Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
Gældende udgave: LBK nr 927 af 28/06/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 8.537 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 8.417, Vejdirektoratet 50, Domsdatabasen 45, Retsinformation 17, Landsskatteretten 8
- § 88 4.945
- § 3 4.497
- § 65 2.366
- § 15 1.482
- § 78 1.109
- § 73 784
- § 50 719
- § 16 693
- § 17 666
- § 65 b 591
- § 86 503
- § 18 437
- § 26 298
- § 87 285
- § 66 244
De nyeste afgørelser
- Afgørelse i klagesag om Fredensborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse til testcenter for radarsystemer, opførelse af mindre bygninger og anlæg samt terrænregulering på [Adresse 1], Kokkedal Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. november 2026
- Kort redegørelse for reglerne om nedlæggelse af private fællesveje på landet og om færdselsregulering Vejdirektoratet · 16. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Kolding Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 0715-36 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om registrering af beskyttet eng i Herning Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om dispensation til etablering af vandhul i beskyttet eng i Ringkøbing-Skjern Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Faxe Kommunes afslag på landzonetilladelse til terrænregulering på [Adresse 1], Faxe Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Stadfæstelse af tilladelse til indvinding af overfladevand til markvanding i Ringkøbing-Skjern Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2026
- Stadfæstelse af miljøgodkendelse til udvidelse af et svinebrug i Odsherred Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning af tilladelse til regulering af brinker i Tryggevælde Å samt til at afbryde dræn på mark i Faxe Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
- Stadfæstelse af afslag på dispensation i sag om carport og skur inden for strandbeskyttelseslinjen i Nordfyns Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om naturbeskyttelse
1)
Hermed bekendtgøres lov om naturbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004 med de ændringer, der følger af
§ 25 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 37 i lov nr. 535 af 24. juni
2005, lov nr. 567 af 24. juni 2005, § 92 i lov nr. 538 af 8. juni 2006,
§ 1 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, § 7 i lov nr. 1571 af 20.
december
2006, § 26 i lov nr. 523 af 6.juni 2007 og § 38 i lov nr. 533 af 6. juni
2007.
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven
skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan
ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2.
Loven
tilsigter særligt
1)
at beskytte naturen
med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de
landskabelige,
kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier,
2)
at forbedre,
genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og
planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og
Læs alt
3)
at give befolkningen
adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for
friluftslivet.
Stk. 3.
Der skal
ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund
af sin beliggenhed kan have for almenheden.
§ 2.
Lovens
beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at bekæmpe sandflugt og forøge
skovarealet samt på at genoprette vådområder, som skal medvirke til at
forbedre
vandmiljøet.
Kapitel 2
Generelle beskyttelsesbestemmelser
Beskyttede naturtyper m.v.
Søer, vandløb, heder, moser, strandenge,
strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v.
§ 3.
Der
må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på
over
100 m2,
eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter
indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder
dog
ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Stk. 2.
Der må ikke
foretages ændringer i tilstanden af
1)
heder,
2)
moser og lignende,
3)
strandenge og
strandsumpe samt
4)
ferske enge og
biologiske overdrev,
når sådanne naturtyper
enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i
stk. 1, er større end
2.500 m2
i sammenhængende areal.
Stk. 3.
Der må
heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er
mindre
end
2.500 m2,
når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af
beskyttelsen i stk. 1.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter
stk. 2
og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer,
og
forbud mod gødskning.
§ 4.
(Ophævet).
Andre bestemmelser
§ 5.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, ikke
skal
gælde for nærmere angivne kategorier af de pågældende naturtyper.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at § 3, stk. 1-3, ikke skal gælde for
diger,
høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov
om
kystbeskyttelse.
§ 6.
Miljøministeren
kan fastsætte regler, som beskriver og afgrænser de naturtyper, der er nævnt
i
§ 3, stk. 1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
beregning
af arealstørrelse for de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3,
og
om, at naturlige søer i helt eller delvis offentligt eje eller bestemte typer
af sådanne søer skal være omfattet af reglerne i § 3, stk. 1,
uanset
deres størrelse.
§ 7.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om registrering af de naturtyper, der er nævnt i
§ 3,
stk. 1-3.
Klitfredede arealer
§ 8.
Der
må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke
etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres
campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,
matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Stk. 2.
Følgende
arealer er klitfredede:
1)
Strandbredden langs
Skagerrak og Vesterhavet,
2)
arealet mellem
klitfredningslinjen og de strandbredder, der er nævnt i nr. 1,
3)
arealer, der er
klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse, og
4)
arealer, der er
klitfredede efter ministerens beslutning, jf. § 9.
Stk. 3.
Klitfredningslinjen
er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4.
Klitfredningslinjen
er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.
Stk. 5.
Forbuddet i
stk. 1 gælder ikke f or
1)
foranstaltninger til
dæmpning af sandflugt, der udføres efter § 53,
2)
landbrugsmæssig
drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet
landbrugsmæssigt,
bortset fra tilplantning,
3)
sædvanlig hegning på
de i nr. 2 nævnte arealer,
4)
genplantning af
skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
5)
havneanlæg og de
arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,
6)
mindre
vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og
tage
m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt
omfang, og
7)
byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs-
eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som
opføres
i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog
miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere
beliggenhed og ydre udformning.
Stk. 6.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne
arter
af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger,
høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov
om
kystbeskyttelse.
Stk. 7.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder
forbyde
bestemte former for anvendelse.
§ 9.
Miljøministeren
kan inddrage andre arealer under klitfredning, hvis de ligger inden for
500 m
fra den inderste grænse af de
strandbredder, der er nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan inddrage andre arealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og i § 8,
stk. 2, under klitfredning, hvis ejeren fremsætter begæring herom, eller
hvis ejeren ikke opfylder påbud efter § 53, stk. 2, om dæmpning af
sandflugt eller om begrænsning i anvendelsen af arealerne.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan i særlige tilfælde ophæve klitfredning.
§ 10.
(Ophævet).
§ 11.
Miljøministeren
kan for at forebygge sandflugt give påbud om anvendelsen af klitfredede
arealer
og nedlægge forbud mod visse former for anvendelse.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan nedlægge veje og stier på klitfredede arealer, hvis der er anden fornøden
vejadgang til den ejendom, nedlæggelsen vedrører.
Stk. 3.
Der må ikke
gives adgang til nye ejendomme ad veje, der fører over klitfredede arealer.
§§ 12- 14 a.
(Ophævet).
Beskyttelseslinjer
Beskyttelse af kystområderne
§ 15.
Der
må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre
arealer,
der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke
etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages
udstykning,
matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Stk. 2.
Strandbeskyttelseslinjen
er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3.
Strandbeskyttelseslinjen
er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.
Stk. 4.
Forbuddet i
stk. 1 gælder ikke for
1)
landbrugsmæssig drift
bortset fra tilplantning,
2)
genplantning af
skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
3)
sædvanlig hegning på
jordbrugsejendomme,
4)
bestående
forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål,
5)
havneanlæg og de
arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,
6)
mindre
vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og
tage
m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt
omfang,
7)
byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs-
eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som
opføres
i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog
miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere
beliggenhed og ydre udformning, og
8)
kyststrækninger, der
er klitfredede, jf. §§ 8 og 9.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne
arter
af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger,
høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov
om
kystbeskyttelse.
§§ 15 a-d.
(Ophævet).
Søer og åer
§ 16.
Der
må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages
beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af
150 m
fra søer med en vandflade på
mindst
3 ha
og de
vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den
tidligere lovgivning.
Stk. 2.
Forbudet i
stk. 1 gælder ikke for
1)
foranstaltninger, der
efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til,
2)
gentilplantning af
skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
3)
bestående
forsvarsanlæg,
4)
havneanlæg og de
landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,
5)
driftsbygninger, der
er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og
6)
andre områder, der
efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.
Skove
§ 17.
Der
må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af
300 m
fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst
20 ha
sammenhængende skov.
Stk. 2.
Forbudet i
stk. 1 gælder ikke for
1)
bestående
forsvarsanlæg,
2)
havneanlæg og de
landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,
3)
driftsbygninger, der
er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og
4)
andre områder, der
efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.
Fortidsminder
§ 18.
Der
må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m
fra fortidsminder, der er
beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn,
placeres campingvogne og lignende.
Stk. 2.
Forbudet i
stk. 1 gælder ikke for
1)
landbrugsmæssig drift
bortset fra tilplantning,
2)
gentilplantning af
skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter
museumsloven,
og beplantning i eksisterende haver og
3)
sædvanlig hegning på
jordbrugsejendomme.
Stk. 3.
Stk. 1
gælder ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, samt for
fortidsminder, der er nævnt i bilag 1 til loven.
Kirker
§ 19.
Der
må ikke opføres bebyggelse med en højde over
8,5 m
inden for en afstand af
300 m
fra en kirke, medmindre kirken er
omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Kapitel 2 a
Internationale naturbeskyttelsesområder
Bevaringsforanstaltninger m.v.
§ 19 a.
Kommunalbestyrelsen
skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af handleplanen til
gennemførelse af Natura 2000-planen efter lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.
§ 19 b.
I
internationale naturbeskyttelsesområder skal der inden iværksættelse af de
aktiviteter,
der er nævnt i bilag 2 til loven, gives skriftlig meddelelse herom til
kommunalbestyrelsen med henblik på en vurdering af virkningen på området
under
hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder ikke for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.
Stk. 3.
En
aktivitet, der er omfattet af forbuddene i § 3, § 8, § 15
eller
§ 18 eller i § 28 i lov om skove, er ikke omfattet af stk. 1.
Det samme gælder aktiviteter, som i øvrigt kræver tilladelse efter
naturbeskyttelses-, miljø- eller planlovgivningen, eller hvis konsekvenser
efter denne lovgivning er vurderet eller skal vurderes forud for
iværksættelsen.
Stk. 4.
Aktiviteten
kan iværksættes, hvis kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter
modtagelsen
af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere
vurdering
af aktiviteten. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i
særlige
tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes
fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i
klagesagen.
Stk. 5.
Hvis
aktiviteten ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny
meddelelse efter stk. 1, hvis den herefter ønskes iværksat.
Stk. 6.
Miljøministeren
kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens vurderinger af
meddelelser
efter stk. 1.
§ 19 c.
Kommunalbestyrelsen
kan indgå aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i internationale
naturbeskyttelsesområder om driften eller andre foranstaltninger for at
realisere Natura 2000-planen.
Stk. 2.
En aftale
efter stk. 1 kan ændres
,
hvis
parterne er enige herom og ændringen ikke strider mod Natura 2000-planens
bevaringsmålsætninger.
Stk. 3.
En aftale
efter stk. 1 kan omfatte andre arealer, hvis anvendelse kan bidrage til
Natura 2000-planens opfyldelse.
§ 19 d.
Kommunalbestyrelsen
skal pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale
naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er
nødvendige for at realisere Natura 2000-planen, hvis der ikke kan indgås
aftale
på rimelige vilkår efter § 19 c eller en allerede indgået aftale ikke
overholdes.
Stk. 2.
Det kan i
en afgørelse efter stk. 1 bestemmes, at forbuddene i §§ 3 og 15-19
ikke skal gælde, i det omfang forholdet er reguleret af afgørelsen. Det kan
endvidere
i overensstemmelse med planloven og vandløbsloven bestemmes, at tilladelser,
godkendelser m.v., som er nødvendige for at gennemføre de påbudte
foranstaltninger, anses for meddelt ved afgørelsen efter stk. 1.
Stk. 3.
En
afgørelse efter stk. 1 skal angive, i hvilket omfang den træder i stedet
for tilladelse m.v. efter reglerne i denne lov, planloven eller
vandløbsloven.
§ 19 e.
Kommunalbestyrelsen
skal i særlige tilfælde pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for
internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre
foranstaltninger, som af hensyn til Natura 2000-planens bevaringsmålsætning
er
nødvendige for at undgå varig forringelse af naturtyper eller levesteder for
arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis
risikoen herfor ikke kan afværges med foranstaltninger på grundlag af Natura
2000-planen. Kommunalbestyrelsen kan herunder beslutte, at rettidig klage
ikke
skal have opsættende virkning.
Stk. 2.
Ved
afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2 og 3,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
En
afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter
§ 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst i 6 måneder, men
kan i særlige tilfælde forlænges.
§ 19 f.
Indtil
der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan, skal
kommunalbestyrelsen
pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale
naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som er
nødvendige for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter
eller
betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke
kan
afvente vedtagelse af Natura 2000-planen, og hvis sådan forringelse eller
forstyrrelse ikke kan afværges gennem aftale eller på anden måde.
Stk. 2.
Ved
afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2 og 3,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
En
afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter
§ 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst indtil et år
efter
Natura 2000-planens vedtagelse.
Erstatning
§ 19 g.
For
det tab, som en afgørelse efter § 19 b eller §§ 19 d-
19 f
påfører en ejer, bruger eller indehaver
af andre rettigheder over ejendommen, ydes der erstatning.
Stk. 2.
Spørgsmålet
om eventuel erstatning som følge af en afgørelse efter § 19 e afgøres i
forbindelse med aftale efter § 19 c eller endelig afgørelse efter
§ 19 d.
Stk. 3.
Ved
afgørelse om erstatning finder reglerne i § 39, stk. 1, 2 og 4,
§ 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og § 49,
stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet
kommunalbestyrelsen træder i stedet for fredningsnævnet.
§ 19 h.
Inden
for rammerne af de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan der
efter ansøgning ydes tilskud til kommunalbestyrelsen fra staten til udgifter,
med
fradrag af eventuel medfinansiering fra anden side, som følge af
kommunalbestyrelsens
indgåelse af aftaler efter § 19 c og afgørelser efter § 19 b eller
§§ 19 d-
19 f.
Stk. 2.
Såfremt
kommunalbestyrelsen indgår aftaler eller træffer afgørelser som nævnt i
stk. 1 uden tilsagn fra staten om tilskud, afholdes udgifterne af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte nærmere regler om og retningslinjer for behandling af sager om
tilskud.
Kapitel 3
Anlæg i det åbne land
Offentlige anlæg
§ 20.
Offentlige
anlæg i det åbne land skal placeres og udformes således, at der i videst
muligt
omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige interesser, der
er nævnt i § 1.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at placering og udformning af nærmere angivne
kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljøministeren eller
kommunalbestyrelsen.
Friluftsreklamer
§ 21.
I
det åbne land må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående
skilte,
lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed.
Stk. 2.
Forbudet i
stk. 1 omfatter ikke
1)
virksomhedsreklamer,
som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker
dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande,
2)
skiltning for virksomheder
og for salg af erhvervsgrunde m.v., der opstilles i et område, der i en
lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er udbygget.
De
nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren,
3)
trafikpropaganda, der
er godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed,
4)
plakater, der
opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale eller andre
offentlige råd eller folkeafstemninger, og
5)
mindre
oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat på egen
ejendom
eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller
private
fællesvej. De nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan tillade, at der anbringes reklamer på idrætsanlæg.
Kapitel 4
Offentlighedens adgang til naturen
Strande
§ 22.
Strandbredder
og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og
badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende
landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden
strandbredsvegetation.
Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden
motor
liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30. september skal hunde føres
i
snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden
1. september-31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og
direkte
ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden.
Stk. 2.
Reglen i
stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som
have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen.
Det
samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg.
Stk. 3.
Offentlighedens
adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.
Stk. 4.
På
privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde
sted inden for
50 m
fra beboelsesbygninger.
Skove
§ 23.
Skove
er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig
adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som
militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2.
Offentlighedens
adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes
usædvanlige hegn omkring skove.
Stk. 3.
Ejeren kan
forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der
foregår
intensivt skovningsarbejde.
Stk. 4.
Enhver, der
færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og
bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant.
Stk. 5.
I
privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje.
Der
er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden
for
150 m
fra beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 6.
Ejeren af
privatejede skove på mindre end
5 ha
kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17
fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang.
Stk. 7.
Reglerne i
stk. 5 og 6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser.
Stk. 8.
Ejeren kan
ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor
cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede
arealer
miljøministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.
Stk. 9.
Ridning er
tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved
skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 helt eller
delvis har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede
arealer miljøministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis
tilsidesætte
et sådant forbud.
Stk. 10.
Reglerne i
§ 26 a gælder også for veje og stier i skove, der giver adgang til
skovens
øvrige vejsystem.
Udyrkede arealer
§ 24.
Udyrkede
arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang
dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2.
Ejeren kan
forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der
foregår
intensivt landbrugsarbejde.
Stk. 3.
Til
privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang.
Ophold må ikke finde sted inden for
150
m
fra beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 4.
Bestemmelsen
i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres
helhed
er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs
vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de
grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.
Stk. 5.
Der er dog
adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr,
gennem
låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat
skilte,
der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne
skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af
ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der
er
behov for beskyttelse af dyre- og planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen
ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller
skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende
eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden.
Klitfredede arealer
§ 25.
Klitfredede
arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til fods og kortvarigt
ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde
skal føres i snor. Den adgang til at medtage løse hunde og til ridning, der
følger af § 22, stk. 1, gælder også for den ubevoksede, klitfredede
strandbred.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt.
Stk. 3.
På
privatejede, klitfredede arealer må ophold ikke finde sted inden for
50 m
fra beboelsesbygninger.
Veje og stier
§ 26.
Adgangen
til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel
til
fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og
vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til
gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad
generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante-
og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar.
Stk. 2.
Ejeren kan
på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige
problemer,
og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes
jagt,
eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet
med fare.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel
for
gennemgående vejes og stiers vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte
et
forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje.
§ 26 a.
Nedlæggelse
af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt
fører
til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje
og
stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må
tidligst
ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Såfremt
kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har
truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller
stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse
gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved
rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra
det
tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt
vejen
eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes
eller
etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.
Stk. 4.
Hvis
nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter
meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller
stien herefter ønskes nedlagt.
Stk. 5.
Stk. 1-4
gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er
etableret
som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder.
Andre bestemmelser
§ 27.
Kommunalbestyrelsen,
for statsejede arealer miljøministeren, kan bestemme, at arealer, der er
omfattet af §§ 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens
adgang,
hvis særlige forhold taler derfor.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer, hvor der er fare
for
sandflugt.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til de arealer, der er
omfattet
af §§ 22-26.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang
til statsejede arealer end nævnt i §§ 22-26. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang end
nævnt i § 23 til skove, der ejes af kommuner, folkekirken eller
offentlige
stiftelser. Der kan fastsættes regler om, at videregående adgang betinges af
en
afgift.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om dækning af skader, der opstår som følge af
offentlighedens
adgang til private skove, udyrkede arealer samt veje og stier.
Affald
§ 28.
På
fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes
affald eller lignende.
Sejlads
§ 29.
Miljøministeren
kan fastsætte regler, hvorefter ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel
på
søterritoriet og efter anmodning fra vedkommende kommunalbestyrelser på
vandløb
og søer forbydes helt eller delvis.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om offentlighedens sejlads og anden færdsel på søer, der
ejes af staten.
Kapitel 5
Beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.
§ 30.
Miljøministeren
kan fastsætte regler med henblik på at beskytte eller regulere udnyttelsen af
vilde dyre- og plantearter, herunder regler om konservering, registrering og
mærkning af sådanne arter og dele og produkter af disse. Der kan herunder
fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver
af
individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte arter, der
stammer
både fra Danmark og fra udlandet.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan bestemme, at den, der udnytter vilde dyre- og plantearter
erhvervsmæssigt,
skal have autorisation hertil. Miljøministeren kan fastsætte regler om
autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller
tilbagekaldes.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om kontrol med eller forbud mod indførsel af bestemte
arter af vilde dyr, der frembyder risiko for mennesker.
§ 31.
Dyr,
der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i naturen
uden miljøministerens tilladelse. Dette gælder også for søterritoriet og
fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges
fiskeriterritorium.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om udsætning af bestemte
dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om, at bestemte planter,
som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås
med
særlig tilladelse.
§ 32.
Rørskær
i perioden 1. marts-31. oktober må kun ske med tilladelse fra
miljøministeren.
Kapitel 6
Fredning
Oversigt
§ 33.
Fredningsnævnet
kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, gennemføre
fredning
af landarealer og ferske vande efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Fredningsnævnets
beslutning om fredning kan efter reglerne i § 43 indbringes for
Naturklagenævnet.
Naturklagenævnets beslutning om erstatning kan indbringes for
Taksationskommissionen
efter reglerne i § 45.
Stk. 3.
En
fredningssag kan rejses af miljøministeren, kommunalbestyrelsen eller
Danmarks
Naturfredningsforening.
Stk. 4.
Miljøministeren
yder efter anmodning bistand til fredningsnævnet, Naturklagenævnet og
Taksationskommissionen under disse myndigheders behandling af sager efter
dette
kapitel.
Stk. 5.
For det
tab, som en fredning påfører en ejer, bruger eller indehaver af en anden
rettighed over en fredet ejendom, ydes der erstatning efter reglerne i
§ 39.
Foreløbigt forbud
§ 34.
Miljøministeren
eller kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod en anvendelse af en ejendom
eller mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som strider mod en
påtænkt fredning.
Stk. 2.
Forbudet
skal meddeles de berørte ejere og tinglyses på de pågældende ejendomme, og
der
skal foretages offentlig bekendtgørelse herom.
Stk. 3.
Forbudet
gælder fra offentliggørelsen heraf, og indtil der er foretaget offentlig
bekendtgørelse af et forslag til fredning, jf. § 37, dog længst i et år.
Fredningsnævn
§ 35.
Miljøministeren
nedsætter to eller tre fredningsnævn i hver region.
Stk. 2.
Miljøministeren
fastlægger det geografiske område for hvert fredningsnævn.
Stk. 3.
Et
fredningsnævn består af
1)
en formand, der skal
være dommer, og som udpeges af miljøministeren,
2)
et medlem, der
udpeges af miljøministeren, og
3)
et medlem, der vælges
af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er
beliggende.
Stk. 4.
Samtidig
med udpegning og valg af medlemmer udpeges og vælges en suppleant for hvert
medlem. Suppleanten for formanden skal være dommer.
Stk. 5.
Formanden,
dennes suppleant og det af ministeren udpegede medlem udpeges for en periode,
der bestemmes af miljøministeren
.
Det
medlem, der udpeges af kommunalbestyrelsen, vælges for den kommunale
valgperiode.
Stk. 6.
Indtil et
nyt fredningsnævn er nedsat efter kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets
hidtidige sammensætning. Miljøministeren kan i øvrigt tillade, at dette nævn
afslutter behandlingen af en verserende sag.
Stk. 7.
Angår en
fredningssag et område, der hører under flere fredningsnævn, henviser
miljøministeren
sagen til et af fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende
ministerudpegede og kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af de andre nævn.
Stk. 8.
Miljøministeren
kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en
fredningssag skal udøves af suppleanten for formanden, selv om formanden ikke
er forhindret i at deltage i sagen.
Stk. 9.
Miljøministeren
kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en
fredningssag
skal udøves af formanden for et andet fredningsnævn i regionen eller af
dennes
suppleant, selv om formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen.
Stk. 10.
Miljøministeren
fastsætter en forretningsorden for fredningsnævnene.
Stk. 11.
Vederlag
m.v. til nævnsformændene betales af staten. Staten afholder udgifterne til
fredningsnævnenes
sekretariater
.
Til de medlemmer, der
er nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, ydes diæter, erstatning for dokumenteret
tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i lov
om
kommunernes styrelse. Udgifterne betales af den eller de kommuner, som
fredningssagen angår. Fredningsnævnet træffer afgørelse om fordelingen af
udgifterne til det medlem, der er udpeget af ministeren.
Behandling af fredningssager
§ 36.
En
fredningssag rejses ved indsendelse af et fredningsforslag til
fredningsnævnet.
Forslaget skal indeholde fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område,
oplysning om matrikelbetegnelsen for de ejendomme, der er omfattet af
forslaget,
samt en redegørelse for forslagets baggrund.
Stk. 2.
Fredningsforslag
i og uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal medvirke til at
opfylde Danmarks internationale forpligtelser inden for disse områder.
Stk. 3.
Fredningsforslag,
der omfatter arealer inden for internationale naturbeskyttelsesområder, skal
indeholde en redegørelse for, hvorledes fredningen vil medvirke til at
opfylde
Danmarks internationale forpligtelser inden for disse områder.
Stk. 4.
Fredningsforslag
uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal redegøre for, at
fredningen ikke forringer naturtyper og levesteder for arter eller forstyrrer
arter inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, som området er
udpeget for.
Stk. 5.
Fredningsforslag
skal ledsages af et budgetoverslag, der redegør for de forventede
omkostninger,
der er knyttet til gennemførelsen af forslaget.
Stk. 6.
Sagsrejser
skal sende budgetoverslaget til udtalelse hos de myndigheder, der kan rejse
fredningssag, jf. § 33, stk. 3. Udtalelserne, som skal afgives
senest
4 uger efter modtagelsen af overslaget, skal fremsendes til fredningsnævnet
sammen med fredningsforslaget.
§ 37.
Fredningsnævnet
foretager offentlig bekendtgørelse af sagens rejsning og sender
fredningsforslaget
til ejerne og brugerne af de ejendomme, der omfattes af forslaget, til
statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget,
samt
til organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i
forslaget.
Stk. 2.
Når der er
foretaget offentlig bekendtgørelse, må der ikke foretages noget, som strider
mod de foreslåede fredningsbestemmelser.
Stk. 3.
Forslag til
fredningsbestemmelser, der indebærer indgreb i den aktuelle drift eller
udnyttelse
af en ejendom, har dog først virkning, når det er endeligt afgjort, at
fredningen
skal gennemføres, medmindre det fremgår af fredningsforslaget, at
bestemmelserne skal have retsvirkning, medens fredningssagen verserer.
Stk. 4.
Medens
fredningssagen verserer, kan fredningsnævnet træffe afgørelse om ophævelse af
retsvirkninger af forslag til fredningsbestemmelser, når disse ikke anses for
nødvendige for at opfylde formålet med fredningen
Stk. 5.
Under
behandlingen af en fredningssag afholder fredningsnævnet mindst et offentligt
møde om sagen. Fredningsnævnet bekendtgør mødet på samme måde, som sagens
rejsning blev bekendtgjort.
Stk. 6.
Til et møde
som nævnt i stk. 5 indbyder fredningsnævnet i det mindste de i
stk. 1
nævnte samt dem, der har fremsat anmodning over for fredningsnævnet om at
blive
indbudt til møde i den pågældende sag.
Stk. 7.
Indsigelser
imod eller ændringsforslag til et fredningsforslag samt krav om erstatning i
anledning
af fredningen skal fremsættes under et møde eller skriftligt over for
fredningsnævnet.
§ 37 a.
Et
fredningsforslag bortfalder, hvis fredningsnævnet ikke 2 år efter, at
fredningssagen er rejst, har truffet afgørelse efter § 40, stk. 1.
Stk. 2.
En
fredningssag, der er bortfaldet, kan inden 2 måneder efter, at den er
bortfaldet, genfremsættes en gang på uændret grundlag efter reglerne i
§ 36 og skal derefter behandles efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 3.
Fredningsnævnet
kan i særlige tilfælde inden udløbet af den frist, der er nævnt i
stk. 1,
beslutte at forlænge denne med op til 2 år.
Fredningsbestemmelser
§ 38.
En
fredning skal indeholde en bestemmelse om formålet med fredningen.
Stk. 2.
I
fredninger, der omfatter arealer inden for internationale
naturbeskyttelsesområder, skal det fremgå af formålet, at fredningen skal
medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som
områderne er udpeget for.
Stk. 3.
En fredning
kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en
bestemt
tilstand, der herefter skal bevares, og den kan regulere offentlighedens
færdsel i området.
Stk. 4.
En fredning
kan indeholde de bestemmelser, herunder de påbud og forbud vedrørende
arealernes
anvendelse, der skønnes nødvendige, for at fredningsformålet kan opnås.
Stk. 5.
En fredning
kan bestemme, at en fast ejendom eller en del af en fast ejendom skal afstås
til det offentlige.
Stk. 6.
Det kan i
en fredning bestemmes, at forbudene i § 3 og §§ 15-19 ikke skal
gælde
i det omfang, forholdet er reguleret af fredningen.
Stk. 7.
En fredning
skal angive, i hvilket omfang den træder i stedet for tilladelse m.v. efter
reglerne i denne lov eller efter regler i anden lovgivning.
§ 38 a.
En
fredning, der indebærer gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt, kan
kun
gennemføres, såfremt de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af
projektet og afholder omkostningerne forbundet hermed, kan anbefale
fredningen.
Erstatning m.v.
§ 39.
Fredningsnævnet
fastsætter erstatning til ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder
over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører dem. Erstatning
til andre end ejere og brugere kan kun tilkendes, hvis krav om erstatning er
fremsat efter reglerne i § 37, stk. 7. Der tilkendes ikke
erstatning
for fredning af offentligt ejede arealer, medmindre den fredede ejendom er
erhvervet med henblik på midlertidig besiddelse.
Stk. 2.
Indeholder
fredningsbestemmelserne et påbud til en offentlig myndighed, bestemmer
fredningsnævnet,
om der i den anledning skal ydes erstatning og med hvilket beløb.
Stk. 3.
Gennemføres
fredningen ikke, eller bortfalder forslaget efter § 37 a, kan
fredningsnævnet efter anmodning tilkende en privat ejer eller bruger en
godtgørelse i anledning af tab ved ikke at have kunnet udnytte ejendommen som
hidtil i tiden mellem den offentlige bekendtgørelse af fredningsforslaget og
beslutningen om, at fredningen ikke skal gennemføres.
Stk. 4.
Erstatningsbeløb
forrentes fra datoen for fredningsnævnets afgørelse, og indtil erstatningen
udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks
diskonto.
Under særlige omstændigheder kan fredningsnævnet fastsætte et andet
begyndelsestidspunkt
for forrentningen.
Fredningsnævnets afgørelse
§ 40.
Fredningsnævnets
behandling af en fredningssag afsluttes med, at nævnet træffer afgørelse om,
hvorvidt fredningen skal gennemføres, idet nævnet i så fald fastlægger
fredningens geografiske udstrækning og fastsætter nærmere
fredningsbestemmelser
for området, jf. § 38, samt afgør erstatningsspørgsmål m.v., jf.
§ 39.
Stk. 2.
Fredningsnævnet
foretager offentlig bekendtgørelse om sagens afgørelse og sender afgørelsen
til
dem, der har fået fredningsforslaget tilsendt, jf. § 37, stk. 1,
samt
til enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller har fremsat ønske
om underretning om sagens afgørelse.
Stk. 3.
Fredningsnævnet
lader fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme.
§ 41.
Når
der er sket offentlig bekendtgørelse efter § 40, stk. 2, skal
fredningsbestemmelserne overholdes af alle og enhver.
Stk. 2.
Hvis
fredningsnævnets afgørelse er en afvisning af at gennemføre fredningen eller
begrænser fredningsområdet eller fredningsbestemmelserne i forhold til
forslaget, opretholdes forslagets retsvirkning efter § 37, stk. 2,
indtil Naturklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Hvis fredningsnævnets
afgørelse ikke skal efterprøves af Naturklagenævnet ifølge § 42 og ikke
påklages efter § 43, stk. 1, bortfalder forslagets retsvirkning
dog,
når klagefristen efter § 43, stk. 3, er udløbet.
Stk. 3.
Hvis der
ved fredningen sker afståelse efter § 38, stk. 5, bortfalder alle
rettigheder til eller over det afståede, medmindre andet bestemmes i nævnets
afgørelse. Ved afståelse af en del af en ejendom påhviler det den myndighed,
som arealet afstås til, at sørge for udstykning eller arealoverførsel og
afholde de udgifter, der er forbundet dermed.
Forelæggelse for Naturklagenævnet
§ 42.
Når
den samlede erstatning og godtgørelse i anledning af en fredning overstiger
100.000 kr., skal Naturklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse
efter
§ 40, stk. 1, i dens helhed, uanset om afgørelsen påklages.
Klage til Naturklagenævnet
§ 43.
Fredningsnævnets
afgørelse efter § 37, stk. 4, § 37 a, stk. 3, og
§ 40
kan påklages til Naturklagenævnet.
Stk. 2.
Klageberettiget
er
1)
ejere og brugere, der
skal have afgørelsen tilsendt,
2)
enhver, der under
sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens
afgørelse,
3)
statslige og
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt
4)
organisationer m.v.,
som antages at have en væsentlig interesse i forslaget.
De dele af afgørelsen, der
vedrører erstatning efter § 39, stk. 1, eller godtgørelse efter
§ 39, stk. 3, kan dog kun påklages af den, der anser sig for
berettiget til større erstatning eller godtgørelse, eller en myndighed, der
skal udrede en del af erstatningen.
Stk. 3.
Reglen i
§ 87, stk. 1, gælder også for klage til Naturklagenævnet.
Stk. 4.
Klage
indgives skriftligt til Naturklagenævnet.
Stk. 5.
I klager
over fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4, og § 37 a,
stk. 3, skal Naturklagenævnet træffe afgørelse inden 8 uger efter
modtagelse af klagen.
§ 43 a.
De
midlertidige retsvirkninger af et fredningsforslag, jf. § 41,
stk. 2,
bortfalder 2 år efter, at fredningssagen er indbragt for Naturklagenævnet.
Naturklagenævnets afgørelse
§ 44.
Naturklagenævnet
kan ændre fredningsnævnets afgørelse, herunder fredningens geografiske
udstrækning, fredningsbestemmelserne og erstatningen. Dette gælder, uanset
hvem
der har rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets afgørelse, og
uanset fredningsforslaget og de forslag og krav, der er fremført for
fredningsnævnet og Naturklagenævnet.
Stk. 2.
Finder
Naturklagenævnet i modsætning til fredningsnævnet, at en foreslået fredning
bør
gennemføres, kan Naturklagenævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage
sagen til fornyet behandling. Naturklagenævnet kan endvidere bestemme, at en
udvidelse
af fredningens omfang, der er besluttet af Naturklagenævnet, skal behandles
af
fredningsnævnet.
Stk. 3.
I særlige
tilfælde kan Naturklagenævnet undlade at tage stilling til et erstatningskrav
og forelægge spørgsmålet for Taksationskommissionen til afgørelse.
Stk. 4.
Naturklagenævnet
foretager offentlig bekendtgørelse om sin afgørelse og sender afgørelsen til
de
berørte ejere og brugere samt andre, der har fremsat ønske herom. Nævnet
lader
fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme.
Taksation
§ 45.
Naturklagenævnets
afgørelse af et erstatningsspørgsmål kan påklages til den i § 46 nævnte
Taksationskommission. Afgørelser efter § 39, stk. 1, 3. pkt.,
§ 39, stk. 3, og § 49, stk. 3-5, kan dog ikke påklages
til
Taksationskommissionen.
Stk. 2.
Klageberettiget
er
1)
de ejere og brugere
m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmålet
til
Naturklagenævnet, eller for hvis vedkommende Naturklagenævnet har skærpet
fredningsbestemmelserne eller nedsat erstatningen, og
2)
en myndighed, der
skal udrede en del af erstatningen.
Stk. 3.
Reglen i
§ 87, stk. 1, gælder også ved klage til Taksationskommissionen.
Stk. 4.
Klage
indgives skriftligt til Naturklagenævnet, der videresender klagen til
Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale,
der er indgået i sagens bedømmelse.
Taksationskommissionen
§ 46.
Miljøministeren
nedsætter en Taksationskommission til behandling af klager efter § 45.
Stk. 2.
Taksationskommissionen
består af
1)
en formand, der skal
være landsdommer, og som udpeges af miljøministeren, og
2)
to medlemmer, der
udpeges af miljøministeren.
Stk. 3.
For hvert
af medlemmerne udpeges eller vælges en suppleant efter reglerne i
stk. 2.
Stk. 4.
Samtlige
udpegninger og valg gælder for 4 år. Nyvalg i løbet af perioden gælder dog
kun
indtil denne periodes udløb.
Stk. 5.
Miljøministeren
fastsætter en forretningsorden for Taksationskommissionen.
§ 47.
Fredningsnævnet,
Naturklagenævnet og Taksationskommissionen kan bestemme, at der skal ydes en
ejer eller bruger en passende godtgørelse for nødvendige udgifter til
sagkyndig
bistand under fredningssagens behandling. En afgørelse efter 1. pkt. kan ikke
påklages.
Naturklagenævnets genoptagelse af sagen
§ 48.
I
særlige tilfælde kan Naturklagenævnet tage spørgsmålet om fredningens
gennemførelse samt om dens indhold og afgrænsning op til fornyet behandling,
når Taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet foreligger,
eller når spørgsmålet er afgjort ved endelig dom, jf. § 88.
Erstatningens udbetaling og fordeling
§ 49.
Miljøministeren
sørger for, at tilkendte erstatninger og godtgørelser udbetales. En
erstatning
kan først kræves udbetalt, når det er endeligt afgjort, om fredningen skal
gennemføres, jf. § 48.
Stk. 2.
Når
panterettigheder i det afståede bortfalder, jf. § 41, stk. 3, kan
udbetaling af erstatning for afståelsen kun ske til ejeren med panthavernes
samtykke. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor fredningsnævnet,
Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen skønner, at afståelsen ikke
medfører
forringelse af pantesikkerheden.
Stk. 3.
Staten
afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Den sidste
fjerdedel afholdes af vedkommende kommune. Ligger det fredede område i flere
kommuner, træffer fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemmelse om
fordelingen.
Stk. 4.
Ved
fredninger, der hovedsagelig har betydning for en eller flere kommuner, kan
fredningsnævnet
eller Naturklagenævnet bestemme, at den eller de pågældende kommuner helt
eller
delvis skal afholde den del af erstatningen, som efter stk. 3 påhviler
staten.
Stk. 5.
Ved
fredninger, der har national betydning eller medfører udgifter, der er større
end 2 mio. kr., kan Naturklagenævnet bestemme, at staten skal afholde indtil
ni
tiendedele af erstatningen m.v.
Dispensation
§ 50.
Fredningsnævnet
kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse,
når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. Reglerne i § 66
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Fredningsnævnet
kan kun meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning i
eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvis det ansøgte
ikke
indebærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige
forstyrrelser af arter, som området er udpeget for. Dette skal fremgå af
afgørelsen efter stk. 1.
Stk. 3.
Videregående
afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1 samt hel eller delvis
ophævelse af en fredning kan kun foretages efter reglerne om gennemførelse af
fredninger.
Fredninger på statsejede arealer og på søterritoriet
m.v.
§ 51.
Til
varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan miljøministeren ved
bekendtgørelse gennemføre fredninger på statsejede arealer samt på
søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges
fiskeriterritorium.
Stk. 2.
Til
varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan fredningsnævnet i
forbindelse med beslutninger om fredninger på land gennemføre fredninger på
tilgrænsende lavvandede dele af søterritoriet, når der knytter sig en særlig
interesse
i at medtage disse områder under fredningen. Bestemmelserne i § 33,
stk. 2-4, §§ 35-38, §§ 40-44 og § 50 finder også
anvendelse
for fredninger på søterritoriet.
Kapitel 7
Naturpleje og sandflugtsbekæmpelse
§ 52.
Kommuner,
som ejer ikke fredede arealer, der omfattes af bestemmelserne i § 3,
skal
pleje disse. Dette gælder dog ikke for vandløb og søer.
Stk. 2.
Kommuner,
der ejer arealer i internationale naturbeskyttelsesområder, skal pleje disse
i
overensstemmelse med bestemmelserne herom i Natura 2000-planen.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om pleje af fredede arealer til supplering af de
fastsatte
fredningsbestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pleje af
arealer, for hvilke der er truffet afgørelse efter § 19 d, § 19 e
eller § 19 f.
§ 53.
Miljøministeren
iværksætter de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt på
de
klitfredede arealer, der er nævnt i § 8 og § 9.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan påbyde ejeren af et areal, der ikke er klitfredet efter § 8 eller
§ 9, for egen regning at udføre de foranstaltninger, som er nødvendige
for
at dæmpe sandflugt. Miljøministeren kan påbyde, at ejerens anvendelse af
arealet begrænses.
Stk. 3.
Såfremt et
påbud ikke efterkommes rettidigt, kan miljøministeren umiddelbart lade
arbejdet
udføre på ejerens regning. Det samme gælder, hvis arbejdet ikke kan afvente
gennemførelsen af et påbud.
Stk. 4.
Miljøministerens
beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes dæmpningsforanstaltninger, sker
på
baggrund af en afvejning af hensynet til naturen, herunder de internationale
naturbeskyttelsesinteresser, landskabet og udgiften til dæmpningen over for
andre berørte samfundsværdier. Hvis ministeren på denne baggrund beslutter,
at
der ikke vil blive udført dæmpningsforanstaltninger på en ejendom, der er
væsentligt truet af sandflugt, kan ministeren tillade, at ejeren på egen
bekostning
udfører de nødvendige foranstaltninger, når dette kan ske i overensstemmelse
med de førnævnte hensyn.
§ 54.
Udgifterne
ved dæmpningsarbejder på klitfredede arealer afholdes med fem sjettedele af
staten
og en sjettedel af kommunen. Udgifterne ved dæmpningsarbejder på statens
arealer afholdes dog alene af staten.
Kapitel 8
Naturforvaltning
Erhvervelse, lån og tilskud m.v.
§ 55.
På
de årlige finanslove fastsættes en beløbsramme, inden for hvilken
miljøministeren kan
1)
erhverve fast ejendom
og afholde drifts- og anlægsudgifter på erhvervede ejendomme, bl.a. til
tilplantning,
2)
yde lån til, kommuner
eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. til erhvervelse
af fast ejendom og
3)
yde lån og tilskud
til, kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt
private ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af naturområder og
til forbedring af mulighederne for friluftslivet.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan sælge fast ejendom.
Stk. 3.
Tilskud
efter stk. 1, nr. 3, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om
naturbevaring, naturgenopretning og offentlighedens adgang. Sådanne aftaler
kan
tinglyses på ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere og
indehavere
af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår retten er stiftet.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan erstatte de skader, der måtte opstå som følge af en aftalt offentlig
adgang
til en privat ejendom.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan fastsætte nærmere regler for administrationen af stk. 1 og 4.
§ 55 a.
Regionsrådet
kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere
visioner
og målsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formål.
§ 56.
Finansministeren
fastsætter vilkårene for lån, der ydes efter § 55, stk. 1, nr. 2 og
3.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan efter forhandling med finansministeren modtage gaver til opfyldelse af
lovens formål.
Forkøbsret
§ 57.
Miljøministeren
kan bestemme, at ejendomme i landzone eller sommerhusområder, der er særlig
egnede til opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for staten.
Stk. 2.
Ejeren af
den pågældende ejendom underrettes om forkøbsretten, der tinglyses på
ejendommen.
Stk. 3.
Forkøbsretten
respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst
før
den 17. november 1988, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over
ejendommen, uanset hvornår de er stiftet.
§ 58.
Forkøbsretten
gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller dele af ejendommen.
Forkøbsretten kommer dog ikke til anvendelse,
1)
når staten eller en
kommune erhverver ejendommen til andre formål end denne lovs,
2)
når ejendommen
erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo
eller ved deling af fællesbo, eller
3)
når erhververen er
den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den
hidtidige
ejer i op- eller nedstigende linje eller i dennes sidelinje så nær som
søskende
eller deres børn.
§ 59.
Reglerne
i §§ 13-17 i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast
ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) finder
tilsvarende anvendelse, når der er pålagt forkøbsret efter § 57, idet
miljøministeren træder i stedet for fødevareministeren, og
Taksationskommissionen,
jf. § 46, træder i stedet for vejtaksationsmyndighederne.
Stk. 2.
Fristen for
at gøre forkøbsretten gældende fastsættes dog til 8 uger i sager i medfør af
denne
lov.
Ekspropriation
§ 60.
Miljøministeren
kan ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af
væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre
foranstaltninger
på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål, herunder til
genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.
Stk. 2.
Ekspropriation
efter stk. 1 kan dog ikke anvendes til at fremme statslig
skovtilplantning.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan ekspropriere ejendom, når det er af væsentlig betydning at råde over
ejendommen for at realisere Natura 2000-planen.
Stk. 4.
Ved
gennemførelse af ekspropriation finder reglerne i § 39, stk. 1, 2
og
4, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og
§ 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne
modifikationer,
idet miljøministeren ved ekspropriation efter stk. 1 træder i stedet for
fredningsnævnet. Ved ekspropriation efter stk. 3 træder
kommunalbestyrelsen i stedet for fredningsnævnet.
Genopretning af vådområder med henblik på at forbedre
vandmiljøet
§ 60 a.
Miljøministeren
kan med henblik på genopretning af vådområder, som skal medvirke til at
forbedre vandmiljøet, bemyndige kommunalbestyrelsen til at udøve de
beføjelser,
som er tillagt miljøministeren i henhold til § 55, stk. 1, nr. 1,
§ 55, stk. 2 og 3, § 57, stk. 1, § 59, stk. 1,
og
§ 60, stk. 1 og 4, samt i henhold til § 55, stk. 1, nr.
3,
dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om og retningslinjer for, hvorledes kommunalbestyrelsens
beføjelser skal udøves.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke
skal
kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 60,
stk. 4.
Information og inddragelse af offentligheden
§ 60 b.
I
forbindelse med sager af større betydning efter § 55, stk. 1 og 2,
§ 57, stk. 1, og § 60, stk. 1, informeres og inddrages
den
berørte offentlighed i beslutningsprocessen.
Stk. 2.
Miljøministeren
fastsætter nærmere regler om, hvorledes information og inddragelse af
offentligheden
efter stk. 1 skal finde sted.
Naturforvaltningsudvalget
§ 61.
Miljøministeren
nedsætter et udvalg, som er rådgivende for ministeren i sager af større
betydning
efter § 55, stk. 1 og 2, § 57, stk. 1, og § 60,
stk. 1.
Stk. 2.
Efter
indstilling udpeger miljøministeren et medlem fra Finansministeriet,
Fødevareministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks
Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landboforeningerne, Dansk
Familielandbrug, Tolvmandsforeningerne, Danmarks Jægerforbund, Dansk
Skovforening,
Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Stk. 3.
Miljøministeren
udpeger desuden 2 medlemmer med henholdsvis naturvidenskabelig og
kulturhistorisk ekspertise, et medlem, der repræsenterer dansk turisme, samt
udvalgets formand og yderligere et antal medlemmer fra Miljøministeriet.
Stk. 4.
Miljøministeren
fastsætter en forretningsorden for udvalget.
Kapitel 9
Naturovervågning, rådgivning m.m.
§ 62.
Miljøministeren
overvåger i samarbejde med de berørte offentlige myndigheder og institutioner
naturens tilstand.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes overvågningen skal udføres.
§ 63.
Miljøministeren
forestår rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed om nationale og
internationale naturbeskyttelsesspørgsmål over for andre myndigheder og
private.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte retningslinjer for kommunalbestyrelsernes
naturvejledningsarbejde.
§ 64.
Miljøministeren
kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål inden
for
lovens område.
Kapitel 10
Administration
Dispensation m.v.
§ 65.
Miljøministeren
kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8,
stk. 1, § 11, stk. 3, og § 15, stk. 1.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17,
stk. 1, og § 19. Den pågældende skovejer skal underrettes, før der
træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk. 1.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3,
stk. 1-3, og § 18, stk.1. Miljøministeren kan bestemme, at
kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra ministeren, før der
træffes
afgørelse vedrørende § 18, stk. 1.
Stk. 4.
Ved
afgørelser efter stk. 1 om erhvervsmæssig tilplantning med bærbuske
eller
frugttræer inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje gør miljøministeren
undtagelse fra § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om særlige
tilfælde, medmindre tilplantningen strider mod tungtvejende kystlandskabelige
hensyn.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er
nødvendigt
for at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse
med kommuneplanlægningen.
§ 66.
Betingelser,
der knyttes til en tilladelse, er bindende for ejere og indehavere af andre
rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.
Myndigheden lader på ansøgerens bekostning betingelser af varig interesse
tinglyse på den pågældende ejendom.
Stk. 2.
En
tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er
meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.
§ 66 a.
Kommunalbestyrelsen
kan lade en aftale efter § 19 c eller en afgørelse efter § 19 d,
§ 19 e eller § 19 f tinglyse.
Andre administrative bestemmelser
§ 67.
Miljøministeren
kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager,
der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større
betydning.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administration af § 21,
stk. 3, § 27, stk. 1, og § 65, stk. 2 og 3.
§ 68.
Miljøministeren
kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger, herunder
kortmateriale, til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan udarbejde landsdækkende oversigter over fredningsinteresserne.
§ 69.
Miljøministeren
kan bestemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal gælde for nærmere
angivne
områder, jf. stk. 2. Miljøministeren kan ændre grænserne for
beskyttelsen
efter § 18, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges.
Stk. 2.
En
afgørelse efter stk. 1 vedrørende § 8 om klitfredningslinjen kan
kun
træffes, når det ikke vil indebære øget risiko for sandflugt eller på anden
måde stride mod de hensyn, som klitfredningen skal varetage.
Stk. 3.
I en
afgørelse efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at en ophævelse eller
ændring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet
lokalplan.
Det skal fremgå af afgørelsen, om beskyttelseslinjen igen træder i kraft,
hvis
lokalplanen ændres eller ophæves.
Stk. 4.
Ændringer
af strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen registreres i matriklen,
og
der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra
matrikelmyndigheden.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af ministerens
afgørelser i henhold til stk. 1.
§ 69 a.
Miljøministeren
kan revidere de grænser for klitfredning, der er nævnt i § 8,
stk. 2
og 3, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten,
eller hvis det er nødvendigt af hensyn til risikoen for sandflugt.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan revidere strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15, når der er sket en
væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten.
Stk. 3.
Ved
revision af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen sker fastlæggelsen af
linjernes forløb efter de samme kriterier, som er lagt til grund for
fastlæggelsen af de gældende linjer. Klitfredningslinjen fastlægges således
300 m
fra strandbreddens inderste
grænse og strandbeskyttelseslinjen
300 m
fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. I områder, der er
udlagt
som sommerhusområder, er beskyttelseslinjerne
100 m. Beskyttelseslinjerne fastlægges
i en kortere afstand fra kysten i områder, der er berørt af bebyggelse og
lignende. Klitfredningslinjen kan dog ikke fastlægges nærmere kysten end
100 m, hvis der er klitdannelser i
området. På strækninger med risiko for sandflugt finder bestemmelsen i
§ 9
anvendelse.
Stk. 4.
Arealer i
byzone, der ikke hidtil har været omfattet af klitfrednings- og
strandbeskyttelseslinjen, kan ikke ved en revision omfattes af bestemmelsen.
Stk. 5.
Miljøministeren
foranlediger, at klitfredningslinjen afmærkes med pæle eller lignende, når
den
er beliggende i byzone eller sommerhusområde. Grænserne for klitfredning af
de
arealer, der er fredet efter den tidligere lov om sandflugtens bekæmpelse,
kan
endvidere afmærkes.
Stk. 6.
Miljøministeren
kan rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen
og
strandbeskyttelseslinjen.
Stk. 7.
Ændringer
af strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen registreres i matriklen,
og
der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra
matrikelmyndigheden.
§ 70.
Miljøministeren
kan bemyndige en under ministeriet oprettet
statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister
andre statslige myndigheder
til at udøve de beføjelser, der i denne lov
er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke
skal
kunne
påklages.
Stk. 3.
Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig
myndighed
efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve
efter
stk. 1.
§ 70 a.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden
for lovens område og om de nærmere vilkår herfor.
Internationale forpligtelser
§ 71.
Regeringen
kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til
opfyldelse af lovens formål eller til varetagelse af
naturbeskyttelsesinteresser uden for landets grænser.
Stk. 2.
Miljøministeren
fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås
i
henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De
Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af
denne lov.
Gebyrer
§ 72.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af
myndighedernes
omkostninger ved administration af loven.
Kapitel 11
Tilsyn
§ 73.
Kommunalbestyrelsen
påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt efter loven,
samt af fredningsbestemmelser.
Stk. 2.
Miljøministeren
påser overholdelsen af reglerne i § 8 og § 9 om klitfredning og
§ 15 om strandbeskyttelseslinjen.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed.
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden
påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår, der er
fastsat i tilladelser, overholdes.
Stk. 5.
Tilsynsmyndigheden
skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har
underordnet betydning.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
skal foretage indberetning til miljøministeren, når den får kendskab til et
ulovligt forhold, som ikke omfattes af kommunalbestyrelsens tilsyn efter
stk. 1. Tilsvarende skal miljøministeren foretage indberetning til
kommunalbestyrelsen,
når ministeren får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes af
ministerens tilsyn efter stk. 2.
Stk. 7.
Miljøministeren
kan fastsætte regler for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.
§ 74.
Det
påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at
berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden,
jf. § 73, kan for ejerens regning lade et påbud om at berigtige et
ulovligt
forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal myndigheden
lade påbudet aflyse fra tingbogen.
Stk. 3.
Når et ved
dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes
rettidigt
og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet
efterkommes, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige til forholdets
berigtigelse på den forpligtedes regning.
Stk. 4.
Såfremt et
ulovligt forhold frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af et område
eller
for dyr og planter, der er beskyttet i medfør af loven, og et påbud om at
berigtige forholdet ikke efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden
umiddelbart
lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning. Politiet yder
nødvendig bistand hertil.
Stk. 5.
Såfremt et
påbud om at berigtige et ulovligt forhold omfattet af § 21, stk. 1,
eller af regler udstedt efter § 21, stk. 2, nr. 2 og 5, ikke
efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart lade det nødvendige
arbejde udføre på den forpligtedes regning.
§ 75.
(Ophævet).
§ 76.
Myndighederne
efter loven eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil,
har
uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de
beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov, herunder for at
foretage
undersøgelser af betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter,
der helt eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. Legitimation skal forevises
efter anmodning.
Stk. 2.
Politiet
yder nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten efter stk. 1.
Stk. 3.
Ved
eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og beskæftigede personer
efter anmodning yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.
§ 77.
(Ophævet).
Kapitel 12
Klage og søgsmål
Klage
§ 78.
Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, kan
påklages
til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter
§ 73, stk. 5, kan dog ikke påklages.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan bestemme, at afgørelser, der træffes af kommunalbestyrelsen efter regler
udstedt efter § 20, stk. 2, ikke skal kunne påklages.
Stk. 3.
Fredningsnævnets
afgørelser efter § 50, stk. 1, kan påklages til Naturklagenævnet
efter bestemmelserne i dette kapitel. For klage over fredningsnævnets øvrige
afgørelser gælder § 43.
Stk. 4.
Miljøministerens
afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1 og 2, § 27,
stk. 1
og 2, § 53, stk. 1, 2 og 4, og § 65, stk. 1, kan påklages
til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Andre afgørelser
efter loven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog
§ 60, stk. 4.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren
efter
regler udstedt i medfør af loven. Miljøministeren kan bestemme, at sådanne
afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at sådanne afgørelser
ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 6.
Miljøministeren
kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af en myndighed,
som efter miljøministerens bestemmelse efter § 73, stk. 3, fører
tilsyn med overholdelsen af loven. Miljøministeren kan bestemme, at sådanne
afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at sådanne afgørelser
ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed.
§ 79.
Miljøministeren
nedsætter et Naturklagenævn, som er klagemyndighed for administrative
afgørelser efter reglerne i dette kapitel, og i det omfang det i øvrigt
fastsættes
i lovgivningen.
Stk. 2.
Nævnet og
dets enkelte medlemmer er uafhængige af instruktioner om den enkelte sags
behandling og afgørelse.
§ 80.
Nævnet
består af
1)
en formand,
2)
2 medlemmer, der
udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer, og
3)
7 medlemmer, der
udpeges af Folketinget.
Stk. 2.
Som
stedfortræder for formanden kan fungere en viceformand. Formanden og
viceformændene
skal have bestået juridisk kandidateksamen
Stk. 3.
Formanden
drager omsorg for, at nævnet i nødvendigt omfang bistås af sagkyndige
eksperter.
Stk. 4.
Samtidig med udpegning af
medlemmer efter stk. 1, nr. 2 og 3, udpeges en suppleant for hvert
medlem.
Suppleanten kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, når det
pågældende medlem er forhindret i at deltage.
Stk. 5.
De af
Folketinget og Højesteret foretagne udpegninger gælder for 4 år. I tilfælde
af
udtræden udpeges, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, et nyt medlem eller en ny
suppleant for den resterende del af perioden.
§ 81.
Nævnet
er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder
formanden
eller en viceformand, er til stede.
Stk. 2.
Nævnets
afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved
stemmelighed
er formandens henholdsvis viceformandens stemme udslagsgivende.
Stk. 3.
Naturklagenævnets
formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i klager efter loven, når
klagen
skønnes ikke at indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold
til
lovens formål.
§ 82.
Nævnets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dette
gælder
dog ikke erstatningstilkendelser i anledning af en afgørelse efter § 19
g,
en fredning eller en ekspropriation.
§ 83.
Miljøministeren
fastsætter nævnets forretningsorden.
§ 84.
Nævnets
administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med
forberedelsen og udførelsen af nævnets beslutninger. Nævnet kan i øvrigt
indhente vejledende udtalelser fra særligt sagkyndige.
§ 85.
(Ophævet).
§ 86.
Klageberettiget
er
1)
adressaten for
afgørelsen,
2)
ejeren af den
ejendom, som afgørelsen vedrører,
3)
offentlige
myndigheder,
4)
en berørt
nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
5)
lokale foreninger og
organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
6)
landsdækkende
foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø, og
7)
landsdækkende
foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige
rekreative
interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Stk. 2.
Ved klage
efter stk. 1, nr. 6 og 7, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne
eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse
af
vedtægter eller på anden måde.
§ 87.
Klagefristen
er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt
bekendtgjort,
regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber
på
en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2.
Klage
indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Myndigheden
videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse
og
det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 3.
Tilladelser
må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende
virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer
andet. Dette gælder dog ikke klage over afgørelser efter § 27,
stk. 1
og 2.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om underretning af de klageberettigede.
Søgsmål
§ 88.
Søgsmål
til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter
loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid
fra
bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Spørgsmål,
der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. § 45, kan ikke indbringes
for domstolene, før kommissionens afgørelse foreligger.
Kapitel 13
Straf m.v.
Straf og konfiskation
§ 89.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1)
overtræder § 3,
stk. 1, 2 og 3, § 8, stk. 1, § 15, stk. 1,
§ 16,
stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19,
§ 21, stk. 1, § 28, § 31, stk. 1, § 32,
§ 37, stk. 2, § 41, stk. 1 og 2, eller § 74,
stk. 1,
2)
handler i strid med
en afgørelse truffet efter § 19 d, § 19 e eller § 19 f,
3)
undlader at give
meddelelse som nævnt i § 19 b, stk. 1 og 4, og § 26 a,
stk. 1 og 4,
4)
færdes og opholder
sig på anden måde i naturen end tilladt efter reglerne i kapitel 4,
5)
i strid med reglerne
i kapitel 4 forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang til naturen,
6)
undlader at
efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 11, stk. 1,
§ 23,
stk. 8, § 24, stk. 5, § 26, stk. 3, § 27,
stk. 1 og 2, § 34, stk. 1, § 53, stk. 2, § 73,
stk. 5, eller § 75, stk. 2,
7)
i strid med
§ 76, stk. 1, modvirker adgangen til en ejendom eller undlader at
efterkomme en anmodning efter § 76, stk. 3,
8)
undlader at
efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør
af
loven,
9)
handler i strid med
en fredningsbestemmelse, en fredningskendelse eller en overenskomst om
fredning
indgået for fredningsnævn eller tilsidesætter forskrifter, der er udstedt i
medfør heraf,
10)
tilsidesætter vilkår,
der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter
regler
udstedt efter loven.
Stk. 2.
Straffen kan
stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller
ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1)
voldt skade på de
interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1 og § 2, eller
fremkaldt fare derfor eller
2)
opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder
ved
besparelser.
Stk. 3.
I regler,
der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af
bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger
omfattet af § 71, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen
kan stige til fængsel i indtil 1 år under de omstændigheder, der er nævnt i
stk. 2.
Stk. 4.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5.
Sker der
ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved
udmåling
af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en
opnået
eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 6.
Er
overtrædelsen begået med et motordrevet køretøj, og er såvel føreren som
køretøjet hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet,
indtil bøder, sagsomkostninger og erstatningsbeløb er betalt eller der er
stillet
sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2 måneder efter sagens
endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.
Stk. 7.
Med hensyn
til iværksættelse af tilbageholdelse efter stk. 6 finder reglerne i
retsplejeloven om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres,
tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan kun ske, hvis det findes påkrævet
for at sikre betaling af beløbet. Var føreren uberettiget i besiddelse af
køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.
Stk. 8.
Reglerne i
stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse med hensyn til førere, der er
hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sverige.
Stk. 9.
Forældelsesfristen
for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1
og
for overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt efter loven.
Stk. 10.
Sagerne
behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan
anvendes
i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 90.
Miljøministeren
bestemmer, hvorledes der forholdes med dyr og planter, herunder dele og
produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af loven
eller af regler udstedt efter loven.
§ 91.
Hvis
vilde dyr eller planter eller produkter heraf er indført i strid med regler,
der er udstedt efter § 30, skal udgifter til opbevaring m.v. og til
transport af varerne tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet efter
påkrav
fra miljøministeren bæres af den, der har transporteret dem her til landet,
eller af den, for hvem varerne er indført, eller som varerne er bestemt for.
Det
samme gælder, hvis varerne ankommer her til landet, uden at betingelserne
for,
at der kan meddeles indførselstilladelse efter de regler, der er nævnt i 1.
pkt., er opfyldt.
Udpantning m.v.
§ 92.
Der
er udpantningsret for gebyrer efter § 72 og for udgifter, som
myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3,
§ 66,
stk. 1, § 74, stk. 2-4, § 75, stk. 2 og 3, samt
§ 91.
Stk. 2.
Betales de
i stk. 1 nævnte gebyrer og udgifter ikke rettidigt, kan der opkræves
morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra
forfaldstidspunktet. Der er udpantningsret for tilskrevne renter efter 1.
pkt.
Stk. 3.
Ikke
rettidigt betalte beløb efter stk. 1 og 2 kan tillige inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter
i
kildeskatteloven.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.
Kapitel 14
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 93.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2.
Følgende
lovbestemmelser ophæves:
1)
lov om naturfredning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,
2)
lov om sandflugtens
bekæmpelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982,
3)
lov nr. 339 af 24.
maj 1989 om naturforvaltning,
4)
lov nr. 595 af 13.
november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder,
5)
lov af 30. januar
1861 angående forbud mod at medtage løse hunde i Jægersborg Dyrehave m.v.
Stk. 3.
Bestemmelser
om godkendelse af beliggenhedsplan, bygningstegninger, materialer og
farvevalg
m.m. i de af strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold
til
§ 25, stk. 1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni
1961
af lov om naturfredning ophæves.
§§ 94-100.
(Udeladt).
§ 101.
Regler,
der er udstedt efter de bestemmelser, der er nævnt i § 93, stk. 2,
forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov.
Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan dog bestemme, at de efter stk. 1 opretholdte krav til
fredningsplanernes
tilvejebringelse og indhold kan fraviges i særlige tilfælde.
Stk. 3.
De
bekendtgørelser om videnskabelige reservater, der er udstedt i henhold til
den
hidtidige lovgivning, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ophører.
Bekendtgørelserne kan forlænges.
Stk. 4.
(Udeladt).
§ 102.
Afgørelser
efter de regler, der er nævnt i § 93, stk. 2, og § 101,
bevarer
deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven
træffes nye afgørelser. Overtrædelser af afgørelserne straffes efter de
hidtil
gældende regler.
Stk. 2.
Kendelser
om begrænsninger i almenhedens færdsel på strandbredden, som er truffet efter
§ 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om
naturfredning, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler
udstedt efter loven træffes nye afgørelser.
§ 103.
Den
påtaleret, der i tinglyste byggelinje- og fredningsservitutter i henhold til
lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne
områder tilkommer statslige myndigheder, tilkommer kommunalbestyrelsen. Det
samme gælder de beføjelser, som efter deklarationer og overenskomster i
henhold
til den lov, der er nævnt i stk. 1, tilkommer statslige myndigheder.
Stk. 2.
De
beføjelser, der tilkommer Naturfredningsrådet i henhold til lovgivningen,
fredningskendelser m.v., tilkommer miljøministeren. Miljøministeren kan dog
bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af
andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64,
stk. 1.
Stk. 3.
De
beføjelser, der tilkommer fredningsnævn i tidligere afgørelser om bygge- og
beskyttelseslinjer, offentlighedens adgang og friluftsreklamer, tilkomme
r kommunalbestyrelsen. Beføjelser vedrørende
strandbeskyttelseslinjen tilkommer dog miljøministeren. De
beføjelser,
som tilkommer Overfredningsnævnet, tilkommer Naturklagenævnet.
§ 104.
De
hidtidige fredningsnævn og Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år
efter
denne lovs ikrafttræden til at færdigbehandle verserende sager efter de
hidtil
gældende regler. Er en sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår sagen til
den myndighed, der skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var påbegyndt
efter denne lovs ikrafttræden. Sagen behandles og afgøres herefter i
overensstemmelse med reglerne i denne lov og regler, der udstedes efter
loven.
Stk. 2.
Skønner et
af de hidtidige fredningsnævn eller Overfredningsnævnet, at en verserende sag
ikke kan afgøres af nævnet inden et år efter lovens ikrafttræden, kan nævnet
straks henskyde sagen til den i stk. 1, 2. pkt., nævnte myndighed.
Stk. 1, 3. pkt., finder herefter anvendelse.
Stk. 3.
Fredningsnævnets
afgørelse i en sag, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages
efter
bestemmelserne i denne lov.
Stk. 4.
Overfredningsnævnets
afgørelse af erstatningsspørgsmål i en sag, der er omfattet af stk. 1,
1.
pkt., kan påklages til Taksationskommissionen efter bestemmelserne i denne
lov.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler for behandlingen af verserende
sager.
§ 105.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning, som
ændrer § 30, stk. 1 og 2, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 58.
Loven
træder i kraft den 1. april 1994.
Stk. 2-4.
(Udeladt)
Lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om planlægning
og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne), der ændrer
§§ 8, 15, 25, 65 og 69 og indsætter nye §§ 15 a-d, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. august 1994, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
2)
Miljøministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1, 2 og 4, og kan
bestemme,
at ikrafttrædelsen skal ske på forskellige tidspunkter i de enkelte amter.
Stk. 3.
I
bestemmelser fastsat i medfør af stk. 2 bestemmer miljøministeren, at
områder, der på ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en lokalplan, kan
udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uanset
bestemmelserne
i § 2, nr. 1 og 2. Dette skal dog ikke gælde for områder med
klitdannelser
inden for
100 m
fra de strandbredder, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 8,
stk. 2, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1.
Stk. 4.
Efter
ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1 og 2, kan der ikke ske gentilplantning på
arealer, hvor der efter den 1. august 1994 er foretaget tilplantning, som
ikke
er et led i den hidtidige drift.
Stk. 5.
Bekendtgørelse
nr. 547 af 22. juni 1992 om bygge- og beskyttelseslinjer samt bekendtgørelse
nr. 552 af 22. juni 1992 om klitfredning forbliver i kraft, indtil de afløses
af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.
Lov nr. 19 af 13. januar 1997 om ændring af lov om
naturbeskyttelse og lov om råstoffer (Ændring af klageregler), som ændrer
§ 78 og § 81 og ophæver § 83, stk. 2, og § 85,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2.
Afgørelser,
der er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil
gældende
klageregler.
Lov nr. 478 af 1. juli 1998 om ændring af lov om miljøbeskyttelse,
lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning (Justering af
harmonikravene og genopretning af vådområder i overensstemmelse med aftalen
om
Vandmiljøplan II), som ændrer § 2 og § 60, stk. 1, og
indsætter
nyt § 60 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 15. juli 1998.
Lov nr. 282 af 12. maj 1999 om ændring af lov om
naturbeskyttelse og af lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Ændring af reglerne om ikrafttrædelse m.v. af den udvidede
klitfrednings- og strandbeskyttelseslinje samt om fastlæggelsen heraf i
byzone), der ændrer §§ 8, 10, 15,
15
a, 15 b, 15 d, 65, 67 og 69, og som ændrer § 3,
stk. 2, i lov nr. 439 af 1. juni 1994, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
3)
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1, 8 og 9, træder dog først i kraft i de enkelte amter ved
miljøministerens
bestemmelse om ikrafttrædelse af de udvidede beskyttelseslinjer i de enkelte
amter.
Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring
af visse miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), som indsætter
ny
§ 60 b og ændrer § 86, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Lovens
regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i
første instans efter lovens ikrafttræden. (2. pkt. udeladt).
Stk. 3-4.
(udeladt).
Museumslov, lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændrer
§§ 14, 65, 78 og 89 og indsætter ny § 14 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 41.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2002. Samtidig ophæves lov om museer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 739 af 17. juli 2000. Lovens § 27, stk. 4-7,
har virkning fra den 1. januar 2003. Indtil den 1. januar 2003 opretholdes de
hidtidige finansieringsprincipper for den arkæologiske
undersøgelsesvirksomhed,
jf. § 26, stk. 3, i lov om museer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
739
af 17. juli 2000.
Lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love
som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner, som ændrer
§§ 35,
46, 49 og 77, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 78
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1, januar 2003, (2. led udeladt).
Stk. 2.
(udeladt).
Lov nr. 454 af 9. juni 2004 om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven, der
ændrer §§ 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 14,
14 a, 15, 15 a-d, 18, 21, 22, 23, 24,
25, 26, 36, 37, 38, 39, 41, 43, 45, 50, 52, 53, 60,
60 a, 64, 65, 66,
66 a, 69, 72, 74, 75, 78, 82, 87 og 89,
og indsætter nyt kapitel
2 a
(§§ 19 a-h), samt indsætter nye §§ 26 a,
37 a,
38 a,
43 a,
69 a
og
70 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. oktober 2004.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 47, træder dog først i kraft den 1. august 2006.
Stk. 3.
Bekendtgørelser
om ikrafttræden af strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen og af
forskellige
bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der er udstedt efter de regler, der er
nævnt i § 1, nr. 7 (naturbeskyttelseslovens §§ 15 a-15 d),
forbliver
i kraft.
Stk. 4.
Fredningssager,
der verserer for fredningsnævn eller Naturklagenævnet ved lovens
ikrafttræden,
omfattes af bestemmelserne i § 1, nr. 22 og 33 (naturbeskyttelseslovens
§ 37 a og § 43 a), således, at fristen regnes fra lovens
ikrafttræden.
Stk. 5.
(udeladt).
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love
(Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af
gæld
til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)
som
ændrer § 92, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt.)
Lov nr. 535 af 24. juni 2005 om jordfordeling og offentligt
køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål (jordfordelingsloven)
som ændrer § 59, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 28.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 - 3
. (Udeladt.)
§ 29.
(Udeladt.)
Lov nr. 567 af 24. juni 2005 om ændring af lov om
naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen), som ændrer §§ 3, 8,
15,
19 a-h, 20, 21 23, 24, 26, 26a, 29, 33, 34, 35, 46, 49, 52, 55, 58, 60, 60a,
61, 62, 63, 65, 66a, 67, 68, 73, 78, 89 og 103, og ophæver § 77, samt
indsætter ny § 55a, indeholder følgende overgangs- og
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2.
Sager, der
ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, overgår til den
myndighed, der efter § 1 er kompetent til at behandle sagen.
Stk. 3.
De vandløb,
der ved lovens ikrafttræden er udpeget som beskyttede efter reglerne i
naturbeskyttelseslovens
§ 3, stk. 1, forbliver beskyttede.
Stk. 4.
Sager efter
naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning, som ved lovens ikrafttræden
ikke
er færdigbehandlet af fredningsnævnet, færdigbehandles efter bestemmelserne i
§ 1.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter naturbeskyttelseslovens
kapitel 6 om fredning, som verserer for Naturklagenævnet eller
Taksationskommissionen ved lovens ikrafttræden.
Stk. 6.
Miljøministeren
kan fastsætte nærmere regler om den fremtidige varetagelse af de beføjelser
og
pligter, der i afgørelser om fredning, fredningskendelser, -overenskomster,
-deklarationer og lign. er henlagt til amtsrådet.
Stk. 7.
Miljøministeren
kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler.
Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love
(Politi- og domstolsreform), som ændrer § 88, stk. 3 indeholder
følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 105
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.
Stk. 2.
- 22.
(Udeladt.)
Lov nr. 571 af 9. juni 2006 om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring
af
klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet), som ændrer
§ 80
indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 12
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt.)
Stk. 3.
Sager, der pr. 1. januar 2007 er
indbragt for Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende
regler.
Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love
(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale
fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på
natur- og miljøområdet), som ændrer § 65 og § 70 indeholder
følgende
overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 23
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt.)
Lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en
ny
lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister
ved visse køb m.v.), som indsætter § 55 a, har følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 47
Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
4)
Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker, som ændrer § 86,
har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 37.
Loven træder i kraft den 1. juli
2007.
Miljøministeriet, den 21. juni 2007
Connie Hedegaard
/Anne-Marie Rasmussen
Bilag 1
Bilag om fortidsminder uden beskyttelseslinje
Fortidsminder, der ikke har
beskyttelseslinje i henhold til § 18, uanset om de er beskyttet efter
museumsloven:
1.
Kors, milepæle,
vildtbanesten og lignende.
2.
Sten og træer,
hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk
tradition.
3.
Krigergrave.
4.
Mindesmærker.
5.
Sten- og jorddiger.
6.
Agerspor.
7.
Fangstgruber.
8.
Sten- og grenkast.
Bilag 2
Bilag om anmeldelsespligtige aktiviteter
Aktiviteter, der er omfattet af
§ 19 b:
1)
Tilplantning med
juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i
fuglebeskyttelsesområder.
2)
Rydning af samt
træartsskifte og plantning i løvskov.
3)
Ændring i tilstanden
af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og
overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i § 3.
4)
Ændring i tilstanden
af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter
§ 3.
5)
Opdyrkning af
vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder.
6)
Opdyrkning,
tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter.
7)
Rydning af krat af
havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter.
8)
Rydning af krat af
enebær på overdrev, der ikke er omfattet af § 3.
9)
Væsentlig ændring
inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller
høslet.
10)
Væsentlig ændring i
anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning
til
husdyrgødning.
11)
Etablering af anlæg,
der er nødvendige for erhvervet, herunder veje.
12)
Etablering af ikke-godkendelsespligtige
virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser
(eksempelvis
støj).
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr.
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som
senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003
(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36), og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af
21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29.
september 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1).
2)
Som affattet ved lov nr. 282 af 12. maj 1999.
3)
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 14. maj 1999.
4)
Efter ikrafttrædelsen, den 1. januar 2008, indsættes § 55 a med følgende
ordlyd:
§ 55 a.
Tilbagesøgningskrav i
forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som
EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de
gældende forordninger.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt Retsinformation · 15. december 2015
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 11. januar 2007 EU-domme · 11. januar 2007
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet) Retsinformation · 9. februar 2023
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er gyldig, og tiltræder dermed, at Miljø- og Fødevareklagenævnet er frifundet Domsdatabasen · 5. februar 2025
- Forslag til Lov om nationalparker Retsinformation · 24. maj 2007
- Bekendtgørelse af lov om okker (Okkerloven) Retsinformation · 16. december 2015