Spring til indhold

Retsinformation

Flyttegodtgørelse ved udstationering

KEN nr 11089 af 23/06/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Flyttegodtgørelse ved

udstationering

begrænset skattepligtig

beskatningsland

arbejdsmarkedsbidrag

Reference:

KSL § 1 og § 2, stk. 1, litra b

AMFL § 7, stk. 1, litra a

A klagede for indkomståret 1998 over, at skatteankenævnet

havde anset ham for skattepligtig af flyttegodtgørelse, 57.195 kr.

Det var oplyst, at han fra den 29. april 1996 var blevet udstationeret i

en afdeling i Sverige med en forventet udstationeringsperiode på 3

år. Klageren havde den 1. april 1996 indgået en aftale om

udbetaling af flyttegodtgørelse med arbejdsgiveren. Det fremgik af

aftalen, at udgifter til flytning af bohave og rejseudgifter i forbindelse

med flytning ville blive honoreret af arbejdsgiveren efter regning. Ligeledes

ville renteudgifter i det fraflyttede hus afholdt ved dobbelt husleje,

mægleromkostninger samt advokatsalær m.v. blive honoreret af

arbejdsgiveren efter regning. Det var endvidere oplyst, at

skattemyndighederne havde anset klagerens fulde skattepligt for ophørt

ved fraflytning, og klageren var herefter alene begrænset skattepligtig

til Danmark, idet han fortsat ejede en udlejningsejendom her. Klagerens

ejendom blev solgt i slutningen af juli måned 1996, og arbejdsgiveren

refunderede i henhold til ovennævnte aftale om flyttegodtgørelse

57.195 kr. som dækkede udgifter ved salg af bolig med 52.066 kr. og

renter til realkreditlån 5.129 kr.

Skatteankenævnet havde ved ansættelsen anset klageren for

skattepligtig af beløbet som begrænset skattepligtig i henhold

til kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, hvorefter pligt til at svare

indkomstskat påhvilede personer, der ikke var omfattet af

Læs alt

bestemmelserne i § 1, for så vidt de oppebar indkomst af den i § 43

nævnte art for virksomhed udført her i landet.

Skatteankenævnet havde begrundet ansættelsen med, at klageren

havde erhvervet ret til godtgørelsen på salgstidspunktet, hvor

han var begrænset skattepligtig i Danmark. Skatteankenævnet havde

endvidere anført, at beløbet måtte anses som en

lønlignende ydelse.

Klagerens repræsentant nedlagde overfor Landsskatteretten

påstand om, at klageren ikke var begrænset skattepligtig af

godtgørelsen og således heller ikke skulle betale

arbejdsmarkedsbidrag heraf. Han gjorde til støtte herfor

gældende, at klageren havde erhvervet ret til godtgørelsen

på det tidspunkt, han tiltrådte stillingen i udlandet og havde

solgt sin danske bolig. Repræsentanten havde for så vidt angik

retserhvervelsestidspunktet henvist til Landsskatterettens kendelse af 24.

juni 1997 (TfS 1997.774), Landsskatterettens kendelse af 15. november 1995

(TfS 1996.35) og Landsskatterettens kendelse af 31. januar 1978 (LSRM

1978.203). Repræsentanten havde endvidere anført, at

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, alene medførte begrænset

skattepligt af lønindkomst for arbejde udført i Danmark, men

klageren havde på retserhvervelsestidspunktet ikke udført

arbejde i Danmark. Endvidere knyttede godtgørelsen sig ikke til

virksomhed udført her i landet, jf. § 2, litra a, 2. pkt.

Repræsentanten havde videre anført, at godtgørelsen

måtte anses som vederlag for arbejde udført i Sverige og ydelsen

var således beskattet i Sverige. Repræsentanten gjorde endvidere

gældende, at der ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af

beløbet, idet klageren hverken var fuldt eller begrænset

skattepligtig til Danmark af beløbet, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde §

7, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten bemærkede, at klageren på udrejsetidspunktet

den 29. april 1996 havde opgivet sin bopæl i Danmark, og hans fulde

skattepligt til Danmark ophørte fra dette tidspunkt, jf.

kildeskattelovens § 1. Landsskatteretten lagde til grund, at klageren havde

erhvervet et endeligt og ubetinget krav på godtgørelsen for

flytteudgifter på tidspunktet for salget af ejendommen i juli

måned og altså efter udrejsetidspunktet, jf. herved det af

repræsentanten anførte. Retten fandt endvidere ikke, at

flyttegodtgørelsen var omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1,

litra b, jf. samme lovs § 43, stk. 2, litra a)-g), da bestemmelsen ikke

omfattede et sådant vederlag. Retten fandt derfor ikke, at

flyttegodtgørelsen var underlagt beskatning i Danmark. Den

påklagede ansættelse blev nedsat.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter