Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.

Gældende VEJ nr 133 af 04/12/2002VejledningKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet6. december 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om matrikulære afgifter og

gebyrer m.v.

1. Opkrævning af afgift og gebyr ved

matrikulære forandringer.

I forbindelse med registrering af matrikulære

forandringer uden for Københavns og Frederiksberg kommuner

opkræver Kort- og Matrikelstyrelsen afgift og gebyr efter regler, der

fremgår af

1) lov om afgift ved udstykning m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.

42 af 22. januar 1998, (i det følgende kaldet afgiftsloven), og

2) bekendtgørelse om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.

(i det følgende kaldet afgiftsbekendtgørelsen).

Københavns og Frederiksberg kommuner opkræver

afgift efter reglerne i lov om afgift ved udstykning m.m., mens de to

kommuner selv fastsætter betalingsregler for matrikulært arbejde

og gebyr for matrikulær registrering.

1.1. Afgift.

Der skal svares afgift ved udstykning og matrikulering for

hver samlet fast ejendom, der oprettes. Afgiftens størrelse (5.000

kr.) fremgår af afgiftsloven. Loven angiver nærmere

tilfælde, der er undtaget fra kravet om afgift. Der er ikke tillagt

matrikelmyndigheden beføjelse til at dispensere fra lovens

bestemmelser.

Da afgiften alene knytter sig til oprettelse af en samlet

fast ejendom, skal der ikke betales afgift, når matrikulering alene

fører til registrering af en allerede bestående ejendom, og der

skal kun betales én afgift, såfremt en ny samlet fast ejendom

oprettes ved udstykning fra flere samlede faste ejendomme. Registrering som

samlet fast ejendom på grundlag af ejendomsdom eller

hævdserhvervelse er alene udtryk for matrikulær berigtigelse af

Læs alt

eksisterende ejendomsforhold, og der skal derfor ikke betales afgift, jf.

afgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 4.

Når et areal af en samlet fast ejendom tildeles et

selvstændigt matr.nr. ved en teknisk ændring, oprettes der ikke

en ny ejendom, og der skal ikke betales afgift.

Afgiftsfritagelse efter afgiftslovens § 1,

stk. 2, nr. 1, (100 m2-reglen) forudsætter, at

ejendommen ikke er bebygget eller bestemt til bebyggelse. Med ordene »bestemt

til bebyggelse« menes, at arealet enten udstykkes med henblik på

bebyggelse eller ifølge gældende planer er udlagt til

bebyggelse. Ordet »bebyggelse« skal forstås i overensstemmelse med

§ 2, stk. 2, i byggeloven, d.v.s. også omfattende

opførelse eller anbringelse af faste konstruktioner eller

anlæg.

Ifølge afgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2,

skal der ikke betales afgift for nye ejendomme, der udelukkende skal anvendes

som fælles friareal. Ordet »friareal« skal i overensstemmelse med

byggelovens § 7 forstås som omfattende ubebyggede arealer til

sikring af tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne,

adgangs- og tilkørselsforhold, redningsmuligheder for

brandvæsenet samt parkering. Det er dog en betingelse for

afgiftsfritagelsen, at kommunen har godkendt, at friarealet udlægges

samlet for flere ejendomme, hvilket skal være sikret ved tinglysning

på de pågældende ejendomme eller følge af en

lokalplan.

Hvis den nye ejendom er registreret i matriklen som privat

fællesvej, skal der ifølge lovens § 1, stk. 2, nr. 3,

ikke betales afgift. Det følger af denne regel sammenholdt med 100

m2 -reglen, at en ejendom fritages for afgift, såfremt dens

areal efter fradrag af areal af privat fællesvej, der er optaget

på matrikelkortet, er under 100 m2. Det er en

forudsætning, at ejendommen ikke er bebygget og ikke skal bebygges.

Fraskillelse af en andel i en fælleslod fra en

samlet fast ejendom, som andelen er en del af, samt opdeling af en

fælleslod i afgrænsede arealer, der udlægges som vederlag

for ideelle andele i fælleslodden, falder ikke ind under begrebet

udstykning og er derfor ikke omfattet af afgiftsloven.

1.2. Ekspeditionsgebyr.

Kort- og Matrikelstyrelsen kan i medfør af

udstykningslovens § 47, stk. 1, kræve betaling for

registrering af matrikulære forandringer.

Det fremgår af § 1 i

afgiftsbekendtgørelsen, at der skal betales gebyr for udstykning,

matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning samt visse

tekniske ændringer. Gebyrernes størrelse fremgår ligeledes

af bekendtgørelsen. Der skal ikke betales gebyr ved matrikulering af

et areal som følge af dets nedklassificering fra offentlig vej til

privat fællesvej, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Ved arealoverførsel beregnes ét gebyr for

hver samlet fast ejendom, der modtager areal, uanset hvor mange arealer der

overføres til ejendommen. Der skal ikke betales gebyr ved

overførsel af areal til en offentlig vej og heller ikke ved

overførsel af nedlagt offentlig vej til en samlet fast ejendom, jf.

bekendtgørelsens § 1, stk. 4. Udskillelse i matriklen af

arealer, der har været optaget på vejbestyrelsens vej- eller

stifortegnelse i mere end 20 år, sker efter reglerne om

ejendomsberigtigelse, der ikke er gebyrbelagt.

Det følger af § 1, stk. 1, nr. 3, i

afgiftsbekendtgørelsen sammenholdt med definitionen af begrebet

»sammenlægning« i udstykningslovens § 8, at der kun betales

ét gebyr uafhængigt af, hvor mange ejendomme der

sammenlægges til én samlet fast ejendom.

Ved tildeling af matr.nre. til arealer inden for en samlet

fast ejendom skal der betales gebyr for hvert nyt matr.nr., der oprettes

efter ansøgning, såfremt der registreres nye skel. Reglen sigter

alene på de tilfælde, der er nævnt i § 23 i

bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, samt på

tilfælde, hvor der sker deling af en ejendom med henblik på

registrering af en administrativ grænse. Der skal således ikke

betales gebyr ved tildeling af matr.nr. til et særskilt beliggende

areal af et matr.nr. (en lod).

Bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 5, i

afgiftsbekendtgørelsen omfatter de tilfælde, hvor der

registreres ændrede skel for et brugsretsareal, der er tildelt matr.

nr. efter reglerne i § 23 i bekendtgørelse om matrikulære

arbejder. Der betales et gebyr for hvert matr.nr., der berøres af

ændringen. Reglen gælder ikke for de øvrige

tilfælde, der er nævnt i § 24, stk. 2, i

bekendtgørelse om matrikulære arbejder, og således heller

ikke ved registrering af ændrede administrative grænser. Bortfald

af interne skel inden for en samlet fast ejendom er fritaget for gebyr.

Matrikulær registrering, der sker som følge

af ekspropriation, ejendomsdom eller hævdserhvervelse, er fritaget for

gebyr efter § 1, stk. 2, i afgiftsbekendtgørelsen.

Gebyrfritagelsen gælder derimod ikke for matrikulære

registreringer som følge af jordfordelingskendelse.

1.3. Opkrævning og betaling m.v. af afgift og

gebyr.

Afgift og gebyr forfalder til betaling, når den

matrikulære ændring registreres i matriklen, jf.

afgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Kort- og

Matrikelstyrelsen opkræver normalt de skyldige beløb på

dette tidspunkt. Der udsendes et indbetalingskort til landinspektøren,

i jordfordelingssager dog til Direktoratet for FødevareErhverv,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Betalingsfristen er

løbende måned plus 30 dage.

Betales afgifts- og gebyrbeløb ikke rettidigt,

tillægges renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, og indtil

betalingen sker. Renten er den i medfør af § 5 i lov om renter

ved forsinket betaling m.v. fastsatte. Kort- og Matrikelstyrelsen

opkræver desuden et gebyr i forbindelse med udsendelse af

rykkerskrivelser.

Overstiger afgift og gebyr tilsammen det beløb, der

er fastsat i afgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 3,

opkræver Kort- og Matrikelstyrelsen beløbet forud for de

matrikulære forandringers registrering i matriklen. Ifølge

bekendtgørelsens § 2, stk. 4, kan Kort- og Matrikelstyrelsen

i andre tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt for at

afværge risiko for tab, stille krav om forudbetaling af afgift og

gebyr, og styrelsen vil i disse tilfælde ikke registrere de

matrikulære ændringer, før den krævede indbetaling

har fundet sted, jf. i øvrigt § 30, nr. 3, i udstykningsloven.

Reglerne om forudbetaling gælder ikke i tilfælde, hvor betalingen

af afgift og gebyr påhviler en offentlig myndighed.

2. Beløbsgrænser ved forenklet

arealoverførsel.

Der kan ifølge udstykningslovens § 25,

stk. 3, ske arealoverførsel uden tinglysning af et

overdragelsesdokument, når værdien af det overdragne ikke

overstiger et beløb, der fastsættes af miljøministeren.

Beløbet er fastsat i afgiftsbekendtgørelsens § 4,

stk. 1. Ved udtrykket »det overdragne« forstås i denne forbindelse

arealet med eventuelle bygninger, træer m.v., som findes på

arealet og overdrages sammen med dette.

Efter bestemmelserne i § 13, stk. 2, i

bekendtgørelsen om matrikulære arbejder kan der uden attest fra

dommeren om pantehæftelser overføres areal til offentlig vej

eller jernbane, der tilhører staten, når landinspektøren

erklærer, at værdien af det overførte areal ikke

overstiger det beløb, der er fastsat i afgiftsbekendtgørelsens

§ 4, stk. 2, og arealoverførslen ikke skønnes at have

nogen indflydelse på værdien af den ejendom, arealet

overføres fra.

Ved »værdien« i de to bestemmelser forstås

købesummen eller det udbetalte vederlag, dog mindst det beløb,

hvormed det overførte areal indgår i den ansatte

ejendomsværdi ved seneste offentlige vurdering. Kort- og

Matrikelstyrelsen vil i tvivlstilfælde indhente oplysninger fra Told-

og Skattestyrelsen med hensyn til »værdien«.

Vejledning nr. 23 af 22. februar 2000 om matrikulære

afgifter og gebyrer m.v. bortfalder.

Miljøministeriet, Kort- og

Matrikelstyrelsen, den 4. december 2002

Peter Jakobsen

/Birgit Kristiansen

Lignende dokumenter