Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om kvalitetsstyring af miljøsagsbehandlingen

Gældende VEJ nr 9523 af 15/03/2001VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet3. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om kvalitetsstyring af miljøsagsbehandlingen

Indhold

1

INDLEDNING

1.1

FORDELE VED

KVALITETSSTYRING

1.2

VEJLEDNINGENS INDHOLD

2

GRUNDLAG FOR KVALITETSSTYRING

2.1

KVALITET I KOMMUNENS

OPGAVELØSNING

2.1.1

Myndighedsopgaver

2.1.2

Serviceopgaver

2.2

KVALITETSPOLITIK

2.2.1

Eksempel – kvalitetspolitik

2.3

KVALITETSPRINCIPPER

2.3.1

Eksempel – kvalitetsprincipper

2.4

KVALITETSMÅL

2.4.1

Eksempler - ti forskellige kvalitetsmål

Læs alt

3

ORGANISATION TIL KVALITETSSTYRING

3.1

ORGANISATIONSDIAGRAM FOR

KVALITETSSTYRING

3.1.1

Eksempel - organisationsdiagram for kvalitetsstyring

3.2

FUNKTIONSBESKRIVELSER

3.2.1

Eksempel - funktionsbeskrivelse i forbindelse med kvalitetsstyring

4

PROCEDURER I KVALITETSSTYRING

4.1

UDARBEJDELSE AF PROCEDURER

4.1.1

Eksempel - procedure for udarbejdelse af tilsynsrapport

4.1.2

Eksempel – tilsynsrapport

4.2

CHECKLISTER

4.2.1

Eksempel - checkliste til forberedelse af tilsyn

4.2.2

Eksempel - Checkliste til tilsyn på autoværksteder

4.3

STYRING AF ENKELTSTÅENDE

AKTIVITETER

4.3.1

Eksempel - aktivitet, tid og ressource-skema (ATR-skema)

5

AUDITERING (EFTERPRØVELSE)

5.1

PLANLÆGNING OG

GENNEMFØRELSE AF AUDIT

5.1.1

Eksempel – auditplan

5.1.2

Eksempel - procedure for planlægning og gennemførelse af audit

5.1.3

Eksempel - audit i forbindelse med behandling af klagesag

6

VEDLIGEHOLDELSE AF SYSTEMET

6.1

EVALUERING AF

KVALITETSSTYRINGSSYSTEMET

6.1.1

Eksempel - ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet

6.2

DOKUMENTER I ET

KVALITETSSTYRINGSSYSTEM

6.2.1

Eksempel - dokumenter i et kvalitetsstyringssystem

6.3

UDARBEJDELSE OG

VEDLIGEHOLD AF KVALITETSSTYRINGSDOKUMENTER

6.3.1

Eksempel - procedure for udarbejdelse og vedligehold af

kvalitetsstyringsdokumenter

7

EKSEMPEL FRA SILKEBORG KOMMUNE

7.1

KVALITETSPOLITIK

7.2

KVALITETSPRINCIPPER

7.3

KVALITETSMÅL

7.4

PROCEDURE FOR TILSYN MED

LISTEVIRKSOMHEDER

7.5

CHECKLISTE FOR TILSYN MED

LISTEVIRKSOMHEDER

7.6

SILKEBORG KOMMUNES

KVALITETSSTYRINGSSYSTEM

7.6.1

Mappe I - Indhold i Silkeborgs kvalitetsstyringssystem

7.6.2

Mappe II - Procedurer i Silkeborgs kvalitetsstyringssystem

7.6.3

Mappe III - Standarddokumenter i Silkeborgs kvalitetsstyringssystem

8

SYSTEMER TIL KVALITETSSTYRING

8.1

ISO 9000

8.1.1

Strukturen af de reviderede standarder

8.2

KVALITETSPRISEN FOR DEN

OFFENTLIGE SEKTOR – KVALITETSMODELLEN

9

REFERENCELISTE

Forord

Vejledningen er et

kvalitetsstyringsredskab og er et tilbud til de decentrale miljømyndigheder,

der ønsker et redskab til at sikre kvalitet, ensartethed og gennemsigtighed i

sagsbehandlingen på miljøområdet.

Ved hjælp af vejledningen

kan miljømyndigheden systematisere de daglige arbejdsgange, således at den

kvalitet, ensartethed og gennemsigtighed i sagsbehandlingen, som myndigheden

inden for lovgivningens rammer selv har fastlagt, kan dokumenteres over for

miljøforvaltningen selv, det politiske niveau og ikke mindst over for

borgerne

i området.

Endvidere vil vejledningen

tjene som referencegrundlag for Miljøstyrelsen ved rådgivning til

miljømyndighederne om, hvorledes en kvalitetssikringspraksis på en

hensigtsmæssig måde kan tilrettelægges og synliggøres og derigennem medvirke

til stadigt fremme af

kvaliteten i

myndighedsarbejdet.

Vejledningen er et led i

Miljøstyrelsens fortsatte bestræbelser på at understøtte og styrke de

decentrale miljøadministrationer. Andre vejledninger i denne sammenhæng er

især

Vejledning nr. 6/1993 om udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner,

Vejledning nr. 7/1997 om udarbejdelse af lokale miljøindikatorer og

Vejledning

nr. 6/1999 om evaluering af kommunal tilsynsforvaltning.

Vejledningen er blevet til i

samarbejde med miljøafdelingen i Silkeborg Kommune.

Endvidere har følgende

kommuner velvilligt bidraget til projektets gennemførelse gennem deltagelse i

workshops og drøftelser om vejledningens delelementer i løbet af

projektfasen:

Herning Kommune

Videbæk Kommune

Ikast Kommune

Projektet blev fulgt af en

styregruppen bestående af:

Steen Fogde, Herlev

Kommune/Ole Bladt Hansen, Esbjerg Kommune - for Foreningen af

Miljømedarbejdere

i Kommunerne

Emil Dyrelund Jakobsen -

DANAK, Erhvervsfremmestyrelsen

Peter Nissen, Vejle Amt/Hans

Fredborg, Viborg Amt - for Amtsrådsforeningen

Annegrete Schimmer -

Silkeborg Kommune

Benedicte Weber, Gladsaxe

Kommune - for Kommunalteknisk Chefforening

Sidsel Winther/Kåre Svarre

Jakobsen - Kommunernes Landsforening

Lisbeth Heerfordt -

Miljøstyrelsen

Gudmund Nielsen -

Miljøstyrelsen.

Gudmund Nielsen har

varetaget formandskabet i forbindelse med projektet

Vejledningen er udarbejdet

for Miljøstyrelsen af COWI ved Jacob H. Simonsen og Jørgen Kisselhegn.

Resumé

Vejledningen gennemgår

opbygningen og vedligeholdelsen af et kvalitetsstyringssystem for kommunens

miljøsagsbehandling.

Vejledningen beskriver et

system, der skal sikre, at den kvalitet, kommunen har fastlagt, kan leveres

hver gang.

Når kommunen opbygger et

kvalitetsstyringssystem, fastsættes et grundlag, der består af

kvalitetspolitik, kvalitetsprincipper og kvalitetsmål.

Kommunen definerer sit

idegrundlag om kvalitet i kvalitetspolitikken.

Kvalitetsprincipperne

understøtter kvalitetspolitikken og kan bruges som retningspile for

medarbejderne i deres daglige arbejde.

Kommunen kan opstille

målbare kvalitetsmål for sin miljøsagsbehandling. Ved udgangen af hvert

kalenderår opgør kommunen så, om disse mål er nået.

I procedurer og checklister,

der direkte kan relateres til kvalitetsmålene, fastlægger kommunen kvaliteten

af den enkelte opgave ved at beskrive, hvordan opgaven skal løses. Der skal

være sammenhæng mellem det kvalitetsniveau, der beskrives i procedurerne, og

de

målepunkter - dvs. kvalitetsmål - som kommunen fastsætter.

Ved internt audit kan

kommunen efterprøve, om opgaverne løses i overensstemmelse med de procedurer,

kommunen har fastlagt. Derigennem kan eventuelle afvigelser i kvaliteten

opdages,

og den fremtidige indsats kan tilrettelægges, så sådanne afvigelser imødegås.

Kommunens periodiske

vurdering og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet vil sikre, at

systemet er et aktivt og tidssvarende arbejdsredskab i miljøforvaltningens

hverdag.

Summary in English

These guidelines describe

the establishment and maintenance of a quality management system for local

environmental authorities. The guidelines describe a system which aims to

ensure that the services delivered match the quality level defined by the

municipality, every time.

When a municipality

establishes a quality management system, it creates a basis consisting of a

quality policy, quality principles and quality objectives.

The municipality defines its

quality concepts in the quality policy.

The quality principles

support the quality policy and guide the staff in their daily work.

By setting up measurable

quality objectives, the municipality determines quantitative indicators

against

which they will measure their efforts. By the end of each year, the municipal

authorities will be able to measure whether or not they have achieved these

goals.

In procedures and checklists

directly related to the quality objectives, the municipality determines the

quality of each task by describing how it should be carried out. There has to

be coherence between the level of ambition described in the procedures (the

quality) and the indicators (quality objectives) determined by the

municipality.

The municipality may carry

out internal audits to check whether the tasks are carried out in accordance

with the procedures. Such audits will reveal possible errors and omissions,

and

future action can be planned so as to avoid reoccurrence.

Periodic evaluation and

maintenance of the quality management system by the municipality will make it

an active and up-to-date tool in the daily work of the local environmental

authority.

1 Indledning

Denne vejledning er et

tilbud til de kommuner, der ønsker at arbejde med kvalitetsstyring af

miljøsagsbehandlingen.

Vejledningen beskriver et

system, der, hvis det bruges aktivt, kan sikre, at den kvalitet, kommunen har

fastlagt for at gennemføre kommunens miljøpolitik, kan leveres hver gang.

Resultaterne af

miljøforvaltningens arbejdsindsats skal kunne måles, og der skal gives en

tilbagemelding til ledelse og medarbejdere om

såvel indsatsen som om opfyldelsesgraden af de planlagte mål.

Kvalitetsstyring er

systematiseret sund fornuft om, hvad en miljøforvaltning ønsker at foretage,

samt om hvordan dette vil blive udført.

Kvalitetsstyring er et

ledelsesværktøj, der stiller krav til politikere og ledelse om ansvar og

engagement. Kvalitetsstyring er samtidig et redskab, der kan anvendes af den

enkelte miljøsagsbehandler som hjælp i det daglige arbejde.

1.1 Fordele ved kvalitetsstyring

At indføre kvalitetsstyring

i miljøsagsbehandlingen er en ressourcekrævende proces, men ved at arbejde

målrettet med kvalitetsstyring kan der opnås en række fordele:

Fordele for

miljøforvaltningen:

i

Ens retningslinier for alle medarbejdere

i

Præcis placering af ansvar og beføjelser

i

Fælles holdning til kvalitet

i

Forbedrede arbejdsmetoder, idet der indføres

en systematik til at behandle fejl og iværksætte handlinger, der forebygger,

at

lignende situationer opstår igen

i

Flytning af ressourcer fra

"brandslukningsopgaver" og akut fejlretning til forebyggende

foranstaltninger

i

Systematisk dokumentation af arbejdsgange og

sagsbehandling

i

Målbar og synlig arbejdsindsats

i

Synliggørelse af områder, hvor forvaltningen

kan gøre det bedre

i

Hurtigere introduktion af nye medarbejdere

til forvaltningens arbejdsgange

i

Bedre kommunikation på tværs af forvaltningen

og mellem forvaltningen og det politiske niveau

i

Bedre sammenhæng mellem de mål, kommunen vil

nå, og de ressourcer, der afsættes til at nå dem

i

Bedre arbejdsgange vil medføre et

yderligere løft i administrationen og udmøntningen af opgaverne

i

Øget effektivitet og færre omkostninger

Fordele for virksomheder,

borgere og brugere:

i

Bedre service

i

Bedre sammenhæng mellem kommunens

udmeldinger, tildeling af ressourcer og den konkrete opgaveløsning

i

Synliggørelse af miljøforvaltningens arbejde

over for politikere, virksomheder, borgere og centrale miljømyndigheder

i

Bedre sammenhæng mellem borgernes behov, krav

og forventninger og forvaltningens ydelse

i

Rettidig modtagelse af afgørelser og andre

ydelser

i

Dokumentation for overholdelse af love,

bekendtgørelser m.v.

i

Myndighedsafgørelser, der er konsekvente,

juridisk korrekte og opfylder princippet om, at alle borgere har lige adgang

til kommunale ydelser

i

Gavnlig effekt på miljøet

Kvalitet er et relativt

begreb. Inden for miljølovgivningens rammer fastlægger den enkelte kommune

selv

det ønskede niveau for kvaliteten i miljøsagsbehandlingen. Inspiration til

fastlæggelse af kvalitetsniveauet kan f. eks. hentes i Miljøstyrelsens

vejledning

nr. 6/1999, "Evaluering af kommunal tilsynsforvaltning".

1.2 Vejledningens indhold

I fem kapitler bliver de fem

faser, kommunen bør gennemføre for at opstille et kvalitetsstyringssystem,

beskrevet.

Fase 1: Udarbejde grundlaget

for kvalitetsstyring

Fase 2: Beskrive

organisationen for kvalitetsstyring

Fase 3: Udarbejde procedurer

for kvalitetsstyring

Fase 4: Auditere

(efterprøve) om kvalitetsstyringssystemet virker efter hensigten

Fase 5: Vedligeholde

kvalitetsstyringssystemet

Figur 1.1 -

De fem faser i kvalitetsstyring

I fase 1 fastlægges

grundlaget for kvalitetsstyringssystemet (kvalitetspolitik,

kvalitetsprincipper

og kvalitetsmål).

I fase 2 fastlægges

organisationen - hvem gør hvad. Opgavefordeling, beføjelser og ansvar skal

fastlægges.

I fase 3 fastlægges

arbejdsgangene, så miljøforvaltningen hver gang kan levere den besluttede

kvalitet. Dette gøres i procedurer, checklister, skemaer, standarder m.v.

I fase 4 auditeres

(efterprøves) indsatsen for at afgøre, om miljøforvaltningen har

implementeret

systemet, og om forvaltningens ydelser følger den fastlagte kvalitet.

I fase 5 vurderes systemet

på grundlag af de erfaringer, der er indhentet i perioden. Giver erfaringerne

anledning til at ændre systemet, gøres dette.

De fem faser i

kvalitetsstyringen er nærmere beskrevet i kapitel 2 - 6.

De enkelte kapitler, indeholder endvidere en

række praktiske eksempler, der belyser indholdet i de enkelte faser. Se figur

1.2.

I kapitel 7 beskrives et

eksempel fra Silkeborg Kommune, der illustrerer sammenhængen i

kvalitetsstyringssystemet fra kvalitetspolitikken til procedure og

checklister

på et enkelt område.

I kapitel 8 gives en kort

beskrivelse af anvendte systemer til kvalitetsstyring.

Disketten bagest i

vejledningen indeholder samtlige skemaer, der er anvendt som eksempler i

vejledningen.

Figur 1.2 -

Vejledningens opbygning og indhold

Kapitel

Indeholder

Eksempel

Kvalitetspolitik

2.2.1

Grundlag

2

Kvalitetsprincipper

2.3.1

Kvalitetsmål

2.4.1

Organisationsdiagram

3.1.1

Organisation

3

Funktionsbeskrivelser:

i

Opgaver

3.2.1

i

Beføjelser

i

Ansvar

Procedurer og lignende

Procedurer

4.1.1, 4.1.2

4

Checklister

4.2.1, 4.2.2

Standarder, m.v.

4.3.1

Auditering

5

Efterprøvelse

5.1.1-5.1.3

Vedligeholdelse

Evaluering af systemet

6.1.1

6

Erfaringer indføres i

systemet

6.3.1

Det beskrevne

kvalitetsstyringssystem indeholder de væsentligste elementer og principper

fra

standarderne i kvalitetsstyring (f.eks. ISO 9000-standarderne). Et

kvalitetsstyringssystem opbygget efter denne vejledning vil derfor udgøre et

godt grundlag for en eventuel senere kvalitetscertificering, hvis kommunen

ønsker det. Dertil kræves dog, at systemet gennemgås og eventuelt udvides med

procedurer eller beskrivelser, der efter konkret individuel vurdering anses

for

nødvendige for at kunne leve op til den valgte standard.

Derudover skal der foretages en ekstern

auditering af systemet og dets implementering.

Vejledningen er primært

rettet mod kommunerne, men kan også anvendes af amtskommunale

miljøforvaltninger.

2 Grundlag for kvalitetsstyring

I første fase af opbygningen

af et kvalitetsstyringssystem fastlægger miljøforvaltningen grundlaget for

kvalitetsstyringen.

Grundlaget er dokumenter,

som alle dele af kvalitetsstyringssystemet skal kunne relateres til.

Grundlaget

omfatter følgende elementer, der beskrives i afsnit 2.2 - 2.4:

i

Kvalitetspolitik

i

Kvalitetsprincipper

i

Kvalitetsmål

Når kommunen skal etablere

et effektivt grundlag til styring af forvaltningens kvalitetsarbejde, er det

afgørende, at ledelsen deltager.

Ledelsens engagement og

ejerskab af grundlaget er afgørende.

Ledelsen er ansvarlig for,

at medarbejderne inddrages i udarbejdelsen af grundlaget, og at

kvalitetspolitik, kvalitetsprincipper og kvalitetsmål bliver forstået og

indarbejdet i det daglige arbejde.

Det skal sikres, at ledelsen

på alle niveauer bruger resultaterne fra kvalitetsstyringen i den daglige

ledelse og prioritering.

Hvis der i ledelsen på et

eller flere niveauer er modvilje mod at indføre kvalitetsstyring, vil

systemet

aldrig komme til at fungere tilfredsstillende.

2.1 Kvalitet i kommunens opgaveløsning

Miljøbeskyttelsesloven

pålægger kommunerne at føre tilsyn med, at loven og dens afledte bestemmelser

overholdes.

Kommunerne har metodefrihed

til arbejdet inden for miljølovgivningens rammer. Det forudsættes, at den

enkelte kommune har tilstrækkelige ressourcer til at løfte de miljømæssige

opgaver i overensstemmelse med kravene og de politiske forventninger, der

kommer til udtryk i loven.

Det følger af god

forvaltningsskik vedrørende gennemsigtighed, lighed og offentlighed, at

borgere

og virksomheder kan have berettigede forventninger om bl.a. at kunne modtage

svar på følgende spørgsmål:

i

Hvordan vil miljøforvaltningen behandle en sag eller forespørgsel?

i

Hvilke retningslinier bliver lagt til grund for en eventuel

afgørelse?

i

Hvornår kan der forventes svar på en henvendelse?

i

Hvornår kan der forventes en afgørelse i en given sag?

i

Hvordan klager man over en afgørelse?

i

Hvilke rettigheder har jeg som virksomhed/borger?

i

Hvor store miljøgener skal jeg tåle?

Svarene på ovenstående

spørgsmål er givetvis ikke fremmede for den kommunale miljømedarbejder. Når

de

er nedskrevet, vil de kunne formidles internt i forvaltningen og eksternt

over

for borgere, virksomheder, landbrug og brugere på en måde, der i størst

muligt

omfang sikrer, at alle forstår og forventer det samme.

Hvis forvaltningen kan skabe

overensstemmelse mellem omverdenens forventninger til en ydelse og den

faktisk

leverede ydelse, er der stor sandsynlighed for, at der skabes tilfredshed,

eller med andre ord at ydelsen har den "rigtige" kvalitet.

Hvis borgeren forventer at

få en "Rolls-Royce", vil han/hun blive skuffet, når han/hun

modtager

en "Folkevogn". Folkevognen vil i dette tilfælde ikke indfri

hans/hendes forventninger, hvilket vil skabe utilfredshed. Hvis han/hun

imidlertid er blevet lovet en "Folkevogn" og modtager en

"Folkevogn", vil der være større sandsynlighed for, at det skaber

tilfredshed.

Ved opbygning og

vedligeholdelse af et kvalitetsstyringssystem er det væsentligt at sondre

mellem de opgaver, hvor miljøforvaltningen er myndighed, og de opgaver, hvor

forvaltningen er serviceleverandør.

Kvalitetsstyringssystemet i

en miljøforvaltning bør opbygges således, at både myndighedsopgaver og

serviceopgaver er dækket.

I dialog mellem

kommunalbestyrelsen, miljøforvaltningen, virksomheder og borgere definerer

kommunen kvaliteten af sine myndigheds- og serviceopgaver.

2.1.1 Myndighedsopgaver

Miljøforvaltningen opnår den

"rette" kvalitet i myndighedsopgaver ved at indfri de krav og

forventninger, som er indeholdt i love og bekendtgørelser eller i andre

bestemmelser, som kommunen selv har fastlagt.

Den, der

"bestiller" en myndighedsopgave, kan være staten, amtet eller

kommunen/miljøforvaltningen

selv. Det kan også være en virksomhed, der søger om godkendelse, eller en

borger, der klager.

Miljømyndighedens ansvar og

beføjelser er fastlagt i miljølovgivningen, som er et udtryk for de

overordnede

samfundsmæssige hensyn. Miljømyndigheden forventes dermed at agere på en

forudbestemt måde i forskellige situationer.

Miljømyndigheden skal ifølge

miljøbeskyttelsesloven foranledige, at et ulovligt forhold bringes til ophør.

Samfundet forventer dermed, at myndigheden håndhæver miljøbestemmelserne

konsekvent.

En borger eller en

virksomhed, der modtager et forbud, påbud, indskærpelser eller som

politianmeldes, kan næppe forventes at føle tilfredshed dermed. Håndhævelsen

vil snarere skabe tilfredshed for naboen og/eller klageren. Hvis der sker en

konsekvent håndhævelse, vil de samfundsmæssige forventninger være opfyldt, og

myndighedsopgaven vil have den "rette" kvalitet, uagtet at nogle er

utilfredse.

2.1.2 Serviceopgaver

Miljøforvaltningen bør i

sine serviceopgaver fokusere på at skabe sammenhæng mellem virksomheders og

borgeres forventninger og den faktiske ydelse, som miljøforvaltningen

leverer.

Der skal med andre ord skabes kundetilfredshed.

Det vil i denne sammenhæng

være afgørende, hvilke ydelser miljøforvaltningen stiller den enkelte borger

eller virksomhed i udsigt. Er det for eksempel blevet meldt ud, at

miljøforvaltningen vil vejlede lokale virksomheder om renere teknologi, vil

virksomhederne blive skuffet, hvis der ikke er nogen vejledning at hente.

De lokalpolitiske prioriteringer

mellem miljøforvaltningens forskellige arbejdsopgaver kan være bestemmende

for

kvaliteten i opgaveløsningen. Ligeledes vil de politiske prioriteringer

mellem

de forskellige forvaltningsområder i kommunen som miljøområdet, ældrepleje,

skole, kultur etc. være bestemmende for den kvalitet, kommunen kan yde inden

for de enkelte områder.

Borgere og virksomheder

stiller krav til forvaltningen om den service og kvalitet, de forventer.

Kravene bliver ofte til på baggrund af lokalpolitiske løfter og af det

serviceniveau,

som virksomheder og borgere kan se, udbydes i andre kommuner.

2.2 Kvalitetspolitik

Kvalitetspolitikken er

kommunens idégrundlag om kvalitet. Det er i kvalitetspolitikken, at

byrådets/miljøforvaltningens holdninger kommer til udtryk.

Kvalitetspolitikken

bør være gældende for alle miljøforvaltningens opgaver og bør vedtages af

byrådet/miljøudvalget.

Det at udarbejde en

kvalitetspolitik kan være vanskeligt, men opgaven er ikke desto mindre

central.

En veldefineret kvalitetspolitik gør det lettere at koordinere

miljøforvaltningens aktiviteter samt at bedømme, om nye ideer og tiltag skal

indpasses.

Når en kvalitetspolitik skal

udarbejdes, skal der tages udgangspunkt i miljøforvaltningens aktuelle

situation, men de fremtidige arbejdsopgaver og udfordringer må ikke glemmes.

2.2.1 Eksempel - kvalitetspolitik

Kvalitetspolitikken kan være

en integreret del af miljøforvaltningens miljøpolitik. Et udsnit af en

miljøforvaltnings miljø- og kvalitetspolitik kan for eksempel lyde:

Kvalitetspolitik

for X-Købing Kommune

(udsnit af

miljøpolitik)

Dato: 1.1.2001

Miljøforvaltningen som helhed samt hver

enkelt af de ansatte skal udføre deres opgaver til tiden og i en kvalitet,

der

lever op til berettigede forventninger fra virksomheder og borgere i

kommunen.

Miljøforvaltningens arbejde skal sikre

kommunens borgere et godt miljø gennem en forebyggende indsats, der bl.a.

bygger på et aktivt og professionelt miljøtilsyn.

Miljøforvaltningen vil gribe konsekvent og

effektivt ind ved alle væsentlige overtrædelser af miljøreguleringen.

2.3 Kvalitetsprincipper

Kvalitetsprincipper

beskriver kort, hvordan kommunen vil handle for at opfylde

kvalitetspolitikken.

Kvalitetsprincipperne er retningsgivende for samtlige medarbejderes daglige

arbejde og understøtter miljøforvaltningens kvalitetspolitik.

For at skabe synlighed om

kvalitetsprincipperne kan de for eksempel sættes op på opslagstavler,

placeres

under gennemsigtige skriveunderlag, på musemåtter etc. Det væsentlige er, at

kvalitetsprincipperne er synlige i alle medarbejderes hverdag.

Kvalitetsprincipperne bør

være korte, tydelige og nemme at huske.

2.3.1 Eksempel - kvalitetsprincipper

En miljøforvaltnings

kvalitetsprincipper kan for eksempel lyde:

Kvalitetsprincipper for

X-Købing Kommune

Dato: 1.1.2001

i

Alle afdelinger skal fastlægge kvalitetsmål og handlinger for at

forbedre kvaliteten og udvikle den faglige kompetence

i

Den enkelte leder har ansvaret for, at kvalitetsstyringssystemet er

kendt og forstået, og at det efterleves

i

Enhver medarbejder skal sikre, at arbejdsopgaverne udføres i

overensstemmelse med kvalitetsstyringssystemet

i

Enhver medarbejder har medansvar for kvaliteten af

miljøforvaltningens ydelser

i

Enhver medarbejder skal orientere sin leder, hvis han/hun er utryg

ved at arbejde med en opgave

i

Enhver medarbejder skal inden for sit område sørge for, at

myndighedsudøvelsen sker i overensstemmelse med miljøreguleringen (love,

bekendtgørelser, godkendelser, regulativer, vejledninger, m.v.)

i

Enhver medarbejder skal arbejde professionelt og gøre sig klart,

hvordan der kan skabes størst mulig tilfredshed og/eller forståelse hos

modtageren af en afgørelse

i

Ethvert brev, som forvaltningen sender, skal være skrevet på

forståeligt dansk

2.4 Kvalitetsmål

Kvalitetsmål er et udtryk

for, hvad kommunen ønsker, at miljøforvaltningen skal opnå. Kvalitetsmål skal

være målbare.

Det at fastlægge målbare

kvalitetsmål er et redskab til at planlægge og styre udførelsen af

arbejdsopgaverne i en miljøforvaltning.

På baggrund af oplæg fra

miljøforvaltningen, kommunens økonomiske rammer, de juridiske rammer,

lokalpolitiske prioriteringer og krav fra borgere og virksomheder fastlægges

kvalitetsmål for miljøforvaltningens arbejde.

Når miljøforvaltningen

fastsætter kvalitetsmål, bør der være en tæt dialog med miljøudvalg og byråd

for at afdække, hvilke ressourcer der skal afsættes for at opfylde målene,

samt

hvilken service miljøforvaltningen kan yde inden for budgetterne.

Kvalitetsmål skal altid:

i

være målbare

i

være konkrete

i

være tidsbestemte

i

være realistiske

i

understøtte kvalitetspolitik og

kvalitetsprincipper

Der bør som minimum

formuleres kvalitetsmål for væsentlige, lovbestemte miljøopgaver.

Ved udformningen af de

enkelte kvalitetsmål bør de medarbejdere, der er berørt af dem, inddrages.

Når miljøforvaltningen

opstiller kvalitetsmål, bør følgende to spørgsmål altid besvares:

Hvorfor

måles netop denne indsats?

2.

Hvad skal

måleresultatet bruges til?

Hvis miljøforvaltningen ikke

kan svare direkte, kort og klart på de to spørgsmål, bør det overvejes, om

kvalitetsmålene eller de opstillede måleværdier er relevante. Målene bør

udelukkende anvendes til at måle det, der er væsentligt for

miljøforvaltningen/borgeren.

De kvalitetsmål, som en

miljøforvaltning vælger at opstille, kan skifte i takt med udviklingen. Det

er

væsentligt, at kvalitetsmålene løbende vurderes og ændres, tilpasses eller

udskiftes, når de ikke længere er relevante.

Kvaliteten af kommunens

ydelse fastlægges i de procedurer og checklister, der er grundlag for den

indsats, kommunen vil gennemføre inden for de enkelte områder.

Det vil være nødvendigt for

kommunen at gennemtænke sammenhængen mellem de kvantitative målepunkter, der

opstilles, og den kvalitet der forventes gennemført i løsningen af den

enkelte

opgave.

Det er miljøforvaltningen,

der skal opstille de kvalitetsmål, som forvaltningen ønsker at blive målt på.

Eksemplerne i afsnit 2.4.1 viser en række forskellige kvalitetsmål.

2.4.1 Eksempler - ti forskellige kvalitetsmål

2.4.1.1 Eksempel på kvalitetsmål - tilsyn på

landbrug

Det kan virke som om,

kommunen ved at opstille kvalitetsmål fokuserer på kvantiteten af

miljøtilsynet

og ikke på kvaliteten. Kvaliteten er imidlertid defineret/beskrevet i de

procedurer, der knytter sig til tilsynet. Procedurerne skal sikre, at

samtlige

miljøtilsyn lever op til den forud fastsatte kvalitet.

Procedurerne bør indeholde

en nærmere beskrivelse af, hvad der skal kontrolleres (checklister), og

hvordan

kontrollen skal udføres i praksis (i henhold til Miljøstyrelsens

vejledninger).

Se nærmere herom i kapitel 4.

En kommune, hvor der er 223

landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold, kan for eksempel fastsætte følgende

mål:

Kvalitetsmål - tilsyn på

landbrug

Dato: 1.1.2001

Miljøforvaltningen vil som minimum føre tilsyn på følgende antal

landbrugsejendomme:

År

2001

2002

2003

Antal

60

80

100

Primære tilsynsemner:

i

Overholdelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen

i

2 m bræmmer

i

Overdækning af gyllebeholder

i

Opbevaring af sprøjtemidler

Kommunen opgør ved udgangen

af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.

2.4.1.2 Eksempel på kvalitetsmål - tilsyn med

autoværksteder

Kommunen har besluttet at

gennemføre en særlig indsats for at beskytte grundvandet i kommunen. Et

særligt

indsatsområde er korrekt opbevaring af farligt affald hos autoværksteder.

Antal gennemførte tilsyn

udtrykker kvantiteten af arbejdsindsatsen, men siger ikke noget om tilsynets

kvalitet. Den ønskede kvalitet af det enkelte tilsyn er defineret og

beskrevet

i de procedurer, som forvaltningen anvender i forbindelse med

gennemførelsen af tilsynet. Se eksemplerne i

kapitel 4.

Proceduren kan for eksempel

foreskrive, at den tilsynsførende behandler samtlige relevante

problemstillinger på området, samt at vedkommende skal have forberedt sig til

tilsynet, herunder være ajour med den seneste faglige udvikling.

Proceduren kan også

fastlægge, at den tilsynsførende, før tilsynet gennemføres, sender et brev,

hvoraf f.eks. bestemmelserne om opbevaring af farligt affald fremgår. Den

tilsynsførende kan samtidigt varsle, at der inden for et nærmere bestemt

tidsrum vil blive gennemført miljøtilsyn på virksomheden.

Hvis opbevaringsforholdene

ikke er i orden ved tilsynet, kan proceduren foreskrive, at den

tilsynsførende

skal udlevere skriftligt materiale samt oplyse om, hvor information om

indretning af en oplagsplads, der opfylder kravene i

autobranchebekendtgørelsen,

kan findes.

Følgende kvalitetsmål kan

f.eks. opstilles. I eksemplet er der 50 autoværksteder i kommunen.

Kvalitetsmål - tilsyn med

autoværksteder

Dato: 1.1.2001

Miljøforvaltningen vil som minimum føre tilsyn på følgende antal

autoværksteder:

År

2001

2002

2003

Antal

50

25

15

Primære tilsynsemner:

i

Opbevaring af farligt affald

i

Olieudskillere (tømning og tæthed)

i

Udledning af spildevand

Kommunen opgør ved udgangen

af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.

2.4.1.3 Eksempel på kvalitetsmål - håndhævelse

Kommunen har i sin

miljøpolitik fastsat, at "Miljøforvaltningen vil gribe konsekvent og

effektivt ind ved alle væsentlige overtrædelser af miljøreguleringen".

For at understøtte

kvalitetspolitikken kan kommunen opstille følgende mål for håndhævelsen:

Kvalitetsmål - håndhævelse

Dato: 1.1.2001

Når forvaltningen konstaterer en overtrædelse af

miljøbeskyttelsesloven, bestemmelser eller vilkår, fastsat i medfør af loven,

vil der blive meddelt indskærpelse, forbud mod fortsat drift eller

politianmeldelse

i følgende % af tilfældene:

År

2001

2002

2003

%

100%

100%

100%

Når forvaltningen konstaterer forhold, der ikke i sig selv er

ulovlige, men som efter forvaltningens skøn vil indebære risiko for eller vil

medføre væsentlig forurening, vil miljøforvaltningen forvarsle påbud i

følgende % af tilfældene:

År

2001

2002

2003

%

100%

100%

100%

Kommunen opgør ved udgangen

af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.

Det er væsentligt, at

miljøsagsbehandleren har tilstrækkelige beføjelser til at håndhæve

miljøbestemmelserne på en effektiv måde. Miljøsagsbehandleren skal være

udstyret med den tilstrækkelige bemyndigelse til at håndhæve ulovlige forhold

på stedet. Dette skal fastlægges i funktionsbeskrivelserne i forbindelse med

organiseringen af kvalitetsstyringssystemet (se afsnit 3.2).

2.4.1.4 Eksempel på kvalitetsmål - opfølgende tilsyn

Kommunen er forpligtet til -

f.eks. gennem opfølgende tilsyn - at følge op på eventuelle overtrædelser,

der

konstateres i forbindelse med tilsyn. Dette vil være i overensstemmelse med

den

af kommunen fastlagte kvalitetspolitik (at der bliver grebet konsekvent og

effektivt ind ved alle væsentlige overtrædelser af miljølovgivningen).

De specifikke krav og

checkpunkter, der skal tilses i forbindelse med det opfølgende tilsyn er

fastlagt af miljøforvaltningen i proceduren for gennemførelse af det

opfølgende

tilsyn. Proceduren indeholder dermed kommunens forud fastsatte krav til den

kvalitet,

tilsynet skal have.

Det er et kvalitetsmål, at

der skal gennemføres opfølgende tilsyn på alle virksomheder og landbrug, der

har givet anledning til håndhævelsesreaktioner. Målet er derfor, at der på

alle

virksomheder og landbrug, hvor der er meddelt påbud, forbud, indskærpelse

eller

politianmeldelse, skal gennemføres opfølgende tilsyn.

Kommunen kan evt. som

alternativ opstille et kvalitetsmål, som fokuserer på, hvor lang tid der må

gå

mellem det meddelte lovliggørelsestidspunkt og det opfølgende tilsyn. Hvis

kommunen vælger en sådan løsning, kan der f.eks. opstilles følgende

kvalitetsmål:

Kvalitetsmål – opfølgende

tilsyn

Dato: 1.1.2001

Miljøforvaltningen skal senest én kalendermåned efter det meddelte

lovliggørelsestidspunkt gennemføre opfølgende tilsyn i følgende % af

tilfældene:

År

2001

2002

2003

%

85%

90%

95%

Kommunen opgør ved udgangen

af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.

Hvis målet ikke opfyldt, er

det muligt, at der ikke har været afsat tilstrækkelige ressourcer til at

gennemføre tilsyn, eller at kvalitetsmålet har været sat urealistisk højt.

Hvis opfølgningen viser, at

forholdene ikke er blevet bragt i orden, kan det tyde på, at en mere

konsekvent

håndhævelse skal gennemføres for at opfylde kvalitetsmålet og tilfredsstille

kvalitetspolitikken.

2.4.1.5 Eksempel på kvalitetsmål - vejledning om

reducering af affaldsmængder

En kommune kan eksempelvis

have det som en miljøpolitisk målsætning, at mængden af alle typer affald og

miljøbelastningen herfra skal reduceres.

Miljøforvaltningen kan

f.eks. vælge en strategi, der som første prioritet fokuserer på anvendelsen

af

renere teknologi. I den forbindelse kan der opstilles følgende eksempel på et

kvalitetsmål:

I eksemplet er der 34

kapitel 5-virksomheder i kommunen.

Kvalitetsmål – vejledning om

affaldsreduktion

Dato: 1.1.2001

Miljøforvaltningen vil ved personligt møde vejlede om

affaldsreduktion på følgende antal kapitel 5-virksomheder:

År

2001

2002

2003

Antal

12

12

12

Primære vejledningsemner:

i

Affaldsminimering gennem bedre ressourceudnyttelse

i

Anvendelse af renere teknologi

Kommunen opgør ved udgangen

af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.

Niveauet for

vejledningsindsatsen bør være fastlagt af kommunen i en procedure. Derudover

bør miljøforvaltningen vurdere, hvordan den tilsynsførende kan kvalificeres

bedst muligt til opgaven. Relevant viden indhentes f.eks. fra

referencerapporter om renere teknologi, ved opslag i databaser, søgning på

internettet (BAT-noter) m.v. Miljøforvaltningen kan endvidere overveje,

hvilket

skriftligt materiale (eller henvisninger til dette), der kan gives til

virksomheden.

2.4.1.6 Eksempel på kvalitetsmål - efteruddannelse

om anvendelse af renere teknologi

For at understøtte

vejledningsindsatsen om ressourcebesparelser og renere teknologi kan kommunen

vælge at opstille et kvalitetsmål om efteruddannelse i anvendelsen af renere

teknologi.

For at undgå tvivl om hvad

det er, der skal måles, kan det være en ide at angive bestemte navngivne

kurser

og/eller uddannelsesforløb, hvis faglige indhold forvaltningen har gode

erfaringer med. I eksemplet kaldes det navngivne kursus "renere

teknologi

for miljømedarbejdere".

I eksemplet arbejder 8

personer i miljøforvaltningen.

Kvalitetsmål – efteruddannelse

Dato: 1.1.2001

Antallet af miljøsagsbehandlerne, der skal deltage i

efteruddannelseskurset "renere teknologi for miljømedarbejdere",

skal være:

År

2001

2002

2003

Antal

3

3

2

Primære vejledningsemner:

i

Styrkelse af rollen som katalysator og vejleder om

renere teknolog

i

Bedre ressourceudnyttelse

i

Informationssøgning om renere teknologi (BAT)

Kommunen opgør ved udgangen

af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.

2.4.1.7 Eksempel på kvalitetsmål -

informationsaktiviteter om renere teknologi

Miljøforvaltningen kan

eksempelvis opstille nedenstående kvalitetsmål, som har til formål at højne

det

generelle vidensniveau om renere teknologi og ressourcebesparelser blandt

virksomheder i kommunen.

Kvalitetsmål –

informationsaktivitet om renere teknologi

Dato: 1.1.2001

Miljøafdelingen vil afholde følgende antal temamøder, hvortil

samtlige virksomheder i kommunen inviteres:

År

2001

2002

2003

Møder

2

2

3

Primære temaer:

i

Anvendelse af renere teknologi

i

Reduktion af affaldsmængder gennem bedre ressourceudnyttelse

i

Vand- og energibesparelser

Kommunen opgør ved udgangen

af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.

Hvis kommunen ønsker det,

kan det også måles hvor stor en del af de inviterede virksomheder, der mødte

op.

Antallet af fremmødte kan

sige noget om interessen for anvendelsen af renere teknologi blandt lokale

virksomheder. Måleværdien siger derimod ikke noget om de lokale virksomheders

tilfredshed med temadagen.

Til belysning af

virksomhedernes tilfredshed kan miljøforvaltningen f.eks. gennemføre en

tilfredshedsundersøgelse ved at uddele evalueringsskemaer på de to temadage.

Ved hjælp af evalueringsskemaet kan kommunen få oplyst, hvordan

virksomhederne

vurderer de enkelte indlæg på temamødet, om informationen har været

anvendelig,

om der er noget, miljøforvaltningen kunne gøre bedre osv.

2.4.1.8 Eksempel på kvalitetsmål -

informationsaktivitet via internettet

Kommunen kan beslutte, at en

del af den generelle informationsindsats skal gennemføres ved at anvende

internettet. Miljøforvaltningen kan opstille nedenstående kvalitetsmål:

Kvalitetsmål –

informationsaktivitet via internettet

Dato: 1.1.2001

Miljøforvaltningen skal inden 1. januar 2002 oprette en hjemmeside.

Antal besøgende på hjemmesiden skal være:

År

2001

2002

2003

Besøgende

5.000

10.000

3

Primære indhold på hjemmesiden:

i

Inspiration til husholdninger om, hvordan affaldsmængder kan

reduceres

i

Anvendelse af brændeovne

i

Dyrkning af private haver uden anvendelse af pesticider

Kommunen kan ved etablering

af en tæller på hjemmesiden umiddelbart måle, om kvalitetsmålet for

informationsaktiviteten på internettet er nået.

Kommunen bør, før den

opstiller ovenstående mål, overveje, hvad der skal ske, hvis målet ikke nås,

samt hvad opfyldelse af målet vil være udtryk for.

Tilfredsheden med den

information, som miljøforvaltningen har lagt ud på nettet, kan måles gennem

en

spørgeskemaundersøgelse lagt ud på hjemmesiden.

2.4.1.9 Eksempel på kvalitetsmål -

klagesagsbehandling

Nedenstående eksempel

opstiller et kvalitetsmål for miljøforvaltningens klagesagsbehandling.

Kvalitetsmål –

klagesagsbehandling

Dato: 1.1.2001

Antallet af klagesager, hvor klageren får medhold i en efterfølgende

ankesag, skal holdes under følgende procent af indgivne klager:

År

2001

2002

2003

% af indgivne klager

10%

5%

3%

Kommunen opgør ved udgangen

af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.

2.4.1.10 Eksempel på kvalitetsmål -

sagsbehandligstider

Et sidste eksempel omhandler

fastsættelse af sagsbehandlingstider i forbindelse med miljøforvaltningens

afgørelser eller beslutninger.

Kvalitetsmål –

sagsbehandlingstid

Dato: 1.1.2001

Fra en sag kommer ind i miljøforvaltningen, til den afgøres eller

færdigbehandles, skal nedenstående tider overholdes i 90% af tilfældene:

År

2001

2002

2003

Meddelelse af kapitel 5-godkendelse

6 uger

6 uger

5 uger

Klagesager over virksomheder, støj, lugt, etc.

3 uger

3 uger

3 uger

Ulovlige forhold på virksomheder - meddelelse af indskærpelse

1 uge

1 uge

1 uge

Naboklager, hønsehold, etc.

2 uger

1 uge

1 uge

Kommunen opgør ved udgangen

af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.

Tiderne for, hvornår en

afgørelse skal foreligge eller sagen færdigbehandles, bør være indarbejdet i

de

enkelte procedurer. Tiderne vil afhænge af, hvilken type afgørelse der er

tale

om. Miljøforvaltningens meddelelse af en kapitel 5-godkendelse vil som regel

være væsentligt mere kompleks og dermed også mere tidskrævende end meddelelse

af indskærpelse på grund af et ulovligt forhold på virksomheden.

Inden for lovens rammer er

det op til den enkelte miljøforvaltning at fastsætte tiderne for, hvornår

adressaten kan forvente en afgørelse.

Miljøforvaltningen kan vælge

at melde de forskellige sagsbehandlingstider ud, så virksomheder og borgere

ved, hvad de kan forvente. Udmeldelse af tiderne (og overholdelse af disse)

kan

være medvirkende til at skabe større forståelse og tilfredshed hos

virksomheder

og borgere i kommunen.

3 Organisation til kvalitetsstyring

I anden fase af opbygningen

af et kvalitetsstyringssystem beskriver miljøforvaltningen, hvem der gør

hvad.

Organisationen skal være kendt af de ledere og medarbejdere, som er omfattet

af

kvalitetsstyringssystemet.

Følgende forhold skal

fastlægges ved etablering af kvalitetsstyringsorganisationen:

i

Organisationsdiagram

i

Funktionsbeskrivelser med

hensyn til

-

opgaver

-

ansvar

-

beføjelser

Kvalitetsstyring er et

ledelsesværktøj og stiller som sådan krav til politikere og ledelse om ansvar

og engagement. Et vellykket kvalitetsstyringsarbejde kræver engagement og

deltagelse af alle i miljøforvaltningen. Kommunikation og udveksling af

informationer mellem ledelse og medarbejdere er et meget vigtigt element i

arbejdet. Det er ledelsens ansvar, at det foregår effektivt og uden

væsentlige

hindringer.

Ledelsen skal sikre, at

kvalitetsmål og resultater bliver dokumenteret og kommunikeret til alle

medarbejdere i miljøforvaltningen.

Fastlæggelse af

organisationen skal sikre, at der er en klar fordeling af opgaver, ansvar og

beføjelser samt tilstrækkelige ressourcer til at opbygge og vedligeholde et

kvalitetsstyringssystem i miljøforvaltningen.

Organisationsdiagram og

funktionsbeskrivelser er beskrevet nærmere nedenfor i afsnit 3.1 og 3.2.

Afsnit

3.2.1 opstiller et eksempel på en procedure, der fastlægger opgaver, ansvar

og

beføjelser i forbindelse med en miljøforvaltnings kvalitetsstyringsarbejde.

3.1 Organisationsdiagram for

kvalitetsstyring

Miljøudvalget/byrådet bør

delegere ansvaret for implementeringen af kvalitetsstyringssystemet til en

ledelsesrepræsentant - forvaltningschefen vil være et naturligt valg.

Forvaltningschefen bør være den formelt ansvarlige for at udarbejde krav til

miljøforvaltningens

kvalitetsstyringssystem.

Derudover bør

forvaltningschefen være ansvarlig for, at kvalitetsstyringssystemet

beskrives,

gøres tilgængeligt, implementeres, vurderes og løbende måles med henblik på

at

skabe forbedringer.

Forvaltningschefen bør

udstyres med de nødvendige beføjelser til at koordinere alle

kvalitetsaktiviteterne.

Forvaltningschefen bør to

gange årligt gennemgå kvalitetsstyringssystemet for at sikre, at det fortsat

er

effektivt, og at målene nås. I den forbindelse skal der også tages stilling

til

ændringer i omverdenen, der kan have indflydelse på miljøforvaltningens

service- og myndighedsopgaver. Det kan for eksempel være ændringer i

lovgivningen.

Forvaltningschefen bør

etablere en intern organisation i miljøforvaltningen/kommunen til effektiv

styring af kvalitetssystemet - en intern kvalitetsorganisation.

3.1.1 Eksempel - organisationsdiagram for

kvalitetsstyring

Den interne

kvalitetsorganisation skal tilrettelægges, så det er klart, hvem der er

ansvarlig for hvad. figur 3.1 viser kvalitetsstyringsorganisationen i en stor

og en lille kommune.

Figur 3.1 -

Organisationsdiagram for kvalitetsstyring

3.2 Funktionsbeskrivelser

Alle funktioner skal

beskrives i forhold til følgende punkter:

i

Opgaver

i

Ansvar

i

Beføjelser

Alle opgaver, ansvar og

beføjelser skal være veldefinerede og klare. Det er en fordel, at

organisationen omkring kvalitetsstyring er så simpel og gennemskuelig som

muligt.

Den øverste ledelse bør være

ansvarlig for at udarbejde organisationsstrukturen. I en miljøforvaltning er

det mest naturligt, at opgaver, ansvar og beføjelser fastlægges af

forvaltningschefen i tæt dialog med afdelingschefen og medarbejderne.

Alle medarbejdere skal kende

deres funktioner. Fordelingen af opgaver, ansvar og beføjelser bør stemme

overens med de midler og metoder, der er til rådighed.

Fastslår kommunens

kvalitetspolitik for eksempel, at

"Miljøforvaltningen

vil gribe konsekvent og effektivt ind ved alle væsentlige overtrædelser af

miljøreguleringen"

, vil det være nødvendigt at tillægge den enkelte

miljømedarbejder tilstrækkeligt ansvar og beføjelser til at understøtte og

virkeliggøre dette. I en myndighedssituation (håndhævelse) kan det betyde, at

miljømedarbejderen skal kunne meddele forbud/påbud eller indskærpelser uden

først at skulle forelægge sagen for det politiske udvalg.

Det er en forudsætning for,

at den enkelte ansatte kan leve op til det definerede ansvar, at han/hun har

de

nødvendige ressourcer, beføjelser og faglige kompetencer, herunder den

nødvendige uddannelse og træning.

Eksempel 3.2.1 er et

konstrueret eksempel på, hvordan en funktionsbeskrivelse kan se ud. Eksemplet

afspejler den organisationsstruktur, der er vist i figur 3.1.

I eksemplet er

forvaltningschefen samtidigt kvalitetschef, ligesom afdelingschefen er

kvalitetsleder. Der er naturligvis andre muligheder. Det er dog væsentligt,

at

forvaltningschefen udpeger kvalitetschefen. Den enkelte kommune bør opbygge

den

interne kvalitetsorganisation, så den passer bedst til den allerede

eksisterende organisationsstruktur.

3.2.1 Eksempel - funktionsbeskrivelse i forbindelse

med kvalitetsstyring

Funktionsbeskrivelse:

Fastlæggelse af opgaver, ansvar og beføjelser

Side

1 af 2

Dok. nr. 321-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/org/opg_ans_bef.doc

Udarbejdet af

Kontrolleret

Godkendt af

JSI/

AGS/

GNI/

Kvalitetschefen

Kvalitetschefen refererer til miljøudvalget. Han/hun har

ansvaret for, at miljøforvaltningen har et effektivt kvalitetsstyringssystem,

der til enhver tid opfylder interne og eksterne behov.

Kvalitetschefens opgaver er at:

i

Indstille forslag til udvikling af miljøforvaltningens

kvalitetsstyringssystem til miljøudvalget og gennemføre udvikling i forhold

til miljøudvalgets beslutninger

i

Foranledige vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet

i

Udarbejde oplæg til miljøudvalgets årlige evaluering af

kvalitetsstyringssystemet på baggrund af medarbejdernes bidrag og deltage i

den årlige evaluering

i

Udarbejde oplæg til afvejning af miljøkonflikter i relation

til budgetter og fremsætte forslag til prioritering af arbejdsopgaver

i

Registrere og rapportere problemsager

Kvalitetschefen har ansvar for at:

i

Sikre implementeringen af byrådets/miljøudvalgets

beslutninger om kvalitet

i

Overvåge, at kvalitetspolitikken samt kvalitetsprincipperne

bliver fulgt

i

Sikre den faglige udvikling og overvåge miljøforvaltningens

indsats samt arbejdets kvalitet

Kvalitetschefen har beføjelser til at:

i

Foretage den overordnede prioritering af miljøforvaltningens

arbejde

i

Disponere inden for de godkendte budgetter

Kvalitetsleder

Kvalitetslederen refererer til kvalitetschefen og har

ansvaret for at indføre kvalitetsstyring i afdelingen.

Kvalitetslederens opgaver er at:

i

Omsætte den politisk vedtagne prioritering af opgaver til

kvalitetsmål

i

Bistå miljømedarbejderne ved udarbejdelse af procedurer,

checklister, skemaer og lignende

i

Vurdere kvalitetsstyringssystemets effektivitet og egnethed,

bl.a. gennem auditering af systemet, samt at foranledige, at de svagheder,

som vurderingen påpeger, bliver korrigeret

i

Vurdere kvalitetsforbedringer og komme med løsningsforslag

i

Anbefale eventuelle tiltag for at forebygge fejl

i

Udarbejde bidrag til den årlige evalueringsrapport om

kvalitetsstyringssystemet

Fastlæggelse af opgaver, ansvar og beføjelser

Dok. nr.:321-01

Side

2 af 2

Kvalitetslederen har

ansvar for, at:

i

Kvalitetsstyringssystemet

er tilgængeligt og forstået af medarbejderne

i

Kvalitetsstyringssystemet

anvendes i det daglige arbejde

i

Der gennemføres intern

audit

i

Kvalitetsstyringssystemet

udvikles og vedligeholdes

Kvalitetslederen har

beføjelser til at:

i

Lede og fordele det

daglige arbejde

i

Disponere inden for de

godkendte afdelingsbudgetter

i

Sætte tiltag i gang for at

forebygge fejl

i

Identificere og løse

kvalitetsproblemer

Tovholder for "større opgaver"

Flere medarbejdere kan blive

involveret i den samme opgave. I sådanne tilfælde vil der blive udpeget en

tovholder.

Ved "en større

opgave" skal forstås: større sammenhængende og ressourcetunge opgaver

–

så som gennemførelse af branchekampagner, kampagner om renere teknologi,

informationsaktiviteter over for en bredere kreds, arbejde med større

miljøgodkendelser, og lignende.

Tovholderens opgaver og

ansvar er, at:

i

Opgaven bliver gennemført

i overensstemmelse med kvalitetsstyringssystemet

Tovholderen har, inden for

opgavens rammer, beføjelser til at:

i

Disponere inden for

opgavens selvstændige budget, der i forvejen er aftalt med kvalitetslederen

i

Identificere og løse

kvalitetsproblemer

i

Stille forslag til

procedurer og checklister for eget og andres arbejde

i

Styre afhjælpningen af

fejl, indtil den utilfredsstillende tilstand er blevet rettet

i

Sætte tiltag i gang for at

forebygge fejl

Miljømedarbejder

Miljømedarbejderens

opgaver er at:

i

Løse miljøforvaltningens

myndigheds- og serviceopgaver

Miljømedarbejderen har

ansvar for, at:

i

Eget arbejde udføres med

en fagligt høj kvalitet og i overensstemmelse med gældende miljølovgivning,

miljøstyrelsens vejledninger og de procedurer, checklister, skemaer m.v., der

indgår i kvalitetsstyringssystemet

Miljømedarbejderen har

beføjelser til at:

i

Identificere og stille

forslag til løsning af kvalitetsproblemer

i

Stille forslag til

procedurer og checklister for eget og andres arbejde

i

Afhjælpe fejl

i

Stille forslag til tiltag,

der kan forebygge fejl

Håndhæve miljøreguleringen

over for borgere, virksomheder og landbrug ved konstatering af væsentlige

overtrædelse

4 Procedurer i kvalitetsstyring

I tredje fase af opbygningen

af et kvalitetsstyringssystem beskriver miljøforvaltningen, hvem, hvad,

hvornår

og/eller hvordan den enkelte arbejdsopgave skal udføres. Dette gøres i

procedurer.

Procedurer omfatter

beskrivelser, checklister, standarder

m.v. vedrørende miljøforvaltningens service- og myndighedsopgaver.

4.1 Udarbejdelse af procedurer

Det er en vigtig

forudsætning for etablering af et velfungerende kvalitetsstyringssystem, at

de

medarbejdere, der udfører arbejdsopgaverne, også er dem, der udarbejder

procedurer og checklister for opgaverne. De har den praktiske erfaring og

ved,

hvordan arbejdsgangen skal håndteres.

En procedure bør som minimum

beskrive:

i

Formål med proceduren

i

Hvem proceduren gælder for, herunder

hvilke særlige kvalifikationer og beføjelser, der kræves

i

Hvem der skal udføre den enkelte

arbejdsopgave

i

Hvad den enkelte arbejdsopgave består af

i

Hvornår og eller hvordan den enkelte

arbejdsopgave skal udføres

i

Hvordan udførelse af opgaven

dokumenteres

i

Hvem der har udarbejdet, godkendt og

kontrolleret proceduren (checklisten, standarden, etc.)

Miljøforvaltningen bør

opstille kvalitetsstyringssystemet som en dynamisk ramme, inden for hvilken

den

enkelte sagsbehandler kan træffe individuelle afgørelser. Der skal være plads

i

systemet til at behandle miljøpositive og miljønegative virksomheder

forskelligt. Proceduresamlingen skal som minimum omfatte de arbejdsopgaver,

som

miljøforvaltningen skal udføre i forbindelse med tilsyn på virksomheder og

landbrug, uanset disses holdning til miljø.

De enkelte procedurer

udarbejdes med udgangspunkt i kommunens kvalitetspolitik, kvalitetsprincipper

og kvalitetsmål. Procedurerne skal understøtte kvalitetspolitikken og være

medvirkende til, at kommunen kan virkeliggøre sine kvalitetsprincipper og

kvalitetsmål. Der skal være sammenhæng i hele kvalitetsstyringssystemet.

Der kan ikke gives én

definition på, hvornår eller på hvilke områder miljøforvaltningen skal

udarbejde procedurer. Det væsentlige er, at miljøforvaltningen udarbejder og

dokumenterer procedurer på de områder, hvor der er behov for at fastholde en

beskrivelse af arbejdsopgaven, så forskellige medarbejdere kan udføre samme

opgave på en fastsat og ensartet måde. Der skal med andre ord skrives

procedurer på de områder, hvor mangel på samme kan medføre afvigelser i

forhold

til miljøforvaltningens forud fastsatte kvalitet.

Når miljøforvaltningen

udarbejder procedurer, skal der skrives kort og klart og kun det nødvendige.

Fagligt stof forudsættes normalt bekendt. I tilfælde hvor fagligt stof ikke

kan

forventes bekendt, skal der kun henvises til det, idet det til stadighed

ændrer

sig. Et eksempel på en procedure for udarbejdelse af rapport i forbindelse

med

tilsyn med virksomheder og landbrug er vist i afsnit 4.1.1.

4.1.1 Eksempel - procedure for udarbejdelse af

tilsynsrapport

Prodecure:

Udarbejdelse af tilsynsrapport

Side

1 af 1

Dok. nr. 411-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/procedurer/virk_land.doc

Procedure udarbejdet af

Procedure kontrolleret af

Procedure godkendt af

JSI/

AGS/

GNI/

1) Gyldighedsområde

Alle tilsyn, der udføres på virksomheder og landbrug

2) Formål

Formålet med denne

procedure er at beskrive, hvordan tilsynsrapporter udarbejdes

3) Tilsynsrapporten skal indeholde

A. Identifikation af virksomheden/landbruget ved:

i

Virksomhedens/landbrugets

navn, adresse og telefonnummer

i

Virksomhedens/landbrugets

CVR-nr., matrikelnr., P-nr. og SE-nr.

i

Navn og stilling på den

person, der har deltaget i tilsynet fra virksomhedens/landbrugets side

i

Navn på tilsynsførende

i

Dato for tilsynet

B. Angivelse af, hvad der er ført tilsyn med og med angivelse af:

i

Det faktisk konstaterede

med markering af, om det var i orden eller ej (emne for emne)

i

Hvis det ikke var i orden,

skal misforholdet beskrives, og krav om, hvornår, hvor meget og/eller hvordan

miljøforholdet bringes i orden, anføres

i

Udfyldte checklister og

skemaer vedlægges tilsynsrapporten

i

Aftaler/håndhævelsesskridt,

som tilsynet har givet anledning til

i

Dato for, hvornår

virksomheden/landbruget skal opfylde aftaler eller håndhævelsesreaktioner

i

Hvis tilsynet giver

anledning til aftaler og/eller håndhævelsesreaktioner, underrettes

virksomheden/landbruget

om, hvornår vedkommende kan regne med at modtage skriftlig

indskærpelse/forvarsel

om påbud/forbud i sagen

C.

Kvittering for tilsyn

Kvittering gives ved at:

i

Virksomheden/landbruget og

den tilsynsførende underskriver de checklister, der danner grundlag for

tilsynsrapporten. Underskriften fra den person, der repræsenterer

virksomheden, er frivillig og er alene en kvittering for at have modtaget de

oplysninger, som den tilsynsførende har noteret i skemaet

Kapitel 7 opstiller et

yderligere eksempel på procedurer til kvalitetsstyring af miljøtilsynet.

4.1.2 Eksempel - tilsynsrapport

Nedenstående

standardtilsynsrapport er et eksempel, som kan anvendes for at opfylde

proceduren om udarbejdelse af tilsynsrapport (eksempel i afsnit 4.1.1).

Standard

Tilsynsrapport

Side

1 af 2

Dok. nr. 412-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/tilsyn/s-rapport.doc

Standard udarbejdet af

Standard kontrolleret af

Standard godkendt af

JSI/

AGS/

GNI/

Tilsynsrapport

Rapport nr.:

43

Udarbejdet af:

(tilsynsførende)

KH

Dato:

29. august 2000

Virksomhedens navn og adresse:

SE-nummer:

23 23 23 23

Oles Autoværksted

CVR-nummer:

44 44 44 44

Åhavevej 3

Matrikel nr.:

1234

P-nummer:

55 55 55 55

Tlf. nr.:

86 86 86 86

Tilsyn udført på adresse:

Til stede fra virksomheden

(navn og stilling):

Åhavevej 3

Ole Nielsen (Direktør/Ejer)

Tilset i forbindelse med

tilsyn:

G

Periodisk tilsyn (total

tilsyn)

€

Punkttilsyn - tilsete

punkt(er)___________________________________________________

€

Opfølgning på tidligere

tilsyn (gennemgang af udestående punkter)

€

Andet

_____________________________________________________________________

Anvendte checkliste(r) ved

tilsynet (vedlagt):

Navn og nr.:

Forberedelse af tilsyn på virksomheder/landbrug - (421-01)

Tilsyn med autoværksteder - (422-01)

Tilsynsrapport

Rapport nr.

43

Side:

2 af 2

Resume af tilsete forhold:

Forhold, der var i orden =

ingen aktion (Lukkede emner)

1.

Driftsjournaler

2.

Kildesortering af affald

3.

Opbevaring af affald/råstoffer

4.

Spildevandsforhold

5.

Støj

Forhold, der ikke var i

orden = aktion nu (Åbne emner)

1.

Vandret afkast med svejserøg - afkast skal føres minimum 2 meter over

tagryg. Der er aftalt frist med Ole Nielsen til at få bragt forholdet i orden

til 1. oktober 2000. Denne aftale fremsendes skriftligt i form af en

indskærpelse. Indskærpelsen afsendes inden for 5 arbejdsdage fra dato.

Forvarsel om påbud,

forbud, indskærpelse og politianmeldelse vedlægges i separat brev fra

miljøforvaltningen.

Anbefalinger = aktion,

senest inden næste tilsyn

1.

Sortering af affald, der skal kildesorteres (og genbruges), kan

forbedres yderligere ved, at der opstilles flere mindre containere. Ole

Nielsen overvejer, hvordan det praktisk bedst kan indrettes. Forholdet vil

blive drøftet igen i forbindelse med næste tilsyn.

i

Virksomheden/landbruget

skal bringe de "åbne emner" i overensstemmelse med gældende

miljøregulering

i

Virksomheden/landbruget

skal hurtigst muligt tage stilling til "anbefalinger" og underrette

miljøsagsbehandleren om sine beslutninger

i

Virksomheden skal følge op

på, om "åbne emner" bliver lukket, og "anbefalinger"

bliver afklaret

i

Miljøsagsbehandleren skal

om nødvendigt foranledige, at "åbne emner" bliver lukket

4.2 Checklister

Checklister anvendes ved

løsning af opgaver for at tilstræbe en systematisk tilgang til en given

opgave

så som tilsyn på virksomheder eller landbrug.

Anvendelse af checklister er

med til at sikre ensartethed i opgaveløsning. De er en væsentlig

dokumentation

for arbejdets udførelse og er som værktøj væsentlige i fastlæggelse af

niveauet

i opgaveløsning - kvaliteten.

Anvendelsen af checklister

skal tilstræbe, at den tilsynsførende kommer igennem alle relevante punkter,

og

dokumenterer, hvad der er tilset, samt hvad der er kommet ud af det.

Nedenfor er givet eksempler

på to checklister. En checkliste til forberedelse af tilsyn på virksomheder

og

landbrug og en checkliste til tilsyn på autoværksteder.

En blank kopi af alle

checklister i vejledningen er vedlagt på diskette.

Checklisterne er opbygget

efter følgende model:

Checklisten afsluttes med et

felt, hvor repræsentanten fra virksomheden og den tilsynsførende skal

underskrive. Dette gøres for at sikre, at der er en fælles forståelse af,

hvad

der er tilset, og hvilke bemærkninger tilsynet har givet anledning til.

Underskriften

fra den person, der repræsenterer virksomheden, er frivillig og er alene en

kvittering for at have modtaget de oplysninger, som den tilsynsførende har

noteret i skemaet.

4.2.1 Eksempel - checkliste til forberedelse af

tilsyn

Checkliste:

Forberedelse af tilsyn på virksomheder/landbrug (V/L)

Side

1 af 1

Dok. nr. 412-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/tilsyn/vl/ch-forberedelse.doc

Checkliste udarbejdet af

Checkliste kontrolleret af

Checkliste godkendt af

JSI/

AGS/

GNI/

Tilsynsførende: KH

Navn på V/L:

Oles Autoværksted

Dato: 28. august 2000

I forhold til

virksomhed/landbrug (V/L)

Ja

Nej

IR

Indsats

nødvendig

Ja

Udf.

Er det førstegangstilsyn?

x

Er der oprettet journal/sag i miljøforvaltningen?

x

Er det periodisk/almindeligt tilsyn?

x

Er det ekstraordinært tilsyn?

x

Er tidligere tilsynsrapporter gennemgået?

x

Er der klarhed over, hvilken produktion der finder sted?

x

Er der klarhed over, hvilke processer der finder sted?

x

Er der behov for at indhente særlig viden og ekspertise?

x

x

Er der behov for særlig informationsindsamling?

x

Er tilsynet varslet

(periodisk tilsyn varsles min. 1 uge i forvejen)?

x

Er kontaktpersonen kendt?

x

Er der klarhed over,

hvilken lovgivning V/L er underlagt?

x

Er der kendskab til

relevante love, bekendtgørelser, regulativer?

x

Er der kendskab til

godkendelse og vilkår for indretning og drift?

x

Er der kendskab til

relevante vejledninger fra Miljøstyrelsen?

x

Har der tidligere været

miljømæssige problemer på V/L?

x

Har V/L efterkommet

tidligere håndhævelse uden problemer?

x

Giver tidligere problemer

anledning til særlig forberedelse?

x

Er det overvejet, hvad der

kan blive hovedfokus for tilsynet?

x

Er V/L EMAS registreret?

x

Er V/L ISO 14000

certificeret?

x

Har V/L indført anden

miljøstyring?

x

Er V/L's produkter

miljømærket?

x

Er V/L forpligtet til at

udarbejde grønne regnskaber?

x

Er der søgt information om

renere teknologi (RT)?

x

Føler miljømedarbejderen

sig "klædt på" til at besvare spørgsmål om RT?

x

Er der materiale, der skal

tilsendes i forvejen?

x

Forberedelse af tilsyn

Dok. nr.: 421-01

Side:

2 af 2

I forhold til virksomhed/landbrug (V/L)

Ja

Nej

IR

Indsats nødvendig

Ja

Udf.

Er V/L's miljømappe fundet

frem og opdateret?

x

Er der materiale, som V/L

skal have i forbindelse med tilsynet?

x

Skal særligt udstyr

medbringes ved tilsynet (støjmåler, kamera, tlf. etc.)?

x

Er checklisten for tilsyn

udfyldt med grunddata?

x

I forhold til miljøforvaltningen

Ja

Nej

IR

Indsats

nødvendig

Ja

Udf.

Er der behov for særlig

koordinering af faglige grænseflader i miljøforvaltningen?

x

Er de tilstrækkelige

beføjelser på plads, hvis håndhævelsesskridt bliver nødvendige?

x

Er der afsat tilstrækkelig

tid til gennemførelse og evt. opfølgning på tilsynet?

x

Skal opgaven koordineres

med andre forvaltninger?

x

Oplysninger til forberedelse

af tilsynet kan findes i:

i

Byggesagen (kloaktegninger, afkasthøjder

m.v.)

i

Miljøsagen (godkendelser, tilladelser,

anmeldelser, reaktioner m.v.)

i

Tilsynsdatabasen (ejerforhold,

kontaktpersoner, historik, farligt affald, olietanke, spildevandsrensning

m.v.)

i

Kortdatabase (virksomhedens beliggenhed

i forhold til omgivelserne)

i

Databaser (oplysninger om processer,

forureninger m.v.)

4.2.2

Eksempel - Checkliste til tilsyn på autoværksteder

Checkliste:

Tilsyn på autoværksteder

Side

1 af 5

Dok. nr. 422-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/tilsyn/virk/check_auto.doc

Checkliste udarbejdet af

Checkliste kontrolleret af

Checkliste godkendt af

JSI/

AGS/

GNI/

Basis Data

Virksomhedsnavn:

Oles

Autoværksted

Adresse:

Åhavevej 3

Tlf. nr.:

86 86 86 86

Rep. fra virksomheden:

Ole

Nielsen (direktør/ejer)

Løbe nr. i MIS:

25

SE - nr.:

23 23 23 23

Branchekodenr.:

Q-01

Antal ansatte:

5

Daglig arbejdstid:

8-16

Etableringsår:

1980

Afstand til boliger?

Under 20 m

€

20-100 m

€

over 100 m

€

Tilsynsførende:

KH

Dato for tilsynet:

29.

august 2000

Aktiviteter

+

-

IR

Bemærkninger

Service og reparation

x

Karosseriarbejde

x

Lakering

x

Undervognsbehandling

x

Vask

x

Driftsjournaler

+

-

IR

Bemærkninger

Føres der driftsjournal for:

Aflevering af farligt affald

x

Kontrol af renseforanstaltninger i luftafkast

x

Tømning af olieudskiller m.v.

x

Pejling af olieudskiller m.v.

x

Årligt forbrug af farve,

lak, undervogns-

behandlingsprodukter, opløsningsmidler m.v.

x

Luftforurening

+

-

IR

Bemærkninger

Afkast med slibestøv?

(max. 20 mg/m

3

)

x

Højde (min. 2 m over

tagryg):

meter:

x

Renseforanstaltninger:

x

Afkast med svejserøg?

x

Højde (min. 2 m over

tagryg):

meter:

gulvhøjde 30 cm

x

Afkast skal forøges til min 2 m over tagryg - aftalt frist den

1/10/00 - indskærpelse fremsendes

Tilsyn på autoværksteder

Dok. nr.: 422-01

Side:

2 af 5

Luftforurening (fortsat)

+

-

IR

Bemærkninger

Afkast med

udstødningsgasser/

rensemiddeldampe?

x

Højde (min. 2 m over

tagryg):

meter: ______________

x

Afkast i forbindelse med

lakering?

x

Højde: (min. 2 m over

tagryg)

meter: ______________

x

Renseforanstaltninger

(tør eller vådfilter):

x

Afkast i forbindelse med

undervognsbehandling?

x

Højde (min. 2 m over

tagryg):

meter:

x

Renseforanstaltninger

(olietåge skal frafiltreres):

x

Eget fyringsanlæg (skal

efterses mindst en gang/år):

Type:

Gasfyr

Sidste eftersyn dato:

23/08/00

x

Serviceattest for, at

røggas overholder kravene (sodtal max. 2 ved oliefyr og 0 ved gasfyr; CO

2

% 10-12)

x

Har anskaffet nyt fyringsanlæg pr. 23/08/00

Sodtal:

0

CO

2

:

10%

Spildevand

+

-

IR

Bemærkninger

Udledes der andet end

husspildevand og/eller rent overfladevand?

x

Processpildevand fra:

Autovask

x

Motorvask

x

Bremsevask

x

Alkalisk vaskeanlæg

x

Olie/benzinudskiller eller

sandfang?

x

Aftale om tømning?

x

Hvis der er aftale om

tømning - med hvem og hvor ofte: 1 gang/år

Navn:

Kloakservice A/S

Tømningstidspunkter:

Januar

Evt. andre

rensningsforanstaltninger:

Tilsyn på autoværksteder

Dok. nr.: 422-01

Side:

3 af 5

Støj (udendørs)

+

-

IR

Bemærkninger

Overholdes afstandskrav om

støjende aktiviteter?

x

Overholdes afstandskrav om

stærkt støjende aktiviteter? (slibning, pladearbejde m.v.)

x

Opbevaring af affald/råstoffer

+

-

IR

Bemærkninger

Opbevares der affald

indendørs?

x

Opbevares der affald

udendørs?

x

I lukkede containere?

x

Opbevares der farligt

affald indendørs?

x

På tæt bund med opkant og

uden afløb til kloak?

x

Har etableret ny opbevaringsplads til farligt affald (marts 2000) med

støbt opkant.

Opbevares der farligt

affald udendørs?

x

Under tag, på tæt bund med

opkant eller opsamlingsbakke, utilgængeligt for uvedkommende?

x

Opbevares spildolie i

beholdere på 200 liter?

x

Er flyttet indendørs på den nyetablerede opbevaringsplads.

I spildolietank?

x

Hvis spildolien opbevares

i tank - hvor stor er tanken i liter? ___________liter

x

Opbevares råvarer

forsvarligt?

x

Er der konstateret

jordforurening (oliepletter på jorden og lign.)?

x

Affald der skal kildesorteres (og genbruges)

+

-

IR

Bemærkninger

Affaldstype

Mængde pr. år

Transportør

Modtager

Dæk

x

Jern

x

Bremsevæske

50 kg

A. Jensen

Genbrug AS

Koblingsvæske

50 kg

A. Jensen

Genbrug AS

Kølervæske

400 kg

A. Jensen

Genbrug AS

Sprinklervæske

x

CFC-kølemidler

x

Motorbenzin

x

Tilsyn på autoværksteder

Dok. nr.:

422-01

Side:

4 af 5

Affald der skal kildesorteres og genbruges (fortsat)

+

-

IR

Bemærkninger

Affaldstype

Mængde

pr. år

Transportør

Modtager

Spildolie

900 kg

A. Jensen

Oliegenbrug

Dieselolie

x

Oliefiltre

110 kg

A.J. Jensen

Oliegenbrug

Gear- og hydraulikolie

350 kg

A.J. Jensen

Oliegenbrug ApS

Blyakkumula-

torer

50 stk.

Returbats indsamler

Oparbejd-

ningsvirksomhed

x

Ni-Cd akkumula-

torer

x

Blyholdige balanceklodser

x

Hg-kontakter

x

Maling og lak (m.org.

opløs-

ningsmidler)

100 kg

Kommune-

kemi

x

Asbestholdige bremsedele

Bremsevaske-

vand

150 kg

Kommune-

kemi

x

Katalysatorer

x

Airbags

x

Selestrammere

x

Trykbeholdere,

brandslukkere og gasbeholdere.

x

Elektronisk udstyr

(audioapparater, videoapparater, navigationsudstyr,

mobiltelefoner)

x

Glas (over 150 kg pr.

mdr.)

x

Papir (over 20 kg pr. uge)

x

Pap (over 10 kg pr uge)

x

Andet:

x

Tilsyn på autoværksteder

Dok. nr.: 422-01

Side:

5 af 5

Sortering af biler og varevogne

+

-

IR

Bemærkninger

Modtages der biler til

ophug?

x

Er der indgået aftale med

registreret virksomhed?

x

Hvordan opbevares disse

biler?

x

Arealets beskaffenhed (tæt

befæstet areal m. afløb til sandfang og olieudskiller):

x

Antal biler der opbevares

(max. 5 ad gangen)

x

Opbevaringstid (skal

afleveres senest 1 md. efter modtagelse):

x

Materiale udleveret ved tilsynet

+

-

IR

Bemærkninger

Kopi af

autobranchebekendtgørelsen

x

Driftsjournal for

aflevering af farligt affald

x

Driftsjournal for

fyringsanlæg

x

Driftsjournal for sandfang

og olieudskiller

x

Driftsjournal for forbrug

af farve, lak undervognsbehandlingsprodukter m.v.

x

Forskrift for

olieudskiller

x

Affaldsanmeldelsesskema

x

Modtages i TF inden den:

dato:_________________

Anmeldelsesskema for

autoværksteder

x

Modtages i TF inden den:

dato:_________________

Andet

x

Underskrift for

virksomheden:

(Ejer eller dennes repræsentant)

Underskrift for kommunen:

(Tilsynsførende)

Ole Nielsen

Kirsten Hesselå

Kvittering for modtagelsen

af den tilsynsførendes oplysninger i skemaet

4.3 Styring af enkeltstående aktiviteter

For enhver større opgave bør

forvaltningen vurdere, om der skal udarbejdes en oversigt over planlagte

aktiviteter, tid og ressourcer, der skal til for at løse opgaven. Et skema

over

aktivitet, tid og ressourcer (ATR-skema) kan anvendes (se skema i afsnit

4.3.1).

Større opgaver skal i denne

sammenhæng forstås som større, sammenhængende og ressourcetunge opgaver,

såsom

gennemførelse af branchekampagner, kampagner om renere teknologi, arbejde med

større miljøgodkendelser, agenda 21-indsats i kommune osv.

Udarbejdelse af et ATR-skema

er en god måde at forberede og gennemtænke udførelsen af en opgave på og et

godt værktøj i styringen af arbejdet. ATR-skemaet vil fastholde den enkelte

miljømedarbejder/tovholder i arbejdet med at overskue og gennemtænke hele

arbejdsprocessen.

ATR-skemaet kan danne

udgangspunkt for en struktureret dialog om opgaven mellem

miljømedarbejderen/tovholder og afdelingslederen/kvalitetschefen. Vanskelige

punkter i gennemførelsen af opgaven kan derigennem klarlægges, og tovholderen

kan koncentrere sig om at forebygge eventuelle konflikter, inden de opstår.

Derved anvendes ressourcerne mere målrettet og fremadrettet.

4.3.1 Eksempel - aktivitet, tid og ressource-skema

(ATR-skema)

ATR-skema

(Aktivitet, tid og

ressourcer)

Aktivitet: Galvano – Branchekampagne

Dato:

Udg. nr.:

Dok.nr.:

Udarbejdet:

Kontrolleret:

Godkendt:

1.5. 2001

00

431-01

JSI

KH

AGS

Aktivitet

Revision:

Gennemføre tilsynskampagne

i galvanobranchen ved at:

i

Invitere alle galvanovirksomheder til gå-hjem-møde om miljøforhold i

galvanobranchen og muligheder for anvendelse af renere teknologi

i

Føre tilsyn med fokus på spildevand

Formål

At nedsætte udledningerne af tungmetaller

Omfang

Samtlige 10 galvanovirksomheder i kommunen

Forudsætninger

Følgende materiale

forudsættes tilgængeligt:

i

Ajourførte tegninger over kloakforhold

i

Aktuelle spildevandsanalyser

i

Opdateret beskrivelse af virksomhedernes procesforhold

Starttidspunkt og varighed

1.6.2001 - 1.8.2001

Ansvarlig

Ole Kristensen

Ressourcer

Timer:

Andre omk.

Kr.:

Specialist:

100

Transport

2.000

Ole

Materiale

500

Assistent:

50

Andet

Birgit

Analyser

5.000

I alt:

150

I alt:

7.500

Kommunen skal levere

(Beskrives før gennemførelsen af kampagnen):

i

Invitation til gå-hjem-møde til samtlige galvanovirksomheder i

kommunen

i

Let forståeligt kampagnemateriale om galvanobranchen og tungmetaller

i 50 eksemplarer (5 pr. virksomhed)

i

Afholdelse af gå-hjem-møde med fokus på tungmetaller og muligheden

for substitution af stoffer

i

10 tilsynsbesøg på kommunens galvanovirksomheder

i

Opfølgning på gennemførte tilsynsbesøg (ca. 5)

5 Auditering (efterprøvelse)

I fjerde fase af opbygningen

af et kvalitetsstyringssystem foretager miljøforvaltningen en intern

auditering

(efterprøvelse) af, om opgaverne bliver udført i overensstemmelse med

kvalitetsstyringssystemet.

Et vigtigt element i

kvalitetsstyring er, at fejl opdages og rettes. Der bør derfor gennemføres

systematisk auditering med passende mellemrum. En audit behøver ikke omfatte

hele organisationen, men kan udføres på en enkelt aktivitet, et fagområde.

5.1 Planlægning og gennemførelse af audit

Audit består i at

kontrollere, om opgaverne er blevet udført, som beskrevet i de enkelte

procedurer, checklister, standarder m.v., der indgår i

kvalitetsstyringssystemet.

Hvis der opdages afvigelser

fra det, miljøforvaltningen har bestemt i sine procedurer m.v., skal det

vurderes, hvad afvigelsen kan skyldes. Det skal vurderes, om f.eks. en

procedure

skal ændres - korrigeres - for at forebygge, at samme fejl opstår igen.

En audit kan i praksis

udføres ved f.eks.:

i

At foretage stikprøver, der punkt for

punkt afdækker, hvordan arbejdet udføres i forhold til de fastsatte

procedurer

og checklister.

i

At interviewe medarbejder for at afgøre,

om de følger procedurerne og har de fornødne ressourcer, uddannelse og tid.

i

At kontrollere om kvalitetsmål,

kvalitetsprincipper og kvalitetspolitik overholdes.

Auditøren bør aftale en tid

til audit med den aktuelle/udvalgte miljømedarbejder i god tid, så

medarbejderen har tid til at forberede sig. Audit skal ikke opfattes som en

nidkær kontrol, men som et instrument til en konstruktiv og lærerig dialog -

både for den enkelte medarbejder og kommunen og til glæde for virksomheder og

borgere.

Eksempel 5.1.1 viser en

auditplan, og selve auditen kan gennemføres, som beskrevet i proceduren i

afsnit 5.1.2.

5.1.1 Eksempel - auditplan

Auditplan for januar - juni 2001: Audit udføres af

kvalitetslederen (auditøren)

Audit planlagt:

Fagområde

jan

feb

mar

apr

maj

juni

Initialer

Affald og genbrug

/

APM

Tilsyn med virksomheder

/

KP

Tilsyn med landbrug

+

AAE

Kloak og spildevand

/

KH

Vandløb

+

HLN

Jordforurening

+

PB

"Fagområde-felt"

med raste = Audit aftalt

+ = Audit planlagt

/

= Audit udført

5.1.2 Eksempel - procedure for planlægning og

gennemførelse af audit

Procedure for:

Planlægning og gennemførelse af audit

Side

1 af 3

Dok. nr.

512-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/virksomheder/check_auto.doc

Procedure udarbejdet af

Procedure kontrolleret af

Procedure godkendt af

JSI/

AGS/

GNI/

1) Gyldighedsområde og ansvar

Proceduren gælder for alle

kvalitetsstyringsaudit, som udføres i miljøforvaltningen.

Kvalitetslederen udpeger

en eller flere auditør(er) (kvalitetslederen kan udpege sig selv som

auditør).

Det er auditørens ansvar

at planlægge, gennemføre og rapportere audit. Ansvaret kan ikke delegeres.

Det er kvalitetschefens

ansvar at gennemføre opfølgning på, at auditrapporten lukkes på god vis.

2) Formål

Formålet med audit skal

være et eller flere af følgende:

i

Efterprøve, om

kvalitetsstyringssystemet bliver fulgt

i

Vurdere opgavens faglige

kvalitet

i

Vurdere egnethed og

tilstrækkelighed af kvalitetsstyringssystemet

3) Fremgangsmåde

Kvalitetslederen (eller

den/de udpegede auditører) skal hvert år i januar og i juni opstille en plan

om auditering for det efterfølgende ½ år.

Planen skal opdateres,

efterhånden som nye informationer foreligger.

4) Forberedelse

Senest en uge før en audit

ønskes afholdt, skal auditøren træffe aftale med

miljømedarbejderen/tovholderen om følgende:

i

Tid, sted og omfang af

audit

i

Dagsorden for audit

i

Hvilke personer, der skal

deltage

i

Hvilke dokumenter, der i

forvejen skal sendes til auditøren

i

Hvilke dokumenter, der

skal foreligge ved audit

Auditøren skal forberede

audit, så udbyttet bliver bedst muligt for alle parter.

Kvalitetsstyringssystemet

skal altid være grundlag for audit, men andre dokumenter kan også gøres til

del af grundlaget f.eks.: love cirkulærer, regulativer o.lign.

Planlægning og gennemførelse af audit

Dok.nr.: 512-01

Side:

2 af 3

5) Gennemførelsen

Den udvalgte sag/opgave

undersøges til et niveau, hvor det kan afgøres, om den er blevet behandlet

som forudsat. Afvigelser eller problemer skal klarlægges over for den, der er

inddraget i audit.

Som afslutning på audit

informerer auditøren om resultatet og afklarer eventuelle misforståelser.

6) Rapportering

Inden for to uger efter

audit skal auditøren udsende et auditnotat.

Auditnotatet må kun

omfatte én opgave/sag.

Auditnotatet skal oplyse

følgende:

i

Tid og sted

i

Deltagere

i

Formål, omfang og grundlag

i

Resume

Det skal fremgå af

auditnotatet, hvad der evt. forventes reaktion på, hvornår og fra hvem.

For hvert emne, der er

auditeret, skal der gives en status:

i

Lukket

i

Anbefaling

i

Åben

"Lukket" bruges,

når emnet vurderes at være udført i overensstemmelse med

kvalitetsstyringssystemet og i øvrigt ikke giver anledning til

kommentarer.

"Anbefaling"

bruges, når ændringer kan forbedre systemet eller den faglige løsning.

"Anbefaling"

bruges også for afvigelser, som det i den aktuelle situation er

"meningsløst" at korrigere, men som skal korrigeres ved den

fremtidige løsning af tilsvarende opgaver/sager.

"Åben" bruges,

når emnet ikke opfylder kvalitetsstyringssystemets krav, miljøreguleringen

og/eller hvis undladelse af korrigerede tiltag kan påvirke kvaliteten af den

faglige løsning negativt.

Auditnotatet skal fordeles

til alle, der er blevet auditeret, og til kvalitetslederen (hvis han/hun ikke

er auditør).

Planlægning og gennemførelse af audit

Dok.nr.: 512-01

Side:

3 af 3

7) Opfølgning

Kvalitetslederen skal

følge op på, at "åbne emner" bliver lukket, og at

"anbefalinger" bliver vurderet. Hvis en anbefaling ikke vil blive

fulgt, skal der argumenteres for dette i besvarelsen til auditøren.

Hvis den givne frist ikke

kan overholdes, meddeles i stedet dato for planlagt gennemførelse til

auditøren, som afgør, om det er acceptabelt.

Auditøren følger op på, at

auditnotatet bliver besvaret acceptabelt, og meddeler til den, der er blevet

auditeret, når hele auditen kan betragtes som "lukket".

8) Dokumentation

Auditnotatet og tilhørende

besvarelser skal arkiveres i sagen og systematisk (i nummer rækkefølge) hos

auditøren.

5.1.3

Eksempel - audit i forbindelse med behandling af klagesag

I en sag hvor

miljøforvaltningen har forvarslet et påbud (om f.eks. spildevandsrensning)

over

for en virksomhed, bliver der ikke givet vejledning til virksomheden om

retten

til at fremsætte bemærkninger samt adgangen til at påklage

miljøforvaltningens

afgørelse. Det resulterer i en klagesag, hvor klager får medhold. Sagen

henvises af Miljøstyrelsen til fornyet behandling i kommunen. Selvom påbuddet

om spildevandsrensning i sidste ende vil blive gennemført, synes

miljøforvaltningen, at sagsforløbet er uheldigt, idet sagen kræver fornyet

behandling og dermed også sagsbehandlingstid, der kunne være brugt mere

hensigtsmæssigt

andet steds.

Miljøforvaltningen skal, på

baggrund af de erfaringer sagen har givet, forebygge, at gentagelser af

lignende fejl kan forekomme.

Det forudsættes i eksemplet,

at afvigelsen skyldes en mangel i kvalitetsstyringssystemet.

Audit planlægges, og sagen

udtages til nærmere dialog mellem kvalitetslederen og miljømedarbejderen.

Kvalitetslederen udpeges til auditør.

Audit udføres. Sagen

gennemgås og holdes op imod procedurerne og checklisterne i

kvalitetsstyringssystemet. Ved audit opdages det, at procedurerne og

checklisterne ikke indeholder et punkt om miljøbeskyttelseslovens § 75 om

forvaltningens pligt til at gøre adressaten for en beslutning bekendt med sin

adgang til aktindsigt samt at fremkomme med bemærkninger.

6 Vedligeholdelse af systemet

For at

kvalitetsstyringssystemet skal være anvendeligt, effektivt og tidssvarende,

er

det nødvendigt, at det vedligeholdes løbende. Miljøforvaltningen gør dette i

femte fase af etableringen af et kvalitetsstyringssystem.

Ledelsen bør to gange om

året gennemgå og evaluere kvalitetsstyringssystemet. Ledelsen skal følge op

på,

om de kvalitetsmål, de selv har fastsat, er nået. Hvis kvalitetsmålene er

nået

eller ikke længere er relevante, skal det overvejes, om der skal fastsættes

nye

mål for miljøforvaltningens indsats. Hvis målene ikke er nået, skal ledelsen

give en forklaring på, hvorfor dette er tilfældet. Der skal være en

sammenhæng

mellem forvaltningens ambitionsniveau og de ressourcer, der er afsat til at

opnå de enkelte mål. Ved evalueringen af kvalitetsstyringssystemet vil det

blive tydeligt, om denne sammenhæng er overvejet tilstrækkeligt.

De erfaringer,

miljøforvaltningen har gjort sig i perioden, og de bemærkninger, evalueringen

giver anledning til, skal indarbejdes i kvalitetsstyringssystemet.

Når

kvalitetsstyringssystemet er blevet til et aktivt redskab i dagligdagen, bør

miljøforvaltningens vedligeholdelse også fokusere på at formindske

bureaukratiet i systemet. Det er muligt, at en mere flad struktur og en

uddelegering af kvalitetschefens og kvalitetslederens ansvar kan være med til

at øge effektiviteten af kvalitetsstyringssystemet yderligere.

Det er væsentligt, at

kvalitetsstyringssystemet er nedskrevet og tilgængeligt for alle

medarbejdere.

De dokumenter, der beskriver kvalitetsstyringssystemet, bør samles i en

kvalitetsstyringshåndbog. Dette beskrives i afsnit 6.2.

6.1 Evaluering af kvalitetsstyringssystemet

Ved evaluering skal det

tilstræbes, at kvalitetsstyringssystemet til stadighed udvikles, så det

bliver

så hensigtsmæssigt og anvendeligt for miljøforvaltningen som muligt.

Nedenfor er givet et

eksempel på en procedure for ledelsens evaluering af

kvalitetsstyringssystemet.

6.1.1 Eksempel - ledelsens evaluering af

kvalitetsstyringssystemet

Procedure for:

Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet

Side

1 af 2

Dok. nr.

611-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/håndbog/generel/ks materiale.doc

Procedure udarbejdet af

Procedure kontrolleret af

Procedure godkendt af

JSI/

AGS/

GNI/

1) Gyldighedsområde og ansvar

Ledelsens årlige

evaluering af kvalitetsstyringssystemet.

Kvalitetslederen skal

udarbejde miljøforvaltningens evalueringsrapport. Kvalitetschefen og

kvalitetslederen skal forelægge rapporten for miljøudvalget og følge op på

det, der aftales.

2) Formål

Formålet er at vurdere

kvalitetsstyringssystemets fortsatte egnethed og effektivitet.

3) Fremgangsmåde

Kvalitetslederen

udarbejder miljøforvaltningens evalueringsrapport bl.a. på baggrund af:

i

afholdte kvalitetsaudit

i

gennemførte særlige

analyser

i

drøftelse med

medarbejderne

i

udvikling i omfanget af

afvigelser

Rapporten skal minimum

indeholde:

i

status for forrige

evaluering

i

status for

kvalitetsstyringsindsatsen

i

status for opfyldelse af

fastsatte mål, særlige indsatsområder og anvendelse af ressourcer

i

vurdering af systemets

egnethed og effektivitet

i

forslag til udvikling af

miljøforvaltningens kvalitetsstyringssystem

i

forslag til ændringer

eller forebyggende handlinger

Gennemførelse

Rapporten gennemgås på et

møde i miljøudvalget, og eventuelle forslag til udvikling, forbedringer,

ændringer m.v. aftales.

Procedure for:

Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet

Doc. nr.: 611-01

Side:

2 af 2

Opfølgning

Kvalitetschefen udarbejder

et beslutningsreferat af evalueringen og drøfter de aftalte forslag med

kvalitetslederen for at fastslå, hvilke aktiviteter der skal iværksættes.

Handlingsplan opstilles, personer udpeges og tidsterminer aftales.

Kvalitetslederen

informerer skriftligt miljøudvalget om fremdriften (orienteringssag).

4) Dokumentation

Dokumentationen omfatter

evalueringsrapporten og beslutningsreferatet, som opbevares hos

kvalitetslederen.

6.2

Dokumenter i et kvalitetsstyringssystem

De dokumenter, der beskriver

kvalitetsstyringssystemet, bør samles i en kvalitetsstyringshåndbog.

Kvalitetsstyringshåndbogen er et arbejdsredskab, der skal kunne anvendes i

dagligdagen, og ikke en "hyldevarmer", der kun optager plads i

reolen.

Dokumentation af det samlede

kvalitetsstyringssystem og systemets enkelte dele er vigtig, både indadtil og

udadtil. Indadtil, så medarbejderne kender deres opgaver og kan forstå deres

rolle og ansvar i forhold til det samlede kvalitetsstyringssystem. Udadtil,

så

kommunen kan dokumentere kvaliteten i ydelserne.

Kvalitetsstyringssystemet

dokumenteres gennem udarbejdelsen af en kvalitetsstyringshåndbog, som skal

kunne anvendes af samtlige medarbejdere i miljøforvaltningen.

Kvalitetsstyringshåndbogen bør indeholde miljøforvaltningens grundlag,

organisationsforhold

og procedurer.

Checklister, skemaer m.v.

kan i mange tilfælde være for detaljerede til at tage med i

kvalitetsstyringshåndbogen.

Figur 6.1 giver et samlet

overblik over, hvilke dokumenter et kvalitetsstyringssystem består af, og

hvem

der skal udarbejde og kende dem. Figuren viser endvidere, hvilke dokumenter

der

bør indgå i en kvalitetsstyringshåndbog.

6.2.1 Eksempel - dokumenter i et

kvalitetsstyringssystem

Figur 6.1 - Dokumenter i kvalitetsstyring

Der bør være en tæt styring

af de dokumenter, der indgår i kvalitetsstyringssystemet, for at alle i

forvaltningen refererer til de samme dokumenter og har det samme grundlag at

arbejde ud fra. Kvalitetsstyring skal være et dynamisk system, der udvikles

over tid. Procedurer, kvalitetsmål og kvalitetspolitik kan ændres,

efterhånden

som kvalitetsmål opnås, og indsatsområder i kommunen ændres.

Dokumentstyring kan

foretages på mange måder. Det væsentlige er, at samtlige dokumenter, der

indgår

i kvalitetsstyringshåndbogen, er opbygget efter en ensartet systematik.

Derved

kan det umiddelbart afgøres, hvilke dokumenter der er gyldige. Angivelse af

titel, side, dokument nr. samt udgave nr. er således væsentlig.

Det er derudover væsentligt,

at det fremgår af dokumentet, hvem der har udarbejdet det, og hvem der har

godkendt det. Dette bør gøres for at dokumentere, at dokumenterne har den

fornødne opbakning og godkendelse i miljøforvaltningen. Endelig bør den

elektroniske sti fremgå, så dokumentet kan findes igen og eventuelt

revideres.

6.3 Udarbejdelse og vedligehold af

kvalitetsstyringsdokumenter

Det skal være klart, hvem

der må udarbejde dokumenter (procedurer, checklister, standarder, m.v.), der

skal indgå i miljøforvaltningens kvalitetsstyringssystem. Et eksempel på,

hvordan en miljøforvaltning har valgt at gøre, er beskrevet i afsnit 6.3.1 om

"udarbejdelse af kvalitetsstyringsdokumenter".

Udarbejdelse af

kvalitetsstyringsmateriale (procedurer, checklister, standarder, m.v.) samt

vedligeholdelse af materialet foretages efter den samme model.

Det væsentlige er, at

dokumenterne kontrolleres for det faglige indhold og godkendes.

6.3.1 Eksempel - procedure for udarbejdelse og

vedligehold af kvalitetsstyringsdokumenter

Procedure for:

Udarbejdelse og vedligehold af kvalitetsstyringsdokumenter

Side

1 af 4

Dok. nr.

631-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/håndbog/generel/ks materiale.doc

Procedure udarbejdet af

Procedure kontrolleret af

Procedure godkendt af

JSI/

AGS/

GNI/

1) Gyldighedsområde og ansvar

Proceduren gælder for

udarbejdelse og revision af alle procedurer og andre dokumenter (checklister,

skemaer, standarder, m.v.), der indgår i kvalitetsstyringssystemet.

Alle procedurer og andre

dokumenter (herefter standarddokumenter), der indgår i

kvalitetsstyringssystemet,

skal udarbejdes, som beskrevet i denne procedure. Hvis der ønskes betydende

afvigelser, skal disse på forhånd godkendes af kvalitetslederen.

Enhver kan foreslå, at nye

procedurer og standarddokumenter udarbejdes eller revideres.

Kvalitetschefen har ansvar

for at udpege en person, der er ansvarlig for at udarbejde og vedligeholde

den enkelte procedure og/eller standarddokumenter. Kvalitetslederen

registrerer, hvem der har dette ansvar.

Kontrol foretages af en

person med tilstrækkelig faglig indsigt i det enkelte område.

Kvalitetslederen udpeger kontrollanten.

Kvalitetschefen og

kvalitetslederen skal godkende alle procedurer og standarddokumenter.

2) Formål med proceduren

At anvise hvordan

procedurer og standardmateriale skal udarbejdes eller revideres for herved at

sikre:

i

At alt materiale, der

indgår i kvalitetsstyringssystemet, har været igennem en faglig

kvalitetskontrol og godkendelse.

i

Entydig identifikation og

systematisering af alt materiale, der indgår i kvalitetsstyringssystemet.

3) Definitioner

Procedurer

Procedurer beskriver,

hvordan bestemte arbejdsopgaver skal løses, og fastlægger handlingsmønstre i

givne situationer. Procedurer præciserer ansvar og beføjelser i forbindelse

med løsning af opgaven.

Udarbejdelse og vedligehold af kvalitetsstyrings-

dkumenter

Dok.nr.: 631-01

Side:

2 af 4

3) Definitioner (fortsat)

Standarddokumenter

Standarddokumenter (så som

checklister, skemaer, standarder,

m.v.) fastlægger, hvad der i miljøforvaltningen anses for at være god

praksis inden for det område, standardmaterialet dækker.

4) Fremgangsmåde ved udarbejdelse/revision af procedurer og

standarddokumenter

Berettigelsen af enhver

procedure og

standarddokumenter skal

vurderes, så der udarbejdes netop de procedurer, der er behov for.

Forslag til nye procedurer

og standarddokumenter, der dækker hele forvaltningen, skal via

kvalitetslederen forelægges til kvalitetschefens accept.

Forslag til nye procedurer

og standarddokumenter, der dækker miljøforvaltningen, skal forelægges

kvalitetslederen

til accept.

Den enkelte procedure skal

udarbejdes så kort og koncist som muligt.

Beskrivelsen skal være så

detaljeret, at den sikrer, at forskellige personer med tilstrækkelige

kvalifikationer når til det samme resultat ved at følge beskrivelsen.

Der henvises til andre

procedurer efter behov ved at angive procedurernes dokumentnummer og navn.

Eksempel:

"Tilsynsrapporter udarbejdes ved hjælp af procedure nr. 411-01 om

udarbejdelse af tilsynsrapport"

Når udkast til procedurer

og

standarddokumenter er udarbejdet,

skal dokumenterne fremsendes til kommentering til de personer, hvis fagområde

dokumenterne skal dække. Dokumentet forsynes med "UDKAST" på

forsiden samt dato.

Forfatteren skal overveje

alle modtagne bemærkninger og færdiggøre dokumentet på denne baggrund.

Forfatteren anfører sine initialer ud for feltet "udarbejdet af".

Udarbejdelse af ændringer

til eksisterende procedurer og standarddokumenter skal følge samme

fremgangsmåde

som udarbejdelse af nyt materiale.

Udarbejdelse og vedligehold af kvalitetsstyrings-

dokumenter

Dok.nr.: 631-01

Side:

3 af 4

5) Kontrol og godkendelse

Kontrol

Kontrol af

kvalitetsstyringsdokumenter er en selvstændig aktivitet.

Kontrollanten skal være

kvalificeret til selv at kunne udarbejde det dokument, der skal kontrolleres,

men må ikke have deltaget i selve udarbejdelsen.

Kontrollen udføres for at

sikre, at der ikke er modstrid mellem procedurerne på forskellige områder,

samt at proceduren er i overensstemmelse med miljøreguleringen.

Kontrollanten anfører sine

initialer på proceduren eller standarddokumentet ud for feltet

"kontrolleret af".

Godkendelse

Når et dokument er

kontrolleret som planlagt, foretager kvalitetschefen/kvalitetslederen den

endelige godkendelse og anfører sine initialer på proceduren eller

standarddokumentet ud for feltet "godkendt af".

6) Layout

Formatet skal følge

kommunens standardformat påført følgende sidehoved på side 1.

Procedure/checkliste/standard:

Titel på procedure/checkliste/standard

Side:

1 af x

Dok. nr.:

Gyldig fra:

E-sti:

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

Initialer*

Initialer*

Initialer*

* Initialer påføres i tryk

samt håndskrevet på originalen

Side 2 og fremefter

anføres følgende sidehoved

Titel på procedure/checkliste/standard

Dok nr.

Side:

x af x

For procedurer kan teksten

opdeles i instruksafsnit, som angiver regler, der altid skal følges, og i

vejledningsafsnit, der angiver god arbejdsmetode.

Udarbejdelse og kontrol af kvalitetsstyringsdo-

kumenter

Dok.nr.: 631-01

Side:

4 af 4

6) Layout (fortsat)

Vejledningsafsnit i en

procedure angives med "Vejledning". Vejledningsstof skal begrænses

mest muligt.

Eksempel - Vejledning:

Det skal tilstræbes, at en

procedure opbygges efter følgende ramme:

-

Gyldighedsområde og ansvar

-

Formål

-

Fremgangsmåde

-

Dokumentation

7) Dokumentnummer

Følgende nummersystem skal

anvendes

8) Dokumentation

Kvalitetschefen skal have

en komplet liste over de procedurer, der er gyldige i hele forvaltningen.

Kvalitetslederen skal

opbevare en opdateret original af kvalitetsstyringssystemet inklusiv

procedurer med underskrifter og en liste over standarddokumenter

(checklister, skemaer og standarder), der er gældende i miljøforvaltningen.

Listen over

standarddokumenter skal indeholde oplysninger om, hvem der er ansvarlig for

vedligeholdelsen, og hvor originalen opbevares.

7 Eksempel fra Silkeborg Kommune

Silkeborg Kommunes arbejde

med at udvikle et kvalitetsstyringssystem har været udgangspunkt for denne

vejledning. Kapitlet viser eksempler på dokumenter for tilsyn med

virksomheder.

Eksemplet viser også sammenhængen i kvalitetsstyringssystemet - fra

kvalitetspolitik til procedurer og checklister.

Kvalitetspolitikken viser

grundlaget for Silkeborg Kommunes miljøarbejde, hvor kvalitetsprincipperne

understøtter virkeliggørelsen af kvalitetspolitikken. Kvalitetsmålene giver

de

kvantitative målepunkter, som kommunen vil måle sig selv på. Kvalitetsmålene

er

fastsat, så de understøtter virkeliggørelsen af kvalitetspolitikken.

Kvaliteten

af Silkeborg Kommunes ydelser i forbindelse med tilsynet på virksomheder er

fastsat i de procedurer og checklister, der er beskrevet eller henvist til i

eksemplet.

Procedurerne er udarbejdet,

så der er sammenhæng mellem det kvalitetsniveau, der er fastsat (beskrevet i

procedurer og checklister), og de ressourcer der er afsat til at nå de

kvantitative målepunkter - kvalitetsmål.

Formålet med at indføre

kvalitetsstyring i Silkeborg Kommune er at få et værktøj, som

miljøforvaltningen kan anvende til at:

i

Styre arbejdet

i

Sikre kvaliteten af det udførte arbejde,

hvad enten modtageren er sektionen/forvaltningen, virksomheder, borgere eller

politikere

i

Sikre serviceniveau og kvalitet i

forhold til borgere, brugere, politikere og forvaltning

i

Synliggøre miljøarbejdet og dets

resultater

i

Åbne forvaltningsområdet i forhold til

administration og beslutningsprocesser

Silkeborg Kommune har

fastsat følgende krav til deres kvalitetsstyringssystem:

Kvalitetsstyringssystemet i

Silkeborg Kommune skal sikre at borgeren til enhver tid kan få svar på,

hvilken

ydelse han/hun kan forvente at modtage Politikeren skal til enhver tid kunne

få

svar på, hvilken ydelse kommune tilbyder, og miljøforvaltningen skal til

enhver

tid levere en fagligt kvalificeret ydelse.

Kvalitetsstyringshåndbogen

skal ajourføres løbende og skal fremstå enkel og overskuelig, så der kan

søges

på tværs i systemet.

Indholdsfortegnelsen over

Silkeborg Kommunes kvalitetsstyringssystem (som den ser ud lige nu) er

gengivet

i

afsnit 7.6 og giver et godt overblik

over kvalitetsstyringssystemets indhold, systematik og rummelighed.

7.1 Kvalitetspolitik

Kvalitetspolitik (udsnit)

Side

1 af 1

Dok. nr.

710-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/håndbog/ks-politik.doc

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

KH/

AE/

AGS/

Miljøsektionen vil

medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et

bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets levevilkår og for bevarelsen af

dyre- og plantelivet.

Miljøsektionens arbejde

skal sikre kommunens borgere et godt miljø gennem en forebyggende indsats,

der bl.a. bygger på et aktivt og effektivt miljøtilsyn.

Miljøsektionen vil agere

som en enhed og udføre sit arbejde til tiden i en kvalitet, der lever op til

berettigede forventninger fra virksomheder, borgere og andre brugere i

kommunen.

Miljøsektionen vil:

i

Efterleve Byrådets

beslutninger og krav til administrationens forvaltning af miljølovene

i

Kontrollere og føre

regelmæssige tilsyn med, at forurenende aktiviteter udføres i

overensstemmelse med lovens bestemmelser

i

Oplyse, rådgive og vejlede

om miljø- og ressourceforbrug for at nedbringe miljøbelastningen

i

Motivere og inspirere

borgere og virksomheder til at arbejde med at forebygge miljøproblemer

i

Beskytte, pleje og øge

naturindholdet i Silkeborg Kommune

i

Lægge vægt på at sikre, at

kommunen som virksomhed til enhver tid fremstår som miljøpositiv

i

Til enhver tid fremstå som

en seriøs, kompetent og ansvarlig med- og modspiller i forvaltningen af

miljøområdet

i

Løbende fastholde og

udvikle den faglige ekspertise hos medarbejderne

7.2 Kvalitetsprincipper

Kvalitetsprincipper

Side

1 af 1

Dok. nr.

720-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/håndbog/ks-principper.doc

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

KH/

AE/

AGS/

i

Vi træffer afgørelse i

alle sager og begrunder afgørelsen

i

Vi etablerer det bedst

mulige grundlag til at træffe afgørelse på

i

Vi forholder os kritisk

til de faktorer, der skal afvejes inden afgørelse træffes

i

Vi håndhæver trufne

afgørelser på en sådan måde, at håndhævelsesmidlet står i forhold til den

miljømæssige effekt af afgørelsen og samtidig fastholder miljømyndighedens

gennemslagskraft og troværdighed

i

Vi rådgiver og vejleder så

omhyggeligt som muligt ved enhver henvendelse og reagerer hurtigt på

henvendelser

i

Vi vil til enhver tid

kunne opfylde ønsker om aktindsigt

i

Vi følger altid Silkeborg

Kommunes interne retningslinier

i

Enhver har medansvar for

kvaliteten af miljøsektionens ydelser

i

Enhver skal sikre, at

arbejdsopgaverne udføres i overensstemmelse med kvalitetsstyringssystemet

i

Enhver skal fastlægge

eller formulere kvalitetsmål og handlinger/ procedurer for at forbedre

kvaliteten og udvikle kompetencen

i

Enhver skal agere

professionelt

i

Enhver skal orientere

sektionslederen, hvis han/hun føler sig utryg ved at arbejde med en opgave

i

Enhver skal inden for sit

fag- og opgaveområde sørge for, at myndighedsudøvelsen sker i

overensstemmelse

med miljøreguleringen (love, bekendtgørelser, godkendelser, regulativer,

vejledninger, osv.)

i

Enhver skal gøre sig klart,

hvordan der kan skabes størst mulig tilfredshed og/eller forståelse hos

modtageren af en myndighedsafgørelse

i

Enhver skal kende og

efterleve kvalitetsstyringssystemet

7.3 Kvalitetsmål

Status over

tilsynsobjekter i Silkeborg Kommune var i 1999 følgende:

i

Listevirksomheder

35

i

Anmeldepligtige

virksomheder

139

i

Branchebekendtgørelsesvirksomheder

139

i

Antal virksomheder i

øvrigt

ca. 1200, heraf ca. 300

under

observation

Kvalitetsmål (udsnit)

Side

1 af 1

Dok. nr.

730-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/håndbog/virksomheder/mål.doc

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

KH/

AE/

AGS/

I 2001 gennemføres tilsyn

med:

i

35 listevirksomheder

i

50 anmeldepligtige

virksomheder

i

50

branchebekendtgørelsesvirksomheder

7.4 Procedure for tilsyn med

listevirksomheder

Procedure for

Tilsyn med listevirksomheder

Side

1 af 1

Dok. nr.

740-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/håndbog/virksomheder/tilsyn.doc

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

KH/

AE/

AGS/

1) Gyldighedsområde

Listevirksomheder i Silkeborg

Kommune.

2) Formål

Proceduren for tilsyn med

listevirksomheder i kommunen skal:

i

Dokumentere virksomhedens

faktiske miljøforhold

i

Kontrollere om

virksomhedens miljøforhold er i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven

og bestemmelser fastsat med hjemmel heri

i

Sikre en god kommunikation

mellem virksomhed og tilsynsmyndighed.

i

Sikre systematisk

registrering af tilsynsdata

i

Sikre orientering af anden

myndighed om virksomhedens miljøforhold

3) Sagsopstart

Almindeligt tilsyn

gennemføres med faste intervaller. Planlægning af almindelige tilsyn

foretages i tilsynsdatabasen.

Derudover gennemføres

tilsyn ved:

i

Klage over en virksomhed

i

Opfølgning på meddelte

godkendelser/tilladelser

i

Opfølgning på en

anmeldelse

i

Opfølgning på meddelte

reaktioner (henstilling, påbud m.v.)

i

Service til virksomheder

(miljøgennemgang i forbindelse med indførelse af miljøledelsessystemer,

rådgivning om miljøforhold, renere teknologi m.v.)

Tilsyn med listevirksomheder

Dok. nr.: 740-01

Side:

2 af 2

4) Forberedelse af tilsynet

Tilsynet forberedes ved

brug af:

i

421-01 "checkliste om

forberedelse af tilsyn"

(se afsnit 4.2.1 i denne vejledning)

5) Gennemførelse af tilsyn

På baggrund af de

overvejelser den tilsynsførende har foretaget under forberedelsen,

gennemføres tilsynet sammen med virksomhedens repræsentant.

Følgende checkliste

anvendes til gennemførelse af tilsynet:

i

750-01 "checkliste

for tilsyn med listevirksomheder "

(se afsnit 7.5 i denne vejledning)

6) Opfølgning på tilsyn

På baggrund af de

registrerede data udarbejdes en tilsynsrapport.

Følgende procedurer og

standarder anvendes hertil:

i

411-01 "procedure om

udarbejdelse af tilsynsrapport"

(se afsnit 4.1.1 i denne vejledning)

i

412-01 "standard -

tilsynsrapport"

(se afsnit 4.2.1

i denne

vejledning)

Tilsynsrapporten

fremsendes til virksomheden, senest 2 uger efter tilsynet er udført.

7) Registrering af tilsynsdata

Tilsynsdata registres i

tilsynsdatabasen ved anvendelse af de checklister, der er udfyldt under

tilsynet.

8) Forhold af betydning for anden myndighed

Såfremt der ved tilsynet

konstateres forhold, der vurderes at have betydning for en anden myndigheds

kompetenceområde (f.eks. amt eller arbejdstilsyn), kontaktes denne. Notat

herom lægges i sagen.

7.5 Checkliste for tilsyn med

listevirksomheder

Checkliste for

Tilsyn med listevirksomheder

Side

1 af 3

Dok. nr.

750-01

Gyldig fra: 1.1.2001

H:\/kvali/virk/tilsyn/check.doc

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

KH/

JSI/

AGS/

Regulering

+

-

IR

Bemærkninger

Er virksomheden orienteret

om, hvilken lovgivning, godkendelser og tilladelser der gælder for

virksomhedens indretning og drift?

x

Miljøgodkendelse af 3. april 1999

Luft

+

-

IR

Bemærkninger

Er alle virksomhedens

vilkår om luft overholdt?

Overtrædelse af vilkår

nr.:

______

2.3.2

_____________

Reaktion: __

Påbud

__

pr. dato: _

1.5.2001

________

Udledes der stoffer, som

ikke er omfattet af godkendelsen?

x

Godkendelsen omfatter

ikke:

Svejsning i rustfrit stål

Godkendelse til udledning

søges

inden dato: __

1.maj 2001

_____________

Er højden på virksomhedens

afkast korrekt?

x

Vedligeholdes

renseforanstaltninger/ filtre i overensstemmelse med godkendelsesvilkår?

x

Er der foretaget

emissionsmålinger?

x

Hvilke? ________________

Udtaget hvor? ___________

Føres der driftsjournal i

overensstemmelse med vilkår?

x

Er mulighederne for

indførelse af renere teknologi drøftet?

Svejsemetoder i rustfrit stål

Spildevand

+

-

IR

Bemærkninger

Har virksomheden en

spildevandstilladelse?

x

Kun sanitetsspildevand

Overholdes alle vilkår i

spildevandsgodkendelsen?

x

Overtrædelse af vilkår

nr.: _______________________

Reaktion: _______________

pr. dato: ________________

Har virksomheden

tilladelse til udledning af samtlige stoffer, der er indeholdt i

spildevandet?

x

Godkendelsen omfatter

ikke: _______________________

Godkendelse til udledning

søges inden dato: ________

Tilsyn med listevirksomheder

Dok. nr.:

750-01

Side:

2 af 3

Spildevand (fortsat)

+

-

IR

Bemærkninger

Overholdes den udledte

mængde som angivet i spildevandsgodkendelsen?

x

Er der indført særlige

rensningsforanstaltninger?

x

Type:__________________

Er der udtaget prøver?

Hvilke? ________________

Hvor (brønd)? ___________

Er mulighederne for

indførelse af renere teknologi (RT) drøftet?

x

Affald

+

-

IR

Bemærkninger

Opfylder virksomheden

kommunens affaldsregulativ?

x

Opfylder virksomheden alle

vilkår om håndtering af affald?

x

Overtrædelse af vilkår

nr.: ___

2.5.6

________________

Reaktion: _

Indskærpelse

______

pr. dato: __

1.5.2001

_________

Opbevares affald korrekt?

x

Opbevares farligt affald

korrekt?

x

Føres der driftsjournaler

i overensstemmelse med regler og vilkår?

x

Er mulighederne for

RT/affaldsminimering drøftet?

x

Støj

+

-

IR

Bemærkninger

Overholder virksomheden

alle vilkår om støj?

x

Overtrædelse af vilkår

nr.: _______________________

Reaktion: _______________

pr. dato: ________________

Har virksomheden siden

sidste tilsyn modtaget klager over støj?

x

Skal der foretages

orienterende støjmålinger?

x

Målepunkter:

I skel til nabo på mod nord

Skal der foretages

akkrediteret støjmåling?

x

Senest pr.:______________

Er mulighederne for

indførelse af støjdæmpende foranstaltninger drøftet?

x

Tilsyn med listevirksomheder

Dok. nr.:

750-01

Side:

3 af 3

Fælles forståelse

+

-

IR

Bemærkninger

Er samtlige forhold, der

er registreret under tilsynet, gennemgået sammen med virksomheden?

x

Er virksomheden orienteret

om, hvor de registrerede forhold vurderes at være i konflikt med de krav og

vilkår, der gælder for virksomheden?

x

Er virksomheden orienteret

om, hvilke reaktioner der kan forventes?

x

Er alle aftaler, indgået

under tilsynet, bekræftet?

x

Aftale vedr. bortskaffelse af slibestøv skal bekræftes af

Affaldskontoret.

Er virksomhedens

miljømappe blevet ajourført?

x

Er virksomheden orienteret

om, hvornår den kan forvente at modtage den endelige tilsynsrapport?

x

Dato:__________________

Vejledning til den

tilsynsførende:

7.6 Silkeborg Kommunes

kvalitetsstyringssystem

For at give et samlet

overblik over indsatsen i Silkeborg Kommune er indholdsfortegnelsen i

kommunens

kvalitetsstyringssystem gengivet nedenfor.

Kvalitetsstyringssystemet

består af tre mapper. I mappe I beskrives formålet med kvalitetsstyring,

grundlaget for kvalitetsstyring (kvalitetspolitik, kvalitetsprincipper,

kvalitetsmål), organisationen til kvalitetsstyring, evaluering og

vedligeholdelse.

Mappe II indeholder

procedurer og Mappe III standarddokumenter (checklister, skemaer, standarder

m.v.).

7.6.1 Mappe I - Indhold i Silkeborgs

kvalitetsstyringssystem

1

Håndbogen

1.1

Formål

1.2

Opbygning

1.3

Definitioner

1.4

Vedligeholdelse og

revision

1.5

Dokumentstyring

1.5

Korrigerende handlinger

2

Grundlag

2.1

Kvalitetspolitik

2.2

Kvalitetsprincipper

2.3

Kvalitetsmål

2.3.1

Virksomheder

2.3.2

Landbrug, skovbrug og

pelsdyr

2.3.3

Vandløb og dræn

2.3.4

Forurening

2.3.5

Olie- og benzintanke

2.3.6

Affald

2.3.7

Private aktiviteter

2.3.8

Offentlig hygiejne

2.3.9

Åbent land

2.3.10

EDB

2.3.11

Intern service

2.3.12

Information

2.2.13

Intern administration

2.3.14

Ekstern service

2.3.15

Green City

3

Organisation

3.1

Organisation Rådhuset

3.2

Organisation Miljø- og

Planafdelingen

3.2.1

Miljøsektionens opgaver

3.2.1.1

Opgaver som administrator

3.2.1.2

Opgaver som naturforvalter

3.2.1.3

Opgaver som myndighed

3.2.2

Miljøsektionens ansvar og

beføjelser

3.2.3

Miljøsektionens

afgrænsning til øvrige afdelinger

3.2.3.1

Afgrænsning til spildevand

3.2.3.2

Afgrænsning til affald

3.2.3.3

Afgrænsning til

overskudsjord

3.3

Stillingsbeskrivelser

(funktionsbeskrivelser)

3.3.1

Navn xx

3.3.2

Navn yy

3.3.3

Miljøcenter Østjylland

4

Evaluering

4.1

Resultater

4.2

Miljøredegørelse

4.3

Tilsynsberetning

7.6.2 Mappe II - Procedurer i Silkeborgs

kvalitetsstyringssystem

Procedurer (procedurerne er

alle samlet i en separat mappe (mappe II)). Dokument nr. og ansvarlig kan ses

af indholdsfortegnelsen.

Dok. nr.

Ansvarlig

1

Virksomheder

1.01

Godkendelse af virksomhed

og landbrug

ht

1.02

Anmeldelse af virksomhed

kh

1.03

Anmeldelse af autoværksted

jn

1.04

Anmeldelse af midlertidige

aktiviteter

jn

1.05

Tilsyn med virksomheder

ht

1.06

Klage over virksomhed

eller landbrug

ht

1.07

Tilslutningstilladelse

efter kapitel 4

lk

1.08

Spildevandskontrol

lk

1.09

Etablering og ombygning af

benzinstationer

jn

2

Landbrug, skovbrug og

pelsdyr

2.01

Godkendelse af virksomhed

og landbrug

ht

2.02

Anmeldelse af udvidelse og

ændring af landbrug

åe

2.03

Beholderkontrol

åe

2.04

Tilsyn med landbrug

åe

2.05

Klage over virksomhed

eller landbrug

ht

2.06

Tilsyn med pelsdyrfarme

pe

2.07

Afbrænding af halm

åe

3

Fælles procedurer for

virksomheder, landbrug, skovbrug og pelsdyr

3.01

Håndhævelse af

Miljøbeskyttelsesloven

pe

3.02

Påligning af miljøgebyr

lk

3.03

Miljøsagsbehandling af

byggeri på virksomheder og landbrug

jn,åe

3.04

Miljøsagsbehandling af

kommune- og lokalplaner

jn,åe

4

Vandløb og dræn

4.01

Tilsyn med og

vedligeholdelse af kommunale og private vandløb og dræn

åe

4.02

Restaurering af vandløb

åe

4.03

Forureningskontrol af

vandløb og dræn

åe

4.04

Klage over vandløb og dræn

åe

5

Forurening

5.01

Forurenede ejendomme

jn

5.02

Beredskab

jn

5.03

Badevand

as

5.04

Miljøsagsbehandling af

byggeri på kortlagte grunde

jn

6

Olie- og benzintanke

6.01

Etablering af olie- og

benzintanke

pe

6.02

Sløjfning af olie- og

benzintanke

pe

6.03

Kontrol af olie-

og benzintanke

ht

7

Affald

7.01

Anmeldelse af farligt

affald og ansøgning om fritagelse for benyttelsespligt af den kommunale

indsamlingsordning

pe

7.02

Transportørregistrering

pe

7.03

Tilsyn med slam

åe

7.04

Miljøsagsbehandling af

overskudsjord

jn

8

Private aktiviteter

8.01

Etablering af

jordvarmeanlæg

kh

8.02

Håndtering af klager

as

9

Offentlig hygiejne

10

Åbent land

10.01

Støtteordninger til

landbrug og skovbrug

åe

10.02

Behandling af åbent land i

forhold til kommune- og regionplan

åe

10.03

Henvendelser fra private

og kommunale ejendomme

åe

10.04

Henvendelser fra andre

myndigheder

åe

11

EDB

11.01

Opkrævning af miljøgebyr

lk

11.02

Vedligeholdelse af

Miljødatabasen

lk

11.03

Vedligeholdelse af

grunddata i Miljødatabasen

lk

11.04

Vedligeholdelse og indkøb

af edb-programmer i øvrigt

lk

11.05

Indberetning af tilsyn

lk

11.06

Indberetning af

miljøgodkendelser og tilslutningstilladelser

lk

11.07

Indberetning af landbrug

lk

11.08

Indberetning af farligt

affald

lk

11.09

Indberetning af

spildevandsanlæg og -analyser

lk

12

Intern service

13

Information

13.01

Tilsynsberetningen

as

13.02

Ejendomsoplysningsskemaer

pe

13.03

Udarbejdelse af

information

kh

13.04

Aktindsigt

im

13.05

Udstykningssager

åe

14

Intern administration

14.01

Betjening af udvalg

as

14.02

Journalisering

im

14.03

Tidsregistrering

as

14.04

Vedligeholdelse af grej

jn, åe, ht

14.05

Papirgange til og fra

Miljøcenter Østjylland

as

14.06

Posthåndtering

im

14.07

Håndtering af e-mail

im,lk

14.08

Budget

im,as

14.09

Personaleadministration

im,as

7.6.3 Mappe III - Standarddokumenter i Silkeborgs

kvalitetsstyringssystem

Alle standarddokumenter

(checklister, skemaer, standarder, retningslinier, pjecer m.v.) er i en

separat

mappe (mappe III)). Dok. nr. og ansvarlig for opdatering og vedligeholdelse

af

standarddokumenterne kan ses af indholdsfortegnelsen - vist i udsnit.

Dok. nr.

Ansvarlig

1

Virksomheder

1.02-01

Skema til anmeldelse af

virksomhed

kh

1.03-01

Skema til anmeldelse af

autoværksted

jn

1.04-01

Skema til anmeldelse af

midlertidige aktiviteter

jn

1.05-01

Checkliste til forberedelse

af tilsyn på virksomheder/landbrug

ht

1.05-02

Checkliste for tilsyn med

autoværksteder

ht

1.05-03

Retningslinier for

etablering af oplagsplads af farligt affald

ht

1.05-04

Skema til anmeldelse af

affald

pe

1.05-05

Standard - driftsjournal

for aflevering af farligt affald

ht

1.05-06

Standard - driftsjournal

for sandfang og olieudskiller

pe

1.05-07

Standard - driftsjournal

for forbrug af farve, lak, undervognsbehandlingsprodukter m.v.

pe

1.05-08

Standard - driftsjournal

for fyringsanlæg

ht

1.06-01

Checkliste for behandling

af klagesag

ht

1.07-01

Checkliste for meddelelse

af tilslutningstilladelse efter kapitel 4

lk

1.07-02

Pjece tungmetaller i

spildevandet

lk

1.08-01

Checkliste til

spildevandskontrol

lk

x.xx-xx

etc., etc.

8 Systemer til kvalitetsstyring

Der findes mange systemer

til kvalitetsstyring. Den mest udbredte og bredt anerkendte

kvalitetsstyringsstandard er den internationale ISO 9000. Denne standard samt

en kvalitetsmodel, der er udarbejdet i forbindelse med kvalitetsprisen for

den

offentlige sektor, er kort beskrevet i dette afsnit.

8.1 ISO 9000

ISO-serien er en serie af

internationalt anerkendte standarder, som udkom første gang i Danmark i 1988.

ISO standarden er anvendt og anerkendt i en lang række lande.

Den nuværende "ISO 9000

familie" består af ca. 20 standarder og dokumenter. Den store

knopskydningen af standarderne har vagt bekymring hos brugere og kunder. For

at

imødekomme denne bekymring er det blevet besluttet at revidere ISO 9000

standarderne

i år 2000. ISO standarderne vil komme til at bestå af fire primære standarder

og et antal tekniske rapporter.

De fire primære standarder

vil blive:

ISO 9000:

Kvalitetsstyringssystemer - koncept og begrebsafklaring

ISO 9001:

Kvalitetsstyringssystemer - betingelser

ISO 9004:

Kvalitetsstyringssystemer - vejledning

ISO 10011: Vejledning for

auditering af kvalitetsstyringssystemer

8.1.1 Strukturen af de reviderede standarder

Standarderne vil komme til

at indeholde følgende hovedelementer:

i

Ledelsens ansvar (kvalitetspolitik,

kvalitetsmål, planlægning, kvalitetsstyringssystem, ledelsesgennemgang)

i

Ressourcestyring (medarbejderressourcer,

information og faciliteter)

i

Processtyring (kundetilfredshed, design,

indkøb og produktion)

i

Måling, analyse og forbedring (audit,

proceskontrol, stadig forbedring)

Standarderne indeholder ikke

specifikke krav til strukturen af en organisations kvalitetsstyringssystem

(for

eksempel er der ingen faste regler om indholdet i kvalitetsmanualen). Dette

giver den enkelte organisation mulighed for at dokumentere sit

kvalitetsstyringssystem på den måde, der passer bedst til den enkelte

organisation.

Hovedændringerne, som er

introduceret i forbindelse med den nye revision af standarderne for

kvalitetsstyringssystemer, er:

i

En ny procesorienteret struktur og en

mere logisk rækkefølge af indholdet

i

En kontinuerlig forbedringsproces som et

vigtigt trin i retning af at forstærke kvalitetsstyringssystemet

i

Systematisk måling af kundetilfredshed

for at tilvejebringe nøgleinformationer til brug for forbedring

i

Forøgede krav til opmærksomhed omkring

tilstrækkeligheden af ressourcer til f.eks. kommunikation og arbejdsmiljø

8.2 Kvalitetsprisen for den offentlige

sektor - kvalitetsmodellen

Kvalitetsprisen for den

offentlige sektor er indstiftet med det formål at stimulere den løbende

kvalitetsudvikling i offentlige institutioner. Kvalitetsprisen tager

udgangspunkt i en kvalitetsmodel, som er gengivet i figur 8.1 .

Figur 8.1-

Kvalitetsmodellen (kvalitetsprisen for den offentlige sektor)

Som det fremgår af figuren,

består modellen af 9 kriterier og er endvidere opdelt i en indsatsside og en

resultatside. De ni kriterier danner en sammenhængende indbyrdes struktur.

Indsatsområderne er lederskab, politik og strategi, personaleledelse,

ressourcer og arbejdsprocesser. Resultaterne er brugertilfredshed,

medarbejdertilfredshed og effekt på samfundet. Indsats- og resultatsiden er

gensidigt afhængige. På indsatssiden planlægger og udfører man aktiviteter.

På

resultatsiden måler man, om aktiviteterne lever op til målsætningerne.

Målingerne indgår efterfølgende som information og dokumentation på

indsatssiden, som grundlag for evt. ændringer i indsatsen. Kvalitetsmodellen

sikrer således, at der hele tiden bygges videre på institutionens

kvalitetsstruktur, samt at resultater fra udviklingsprojekter ikke med tiden

dør hen.

9 Referenceliste

i

9000 gode råd om indførelse af

kvalitetsstyring i virksomheder, Dansk Standardiseringsråd, 1992.

i

ISO 9004 standarden

i

Erfaringer med kvalitetsstyring og

samspil inden for miljøområdet, Erhvervsministeriet, Kvalitetsinstituttet for

Servicesektoren, 1998

i

ISO 9000 - vurdering, beslutning og

planlægning - Promentor Management A/S og Utbildningshuset 1994

i

Fra ISO 9000 til TQM - Promentor

Management A/S og Bratt International 1995

i

Udvikling af servicemål i teknisk

forvaltning - Kommunalteknisk Chefforening, maj 1996

i

Fra hanegal til handlingsplan, håndbog

om kommunale miljøhandlingsplaner, Kommunernes Landsforening

i

Udvikling af servicemål i teknisk

forvaltning, Kommunalteknisk Chefforening

i

Kvalitetsprisen for den offentlige

sektor - vejledning

i

Vejledning 6/1999 Evaluering af kommunal

tilsynsforvaltning

Lignende dokumenter