Tilførsel af aktiver. Afslag. Mellemregning. Vederlag i al hovedsag i andet end aktier.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilførsel af aktiver. Afslag.
Mellemregning. Vederlag i al hovedsag i andet end aktier.
LR af 23. juni 1998, j.nr. 99/98-4314-00214.
Ligningsrådet meddelte afslag på en
ansøgning om at anvende reglerne i FUL om skattefri tilførsel
af aktiver. Ud fra en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger var
det Ligningsrådets opfattelse, at vederlæggelsen i al hovedsag
skete med andet end aktier, og at bestemmelserne i FUL følgelig ikke
kunne finde anvendelse på et tilfælde som det foreliggende.
Ligningsrådet henså til, at der i åbningsbalancen blev
etableret en mellemregning på 26.653.000 kr. i forbindelse med
tilførslen. Under de foreliggende omstændigheder ansås
mellemregningen som delvis vederlag for de overførte aktiver, hvilket
var i strid med kravet i FUL § 15 c, stk. 2, hvorefter vederlaget udelukkende
må bestå i aktier eller anparter.
Reference:
FUL § 15 c.
LV 1997 S.D.3.2 og 3.33.
Sagens omstændigheder var følgende:
Selskabet S havde en nom. aktiekapital på 2 mio. kr.
Selskabets regnskabsår var kalenderåret.
Selskabets aktivitet bestod tidligere i handel og i
besiddelse af de driftsejendomme, hvorfra aktiviteterne blev drevet. Pr. 1.
januar 1990 indledtes et generationsskifte af Selskabet S ved, at der blev
etableret 3 nye selskaber, nemlig A A/S, B A/S og C A/S. Sidstnævnte 3
selskaber købte på daværende tidspunkt alle Selskabet S
aktiviteter med undtagelse af driftsejendommene. I forbindelse med
generationsskiftet foretog nogle af de ledende medarbejdere køb af en
del af aktierne i de pågældende selskaber, mens resten ejedes af
Selskabet S.
Læs alt
Pr. 1. januar 1994 blev selskabets nuværende
struktur etableret, idet de 3 selskaber A, B og C A/S fusionerede skattefrit
med A A/S som det fortsættende selskab og med uændret
ejerkreds.
Selskabet S anmodede Ligningsrådet om tilladelse til
pr. 1. januar 1998 at overdrage 4 driftsejendomme til A A/S. Overdragelsen
skulle ske efter fusionsskattelovens regler om skattefri tilførsel af
aktiver. Selskabet S havde hidtil udlejet ejendommene til A A/S.
Selskabets revisor oplyste bl.a., at forhandlingerne om
overdragelsen af ejendommene fra Selskabet S til A A/S havde stået
på i længere tid. I foråret 1997 arbejdedes på at
finde ud af, hvilken overdragelsesmetode, der ville påvirke A A/S
likviditet mindst muligt. Samtidigt hermed forhandlede ledelsen i A A/S med
Selskabet S ejer om prisen for ejendommene.
I forsommeren 1997 opstod uenighed med A A/S
direktør og de øvrige aktionærer i A A/S, hvorfor
direktøren opsagde sin stilling og udbød sine aktier, der
udgjorde 28% af kapitalen i A A/S, til salg.
Da ingen af de øvrige aktionærer i A A/S
ønskede at købe aktierne, overvejedes det, at lade A A/S
købe aktierne for derefter at nedskrive aktiekapitalen. Da det tillige
var meningen, at Selskabet S på kort sigt skulle reducere sin ejerandel
ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab (A A/S), hvorefter der
skulle ske kapitalnedskrivning i A A/S, anså man det for
uhensigtsmæssigt overfor omverdenen at foretage kapitalnedskrivning to
gange i løbet af ½-1 år.
Det besluttedes derfor, at Selskabet S skulle erhverve
alle direktørens aktier, bortset fra nom. 50.000 kr., som blev
erhvervet af A A/S, hvorefter de blev videresolgt til Selskabet S til kurs
240. Nævnte aktiesalg fandt sted inden 31. december 1997.
Selskabet S køb af aktierne var imidlertid
betinget af, at der fandtes en ordning med ejendommene, og i august 1997 blev
det besluttet, at A A/S skulle erhverve ejendommene for 67,5 mio. kr.
Endvidere blev parterne enige om, hvorledes den fremtidige ejerstruktur
skulle være efter overdragelsen af ejendommene samt Selskabet S
tilbagesalg af aktier i A A/S til A A/S. Endelig blev det besluttet, at
overdragelsen skulle ske efter reglerne om tilførsel af aktiver.
Da Selskabet S ikke ønskede en væsentlig
forøget ejerandel i A A/S, skulle ejendommene, der havde en betydelig
friværdi, yderligere belånes. Selskabet S ønskede ikke i
efteråret 1997 at gennemføre omprioriteringen af ejendommene
inden der var sikkerhed for, at långiver ville acceptere debitorskiftet
fra Selskabet S til A A/S. Af denne årsag var ejendommene ikke blevet
yderligere belånt pr. den 1. januar 1998, hvor tilførslen af
aktiverne skulle ske.
Som bilag var vedlagt udkast til fælles
regnskabsopstilling pr. 1. januar 1998, der var udfærdiget med
udgangspunkt i årsregnskaberne pr. 31. december 1997 for Selskabet S og
A A/S.
Det fremgik af åbningsbalancen, at der i forbindelse
med tilførslen opstod en mellemregning i form af et tilgodehavende
på 26.655.000 kr. for Selskabet S. Af nævnte beløb var de
26.653.000 kr. opstået som en regulering, der blev etableret i
forbindelse med tilførslen. Revisor havde oplyst, at det var meningen,
at dette beløb skulle tilbagebetales af A A/S til Selskabet S,
så snart omprioriteringen af ejendommene var gennemført.
Som vederlag for de tilførte aktiver og passiver
skulle Selskabet S modtage nom. 50.000 kr. aktier i A A/S til kurs ca. 224,
svarende til ca. kr. 112.000. Der var tale om nom. 50.000 kr. aktier, der
skulle nyudstedes i forbindelse med tilførslen ved en
kapitalforhøjelse. Det fremgik af udkastet til fælles
regnskabsopstilling, at kapitalen i det modtagende selskab efter
tilførslen ville udgøre 6.050.000 kr.
Det var meningen, at det modtagende selskab skulle
overtage alle de aktiver og passiver, der knyttede sig til aktiviteten med
ejendommene. Hverken det indskydende selskab eller dette selskabs
hovedaktionær skulle kautionere for det modtagende selskabs gæld.
Det modtagende selskab ville således blive drevet for egne midler.
Umiddelbart efter, at tilladelsen til at foretage
tilførsel af aktiver forelå, ville det indskydende selskab
sælge nom. 2,3 mio. kr. aktier tilbage til det modtagende (udstedende)
selskab. Salget skulle ske til kurs ca. 224, svarende til at det indskydende
selskab modtog 5,152 mio. kr. for aktierne. Umiddelbart herefter ville
aktiekapitalen i det modtagende selskab blive nedskrevet med nom. 2,3 mio.
kr. egne aktier, hvorefter aktiekapitalen i det modtagende selskab ville
udgøre nom. 3,75 mio. kr. Selskabet S ville herefter kun eje nom.
990.000 kr. aktier i det modtagende selskab, svarende til 26,4% af
kapitalen.
Revisors opfattelse var, at det indtil fremkomsten af
cirk. nr. 31 af 22. februar 1996 til FUL ikke var klart, om det var muligt
for det indskydende selskab at yde lån til det modtagende selskab i
forbindelse med skattefri tilførsel af aktiver.
I afsnit 5.1.2. i cirkulæret til FUL anføres
det:
"Et selskab, der kun kan fungere ved hjælp af
lån fra moderselskabet eller hovedaktionæren på andre
vilkår end ved lån hos uafhængige långivere eller ved
hjælp af lån med sikkerhed i form af kaution, pant,
indeståelse eller lignende fra moderselskabet eller
hovedaktionæren eller tredjemand i øvrigt, falder ikke ind under
definitionen af en virksomhed eller en gren af en virksomhed."
Med cirkulæret var der efter revisors opfattelse
tilsyneladende sket en praksisændring, idet cirkulæret ikke
udelukker, at der kan ydes lån fra det indskydende selskabs side,
når blot dette sker på markedsmæssige vilkår.
Dette bestyrkedes efter revisors opfattelse endvidere af
en artikel i TfS 1997.662, hvor det under punkt 3 (Vederlag til det
indskydende selskab contra lån til det modtagende selskab) er
anført:
"Cirkulæret synes således at antage, at
det modtagende selskab (datterselskabet ved en tilførsel af aktiver)
godt kan have lån hos det indskydende selskab (moderselskabet ved
tilførsel af aktiver), hvis blot lånet er ydet på samme
vilkår, som ville kunne opnås hos uafhængig tredjemand.
Det lyder umiddelbart modstridende, at det modtagende
selskab kan have et tilgodehavende hos det modtagende selskab, når der
i øvrigt er krav om, at der ved tilførslen skal ydes fuldt
vederlag i aktier eller anparter."
Revisionsfirmaet fandt ikke, at Selskabet S midlertidige
lånefinansiering var i strid med ovennævnte henvisning til
cirkulæret til FUL, idet lånet var ydet på almindelige
markedsmæssige vilkår, og den udskilte virksomhedsgren var i
stand til at fungere ved hjælp af egne midler uanset
belåningen.
Endelig havde revisionsfirmaet henvist til TfS 1997.941,
hvor Ligningsrådet gav tilladelse til tilførsel af aktiver, selv
om der på tilførselsdatoen eksisterede et låneforhold
mellem de involverede selskaber. Låneforholdet - en løbende
kassekredit - var helt nedbragt ved Ligningsrådets behandling af
ansøgningen. I nærværende sag ville
lånefinansieringen fra det indskydende selskab ligeledes være
bortfaldet på det tidspunkt, hvor tilførslen juridisk
gennemføres, idet der på datoen for apportindskuddet alene ville
være tale om en ekstern lånefinansiering uden kaution m.v. fra
det indskydende selskab.
Told- og Skattestyrelsen
bemærkede:
FUL § 15 c, stk. 2, 1. pkt., har følgende indhold:
"Ved tilførsel af aktiver forstås den
transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst
tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til
et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det
modtagende selskabs kapital."
I balancen pr. 31. december 1997 for Selskabet S
eksisterede ikke noget mellemværende med A A/S. Ifølge udkast
til fælles åbningsbalance pr. 1. januar 1998 etableres der i
forbindelse med tilførslen et mellemværender mellem Selskabet S
og A A/S, således at Selskabet S ved tilførslen får et
tilgodehavende på 26.653.000 kr. Mellemværendet svarer til
friværdien i de overdragne ejendomme efter fradrag af vederlaget i
aktier, og kan opgøres på følgende måde:
Handelsværdi kr. 67.500.000
Prioritetsgæld, langfristet kr. 29.924.000
Prioritetsgæld, kortfristet kr. 852.000
Udskudt skat kr. 9.959.000
Kontantværdi af vederlag
i aktier nom. 50.000 kr. á
kurs 224 kr. 122.000
I alt kr. 40.847.000 kr.
40.847.000
Friværdi efter vederlag i aktier af værdi
112.000 kr. kr. 26.653.000
Selskabet S tilgodehavende skal indfries, så snart
omprioriteringen af de overdragne ejendomme har fundet sted.
Styrelsen fandt, at den mellemregning, der pr.
tilførselsdagen etableres mellem det indskydende og det modtagende
selskab, under de konkrete omstændigheder måtte anses som delvis
vederlag til det indskydende selskab for de overførte aktiver.
Ifølge fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2, må vederlag til det
indskydende selskab kun gives i form af aktier eller anparter. Det var
Styrelsens opfattelse, at det indskydende selskab udover vederlaget i aktier
på nom. 50.000 kr. (svarende til 112.000 kr. eller 0,42% af det samlede
vederlag) modtog et vederlag på kontant 26,653 mio. kr., idet
mellemregningen i det konkrete tilfælde var udtryk for en
kontantvederlæggelse, som lovteksten ikke gav mulighed for. Styrelsen
indstillede derfor, at der blev meddelt afslag på anmodningen, da
bestemmelserne i fusionsskatteloven efter Styrelsens opfattelse ikke kunne
finde anvendelse på et tilfælde som det foreliggende, hvor
vederlæggelsen i al hovedsag skete med andet end aktier og anparter.
Det bemærkedes, at det forhold, at de 26,653 mio.
kr. skulle indfries, så snart omprioriteringen af de overdragne
ejendomme havde fundet sted, ikke ændrede på mellemregningens
karakter af kontantvederlag.
Styrelsen delte iøvrigt ikke revisionsfirmaets
opfattelse, hvorefter der med fremkomsten af cirkulæret til
fusionsskatteloven, pkt. 5.1.2., skulle være sket en
praksisændring, som anført ovenfor. Den af revisor citerede
cirkulæretekst og afgørelsen i TfS 1997.941 omhandler
spørgsmålet om "egne midler" (definitionen af en
virksomhed/virksomhedsgren) og ikke spørgsmålet om
"vederlagskravet", dvs. det i fusionsskatteloven § 15 c, stk. 2,
stillede krav om, at det indskydende selskab udelukkende må modtage
vederlag i aktier eller anparter.
Ligningsrådet tiltrådte Styrelsens
indstilling.
Lignende dokumenter
- Tilførsel af aktiver Retsinformation · 20. januar 1999
- C.D.6.2.4.1 Vederlæggelse med aktier og anparter Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 99-56.394 - Ikke hjemmel til efterfølgende regulering af selskabs åbningsbalance (05. november 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 1999
- SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SD - KONCERNFORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- Kendelse af 17. januar 1994. 92-73.813 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. januar 1994