Vejledning om kvalitetsstyring af miljøsagsbehandlingen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om kvalitetsstyring af miljøsagsbehandlingen
Indhold
1
INDLEDNING
1.1
FORDELE VED
KVALITETSSTYRING
1.2
VEJLEDNINGENS INDHOLD
2
GRUNDLAG FOR KVALITETSSTYRING
2.1
KVALITET I KOMMUNENS
OPGAVELØSNING
2.1.1
Myndighedsopgaver
2.1.2
Serviceopgaver
2.2
KVALITETSPOLITIK
2.2.1
Eksempel – kvalitetspolitik
2.3
KVALITETSPRINCIPPER
2.3.1
Eksempel – kvalitetsprincipper
2.4
KVALITETSMÅL
2.4.1
Eksempler - ti forskellige kvalitetsmål
Læs alt
3
ORGANISATION TIL KVALITETSSTYRING
3.1
ORGANISATIONSDIAGRAM FOR
KVALITETSSTYRING
3.1.1
Eksempel - organisationsdiagram for kvalitetsstyring
3.2
FUNKTIONSBESKRIVELSER
3.2.1
Eksempel - funktionsbeskrivelse i forbindelse med kvalitetsstyring
4
PROCEDURER I KVALITETSSTYRING
4.1
UDARBEJDELSE AF PROCEDURER
4.1.1
Eksempel - procedure for udarbejdelse af tilsynsrapport
4.1.2
Eksempel – tilsynsrapport
4.2
CHECKLISTER
4.2.1
Eksempel - checkliste til forberedelse af tilsyn
4.2.2
Eksempel - Checkliste til tilsyn på autoværksteder
4.3
STYRING AF ENKELTSTÅENDE
AKTIVITETER
4.3.1
Eksempel - aktivitet, tid og ressource-skema (ATR-skema)
5
AUDITERING (EFTERPRØVELSE)
5.1
PLANLÆGNING OG
GENNEMFØRELSE AF AUDIT
5.1.1
Eksempel – auditplan
5.1.2
Eksempel - procedure for planlægning og gennemførelse af audit
5.1.3
Eksempel - audit i forbindelse med behandling af klagesag
6
VEDLIGEHOLDELSE AF SYSTEMET
6.1
EVALUERING AF
KVALITETSSTYRINGSSYSTEMET
6.1.1
Eksempel - ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet
6.2
DOKUMENTER I ET
KVALITETSSTYRINGSSYSTEM
6.2.1
Eksempel - dokumenter i et kvalitetsstyringssystem
6.3
UDARBEJDELSE OG
VEDLIGEHOLD AF KVALITETSSTYRINGSDOKUMENTER
6.3.1
Eksempel - procedure for udarbejdelse og vedligehold af
kvalitetsstyringsdokumenter
7
EKSEMPEL FRA SILKEBORG KOMMUNE
7.1
KVALITETSPOLITIK
7.2
KVALITETSPRINCIPPER
7.3
KVALITETSMÅL
7.4
PROCEDURE FOR TILSYN MED
LISTEVIRKSOMHEDER
7.5
CHECKLISTE FOR TILSYN MED
LISTEVIRKSOMHEDER
7.6
SILKEBORG KOMMUNES
KVALITETSSTYRINGSSYSTEM
7.6.1
Mappe I - Indhold i Silkeborgs kvalitetsstyringssystem
7.6.2
Mappe II - Procedurer i Silkeborgs kvalitetsstyringssystem
7.6.3
Mappe III - Standarddokumenter i Silkeborgs kvalitetsstyringssystem
8
SYSTEMER TIL KVALITETSSTYRING
8.1
ISO 9000
8.1.1
Strukturen af de reviderede standarder
8.2
KVALITETSPRISEN FOR DEN
OFFENTLIGE SEKTOR – KVALITETSMODELLEN
9
REFERENCELISTE
Forord
Vejledningen er et
kvalitetsstyringsredskab og er et tilbud til de decentrale miljømyndigheder,
der ønsker et redskab til at sikre kvalitet, ensartethed og gennemsigtighed i
sagsbehandlingen på miljøområdet.
Ved hjælp af vejledningen
kan miljømyndigheden systematisere de daglige arbejdsgange, således at den
kvalitet, ensartethed og gennemsigtighed i sagsbehandlingen, som myndigheden
inden for lovgivningens rammer selv har fastlagt, kan dokumenteres over for
miljøforvaltningen selv, det politiske niveau og ikke mindst over for
borgerne
i området.
Endvidere vil vejledningen
tjene som referencegrundlag for Miljøstyrelsen ved rådgivning til
miljømyndighederne om, hvorledes en kvalitetssikringspraksis på en
hensigtsmæssig måde kan tilrettelægges og synliggøres og derigennem medvirke
til stadigt fremme af
kvaliteten i
myndighedsarbejdet.
Vejledningen er et led i
Miljøstyrelsens fortsatte bestræbelser på at understøtte og styrke de
decentrale miljøadministrationer. Andre vejledninger i denne sammenhæng er
især
Vejledning nr. 6/1993 om udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner,
Vejledning nr. 7/1997 om udarbejdelse af lokale miljøindikatorer og
Vejledning
nr. 6/1999 om evaluering af kommunal tilsynsforvaltning.
Vejledningen er blevet til i
samarbejde med miljøafdelingen i Silkeborg Kommune.
Endvidere har følgende
kommuner velvilligt bidraget til projektets gennemførelse gennem deltagelse i
workshops og drøftelser om vejledningens delelementer i løbet af
projektfasen:
Herning Kommune
Videbæk Kommune
Ikast Kommune
Projektet blev fulgt af en
styregruppen bestående af:
Steen Fogde, Herlev
Kommune/Ole Bladt Hansen, Esbjerg Kommune - for Foreningen af
Miljømedarbejdere
i Kommunerne
Emil Dyrelund Jakobsen -
DANAK, Erhvervsfremmestyrelsen
Peter Nissen, Vejle Amt/Hans
Fredborg, Viborg Amt - for Amtsrådsforeningen
Annegrete Schimmer -
Silkeborg Kommune
Benedicte Weber, Gladsaxe
Kommune - for Kommunalteknisk Chefforening
Sidsel Winther/Kåre Svarre
Jakobsen - Kommunernes Landsforening
Lisbeth Heerfordt -
Miljøstyrelsen
Gudmund Nielsen -
Miljøstyrelsen.
Gudmund Nielsen har
varetaget formandskabet i forbindelse med projektet
Vejledningen er udarbejdet
for Miljøstyrelsen af COWI ved Jacob H. Simonsen og Jørgen Kisselhegn.
Resumé
Vejledningen gennemgår
opbygningen og vedligeholdelsen af et kvalitetsstyringssystem for kommunens
miljøsagsbehandling.
Vejledningen beskriver et
system, der skal sikre, at den kvalitet, kommunen har fastlagt, kan leveres
hver gang.
Når kommunen opbygger et
kvalitetsstyringssystem, fastsættes et grundlag, der består af
kvalitetspolitik, kvalitetsprincipper og kvalitetsmål.
Kommunen definerer sit
idegrundlag om kvalitet i kvalitetspolitikken.
Kvalitetsprincipperne
understøtter kvalitetspolitikken og kan bruges som retningspile for
medarbejderne i deres daglige arbejde.
Kommunen kan opstille
målbare kvalitetsmål for sin miljøsagsbehandling. Ved udgangen af hvert
kalenderår opgør kommunen så, om disse mål er nået.
I procedurer og checklister,
der direkte kan relateres til kvalitetsmålene, fastlægger kommunen kvaliteten
af den enkelte opgave ved at beskrive, hvordan opgaven skal løses. Der skal
være sammenhæng mellem det kvalitetsniveau, der beskrives i procedurerne, og
de
målepunkter - dvs. kvalitetsmål - som kommunen fastsætter.
Ved internt audit kan
kommunen efterprøve, om opgaverne løses i overensstemmelse med de procedurer,
kommunen har fastlagt. Derigennem kan eventuelle afvigelser i kvaliteten
opdages,
og den fremtidige indsats kan tilrettelægges, så sådanne afvigelser imødegås.
Kommunens periodiske
vurdering og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet vil sikre, at
systemet er et aktivt og tidssvarende arbejdsredskab i miljøforvaltningens
hverdag.
Summary in English
These guidelines describe
the establishment and maintenance of a quality management system for local
environmental authorities. The guidelines describe a system which aims to
ensure that the services delivered match the quality level defined by the
municipality, every time.
When a municipality
establishes a quality management system, it creates a basis consisting of a
quality policy, quality principles and quality objectives.
The municipality defines its
quality concepts in the quality policy.
The quality principles
support the quality policy and guide the staff in their daily work.
By setting up measurable
quality objectives, the municipality determines quantitative indicators
against
which they will measure their efforts. By the end of each year, the municipal
authorities will be able to measure whether or not they have achieved these
goals.
In procedures and checklists
directly related to the quality objectives, the municipality determines the
quality of each task by describing how it should be carried out. There has to
be coherence between the level of ambition described in the procedures (the
quality) and the indicators (quality objectives) determined by the
municipality.
The municipality may carry
out internal audits to check whether the tasks are carried out in accordance
with the procedures. Such audits will reveal possible errors and omissions,
and
future action can be planned so as to avoid reoccurrence.
Periodic evaluation and
maintenance of the quality management system by the municipality will make it
an active and up-to-date tool in the daily work of the local environmental
authority.
1 Indledning
Denne vejledning er et
tilbud til de kommuner, der ønsker at arbejde med kvalitetsstyring af
miljøsagsbehandlingen.
Vejledningen beskriver et
system, der, hvis det bruges aktivt, kan sikre, at den kvalitet, kommunen har
fastlagt for at gennemføre kommunens miljøpolitik, kan leveres hver gang.
Resultaterne af
miljøforvaltningens arbejdsindsats skal kunne måles, og der skal gives en
tilbagemelding til ledelse og medarbejdere om
såvel indsatsen som om opfyldelsesgraden af de planlagte mål.
Kvalitetsstyring er
systematiseret sund fornuft om, hvad en miljøforvaltning ønsker at foretage,
samt om hvordan dette vil blive udført.
Kvalitetsstyring er et
ledelsesværktøj, der stiller krav til politikere og ledelse om ansvar og
engagement. Kvalitetsstyring er samtidig et redskab, der kan anvendes af den
enkelte miljøsagsbehandler som hjælp i det daglige arbejde.
1.1 Fordele ved kvalitetsstyring
At indføre kvalitetsstyring
i miljøsagsbehandlingen er en ressourcekrævende proces, men ved at arbejde
målrettet med kvalitetsstyring kan der opnås en række fordele:
Fordele for
miljøforvaltningen:
i
Ens retningslinier for alle medarbejdere
i
Præcis placering af ansvar og beføjelser
i
Fælles holdning til kvalitet
i
Forbedrede arbejdsmetoder, idet der indføres
en systematik til at behandle fejl og iværksætte handlinger, der forebygger,
at
lignende situationer opstår igen
i
Flytning af ressourcer fra
"brandslukningsopgaver" og akut fejlretning til forebyggende
foranstaltninger
i
Systematisk dokumentation af arbejdsgange og
sagsbehandling
i
Målbar og synlig arbejdsindsats
i
Synliggørelse af områder, hvor forvaltningen
kan gøre det bedre
i
Hurtigere introduktion af nye medarbejdere
til forvaltningens arbejdsgange
i
Bedre kommunikation på tværs af forvaltningen
og mellem forvaltningen og det politiske niveau
i
Bedre sammenhæng mellem de mål, kommunen vil
nå, og de ressourcer, der afsættes til at nå dem
i
Bedre arbejdsgange vil medføre et
yderligere løft i administrationen og udmøntningen af opgaverne
i
Øget effektivitet og færre omkostninger
Fordele for virksomheder,
borgere og brugere:
i
Bedre service
i
Bedre sammenhæng mellem kommunens
udmeldinger, tildeling af ressourcer og den konkrete opgaveløsning
i
Synliggørelse af miljøforvaltningens arbejde
over for politikere, virksomheder, borgere og centrale miljømyndigheder
i
Bedre sammenhæng mellem borgernes behov, krav
og forventninger og forvaltningens ydelse
i
Rettidig modtagelse af afgørelser og andre
ydelser
i
Dokumentation for overholdelse af love,
bekendtgørelser m.v.
i
Myndighedsafgørelser, der er konsekvente,
juridisk korrekte og opfylder princippet om, at alle borgere har lige adgang
til kommunale ydelser
i
Gavnlig effekt på miljøet
Kvalitet er et relativt
begreb. Inden for miljølovgivningens rammer fastlægger den enkelte kommune
selv
det ønskede niveau for kvaliteten i miljøsagsbehandlingen. Inspiration til
fastlæggelse af kvalitetsniveauet kan f. eks. hentes i Miljøstyrelsens
vejledning
nr. 6/1999, "Evaluering af kommunal tilsynsforvaltning".
1.2 Vejledningens indhold
I fem kapitler bliver de fem
faser, kommunen bør gennemføre for at opstille et kvalitetsstyringssystem,
beskrevet.
Fase 1: Udarbejde grundlaget
for kvalitetsstyring
Fase 2: Beskrive
organisationen for kvalitetsstyring
Fase 3: Udarbejde procedurer
for kvalitetsstyring
Fase 4: Auditere
(efterprøve) om kvalitetsstyringssystemet virker efter hensigten
Fase 5: Vedligeholde
kvalitetsstyringssystemet
Figur 1.1 -
De fem faser i kvalitetsstyring
I fase 1 fastlægges
grundlaget for kvalitetsstyringssystemet (kvalitetspolitik,
kvalitetsprincipper
og kvalitetsmål).
I fase 2 fastlægges
organisationen - hvem gør hvad. Opgavefordeling, beføjelser og ansvar skal
fastlægges.
I fase 3 fastlægges
arbejdsgangene, så miljøforvaltningen hver gang kan levere den besluttede
kvalitet. Dette gøres i procedurer, checklister, skemaer, standarder m.v.
I fase 4 auditeres
(efterprøves) indsatsen for at afgøre, om miljøforvaltningen har
implementeret
systemet, og om forvaltningens ydelser følger den fastlagte kvalitet.
I fase 5 vurderes systemet
på grundlag af de erfaringer, der er indhentet i perioden. Giver erfaringerne
anledning til at ændre systemet, gøres dette.
De fem faser i
kvalitetsstyringen er nærmere beskrevet i kapitel 2 - 6.
De enkelte kapitler, indeholder endvidere en
række praktiske eksempler, der belyser indholdet i de enkelte faser. Se figur
1.2.
I kapitel 7 beskrives et
eksempel fra Silkeborg Kommune, der illustrerer sammenhængen i
kvalitetsstyringssystemet fra kvalitetspolitikken til procedure og
checklister
på et enkelt område.
I kapitel 8 gives en kort
beskrivelse af anvendte systemer til kvalitetsstyring.
Disketten bagest i
vejledningen indeholder samtlige skemaer, der er anvendt som eksempler i
vejledningen.
Figur 1.2 -
Vejledningens opbygning og indhold
Kapitel
Indeholder
Eksempel
Kvalitetspolitik
2.2.1
Grundlag
2
Kvalitetsprincipper
2.3.1
Kvalitetsmål
2.4.1
Organisationsdiagram
3.1.1
Organisation
3
Funktionsbeskrivelser:
i
Opgaver
3.2.1
i
Beføjelser
i
Ansvar
Procedurer og lignende
Procedurer
4.1.1, 4.1.2
4
Checklister
4.2.1, 4.2.2
Standarder, m.v.
4.3.1
Auditering
5
Efterprøvelse
5.1.1-5.1.3
Vedligeholdelse
Evaluering af systemet
6.1.1
6
Erfaringer indføres i
systemet
6.3.1
Det beskrevne
kvalitetsstyringssystem indeholder de væsentligste elementer og principper
fra
standarderne i kvalitetsstyring (f.eks. ISO 9000-standarderne). Et
kvalitetsstyringssystem opbygget efter denne vejledning vil derfor udgøre et
godt grundlag for en eventuel senere kvalitetscertificering, hvis kommunen
ønsker det. Dertil kræves dog, at systemet gennemgås og eventuelt udvides med
procedurer eller beskrivelser, der efter konkret individuel vurdering anses
for
nødvendige for at kunne leve op til den valgte standard.
Derudover skal der foretages en ekstern
auditering af systemet og dets implementering.
Vejledningen er primært
rettet mod kommunerne, men kan også anvendes af amtskommunale
miljøforvaltninger.
2 Grundlag for kvalitetsstyring
I første fase af opbygningen
af et kvalitetsstyringssystem fastlægger miljøforvaltningen grundlaget for
kvalitetsstyringen.
Grundlaget er dokumenter,
som alle dele af kvalitetsstyringssystemet skal kunne relateres til.
Grundlaget
omfatter følgende elementer, der beskrives i afsnit 2.2 - 2.4:
i
Kvalitetspolitik
i
Kvalitetsprincipper
i
Kvalitetsmål
Når kommunen skal etablere
et effektivt grundlag til styring af forvaltningens kvalitetsarbejde, er det
afgørende, at ledelsen deltager.
Ledelsens engagement og
ejerskab af grundlaget er afgørende.
Ledelsen er ansvarlig for,
at medarbejderne inddrages i udarbejdelsen af grundlaget, og at
kvalitetspolitik, kvalitetsprincipper og kvalitetsmål bliver forstået og
indarbejdet i det daglige arbejde.
Det skal sikres, at ledelsen
på alle niveauer bruger resultaterne fra kvalitetsstyringen i den daglige
ledelse og prioritering.
Hvis der i ledelsen på et
eller flere niveauer er modvilje mod at indføre kvalitetsstyring, vil
systemet
aldrig komme til at fungere tilfredsstillende.
2.1 Kvalitet i kommunens opgaveløsning
Miljøbeskyttelsesloven
pålægger kommunerne at føre tilsyn med, at loven og dens afledte bestemmelser
overholdes.
Kommunerne har metodefrihed
til arbejdet inden for miljølovgivningens rammer. Det forudsættes, at den
enkelte kommune har tilstrækkelige ressourcer til at løfte de miljømæssige
opgaver i overensstemmelse med kravene og de politiske forventninger, der
kommer til udtryk i loven.
Det følger af god
forvaltningsskik vedrørende gennemsigtighed, lighed og offentlighed, at
borgere
og virksomheder kan have berettigede forventninger om bl.a. at kunne modtage
svar på følgende spørgsmål:
i
Hvordan vil miljøforvaltningen behandle en sag eller forespørgsel?
i
Hvilke retningslinier bliver lagt til grund for en eventuel
afgørelse?
i
Hvornår kan der forventes svar på en henvendelse?
i
Hvornår kan der forventes en afgørelse i en given sag?
i
Hvordan klager man over en afgørelse?
i
Hvilke rettigheder har jeg som virksomhed/borger?
i
Hvor store miljøgener skal jeg tåle?
Svarene på ovenstående
spørgsmål er givetvis ikke fremmede for den kommunale miljømedarbejder. Når
de
er nedskrevet, vil de kunne formidles internt i forvaltningen og eksternt
over
for borgere, virksomheder, landbrug og brugere på en måde, der i størst
muligt
omfang sikrer, at alle forstår og forventer det samme.
Hvis forvaltningen kan skabe
overensstemmelse mellem omverdenens forventninger til en ydelse og den
faktisk
leverede ydelse, er der stor sandsynlighed for, at der skabes tilfredshed,
eller med andre ord at ydelsen har den "rigtige" kvalitet.
Hvis borgeren forventer at
få en "Rolls-Royce", vil han/hun blive skuffet, når han/hun
modtager
en "Folkevogn". Folkevognen vil i dette tilfælde ikke indfri
hans/hendes forventninger, hvilket vil skabe utilfredshed. Hvis han/hun
imidlertid er blevet lovet en "Folkevogn" og modtager en
"Folkevogn", vil der være større sandsynlighed for, at det skaber
tilfredshed.
Ved opbygning og
vedligeholdelse af et kvalitetsstyringssystem er det væsentligt at sondre
mellem de opgaver, hvor miljøforvaltningen er myndighed, og de opgaver, hvor
forvaltningen er serviceleverandør.
Kvalitetsstyringssystemet i
en miljøforvaltning bør opbygges således, at både myndighedsopgaver og
serviceopgaver er dækket.
I dialog mellem
kommunalbestyrelsen, miljøforvaltningen, virksomheder og borgere definerer
kommunen kvaliteten af sine myndigheds- og serviceopgaver.
2.1.1 Myndighedsopgaver
Miljøforvaltningen opnår den
"rette" kvalitet i myndighedsopgaver ved at indfri de krav og
forventninger, som er indeholdt i love og bekendtgørelser eller i andre
bestemmelser, som kommunen selv har fastlagt.
Den, der
"bestiller" en myndighedsopgave, kan være staten, amtet eller
kommunen/miljøforvaltningen
selv. Det kan også være en virksomhed, der søger om godkendelse, eller en
borger, der klager.
Miljømyndighedens ansvar og
beføjelser er fastlagt i miljølovgivningen, som er et udtryk for de
overordnede
samfundsmæssige hensyn. Miljømyndigheden forventes dermed at agere på en
forudbestemt måde i forskellige situationer.
Miljømyndigheden skal ifølge
miljøbeskyttelsesloven foranledige, at et ulovligt forhold bringes til ophør.
Samfundet forventer dermed, at myndigheden håndhæver miljøbestemmelserne
konsekvent.
En borger eller en
virksomhed, der modtager et forbud, påbud, indskærpelser eller som
politianmeldes, kan næppe forventes at føle tilfredshed dermed. Håndhævelsen
vil snarere skabe tilfredshed for naboen og/eller klageren. Hvis der sker en
konsekvent håndhævelse, vil de samfundsmæssige forventninger være opfyldt, og
myndighedsopgaven vil have den "rette" kvalitet, uagtet at nogle er
utilfredse.
2.1.2 Serviceopgaver
Miljøforvaltningen bør i
sine serviceopgaver fokusere på at skabe sammenhæng mellem virksomheders og
borgeres forventninger og den faktiske ydelse, som miljøforvaltningen
leverer.
Der skal med andre ord skabes kundetilfredshed.
Det vil i denne sammenhæng
være afgørende, hvilke ydelser miljøforvaltningen stiller den enkelte borger
eller virksomhed i udsigt. Er det for eksempel blevet meldt ud, at
miljøforvaltningen vil vejlede lokale virksomheder om renere teknologi, vil
virksomhederne blive skuffet, hvis der ikke er nogen vejledning at hente.
De lokalpolitiske prioriteringer
mellem miljøforvaltningens forskellige arbejdsopgaver kan være bestemmende
for
kvaliteten i opgaveløsningen. Ligeledes vil de politiske prioriteringer
mellem
de forskellige forvaltningsområder i kommunen som miljøområdet, ældrepleje,
skole, kultur etc. være bestemmende for den kvalitet, kommunen kan yde inden
for de enkelte områder.
Borgere og virksomheder
stiller krav til forvaltningen om den service og kvalitet, de forventer.
Kravene bliver ofte til på baggrund af lokalpolitiske løfter og af det
serviceniveau,
som virksomheder og borgere kan se, udbydes i andre kommuner.
2.2 Kvalitetspolitik
Kvalitetspolitikken er
kommunens idégrundlag om kvalitet. Det er i kvalitetspolitikken, at
byrådets/miljøforvaltningens holdninger kommer til udtryk.
Kvalitetspolitikken
bør være gældende for alle miljøforvaltningens opgaver og bør vedtages af
byrådet/miljøudvalget.
Det at udarbejde en
kvalitetspolitik kan være vanskeligt, men opgaven er ikke desto mindre
central.
En veldefineret kvalitetspolitik gør det lettere at koordinere
miljøforvaltningens aktiviteter samt at bedømme, om nye ideer og tiltag skal
indpasses.
Når en kvalitetspolitik skal
udarbejdes, skal der tages udgangspunkt i miljøforvaltningens aktuelle
situation, men de fremtidige arbejdsopgaver og udfordringer må ikke glemmes.
2.2.1 Eksempel - kvalitetspolitik
Kvalitetspolitikken kan være
en integreret del af miljøforvaltningens miljøpolitik. Et udsnit af en
miljøforvaltnings miljø- og kvalitetspolitik kan for eksempel lyde:
Kvalitetspolitik
for X-Købing Kommune
(udsnit af
miljøpolitik)
Dato: 1.1.2001
Miljøforvaltningen som helhed samt hver
enkelt af de ansatte skal udføre deres opgaver til tiden og i en kvalitet,
der
lever op til berettigede forventninger fra virksomheder og borgere i
kommunen.
Miljøforvaltningens arbejde skal sikre
kommunens borgere et godt miljø gennem en forebyggende indsats, der bl.a.
bygger på et aktivt og professionelt miljøtilsyn.
Miljøforvaltningen vil gribe konsekvent og
effektivt ind ved alle væsentlige overtrædelser af miljøreguleringen.
2.3 Kvalitetsprincipper
Kvalitetsprincipper
beskriver kort, hvordan kommunen vil handle for at opfylde
kvalitetspolitikken.
Kvalitetsprincipperne er retningsgivende for samtlige medarbejderes daglige
arbejde og understøtter miljøforvaltningens kvalitetspolitik.
For at skabe synlighed om
kvalitetsprincipperne kan de for eksempel sættes op på opslagstavler,
placeres
under gennemsigtige skriveunderlag, på musemåtter etc. Det væsentlige er, at
kvalitetsprincipperne er synlige i alle medarbejderes hverdag.
Kvalitetsprincipperne bør
være korte, tydelige og nemme at huske.
2.3.1 Eksempel - kvalitetsprincipper
En miljøforvaltnings
kvalitetsprincipper kan for eksempel lyde:
Kvalitetsprincipper for
X-Købing Kommune
Dato: 1.1.2001
i
Alle afdelinger skal fastlægge kvalitetsmål og handlinger for at
forbedre kvaliteten og udvikle den faglige kompetence
i
Den enkelte leder har ansvaret for, at kvalitetsstyringssystemet er
kendt og forstået, og at det efterleves
i
Enhver medarbejder skal sikre, at arbejdsopgaverne udføres i
overensstemmelse med kvalitetsstyringssystemet
i
Enhver medarbejder har medansvar for kvaliteten af
miljøforvaltningens ydelser
i
Enhver medarbejder skal orientere sin leder, hvis han/hun er utryg
ved at arbejde med en opgave
i
Enhver medarbejder skal inden for sit område sørge for, at
myndighedsudøvelsen sker i overensstemmelse med miljøreguleringen (love,
bekendtgørelser, godkendelser, regulativer, vejledninger, m.v.)
i
Enhver medarbejder skal arbejde professionelt og gøre sig klart,
hvordan der kan skabes størst mulig tilfredshed og/eller forståelse hos
modtageren af en afgørelse
i
Ethvert brev, som forvaltningen sender, skal være skrevet på
forståeligt dansk
2.4 Kvalitetsmål
Kvalitetsmål er et udtryk
for, hvad kommunen ønsker, at miljøforvaltningen skal opnå. Kvalitetsmål skal
være målbare.
Det at fastlægge målbare
kvalitetsmål er et redskab til at planlægge og styre udførelsen af
arbejdsopgaverne i en miljøforvaltning.
På baggrund af oplæg fra
miljøforvaltningen, kommunens økonomiske rammer, de juridiske rammer,
lokalpolitiske prioriteringer og krav fra borgere og virksomheder fastlægges
kvalitetsmål for miljøforvaltningens arbejde.
Når miljøforvaltningen
fastsætter kvalitetsmål, bør der være en tæt dialog med miljøudvalg og byråd
for at afdække, hvilke ressourcer der skal afsættes for at opfylde målene,
samt
hvilken service miljøforvaltningen kan yde inden for budgetterne.
Kvalitetsmål skal altid:
i
være målbare
i
være konkrete
i
være tidsbestemte
i
være realistiske
i
understøtte kvalitetspolitik og
kvalitetsprincipper
Der bør som minimum
formuleres kvalitetsmål for væsentlige, lovbestemte miljøopgaver.
Ved udformningen af de
enkelte kvalitetsmål bør de medarbejdere, der er berørt af dem, inddrages.
Når miljøforvaltningen
opstiller kvalitetsmål, bør følgende to spørgsmål altid besvares:
Hvorfor
måles netop denne indsats?
2.
Hvad skal
måleresultatet bruges til?
Hvis miljøforvaltningen ikke
kan svare direkte, kort og klart på de to spørgsmål, bør det overvejes, om
kvalitetsmålene eller de opstillede måleværdier er relevante. Målene bør
udelukkende anvendes til at måle det, der er væsentligt for
miljøforvaltningen/borgeren.
De kvalitetsmål, som en
miljøforvaltning vælger at opstille, kan skifte i takt med udviklingen. Det
er
væsentligt, at kvalitetsmålene løbende vurderes og ændres, tilpasses eller
udskiftes, når de ikke længere er relevante.
Kvaliteten af kommunens
ydelse fastlægges i de procedurer og checklister, der er grundlag for den
indsats, kommunen vil gennemføre inden for de enkelte områder.
Det vil være nødvendigt for
kommunen at gennemtænke sammenhængen mellem de kvantitative målepunkter, der
opstilles, og den kvalitet der forventes gennemført i løsningen af den
enkelte
opgave.
Det er miljøforvaltningen,
der skal opstille de kvalitetsmål, som forvaltningen ønsker at blive målt på.
Eksemplerne i afsnit 2.4.1 viser en række forskellige kvalitetsmål.
2.4.1 Eksempler - ti forskellige kvalitetsmål
2.4.1.1 Eksempel på kvalitetsmål - tilsyn på
landbrug
Det kan virke som om,
kommunen ved at opstille kvalitetsmål fokuserer på kvantiteten af
miljøtilsynet
og ikke på kvaliteten. Kvaliteten er imidlertid defineret/beskrevet i de
procedurer, der knytter sig til tilsynet. Procedurerne skal sikre, at
samtlige
miljøtilsyn lever op til den forud fastsatte kvalitet.
Procedurerne bør indeholde
en nærmere beskrivelse af, hvad der skal kontrolleres (checklister), og
hvordan
kontrollen skal udføres i praksis (i henhold til Miljøstyrelsens
vejledninger).
Se nærmere herom i kapitel 4.
En kommune, hvor der er 223
landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold, kan for eksempel fastsætte følgende
mål:
Kvalitetsmål - tilsyn på
landbrug
Dato: 1.1.2001
Miljøforvaltningen vil som minimum føre tilsyn på følgende antal
landbrugsejendomme:
År
2001
2002
2003
Antal
60
80
100
Primære tilsynsemner:
i
Overholdelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen
i
2 m bræmmer
i
Overdækning af gyllebeholder
i
Opbevaring af sprøjtemidler
Kommunen opgør ved udgangen
af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.
2.4.1.2 Eksempel på kvalitetsmål - tilsyn med
autoværksteder
Kommunen har besluttet at
gennemføre en særlig indsats for at beskytte grundvandet i kommunen. Et
særligt
indsatsområde er korrekt opbevaring af farligt affald hos autoværksteder.
Antal gennemførte tilsyn
udtrykker kvantiteten af arbejdsindsatsen, men siger ikke noget om tilsynets
kvalitet. Den ønskede kvalitet af det enkelte tilsyn er defineret og
beskrevet
i de procedurer, som forvaltningen anvender i forbindelse med
gennemførelsen af tilsynet. Se eksemplerne i
kapitel 4.
Proceduren kan for eksempel
foreskrive, at den tilsynsførende behandler samtlige relevante
problemstillinger på området, samt at vedkommende skal have forberedt sig til
tilsynet, herunder være ajour med den seneste faglige udvikling.
Proceduren kan også
fastlægge, at den tilsynsførende, før tilsynet gennemføres, sender et brev,
hvoraf f.eks. bestemmelserne om opbevaring af farligt affald fremgår. Den
tilsynsførende kan samtidigt varsle, at der inden for et nærmere bestemt
tidsrum vil blive gennemført miljøtilsyn på virksomheden.
Hvis opbevaringsforholdene
ikke er i orden ved tilsynet, kan proceduren foreskrive, at den
tilsynsførende
skal udlevere skriftligt materiale samt oplyse om, hvor information om
indretning af en oplagsplads, der opfylder kravene i
autobranchebekendtgørelsen,
kan findes.
Følgende kvalitetsmål kan
f.eks. opstilles. I eksemplet er der 50 autoværksteder i kommunen.
Kvalitetsmål - tilsyn med
autoværksteder
Dato: 1.1.2001
Miljøforvaltningen vil som minimum føre tilsyn på følgende antal
autoværksteder:
År
2001
2002
2003
Antal
50
25
15
Primære tilsynsemner:
i
Opbevaring af farligt affald
i
Olieudskillere (tømning og tæthed)
i
Udledning af spildevand
Kommunen opgør ved udgangen
af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.
2.4.1.3 Eksempel på kvalitetsmål - håndhævelse
Kommunen har i sin
miljøpolitik fastsat, at "Miljøforvaltningen vil gribe konsekvent og
effektivt ind ved alle væsentlige overtrædelser af miljøreguleringen".
For at understøtte
kvalitetspolitikken kan kommunen opstille følgende mål for håndhævelsen:
Kvalitetsmål - håndhævelse
Dato: 1.1.2001
Når forvaltningen konstaterer en overtrædelse af
miljøbeskyttelsesloven, bestemmelser eller vilkår, fastsat i medfør af loven,
vil der blive meddelt indskærpelse, forbud mod fortsat drift eller
politianmeldelse
i følgende % af tilfældene:
År
2001
2002
2003
%
100%
100%
100%
Når forvaltningen konstaterer forhold, der ikke i sig selv er
ulovlige, men som efter forvaltningens skøn vil indebære risiko for eller vil
medføre væsentlig forurening, vil miljøforvaltningen forvarsle påbud i
følgende % af tilfældene:
År
2001
2002
2003
%
100%
100%
100%
Kommunen opgør ved udgangen
af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.
Det er væsentligt, at
miljøsagsbehandleren har tilstrækkelige beføjelser til at håndhæve
miljøbestemmelserne på en effektiv måde. Miljøsagsbehandleren skal være
udstyret med den tilstrækkelige bemyndigelse til at håndhæve ulovlige forhold
på stedet. Dette skal fastlægges i funktionsbeskrivelserne i forbindelse med
organiseringen af kvalitetsstyringssystemet (se afsnit 3.2).
2.4.1.4 Eksempel på kvalitetsmål - opfølgende tilsyn
Kommunen er forpligtet til -
f.eks. gennem opfølgende tilsyn - at følge op på eventuelle overtrædelser,
der
konstateres i forbindelse med tilsyn. Dette vil være i overensstemmelse med
den
af kommunen fastlagte kvalitetspolitik (at der bliver grebet konsekvent og
effektivt ind ved alle væsentlige overtrædelser af miljølovgivningen).
De specifikke krav og
checkpunkter, der skal tilses i forbindelse med det opfølgende tilsyn er
fastlagt af miljøforvaltningen i proceduren for gennemførelse af det
opfølgende
tilsyn. Proceduren indeholder dermed kommunens forud fastsatte krav til den
kvalitet,
tilsynet skal have.
Det er et kvalitetsmål, at
der skal gennemføres opfølgende tilsyn på alle virksomheder og landbrug, der
har givet anledning til håndhævelsesreaktioner. Målet er derfor, at der på
alle
virksomheder og landbrug, hvor der er meddelt påbud, forbud, indskærpelse
eller
politianmeldelse, skal gennemføres opfølgende tilsyn.
Kommunen kan evt. som
alternativ opstille et kvalitetsmål, som fokuserer på, hvor lang tid der må
gå
mellem det meddelte lovliggørelsestidspunkt og det opfølgende tilsyn. Hvis
kommunen vælger en sådan løsning, kan der f.eks. opstilles følgende
kvalitetsmål:
Kvalitetsmål – opfølgende
tilsyn
Dato: 1.1.2001
Miljøforvaltningen skal senest én kalendermåned efter det meddelte
lovliggørelsestidspunkt gennemføre opfølgende tilsyn i følgende % af
tilfældene:
År
2001
2002
2003
%
85%
90%
95%
Kommunen opgør ved udgangen
af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.
Hvis målet ikke opfyldt, er
det muligt, at der ikke har været afsat tilstrækkelige ressourcer til at
gennemføre tilsyn, eller at kvalitetsmålet har været sat urealistisk højt.
Hvis opfølgningen viser, at
forholdene ikke er blevet bragt i orden, kan det tyde på, at en mere
konsekvent
håndhævelse skal gennemføres for at opfylde kvalitetsmålet og tilfredsstille
kvalitetspolitikken.
2.4.1.5 Eksempel på kvalitetsmål - vejledning om
reducering af affaldsmængder
En kommune kan eksempelvis
have det som en miljøpolitisk målsætning, at mængden af alle typer affald og
miljøbelastningen herfra skal reduceres.
Miljøforvaltningen kan
f.eks. vælge en strategi, der som første prioritet fokuserer på anvendelsen
af
renere teknologi. I den forbindelse kan der opstilles følgende eksempel på et
kvalitetsmål:
I eksemplet er der 34
kapitel 5-virksomheder i kommunen.
Kvalitetsmål – vejledning om
affaldsreduktion
Dato: 1.1.2001
Miljøforvaltningen vil ved personligt møde vejlede om
affaldsreduktion på følgende antal kapitel 5-virksomheder:
År
2001
2002
2003
Antal
12
12
12
Primære vejledningsemner:
i
Affaldsminimering gennem bedre ressourceudnyttelse
i
Anvendelse af renere teknologi
Kommunen opgør ved udgangen
af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.
Niveauet for
vejledningsindsatsen bør være fastlagt af kommunen i en procedure. Derudover
bør miljøforvaltningen vurdere, hvordan den tilsynsførende kan kvalificeres
bedst muligt til opgaven. Relevant viden indhentes f.eks. fra
referencerapporter om renere teknologi, ved opslag i databaser, søgning på
internettet (BAT-noter) m.v. Miljøforvaltningen kan endvidere overveje,
hvilket
skriftligt materiale (eller henvisninger til dette), der kan gives til
virksomheden.
2.4.1.6 Eksempel på kvalitetsmål - efteruddannelse
om anvendelse af renere teknologi
For at understøtte
vejledningsindsatsen om ressourcebesparelser og renere teknologi kan kommunen
vælge at opstille et kvalitetsmål om efteruddannelse i anvendelsen af renere
teknologi.
For at undgå tvivl om hvad
det er, der skal måles, kan det være en ide at angive bestemte navngivne
kurser
og/eller uddannelsesforløb, hvis faglige indhold forvaltningen har gode
erfaringer med. I eksemplet kaldes det navngivne kursus "renere
teknologi
for miljømedarbejdere".
I eksemplet arbejder 8
personer i miljøforvaltningen.
Kvalitetsmål – efteruddannelse
Dato: 1.1.2001
Antallet af miljøsagsbehandlerne, der skal deltage i
efteruddannelseskurset "renere teknologi for miljømedarbejdere",
skal være:
År
2001
2002
2003
Antal
3
3
2
Primære vejledningsemner:
i
Styrkelse af rollen som katalysator og vejleder om
renere teknolog
i
Bedre ressourceudnyttelse
i
Informationssøgning om renere teknologi (BAT)
Kommunen opgør ved udgangen
af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.
2.4.1.7 Eksempel på kvalitetsmål -
informationsaktiviteter om renere teknologi
Miljøforvaltningen kan
eksempelvis opstille nedenstående kvalitetsmål, som har til formål at højne
det
generelle vidensniveau om renere teknologi og ressourcebesparelser blandt
virksomheder i kommunen.
Kvalitetsmål –
informationsaktivitet om renere teknologi
Dato: 1.1.2001
Miljøafdelingen vil afholde følgende antal temamøder, hvortil
samtlige virksomheder i kommunen inviteres:
År
2001
2002
2003
Møder
2
2
3
Primære temaer:
i
Anvendelse af renere teknologi
i
Reduktion af affaldsmængder gennem bedre ressourceudnyttelse
i
Vand- og energibesparelser
Kommunen opgør ved udgangen
af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.
Hvis kommunen ønsker det,
kan det også måles hvor stor en del af de inviterede virksomheder, der mødte
op.
Antallet af fremmødte kan
sige noget om interessen for anvendelsen af renere teknologi blandt lokale
virksomheder. Måleværdien siger derimod ikke noget om de lokale virksomheders
tilfredshed med temadagen.
Til belysning af
virksomhedernes tilfredshed kan miljøforvaltningen f.eks. gennemføre en
tilfredshedsundersøgelse ved at uddele evalueringsskemaer på de to temadage.
Ved hjælp af evalueringsskemaet kan kommunen få oplyst, hvordan
virksomhederne
vurderer de enkelte indlæg på temamødet, om informationen har været
anvendelig,
om der er noget, miljøforvaltningen kunne gøre bedre osv.
2.4.1.8 Eksempel på kvalitetsmål -
informationsaktivitet via internettet
Kommunen kan beslutte, at en
del af den generelle informationsindsats skal gennemføres ved at anvende
internettet. Miljøforvaltningen kan opstille nedenstående kvalitetsmål:
Kvalitetsmål –
informationsaktivitet via internettet
Dato: 1.1.2001
Miljøforvaltningen skal inden 1. januar 2002 oprette en hjemmeside.
Antal besøgende på hjemmesiden skal være:
År
2001
2002
2003
Besøgende
5.000
10.000
3
Primære indhold på hjemmesiden:
i
Inspiration til husholdninger om, hvordan affaldsmængder kan
reduceres
i
Anvendelse af brændeovne
i
Dyrkning af private haver uden anvendelse af pesticider
Kommunen kan ved etablering
af en tæller på hjemmesiden umiddelbart måle, om kvalitetsmålet for
informationsaktiviteten på internettet er nået.
Kommunen bør, før den
opstiller ovenstående mål, overveje, hvad der skal ske, hvis målet ikke nås,
samt hvad opfyldelse af målet vil være udtryk for.
Tilfredsheden med den
information, som miljøforvaltningen har lagt ud på nettet, kan måles gennem
en
spørgeskemaundersøgelse lagt ud på hjemmesiden.
2.4.1.9 Eksempel på kvalitetsmål -
klagesagsbehandling
Nedenstående eksempel
opstiller et kvalitetsmål for miljøforvaltningens klagesagsbehandling.
Kvalitetsmål –
klagesagsbehandling
Dato: 1.1.2001
Antallet af klagesager, hvor klageren får medhold i en efterfølgende
ankesag, skal holdes under følgende procent af indgivne klager:
År
2001
2002
2003
% af indgivne klager
10%
5%
3%
Kommunen opgør ved udgangen
af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.
2.4.1.10 Eksempel på kvalitetsmål -
sagsbehandligstider
Et sidste eksempel omhandler
fastsættelse af sagsbehandlingstider i forbindelse med miljøforvaltningens
afgørelser eller beslutninger.
Kvalitetsmål –
sagsbehandlingstid
Dato: 1.1.2001
Fra en sag kommer ind i miljøforvaltningen, til den afgøres eller
færdigbehandles, skal nedenstående tider overholdes i 90% af tilfældene:
År
2001
2002
2003
Meddelelse af kapitel 5-godkendelse
6 uger
6 uger
5 uger
Klagesager over virksomheder, støj, lugt, etc.
3 uger
3 uger
3 uger
Ulovlige forhold på virksomheder - meddelelse af indskærpelse
1 uge
1 uge
1 uge
Naboklager, hønsehold, etc.
2 uger
1 uge
1 uge
Kommunen opgør ved udgangen
af hvert kalenderår, om det mål er opfyldt, som kommunen har fastsat.
Tiderne for, hvornår en
afgørelse skal foreligge eller sagen færdigbehandles, bør være indarbejdet i
de
enkelte procedurer. Tiderne vil afhænge af, hvilken type afgørelse der er
tale
om. Miljøforvaltningens meddelelse af en kapitel 5-godkendelse vil som regel
være væsentligt mere kompleks og dermed også mere tidskrævende end meddelelse
af indskærpelse på grund af et ulovligt forhold på virksomheden.
Inden for lovens rammer er
det op til den enkelte miljøforvaltning at fastsætte tiderne for, hvornår
adressaten kan forvente en afgørelse.
Miljøforvaltningen kan vælge
at melde de forskellige sagsbehandlingstider ud, så virksomheder og borgere
ved, hvad de kan forvente. Udmeldelse af tiderne (og overholdelse af disse)
kan
være medvirkende til at skabe større forståelse og tilfredshed hos
virksomheder
og borgere i kommunen.
3 Organisation til kvalitetsstyring
I anden fase af opbygningen
af et kvalitetsstyringssystem beskriver miljøforvaltningen, hvem der gør
hvad.
Organisationen skal være kendt af de ledere og medarbejdere, som er omfattet
af
kvalitetsstyringssystemet.
Følgende forhold skal
fastlægges ved etablering af kvalitetsstyringsorganisationen:
i
Organisationsdiagram
i
Funktionsbeskrivelser med
hensyn til
-
opgaver
-
ansvar
-
beføjelser
Kvalitetsstyring er et
ledelsesværktøj og stiller som sådan krav til politikere og ledelse om ansvar
og engagement. Et vellykket kvalitetsstyringsarbejde kræver engagement og
deltagelse af alle i miljøforvaltningen. Kommunikation og udveksling af
informationer mellem ledelse og medarbejdere er et meget vigtigt element i
arbejdet. Det er ledelsens ansvar, at det foregår effektivt og uden
væsentlige
hindringer.
Ledelsen skal sikre, at
kvalitetsmål og resultater bliver dokumenteret og kommunikeret til alle
medarbejdere i miljøforvaltningen.
Fastlæggelse af
organisationen skal sikre, at der er en klar fordeling af opgaver, ansvar og
beføjelser samt tilstrækkelige ressourcer til at opbygge og vedligeholde et
kvalitetsstyringssystem i miljøforvaltningen.
Organisationsdiagram og
funktionsbeskrivelser er beskrevet nærmere nedenfor i afsnit 3.1 og 3.2.
Afsnit
3.2.1 opstiller et eksempel på en procedure, der fastlægger opgaver, ansvar
og
beføjelser i forbindelse med en miljøforvaltnings kvalitetsstyringsarbejde.
3.1 Organisationsdiagram for
kvalitetsstyring
Miljøudvalget/byrådet bør
delegere ansvaret for implementeringen af kvalitetsstyringssystemet til en
ledelsesrepræsentant - forvaltningschefen vil være et naturligt valg.
Forvaltningschefen bør være den formelt ansvarlige for at udarbejde krav til
miljøforvaltningens
kvalitetsstyringssystem.
Derudover bør
forvaltningschefen være ansvarlig for, at kvalitetsstyringssystemet
beskrives,
gøres tilgængeligt, implementeres, vurderes og løbende måles med henblik på
at
skabe forbedringer.
Forvaltningschefen bør
udstyres med de nødvendige beføjelser til at koordinere alle
kvalitetsaktiviteterne.
Forvaltningschefen bør to
gange årligt gennemgå kvalitetsstyringssystemet for at sikre, at det fortsat
er
effektivt, og at målene nås. I den forbindelse skal der også tages stilling
til
ændringer i omverdenen, der kan have indflydelse på miljøforvaltningens
service- og myndighedsopgaver. Det kan for eksempel være ændringer i
lovgivningen.
Forvaltningschefen bør
etablere en intern organisation i miljøforvaltningen/kommunen til effektiv
styring af kvalitetssystemet - en intern kvalitetsorganisation.
3.1.1 Eksempel - organisationsdiagram for
kvalitetsstyring
Den interne
kvalitetsorganisation skal tilrettelægges, så det er klart, hvem der er
ansvarlig for hvad. figur 3.1 viser kvalitetsstyringsorganisationen i en stor
og en lille kommune.
Figur 3.1 -
Organisationsdiagram for kvalitetsstyring
3.2 Funktionsbeskrivelser
Alle funktioner skal
beskrives i forhold til følgende punkter:
i
Opgaver
i
Ansvar
i
Beføjelser
Alle opgaver, ansvar og
beføjelser skal være veldefinerede og klare. Det er en fordel, at
organisationen omkring kvalitetsstyring er så simpel og gennemskuelig som
muligt.
Den øverste ledelse bør være
ansvarlig for at udarbejde organisationsstrukturen. I en miljøforvaltning er
det mest naturligt, at opgaver, ansvar og beføjelser fastlægges af
forvaltningschefen i tæt dialog med afdelingschefen og medarbejderne.
Alle medarbejdere skal kende
deres funktioner. Fordelingen af opgaver, ansvar og beføjelser bør stemme
overens med de midler og metoder, der er til rådighed.
Fastslår kommunens
kvalitetspolitik for eksempel, at
"Miljøforvaltningen
vil gribe konsekvent og effektivt ind ved alle væsentlige overtrædelser af
miljøreguleringen"
, vil det være nødvendigt at tillægge den enkelte
miljømedarbejder tilstrækkeligt ansvar og beføjelser til at understøtte og
virkeliggøre dette. I en myndighedssituation (håndhævelse) kan det betyde, at
miljømedarbejderen skal kunne meddele forbud/påbud eller indskærpelser uden
først at skulle forelægge sagen for det politiske udvalg.
Det er en forudsætning for,
at den enkelte ansatte kan leve op til det definerede ansvar, at han/hun har
de
nødvendige ressourcer, beføjelser og faglige kompetencer, herunder den
nødvendige uddannelse og træning.
Eksempel 3.2.1 er et
konstrueret eksempel på, hvordan en funktionsbeskrivelse kan se ud. Eksemplet
afspejler den organisationsstruktur, der er vist i figur 3.1.
I eksemplet er
forvaltningschefen samtidigt kvalitetschef, ligesom afdelingschefen er
kvalitetsleder. Der er naturligvis andre muligheder. Det er dog væsentligt,
at
forvaltningschefen udpeger kvalitetschefen. Den enkelte kommune bør opbygge
den
interne kvalitetsorganisation, så den passer bedst til den allerede
eksisterende organisationsstruktur.
3.2.1 Eksempel - funktionsbeskrivelse i forbindelse
med kvalitetsstyring
Funktionsbeskrivelse:
Fastlæggelse af opgaver, ansvar og beføjelser
Side
1 af 2
Dok. nr. 321-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/org/opg_ans_bef.doc
Udarbejdet af
Kontrolleret
Godkendt af
JSI/
AGS/
GNI/
Kvalitetschefen
Kvalitetschefen refererer til miljøudvalget. Han/hun har
ansvaret for, at miljøforvaltningen har et effektivt kvalitetsstyringssystem,
der til enhver tid opfylder interne og eksterne behov.
Kvalitetschefens opgaver er at:
i
Indstille forslag til udvikling af miljøforvaltningens
kvalitetsstyringssystem til miljøudvalget og gennemføre udvikling i forhold
til miljøudvalgets beslutninger
i
Foranledige vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet
i
Udarbejde oplæg til miljøudvalgets årlige evaluering af
kvalitetsstyringssystemet på baggrund af medarbejdernes bidrag og deltage i
den årlige evaluering
i
Udarbejde oplæg til afvejning af miljøkonflikter i relation
til budgetter og fremsætte forslag til prioritering af arbejdsopgaver
i
Registrere og rapportere problemsager
Kvalitetschefen har ansvar for at:
i
Sikre implementeringen af byrådets/miljøudvalgets
beslutninger om kvalitet
i
Overvåge, at kvalitetspolitikken samt kvalitetsprincipperne
bliver fulgt
i
Sikre den faglige udvikling og overvåge miljøforvaltningens
indsats samt arbejdets kvalitet
Kvalitetschefen har beføjelser til at:
i
Foretage den overordnede prioritering af miljøforvaltningens
arbejde
i
Disponere inden for de godkendte budgetter
Kvalitetsleder
Kvalitetslederen refererer til kvalitetschefen og har
ansvaret for at indføre kvalitetsstyring i afdelingen.
Kvalitetslederens opgaver er at:
i
Omsætte den politisk vedtagne prioritering af opgaver til
kvalitetsmål
i
Bistå miljømedarbejderne ved udarbejdelse af procedurer,
checklister, skemaer og lignende
i
Vurdere kvalitetsstyringssystemets effektivitet og egnethed,
bl.a. gennem auditering af systemet, samt at foranledige, at de svagheder,
som vurderingen påpeger, bliver korrigeret
i
Vurdere kvalitetsforbedringer og komme med løsningsforslag
i
Anbefale eventuelle tiltag for at forebygge fejl
i
Udarbejde bidrag til den årlige evalueringsrapport om
kvalitetsstyringssystemet
Fastlæggelse af opgaver, ansvar og beføjelser
Dok. nr.:321-01
Side
2 af 2
Kvalitetslederen har
ansvar for, at:
i
Kvalitetsstyringssystemet
er tilgængeligt og forstået af medarbejderne
i
Kvalitetsstyringssystemet
anvendes i det daglige arbejde
i
Der gennemføres intern
audit
i
Kvalitetsstyringssystemet
udvikles og vedligeholdes
Kvalitetslederen har
beføjelser til at:
i
Lede og fordele det
daglige arbejde
i
Disponere inden for de
godkendte afdelingsbudgetter
i
Sætte tiltag i gang for at
forebygge fejl
i
Identificere og løse
kvalitetsproblemer
Tovholder for "større opgaver"
Flere medarbejdere kan blive
involveret i den samme opgave. I sådanne tilfælde vil der blive udpeget en
tovholder.
Ved "en større
opgave" skal forstås: større sammenhængende og ressourcetunge opgaver
–
så som gennemførelse af branchekampagner, kampagner om renere teknologi,
informationsaktiviteter over for en bredere kreds, arbejde med større
miljøgodkendelser, og lignende.
Tovholderens opgaver og
ansvar er, at:
i
Opgaven bliver gennemført
i overensstemmelse med kvalitetsstyringssystemet
Tovholderen har, inden for
opgavens rammer, beføjelser til at:
i
Disponere inden for
opgavens selvstændige budget, der i forvejen er aftalt med kvalitetslederen
i
Identificere og løse
kvalitetsproblemer
i
Stille forslag til
procedurer og checklister for eget og andres arbejde
i
Styre afhjælpningen af
fejl, indtil den utilfredsstillende tilstand er blevet rettet
i
Sætte tiltag i gang for at
forebygge fejl
Miljømedarbejder
Miljømedarbejderens
opgaver er at:
i
Løse miljøforvaltningens
myndigheds- og serviceopgaver
Miljømedarbejderen har
ansvar for, at:
i
Eget arbejde udføres med
en fagligt høj kvalitet og i overensstemmelse med gældende miljølovgivning,
miljøstyrelsens vejledninger og de procedurer, checklister, skemaer m.v., der
indgår i kvalitetsstyringssystemet
Miljømedarbejderen har
beføjelser til at:
i
Identificere og stille
forslag til løsning af kvalitetsproblemer
i
Stille forslag til
procedurer og checklister for eget og andres arbejde
i
Afhjælpe fejl
i
Stille forslag til tiltag,
der kan forebygge fejl
Håndhæve miljøreguleringen
over for borgere, virksomheder og landbrug ved konstatering af væsentlige
overtrædelse
4 Procedurer i kvalitetsstyring
I tredje fase af opbygningen
af et kvalitetsstyringssystem beskriver miljøforvaltningen, hvem, hvad,
hvornår
og/eller hvordan den enkelte arbejdsopgave skal udføres. Dette gøres i
procedurer.
Procedurer omfatter
beskrivelser, checklister, standarder
m.v. vedrørende miljøforvaltningens service- og myndighedsopgaver.
4.1 Udarbejdelse af procedurer
Det er en vigtig
forudsætning for etablering af et velfungerende kvalitetsstyringssystem, at
de
medarbejdere, der udfører arbejdsopgaverne, også er dem, der udarbejder
procedurer og checklister for opgaverne. De har den praktiske erfaring og
ved,
hvordan arbejdsgangen skal håndteres.
En procedure bør som minimum
beskrive:
i
Formål med proceduren
i
Hvem proceduren gælder for, herunder
hvilke særlige kvalifikationer og beføjelser, der kræves
i
Hvem der skal udføre den enkelte
arbejdsopgave
i
Hvad den enkelte arbejdsopgave består af
i
Hvornår og eller hvordan den enkelte
arbejdsopgave skal udføres
i
Hvordan udførelse af opgaven
dokumenteres
i
Hvem der har udarbejdet, godkendt og
kontrolleret proceduren (checklisten, standarden, etc.)
Miljøforvaltningen bør
opstille kvalitetsstyringssystemet som en dynamisk ramme, inden for hvilken
den
enkelte sagsbehandler kan træffe individuelle afgørelser. Der skal være plads
i
systemet til at behandle miljøpositive og miljønegative virksomheder
forskelligt. Proceduresamlingen skal som minimum omfatte de arbejdsopgaver,
som
miljøforvaltningen skal udføre i forbindelse med tilsyn på virksomheder og
landbrug, uanset disses holdning til miljø.
De enkelte procedurer
udarbejdes med udgangspunkt i kommunens kvalitetspolitik, kvalitetsprincipper
og kvalitetsmål. Procedurerne skal understøtte kvalitetspolitikken og være
medvirkende til, at kommunen kan virkeliggøre sine kvalitetsprincipper og
kvalitetsmål. Der skal være sammenhæng i hele kvalitetsstyringssystemet.
Der kan ikke gives én
definition på, hvornår eller på hvilke områder miljøforvaltningen skal
udarbejde procedurer. Det væsentlige er, at miljøforvaltningen udarbejder og
dokumenterer procedurer på de områder, hvor der er behov for at fastholde en
beskrivelse af arbejdsopgaven, så forskellige medarbejdere kan udføre samme
opgave på en fastsat og ensartet måde. Der skal med andre ord skrives
procedurer på de områder, hvor mangel på samme kan medføre afvigelser i
forhold
til miljøforvaltningens forud fastsatte kvalitet.
Når miljøforvaltningen
udarbejder procedurer, skal der skrives kort og klart og kun det nødvendige.
Fagligt stof forudsættes normalt bekendt. I tilfælde hvor fagligt stof ikke
kan
forventes bekendt, skal der kun henvises til det, idet det til stadighed
ændrer
sig. Et eksempel på en procedure for udarbejdelse af rapport i forbindelse
med
tilsyn med virksomheder og landbrug er vist i afsnit 4.1.1.
4.1.1 Eksempel - procedure for udarbejdelse af
tilsynsrapport
Prodecure:
Udarbejdelse af tilsynsrapport
Side
1 af 1
Dok. nr. 411-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/procedurer/virk_land.doc
Procedure udarbejdet af
Procedure kontrolleret af
Procedure godkendt af
JSI/
AGS/
GNI/
1) Gyldighedsområde
Alle tilsyn, der udføres på virksomheder og landbrug
2) Formål
Formålet med denne
procedure er at beskrive, hvordan tilsynsrapporter udarbejdes
3) Tilsynsrapporten skal indeholde
A. Identifikation af virksomheden/landbruget ved:
i
Virksomhedens/landbrugets
navn, adresse og telefonnummer
i
Virksomhedens/landbrugets
CVR-nr., matrikelnr., P-nr. og SE-nr.
i
Navn og stilling på den
person, der har deltaget i tilsynet fra virksomhedens/landbrugets side
i
Navn på tilsynsførende
i
Dato for tilsynet
B. Angivelse af, hvad der er ført tilsyn med og med angivelse af:
i
Det faktisk konstaterede
med markering af, om det var i orden eller ej (emne for emne)
i
Hvis det ikke var i orden,
skal misforholdet beskrives, og krav om, hvornår, hvor meget og/eller hvordan
miljøforholdet bringes i orden, anføres
i
Udfyldte checklister og
skemaer vedlægges tilsynsrapporten
i
Aftaler/håndhævelsesskridt,
som tilsynet har givet anledning til
i
Dato for, hvornår
virksomheden/landbruget skal opfylde aftaler eller håndhævelsesreaktioner
i
Hvis tilsynet giver
anledning til aftaler og/eller håndhævelsesreaktioner, underrettes
virksomheden/landbruget
om, hvornår vedkommende kan regne med at modtage skriftlig
indskærpelse/forvarsel
om påbud/forbud i sagen
C.
Kvittering for tilsyn
Kvittering gives ved at:
i
Virksomheden/landbruget og
den tilsynsførende underskriver de checklister, der danner grundlag for
tilsynsrapporten. Underskriften fra den person, der repræsenterer
virksomheden, er frivillig og er alene en kvittering for at have modtaget de
oplysninger, som den tilsynsførende har noteret i skemaet
Kapitel 7 opstiller et
yderligere eksempel på procedurer til kvalitetsstyring af miljøtilsynet.
4.1.2 Eksempel - tilsynsrapport
Nedenstående
standardtilsynsrapport er et eksempel, som kan anvendes for at opfylde
proceduren om udarbejdelse af tilsynsrapport (eksempel i afsnit 4.1.1).
Standard
Tilsynsrapport
Side
1 af 2
Dok. nr. 412-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/tilsyn/s-rapport.doc
Standard udarbejdet af
Standard kontrolleret af
Standard godkendt af
JSI/
AGS/
GNI/
Tilsynsrapport
Rapport nr.:
43
Udarbejdet af:
(tilsynsførende)
KH
Dato:
29. august 2000
Virksomhedens navn og adresse:
SE-nummer:
23 23 23 23
Oles Autoværksted
CVR-nummer:
44 44 44 44
Åhavevej 3
Matrikel nr.:
1234
P-nummer:
55 55 55 55
Tlf. nr.:
86 86 86 86
Tilsyn udført på adresse:
Til stede fra virksomheden
(navn og stilling):
Åhavevej 3
Ole Nielsen (Direktør/Ejer)
Tilset i forbindelse med
tilsyn:
G
Periodisk tilsyn (total
tilsyn)
€
Punkttilsyn - tilsete
punkt(er)___________________________________________________
€
Opfølgning på tidligere
tilsyn (gennemgang af udestående punkter)
€
Andet
_____________________________________________________________________
Anvendte checkliste(r) ved
tilsynet (vedlagt):
Navn og nr.:
Forberedelse af tilsyn på virksomheder/landbrug - (421-01)
Tilsyn med autoværksteder - (422-01)
Tilsynsrapport
Rapport nr.
43
Side:
2 af 2
Resume af tilsete forhold:
Forhold, der var i orden =
ingen aktion (Lukkede emner)
1.
Driftsjournaler
2.
Kildesortering af affald
3.
Opbevaring af affald/råstoffer
4.
Spildevandsforhold
5.
Støj
Forhold, der ikke var i
orden = aktion nu (Åbne emner)
1.
Vandret afkast med svejserøg - afkast skal føres minimum 2 meter over
tagryg. Der er aftalt frist med Ole Nielsen til at få bragt forholdet i orden
til 1. oktober 2000. Denne aftale fremsendes skriftligt i form af en
indskærpelse. Indskærpelsen afsendes inden for 5 arbejdsdage fra dato.
Forvarsel om påbud,
forbud, indskærpelse og politianmeldelse vedlægges i separat brev fra
miljøforvaltningen.
Anbefalinger = aktion,
senest inden næste tilsyn
1.
Sortering af affald, der skal kildesorteres (og genbruges), kan
forbedres yderligere ved, at der opstilles flere mindre containere. Ole
Nielsen overvejer, hvordan det praktisk bedst kan indrettes. Forholdet vil
blive drøftet igen i forbindelse med næste tilsyn.
i
Virksomheden/landbruget
skal bringe de "åbne emner" i overensstemmelse med gældende
miljøregulering
i
Virksomheden/landbruget
skal hurtigst muligt tage stilling til "anbefalinger" og underrette
miljøsagsbehandleren om sine beslutninger
i
Virksomheden skal følge op
på, om "åbne emner" bliver lukket, og "anbefalinger"
bliver afklaret
i
Miljøsagsbehandleren skal
om nødvendigt foranledige, at "åbne emner" bliver lukket
4.2 Checklister
Checklister anvendes ved
løsning af opgaver for at tilstræbe en systematisk tilgang til en given
opgave
så som tilsyn på virksomheder eller landbrug.
Anvendelse af checklister er
med til at sikre ensartethed i opgaveløsning. De er en væsentlig
dokumentation
for arbejdets udførelse og er som værktøj væsentlige i fastlæggelse af
niveauet
i opgaveløsning - kvaliteten.
Anvendelsen af checklister
skal tilstræbe, at den tilsynsførende kommer igennem alle relevante punkter,
og
dokumenterer, hvad der er tilset, samt hvad der er kommet ud af det.
Nedenfor er givet eksempler
på to checklister. En checkliste til forberedelse af tilsyn på virksomheder
og
landbrug og en checkliste til tilsyn på autoværksteder.
En blank kopi af alle
checklister i vejledningen er vedlagt på diskette.
Checklisterne er opbygget
efter følgende model:
Checklisten afsluttes med et
felt, hvor repræsentanten fra virksomheden og den tilsynsførende skal
underskrive. Dette gøres for at sikre, at der er en fælles forståelse af,
hvad
der er tilset, og hvilke bemærkninger tilsynet har givet anledning til.
Underskriften
fra den person, der repræsenterer virksomheden, er frivillig og er alene en
kvittering for at have modtaget de oplysninger, som den tilsynsførende har
noteret i skemaet.
4.2.1 Eksempel - checkliste til forberedelse af
tilsyn
Checkliste:
Forberedelse af tilsyn på virksomheder/landbrug (V/L)
Side
1 af 1
Dok. nr. 412-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/tilsyn/vl/ch-forberedelse.doc
Checkliste udarbejdet af
Checkliste kontrolleret af
Checkliste godkendt af
JSI/
AGS/
GNI/
Tilsynsførende: KH
Navn på V/L:
Oles Autoværksted
Dato: 28. august 2000
I forhold til
virksomhed/landbrug (V/L)
Ja
Nej
IR
Indsats
nødvendig
Ja
Udf.
Er det førstegangstilsyn?
x
Er der oprettet journal/sag i miljøforvaltningen?
x
Er det periodisk/almindeligt tilsyn?
x
Er det ekstraordinært tilsyn?
x
Er tidligere tilsynsrapporter gennemgået?
x
Er der klarhed over, hvilken produktion der finder sted?
x
Er der klarhed over, hvilke processer der finder sted?
x
Er der behov for at indhente særlig viden og ekspertise?
x
x
Er der behov for særlig informationsindsamling?
x
Er tilsynet varslet
(periodisk tilsyn varsles min. 1 uge i forvejen)?
x
Er kontaktpersonen kendt?
x
Er der klarhed over,
hvilken lovgivning V/L er underlagt?
x
Er der kendskab til
relevante love, bekendtgørelser, regulativer?
x
Er der kendskab til
godkendelse og vilkår for indretning og drift?
x
Er der kendskab til
relevante vejledninger fra Miljøstyrelsen?
x
Har der tidligere været
miljømæssige problemer på V/L?
x
Har V/L efterkommet
tidligere håndhævelse uden problemer?
x
Giver tidligere problemer
anledning til særlig forberedelse?
x
Er det overvejet, hvad der
kan blive hovedfokus for tilsynet?
x
Er V/L EMAS registreret?
x
Er V/L ISO 14000
certificeret?
x
Har V/L indført anden
miljøstyring?
x
Er V/L's produkter
miljømærket?
x
Er V/L forpligtet til at
udarbejde grønne regnskaber?
x
Er der søgt information om
renere teknologi (RT)?
x
Føler miljømedarbejderen
sig "klædt på" til at besvare spørgsmål om RT?
x
Er der materiale, der skal
tilsendes i forvejen?
x
Forberedelse af tilsyn
Dok. nr.: 421-01
Side:
2 af 2
I forhold til virksomhed/landbrug (V/L)
Ja
Nej
IR
Indsats nødvendig
Ja
Udf.
Er V/L's miljømappe fundet
frem og opdateret?
x
Er der materiale, som V/L
skal have i forbindelse med tilsynet?
x
Skal særligt udstyr
medbringes ved tilsynet (støjmåler, kamera, tlf. etc.)?
x
Er checklisten for tilsyn
udfyldt med grunddata?
x
I forhold til miljøforvaltningen
Ja
Nej
IR
Indsats
nødvendig
Ja
Udf.
Er der behov for særlig
koordinering af faglige grænseflader i miljøforvaltningen?
x
Er de tilstrækkelige
beføjelser på plads, hvis håndhævelsesskridt bliver nødvendige?
x
Er der afsat tilstrækkelig
tid til gennemførelse og evt. opfølgning på tilsynet?
x
Skal opgaven koordineres
med andre forvaltninger?
x
Oplysninger til forberedelse
af tilsynet kan findes i:
i
Byggesagen (kloaktegninger, afkasthøjder
m.v.)
i
Miljøsagen (godkendelser, tilladelser,
anmeldelser, reaktioner m.v.)
i
Tilsynsdatabasen (ejerforhold,
kontaktpersoner, historik, farligt affald, olietanke, spildevandsrensning
m.v.)
i
Kortdatabase (virksomhedens beliggenhed
i forhold til omgivelserne)
i
Databaser (oplysninger om processer,
forureninger m.v.)
4.2.2
Eksempel - Checkliste til tilsyn på autoværksteder
Checkliste:
Tilsyn på autoværksteder
Side
1 af 5
Dok. nr. 422-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/tilsyn/virk/check_auto.doc
Checkliste udarbejdet af
Checkliste kontrolleret af
Checkliste godkendt af
JSI/
AGS/
GNI/
Basis Data
Virksomhedsnavn:
Oles
Autoværksted
Adresse:
Åhavevej 3
Tlf. nr.:
86 86 86 86
Rep. fra virksomheden:
Ole
Nielsen (direktør/ejer)
Løbe nr. i MIS:
25
SE - nr.:
23 23 23 23
Branchekodenr.:
Q-01
Antal ansatte:
5
Daglig arbejdstid:
8-16
Etableringsår:
1980
Afstand til boliger?
Under 20 m
€
20-100 m
€
over 100 m
€
Tilsynsførende:
KH
Dato for tilsynet:
29.
august 2000
Aktiviteter
+
-
IR
Bemærkninger
Service og reparation
x
Karosseriarbejde
x
Lakering
x
Undervognsbehandling
x
Vask
x
Driftsjournaler
+
-
IR
Bemærkninger
Føres der driftsjournal for:
Aflevering af farligt affald
x
Kontrol af renseforanstaltninger i luftafkast
x
Tømning af olieudskiller m.v.
x
Pejling af olieudskiller m.v.
x
Årligt forbrug af farve,
lak, undervogns-
behandlingsprodukter, opløsningsmidler m.v.
x
Luftforurening
+
-
IR
Bemærkninger
Afkast med slibestøv?
(max. 20 mg/m
3
)
x
Højde (min. 2 m over
tagryg):
meter:
x
Renseforanstaltninger:
x
Afkast med svejserøg?
x
Højde (min. 2 m over
tagryg):
meter:
gulvhøjde 30 cm
x
Afkast skal forøges til min 2 m over tagryg - aftalt frist den
1/10/00 - indskærpelse fremsendes
Tilsyn på autoværksteder
Dok. nr.: 422-01
Side:
2 af 5
Luftforurening (fortsat)
+
-
IR
Bemærkninger
Afkast med
udstødningsgasser/
rensemiddeldampe?
x
Højde (min. 2 m over
tagryg):
meter: ______________
x
Afkast i forbindelse med
lakering?
x
Højde: (min. 2 m over
tagryg)
meter: ______________
x
Renseforanstaltninger
(tør eller vådfilter):
x
Afkast i forbindelse med
undervognsbehandling?
x
Højde (min. 2 m over
tagryg):
meter:
x
Renseforanstaltninger
(olietåge skal frafiltreres):
x
Eget fyringsanlæg (skal
efterses mindst en gang/år):
Type:
Gasfyr
Sidste eftersyn dato:
23/08/00
x
Serviceattest for, at
røggas overholder kravene (sodtal max. 2 ved oliefyr og 0 ved gasfyr; CO
2
% 10-12)
x
Har anskaffet nyt fyringsanlæg pr. 23/08/00
Sodtal:
0
CO
2
:
10%
Spildevand
+
-
IR
Bemærkninger
Udledes der andet end
husspildevand og/eller rent overfladevand?
x
Processpildevand fra:
Autovask
x
Motorvask
x
Bremsevask
x
Alkalisk vaskeanlæg
x
Olie/benzinudskiller eller
sandfang?
x
Aftale om tømning?
x
Hvis der er aftale om
tømning - med hvem og hvor ofte: 1 gang/år
Navn:
Kloakservice A/S
Tømningstidspunkter:
Januar
Evt. andre
rensningsforanstaltninger:
Tilsyn på autoværksteder
Dok. nr.: 422-01
Side:
3 af 5
Støj (udendørs)
+
-
IR
Bemærkninger
Overholdes afstandskrav om
støjende aktiviteter?
x
Overholdes afstandskrav om
stærkt støjende aktiviteter? (slibning, pladearbejde m.v.)
x
Opbevaring af affald/råstoffer
+
-
IR
Bemærkninger
Opbevares der affald
indendørs?
x
Opbevares der affald
udendørs?
x
I lukkede containere?
x
Opbevares der farligt
affald indendørs?
x
På tæt bund med opkant og
uden afløb til kloak?
x
Har etableret ny opbevaringsplads til farligt affald (marts 2000) med
støbt opkant.
Opbevares der farligt
affald udendørs?
x
Under tag, på tæt bund med
opkant eller opsamlingsbakke, utilgængeligt for uvedkommende?
x
Opbevares spildolie i
beholdere på 200 liter?
x
Er flyttet indendørs på den nyetablerede opbevaringsplads.
I spildolietank?
x
Hvis spildolien opbevares
i tank - hvor stor er tanken i liter? ___________liter
x
Opbevares råvarer
forsvarligt?
x
Er der konstateret
jordforurening (oliepletter på jorden og lign.)?
x
Affald der skal kildesorteres (og genbruges)
+
-
IR
Bemærkninger
Affaldstype
Mængde pr. år
Transportør
Modtager
Dæk
x
Jern
x
Bremsevæske
50 kg
A. Jensen
Genbrug AS
Koblingsvæske
50 kg
A. Jensen
Genbrug AS
Kølervæske
400 kg
A. Jensen
Genbrug AS
Sprinklervæske
x
CFC-kølemidler
x
Motorbenzin
x
Tilsyn på autoværksteder
Dok. nr.:
422-01
Side:
4 af 5
Affald der skal kildesorteres og genbruges (fortsat)
+
-
IR
Bemærkninger
Affaldstype
Mængde
pr. år
Transportør
Modtager
Spildolie
900 kg
A. Jensen
Oliegenbrug
Dieselolie
x
Oliefiltre
110 kg
A.J. Jensen
Oliegenbrug
Gear- og hydraulikolie
350 kg
A.J. Jensen
Oliegenbrug ApS
Blyakkumula-
torer
50 stk.
Returbats indsamler
Oparbejd-
ningsvirksomhed
x
Ni-Cd akkumula-
torer
x
Blyholdige balanceklodser
x
Hg-kontakter
x
Maling og lak (m.org.
opløs-
ningsmidler)
100 kg
Kommune-
kemi
x
Asbestholdige bremsedele
Bremsevaske-
vand
150 kg
Kommune-
kemi
x
Katalysatorer
x
Airbags
x
Selestrammere
x
Trykbeholdere,
brandslukkere og gasbeholdere.
x
Elektronisk udstyr
(audioapparater, videoapparater, navigationsudstyr,
mobiltelefoner)
x
Glas (over 150 kg pr.
mdr.)
x
Papir (over 20 kg pr. uge)
x
Pap (over 10 kg pr uge)
x
Andet:
x
Tilsyn på autoværksteder
Dok. nr.: 422-01
Side:
5 af 5
Sortering af biler og varevogne
+
-
IR
Bemærkninger
Modtages der biler til
ophug?
x
Er der indgået aftale med
registreret virksomhed?
x
Hvordan opbevares disse
biler?
x
Arealets beskaffenhed (tæt
befæstet areal m. afløb til sandfang og olieudskiller):
x
Antal biler der opbevares
(max. 5 ad gangen)
x
Opbevaringstid (skal
afleveres senest 1 md. efter modtagelse):
x
Materiale udleveret ved tilsynet
+
-
IR
Bemærkninger
Kopi af
autobranchebekendtgørelsen
x
Driftsjournal for
aflevering af farligt affald
x
Driftsjournal for
fyringsanlæg
x
Driftsjournal for sandfang
og olieudskiller
x
Driftsjournal for forbrug
af farve, lak undervognsbehandlingsprodukter m.v.
x
Forskrift for
olieudskiller
x
Affaldsanmeldelsesskema
x
Modtages i TF inden den:
dato:_________________
Anmeldelsesskema for
autoværksteder
x
Modtages i TF inden den:
dato:_________________
Andet
x
Underskrift for
virksomheden:
(Ejer eller dennes repræsentant)
Underskrift for kommunen:
(Tilsynsførende)
Ole Nielsen
Kirsten Hesselå
Kvittering for modtagelsen
af den tilsynsførendes oplysninger i skemaet
4.3 Styring af enkeltstående aktiviteter
For enhver større opgave bør
forvaltningen vurdere, om der skal udarbejdes en oversigt over planlagte
aktiviteter, tid og ressourcer, der skal til for at løse opgaven. Et skema
over
aktivitet, tid og ressourcer (ATR-skema) kan anvendes (se skema i afsnit
4.3.1).
Større opgaver skal i denne
sammenhæng forstås som større, sammenhængende og ressourcetunge opgaver,
såsom
gennemførelse af branchekampagner, kampagner om renere teknologi, arbejde med
større miljøgodkendelser, agenda 21-indsats i kommune osv.
Udarbejdelse af et ATR-skema
er en god måde at forberede og gennemtænke udførelsen af en opgave på og et
godt værktøj i styringen af arbejdet. ATR-skemaet vil fastholde den enkelte
miljømedarbejder/tovholder i arbejdet med at overskue og gennemtænke hele
arbejdsprocessen.
ATR-skemaet kan danne
udgangspunkt for en struktureret dialog om opgaven mellem
miljømedarbejderen/tovholder og afdelingslederen/kvalitetschefen. Vanskelige
punkter i gennemførelsen af opgaven kan derigennem klarlægges, og tovholderen
kan koncentrere sig om at forebygge eventuelle konflikter, inden de opstår.
Derved anvendes ressourcerne mere målrettet og fremadrettet.
4.3.1 Eksempel - aktivitet, tid og ressource-skema
(ATR-skema)
ATR-skema
(Aktivitet, tid og
ressourcer)
Aktivitet: Galvano – Branchekampagne
Dato:
Udg. nr.:
Dok.nr.:
Udarbejdet:
Kontrolleret:
Godkendt:
1.5. 2001
00
431-01
JSI
KH
AGS
Aktivitet
Revision:
Gennemføre tilsynskampagne
i galvanobranchen ved at:
i
Invitere alle galvanovirksomheder til gå-hjem-møde om miljøforhold i
galvanobranchen og muligheder for anvendelse af renere teknologi
i
Føre tilsyn med fokus på spildevand
Formål
At nedsætte udledningerne af tungmetaller
Omfang
Samtlige 10 galvanovirksomheder i kommunen
Forudsætninger
Følgende materiale
forudsættes tilgængeligt:
i
Ajourførte tegninger over kloakforhold
i
Aktuelle spildevandsanalyser
i
Opdateret beskrivelse af virksomhedernes procesforhold
Starttidspunkt og varighed
1.6.2001 - 1.8.2001
Ansvarlig
Ole Kristensen
Ressourcer
Timer:
Andre omk.
Kr.:
Specialist:
100
Transport
2.000
Ole
Materiale
500
Assistent:
50
Andet
Birgit
Analyser
5.000
I alt:
150
I alt:
7.500
Kommunen skal levere
(Beskrives før gennemførelsen af kampagnen):
i
Invitation til gå-hjem-møde til samtlige galvanovirksomheder i
kommunen
i
Let forståeligt kampagnemateriale om galvanobranchen og tungmetaller
i 50 eksemplarer (5 pr. virksomhed)
i
Afholdelse af gå-hjem-møde med fokus på tungmetaller og muligheden
for substitution af stoffer
i
10 tilsynsbesøg på kommunens galvanovirksomheder
i
Opfølgning på gennemførte tilsynsbesøg (ca. 5)
5 Auditering (efterprøvelse)
I fjerde fase af opbygningen
af et kvalitetsstyringssystem foretager miljøforvaltningen en intern
auditering
(efterprøvelse) af, om opgaverne bliver udført i overensstemmelse med
kvalitetsstyringssystemet.
Et vigtigt element i
kvalitetsstyring er, at fejl opdages og rettes. Der bør derfor gennemføres
systematisk auditering med passende mellemrum. En audit behøver ikke omfatte
hele organisationen, men kan udføres på en enkelt aktivitet, et fagområde.
5.1 Planlægning og gennemførelse af audit
Audit består i at
kontrollere, om opgaverne er blevet udført, som beskrevet i de enkelte
procedurer, checklister, standarder m.v., der indgår i
kvalitetsstyringssystemet.
Hvis der opdages afvigelser
fra det, miljøforvaltningen har bestemt i sine procedurer m.v., skal det
vurderes, hvad afvigelsen kan skyldes. Det skal vurderes, om f.eks. en
procedure
skal ændres - korrigeres - for at forebygge, at samme fejl opstår igen.
En audit kan i praksis
udføres ved f.eks.:
i
At foretage stikprøver, der punkt for
punkt afdækker, hvordan arbejdet udføres i forhold til de fastsatte
procedurer
og checklister.
i
At interviewe medarbejder for at afgøre,
om de følger procedurerne og har de fornødne ressourcer, uddannelse og tid.
i
At kontrollere om kvalitetsmål,
kvalitetsprincipper og kvalitetspolitik overholdes.
Auditøren bør aftale en tid
til audit med den aktuelle/udvalgte miljømedarbejder i god tid, så
medarbejderen har tid til at forberede sig. Audit skal ikke opfattes som en
nidkær kontrol, men som et instrument til en konstruktiv og lærerig dialog -
både for den enkelte medarbejder og kommunen og til glæde for virksomheder og
borgere.
Eksempel 5.1.1 viser en
auditplan, og selve auditen kan gennemføres, som beskrevet i proceduren i
afsnit 5.1.2.
5.1.1 Eksempel - auditplan
Auditplan for januar - juni 2001: Audit udføres af
kvalitetslederen (auditøren)
Audit planlagt:
Fagområde
jan
feb
mar
apr
maj
juni
Initialer
Affald og genbrug
/
APM
Tilsyn med virksomheder
/
KP
Tilsyn med landbrug
+
AAE
Kloak og spildevand
/
KH
Vandløb
+
HLN
Jordforurening
+
PB
"Fagområde-felt"
med raste = Audit aftalt
+ = Audit planlagt
/
= Audit udført
5.1.2 Eksempel - procedure for planlægning og
gennemførelse af audit
Procedure for:
Planlægning og gennemførelse af audit
Side
1 af 3
Dok. nr.
512-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/virksomheder/check_auto.doc
Procedure udarbejdet af
Procedure kontrolleret af
Procedure godkendt af
JSI/
AGS/
GNI/
1) Gyldighedsområde og ansvar
Proceduren gælder for alle
kvalitetsstyringsaudit, som udføres i miljøforvaltningen.
Kvalitetslederen udpeger
en eller flere auditør(er) (kvalitetslederen kan udpege sig selv som
auditør).
Det er auditørens ansvar
at planlægge, gennemføre og rapportere audit. Ansvaret kan ikke delegeres.
Det er kvalitetschefens
ansvar at gennemføre opfølgning på, at auditrapporten lukkes på god vis.
2) Formål
Formålet med audit skal
være et eller flere af følgende:
i
Efterprøve, om
kvalitetsstyringssystemet bliver fulgt
i
Vurdere opgavens faglige
kvalitet
i
Vurdere egnethed og
tilstrækkelighed af kvalitetsstyringssystemet
3) Fremgangsmåde
Kvalitetslederen (eller
den/de udpegede auditører) skal hvert år i januar og i juni opstille en plan
om auditering for det efterfølgende ½ år.
Planen skal opdateres,
efterhånden som nye informationer foreligger.
4) Forberedelse
Senest en uge før en audit
ønskes afholdt, skal auditøren træffe aftale med
miljømedarbejderen/tovholderen om følgende:
i
Tid, sted og omfang af
audit
i
Dagsorden for audit
i
Hvilke personer, der skal
deltage
i
Hvilke dokumenter, der i
forvejen skal sendes til auditøren
i
Hvilke dokumenter, der
skal foreligge ved audit
Auditøren skal forberede
audit, så udbyttet bliver bedst muligt for alle parter.
Kvalitetsstyringssystemet
skal altid være grundlag for audit, men andre dokumenter kan også gøres til
del af grundlaget f.eks.: love cirkulærer, regulativer o.lign.
Planlægning og gennemførelse af audit
Dok.nr.: 512-01
Side:
2 af 3
5) Gennemførelsen
Den udvalgte sag/opgave
undersøges til et niveau, hvor det kan afgøres, om den er blevet behandlet
som forudsat. Afvigelser eller problemer skal klarlægges over for den, der er
inddraget i audit.
Som afslutning på audit
informerer auditøren om resultatet og afklarer eventuelle misforståelser.
6) Rapportering
Inden for to uger efter
audit skal auditøren udsende et auditnotat.
Auditnotatet må kun
omfatte én opgave/sag.
Auditnotatet skal oplyse
følgende:
i
Tid og sted
i
Deltagere
i
Formål, omfang og grundlag
i
Resume
Det skal fremgå af
auditnotatet, hvad der evt. forventes reaktion på, hvornår og fra hvem.
For hvert emne, der er
auditeret, skal der gives en status:
i
Lukket
i
Anbefaling
i
Åben
"Lukket" bruges,
når emnet vurderes at være udført i overensstemmelse med
kvalitetsstyringssystemet og i øvrigt ikke giver anledning til
kommentarer.
"Anbefaling"
bruges, når ændringer kan forbedre systemet eller den faglige løsning.
"Anbefaling"
bruges også for afvigelser, som det i den aktuelle situation er
"meningsløst" at korrigere, men som skal korrigeres ved den
fremtidige løsning af tilsvarende opgaver/sager.
"Åben" bruges,
når emnet ikke opfylder kvalitetsstyringssystemets krav, miljøreguleringen
og/eller hvis undladelse af korrigerede tiltag kan påvirke kvaliteten af den
faglige løsning negativt.
Auditnotatet skal fordeles
til alle, der er blevet auditeret, og til kvalitetslederen (hvis han/hun ikke
er auditør).
Planlægning og gennemførelse af audit
Dok.nr.: 512-01
Side:
3 af 3
7) Opfølgning
Kvalitetslederen skal
følge op på, at "åbne emner" bliver lukket, og at
"anbefalinger" bliver vurderet. Hvis en anbefaling ikke vil blive
fulgt, skal der argumenteres for dette i besvarelsen til auditøren.
Hvis den givne frist ikke
kan overholdes, meddeles i stedet dato for planlagt gennemførelse til
auditøren, som afgør, om det er acceptabelt.
Auditøren følger op på, at
auditnotatet bliver besvaret acceptabelt, og meddeler til den, der er blevet
auditeret, når hele auditen kan betragtes som "lukket".
8) Dokumentation
Auditnotatet og tilhørende
besvarelser skal arkiveres i sagen og systematisk (i nummer rækkefølge) hos
auditøren.
5.1.3
Eksempel - audit i forbindelse med behandling af klagesag
I en sag hvor
miljøforvaltningen har forvarslet et påbud (om f.eks. spildevandsrensning)
over
for en virksomhed, bliver der ikke givet vejledning til virksomheden om
retten
til at fremsætte bemærkninger samt adgangen til at påklage
miljøforvaltningens
afgørelse. Det resulterer i en klagesag, hvor klager får medhold. Sagen
henvises af Miljøstyrelsen til fornyet behandling i kommunen. Selvom påbuddet
om spildevandsrensning i sidste ende vil blive gennemført, synes
miljøforvaltningen, at sagsforløbet er uheldigt, idet sagen kræver fornyet
behandling og dermed også sagsbehandlingstid, der kunne være brugt mere
hensigtsmæssigt
andet steds.
Miljøforvaltningen skal, på
baggrund af de erfaringer sagen har givet, forebygge, at gentagelser af
lignende fejl kan forekomme.
Det forudsættes i eksemplet,
at afvigelsen skyldes en mangel i kvalitetsstyringssystemet.
Audit planlægges, og sagen
udtages til nærmere dialog mellem kvalitetslederen og miljømedarbejderen.
Kvalitetslederen udpeges til auditør.
Audit udføres. Sagen
gennemgås og holdes op imod procedurerne og checklisterne i
kvalitetsstyringssystemet. Ved audit opdages det, at procedurerne og
checklisterne ikke indeholder et punkt om miljøbeskyttelseslovens § 75 om
forvaltningens pligt til at gøre adressaten for en beslutning bekendt med sin
adgang til aktindsigt samt at fremkomme med bemærkninger.
6 Vedligeholdelse af systemet
For at
kvalitetsstyringssystemet skal være anvendeligt, effektivt og tidssvarende,
er
det nødvendigt, at det vedligeholdes løbende. Miljøforvaltningen gør dette i
femte fase af etableringen af et kvalitetsstyringssystem.
Ledelsen bør to gange om
året gennemgå og evaluere kvalitetsstyringssystemet. Ledelsen skal følge op
på,
om de kvalitetsmål, de selv har fastsat, er nået. Hvis kvalitetsmålene er
nået
eller ikke længere er relevante, skal det overvejes, om der skal fastsættes
nye
mål for miljøforvaltningens indsats. Hvis målene ikke er nået, skal ledelsen
give en forklaring på, hvorfor dette er tilfældet. Der skal være en
sammenhæng
mellem forvaltningens ambitionsniveau og de ressourcer, der er afsat til at
opnå de enkelte mål. Ved evalueringen af kvalitetsstyringssystemet vil det
blive tydeligt, om denne sammenhæng er overvejet tilstrækkeligt.
De erfaringer,
miljøforvaltningen har gjort sig i perioden, og de bemærkninger, evalueringen
giver anledning til, skal indarbejdes i kvalitetsstyringssystemet.
Når
kvalitetsstyringssystemet er blevet til et aktivt redskab i dagligdagen, bør
miljøforvaltningens vedligeholdelse også fokusere på at formindske
bureaukratiet i systemet. Det er muligt, at en mere flad struktur og en
uddelegering af kvalitetschefens og kvalitetslederens ansvar kan være med til
at øge effektiviteten af kvalitetsstyringssystemet yderligere.
Det er væsentligt, at
kvalitetsstyringssystemet er nedskrevet og tilgængeligt for alle
medarbejdere.
De dokumenter, der beskriver kvalitetsstyringssystemet, bør samles i en
kvalitetsstyringshåndbog. Dette beskrives i afsnit 6.2.
6.1 Evaluering af kvalitetsstyringssystemet
Ved evaluering skal det
tilstræbes, at kvalitetsstyringssystemet til stadighed udvikles, så det
bliver
så hensigtsmæssigt og anvendeligt for miljøforvaltningen som muligt.
Nedenfor er givet et
eksempel på en procedure for ledelsens evaluering af
kvalitetsstyringssystemet.
6.1.1 Eksempel - ledelsens evaluering af
kvalitetsstyringssystemet
Procedure for:
Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet
Side
1 af 2
Dok. nr.
611-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/håndbog/generel/ks materiale.doc
Procedure udarbejdet af
Procedure kontrolleret af
Procedure godkendt af
JSI/
AGS/
GNI/
1) Gyldighedsområde og ansvar
Ledelsens årlige
evaluering af kvalitetsstyringssystemet.
Kvalitetslederen skal
udarbejde miljøforvaltningens evalueringsrapport. Kvalitetschefen og
kvalitetslederen skal forelægge rapporten for miljøudvalget og følge op på
det, der aftales.
2) Formål
Formålet er at vurdere
kvalitetsstyringssystemets fortsatte egnethed og effektivitet.
3) Fremgangsmåde
Kvalitetslederen
udarbejder miljøforvaltningens evalueringsrapport bl.a. på baggrund af:
i
afholdte kvalitetsaudit
i
gennemførte særlige
analyser
i
drøftelse med
medarbejderne
i
udvikling i omfanget af
afvigelser
Rapporten skal minimum
indeholde:
i
status for forrige
evaluering
i
status for
kvalitetsstyringsindsatsen
i
status for opfyldelse af
fastsatte mål, særlige indsatsområder og anvendelse af ressourcer
i
vurdering af systemets
egnethed og effektivitet
i
forslag til udvikling af
miljøforvaltningens kvalitetsstyringssystem
i
forslag til ændringer
eller forebyggende handlinger
Gennemførelse
Rapporten gennemgås på et
møde i miljøudvalget, og eventuelle forslag til udvikling, forbedringer,
ændringer m.v. aftales.
Procedure for:
Ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet
Doc. nr.: 611-01
Side:
2 af 2
Opfølgning
Kvalitetschefen udarbejder
et beslutningsreferat af evalueringen og drøfter de aftalte forslag med
kvalitetslederen for at fastslå, hvilke aktiviteter der skal iværksættes.
Handlingsplan opstilles, personer udpeges og tidsterminer aftales.
Kvalitetslederen
informerer skriftligt miljøudvalget om fremdriften (orienteringssag).
4) Dokumentation
Dokumentationen omfatter
evalueringsrapporten og beslutningsreferatet, som opbevares hos
kvalitetslederen.
6.2
Dokumenter i et kvalitetsstyringssystem
De dokumenter, der beskriver
kvalitetsstyringssystemet, bør samles i en kvalitetsstyringshåndbog.
Kvalitetsstyringshåndbogen er et arbejdsredskab, der skal kunne anvendes i
dagligdagen, og ikke en "hyldevarmer", der kun optager plads i
reolen.
Dokumentation af det samlede
kvalitetsstyringssystem og systemets enkelte dele er vigtig, både indadtil og
udadtil. Indadtil, så medarbejderne kender deres opgaver og kan forstå deres
rolle og ansvar i forhold til det samlede kvalitetsstyringssystem. Udadtil,
så
kommunen kan dokumentere kvaliteten i ydelserne.
Kvalitetsstyringssystemet
dokumenteres gennem udarbejdelsen af en kvalitetsstyringshåndbog, som skal
kunne anvendes af samtlige medarbejdere i miljøforvaltningen.
Kvalitetsstyringshåndbogen bør indeholde miljøforvaltningens grundlag,
organisationsforhold
og procedurer.
Checklister, skemaer m.v.
kan i mange tilfælde være for detaljerede til at tage med i
kvalitetsstyringshåndbogen.
Figur 6.1 giver et samlet
overblik over, hvilke dokumenter et kvalitetsstyringssystem består af, og
hvem
der skal udarbejde og kende dem. Figuren viser endvidere, hvilke dokumenter
der
bør indgå i en kvalitetsstyringshåndbog.
6.2.1 Eksempel - dokumenter i et
kvalitetsstyringssystem
Figur 6.1 - Dokumenter i kvalitetsstyring
Der bør være en tæt styring
af de dokumenter, der indgår i kvalitetsstyringssystemet, for at alle i
forvaltningen refererer til de samme dokumenter og har det samme grundlag at
arbejde ud fra. Kvalitetsstyring skal være et dynamisk system, der udvikles
over tid. Procedurer, kvalitetsmål og kvalitetspolitik kan ændres,
efterhånden
som kvalitetsmål opnås, og indsatsområder i kommunen ændres.
Dokumentstyring kan
foretages på mange måder. Det væsentlige er, at samtlige dokumenter, der
indgår
i kvalitetsstyringshåndbogen, er opbygget efter en ensartet systematik.
Derved
kan det umiddelbart afgøres, hvilke dokumenter der er gyldige. Angivelse af
titel, side, dokument nr. samt udgave nr. er således væsentlig.
Det er derudover væsentligt,
at det fremgår af dokumentet, hvem der har udarbejdet det, og hvem der har
godkendt det. Dette bør gøres for at dokumentere, at dokumenterne har den
fornødne opbakning og godkendelse i miljøforvaltningen. Endelig bør den
elektroniske sti fremgå, så dokumentet kan findes igen og eventuelt
revideres.
6.3 Udarbejdelse og vedligehold af
kvalitetsstyringsdokumenter
Det skal være klart, hvem
der må udarbejde dokumenter (procedurer, checklister, standarder, m.v.), der
skal indgå i miljøforvaltningens kvalitetsstyringssystem. Et eksempel på,
hvordan en miljøforvaltning har valgt at gøre, er beskrevet i afsnit 6.3.1 om
"udarbejdelse af kvalitetsstyringsdokumenter".
Udarbejdelse af
kvalitetsstyringsmateriale (procedurer, checklister, standarder, m.v.) samt
vedligeholdelse af materialet foretages efter den samme model.
Det væsentlige er, at
dokumenterne kontrolleres for det faglige indhold og godkendes.
6.3.1 Eksempel - procedure for udarbejdelse og
vedligehold af kvalitetsstyringsdokumenter
Procedure for:
Udarbejdelse og vedligehold af kvalitetsstyringsdokumenter
Side
1 af 4
Dok. nr.
631-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/håndbog/generel/ks materiale.doc
Procedure udarbejdet af
Procedure kontrolleret af
Procedure godkendt af
JSI/
AGS/
GNI/
1) Gyldighedsområde og ansvar
Proceduren gælder for
udarbejdelse og revision af alle procedurer og andre dokumenter (checklister,
skemaer, standarder, m.v.), der indgår i kvalitetsstyringssystemet.
Alle procedurer og andre
dokumenter (herefter standarddokumenter), der indgår i
kvalitetsstyringssystemet,
skal udarbejdes, som beskrevet i denne procedure. Hvis der ønskes betydende
afvigelser, skal disse på forhånd godkendes af kvalitetslederen.
Enhver kan foreslå, at nye
procedurer og standarddokumenter udarbejdes eller revideres.
Kvalitetschefen har ansvar
for at udpege en person, der er ansvarlig for at udarbejde og vedligeholde
den enkelte procedure og/eller standarddokumenter. Kvalitetslederen
registrerer, hvem der har dette ansvar.
Kontrol foretages af en
person med tilstrækkelig faglig indsigt i det enkelte område.
Kvalitetslederen udpeger kontrollanten.
Kvalitetschefen og
kvalitetslederen skal godkende alle procedurer og standarddokumenter.
2) Formål med proceduren
At anvise hvordan
procedurer og standardmateriale skal udarbejdes eller revideres for herved at
sikre:
i
At alt materiale, der
indgår i kvalitetsstyringssystemet, har været igennem en faglig
kvalitetskontrol og godkendelse.
i
Entydig identifikation og
systematisering af alt materiale, der indgår i kvalitetsstyringssystemet.
3) Definitioner
Procedurer
Procedurer beskriver,
hvordan bestemte arbejdsopgaver skal løses, og fastlægger handlingsmønstre i
givne situationer. Procedurer præciserer ansvar og beføjelser i forbindelse
med løsning af opgaven.
Udarbejdelse og vedligehold af kvalitetsstyrings-
dkumenter
Dok.nr.: 631-01
Side:
2 af 4
3) Definitioner (fortsat)
Standarddokumenter
Standarddokumenter (så som
checklister, skemaer, standarder,
m.v.) fastlægger, hvad der i miljøforvaltningen anses for at være god
praksis inden for det område, standardmaterialet dækker.
4) Fremgangsmåde ved udarbejdelse/revision af procedurer og
standarddokumenter
Berettigelsen af enhver
procedure og
standarddokumenter skal
vurderes, så der udarbejdes netop de procedurer, der er behov for.
Forslag til nye procedurer
og standarddokumenter, der dækker hele forvaltningen, skal via
kvalitetslederen forelægges til kvalitetschefens accept.
Forslag til nye procedurer
og standarddokumenter, der dækker miljøforvaltningen, skal forelægges
kvalitetslederen
til accept.
Den enkelte procedure skal
udarbejdes så kort og koncist som muligt.
Beskrivelsen skal være så
detaljeret, at den sikrer, at forskellige personer med tilstrækkelige
kvalifikationer når til det samme resultat ved at følge beskrivelsen.
Der henvises til andre
procedurer efter behov ved at angive procedurernes dokumentnummer og navn.
Eksempel:
"Tilsynsrapporter udarbejdes ved hjælp af procedure nr. 411-01 om
udarbejdelse af tilsynsrapport"
Når udkast til procedurer
og
standarddokumenter er udarbejdet,
skal dokumenterne fremsendes til kommentering til de personer, hvis fagområde
dokumenterne skal dække. Dokumentet forsynes med "UDKAST" på
forsiden samt dato.
Forfatteren skal overveje
alle modtagne bemærkninger og færdiggøre dokumentet på denne baggrund.
Forfatteren anfører sine initialer ud for feltet "udarbejdet af".
Udarbejdelse af ændringer
til eksisterende procedurer og standarddokumenter skal følge samme
fremgangsmåde
som udarbejdelse af nyt materiale.
Udarbejdelse og vedligehold af kvalitetsstyrings-
dokumenter
Dok.nr.: 631-01
Side:
3 af 4
5) Kontrol og godkendelse
Kontrol
Kontrol af
kvalitetsstyringsdokumenter er en selvstændig aktivitet.
Kontrollanten skal være
kvalificeret til selv at kunne udarbejde det dokument, der skal kontrolleres,
men må ikke have deltaget i selve udarbejdelsen.
Kontrollen udføres for at
sikre, at der ikke er modstrid mellem procedurerne på forskellige områder,
samt at proceduren er i overensstemmelse med miljøreguleringen.
Kontrollanten anfører sine
initialer på proceduren eller standarddokumentet ud for feltet
"kontrolleret af".
Godkendelse
Når et dokument er
kontrolleret som planlagt, foretager kvalitetschefen/kvalitetslederen den
endelige godkendelse og anfører sine initialer på proceduren eller
standarddokumentet ud for feltet "godkendt af".
6) Layout
Formatet skal følge
kommunens standardformat påført følgende sidehoved på side 1.
Procedure/checkliste/standard:
Titel på procedure/checkliste/standard
Side:
1 af x
Dok. nr.:
Gyldig fra:
E-sti:
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
Initialer*
Initialer*
Initialer*
* Initialer påføres i tryk
samt håndskrevet på originalen
Side 2 og fremefter
anføres følgende sidehoved
Titel på procedure/checkliste/standard
Dok nr.
Side:
x af x
For procedurer kan teksten
opdeles i instruksafsnit, som angiver regler, der altid skal følges, og i
vejledningsafsnit, der angiver god arbejdsmetode.
Udarbejdelse og kontrol af kvalitetsstyringsdo-
kumenter
Dok.nr.: 631-01
Side:
4 af 4
6) Layout (fortsat)
Vejledningsafsnit i en
procedure angives med "Vejledning". Vejledningsstof skal begrænses
mest muligt.
Eksempel - Vejledning:
Det skal tilstræbes, at en
procedure opbygges efter følgende ramme:
-
Gyldighedsområde og ansvar
-
Formål
-
Fremgangsmåde
-
Dokumentation
7) Dokumentnummer
Følgende nummersystem skal
anvendes
8) Dokumentation
Kvalitetschefen skal have
en komplet liste over de procedurer, der er gyldige i hele forvaltningen.
Kvalitetslederen skal
opbevare en opdateret original af kvalitetsstyringssystemet inklusiv
procedurer med underskrifter og en liste over standarddokumenter
(checklister, skemaer og standarder), der er gældende i miljøforvaltningen.
Listen over
standarddokumenter skal indeholde oplysninger om, hvem der er ansvarlig for
vedligeholdelsen, og hvor originalen opbevares.
7 Eksempel fra Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommunes arbejde
med at udvikle et kvalitetsstyringssystem har været udgangspunkt for denne
vejledning. Kapitlet viser eksempler på dokumenter for tilsyn med
virksomheder.
Eksemplet viser også sammenhængen i kvalitetsstyringssystemet - fra
kvalitetspolitik til procedurer og checklister.
Kvalitetspolitikken viser
grundlaget for Silkeborg Kommunes miljøarbejde, hvor kvalitetsprincipperne
understøtter virkeliggørelsen af kvalitetspolitikken. Kvalitetsmålene giver
de
kvantitative målepunkter, som kommunen vil måle sig selv på. Kvalitetsmålene
er
fastsat, så de understøtter virkeliggørelsen af kvalitetspolitikken.
Kvaliteten
af Silkeborg Kommunes ydelser i forbindelse med tilsynet på virksomheder er
fastsat i de procedurer og checklister, der er beskrevet eller henvist til i
eksemplet.
Procedurerne er udarbejdet,
så der er sammenhæng mellem det kvalitetsniveau, der er fastsat (beskrevet i
procedurer og checklister), og de ressourcer der er afsat til at nå de
kvantitative målepunkter - kvalitetsmål.
Formålet med at indføre
kvalitetsstyring i Silkeborg Kommune er at få et værktøj, som
miljøforvaltningen kan anvende til at:
i
Styre arbejdet
i
Sikre kvaliteten af det udførte arbejde,
hvad enten modtageren er sektionen/forvaltningen, virksomheder, borgere eller
politikere
i
Sikre serviceniveau og kvalitet i
forhold til borgere, brugere, politikere og forvaltning
i
Synliggøre miljøarbejdet og dets
resultater
i
Åbne forvaltningsområdet i forhold til
administration og beslutningsprocesser
Silkeborg Kommune har
fastsat følgende krav til deres kvalitetsstyringssystem:
Kvalitetsstyringssystemet i
Silkeborg Kommune skal sikre at borgeren til enhver tid kan få svar på,
hvilken
ydelse han/hun kan forvente at modtage Politikeren skal til enhver tid kunne
få
svar på, hvilken ydelse kommune tilbyder, og miljøforvaltningen skal til
enhver
tid levere en fagligt kvalificeret ydelse.
Kvalitetsstyringshåndbogen
skal ajourføres løbende og skal fremstå enkel og overskuelig, så der kan
søges
på tværs i systemet.
Indholdsfortegnelsen over
Silkeborg Kommunes kvalitetsstyringssystem (som den ser ud lige nu) er
gengivet
i
afsnit 7.6 og giver et godt overblik
over kvalitetsstyringssystemets indhold, systematik og rummelighed.
7.1 Kvalitetspolitik
Kvalitetspolitik (udsnit)
Side
1 af 1
Dok. nr.
710-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/håndbog/ks-politik.doc
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
KH/
AE/
AGS/
Miljøsektionen vil
medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et
bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets levevilkår og for bevarelsen af
dyre- og plantelivet.
Miljøsektionens arbejde
skal sikre kommunens borgere et godt miljø gennem en forebyggende indsats,
der bl.a. bygger på et aktivt og effektivt miljøtilsyn.
Miljøsektionen vil agere
som en enhed og udføre sit arbejde til tiden i en kvalitet, der lever op til
berettigede forventninger fra virksomheder, borgere og andre brugere i
kommunen.
Miljøsektionen vil:
i
Efterleve Byrådets
beslutninger og krav til administrationens forvaltning af miljølovene
i
Kontrollere og føre
regelmæssige tilsyn med, at forurenende aktiviteter udføres i
overensstemmelse med lovens bestemmelser
i
Oplyse, rådgive og vejlede
om miljø- og ressourceforbrug for at nedbringe miljøbelastningen
i
Motivere og inspirere
borgere og virksomheder til at arbejde med at forebygge miljøproblemer
i
Beskytte, pleje og øge
naturindholdet i Silkeborg Kommune
i
Lægge vægt på at sikre, at
kommunen som virksomhed til enhver tid fremstår som miljøpositiv
i
Til enhver tid fremstå som
en seriøs, kompetent og ansvarlig med- og modspiller i forvaltningen af
miljøområdet
i
Løbende fastholde og
udvikle den faglige ekspertise hos medarbejderne
7.2 Kvalitetsprincipper
Kvalitetsprincipper
Side
1 af 1
Dok. nr.
720-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/håndbog/ks-principper.doc
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
KH/
AE/
AGS/
i
Vi træffer afgørelse i
alle sager og begrunder afgørelsen
i
Vi etablerer det bedst
mulige grundlag til at træffe afgørelse på
i
Vi forholder os kritisk
til de faktorer, der skal afvejes inden afgørelse træffes
i
Vi håndhæver trufne
afgørelser på en sådan måde, at håndhævelsesmidlet står i forhold til den
miljømæssige effekt af afgørelsen og samtidig fastholder miljømyndighedens
gennemslagskraft og troværdighed
i
Vi rådgiver og vejleder så
omhyggeligt som muligt ved enhver henvendelse og reagerer hurtigt på
henvendelser
i
Vi vil til enhver tid
kunne opfylde ønsker om aktindsigt
i
Vi følger altid Silkeborg
Kommunes interne retningslinier
i
Enhver har medansvar for
kvaliteten af miljøsektionens ydelser
i
Enhver skal sikre, at
arbejdsopgaverne udføres i overensstemmelse med kvalitetsstyringssystemet
i
Enhver skal fastlægge
eller formulere kvalitetsmål og handlinger/ procedurer for at forbedre
kvaliteten og udvikle kompetencen
i
Enhver skal agere
professionelt
i
Enhver skal orientere
sektionslederen, hvis han/hun føler sig utryg ved at arbejde med en opgave
i
Enhver skal inden for sit
fag- og opgaveområde sørge for, at myndighedsudøvelsen sker i
overensstemmelse
med miljøreguleringen (love, bekendtgørelser, godkendelser, regulativer,
vejledninger, osv.)
i
Enhver skal gøre sig klart,
hvordan der kan skabes størst mulig tilfredshed og/eller forståelse hos
modtageren af en myndighedsafgørelse
i
Enhver skal kende og
efterleve kvalitetsstyringssystemet
7.3 Kvalitetsmål
Status over
tilsynsobjekter i Silkeborg Kommune var i 1999 følgende:
i
Listevirksomheder
35
i
Anmeldepligtige
virksomheder
139
i
Branchebekendtgørelsesvirksomheder
139
i
Antal virksomheder i
øvrigt
ca. 1200, heraf ca. 300
under
observation
Kvalitetsmål (udsnit)
Side
1 af 1
Dok. nr.
730-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/håndbog/virksomheder/mål.doc
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
KH/
AE/
AGS/
I 2001 gennemføres tilsyn
med:
i
35 listevirksomheder
i
50 anmeldepligtige
virksomheder
i
50
branchebekendtgørelsesvirksomheder
7.4 Procedure for tilsyn med
listevirksomheder
Procedure for
Tilsyn med listevirksomheder
Side
1 af 1
Dok. nr.
740-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/håndbog/virksomheder/tilsyn.doc
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
KH/
AE/
AGS/
1) Gyldighedsområde
Listevirksomheder i Silkeborg
Kommune.
2) Formål
Proceduren for tilsyn med
listevirksomheder i kommunen skal:
i
Dokumentere virksomhedens
faktiske miljøforhold
i
Kontrollere om
virksomhedens miljøforhold er i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven
og bestemmelser fastsat med hjemmel heri
i
Sikre en god kommunikation
mellem virksomhed og tilsynsmyndighed.
i
Sikre systematisk
registrering af tilsynsdata
i
Sikre orientering af anden
myndighed om virksomhedens miljøforhold
3) Sagsopstart
Almindeligt tilsyn
gennemføres med faste intervaller. Planlægning af almindelige tilsyn
foretages i tilsynsdatabasen.
Derudover gennemføres
tilsyn ved:
i
Klage over en virksomhed
i
Opfølgning på meddelte
godkendelser/tilladelser
i
Opfølgning på en
anmeldelse
i
Opfølgning på meddelte
reaktioner (henstilling, påbud m.v.)
i
Service til virksomheder
(miljøgennemgang i forbindelse med indførelse af miljøledelsessystemer,
rådgivning om miljøforhold, renere teknologi m.v.)
Tilsyn med listevirksomheder
Dok. nr.: 740-01
Side:
2 af 2
4) Forberedelse af tilsynet
Tilsynet forberedes ved
brug af:
i
421-01 "checkliste om
forberedelse af tilsyn"
(se afsnit 4.2.1 i denne vejledning)
5) Gennemførelse af tilsyn
På baggrund af de
overvejelser den tilsynsførende har foretaget under forberedelsen,
gennemføres tilsynet sammen med virksomhedens repræsentant.
Følgende checkliste
anvendes til gennemførelse af tilsynet:
i
750-01 "checkliste
for tilsyn med listevirksomheder "
(se afsnit 7.5 i denne vejledning)
6) Opfølgning på tilsyn
På baggrund af de
registrerede data udarbejdes en tilsynsrapport.
Følgende procedurer og
standarder anvendes hertil:
i
411-01 "procedure om
udarbejdelse af tilsynsrapport"
(se afsnit 4.1.1 i denne vejledning)
i
412-01 "standard -
tilsynsrapport"
(se afsnit 4.2.1
i denne
vejledning)
Tilsynsrapporten
fremsendes til virksomheden, senest 2 uger efter tilsynet er udført.
7) Registrering af tilsynsdata
Tilsynsdata registres i
tilsynsdatabasen ved anvendelse af de checklister, der er udfyldt under
tilsynet.
8) Forhold af betydning for anden myndighed
Såfremt der ved tilsynet
konstateres forhold, der vurderes at have betydning for en anden myndigheds
kompetenceområde (f.eks. amt eller arbejdstilsyn), kontaktes denne. Notat
herom lægges i sagen.
7.5 Checkliste for tilsyn med
listevirksomheder
Checkliste for
Tilsyn med listevirksomheder
Side
1 af 3
Dok. nr.
750-01
Gyldig fra: 1.1.2001
H:\/kvali/virk/tilsyn/check.doc
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
KH/
JSI/
AGS/
Regulering
+
-
IR
Bemærkninger
Er virksomheden orienteret
om, hvilken lovgivning, godkendelser og tilladelser der gælder for
virksomhedens indretning og drift?
x
Miljøgodkendelse af 3. april 1999
Luft
+
-
IR
Bemærkninger
Er alle virksomhedens
vilkår om luft overholdt?
Overtrædelse af vilkår
nr.:
______
2.3.2
_____________
Reaktion: __
Påbud
__
pr. dato: _
1.5.2001
________
Udledes der stoffer, som
ikke er omfattet af godkendelsen?
x
Godkendelsen omfatter
ikke:
Svejsning i rustfrit stål
Godkendelse til udledning
søges
inden dato: __
1.maj 2001
_____________
Er højden på virksomhedens
afkast korrekt?
x
Vedligeholdes
renseforanstaltninger/ filtre i overensstemmelse med godkendelsesvilkår?
x
Er der foretaget
emissionsmålinger?
x
Hvilke? ________________
Udtaget hvor? ___________
Føres der driftsjournal i
overensstemmelse med vilkår?
x
Er mulighederne for
indførelse af renere teknologi drøftet?
Svejsemetoder i rustfrit stål
Spildevand
+
-
IR
Bemærkninger
Har virksomheden en
spildevandstilladelse?
x
Kun sanitetsspildevand
Overholdes alle vilkår i
spildevandsgodkendelsen?
x
Overtrædelse af vilkår
nr.: _______________________
Reaktion: _______________
pr. dato: ________________
Har virksomheden
tilladelse til udledning af samtlige stoffer, der er indeholdt i
spildevandet?
x
Godkendelsen omfatter
ikke: _______________________
Godkendelse til udledning
søges inden dato: ________
Tilsyn med listevirksomheder
Dok. nr.:
750-01
Side:
2 af 3
Spildevand (fortsat)
+
-
IR
Bemærkninger
Overholdes den udledte
mængde som angivet i spildevandsgodkendelsen?
x
Er der indført særlige
rensningsforanstaltninger?
x
Type:__________________
Er der udtaget prøver?
Hvilke? ________________
Hvor (brønd)? ___________
Er mulighederne for
indførelse af renere teknologi (RT) drøftet?
x
Affald
+
-
IR
Bemærkninger
Opfylder virksomheden
kommunens affaldsregulativ?
x
Opfylder virksomheden alle
vilkår om håndtering af affald?
x
Overtrædelse af vilkår
nr.: ___
2.5.6
________________
Reaktion: _
Indskærpelse
______
pr. dato: __
1.5.2001
_________
Opbevares affald korrekt?
x
Opbevares farligt affald
korrekt?
x
Føres der driftsjournaler
i overensstemmelse med regler og vilkår?
x
Er mulighederne for
RT/affaldsminimering drøftet?
x
Støj
+
-
IR
Bemærkninger
Overholder virksomheden
alle vilkår om støj?
x
Overtrædelse af vilkår
nr.: _______________________
Reaktion: _______________
pr. dato: ________________
Har virksomheden siden
sidste tilsyn modtaget klager over støj?
x
Skal der foretages
orienterende støjmålinger?
x
Målepunkter:
I skel til nabo på mod nord
Skal der foretages
akkrediteret støjmåling?
x
Senest pr.:______________
Er mulighederne for
indførelse af støjdæmpende foranstaltninger drøftet?
x
Tilsyn med listevirksomheder
Dok. nr.:
750-01
Side:
3 af 3
Fælles forståelse
+
-
IR
Bemærkninger
Er samtlige forhold, der
er registreret under tilsynet, gennemgået sammen med virksomheden?
x
Er virksomheden orienteret
om, hvor de registrerede forhold vurderes at være i konflikt med de krav og
vilkår, der gælder for virksomheden?
x
Er virksomheden orienteret
om, hvilke reaktioner der kan forventes?
x
Er alle aftaler, indgået
under tilsynet, bekræftet?
x
Aftale vedr. bortskaffelse af slibestøv skal bekræftes af
Affaldskontoret.
Er virksomhedens
miljømappe blevet ajourført?
x
Er virksomheden orienteret
om, hvornår den kan forvente at modtage den endelige tilsynsrapport?
x
Dato:__________________
Vejledning til den
tilsynsførende:
7.6 Silkeborg Kommunes
kvalitetsstyringssystem
For at give et samlet
overblik over indsatsen i Silkeborg Kommune er indholdsfortegnelsen i
kommunens
kvalitetsstyringssystem gengivet nedenfor.
Kvalitetsstyringssystemet
består af tre mapper. I mappe I beskrives formålet med kvalitetsstyring,
grundlaget for kvalitetsstyring (kvalitetspolitik, kvalitetsprincipper,
kvalitetsmål), organisationen til kvalitetsstyring, evaluering og
vedligeholdelse.
Mappe II indeholder
procedurer og Mappe III standarddokumenter (checklister, skemaer, standarder
m.v.).
7.6.1 Mappe I - Indhold i Silkeborgs
kvalitetsstyringssystem
1
Håndbogen
1.1
Formål
1.2
Opbygning
1.3
Definitioner
1.4
Vedligeholdelse og
revision
1.5
Dokumentstyring
1.5
Korrigerende handlinger
2
Grundlag
2.1
Kvalitetspolitik
2.2
Kvalitetsprincipper
2.3
Kvalitetsmål
2.3.1
Virksomheder
2.3.2
Landbrug, skovbrug og
pelsdyr
2.3.3
Vandløb og dræn
2.3.4
Forurening
2.3.5
Olie- og benzintanke
2.3.6
Affald
2.3.7
Private aktiviteter
2.3.8
Offentlig hygiejne
2.3.9
Åbent land
2.3.10
EDB
2.3.11
Intern service
2.3.12
Information
2.2.13
Intern administration
2.3.14
Ekstern service
2.3.15
Green City
3
Organisation
3.1
Organisation Rådhuset
3.2
Organisation Miljø- og
Planafdelingen
3.2.1
Miljøsektionens opgaver
3.2.1.1
Opgaver som administrator
3.2.1.2
Opgaver som naturforvalter
3.2.1.3
Opgaver som myndighed
3.2.2
Miljøsektionens ansvar og
beføjelser
3.2.3
Miljøsektionens
afgrænsning til øvrige afdelinger
3.2.3.1
Afgrænsning til spildevand
3.2.3.2
Afgrænsning til affald
3.2.3.3
Afgrænsning til
overskudsjord
3.3
Stillingsbeskrivelser
(funktionsbeskrivelser)
3.3.1
Navn xx
3.3.2
Navn yy
3.3.3
Miljøcenter Østjylland
4
Evaluering
4.1
Resultater
4.2
Miljøredegørelse
4.3
Tilsynsberetning
7.6.2 Mappe II - Procedurer i Silkeborgs
kvalitetsstyringssystem
Procedurer (procedurerne er
alle samlet i en separat mappe (mappe II)). Dokument nr. og ansvarlig kan ses
af indholdsfortegnelsen.
Dok. nr.
Ansvarlig
1
Virksomheder
1.01
Godkendelse af virksomhed
og landbrug
ht
1.02
Anmeldelse af virksomhed
kh
1.03
Anmeldelse af autoværksted
jn
1.04
Anmeldelse af midlertidige
aktiviteter
jn
1.05
Tilsyn med virksomheder
ht
1.06
Klage over virksomhed
eller landbrug
ht
1.07
Tilslutningstilladelse
efter kapitel 4
lk
1.08
Spildevandskontrol
lk
1.09
Etablering og ombygning af
benzinstationer
jn
2
Landbrug, skovbrug og
pelsdyr
2.01
Godkendelse af virksomhed
og landbrug
ht
2.02
Anmeldelse af udvidelse og
ændring af landbrug
åe
2.03
Beholderkontrol
åe
2.04
Tilsyn med landbrug
åe
2.05
Klage over virksomhed
eller landbrug
ht
2.06
Tilsyn med pelsdyrfarme
pe
2.07
Afbrænding af halm
åe
3
Fælles procedurer for
virksomheder, landbrug, skovbrug og pelsdyr
3.01
Håndhævelse af
Miljøbeskyttelsesloven
pe
3.02
Påligning af miljøgebyr
lk
3.03
Miljøsagsbehandling af
byggeri på virksomheder og landbrug
jn,åe
3.04
Miljøsagsbehandling af
kommune- og lokalplaner
jn,åe
4
Vandløb og dræn
4.01
Tilsyn med og
vedligeholdelse af kommunale og private vandløb og dræn
åe
4.02
Restaurering af vandløb
åe
4.03
Forureningskontrol af
vandløb og dræn
åe
4.04
Klage over vandløb og dræn
åe
5
Forurening
5.01
Forurenede ejendomme
jn
5.02
Beredskab
jn
5.03
Badevand
as
5.04
Miljøsagsbehandling af
byggeri på kortlagte grunde
jn
6
Olie- og benzintanke
6.01
Etablering af olie- og
benzintanke
pe
6.02
Sløjfning af olie- og
benzintanke
pe
6.03
Kontrol af olie-
og benzintanke
ht
7
Affald
7.01
Anmeldelse af farligt
affald og ansøgning om fritagelse for benyttelsespligt af den kommunale
indsamlingsordning
pe
7.02
Transportørregistrering
pe
7.03
Tilsyn med slam
åe
7.04
Miljøsagsbehandling af
overskudsjord
jn
8
Private aktiviteter
8.01
Etablering af
jordvarmeanlæg
kh
8.02
Håndtering af klager
as
9
Offentlig hygiejne
10
Åbent land
10.01
Støtteordninger til
landbrug og skovbrug
åe
10.02
Behandling af åbent land i
forhold til kommune- og regionplan
åe
10.03
Henvendelser fra private
og kommunale ejendomme
åe
10.04
Henvendelser fra andre
myndigheder
åe
11
EDB
11.01
Opkrævning af miljøgebyr
lk
11.02
Vedligeholdelse af
Miljødatabasen
lk
11.03
Vedligeholdelse af
grunddata i Miljødatabasen
lk
11.04
Vedligeholdelse og indkøb
af edb-programmer i øvrigt
lk
11.05
Indberetning af tilsyn
lk
11.06
Indberetning af
miljøgodkendelser og tilslutningstilladelser
lk
11.07
Indberetning af landbrug
lk
11.08
Indberetning af farligt
affald
lk
11.09
Indberetning af
spildevandsanlæg og -analyser
lk
12
Intern service
13
Information
13.01
Tilsynsberetningen
as
13.02
Ejendomsoplysningsskemaer
pe
13.03
Udarbejdelse af
information
kh
13.04
Aktindsigt
im
13.05
Udstykningssager
åe
14
Intern administration
14.01
Betjening af udvalg
as
14.02
Journalisering
im
14.03
Tidsregistrering
as
14.04
Vedligeholdelse af grej
jn, åe, ht
14.05
Papirgange til og fra
Miljøcenter Østjylland
as
14.06
Posthåndtering
im
14.07
Håndtering af e-mail
im,lk
14.08
Budget
im,as
14.09
Personaleadministration
im,as
7.6.3 Mappe III - Standarddokumenter i Silkeborgs
kvalitetsstyringssystem
Alle standarddokumenter
(checklister, skemaer, standarder, retningslinier, pjecer m.v.) er i en
separat
mappe (mappe III)). Dok. nr. og ansvarlig for opdatering og vedligeholdelse
af
standarddokumenterne kan ses af indholdsfortegnelsen - vist i udsnit.
Dok. nr.
Ansvarlig
1
Virksomheder
1.02-01
Skema til anmeldelse af
virksomhed
kh
1.03-01
Skema til anmeldelse af
autoværksted
jn
1.04-01
Skema til anmeldelse af
midlertidige aktiviteter
jn
1.05-01
Checkliste til forberedelse
af tilsyn på virksomheder/landbrug
ht
1.05-02
Checkliste for tilsyn med
autoværksteder
ht
1.05-03
Retningslinier for
etablering af oplagsplads af farligt affald
ht
1.05-04
Skema til anmeldelse af
affald
pe
1.05-05
Standard - driftsjournal
for aflevering af farligt affald
ht
1.05-06
Standard - driftsjournal
for sandfang og olieudskiller
pe
1.05-07
Standard - driftsjournal
for forbrug af farve, lak, undervognsbehandlingsprodukter m.v.
pe
1.05-08
Standard - driftsjournal
for fyringsanlæg
ht
1.06-01
Checkliste for behandling
af klagesag
ht
1.07-01
Checkliste for meddelelse
af tilslutningstilladelse efter kapitel 4
lk
1.07-02
Pjece tungmetaller i
spildevandet
lk
1.08-01
Checkliste til
spildevandskontrol
lk
x.xx-xx
etc., etc.
8 Systemer til kvalitetsstyring
Der findes mange systemer
til kvalitetsstyring. Den mest udbredte og bredt anerkendte
kvalitetsstyringsstandard er den internationale ISO 9000. Denne standard samt
en kvalitetsmodel, der er udarbejdet i forbindelse med kvalitetsprisen for
den
offentlige sektor, er kort beskrevet i dette afsnit.
8.1 ISO 9000
ISO-serien er en serie af
internationalt anerkendte standarder, som udkom første gang i Danmark i 1988.
ISO standarden er anvendt og anerkendt i en lang række lande.
Den nuværende "ISO 9000
familie" består af ca. 20 standarder og dokumenter. Den store
knopskydningen af standarderne har vagt bekymring hos brugere og kunder. For
at
imødekomme denne bekymring er det blevet besluttet at revidere ISO 9000
standarderne
i år 2000. ISO standarderne vil komme til at bestå af fire primære standarder
og et antal tekniske rapporter.
De fire primære standarder
vil blive:
ISO 9000:
Kvalitetsstyringssystemer - koncept og begrebsafklaring
ISO 9001:
Kvalitetsstyringssystemer - betingelser
ISO 9004:
Kvalitetsstyringssystemer - vejledning
ISO 10011: Vejledning for
auditering af kvalitetsstyringssystemer
8.1.1 Strukturen af de reviderede standarder
Standarderne vil komme til
at indeholde følgende hovedelementer:
i
Ledelsens ansvar (kvalitetspolitik,
kvalitetsmål, planlægning, kvalitetsstyringssystem, ledelsesgennemgang)
i
Ressourcestyring (medarbejderressourcer,
information og faciliteter)
i
Processtyring (kundetilfredshed, design,
indkøb og produktion)
i
Måling, analyse og forbedring (audit,
proceskontrol, stadig forbedring)
Standarderne indeholder ikke
specifikke krav til strukturen af en organisations kvalitetsstyringssystem
(for
eksempel er der ingen faste regler om indholdet i kvalitetsmanualen). Dette
giver den enkelte organisation mulighed for at dokumentere sit
kvalitetsstyringssystem på den måde, der passer bedst til den enkelte
organisation.
Hovedændringerne, som er
introduceret i forbindelse med den nye revision af standarderne for
kvalitetsstyringssystemer, er:
i
En ny procesorienteret struktur og en
mere logisk rækkefølge af indholdet
i
En kontinuerlig forbedringsproces som et
vigtigt trin i retning af at forstærke kvalitetsstyringssystemet
i
Systematisk måling af kundetilfredshed
for at tilvejebringe nøgleinformationer til brug for forbedring
i
Forøgede krav til opmærksomhed omkring
tilstrækkeligheden af ressourcer til f.eks. kommunikation og arbejdsmiljø
8.2 Kvalitetsprisen for den offentlige
sektor - kvalitetsmodellen
Kvalitetsprisen for den
offentlige sektor er indstiftet med det formål at stimulere den løbende
kvalitetsudvikling i offentlige institutioner. Kvalitetsprisen tager
udgangspunkt i en kvalitetsmodel, som er gengivet i figur 8.1 .
Figur 8.1-
Kvalitetsmodellen (kvalitetsprisen for den offentlige sektor)
Som det fremgår af figuren,
består modellen af 9 kriterier og er endvidere opdelt i en indsatsside og en
resultatside. De ni kriterier danner en sammenhængende indbyrdes struktur.
Indsatsområderne er lederskab, politik og strategi, personaleledelse,
ressourcer og arbejdsprocesser. Resultaterne er brugertilfredshed,
medarbejdertilfredshed og effekt på samfundet. Indsats- og resultatsiden er
gensidigt afhængige. På indsatssiden planlægger og udfører man aktiviteter.
På
resultatsiden måler man, om aktiviteterne lever op til målsætningerne.
Målingerne indgår efterfølgende som information og dokumentation på
indsatssiden, som grundlag for evt. ændringer i indsatsen. Kvalitetsmodellen
sikrer således, at der hele tiden bygges videre på institutionens
kvalitetsstruktur, samt at resultater fra udviklingsprojekter ikke med tiden
dør hen.
9 Referenceliste
i
9000 gode råd om indførelse af
kvalitetsstyring i virksomheder, Dansk Standardiseringsråd, 1992.
i
ISO 9004 standarden
i
Erfaringer med kvalitetsstyring og
samspil inden for miljøområdet, Erhvervsministeriet, Kvalitetsinstituttet for
Servicesektoren, 1998
i
ISO 9000 - vurdering, beslutning og
planlægning - Promentor Management A/S og Utbildningshuset 1994
i
Fra ISO 9000 til TQM - Promentor
Management A/S og Bratt International 1995
i
Udvikling af servicemål i teknisk
forvaltning - Kommunalteknisk Chefforening, maj 1996
i
Fra hanegal til handlingsplan, håndbog
om kommunale miljøhandlingsplaner, Kommunernes Landsforening
i
Udvikling af servicemål i teknisk
forvaltning, Kommunalteknisk Chefforening
i
Kvalitetsprisen for den offentlige
sektor - vejledning
i
Vejledning 6/1999 Evaluering af kommunal
tilsynsforvaltning
Lignende dokumenter
- Klage over manglende besøg på invasionskysten på 60 års dagen for D-dag på en rundrejse i Normandiet og Bretagne. — sag 04-0220 Pakkerejse-Ankenævnet · 24. januar 2025
- Skriftlig fremsættelse (29. marts 2006) - L 211 Retsinformation · 29. marts 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Lenz fremsat den 7. februar 1985. — Europa-Parlamentet mod Rådet for De Europæiske Fællesskaber. EU-domme · 7. februar 1985
- Sagen vedrører, hvorvidt der er indgået en formidlingsaftale, der berettiger til et honorar på ca. 8,1 mio. kr. i forbindelse med salg af ejendom Domsdatabasen · 2. januar 2020
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 429/2008 af 25. april 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1831/2003 for så vidt angår udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger samt vurdering og godkendelse af fodertilsætningsstoffer (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 25. april 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/2806 af 15. december 2023 om en formular for oplysninger vedrørende Natura 2000-lokaliteter (meddelt under nummer C(2023) 8623) EU-lovgivning · 15. december 2023