Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet

Ikke gældende siden 18. maj 2006 LBK nr 689 af 17/09/1998LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet2. oktober 1998

Gældende udgave: LBK nr 1284 af 03/11/2023

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 314 afgørelser

Landsskatteretten 184, Retsinformation 119, Klagenævn (Nævnenes Hus) 7, Ankenævnet på Energiområdet 3, Domsdatabasen 1

De nyeste afgørelser om § 11 a

Vis alle bestemmelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet

Herved bekendtgøres lov om afgift af elektricitet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 885 af 3. oktober 1996 med de ændringer, der følger af

lov nr. 1211 af 27. december 1996, § 4 i lov nr. 444 af 10. juni 1997,

lov

nr. 445 af 10. juni 1997, § 13 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 og

§ 4 i lov nr. 437 af 26. juni 1998. De i § 6, stk. 1 og 2,

nævnte afgiftssatser gælder fra den 1. januar 2002 og nedsættelsen af den

samlede tilbagebetaling i § 11, stk. 6, 1. pkt. og stk. 8, 5.

pkt., § 11, stk. 8, 1. og 2. pkt., gælder fra den 1. januar 2002,

jf.

de ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er gengivet sidst i

lovbekendtgørelsen.

§ 1.

Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af

elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 2.

5)

Undtaget fra afgiften er elektricitet,

som:

a.

fremstilles på

produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW,

b.

fremstilles og

forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler,

c.

fremstilles ved

vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges

af

Læs alt

producenten,

d.

fremstilles på

nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter,

e.

fremstilles på

solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er

tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-erhvervsmæssigt

benyttet bebyggelse. Det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at

elselskabet

afregner solcelleproduceret elektricitet fra elproducenten og leveret

elektricitet

til elproducenten til samme pris pr. kWh, og at der ikke er tilsluttet

elinstallationen anden form for elproduktionsanlæg.

Stk. 2.

2)

Uanset bestemmelsen i stk. 1, litra

a, bestemmer de statslige told- og skattemyndigheder efter anmodning, at

elektricitet, der enten fremstilles på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW

og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere en 50.000 kWh, eller på

stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af elektricitet er omfattet

af afgiftspligten efter denne lov, når afgiften af den fremstillede

elektricitet er helt eller delvis tilbagebetalingsberettiget efter § 11.

§ 3.

5)

Afgift svares af

1)

den, der leverer

elektricitet til forbrug her i landet,

2)

den, der til eget

brug fremstiller elektricitet, og

3)

forbrugere, der har

indgået aftale med en udenlandsk leverandør om direkte køb af elektricitet.

§ 4.

5)

Den, der skal svare afgift efter § 3,

nr. 1 eller 2, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige

told- og skattemyndigheder.

Stk. 2.

Til de

registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 5.

Der

skal ikke svares afgift af elektricitet, der:

a.

leveres til

virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er

registreret

efter § 4,

b.

udføres til

udlandet.

§ 6.

1)5)

Afgiften svares efter følgende satser:

1. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt

i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet: 45,5 øre pr. kWh med tillæg

af

et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 46,1 øre pr. kWh.

2. Af anden elektricitet: 52 øre pr. kWh med tillæg af et

elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, ialt 52,6 øre pr. kWh.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den

afgiftspligtige mængde efter stk. 1.

§ 7.

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over afsætningen af

elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelse af det i hver måned

opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2.

De nærmere

bestemmelser om regnskabsførelsen fastsættes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

§ 8.

Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver måned og senest den 15.

i

den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive

størrelsen af de i månedens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v.

Angivelsen

skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2.

En

virksomheds afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter leverancer, for

hvilke der er udstedt fakturaer, herunder a contoopkrævninger, i den

pågældende

måned, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet i det omfang, det ikke

opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk. 1 og 2.

Stk. 3.

2)

Registrerede virksomheder, der årligt

afsætter mindre end 100 GWh elektricitet, kan efter ansøgning til de

statslige

told- og skattemyndigheder få tilladelse til at opgøre de afgiftspligtige

leverancer i den enkelte måned eller anden periode, for hvilken

acontoopkrævning over for samtlige forbrugere finder sted, på grundlag af de

fra kraftværker m.v. leverede mængder elektricitet med fradrag af 4 pct.

ledningstab, under forudsætning af, at endelig afregning af afgiften finder

sted mindst en gang om året ved opgørelse og afregning af de faktiske

leverancer hos samtlige forbrugere.

§ 9.

Afgiften af de i en måned stedfundne leverancer m.v. skal indbetales til de

statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den følgende måned.

Udgør

afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2.

Betales

afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver

påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 9 a.

5)

Elforbrugere omfattet af § 3, nr. 3,

skal betale afgift i forbindelse med modtagelsen af elektricitet i henhold

til

aftalen om direkte køb fra udlandet. Forbrugeren skal, inden elleverancerne

påbegyndes, anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Anmeldelsen er gældende for 2 år.

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte forbrugere skal efter udløbet af hver måned og senest den

15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive

størrelsen af de i månedens løb modtagne afgiftspligtige leverancer.

Angivelsen

skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 3.

De

afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leverancer, for hvilke der

af

den udenlandske virksomhed er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger,

til forbrugeren i den pågældende måned. Heri fradrages dog dennes forbrug af

elektricitet i det omfang, hvor det opfylder betingelserne for

tilbagebetaling

efter § 11.

Stk. 4.

Afgiften

skal indbetales til de statslige told- og skattemyndighedear senest samtidig

med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under

50

kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 5.

Betales

afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver

påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 6.

Virksomheden skal føre et regnskab over de modtagne afgiftspligtige

leverancer

af elektricitet og forbruget i virksomheden af afgiftspligtig elektricitet,

som

kan danne grundlag for opgørelse af det i hver måned opkrævede afgiftsbeløb

og

for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 7.

Bestemmelserne i § 7, stk. 2, og §§ 12- 14 a finder

tilsvarende

anvendelse.

§ 10.

For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som

ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 11.

Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra

de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende

lov

1)

af den af

virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet og

2)

af den

afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der

er

forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et

fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven.

Stk. 2.

4)

Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted

for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte

ydelser.

Stk. 3.

Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og

varme,

som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand samt

fast

installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere,

konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning.

Stk. 4.

2)5)

Der ydes dog tilbagebetaling for:

1)

Varmt brugsvand

omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er

bestemt

for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres

i

eller med særlige anlæg, samt opvarmning af rum, som anvendes til

fremstilling af

varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes

for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation,

sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning

eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45° C,

eller

i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller

spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis

ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet

til

tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor

opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens

karakter, og hvor der under forarbejdning kun lejlighedsvis opholder sig

personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det

særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog

stk. 8.

2)

Opvarmning af rum i

de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, samt elektricitet anvendt til rumopvarmning og varmt vand i

staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og

lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med

en

kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring

eller

sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor

selve

slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme

forbrugt

inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende

produktionslokaler,

såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer

beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 8. Ved grovpartering forstås for

svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med

fjerdinger.

3)

Afgiften af varme og

varer omfattet af stk. 3, som anvendes til rengøring af

genbrugsemballage,

der anvendes ved transport eller salg af varer, og afgiften af varme og

varer,

som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i

forbindelse

hermed. For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af

genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af

varer.

Stk. 5.

Virksomheder kan vælge mellem følgende 3 principper i opgørelsen af den

mængde

elektricitet, som er omfattet af stk. 3:

1)

Den faktiske mængde

elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler eller

2)

den fremstillede

mængde varme opgjort efter måler multipliceret med 1,1 eller

3)

den installerede

effekt multipliceret med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.

Stk. 6.

5)

Der kan ydes fuld tilbagebetaling i det

omfang, en måling af det faktiske forbrug vedrører et areal under 100 m

2

,

såfremt der indbetales en afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m

2

pr. måned. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul

og

koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes.

Stk. 7.

2)

I det omfang, der er tale om opvarmning af

rum over 100 m

2

, finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt

virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større

tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke

er

ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i

m

2

-afgiften.

Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre

end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når

virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større

tilbagebetaling.

Stk. 8.

2)5)

I det omfang en del af det varme vand

eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres

ved

særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes

den

samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v.,

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og

bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang

varmen

afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for

varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld

tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 14, i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v., sker der ingen nedsættelse af

tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for

eget

forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1.

april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af

tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.

oktober–31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m

2

pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6,

sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af

stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den

nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt

nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg,

hvorfra

varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.

Stk. 9.

I det

omfang den nyttiggjorte varme eller varme vand delvis er fremstillet ved

andet

end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes

tilbagebetalingen for en forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise

nedsættelse

opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler

og

den elektricitet, som der ydes tilbagebetaling for, og på den anden side det

totale energiindhold i de indfyrede brændsler m.v. og den forbrugte

elektricitet, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v.

Stk. 10.

5)

For varm luft, der er opvarmet med

elektricitet, som ikke er omfattet af stk. 3, og som direkte eller

gennem

direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer,

nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 8, for den mængde varme, som ikke

er

nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For

andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes

tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme,

som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er

tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for

nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 11.

5)

Energiindholdet i den i stk. 10

omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller

beregnes

som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når

beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft

efterfølgende

anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker, som

nyttiggjort varme efter stk. 8. Samtidig modregnes denne opvarmning i

det

beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg

også luft, der ikke er omfattet af stk. 10, kan beregningen baseres på

en

forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede

energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den

ene

side mængden af luft, som er omfattet af stk. 10, og på den anden side

den

totale mængde transporteret luft.

Stk. 12.

For

virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til

afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i

§ 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker

der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 8, når varmen i

henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg,

som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 13.

5)

Bestemmelsen i § 11, stk. 14, i

lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 14.

Afgiften

tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har

fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til

dokumentation af tilbage-betalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge

fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår,

jf. § 11 a, stk. 8.

§ 11 a.

Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11, stk. 1, opgøres for den

periode,

som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter

merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter

afgiften

efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af

afgiftspligtig elektricitet og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan

dog

omfatte flere perioder under ét.

Stk. 2.

Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både

anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til

formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog kalenderåret, jf.

stk. 3-5. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som

opgørelsesperiode, er perioden en 12-måneders-periode.

Stk. 3.

Der ydes

godtgørelse for en forholdsmæssig fordeling af leverancen. Den

tilbagebetalingsberettigede del opgøres som forholdet mellem periodens

forbrug

af det lager m.v., som leverancen indgår i, til tilbagebetalingsberettigede

formål og det totale forbrug af lageret m.v.

Stk. 4.

Virksomheder kan uanset stk. 2 foretage en foreløbig modregning af

afgiften. Den foreløbige fordeling på de forskellige anvendelser sker i

forhold

til den foregående opgørelsesperiodes fordeling. Såfremt der ikke foreligger

en

tidligere fordeling, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i

forbrugssammensætningen, sker den løbende fordeling på baggrund af

virksomhedens kvalificerede skøn.

Stk. 5.

Efter

udløbet af en opgørelsesperiode foretager virksomheden en endelig opgørelse

af

det tilbagebetalingsberettigede beløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres

på virksomhedens angivelse efter merværdiafgiftsloven for den sidste

afgiftsperiode i opgørelsesperioden. Overstiger beløbet den foreløbige

tilbagebetaling til virksomheden efter stk. 4, kan virksomheden modregne

det overskydende beløb i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Har

virksomheden modtaget for store tilbagebetalinger efter stk. 4,

tillægges

beløbet afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 6.

Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter

merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra

ørebeløb.

Stk. 7.

Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit

afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen

ikke

kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i

merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

Stk. 8.

5)

Virksomheder, der leverer elektricitet og

varme, skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige

ved

opgørelsen af afgiften efter § 11, stk. 14. Skatteministeren kan

fastsætte de nærmere regler herom.

§ 11 b.

Elektricitet, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske

repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede

personer, er fritaget for afgift.

Stk. 2.

Afgiften

godtgøres af kørestrøm, der anvendes af rutebiler og eltog til

personbefordring.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen og

afgiftsgodtgørelsen efter stk. 1 og 2.

§ 12.

De

statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i

lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige

virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige

regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De statslige told- og

skattemyndigheder er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende

eftersyn

hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal

yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved

foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

§ 13.

Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og

skattemyndigheder

enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med

afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

§ 14.

Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter

§ 8 eller § 11 a, således at virksomheden har betalt for lidt i

afgift eller fået tilbagebetalt for meget, afkræves virksomheden det skyldige

beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2.

4)

Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som

påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber,

kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig

ansættelse

af afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget for

stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden

derfor

skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Stk. 3.

Betales

afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver

påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 14 a.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende

betaling af afgift.

§ 15.

5)

Med bøde straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt:

a.

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

b.

overtræder § 4,

stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 a,

stk. 1, 2. pkt., stk. 2 eller 6, § 12, stk. 2, eller

§ 19, stk. 3.

Stk. 2.

I

forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3.

Den, der

begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen

afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4.

2)

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 16.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan

skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden

for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en

i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn

til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om

tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Betales

bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller

afsonet,

bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4.

Ransagning

i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse

med

retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre

frihedsstraf.

§ 17.

Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven,

herunder de nødvendige kontrolforanstaltninger, herunder regler for

indretning

af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.

§ 17 a.

4)

(Ophævet)

§ 17 b.

Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder

tilsvarende

anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne

lov.

Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at

betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 17c.

4)

Skatteministeren kan bemyndige de

statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne

lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 17d.

4)

Landsskatteretten påkender klager over de

statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:

1)

Spørgsmål om

afgiftspligtens omfang, jf. §§ 1 og 2.

2)

Spørgsmål om

opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter §§ 5 og 6.

3)

Spørgsmål om omfanget

af afgiftsgodtgørelser og afgiftsfritagelser efter §§ 11 og 11 b.

4)

Spørgsmål om

skønsmæssig ansættelse efter § 14, stk. 2.

Stk. 2.

Reglerne i

skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A finder anvendelse ved klage til

Landsskatteretten efter stk. 1.

§ 18.

Loven træder i kraft den 1. april 1977, jf. dog § 19, stk. 3.

Stk. 2-3.

(Overgangsbestemmelser, udeladt)

§ 19.

stk. 1–3 (Udeladt)

Stk. 4.

3)

Afgiftspligtige virksomheder, som i 1996

opgjorde de afgiftspligtige mængder efter forfaldsdagen, kan frem til den 31.

december 1997 fortsat anvende forfaldsdagen frem for fakturadagen ved

opgørelse

af den afgiftspligtige mængde.

§ 20.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 437 af 26. juni 1998 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2-20.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunkterne for § 3 og

§ 4, nr. 1 og 2. Bestemmelserne i § 4, nr. 1 og 2, har kun

gyldighed

i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 3-5.

(Udeladt).

Stk. 6.

Afgiften

efter § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af elektricitet, som

affattet ved denne lovs § 4, nr. 5, svares i perioden den 1. juli 1998

til

31. december 2001 efter følgende satser:

39,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt

40,1

øre pr. kWh i perioden 1. juli 1998-31. december 1998

41 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 41,6

øre pr. kWh i perioden 1. januar 1999-31. december 1999

42,5 øre pr kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 43,1

øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

44 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, ialt 44,6

øre

pr. kWh i perioden 1. januar 2001-31. december 2001

Stk. 7.

Afgiften

efter § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af elektricitet, som

affattet ved denne lovs § 4, nr. 6, svares i perioden den 1. juli 1998

til

31. december 2001 efter følgende satser:

46 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 46,6

øre pr. kWh i perioden 1. juli 1998-31. december 1998

47,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt

48,1

øre pr. kWh i perioden 1. januar 1999-31. december 1999

49 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 49,6

øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

50,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt

51,1

øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001-31. december 2001.

Stk. 8-13.

(Udeladt).

Stk. 14.

Nedsættelsen af den samlede tilbaggebetaling efter energiafgiftslovene ved

efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, jf. § 11,

stk. 8, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

§ 8, stk. 7, 1. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v., § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om afgift af elektricitet og

§ 10, stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas

og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 5, nr. 13,

§ 4, nr. 10, og § 2, nr. 3, udgør følgende beløb i perioden 1. juli

1998-31. december 2001:

42,50 kr./GJ i perioden 1. juli 1998-31. december 1998

47,50 kr./GJ i perioden 1. januar 1999-31. december 1999

50,00 kr./GJ i perioden 1. januar 2000-31. december 2001

Stk. 15.

Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene

vedrørende opvarmning af rum under 100 m

2

m.v., jf. § 11,

stk. 6, 3. pkt., og stk. 8, 5. pkt., i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 5, 3. pkt., og stk. 7, 5.

pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11,

stk. 6,

1. pkt., og stk. 8, 5. pkt., i lov om afgift af elektricitet og

§ 10,

stk. 6, 3. pkt., stk. 8, 5. pkt., og stk. 10 i lov om afgift

af

naturgas og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 5, nr.

12, § 4, nr. 9, og § 2, nr. 2, udgør følgende beløb pr. m

2

i perioden 1. juli 1998-31. december 2001:

8 kr. i perioden 1. juli 1998-31. december 1998

9 kr. i perioden 1. januar 1999-31. december 2001

Stk. 16.

Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene ved

efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, der afsættes, jf.

§ 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter

m.v, § 8, stk. 7, 2. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v., § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om afgift af elektricitet

og

§ 10, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas

og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 5, nr. 14,

§ 4, nr. 11, og § 2, nr. 4, udgør højst følgende andele i perioden

1.

juli 1998-31. december 2001:

42,5 pct. i perioden 1. juli 1998-31. december 1998

45,0 pct. i perioden 1. januar 1999-31. december 2001

Stk. 17.

(Udeladt).

Stk. 18.

Afgiftsforhøjelserne pr. 1. juli 1998 for gas- og dieselolie m.v. og naturgas

finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1. juli 1998

udleveres

til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller

modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for benzin og

stenkul m.v. finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1.

januar 1999

udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning

eller modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for

elektricitet finder anvendelse på leverancer af elektricitet, der sker fra

den

1. januar 1999.

Stk. 19.

For

løbende leverancer af varer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden

henholdsvis den 1. juli 1998 og 1. januar 1999 og afsluttes efter de nævnte

tidspunkter, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som

tidsrummet fra henholdsvis 1. juli 1998 og 1. januar 1999 til

afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse

kan

der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne,

hvorefter

fordelingen skal foretages.

Stk. 20.

Stk. 8, 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende

afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2000, 1. januar 2001 og 1. januar 2002, jf.

stk. 3-6 og 10-16.

1) Lov nr. 1211 af 27. december 1996 (Elsparebidrag)

trådte i kraft den 1. januar 1998.

2) Lov nr. 444 af 10. juni 1997 trådte i kraft den 12.

juni 1997. Bestemmelserne vedrørende afgrænsning mellem rumvarme og proces,

jf.

lovbekendtgørelsens § 11, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., § 11,

stk. 4, nr. 3 og § 11, stk. 7, 4. pkt., trådte i kraft den 1.

januar 1998, jf. bekendtgørelse nr. 1076 af 23. december 1997, og har

virkning

fra den 1. maj 1997.

3) Lov nr. 445 af 10. juni 1997 trådte i kraft den 12.

juni 1997.

4) Lov nr. 1098 af 29. december 1997 (Ændret

klagestruktur m.v.) trådte i kraft den 1. april 1998.

5) Lov nr. 437 af 26. juni 1998 (bl.a.

afgiftsforhøjelser) trådte i kraft den 1. juli 1998, jf. de ovenfor gengivne

ikrafttrædelses- og overgangsbesstemmelser. Lovbekendtgørelsens § 2,

stk. 1 e er endnu ikke trådt i kraft og har kun gyldighed i 4 år fra det

af skatteministeren fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt.

Bilag

Liste over

momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang

til

tilbagebetaling af elafgift.

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger,

biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Skatteministeriet, den 17. september

1998

Ole Stavad

/John Fuhrmann

Lignende dokumenter