Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

Ikke gældende siden 9. november 2006 LBK nr 702 af 28/09/1998LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet9. oktober 1998

Gældende udgave: LBK nr 648 af 28/05/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 88 afgørelser

Landsskatteretten 47, Retsinformation 35, Domsdatabasen 3, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

Herved bekendtgøres lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 3. oktober 1996, med de

ændringer,

der følger af § 2 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 19 i lov nr.

1098

af 29. december 1997 og § 5 i lov nr. 437 af 26. juni 1998. De i

§ 1,

stk. 2, 4 og 5 nævnte afgiftssatser, de i § 8, stk. 5, sidste pkt., § 8,

stk. 7, 1. og 5. pkt., nævnte beløb samt den i § 8, stk. 7, 2. pkt., nævnte

procentsats

gælder fra den 1. januar 2002, jf. de ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser, der er gengivet sidst i lovbekendtgørelsen.

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

§ 1.

1)3)

Der betales afgift efter brændværdien,

jf. dog stk. 4 og 5, i følgende varer:

1)

Stenkul (inkl.

stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus.

2)

Jordoliekoks.

3)

Brunkulsbriketter og

brunkul.

4)

Tallolie, trætjære,

trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som

Læs alt

anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme.

5)

Andre varer

henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur,

som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme

a)

med et vandindhold på

mindst 27 pct.,

b)

med et vandindhold på

mindre end 27 pct.

6)

Varme produceret ved

forbrænding af affald, der er omfattet af afgiftspligten i lov om afgift af

affald og råstoffer.

Stk. 2.

3)

Afgiften udgør for

1)

de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer

.................................................................

51

kr. pr. gigajoule (GJ)

2)

de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer

..........................................................

12

kr. 90 øre pr. gigajoule (GJ)

Stk. 3.

1)

Told- og Skattestyrelsen fastsætter de

nærmere regler for opgørelse af varerne brændværdi.

Stk. 4.

3)

Såfremt registrerede virksomheder ikke

foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i

stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt. Afgiften udgør:

1)

For varer omfattet af stk. 1, nr. 1

.............................................................................

...

1.425

kr. pr. t

2)

For varer omfattet af stk. 1, nr. 2

.............................................................................

...

1.675

kr. pr. t

3)

For varer omfattet af stk. 1, nr. 3

.............................................................................

...

1.030

kr. pr. t

4)

For varer omfattet af stk. 1, nr. 4

.............................................................................

...

1.990

kr. pr. t

5)

For varer omfattet af stk. 1, nr. 5,

litra a

.....................................................................

1.460

kr. pr. t

6)

For varer omfattet af stk. 1, nr. 5,

litra b

.....................................................................

1.920

kr. pr. t

Stk. 5.

3)

For virksomheder, der ikke måler den

faktiske mænge varme, der produceres ved forbrændingen af affald, kan

afgiften

opgøres efter vægten af det affald, der er medgået til produktion af varme

som

nævnt under stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør:

1)

For træaffald

.............................................................................

....................................

170

kr. pr. t

2)

For andet affald

.............................................................................

...............................

110

kr. pr. t

Stk. 6.

3)

Registrerede virksomheders valg mellem

opgørelse efter brændværdi eller efter vægt er gældende for en periode på 1

år.

Registrerede virksomheder

§ 2.

3)

Virksomheder, der udvinder eller

fremstiller afgiftspligtige varer, herunder varme omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 6, skal registreres hos de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 2.

Andre

virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, kan registreres hos de statslige

told- og skattemyndigheder, når virksomheden til opbevaring af

afgiftspligtige

varer råder over lagerkapacitet på mindst 1.000 tons.

Stk. 3.

Til de

registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 3.

Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget,

fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført

afgiftspligtige varer.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige

mængde

§ 4.

Afgiftsperioden er måneden.

§ 5.

1)

Registrerede virksomheder skal efter den

valgte opgørelsesmetode opgøre den afgiftspligtige mængde varer for en

afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra

virksomheden, jf. dog stk. 2. I opgørelsen skal endvidere medtages

virksomhedens eget forbrug af afgiftspligtige varer i det omfang, det ikke

opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 8.

Stk. 2.

Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter

afgiftspligtige varer, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde,

der i perioden er forbrugt i virksomheden eller fraført denne.

Stk. 3.

3)

For virksomheder og anlæg, der udelukkende

producerer varme ved hjælp af forbrænding af affald, opgøres den

afgiftspligtige mængde varme, som den mængde varme, der leveres ab værk. For

virksomheder og anlæg, der producerer varme ved hjælp af en kombination af

forbrænding af affald og andre brændsler, opgøres den afgiftspligtige mængde

varme først som leverancen af varme ab værk. Herfra fratrækkes summen af

energiindholdet i de andre brændsler ganget varmevirkningsgraden for hvert af

disse brændsler. Virksomheder og anlæg, der producerer både varme og

elektricitet, opgør den afgiftspligtige mænge varme først som leverancen af

varme ab værk. Herfra fratrækkes summen af energiindholdet i eventuelle andre

brændsler ganget varmevirkningsgraden for hvert af disse brændsler og ganget

med forholdet mellempå den ene side mængden af varme og på den anden side

summen af mængden af varme og energiindholdet i elekticiteten.

Varmevirkningsgraden udgør for gas 0,9, for olie 0,85 og for andre brændsler

0,8. Energiindhold i andre brændsler end affald opgøres efter § 7,

stk. 1.

Stk. 4.

1)

Registrerede virksomheder, der foretager

opgørelse efter brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i

hver varekategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5

.1)

I tilfælde omfattet af § 12,

stk. 2, skal virksomheden føre regnskab over indkøb og forbrug af

afgiftspligtige varer inden for hver varekategori og på dette grundlag

beregne

brændværdien i de afgiftspligtige varer, der udleveret eller forbrugt i

virksomheden.

Stk. 6.

Opgørelsen

specificeres efter regler, som fastsættes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 7.

Såfremt

afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 6, stk. 1,

udleveres

til andre oplagringsanlæg end de for modtageren normale, kan de statslige

told-

og skattemyndigheder bestemme, at udleveringen efter stk. 1 finder sted

ved modtagelsen af de afgiftspligtige varer i de normale oplagringsanlæg.

§ 6.

3)

I den afgiftspligtige mængde, opgjort

efter § 5, fradrages afgiftspligtige varer, der

1)

tilføres en anden

registreret virksomhed efter § 3, dog med undtagelse af varme omfattet

af

§ 1, stk. 1, nr. 6,

2)

leveres til udlandet,

og

3)

fritages for afgift

efter § 7.

Stk. 2.

3)

Registrerede virksomheder, som opgør den

afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 2, eller 3 kan yderligere

fradrage den mængde afgiftspligtige varer, for hvilken der kan ske

tilbagebetaling efter § 8.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 7.

1)3)

Fritaget for afgift er varer omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet

i

kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der

skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og

kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af

den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til

produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre

kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift

af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået

til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten,

beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den

fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i

den

fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre

kraftvarmeværker

end dem, der er omfatttet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel

af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til

fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side

energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den

anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

Spildolie

.............................................................................

................................

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

.............................................................................

..........................

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

.............................................................................

..................

35,9 MJ/l

Petroleum

.............................................................................

.............................

34,8 MJ/l

Fuelolie

.............................................................................

.................................

40,4 MJ/kg

LPG

.............................................................................

.....................................

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer

ved

.............................................................................

....

raffinering af

mineralsk olie

.............................................................................

.....

(raffinaderigas)

.............................................................................

......................

52,0 MJ/kg

Stenkul

.............................................................................

.................................

25,2 GJ/t

Koks

.............................................................................

....................................

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

.............................................................................

.........................

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter

og brunkul

.............................................................................

..

18,3 GJ/t

Benzin

.............................................................................

...................................

32,9 MJ/l

Halm

.............................................................................

.....................................

14,5 MJ/kg

Træaffald

.............................................................................

..............................

14,7 MJ/kg

Andet affald

.............................................................................

..........................

9,4 MJ/kg

Naturgas

.............................................................................

...............................

39,6 MJ/Nm³

Biogas

.............................................................................

..................................

19,7 MJ/Nm³

Forgasningsgas

.............................................................................

......................

4,0 MJ/Nm³

MJ = megajoule

GJ = gigajoule

Stk. 2.

Kraftværker

og kraftvarmeværker, der ikke er registreret efter denne lov, får afgiften

godtgjort i samme omfang og efter samme fordelingsregler som i stk. 1.

Værker, der ikke opfylder betingelserne for at få afgiften tilbagebetalt

efter

reglerne i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, kan efter

anmodning til de statslige told- og skattemyndigheder få afgiften

tilbagebetalt

månedsvis. Afgiftsbeløbet udbetales efter de i merværdiafgiftslovens

§ 63

anførte regler.

Stk. 3.

Afgiften

godtgøres af varer, der anvendes til dampskibsfart og jernbanedrift.

Stk. 4.

1)

Virksomheder, der ikke er registreret

efter § 2, kan af de statslige told- og skattemyndigheder meddeles

bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af afgiftspligtige varer i

samme omfang som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1-3. Der kan dog ikke

meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en

registreret virksomhed, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret

afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes

forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller

indirekte

ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller

indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver

virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 3, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person. En

udstedt bevilling bortfalder, hvis det i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at

foreligge efterfølgende.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for

afgiftsgodtgørelse eller afgiftsfritagelse efter stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 3 og 4, og de nærmere regler for opgørelse og afregning af

afgiften efter stk. 1 og 2.

§ 8.

Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få

tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov

1)

af den af virksomheden

forbrugte mængde afgiftspligtige varer og

2)

af den mængde

afgiftspligtige varer, der er medgået til fremstilling af varme, der er

forbrugt i virksomheden, og som er leveret fra en virksomhed, der er

registreret efter merværdiafgiftsloven for levering af varme.

Stk. 2.

Afgiften

efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har

fradragsret for indgående merværdiafgift for afgiftspligtige varer og varme.

Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne

fremlægge

fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen

af

tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 9, stk. 9, og § 11, stk. 2

og 3.

Stk. 3.

1)

Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften

for varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af

varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog

stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der

forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og

som

indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi,

der

er forbrugt i anlægget, bidraget til rumopvarmning.

Stk. 4.

1)

Der ydes dog tilbagebetaling for:

1)

Afgiften af varme og

varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er

bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller

rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i

forhold

til det omgivende rum på mindst 10°C såsom opvarmning, kogning, ristning,

destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning,

fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse

forarbejdninger

også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 6.

2)

Afgiften af varme og

varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er

bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for

temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation,

sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning

eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45°C eller

i

malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller

spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis

ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet

til

tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor

opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens

karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig

personer

i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum

også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 6.

3)

Afgiften af varme og

varer omfattet af stk. 3 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til

lov

om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt anvendt til rumopvarmning og

varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af

tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med

pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til

rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de

lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ

dog

kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i

tilstødende

produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke

fremstilles

udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6. Ved grovpartering

forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v.

partering

til og med fjerdinger.

4)

En forholdsmæssig del

af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles

såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville

være

tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget

varmeleverance,

rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres.

Den

tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene

side

den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og

på

den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme. På

anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den ikke

tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede

fremstilling, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der anvendes i

ikke tilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre

forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte

opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke

tilbagebetalingsberettigede formål, divideret med energiindholdet i de

indfyrede brændsler, jf. § 7, stk. 1. Denne mængde divideres med

anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed

af

anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende

mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del.

Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og

for andre anlæg 0,80.

5)

Afgiften af varme og

varer omfattet af stk. 3, som anvendes til rengøring af

genbrugsemballage,

der anvendes ved transport eller salg af varer, og afgiften af varme og

varer,

som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i

forbindelse

hermed. For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af

genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af

varer.

Nr. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

1)3)

Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det

omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 4, nr. 4,

vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter

målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m². Det er

dog

en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også

forsyner

anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1,

stk. 3,

2. pkt., eller stk. 4, og at der indbetales en afgift pr. m² af de

pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter

lov

om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes med 10 kr. pr. m²

pr.

måned.

Stk. 6.

1)

I det omfang, der er tale om opvarmning af

rum over 100 m², finder stk. 5 tilsvarende anvendelse, såfremt

virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større

tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke

er

ydet fuldt tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes

i

m²-afgiften. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære

måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end

direkte

måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en

større tilbagebetaling.

Stk. 7.

1)3)

I det omfang en del af det varme vand

eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1,

stk. 3,

2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige

installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den

samlede

tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov

med

52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør

nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld

tilbagebetaling for efter stk. 13, sker der ingen nedsættelse af

tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for

eget

forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1.

april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af

tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.

oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr.

måned

i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 5, sidste pkt.

Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11,

stk. 3,

i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den

del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i

varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i

de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter

stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4.

Stk. 8.

I det

omfang den nyttiggjorte varme eller varme vand delvis er fremstillet ved

andet

end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes

tilbagebetalingen for en forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise

nedsættelse

opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler,

som der ydes tilbagebetaling for, og på den anden side det totale

energiindhold

i de indfyrede brændsler m.v., jf. § 7, stk. 1.

Stk. 9.

1)

For varm luft, der er opvarmet ved

afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter

stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, og som direkte eller

gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige

installationer,

nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 7, for den mængde varme, som ikke

er

nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For

andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes

tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme,

som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er

tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for

nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 10

.1)

Energiindholdet i den i stk. 9

omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller

beregnes

som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når

beregningen sker på sidstnævnte måde, og en del af den varme luft

efterfølgende

anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som

nyttiggjort varme efter stk. 7. Samtidig modregnes denne opvarmning i

det

beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg

også luft, der ikke er omfattet af stk. 9, kan beregningen baseres på en

forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede

energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den

ene

side mængden af luft, som er omfattet af stk. 9, og på den anden side

den

totale mængde transporteret luft.

Stk. 11.

For

virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til

afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i

§ 8, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, sker

der

ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 7, når varmen i

henhold

til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er

påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 12.

1)

Uanset stk. 3 kan der dog altid ydes

tilbagebetaling for forbruget af afgiftspligtige varer og varme, der

overstiger

en beregnet mængde, når mindst 25 pct. af den indfyrede energi hidrører fra

andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet. Denne

mængde beregnes for hvert afgiftspligtigt brændsel som forholdet mellem på

den

ene side energiindholdet i det afgiftspligtige brændsel og på den anden side

det totale energiindhold i de indfyrede mængder ganget med den leverede

mængde

varme divideret med 0,7 og omregnet til liter henholdsvis kilogram efter de i

§ 7, stk. 1, anførte værdier for energiindhold. Såfremt

virksomheden

ikke nærmere kan dokumentere energtiindholdet i de afgiftspligtige brændsler,

anvendes de i § 7, stk. 1, anførte værdier. Kun varer, hvis

energiindhold utvivlsomt overstiger 9,4 MJ/kg, medregnes, såfremt

energiindholdet i de indfyrede brændsler opgøres på grundlag af de i

§ 7,

stk. 1, anførte værdier.

Stk. 13.

Den, som

forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 7, får tilbagebetalt et

beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 7 i samme omfang, som der

ydes

tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 3, 4 og 5 eller afgiftsfritagelse eller

-godtgørelse efter § 7, stk. 1 eller 2.

§ 9.

Tilbagebetalingsbeløbet efter § 8 opgøres for den periode, som

virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter

merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter

afgiften

efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af

afgiftspligtige varer og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog

omfatte flere perioder under ét.

Stk. 2.

Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både

anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til

formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog kalenderåret, jf.

stk. 3-6. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som

opgørelsesperiode, er perioden en 12- måneders-periode.

Stk. 3.

Der ydes

godtgørelse for en forholdsmæssig fordeling af leverancen. Den

tilbagebetalingsberettigede del opgøres som forholdet mellem periodens

forbrug

af det lager m.v., som leverancen indgår i, til tilbagebetalingsberettigede

formål og det totale forbrug af lageret m.v. For leverancer, der anvendes som

nævnt i § 8, stk. 4, nr. 4, opgøres den tilbagebetalingsberettigede

del efter reglerne i § 8, stk. 4, nr. 4.

Stk. 4.

Virksomheder kan uanset stk. 2 foretage en foreløbig modregning af

afgiften. Den foreløbige fordeling på de forskellige anvendelser sker i

forhold

til den foregående opgørelsesperiodes fordeling. Såfremt der ikke foreligger

en

tidligere fordeling, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i

forbrugssammensætningen, sker den løbende fordeling på baggrund af

virksomhedens kvalificerede skøn.

Stk. 5.

3)

Efter udløbet af en opgørelsesperiode

foretager virksomheden en endelig opgørelse af det

tilbagebetalingsberettigede

beløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres på virksomhedens angivelse

efter

merværdiafgiftsloven for den sidste afgiftsperiode i opgørelsesperioden.

Overstiger beløbet den foreløbige tilbagebetaling til virksomheden efter

stk. 4, kan virksomheden modregne det overskydende beløb i

afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Har virksomheden modtaget for

store tilbagebetalinger efter stk. 4, tillægges beløbet afgiftstilsvaret

efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 6.

Anvendes en

leverance, der er indkøbt som motorbrændstof, helt eller delvis til andre

formål, ydes der tilbagebetaling for den forbrugte mængde af forskellen

mellem

afgiften af varer, der anvendes som motorbrændstof, og varer, der anvendes

til

andre formål.

Stk. 7.

Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter

merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra

ørebeløb.

Stk. 8.

Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit

afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen

ikke

kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i

merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler. Afgiftsbeløb på under 50 kr.

udbetales ikke.

Stk. 9.

Virksomheder, der leverer varme, skal mindst én gang årligt afgive de

oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 8,

stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

Afgift af varer, der modtages fra udlandet

§ 10.

Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for

EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende

EF-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret

virksomhed.

Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

For varer,

der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven finder

reglerne i § 10 a tilsvarende anvendelse.

§ 10 a.

I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i

landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 3.

Erhvervsdrivende

varemodtagere skal inden varerne afsendes fra udlandet anmelde sig hos de

statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere, skal efter udløbet af hver

måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og

skattemyndigheder angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i

måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal

være

underskrevet af varemodtageren.

Stk. 3.

Afgiften

skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig

med

indsendelse af den i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50

kr.,

kan erhvervsdrivende undlade at indbetale beløbet.

Stk. 4.

Betales

afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver

påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 5.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der gentagne

gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes

modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge

virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 6.

Bestemmelserne i lovens § 11, stk. 1 og 4, og §§ 16-19 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og indbetaling af

afgiften.

Regnskabsbestemmelser

§ 11.

Registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang, udlevering og

forbrug i virksomheden af afgiftspligtige varer.

Stk. 2.

Ved

overførsel af uberigtigede varer mellem registrerede virksomheder skal der

udstedes en faktura med oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn,

udleveringsstedet, varemodtagerens navn, leveringsstedet samt art og mængde

af

de afgiftspligtige varer. Ved udlevering af afgiftspligtige varer fra

registrerede virksomheder skal fakturaen tillige indeholde oplysning om

afgiftens størrelse. Kopi af fakturaer skal opbevares i 5 år.

Stk. 3.

Ved

udlevering fra ikke-registrerede virksomheder skal leverandører på

forlangende

udstede en faktura med de i stk. 2 angivne oplysninger, såfremt

modtageren

er en virksomhed, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 4.

De

statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for de

registrerede virksomheders regnskabsførelse, og for indretning af teknisk

måleudstyr og montering af dette i virksomheden.

Afregning af afgiften

§ 12.

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode og senest

den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, til de statslige told-

og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal

betale afgift, jf. § 5 og § 6. Angivelsen skal være underskrevet af

virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2.

1)

Registrerede virksomheder, som opgør den

afgiftspligtige mængde efter varernes brændværdi, kan vælge at beregne den

afgiftspligtige brændværdi i varer, som udleveres eller forbruges i

virksomheden efter et lagerbalancesystem. For lagerbeholdningen af

afgiftspligtige

varer foretager virksomheden en opgørelse over brændværdien pr. ton for hver

enkelt varekategori samt mængden af hver varekategori ved begyndelsen af den

afgiftsperiode, hvor lagerbalancesystemet benyttes første gang. Der beregnes

herefter den samlede brændværdi i lageret i GJ. For varer, der tilføres

lageret, efter at lagerbalancesystemet er indført, opgøres tilsvarende den

samlede brændværdi opgjort i GJ enten på baggrund af måling eller på baggrund

af den leverende virksomheds opgørelse efter lagerbalancesystemet. Efter at

der

er tilført lageret varer, opgøres det samlede lagers samlede brændværdi og

den

samlede mængde af varer på lageret som summen af den beregnede brændværdi i

lageret før tilførslen og brændværdien i tilførslen og den samlede mængde

varer

som summen af mængden på lageret før tilførslen og tilførslen til lageret.

Det

beregnes herefter, hvor meget brændværdien er i varerne pr. ton ved at

dividere

den samlede brændværdi på det nye lager med den samlede mængde af varer på

det

nye lager. For varer, der fraføres lageret, beregnes brændværdien ved at

gange

den ovenfor opgjorte brændværdi med mængden af varer, der fraføres lageret.

Brændværdien ændres igen efter ovenstående system, når lageret igen tilføres

varer. Den beregnede brændværdi af lageret reduceres med de mængder, der

fraføres lageret enten opgjort efter dette lagerbalancesystem eller efter

måling.

Stk. 3.

Afgives

angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og

skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil den

manglende

angivelse er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde.

§ 13.

Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de statslige told- og

skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter

afgiftsperioden.

Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2.

Betales

afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver

påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter regler for afgiftens indbetaling.

§ 14.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke

betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for kortere perioder end 1

måned.

Stk. 2.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der

ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i

§ 13,

stk. 1, nævnte og kræve, at der stilles sikkerhed for afgiftens

betaling.

§ 15.

Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens

udløb,

kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af

virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2.

Er der

efter § 14 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen,

kan

registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 16.

Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til

de

statslige told- og skattemyndigheder, således at virksomheden har betalt for

lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest

14

dage efter påkrav.

Stk. 2.

2)

Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som

påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber,

kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig

ansættelse

af afgiftstilsvaret.

Stk. 3.

Betales

afgiften i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde ikke rettidigt, skal der

betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den

måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 16 a.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende

betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 17.

De

statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i

de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt

korrespondance m.v.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal

yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved

foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3.

Det i

stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders

begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 4.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og

skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til

virksomheden.

Stk. 5.

De

statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn

af

varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet

eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6.

De

statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn

af

varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede

virksomheder.

§ 18.

Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og

skattemyndigheder enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol

med

virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2.

Politiet

yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der

fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 19.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der

er

nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 20.

1)3)

Med bøde straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt:

1)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

afgiftskontrollen,

2)

overtræder § 2,

stk. 1, § 5, stk. 4 og 5, § 9, stk. 9, § 10 a,

stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 11, stk. 1, 2 eller 3,

§ 12, stk. 1, § 17, stk. 2, 3 eller 4, og § 26,

stk. 3, eller stk. 4, 1. pkt.,

3)

undlader at

efterkomme et efter § 10 a, stk. 5, 1. pkt., eller § 14,

stk. 1, meddelt påbud,

4)

overdrager,

erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt

afgift,

som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

5)

fortsætter driften af

en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og

skattemyndigheder

har inddraget registreringen i medfør af § 12, stk. 3, eller

§ 15.

Stk. 2.

I

forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3.

Den, der

begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen

afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4.

1)

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 21.

Skønnes

en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan

skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den

pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til

inden

for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en

i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn

til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om

tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Betales

bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet,

bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4.

Ransagning

i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse

med

retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre

frihedsstraf.

Andre bestemmelser

§ 22.

2)

Skatteministeren kan bemyndige de

statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne

lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 22 a.

2)

Landsskatteretten påkender klager over de

statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af:

1)

Spørgsmål om varers

afgiftspligt.

2)

Spørgsmål om

opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

3)

Spørgsmål om omfanget

af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser efter §§ 7 og 8.

4)

Spørgsmål om

skønsmæssig ansættelse efter § 10, stk. 6, og § 16,

stk. 2.

Stk. 2.

Reglerne i

skattestyrelseslovens kapiteler 3 og 3 A finder anvendes ved klage til

Landsskatteretten efter stk. 1.

§ 23.

For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller

lignende driver virksomheden for egen regning, samt de i § 10 a,

stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen.

§ 24.

Såfremt varer, der efter § 7, stk. 1, er fritaget for afgift,

anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige

told- og skattemyndigheder inddrage vedkommende virksomheds adgang til at

indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer

til

betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2.

Såfremt en

virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse efter § 7,

stk. 2 og 3, § 8 og § 9, afkræves den for meget udbetalte

godtgørelse til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 3.

Betales

afgiften efter stk. 1 eller den for meget udbetalte godtgørelse efter

stk. 2 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for

hver

påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af

virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 4.

Der skal

betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af

afgift.

§ 25.

Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser

Færøerne

og Grønland samt Københavns Frihavn.

§ 25 a.

2)

(Ophævet).

§ 25 b.

Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder

tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder

efter

denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er

pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af

afgiften.

§ 25 c.

2)

(Ophævet).

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 26.

Loven træder i kraft den 1. juli 1982, dog træder stk. 3 i kraft ved

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2-5.

(Overgangsbestemmelser, udeladt)

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelsen af

loven.

§ 27.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 444 af 10. juni 1997 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2,

4

og 5.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 13,

15-17, 19, 20, 23 og 25, § 2, nr. 6, 8-10, 12, 13 og 16, § 3, nr.

1,

3-5, 7, 8 og 12, § 4, nr. 3, 4, 6 og 7, og § 7.

Stk. 3.

§ 1,

nr. 13, 15-17 og 20, § 2, nr. 6, 8-10 og 13, § 3, nr. 1, 3-5 og 8,

og

§ 4, nr. 3, 4 og 7, har virkning fra den 1. maj 1997.

Stk. 4.

Lovens

§ 2, nr. 1-3 og 18-20, træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 5.

§ 1,

nr. 14 og 32, § 2, nr. 7, og § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. juli

1997.

Stk. 6.

§ 1,

nr. 19, 23 og 25, § 2, nr. 12 og 16, § 3, nr. 7 og 12, og § 4,

nr. 6, har virkning fra den 1. januar 1996.

Stk. 7.

(Udeladt).

Stk. 8.

Bestemmelserne i § 10, stk. 1, 5. pkt., i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11,

§ 7, stk. 4, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, og § 9, stk. 7,

5.

pkt., i lov om afgift af svovl, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1,

har virkning for bevillinger udstedt efter lovens ikrafttræden.

Stk. 9.

Fra og med

den 9. april 1997 kan der ikke ydes afgiftsgodtgørelse efter en bevilling

udstedt før den 9. april 1997 eller i perioden mellem den 9. april 1997 og

lovens ikrafttræden i medfør af § 10, stk. 1, i lov om energiafgift

af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 4, i lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks m.v. og § 9, stk. 7, i lov om afgift af

svovl, hvis virksomheden, der er indehaver af bevillingen, og en registreret

oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret

afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder, således som

disse er defineret i § 10, stk. 1, 3. og 4. pkt., i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 11. Når særlige forhold gør sig gældende, kan der dog efter

ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder opnås dispensation

herfra. Afgiftsgodtgørelse, der ydes efter de hidtil gældende regler i

perioden

fra 9. april 1997 til lovens ikrafttræden, men som ikke kan ydes efter denne

lov, skal tilbagebetales efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 10.

(Udeladt).

Stk. 11.

Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven.

Stk. 12.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan efter forhandling med de statslige

energimyndigheder bevilge afgiftsgodtgørelse i forbindelse med leverancer af

overskudsvarme i perioden før 6. april 1995, når der ville have været

mulighed

for at bevilge afgiftsgodtgørelse efter de dagældende regler i § 9,

stk. 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, § 8, stk. 4, i lov om

afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22.

juni 1994 og § 11, stk. 5, i lov om afgift af elektricitet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994. En tilladelse vedrørende perioden

før 6. april 1995, som der ansøges om efter denne dato, skal i forhold til

bestemmelserne i § 11, stk. 12, i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., § 8, stk. 11, i lov om afgift af

stenkul,

brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 11, i lov om afgift af

elektricitet ligestilles med ansøgninger modtaget før 6. april 1995.

Lov nr. 437 af 26. juni 1998 indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2-20.

Stk. 2-7.

(Udeladt).

Stk. 8.

§ 1,

stk. 1, § 1, stk. 2, nr. 2, § 1, stk. 5, § 2,

stk. 1 og 2, § 5, stk. 3, § 6, stk. 1 og 2,

§ 7,

stk. 1, 1. pkt., og § 20, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1-3,

nr. 5-11 og 15, finder anvendelse på produktion og leverancer af varme, der

sker fra og med den 1. januar 1999, jf. dog stk. 9.

Stk. 9.

Virksomheder, der ved affaldsforbrænding producerer varme, som bliver

afgiftspligtig efter § 1, stk. 1, nr. 6, i lov om afgift af

stenkul,

brunkul og koks m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2, skal

anmelde

sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder senest den

15.

december 1998.

Stk. 10.

Afgiften

efter § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks

m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 3, svares i perioden den 1.

juli 1998 til 31. december 2001 efter følgende satser:

41 kr. 30 øre/GJ i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

45 kr./GJ i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

47 kr./GJ i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

49 kr./GJ i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Stk. 11.

Afgiften

efter § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks

m.v., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 3, svares i perioden den 1.

januar 1999 til 31. december 2001 efter følgende satser:

4,90 kr./GJ i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

7,60 kr./GJ i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

10,20 kr./GJ i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Stk. 12.

Afgiften

efter § 1, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v.,

som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, svares i perioden den 1. juli

1998

til 31. december 2001 efter følgende satser:

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,

i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

1.150 kr./t i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

1.250 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

1.300 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

1.350 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2,

i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

1.350 kr./t i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

1.475 kr./t í perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

1.550 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

1.625 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3,

i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

840 kr./t i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

910 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

950 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

990 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4,

i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

1.615 kr./t i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

1.760 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

1.840 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

1.920 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5,

litra a, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

1.185 kr./t i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

1.290 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

1.350 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

1.410 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5,

litra b, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

1.555 kr./t i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

1.690 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

1.770 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

1.840 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Stk. 13.

Afgiften

efter § 1, stk. 5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v.,

som affattet ved denne lovs § 5, nr. 5, svares i perioden den 1. januar

1999 til 31. december 2001 efter følgende satser:

Affald omfattet af § 1, stk. 5, nr.

1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

65 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

100 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

135 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Affald omfattet af § 1, stk. 5, nr.

2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

45 kr./t i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

70 kr./t i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

90 kr./t i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Stk. 14.

Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene ved

efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, jf. § 11,

stk. 8, 1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

§ 8, stk. 7, 1. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v., § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om afgift af elektricitet og

§ 10, stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas

og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 5, nr. 13,

§ 4, nr. 10, og § 2, nr. 3, udgør følgende beløb i perioden 1. juli

1998 - 31. december 2001:

42,50 kr./GJ i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

47,50 kr./GJ i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

50,00 kr./GJ i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2001

Stk. 15.

Nedsættelsen

af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene vedrørende

opvarmning

af rum under 100 m² m.v., jf. § 11, stk. 6, 3. pkt., og

stk. 8,

5. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8,

stk. 5, 3. pkt., og stk. 7, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul,

brunkul og koks m.v., § 11, stk. 6, 1. pkt., og stk. 8, 5.

pkt.,

i lov om afgift af elektricitet og § 10, stk. 6, 3. pkt.,

stk. 8, 5. pkt., og stk. 10 i lov om afgift af naturgas og bygas,

som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 5, nr. 12, § 4, nr. 9,

og

§ 2, nr. 2, udgør følgende beløb pr. m² i perioden 1. juli 1998 - 31.

december 2001:

8 kr. i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

9 kr. i perioden 1. januar 1999 - 31. december 2001

Stk. 16.

Nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslovene ved

efterfølgende nyttiggørelse af varmt vand eller varme, der afsættes, jf.

§ 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter

m.v., § 8, stk. 7, 2. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v., § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om afgift af elektricitet

og

§ 10, stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, i lov om afgift af naturgas

og bygas, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 5, nr. 14,

§ 4, nr. 11, og § 2, nr. 4, udgør højst følgende andele i perioden

1.

juli 1998 - 31. december 2001:

42,5 pct. i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

45,0 pct. i perioden 1. januar 1999 - 31. december 2001

Stk. 17.

(Udeladt).

Stk. 18.

Afgiftsforhøjelserne pr. 1. juli 1998 for gas- og dieselolie m.v. og naturgas

finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1. juli 1998

udleveres

til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller

modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar 1999 for benzin og

stenkul m.v. finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra den 1.

januar

1999 udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til

fortoldning eller modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelserne pr. 1. januar

1999 for elektricitet finder anvendelse på leverancer af elektricitet, der

sker

fra den 1. januar 1999.

Stk. 19.

For

løbende leverancer af varer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden

henholdsvis den 1. juli 1998 og 1. januar 1999 og afsluttes efter de nævnte

tidspunkter, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som

tidsrummet fra henholdsvis 1. juli 1998 og 1. januar 1999 til

afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse

kan

der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne,

hvorefter

fordelingen skal foretages.

Stk. 20.

Stk. 8, 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende

afgiftsforhøjelser pr. 1. januar 2000, 1. januar 2001 og 1. januar 2002, jf.

stk. 3-6 og 10-16.

1)

Lov nr. 444 af

10. juni 1997 (Justering af rumvarmeafgiften m.v.) trådte i kraft den 12.

juni

1997. Lovens § 2, nr.6, 8-10, 12, 13 og 16 trådte i kraft den 1. januar 1998,

jf.

jf. bekendtgørelse nr. 1076 af 23. december 1997. Jf.

i øvrigt de

ovenfor gengivne ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

2)

Lov nr. 1098 af 29.

december 1997 trådte ikraft den 1. april 1998.

3)

Lov nr 437 af

26. juni 1998 trådte i kraft den 1. juli 1998, j.f. de ovenfor gengivne

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bilag

Kraftværkspladser, hvor kraftværker og

kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som

indregnes i elektricitetsprisen:

H. C. Ørstedsværket

Svanemølleværket

Amagerværket

Avedøreværket

Kyndbyværket

Asnæsværket

Stigsnæsværket

Masnedøværket

Fynsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Vestkraft-, Esbjerg- og Herningværkerne

Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne

Randersværket

Nordjyllandsværket

Vendsysselværket

Skærbækværket

Østkraft, Rønneværket

Skatteministeriet, den 28. september

1998

Ole Stavad

/John Fuhrmann

Lignende dokumenter