladet handlet i strid med god
presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
København, den 13. november 2002.
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole
Askvig."
Afsagt dem 13. november 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 87/2002 Retsinformation · 22. november 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0367 Retsinformation · 16. oktober 2019
- Pressenævnets knedelse i sag nr. 2020-80-0577 Retsinformation · 13. marts 2021
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 37/2002 Retsinformation · 30. juli 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0241 Retsinformation · 25. juni 2019
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00780 Retsinformation · 27. juni 2015