Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

Ikke gældende siden 30. oktober 2008 LBK nr 749 af 21/06/2007LovbekendtgørelseMinisteriet for Natur og Dyrevelfærd6. juli 2007

Gældende udgave: LBK nr 927 af 28/06/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 8.537 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 8.417, Vejdirektoratet 50, Domsdatabasen 45, Retsinformation 17, Landsskatteretten 8

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om naturbeskyttelse

1)

Hermed bekendtgøres lov om naturbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004 med de ændringer, der følger af

§ 25 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 37 i lov nr. 535 af 24. juni

2005, lov nr. 567 af 24. juni 2005, § 92 i lov nr. 538 af 8. juni 2006,

§ 1 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, § 7 i lov nr. 1571 af 20.

december

2006, § 26 i lov nr. 523 af 6.juni 2007 og § 38 i lov nr. 533 af 6. juni

2007.

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Loven

skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan

ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for

bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2.

Loven

tilsigter særligt

1)

at beskytte naturen

med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de

landskabelige,

kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier,

2)

at forbedre,

genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og

planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og

Læs alt

3)

at give befolkningen

adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for

friluftslivet.

Stk. 3.

Der skal

ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund

af sin beliggenhed kan have for almenheden.

§ 2.

Lovens

beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at bekæmpe sandflugt og forøge

skovarealet samt på at genoprette vådområder, som skal medvirke til at

forbedre

vandmiljøet.

Kapitel 2

Generelle beskyttelsesbestemmelser

Beskyttede naturtyper m.v.

Søer, vandløb, heder, moser, strandenge,

strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v.

§ 3.

Der

må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på

over

100 m2,

eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter

indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder

dog

ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Stk. 2.

Der må ikke

foretages ændringer i tilstanden af

1)

heder,

2)

moser og lignende,

3)

strandenge og

strandsumpe samt

4)

ferske enge og

biologiske overdrev,

når sådanne naturtyper

enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i

stk. 1, er større end

2.500 m2

i sammenhængende areal.

Stk. 3.

Der må

heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er

mindre

end

2.500 m2,

når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af

beskyttelsen i stk. 1.

Stk. 4.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter

stk. 2

og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer,

og

forbud mod gødskning.

§ 4.

(Ophævet).

Andre bestemmelser

§ 5.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, ikke

skal

gælde for nærmere angivne kategorier af de pågældende naturtyper.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at § 3, stk. 1-3, ikke skal gælde for

diger,

høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov

om

kystbeskyttelse.

§ 6.

Miljøministeren

kan fastsætte regler, som beskriver og afgrænser de naturtyper, der er nævnt

i

§ 3, stk. 1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om

beregning

af arealstørrelse for de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3,

og

om, at naturlige søer i helt eller delvis offentligt eje eller bestemte typer

af sådanne søer skal være omfattet af reglerne i § 3, stk. 1,

uanset

deres størrelse.

§ 7.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om registrering af de naturtyper, der er nævnt i

§ 3,

stk. 1-3.

Klitfredede arealer

§ 8.

Der

må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke

etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres

campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2.

Følgende

arealer er klitfredede:

1)

Strandbredden langs

Skagerrak og Vesterhavet,

2)

arealet mellem

klitfredningslinjen og de strandbredder, der er nævnt i nr. 1,

3)

arealer, der er

klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse, og

4)

arealer, der er

klitfredede efter ministerens beslutning, jf. § 9.

Stk. 3.

Klitfredningslinjen

er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4.

Klitfredningslinjen

er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.

Stk. 5.

Forbuddet i

stk. 1 gælder ikke f or

1)

foranstaltninger til

dæmpning af sandflugt, der udføres efter § 53,

2)

landbrugsmæssig

drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet

landbrugsmæssigt,

bortset fra tilplantning,

3)

sædvanlig hegning på

de i nr. 2 nævnte arealer,

4)

genplantning af

skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

5)

havneanlæg og de

arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

6)

mindre

vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og

tage

m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt

omfang, og

7)

byggeri, der er

erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs-

eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som

opføres

i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog

miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere

beliggenhed og ydre udformning.

Stk. 6.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne

arter

af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger,

høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov

om

kystbeskyttelse.

Stk. 7.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder

forbyde

bestemte former for anvendelse.

§ 9.

Miljøministeren

kan inddrage andre arealer under klitfredning, hvis de ligger inden for

500 m

fra den inderste grænse af de

strandbredder, der er nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan inddrage andre arealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og i § 8,

stk. 2, under klitfredning, hvis ejeren fremsætter begæring herom, eller

hvis ejeren ikke opfylder påbud efter § 53, stk. 2, om dæmpning af

sandflugt eller om begrænsning i anvendelsen af arealerne.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan i særlige tilfælde ophæve klitfredning.

§ 10.

(Ophævet).

§ 11.

Miljøministeren

kan for at forebygge sandflugt give påbud om anvendelsen af klitfredede

arealer

og nedlægge forbud mod visse former for anvendelse.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan nedlægge veje og stier på klitfredede arealer, hvis der er anden fornøden

vejadgang til den ejendom, nedlæggelsen vedrører.

Stk. 3.

Der må ikke

gives adgang til nye ejendomme ad veje, der fører over klitfredede arealer.

§§ 12- 14 a.

(Ophævet).

Beskyttelseslinjer

Beskyttelse af kystområderne

§ 15.

Der

må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre

arealer,

der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke

etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages

udstykning,

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2.

Strandbeskyttelseslinjen

er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

Strandbeskyttelseslinjen

er registreret i matriklen og noteret i tingbogen.

Stk. 4.

Forbuddet i

stk. 1 gælder ikke for

1)

landbrugsmæssig drift

bortset fra tilplantning,

2)

genplantning af

skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3)

sædvanlig hegning på

jordbrugsejendomme,

4)

bestående

forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål,

5)

havneanlæg og de

arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

6)

mindre

vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og

tage

m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt

omfang,

7)

byggeri, der er

erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs-

eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som

opføres

i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog

miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere

beliggenhed og ydre udformning, og

8)

kyststrækninger, der

er klitfredede, jf. §§ 8 og 9.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne

arter

af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger,

høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov

om

kystbeskyttelse.

§§ 15 a-d.

(Ophævet).

Søer og åer

§ 16.

Der

må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages

beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af

150 m

fra søer med en vandflade på

mindst

3 ha

og de

vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den

tidligere lovgivning.

Stk. 2.

Forbudet i

stk. 1 gælder ikke for

1)

foranstaltninger, der

efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til,

2)

gentilplantning af

skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3)

bestående

forsvarsanlæg,

4)

havneanlæg og de

landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

5)

driftsbygninger, der

er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og

6)

andre områder, der

efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

Skove

§ 17.

Der

må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af

300 m

fra skove. For privatejede skove

gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst

20 ha

sammenhængende skov.

Stk. 2.

Forbudet i

stk. 1 gælder ikke for

1)

bestående

forsvarsanlæg,

2)

havneanlæg og de

landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

3)

driftsbygninger, der

er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og

4)

andre områder, der

efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

Fortidsminder

§ 18.

Der

må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for

100 m

fra fortidsminder, der er

beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn,

placeres campingvogne og lignende.

Stk. 2.

Forbudet i

stk. 1 gælder ikke for

1)

landbrugsmæssig drift

bortset fra tilplantning,

2)

gentilplantning af

skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter

museumsloven,

og beplantning i eksisterende haver og

3)

sædvanlig hegning på

jordbrugsejendomme.

Stk. 3.

Stk. 1

gælder ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, samt for

fortidsminder, der er nævnt i bilag 1 til loven.

Kirker

§ 19.

Der

må ikke opføres bebyggelse med en højde over

8,5 m

inden for en afstand af

300 m

fra en kirke, medmindre kirken er

omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Kapitel 2 a

Internationale naturbeskyttelsesområder

Bevaringsforanstaltninger m.v.

§ 19 a.

Kommunalbestyrelsen

skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af handleplanen til

gennemførelse af Natura 2000-planen efter lov om miljømål m.v. for

vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.

§ 19 b.

I

internationale naturbeskyttelsesområder skal der inden iværksættelse af de

aktiviteter,

der er nævnt i bilag 2 til loven, gives skriftlig meddelelse herom til

kommunalbestyrelsen med henblik på en vurdering af virkningen på området

under

hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder ikke for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Stk. 3.

En

aktivitet, der er omfattet af forbuddene i § 3, § 8, § 15

eller

§ 18 eller i § 28 i lov om skove, er ikke omfattet af stk. 1.

Det samme gælder aktiviteter, som i øvrigt kræver tilladelse efter

naturbeskyttelses-, miljø- eller planlovgivningen, eller hvis konsekvenser

efter denne lovgivning er vurderet eller skal vurderes forud for

iværksættelsen.

Stk. 4.

Aktiviteten

kan iværksættes, hvis kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter

modtagelsen

af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere

vurdering

af aktiviteten. Denne afgørelse gælder dog højst i 6 måneder, men kan i

særlige

tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes

fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i

klagesagen.

Stk. 5.

Hvis

aktiviteten ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny

meddelelse efter stk. 1, hvis den herefter ønskes iværksat.

Stk. 6.

Miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens vurderinger af

meddelelser

efter stk. 1.

§ 19 c.

Kommunalbestyrelsen

kan indgå aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i internationale

naturbeskyttelsesområder om driften eller andre foranstaltninger for at

realisere Natura 2000-planen.

Stk. 2.

En aftale

efter stk. 1 kan ændres

,

hvis

parterne er enige herom og ændringen ikke strider mod Natura 2000-planens

bevaringsmålsætninger.

Stk. 3.

En aftale

efter stk. 1 kan omfatte andre arealer, hvis anvendelse kan bidrage til

Natura 2000-planens opfyldelse.

§ 19 d.

Kommunalbestyrelsen

skal pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale

naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er

nødvendige for at realisere Natura 2000-planen, hvis der ikke kan indgås

aftale

på rimelige vilkår efter § 19 c eller en allerede indgået aftale ikke

overholdes.

Stk. 2.

Det kan i

en afgørelse efter stk. 1 bestemmes, at forbuddene i §§ 3 og 15-19

ikke skal gælde, i det omfang forholdet er reguleret af afgørelsen. Det kan

endvidere

i overensstemmelse med planloven og vandløbsloven bestemmes, at tilladelser,

godkendelser m.v., som er nødvendige for at gennemføre de påbudte

foranstaltninger, anses for meddelt ved afgørelsen efter stk. 1.

Stk. 3.

En

afgørelse efter stk. 1 skal angive, i hvilket omfang den træder i stedet

for tilladelse m.v. efter reglerne i denne lov, planloven eller

vandløbsloven.

§ 19 e.

Kommunalbestyrelsen

skal i særlige tilfælde pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for

internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre

foranstaltninger, som af hensyn til Natura 2000-planens bevaringsmålsætning

er

nødvendige for at undgå varig forringelse af naturtyper eller levesteder for

arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis

risikoen herfor ikke kan afværges med foranstaltninger på grundlag af Natura

2000-planen. Kommunalbestyrelsen kan herunder beslutte, at rettidig klage

ikke

skal have opsættende virkning.

Stk. 2.

Ved

afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2 og 3,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

En

afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter

§ 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst i 6 måneder, men

kan i særlige tilfælde forlænges.

§ 19 f.

Indtil

der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan, skal

kommunalbestyrelsen

pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale

naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som er

nødvendige for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter

eller

betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke

kan

afvente vedtagelse af Natura 2000-planen, og hvis sådan forringelse eller

forstyrrelse ikke kan afværges gennem aftale eller på anden måde.

Stk. 2.

Ved

afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2 og 3,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

En

afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter

§ 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst indtil et år

efter

Natura 2000-planens vedtagelse.

Erstatning

§ 19 g.

For

det tab, som en afgørelse efter § 19 b eller §§ 19 d-

19 f

påfører en ejer, bruger eller indehaver

af andre rettigheder over ejendommen, ydes der erstatning.

Stk. 2.

Spørgsmålet

om eventuel erstatning som følge af en afgørelse efter § 19 e afgøres i

forbindelse med aftale efter § 19 c eller endelig afgørelse efter

§ 19 d.

Stk. 3.

Ved

afgørelse om erstatning finder reglerne i § 39, stk. 1, 2 og 4,

§ 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og § 49,

stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet

kommunalbestyrelsen træder i stedet for fredningsnævnet.

§ 19 h.

Inden

for rammerne af de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan der

efter ansøgning ydes tilskud til kommunalbestyrelsen fra staten til udgifter,

med

fradrag af eventuel medfinansiering fra anden side, som følge af

kommunalbestyrelsens

indgåelse af aftaler efter § 19 c og afgørelser efter § 19 b eller

§§ 19 d-

19 f.

Stk. 2.

Såfremt

kommunalbestyrelsen indgår aftaler eller træffer afgørelser som nævnt i

stk. 1 uden tilsagn fra staten om tilskud, afholdes udgifterne af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler om og retningslinjer for behandling af sager om

tilskud.

Kapitel 3

Anlæg i det åbne land

Offentlige anlæg

§ 20.

Offentlige

anlæg i det åbne land skal placeres og udformes således, at der i videst

muligt

omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige interesser, der

er nævnt i § 1.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at placering og udformning af nærmere angivne

kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljøministeren eller

kommunalbestyrelsen.

Friluftsreklamer

§ 21.

I

det åbne land må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående

skilte,

lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed.

Stk. 2.

Forbudet i

stk. 1 omfatter ikke

1)

virksomhedsreklamer,

som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker

dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande,

2)

skiltning for virksomheder

og for salg af erhvervsgrunde m.v., der opstilles i et område, der i en

lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er udbygget.

De

nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren,

3)

trafikpropaganda, der

er godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed,

4)

plakater, der

opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale eller andre

offentlige råd eller folkeafstemninger, og

5)

mindre

oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat på egen

ejendom

eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller

private

fællesvej. De nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan tillade, at der anbringes reklamer på idrætsanlæg.

Kapitel 4

Offentlighedens adgang til naturen

Strande

§ 22.

Strandbredder

og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og

badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende

landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden

strandbredsvegetation.

Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden

motor

liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30. september skal hunde føres

i

snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden

1. september-31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og

direkte

ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden.

Stk. 2.

Reglen i

stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som

have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen.

Det

samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg.

Stk. 3.

Offentlighedens

adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.

Stk. 4.

På

privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde

sted inden for

50 m

fra beboelsesbygninger.

Skove

§ 23.

Skove

er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig

adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som

militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Stk. 2.

Offentlighedens

adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes

usædvanlige hegn omkring skove.

Stk. 3.

Ejeren kan

forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der

foregår

intensivt skovningsarbejde.

Stk. 4.

Enhver, der

færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og

bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant.

Stk. 5.

I

privatejede skove må færdsel til fods og på cykel kun ske ad stier og veje.

Der

er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden

for

150 m

fra beboelses- og driftsbygninger.

Stk. 6.

Ejeren af

privatejede skove på mindre end

5 ha

kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17

fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang.

Stk. 7.

Reglerne i

stk. 5 og 6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser.

Stk. 8.

Ejeren kan

ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor

cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede

arealer

miljøministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud.

Stk. 9.

Ridning er

tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved

skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 helt eller

delvis har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede

arealer miljøministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis

tilsidesætte

et sådant forbud.

Stk. 10.

Reglerne i

§ 26 a gælder også for veje og stier i skove, der giver adgang til

skovens

øvrige vejsystem.

Udyrkede arealer

§ 24.

Udyrkede

arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang

dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Stk. 2.

Ejeren kan

forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der

foregår

intensivt landbrugsarbejde.

Stk. 3.

Til

privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang.

Ophold må ikke finde sted inden for

150

m

fra beboelses- og driftsbygninger.

Stk. 4.

Bestemmelsen

i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres

helhed

er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs

vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de

grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.

Stk. 5.

Der er dog

adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr,

gennem

låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat

skilte,

der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne

skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af

ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der

er

behov for beskyttelse af dyre- og planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen

ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller

skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende

eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden.

Klitfredede arealer

§ 25.

Klitfredede

arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til fods og kortvarigt

ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde

skal føres i snor. Den adgang til at medtage løse hunde og til ridning, der

følger af § 22, stk. 1, gælder også for den ubevoksede, klitfredede

strandbred.

Stk. 2.

Bestemmelsen

i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt.

Stk. 3.

På

privatejede, klitfredede arealer må ophold ikke finde sted inden for

50 m

fra beboelsesbygninger.

Veje og stier

§ 26.

Adgangen

til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel

til

fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og

vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til

gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad

generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante-

og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar.

Stk. 2.

Ejeren kan

på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige

problemer,

og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes

jagt,

eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet

med fare.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel

for

gennemgående vejes og stiers vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte

et

forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje.

§ 26 a.

Nedlæggelse

af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt

fører

til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje

og

stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, må

tidligst

ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Såfremt

kommunalbestyrelsen ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har

truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller

stiens rekreative betydning, kan nedlæggelsen iværksættes. Denne afgørelse

gælder dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved

rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra

det

tidspunkt, Naturklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt

vejen

eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes

eller

etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.

Stk. 4.

Hvis

nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter

meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis vejen eller

stien herefter ønskes nedlagt.

Stk. 5.

Stk. 1-4

gælder ikke, hvis ejeren kan godtgøre, at vejen eller stien udelukkende er

etableret

som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder.

Andre bestemmelser

§ 27.

Kommunalbestyrelsen,

for statsejede arealer miljøministeren, kan bestemme, at arealer, der er

omfattet af §§ 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens

adgang,

hvis særlige forhold taler derfor.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer, hvor der er fare

for

sandflugt.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til de arealer, der er

omfattet

af §§ 22-26.

Stk. 4.

Miljøministeren

kan fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang

til statsejede arealer end nævnt i §§ 22-26. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang end

nævnt i § 23 til skove, der ejes af kommuner, folkekirken eller

offentlige

stiftelser. Der kan fastsættes regler om, at videregående adgang betinges af

en

afgift.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om dækning af skader, der opstår som følge af

offentlighedens

adgang til private skove, udyrkede arealer samt veje og stier.

Affald

§ 28.

På

fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes

affald eller lignende.

Sejlads

§ 29.

Miljøministeren

kan fastsætte regler, hvorefter ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel

på

søterritoriet og efter anmodning fra vedkommende kommunalbestyrelser på

vandløb

og søer forbydes helt eller delvis.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om offentlighedens sejlads og anden færdsel på søer, der

ejes af staten.

Kapitel 5

Beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.

§ 30.

Miljøministeren

kan fastsætte regler med henblik på at beskytte eller regulere udnyttelsen af

vilde dyre- og plantearter, herunder regler om konservering, registrering og

mærkning af sådanne arter og dele og produkter af disse. Der kan herunder

fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver

af

individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte arter, der

stammer

både fra Danmark og fra udlandet.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan bestemme, at den, der udnytter vilde dyre- og plantearter

erhvervsmæssigt,

skal have autorisation hertil. Miljøministeren kan fastsætte regler om

autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller

tilbagekaldes.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om kontrol med eller forbud mod indførsel af bestemte

arter af vilde dyr, der frembyder risiko for mennesker.

§ 31.

Dyr,

der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i naturen

uden miljøministerens tilladelse. Dette gælder også for søterritoriet og

fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges

fiskeriterritorium.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om udsætning af bestemte

dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om, at bestemte planter,

som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås

med

særlig tilladelse.

§ 32.

Rørskær

i perioden 1. marts-31. oktober må kun ske med tilladelse fra

miljøministeren.

Kapitel 6

Fredning

Oversigt

§ 33.

Fredningsnævnet

kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, gennemføre

fredning

af landarealer og ferske vande efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Fredningsnævnets

beslutning om fredning kan efter reglerne i § 43 indbringes for

Naturklagenævnet.

Naturklagenævnets beslutning om erstatning kan indbringes for

Taksationskommissionen

efter reglerne i § 45.

Stk. 3.

En

fredningssag kan rejses af miljøministeren, kommunalbestyrelsen eller

Danmarks

Naturfredningsforening.

Stk. 4.

Miljøministeren

yder efter anmodning bistand til fredningsnævnet, Naturklagenævnet og

Taksationskommissionen under disse myndigheders behandling af sager efter

dette

kapitel.

Stk. 5.

For det

tab, som en fredning påfører en ejer, bruger eller indehaver af en anden

rettighed over en fredet ejendom, ydes der erstatning efter reglerne i

§ 39.

Foreløbigt forbud

§ 34.

Miljøministeren

eller kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod en anvendelse af en ejendom

eller mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som strider mod en

påtænkt fredning.

Stk. 2.

Forbudet

skal meddeles de berørte ejere og tinglyses på de pågældende ejendomme, og

der

skal foretages offentlig bekendtgørelse herom.

Stk. 3.

Forbudet

gælder fra offentliggørelsen heraf, og indtil der er foretaget offentlig

bekendtgørelse af et forslag til fredning, jf. § 37, dog længst i et år.

Fredningsnævn

§ 35.

Miljøministeren

nedsætter to eller tre fredningsnævn i hver region.

Stk. 2.

Miljøministeren

fastlægger det geografiske område for hvert fredningsnævn.

Stk. 3.

Et

fredningsnævn består af

1)

en formand, der skal

være dommer, og som udpeges af miljøministeren,

2)

et medlem, der

udpeges af miljøministeren, og

3)

et medlem, der vælges

af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er

beliggende.

Stk. 4.

Samtidig

med udpegning og valg af medlemmer udpeges og vælges en suppleant for hvert

medlem. Suppleanten for formanden skal være dommer.

Stk. 5.

Formanden,

dennes suppleant og det af ministeren udpegede medlem udpeges for en periode,

der bestemmes af miljøministeren

.

Det

medlem, der udpeges af kommunalbestyrelsen, vælges for den kommunale

valgperiode.

Stk. 6.

Indtil et

nyt fredningsnævn er nedsat efter kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets

hidtidige sammensætning. Miljøministeren kan i øvrigt tillade, at dette nævn

afslutter behandlingen af en verserende sag.

Stk. 7.

Angår en

fredningssag et område, der hører under flere fredningsnævn, henviser

miljøministeren

sagen til et af fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende

ministerudpegede og kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af de andre nævn.

Stk. 8.

Miljøministeren

kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en

fredningssag skal udøves af suppleanten for formanden, selv om formanden ikke

er forhindret i at deltage i sagen.

Stk. 9.

Miljøministeren

kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en

fredningssag

skal udøves af formanden for et andet fredningsnævn i regionen eller af

dennes

suppleant, selv om formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen.

Stk. 10.

Miljøministeren

fastsætter en forretningsorden for fredningsnævnene.

Stk. 11.

Vederlag

m.v. til nævnsformændene betales af staten. Staten afholder udgifterne til

fredningsnævnenes

sekretariater

.

Til de medlemmer, der

er nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, ydes diæter, erstatning for dokumenteret

tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i lov

om

kommunernes styrelse. Udgifterne betales af den eller de kommuner, som

fredningssagen angår. Fredningsnævnet træffer afgørelse om fordelingen af

udgifterne til det medlem, der er udpeget af ministeren.

Behandling af fredningssager

§ 36.

En

fredningssag rejses ved indsendelse af et fredningsforslag til

fredningsnævnet.

Forslaget skal indeholde fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område,

oplysning om matrikelbetegnelsen for de ejendomme, der er omfattet af

forslaget,

samt en redegørelse for forslagets baggrund.

Stk. 2.

Fredningsforslag

i og uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal medvirke til at

opfylde Danmarks internationale forpligtelser inden for disse områder.

Stk. 3.

Fredningsforslag,

der omfatter arealer inden for internationale naturbeskyttelsesområder, skal

indeholde en redegørelse for, hvorledes fredningen vil medvirke til at

opfylde

Danmarks internationale forpligtelser inden for disse områder.

Stk. 4.

Fredningsforslag

uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal redegøre for, at

fredningen ikke forringer naturtyper og levesteder for arter eller forstyrrer

arter inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, som området er

udpeget for.

Stk. 5.

Fredningsforslag

skal ledsages af et budgetoverslag, der redegør for de forventede

omkostninger,

der er knyttet til gennemførelsen af forslaget.

Stk. 6.

Sagsrejser

skal sende budgetoverslaget til udtalelse hos de myndigheder, der kan rejse

fredningssag, jf. § 33, stk. 3. Udtalelserne, som skal afgives

senest

4 uger efter modtagelsen af overslaget, skal fremsendes til fredningsnævnet

sammen med fredningsforslaget.

§ 37.

Fredningsnævnet

foretager offentlig bekendtgørelse af sagens rejsning og sender

fredningsforslaget

til ejerne og brugerne af de ejendomme, der omfattes af forslaget, til

statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget,

samt

til organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i

forslaget.

Stk. 2.

Når der er

foretaget offentlig bekendtgørelse, må der ikke foretages noget, som strider

mod de foreslåede fredningsbestemmelser.

Stk. 3.

Forslag til

fredningsbestemmelser, der indebærer indgreb i den aktuelle drift eller

udnyttelse

af en ejendom, har dog først virkning, når det er endeligt afgjort, at

fredningen

skal gennemføres, medmindre det fremgår af fredningsforslaget, at

bestemmelserne skal have retsvirkning, medens fredningssagen verserer.

Stk. 4.

Medens

fredningssagen verserer, kan fredningsnævnet træffe afgørelse om ophævelse af

retsvirkninger af forslag til fredningsbestemmelser, når disse ikke anses for

nødvendige for at opfylde formålet med fredningen

Stk. 5.

Under

behandlingen af en fredningssag afholder fredningsnævnet mindst et offentligt

møde om sagen. Fredningsnævnet bekendtgør mødet på samme måde, som sagens

rejsning blev bekendtgjort.

Stk. 6.

Til et møde

som nævnt i stk. 5 indbyder fredningsnævnet i det mindste de i

stk. 1

nævnte samt dem, der har fremsat anmodning over for fredningsnævnet om at

blive

indbudt til møde i den pågældende sag.

Stk. 7.

Indsigelser

imod eller ændringsforslag til et fredningsforslag samt krav om erstatning i

anledning

af fredningen skal fremsættes under et møde eller skriftligt over for

fredningsnævnet.

§ 37 a.

Et

fredningsforslag bortfalder, hvis fredningsnævnet ikke 2 år efter, at

fredningssagen er rejst, har truffet afgørelse efter § 40, stk. 1.

Stk. 2.

En

fredningssag, der er bortfaldet, kan inden 2 måneder efter, at den er

bortfaldet, genfremsættes en gang på uændret grundlag efter reglerne i

§ 36 og skal derefter behandles efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3.

Fredningsnævnet

kan i særlige tilfælde inden udløbet af den frist, der er nævnt i

stk. 1,

beslutte at forlænge denne med op til 2 år.

Fredningsbestemmelser

§ 38.

En

fredning skal indeholde en bestemmelse om formålet med fredningen.

Stk. 2.

I

fredninger, der omfatter arealer inden for internationale

naturbeskyttelsesområder, skal det fremgå af formålet, at fredningen skal

medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som

områderne er udpeget for.

Stk. 3.

En fredning

kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en

bestemt

tilstand, der herefter skal bevares, og den kan regulere offentlighedens

færdsel i området.

Stk. 4.

En fredning

kan indeholde de bestemmelser, herunder de påbud og forbud vedrørende

arealernes

anvendelse, der skønnes nødvendige, for at fredningsformålet kan opnås.

Stk. 5.

En fredning

kan bestemme, at en fast ejendom eller en del af en fast ejendom skal afstås

til det offentlige.

Stk. 6.

Det kan i

en fredning bestemmes, at forbudene i § 3 og §§ 15-19 ikke skal

gælde

i det omfang, forholdet er reguleret af fredningen.

Stk. 7.

En fredning

skal angive, i hvilket omfang den træder i stedet for tilladelse m.v. efter

reglerne i denne lov eller efter regler i anden lovgivning.

§ 38 a.

En

fredning, der indebærer gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt, kan

kun

gennemføres, såfremt de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af

projektet og afholder omkostningerne forbundet hermed, kan anbefale

fredningen.

Erstatning m.v.

§ 39.

Fredningsnævnet

fastsætter erstatning til ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder

over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører dem. Erstatning

til andre end ejere og brugere kan kun tilkendes, hvis krav om erstatning er

fremsat efter reglerne i § 37, stk. 7. Der tilkendes ikke

erstatning

for fredning af offentligt ejede arealer, medmindre den fredede ejendom er

erhvervet med henblik på midlertidig besiddelse.

Stk. 2.

Indeholder

fredningsbestemmelserne et påbud til en offentlig myndighed, bestemmer

fredningsnævnet,

om der i den anledning skal ydes erstatning og med hvilket beløb.

Stk. 3.

Gennemføres

fredningen ikke, eller bortfalder forslaget efter § 37 a, kan

fredningsnævnet efter anmodning tilkende en privat ejer eller bruger en

godtgørelse i anledning af tab ved ikke at have kunnet udnytte ejendommen som

hidtil i tiden mellem den offentlige bekendtgørelse af fredningsforslaget og

beslutningen om, at fredningen ikke skal gennemføres.

Stk. 4.

Erstatningsbeløb

forrentes fra datoen for fredningsnævnets afgørelse, og indtil erstatningen

udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks

diskonto.

Under særlige omstændigheder kan fredningsnævnet fastsætte et andet

begyndelsestidspunkt

for forrentningen.

Fredningsnævnets afgørelse

§ 40.

Fredningsnævnets

behandling af en fredningssag afsluttes med, at nævnet træffer afgørelse om,

hvorvidt fredningen skal gennemføres, idet nævnet i så fald fastlægger

fredningens geografiske udstrækning og fastsætter nærmere

fredningsbestemmelser

for området, jf. § 38, samt afgør erstatningsspørgsmål m.v., jf.

§ 39.

Stk. 2.

Fredningsnævnet

foretager offentlig bekendtgørelse om sagens afgørelse og sender afgørelsen

til

dem, der har fået fredningsforslaget tilsendt, jf. § 37, stk. 1,

samt

til enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller har fremsat ønske

om underretning om sagens afgørelse.

Stk. 3.

Fredningsnævnet

lader fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme.

§ 41.

Når

der er sket offentlig bekendtgørelse efter § 40, stk. 2, skal

fredningsbestemmelserne overholdes af alle og enhver.

Stk. 2.

Hvis

fredningsnævnets afgørelse er en afvisning af at gennemføre fredningen eller

begrænser fredningsområdet eller fredningsbestemmelserne i forhold til

forslaget, opretholdes forslagets retsvirkning efter § 37, stk. 2,

indtil Naturklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Hvis fredningsnævnets

afgørelse ikke skal efterprøves af Naturklagenævnet ifølge § 42 og ikke

påklages efter § 43, stk. 1, bortfalder forslagets retsvirkning

dog,

når klagefristen efter § 43, stk. 3, er udløbet.

Stk. 3.

Hvis der

ved fredningen sker afståelse efter § 38, stk. 5, bortfalder alle

rettigheder til eller over det afståede, medmindre andet bestemmes i nævnets

afgørelse. Ved afståelse af en del af en ejendom påhviler det den myndighed,

som arealet afstås til, at sørge for udstykning eller arealoverførsel og

afholde de udgifter, der er forbundet dermed.

Forelæggelse for Naturklagenævnet

§ 42.

Når

den samlede erstatning og godtgørelse i anledning af en fredning overstiger

100.000 kr., skal Naturklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse

efter

§ 40, stk. 1, i dens helhed, uanset om afgørelsen påklages.

Klage til Naturklagenævnet

§ 43.

Fredningsnævnets

afgørelse efter § 37, stk. 4, § 37 a, stk. 3, og

§ 40

kan påklages til Naturklagenævnet.

Stk. 2.

Klageberettiget

er

1)

ejere og brugere, der

skal have afgørelsen tilsendt,

2)

enhver, der under

sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens

afgørelse,

3)

statslige og

kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt

4)

organisationer m.v.,

som antages at have en væsentlig interesse i forslaget.

De dele af afgørelsen, der

vedrører erstatning efter § 39, stk. 1, eller godtgørelse efter

§ 39, stk. 3, kan dog kun påklages af den, der anser sig for

berettiget til større erstatning eller godtgørelse, eller en myndighed, der

skal udrede en del af erstatningen.

Stk. 3.

Reglen i

§ 87, stk. 1, gælder også for klage til Naturklagenævnet.

Stk. 4.

Klage

indgives skriftligt til Naturklagenævnet.

Stk. 5.

I klager

over fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4, og § 37 a,

stk. 3, skal Naturklagenævnet træffe afgørelse inden 8 uger efter

modtagelse af klagen.

§ 43 a.

De

midlertidige retsvirkninger af et fredningsforslag, jf. § 41,

stk. 2,

bortfalder 2 år efter, at fredningssagen er indbragt for Naturklagenævnet.

Naturklagenævnets afgørelse

§ 44.

Naturklagenævnet

kan ændre fredningsnævnets afgørelse, herunder fredningens geografiske

udstrækning, fredningsbestemmelserne og erstatningen. Dette gælder, uanset

hvem

der har rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets afgørelse, og

uanset fredningsforslaget og de forslag og krav, der er fremført for

fredningsnævnet og Naturklagenævnet.

Stk. 2.

Finder

Naturklagenævnet i modsætning til fredningsnævnet, at en foreslået fredning

bør

gennemføres, kan Naturklagenævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage

sagen til fornyet behandling. Naturklagenævnet kan endvidere bestemme, at en

udvidelse

af fredningens omfang, der er besluttet af Naturklagenævnet, skal behandles

af

fredningsnævnet.

Stk. 3.

I særlige

tilfælde kan Naturklagenævnet undlade at tage stilling til et erstatningskrav

og forelægge spørgsmålet for Taksationskommissionen til afgørelse.

Stk. 4.

Naturklagenævnet

foretager offentlig bekendtgørelse om sin afgørelse og sender afgørelsen til

de

berørte ejere og brugere samt andre, der har fremsat ønske herom. Nævnet

lader

fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme.

Taksation

§ 45.

Naturklagenævnets

afgørelse af et erstatningsspørgsmål kan påklages til den i § 46 nævnte

Taksationskommission. Afgørelser efter § 39, stk. 1, 3. pkt.,

§ 39, stk. 3, og § 49, stk. 3-5, kan dog ikke påklages

til

Taksationskommissionen.

Stk. 2.

Klageberettiget

er

1)

de ejere og brugere

m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmålet

til

Naturklagenævnet, eller for hvis vedkommende Naturklagenævnet har skærpet

fredningsbestemmelserne eller nedsat erstatningen, og

2)

en myndighed, der

skal udrede en del af erstatningen.

Stk. 3.

Reglen i

§ 87, stk. 1, gælder også ved klage til Taksationskommissionen.

Stk. 4.

Klage

indgives skriftligt til Naturklagenævnet, der videresender klagen til

Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale,

der er indgået i sagens bedømmelse.

Taksationskommissionen

§ 46.

Miljøministeren

nedsætter en Taksationskommission til behandling af klager efter § 45.

Stk. 2.

Taksationskommissionen

består af

1)

en formand, der skal

være landsdommer, og som udpeges af miljøministeren, og

2)

to medlemmer, der

udpeges af miljøministeren.

Stk. 3.

For hvert

af medlemmerne udpeges eller vælges en suppleant efter reglerne i

stk. 2.

Stk. 4.

Samtlige

udpegninger og valg gælder for 4 år. Nyvalg i løbet af perioden gælder dog

kun

indtil denne periodes udløb.

Stk. 5.

Miljøministeren

fastsætter en forretningsorden for Taksationskommissionen.

§ 47.

Fredningsnævnet,

Naturklagenævnet og Taksationskommissionen kan bestemme, at der skal ydes en

ejer eller bruger en passende godtgørelse for nødvendige udgifter til

sagkyndig

bistand under fredningssagens behandling. En afgørelse efter 1. pkt. kan ikke

påklages.

Naturklagenævnets genoptagelse af sagen

§ 48.

I

særlige tilfælde kan Naturklagenævnet tage spørgsmålet om fredningens

gennemførelse samt om dens indhold og afgrænsning op til fornyet behandling,

når Taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet foreligger,

eller når spørgsmålet er afgjort ved endelig dom, jf. § 88.

Erstatningens udbetaling og fordeling

§ 49.

Miljøministeren

sørger for, at tilkendte erstatninger og godtgørelser udbetales. En

erstatning

kan først kræves udbetalt, når det er endeligt afgjort, om fredningen skal

gennemføres, jf. § 48.

Stk. 2.

Når

panterettigheder i det afståede bortfalder, jf. § 41, stk. 3, kan

udbetaling af erstatning for afståelsen kun ske til ejeren med panthavernes

samtykke. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor fredningsnævnet,

Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen skønner, at afståelsen ikke

medfører

forringelse af pantesikkerheden.

Stk. 3.

Staten

afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Den sidste

fjerdedel afholdes af vedkommende kommune. Ligger det fredede område i flere

kommuner, træffer fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemmelse om

fordelingen.

Stk. 4.

Ved

fredninger, der hovedsagelig har betydning for en eller flere kommuner, kan

fredningsnævnet

eller Naturklagenævnet bestemme, at den eller de pågældende kommuner helt

eller

delvis skal afholde den del af erstatningen, som efter stk. 3 påhviler

staten.

Stk. 5.

Ved

fredninger, der har national betydning eller medfører udgifter, der er større

end 2 mio. kr., kan Naturklagenævnet bestemme, at staten skal afholde indtil

ni

tiendedele af erstatningen m.v.

Dispensation

§ 50.

Fredningsnævnet

kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse,

når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. Reglerne i § 66

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Fredningsnævnet

kan kun meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning i

eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvis det ansøgte

ikke

indebærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige

forstyrrelser af arter, som området er udpeget for. Dette skal fremgå af

afgørelsen efter stk. 1.

Stk. 3.

Videregående

afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1 samt hel eller delvis

ophævelse af en fredning kan kun foretages efter reglerne om gennemførelse af

fredninger.

Fredninger på statsejede arealer og på søterritoriet

m.v.

§ 51.

Til

varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan miljøministeren ved

bekendtgørelse gennemføre fredninger på statsejede arealer samt på

søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges

fiskeriterritorium.

Stk. 2.

Til

varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan fredningsnævnet i

forbindelse med beslutninger om fredninger på land gennemføre fredninger på

tilgrænsende lavvandede dele af søterritoriet, når der knytter sig en særlig

interesse

i at medtage disse områder under fredningen. Bestemmelserne i § 33,

stk. 2-4, §§ 35-38, §§ 40-44 og § 50 finder også

anvendelse

for fredninger på søterritoriet.

Kapitel 7

Naturpleje og sandflugtsbekæmpelse

§ 52.

Kommuner,

som ejer ikke fredede arealer, der omfattes af bestemmelserne i § 3,

skal

pleje disse. Dette gælder dog ikke for vandløb og søer.

Stk. 2.

Kommuner,

der ejer arealer i internationale naturbeskyttelsesområder, skal pleje disse

i

overensstemmelse med bestemmelserne herom i Natura 2000-planen.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om pleje af fredede arealer til supplering af de

fastsatte

fredningsbestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pleje af

arealer, for hvilke der er truffet afgørelse efter § 19 d, § 19 e

eller § 19 f.

§ 53.

Miljøministeren

iværksætter de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt på

de

klitfredede arealer, der er nævnt i § 8 og § 9.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan påbyde ejeren af et areal, der ikke er klitfredet efter § 8 eller

§ 9, for egen regning at udføre de foranstaltninger, som er nødvendige

for

at dæmpe sandflugt. Miljøministeren kan påbyde, at ejerens anvendelse af

arealet begrænses.

Stk. 3.

Såfremt et

påbud ikke efterkommes rettidigt, kan miljøministeren umiddelbart lade

arbejdet

udføre på ejerens regning. Det samme gælder, hvis arbejdet ikke kan afvente

gennemførelsen af et påbud.

Stk. 4.

Miljøministerens

beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes dæmpningsforanstaltninger, sker

på

baggrund af en afvejning af hensynet til naturen, herunder de internationale

naturbeskyttelsesinteresser, landskabet og udgiften til dæmpningen over for

andre berørte samfundsværdier. Hvis ministeren på denne baggrund beslutter,

at

der ikke vil blive udført dæmpningsforanstaltninger på en ejendom, der er

væsentligt truet af sandflugt, kan ministeren tillade, at ejeren på egen

bekostning

udfører de nødvendige foranstaltninger, når dette kan ske i overensstemmelse

med de førnævnte hensyn.

§ 54.

Udgifterne

ved dæmpningsarbejder på klitfredede arealer afholdes med fem sjettedele af

staten

og en sjettedel af kommunen. Udgifterne ved dæmpningsarbejder på statens

arealer afholdes dog alene af staten.

Kapitel 8

Naturforvaltning

Erhvervelse, lån og tilskud m.v.

§ 55.

På

de årlige finanslove fastsættes en beløbsramme, inden for hvilken

miljøministeren kan

1)

erhverve fast ejendom

og afholde drifts- og anlægsudgifter på erhvervede ejendomme, bl.a. til

tilplantning,

2)

yde lån til, kommuner

eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. til erhvervelse

af fast ejendom og

3)

yde lån og tilskud

til, kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt

private ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af naturområder og

til forbedring af mulighederne for friluftslivet.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan sælge fast ejendom.

Stk. 3.

Tilskud

efter stk. 1, nr. 3, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om

naturbevaring, naturgenopretning og offentlighedens adgang. Sådanne aftaler

kan

tinglyses på ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere og

indehavere

af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår retten er stiftet.

Stk. 4.

Miljøministeren

kan erstatte de skader, der måtte opstå som følge af en aftalt offentlig

adgang

til en privat ejendom.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler for administrationen af stk. 1 og 4.

§ 55 a.

Regionsrådet

kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere

visioner

og målsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formål.

§ 56.

Finansministeren

fastsætter vilkårene for lån, der ydes efter § 55, stk. 1, nr. 2 og

3.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan efter forhandling med finansministeren modtage gaver til opfyldelse af

lovens formål.

Forkøbsret

§ 57.

Miljøministeren

kan bestemme, at ejendomme i landzone eller sommerhusområder, der er særlig

egnede til opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for staten.

Stk. 2.

Ejeren af

den pågældende ejendom underrettes om forkøbsretten, der tinglyses på

ejendommen.

Stk. 3.

Forkøbsretten

respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst

før

den 17. november 1988, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over

ejendommen, uanset hvornår de er stiftet.

§ 58.

Forkøbsretten

gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller dele af ejendommen.

Forkøbsretten kommer dog ikke til anvendelse,

1)

når staten eller en

kommune erhverver ejendommen til andre formål end denne lovs,

2)

når ejendommen

erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo

eller ved deling af fællesbo, eller

3)

når erhververen er

den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den

hidtidige

ejer i op- eller nedstigende linje eller i dennes sidelinje så nær som

søskende

eller deres børn.

§ 59.

Reglerne

i §§ 13-17 i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast

ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) finder

tilsvarende anvendelse, når der er pålagt forkøbsret efter § 57, idet

miljøministeren træder i stedet for fødevareministeren, og

Taksationskommissionen,

jf. § 46, træder i stedet for vejtaksationsmyndighederne.

Stk. 2.

Fristen for

at gøre forkøbsretten gældende fastsættes dog til 8 uger i sager i medfør af

denne

lov.

Ekspropriation

§ 60.

Miljøministeren

kan ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af

væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre

foranstaltninger

på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål, herunder til

genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet.

Stk. 2.

Ekspropriation

efter stk. 1 kan dog ikke anvendes til at fremme statslig

skovtilplantning.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan ekspropriere ejendom, når det er af væsentlig betydning at råde over

ejendommen for at realisere Natura 2000-planen.

Stk. 4.

Ved

gennemførelse af ekspropriation finder reglerne i § 39, stk. 1, 2

og

4, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og

§ 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne

modifikationer,

idet miljøministeren ved ekspropriation efter stk. 1 træder i stedet for

fredningsnævnet. Ved ekspropriation efter stk. 3 træder

kommunalbestyrelsen i stedet for fredningsnævnet.

Genopretning af vådområder med henblik på at forbedre

vandmiljøet

§ 60 a.

Miljøministeren

kan med henblik på genopretning af vådområder, som skal medvirke til at

forbedre vandmiljøet, bemyndige kommunalbestyrelsen til at udøve de

beføjelser,

som er tillagt miljøministeren i henhold til § 55, stk. 1, nr. 1,

§ 55, stk. 2 og 3, § 57, stk. 1, § 59, stk. 1,

og

§ 60, stk. 1 og 4, samt i henhold til § 55, stk. 1, nr.

3,

dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om og retningslinjer for, hvorledes kommunalbestyrelsens

beføjelser skal udøves.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke

skal

kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 60,

stk. 4.

Information og inddragelse af offentligheden

§ 60 b.

I

forbindelse med sager af større betydning efter § 55, stk. 1 og 2,

§ 57, stk. 1, og § 60, stk. 1, informeres og inddrages

den

berørte offentlighed i beslutningsprocessen.

Stk. 2.

Miljøministeren

fastsætter nærmere regler om, hvorledes information og inddragelse af

offentligheden

efter stk. 1 skal finde sted.

Naturforvaltningsudvalget

§ 61.

Miljøministeren

nedsætter et udvalg, som er rådgivende for ministeren i sager af større

betydning

efter § 55, stk. 1 og 2, § 57, stk. 1, og § 60,

stk. 1.

Stk. 2.

Efter

indstilling udpeger miljøministeren et medlem fra Finansministeriet,

Fødevareministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks

Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landboforeningerne, Dansk

Familielandbrug, Tolvmandsforeningerne, Danmarks Jægerforbund, Dansk

Skovforening,

Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Stk. 3.

Miljøministeren

udpeger desuden 2 medlemmer med henholdsvis naturvidenskabelig og

kulturhistorisk ekspertise, et medlem, der repræsenterer dansk turisme, samt

udvalgets formand og yderligere et antal medlemmer fra Miljøministeriet.

Stk. 4.

Miljøministeren

fastsætter en forretningsorden for udvalget.

Kapitel 9

Naturovervågning, rådgivning m.m.

§ 62.

Miljøministeren

overvåger i samarbejde med de berørte offentlige myndigheder og institutioner

naturens tilstand.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes overvågningen skal udføres.

§ 63.

Miljøministeren

forestår rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed om nationale og

internationale naturbeskyttelsesspørgsmål over for andre myndigheder og

private.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte retningslinjer for kommunalbestyrelsernes

naturvejledningsarbejde.

§ 64.

Miljøministeren

kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål inden

for

lovens område.

Kapitel 10

Administration

Dispensation m.v.

§ 65.

Miljøministeren

kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8,

stk. 1, § 11, stk. 3, og § 15, stk. 1.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17,

stk. 1, og § 19. Den pågældende skovejer skal underrettes, før der

træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3,

stk. 1-3, og § 18, stk.1. Miljøministeren kan bestemme, at

kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra ministeren, før der

træffes

afgørelse vedrørende § 18, stk. 1.

Stk. 4.

Ved

afgørelser efter stk. 1 om erhvervsmæssig tilplantning med bærbuske

eller

frugttræer inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje gør miljøministeren

undtagelse fra § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om særlige

tilfælde, medmindre tilplantningen strider mod tungtvejende kystlandskabelige

hensyn.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er

nødvendigt

for at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse

med kommuneplanlægningen.

§ 66.

Betingelser,

der knyttes til en tilladelse, er bindende for ejere og indehavere af andre

rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Myndigheden lader på ansøgerens bekostning betingelser af varig interesse

tinglyse på den pågældende ejendom.

Stk. 2.

En

tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er

meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

§ 66 a.

Kommunalbestyrelsen

kan lade en aftale efter § 19 c eller en afgørelse efter § 19 d,

§ 19 e eller § 19 f tinglyse.

Andre administrative bestemmelser

§ 67.

Miljøministeren

kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager,

der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større

betydning.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administration af § 21,

stk. 3, § 27, stk. 1, og § 65, stk. 2 og 3.

§ 68.

Miljøministeren

kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger, herunder

kortmateriale, til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven.

Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan udarbejde landsdækkende oversigter over fredningsinteresserne.

§ 69.

Miljøministeren

kan bestemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal gælde for nærmere

angivne

områder, jf. stk. 2. Miljøministeren kan ændre grænserne for

beskyttelsen

efter § 18, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges.

Stk. 2.

En

afgørelse efter stk. 1 vedrørende § 8 om klitfredningslinjen kan

kun

træffes, når det ikke vil indebære øget risiko for sandflugt eller på anden

måde stride mod de hensyn, som klitfredningen skal varetage.

Stk. 3.

I en

afgørelse efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at en ophævelse eller

ændring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet

lokalplan.

Det skal fremgå af afgørelsen, om beskyttelseslinjen igen træder i kraft,

hvis

lokalplanen ændres eller ophæves.

Stk. 4.

Ændringer

af strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen registreres i matriklen,

og

der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra

matrikelmyndigheden.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af ministerens

afgørelser i henhold til stk. 1.

§ 69 a.

Miljøministeren

kan revidere de grænser for klitfredning, der er nævnt i § 8,

stk. 2

og 3, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten,

eller hvis det er nødvendigt af hensyn til risikoen for sandflugt.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan revidere strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15, når der er sket en

væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten.

Stk. 3.

Ved

revision af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen sker fastlæggelsen af

linjernes forløb efter de samme kriterier, som er lagt til grund for

fastlæggelsen af de gældende linjer. Klitfredningslinjen fastlægges således

300 m

fra strandbreddens inderste

grænse og strandbeskyttelseslinjen

300 m

fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. I områder, der er

udlagt

som sommerhusområder, er beskyttelseslinjerne

100 m. Beskyttelseslinjerne fastlægges

i en kortere afstand fra kysten i områder, der er berørt af bebyggelse og

lignende. Klitfredningslinjen kan dog ikke fastlægges nærmere kysten end

100 m, hvis der er klitdannelser i

området. På strækninger med risiko for sandflugt finder bestemmelsen i

§ 9

anvendelse.

Stk. 4.

Arealer i

byzone, der ikke hidtil har været omfattet af klitfrednings- og

strandbeskyttelseslinjen, kan ikke ved en revision omfattes af bestemmelsen.

Stk. 5.

Miljøministeren

foranlediger, at klitfredningslinjen afmærkes med pæle eller lignende, når

den

er beliggende i byzone eller sommerhusområde. Grænserne for klitfredning af

de

arealer, der er fredet efter den tidligere lov om sandflugtens bekæmpelse,

kan

endvidere afmærkes.

Stk. 6.

Miljøministeren

kan rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen

og

strandbeskyttelseslinjen.

Stk. 7.

Ændringer

af strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen registreres i matriklen,

og

der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra

matrikelmyndigheden.

§ 70.

Miljøministeren

kan bemyndige en under ministeriet oprettet

statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister

andre statslige myndigheder

til at udøve de beføjelser, der i denne lov

er tillagt ministeren.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke

skal

kunne

påklages.

Stk. 3.

Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig

myndighed

efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve

efter

stk. 1.

§ 70 a.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden

for lovens område og om de nærmere vilkår herfor.

Internationale forpligtelser

§ 71.

Regeringen

kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til

opfyldelse af lovens formål eller til varetagelse af

naturbeskyttelsesinteresser uden for landets grænser.

Stk. 2.

Miljøministeren

fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås

i

henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De

Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af

denne lov.

Gebyrer

§ 72.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af

myndighedernes

omkostninger ved administration af loven.

Kapitel 11

Tilsyn

§ 73.

Kommunalbestyrelsen

påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt efter loven,

samt af fredningsbestemmelser.

Stk. 2.

Miljøministeren

påser overholdelsen af reglerne i § 8 og § 9 om klitfredning og

§ 15 om strandbeskyttelseslinjen.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed.

Stk. 4.

Tilsynsmyndigheden

påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår, der er

fastsat i tilladelser, overholdes.

Stk. 5.

Tilsynsmyndigheden

skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har

underordnet betydning.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen

skal foretage indberetning til miljøministeren, når den får kendskab til et

ulovligt forhold, som ikke omfattes af kommunalbestyrelsens tilsyn efter

stk. 1. Tilsvarende skal miljøministeren foretage indberetning til

kommunalbestyrelsen,

når ministeren får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes af

ministerens tilsyn efter stk. 2.

Stk. 7.

Miljøministeren

kan fastsætte regler for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.

§ 74.

Det

påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at

berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden,

jf. § 73, kan for ejerens regning lade et påbud om at berigtige et

ulovligt

forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal myndigheden

lade påbudet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3.

Når et ved

dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes

rettidigt

og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet

efterkommes, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige til forholdets

berigtigelse på den forpligtedes regning.

Stk. 4.

Såfremt et

ulovligt forhold frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af et område

eller

for dyr og planter, der er beskyttet i medfør af loven, og et påbud om at

berigtige forholdet ikke efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden

umiddelbart

lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning. Politiet yder

nødvendig bistand hertil.

Stk. 5.

Såfremt et

påbud om at berigtige et ulovligt forhold omfattet af § 21, stk. 1,

eller af regler udstedt efter § 21, stk. 2, nr. 2 og 5, ikke

efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart lade det nødvendige

arbejde udføre på den forpligtedes regning.

§ 75.

(Ophævet).

§ 76.

Myndighederne

efter loven eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil,

har

uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de

beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov, herunder for at

foretage

undersøgelser af betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter,

der helt eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. Legitimation skal forevises

efter anmodning.

Stk. 2.

Politiet

yder nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten efter stk. 1.

Stk. 3.

Ved

eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren og beskæftigede personer

efter anmodning yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.

§ 77.

(Ophævet).

Kapitel 12

Klage og søgsmål

Klage

§ 78.

Kommunalbestyrelsens

afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, kan

påklages

til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter

§ 73, stk. 5, kan dog ikke påklages.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan bestemme, at afgørelser, der træffes af kommunalbestyrelsen efter regler

udstedt efter § 20, stk. 2, ikke skal kunne påklages.

Stk. 3.

Fredningsnævnets

afgørelser efter § 50, stk. 1, kan påklages til Naturklagenævnet

efter bestemmelserne i dette kapitel. For klage over fredningsnævnets øvrige

afgørelser gælder § 43.

Stk. 4.

Miljøministerens

afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1 og 2, § 27,

stk. 1

og 2, § 53, stk. 1, 2 og 4, og § 65, stk. 1, kan påklages

til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Andre afgørelser

efter loven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog

§ 60, stk. 4.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren

efter

regler udstedt i medfør af loven. Miljøministeren kan bestemme, at sådanne

afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at sådanne afgørelser

ikke

kan påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 6.

Miljøministeren

kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af en myndighed,

som efter miljøministerens bestemmelse efter § 73, stk. 3, fører

tilsyn med overholdelsen af loven. Miljøministeren kan bestemme, at sådanne

afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at sådanne afgørelser

ikke

kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 79.

Miljøministeren

nedsætter et Naturklagenævn, som er klagemyndighed for administrative

afgørelser efter reglerne i dette kapitel, og i det omfang det i øvrigt

fastsættes

i lovgivningen.

Stk. 2.

Nævnet og

dets enkelte medlemmer er uafhængige af instruktioner om den enkelte sags

behandling og afgørelse.

§ 80.

Nævnet

består af

1)

en formand,

2)

2 medlemmer, der

udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer, og

3)

7 medlemmer, der

udpeges af Folketinget.

Stk. 2.

Som

stedfortræder for formanden kan fungere en viceformand. Formanden og

viceformændene

skal have bestået juridisk kandidateksamen

Stk. 3.

Formanden

drager omsorg for, at nævnet i nødvendigt omfang bistås af sagkyndige

eksperter.

Stk. 4.

Samtidig med udpegning af

medlemmer efter stk. 1, nr. 2 og 3, udpeges en suppleant for hvert

medlem.

Suppleanten kan deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, når det

pågældende medlem er forhindret i at deltage.

Stk. 5.

De af

Folketinget og Højesteret foretagne udpegninger gælder for 4 år. I tilfælde

af

udtræden udpeges, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, et nyt medlem eller en ny

suppleant for den resterende del af perioden.

§ 81.

Nævnet

er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder

formanden

eller en viceformand, er til stede.

Stk. 2.

Nævnets

afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved

stemmelighed

er formandens henholdsvis viceformandens stemme udslagsgivende.

Stk. 3.

Naturklagenævnets

formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i klager efter loven, når

klagen

skønnes ikke at indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold

til

lovens formål.

§ 82.

Nævnets

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dette

gælder

dog ikke erstatningstilkendelser i anledning af en afgørelse efter § 19

g,

en fredning eller en ekspropriation.

§ 83.

Miljøministeren

fastsætter nævnets forretningsorden.

§ 84.

Nævnets

administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med

forberedelsen og udførelsen af nævnets beslutninger. Nævnet kan i øvrigt

indhente vejledende udtalelser fra særligt sagkyndige.

§ 85.

(Ophævet).

§ 86.

Klageberettiget

er

1)

adressaten for

afgørelsen,

2)

ejeren af den

ejendom, som afgørelsen vedrører,

3)

offentlige

myndigheder,

4)

en berørt

nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

5)

lokale foreninger og

organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

6)

landsdækkende

foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og

miljø, og

7)

landsdækkende

foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative

interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 2.

Ved klage

efter stk. 1, nr. 6 og 7, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne

eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse

af

vedtægter eller på anden måde.

§ 87.

Klagefristen

er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt

bekendtgjort,

regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber

på

en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2.

Klage

indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Myndigheden

videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse

og

det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3.

Tilladelser

må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende

virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer

andet. Dette gælder dog ikke klage over afgørelser efter § 27,

stk. 1

og 2.

Stk. 4.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om underretning af de klageberettigede.

Søgsmål

§ 88.

Søgsmål

til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter

loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid

fra

bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Spørgsmål,

der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. § 45, kan ikke indbringes

for domstolene, før kommissionens afgørelse foreligger.

Kapitel 13

Straf m.v.

Straf og konfiskation

§ 89.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

overtræder § 3,

stk. 1, 2 og 3, § 8, stk. 1, § 15, stk. 1,

§ 16,

stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19,

§ 21, stk. 1, § 28, § 31, stk. 1, § 32,

§ 37, stk. 2, § 41, stk. 1 og 2, eller § 74,

stk. 1,

2)

handler i strid med

en afgørelse truffet efter § 19 d, § 19 e eller § 19 f,

3)

undlader at give

meddelelse som nævnt i § 19 b, stk. 1 og 4, og § 26 a,

stk. 1 og 4,

4)

færdes og opholder

sig på anden måde i naturen end tilladt efter reglerne i kapitel 4,

5)

i strid med reglerne

i kapitel 4 forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang til naturen,

6)

undlader at

efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 11, stk. 1,

§ 23,

stk. 8, § 24, stk. 5, § 26, stk. 3, § 27,

stk. 1 og 2, § 34, stk. 1, § 53, stk. 2, § 73,

stk. 5, eller § 75, stk. 2,

7)

i strid med

§ 76, stk. 1, modvirker adgangen til en ejendom eller undlader at

efterkomme en anmodning efter § 76, stk. 3,

8)

undlader at

efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør

af

loven,

9)

handler i strid med

en fredningsbestemmelse, en fredningskendelse eller en overenskomst om

fredning

indgået for fredningsnævn eller tilsidesætter forskrifter, der er udstedt i

medfør heraf,

10)

tilsidesætter vilkår,

der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter

regler

udstedt efter loven.

Stk. 2.

Straffen kan

stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt

eller

ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)

voldt skade på de

interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1 og § 2, eller

fremkaldt fare derfor eller

2)

opnået eller

tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder

ved

besparelser.

Stk. 3.

I regler,

der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af

bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger

omfattet af § 71, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen

kan stige til fængsel i indtil 1 år under de omstændigheder, der er nævnt i

stk. 2.

Stk. 4.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5.

Sker der

ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved

udmåling

af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en

opnået

eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6.

Er

overtrædelsen begået med et motordrevet køretøj, og er såvel føreren som

køretøjet hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet,

indtil bøder, sagsomkostninger og erstatningsbeløb er betalt eller der er

stillet

sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2 måneder efter sagens

endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.

Stk. 7.

Med hensyn

til iværksættelse af tilbageholdelse efter stk. 6 finder reglerne i

retsplejeloven om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres,

tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan kun ske, hvis det findes påkrævet

for at sikre betaling af beløbet. Var føreren uberettiget i besiddelse af

køretøjet, kan tilbageholdelse ikke ske.

Stk. 8.

Reglerne i

stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse med hensyn til førere, der er

hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sverige.

Stk. 9.

Forældelsesfristen

for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1

og

for overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt efter loven.

Stk. 10.

Sagerne

behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan

anvendes

i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 90.

Miljøministeren

bestemmer, hvorledes der forholdes med dyr og planter, herunder dele og

produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af loven

eller af regler udstedt efter loven.

§ 91.

Hvis

vilde dyr eller planter eller produkter heraf er indført i strid med regler,

der er udstedt efter § 30, skal udgifter til opbevaring m.v. og til

transport af varerne tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet efter

påkrav

fra miljøministeren bæres af den, der har transporteret dem her til landet,

eller af den, for hvem varerne er indført, eller som varerne er bestemt for.

Det

samme gælder, hvis varerne ankommer her til landet, uden at betingelserne

for,

at der kan meddeles indførselstilladelse efter de regler, der er nævnt i 1.

pkt., er opfyldt.

Udpantning m.v.

§ 92.

Der

er udpantningsret for gebyrer efter § 72 og for udgifter, som

myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3,

§ 66,

stk. 1, § 74, stk. 2-4, § 75, stk. 2 og 3, samt

§ 91.

Stk. 2.

Betales de

i stk. 1 nævnte gebyrer og udgifter ikke rettidigt, kan der opkræves

morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra

forfaldstidspunktet. Der er udpantningsret for tilskrevne renter efter 1.

pkt.

Stk. 3.

Ikke

rettidigt betalte beløb efter stk. 1 og 2 kan tillige inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter

i

kildeskatteloven.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive krav efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.

Kapitel 14

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 93.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2.

Følgende

lovbestemmelser ophæves:

1)

lov om naturfredning,

jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,

2)

lov om sandflugtens

bekæmpelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982,

3)

lov nr. 339 af 24.

maj 1989 om naturforvaltning,

4)

lov nr. 595 af 13.

november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder,

5)

lov af 30. januar

1861 angående forbud mod at medtage løse hunde i Jægersborg Dyrehave m.v.

Stk. 3.

Bestemmelser

om godkendelse af beliggenhedsplan, bygningstegninger, materialer og

farvevalg

m.m. i de af strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold

til

§ 25, stk. 1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni

1961

af lov om naturfredning ophæves.

§§ 94-100.

(Udeladt).

§ 101.

Regler,

der er udstedt efter de bestemmelser, der er nævnt i § 93, stk. 2,

forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov.

Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan dog bestemme, at de efter stk. 1 opretholdte krav til

fredningsplanernes

tilvejebringelse og indhold kan fraviges i særlige tilfælde.

Stk. 3.

De

bekendtgørelser om videnskabelige reservater, der er udstedt i henhold til

den

hidtidige lovgivning, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ophører.

Bekendtgørelserne kan forlænges.

Stk. 4.

(Udeladt).

§ 102.

Afgørelser

efter de regler, der er nævnt i § 93, stk. 2, og § 101,

bevarer

deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven

træffes nye afgørelser. Overtrædelser af afgørelserne straffes efter de

hidtil

gældende regler.

Stk. 2.

Kendelser

om begrænsninger i almenhedens færdsel på strandbredden, som er truffet efter

§ 23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om

naturfredning, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler

udstedt efter loven træffes nye afgørelser.

§ 103.

Den

påtaleret, der i tinglyste byggelinje- og fredningsservitutter i henhold til

lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne

områder tilkommer statslige myndigheder, tilkommer kommunalbestyrelsen. Det

samme gælder de beføjelser, som efter deklarationer og overenskomster i

henhold

til den lov, der er nævnt i stk. 1, tilkommer statslige myndigheder.

Stk. 2.

De

beføjelser, der tilkommer Naturfredningsrådet i henhold til lovgivningen,

fredningskendelser m.v., tilkommer miljøministeren. Miljøministeren kan dog

bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af

andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64,

stk. 1.

Stk. 3.

De

beføjelser, der tilkommer fredningsnævn i tidligere afgørelser om bygge- og

beskyttelseslinjer, offentlighedens adgang og friluftsreklamer, tilkomme

r kommunalbestyrelsen. Beføjelser vedrørende

strandbeskyttelseslinjen tilkommer dog miljøministeren. De

beføjelser,

som tilkommer Overfredningsnævnet, tilkommer Naturklagenævnet.

§ 104.

De

hidtidige fredningsnævn og Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år

efter

denne lovs ikrafttræden til at færdigbehandle verserende sager efter de

hidtil

gældende regler. Er en sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår sagen til

den myndighed, der skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var påbegyndt

efter denne lovs ikrafttræden. Sagen behandles og afgøres herefter i

overensstemmelse med reglerne i denne lov og regler, der udstedes efter

loven.

Stk. 2.

Skønner et

af de hidtidige fredningsnævn eller Overfredningsnævnet, at en verserende sag

ikke kan afgøres af nævnet inden et år efter lovens ikrafttræden, kan nævnet

straks henskyde sagen til den i stk. 1, 2. pkt., nævnte myndighed.

Stk. 1, 3. pkt., finder herefter anvendelse.

Stk. 3.

Fredningsnævnets

afgørelse i en sag, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages

efter

bestemmelserne i denne lov.

Stk. 4.

Overfredningsnævnets

afgørelse af erstatningsspørgsmål i en sag, der er omfattet af stk. 1,

1.

pkt., kan påklages til Taksationskommissionen efter bestemmelserne i denne

lov.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler for behandlingen af verserende

sager.

§ 105.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning, som

ændrer § 30, stk. 1 og 2, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 58.

Loven

træder i kraft den 1. april 1994.

Stk. 2-4.

(Udeladt)

Lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om planlægning

og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne), der ændrer

§§ 8, 15, 25, 65 og 69 og indsætter nye §§ 15 a-d, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. august 1994, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

2)

Miljøministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1, 2 og 4, og kan

bestemme,

at ikrafttrædelsen skal ske på forskellige tidspunkter i de enkelte amter.

Stk. 3.

I

bestemmelser fastsat i medfør af stk. 2 bestemmer miljøministeren, at

områder, der på ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en lokalplan, kan

udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uanset

bestemmelserne

i § 2, nr. 1 og 2. Dette skal dog ikke gælde for områder med

klitdannelser

inden for

100 m

fra de strandbredder, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 8,

stk. 2, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1.

Stk. 4.

Efter

ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1 og 2, kan der ikke ske gentilplantning på

arealer, hvor der efter den 1. august 1994 er foretaget tilplantning, som

ikke

er et led i den hidtidige drift.

Stk. 5.

Bekendtgørelse

nr. 547 af 22. juni 1992 om bygge- og beskyttelseslinjer samt bekendtgørelse

nr. 552 af 22. juni 1992 om klitfredning forbliver i kraft, indtil de afløses

af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.

Lov nr. 19 af 13. januar 1997 om ændring af lov om

naturbeskyttelse og lov om råstoffer (Ændring af klageregler), som ændrer

§ 78 og § 81 og ophæver § 83, stk. 2, og § 85,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2.

Afgørelser,

der er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil

gældende

klageregler.

Lov nr. 478 af 1. juli 1998 om ændring af lov om miljøbeskyttelse,

lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning (Justering af

harmonikravene og genopretning af vådområder i overensstemmelse med aftalen

om

Vandmiljøplan II), som ændrer § 2 og § 60, stk. 1, og

indsætter

nyt § 60 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 15. juli 1998.

Lov nr. 282 af 12. maj 1999 om ændring af lov om

naturbeskyttelse og af lov om ændring af lov om planlægning og lov om

naturbeskyttelse (Ændring af reglerne om ikrafttrædelse m.v. af den udvidede

klitfrednings- og strandbeskyttelseslinje samt om fastlæggelsen heraf i

byzone), der ændrer §§ 8, 10, 15,

15

a, 15 b, 15 d, 65, 67 og 69, og som ændrer § 3,

stk. 2, i lov nr. 439 af 1. juni 1994, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

3)

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1, 8 og 9, træder dog først i kraft i de enkelte amter ved

miljøministerens

bestemmelse om ikrafttrædelse af de udvidede beskyttelseslinjer i de enkelte

amter.

Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring

af visse miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), som indsætter

ny

§ 60 b og ændrer § 86, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens

regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i

første instans efter lovens ikrafttræden. (2. pkt. udeladt).

Stk. 3-4.

(udeladt).

Museumslov, lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændrer

§§ 14, 65, 78 og 89 og indsætter ny § 14 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 41.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2002. Samtidig ophæves lov om museer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 739 af 17. juli 2000. Lovens § 27, stk. 4-7,

har virkning fra den 1. januar 2003. Indtil den 1. januar 2003 opretholdes de

hidtidige finansieringsprincipper for den arkæologiske

undersøgelsesvirksomhed,

jf. § 26, stk. 3, i lov om museer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

739

af 17. juli 2000.

Lov nr. 145 af 25. marts 2002 om ændring af forskellige love

som følge af sammenlægningen af de bornholmske kommuner, som ændrer

§§ 35,

46, 49 og 77, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 78

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1, januar 2003, (2. led udeladt).

Stk. 2.

(udeladt).

Lov nr. 454 af 9. juni 2004 om ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og museumsloven, der

ændrer §§ 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 14,

14 a, 15, 15 a-d, 18, 21, 22, 23, 24,

25, 26, 36, 37, 38, 39, 41, 43, 45, 50, 52, 53, 60,

60 a, 64, 65, 66,

66 a, 69, 72, 74, 75, 78, 82, 87 og 89,

og indsætter nyt kapitel

2 a

(§§ 19 a-h), samt indsætter nye §§ 26 a,

37 a,

38 a,

43 a,

69 a

og

70 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. oktober 2004.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 47, træder dog først i kraft den 1. august 2006.

Stk. 3.

Bekendtgørelser

om ikrafttræden af strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen og af

forskellige

bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der er udstedt efter de regler, der er

nævnt i § 1, nr. 7 (naturbeskyttelseslovens §§ 15 a-15 d),

forbliver

i kraft.

Stk. 4.

Fredningssager,

der verserer for fredningsnævn eller Naturklagenævnet ved lovens

ikrafttræden,

omfattes af bestemmelserne i § 1, nr. 22 og 33 (naturbeskyttelseslovens

§ 37 a og § 43 a), således, at fristen regnes fra lovens

ikrafttræden.

Stk. 5.

(udeladt).

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love

(Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af

gæld

til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)

som

ændrer § 92, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 85

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

(Udeladt.)

Lov nr. 535 af 24. juni 2005 om jordfordeling og offentligt

køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål (jordfordelingsloven)

som ændrer § 59, indeholder følgende ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser:

§ 28.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 - 3

. (Udeladt.)

§ 29.

(Udeladt.)

Lov nr. 567 af 24. juni 2005 om ændring af lov om

naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen), som ændrer §§ 3, 8,

15,

19 a-h, 20, 21 23, 24, 26, 26a, 29, 33, 34, 35, 46, 49, 52, 55, 58, 60, 60a,

61, 62, 63, 65, 66a, 67, 68, 73, 78, 89 og 103, og ophæver § 77, samt

indsætter ny § 55a, indeholder følgende overgangs- og

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2.

Sager, der

ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, overgår til den

myndighed, der efter § 1 er kompetent til at behandle sagen.

Stk. 3.

De vandløb,

der ved lovens ikrafttræden er udpeget som beskyttede efter reglerne i

naturbeskyttelseslovens

§ 3, stk. 1, forbliver beskyttede.

Stk. 4.

Sager efter

naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning, som ved lovens ikrafttræden

ikke

er færdigbehandlet af fredningsnævnet, færdigbehandles efter bestemmelserne i

§ 1.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter naturbeskyttelseslovens

kapitel 6 om fredning, som verserer for Naturklagenævnet eller

Taksationskommissionen ved lovens ikrafttræden.

Stk. 6.

Miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler om den fremtidige varetagelse af de beføjelser

og

pligter, der i afgørelser om fredning, fredningskendelser, -overenskomster,

-deklarationer og lign. er henlagt til amtsrådet.

Stk. 7.

Miljøministeren

kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler.

Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og

forskellige andre love

(Politi- og domstolsreform), som ændrer § 88, stk. 3 indeholder

følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 105

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.

Stk. 2.

- 22.

(Udeladt.)

Lov nr. 571 af 9. juni 2006 om ændring af lov om

naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring

af

klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet), som ændrer

§ 80

indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 12

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

(Udeladt.)

Stk. 3.

Sager, der pr. 1. januar 2007 er

indbragt for Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende

regler.

Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love

(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale

fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på

natur- og miljøområdet), som ændrer § 65 og § 70 indeholder

følgende

overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 23

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

(Udeladt.)

Lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige

lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en

ny

lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister

ved visse køb m.v.), som indsætter § 55 a, har følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 47

Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

4)

Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker, som ændrer § 86,

har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 37.

Loven træder i kraft den 1. juli

2007.

Miljøministeriet, den 21. juni 2007

Connie Hedegaard

/Anne-Marie Rasmussen

Bilag 1

Bilag om fortidsminder uden beskyttelseslinje

Fortidsminder, der ikke har

beskyttelseslinje i henhold til § 18, uanset om de er beskyttet efter

museumsloven:

1.

Kors, milepæle,

vildtbanesten og lignende.

2.

Sten og træer,

hvortil der er knyttet folketro, historisk overlevering eller kulturhistorisk

tradition.

3.

Krigergrave.

4.

Mindesmærker.

5.

Sten- og jorddiger.

6.

Agerspor.

7.

Fangstgruber.

8.

Sten- og grenkast.

Bilag 2

Bilag om anmeldelsespligtige aktiviteter

Aktiviteter, der er omfattet af

§ 19 b:

1)

Tilplantning med

juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i

fuglebeskyttelsesområder.

2)

Rydning af samt

træartsskifte og plantning i løvskov.

3)

Ændring i tilstanden

af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og

overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i § 3.

4)

Ændring i tilstanden

af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter

§ 3.

5)

Opdyrkning af

vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder.

6)

Opdyrkning,

tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter.

7)

Rydning af krat af

havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter.

8)

Rydning af krat af

enebær på overdrev, der ikke er omfattet af § 3.

9)

Væsentlig ændring

inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller

høslet.

10)

Væsentlig ændring i

anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning

til

husdyrgødning.

11)

Etablering af anlæg,

der er nødvendige for erhvervet, herunder veje.

12)

Etablering af ikke-godkendelsespligtige

virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser

(eksempelvis

støj).

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr.

79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle

(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som

senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003

(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36), og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af

21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29.

september 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1).

2)

Som affattet ved lov nr. 282 af 12. maj 1999.

3)

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 14. maj 1999.

4)

Efter ikrafttrædelsen, den 1. januar 2008, indsættes § 55 a med følgende

ordlyd:

§ 55 a.

Tilbagesøgningskrav i

forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som

EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de

gældende forordninger.

Lignende dokumenter