Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 114/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
114/2001
[K1], [K2], [K3], [K4], [K5] og [K6] har ved advokat
Bjarne Damm Johansen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i
B.T. den 2. oktober 2001, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af artiklen med overskriften "Bagmænd tjente
millioner på ludere" fremgik det af en underrubrik, at
"Telefonaflytning skal fælde bagmand i
sexindustri."
Af artiklens brødtekst fremgik det, at
"Fire af de tiltalte i danmarkshistoriens
første straffesag om organiseret menneskesmugling nåede på
et år at tjene mere end 2,6 mio. kr. på at indsmugle og
sælge baltiske ludere."
I artiklen hed det:
"Det fremgår af detaljerede regnskaber, som
politiet har beslaglagt.
I går fremlagde anklagemyndigheden disse bilag i
retten i Århus. Regnskaberne er en del af bevismaterialet imod i alt 9
personer, der er tiltalt for organiseret handel med kvinder fra Letland og
Litauen.
"Vi vil i de kommende fire uger dokumentere, hvordan
de tiltalte har arbejdet sammen i et organiseret og professionelt
netværk, der systematisk og for vindings skyld hentede kvinder til
Danmark, hvor de arbejdede som prostituerede," sagde anklager Birthe
Wirnfeldt.
De fire personer, der har ført detaljerede
regnskaber over deres fortjeneste, er vennerne B.B.J. og F.W. samt
ægteparret S.M.R. og S.R.
Aflyttede alfonser
Læs alt
Med udgangspunkt i escortbureauet "ladybird.dk"
og bordellet "bordeaux" på Skiveegnen har vennerne og
ægteparret administreret et illegalt forretningsimperium, som blev
optrævlet, da Århus Politi i foråret gennemførte
systematiske aflytninger af en lang række mobiltelefoner.
Aflytningen og politiarbejdet er enestående i dansk
retshistorie, fordi det er første gang, politiet har fået lov
til at foretage telefonaflytning mod formodede alfonser. Tilladelsen blev
givet med henvisning til lovens strenge paragraffer om organiseret
menneskesmugling.
Efterforskningen har afsløret, hvordan det ulovlige
netværk i samarbejde med tre baltiske stråmænd siden 1999
har importeret i alt 85 kvinder fra Letland og Litauen til den danske
sexindustri.
Mod løfter fra stråmændene om lettjent
vestlig valuta blev kvinderne udstyret med billetter og instrueret om at
kontakte de danske bagmænd ved ankomsten til Danmark, hvor de opholdt
sig på tre-måneders turistvisa.
Her ventede dem 13 ugers hårdt arbejde under
slavelignende forhold. Hver pige forpligtede sig således til at tjene
og aflevere 13.000 kroner til netværket.
Rotary-medlem
Ifølge bevismaterialet har pigerne i flere
tilfælde arbejdet i fast vagtskema på bordel om dagen. Om natten
har de tjent penge hjem til det illegale netværk som escortpiger.
"De tøser rykker rundt som det passer os. Og
når det passer os, sender vi dem hjem igen. Når jeg tjener penge,
så tjener de penge," har den 29-årige B.B.J. forklaret en
bekendt over mobiltelefon. B.B.J. er den ene af netværkets formodede
hovedkræfter med en fortid som driftig erhvervsmand og
Rotary-ungdomspræsident i Skive.
Sammen med sin ven og kollega i en lokal IT-virksomhed
drev han hjemmesiden "ladybird.dk", der indtil en storstilet
politiaktion 17. juni var et online escort-bureau.
Pigerne til salg på hjemmesiden var de samme
baltiske prostituerede, som i dagtimerne betjente kunder på det nu
tiltalte ægtepars bordel "bordeaux" uden for Skive samt
på en række massageklinikker i flere større byer.
De fem øvrige tiltalte har ifølge
anklagemyndigheden på forskellig vis deltaget i menneskesmuglingen og
rufferiet som chauffører, lakajer og alfonser. De ni tiltalte
erklærer sig uskyldige i anklagerne. Tidligere har retten udvist 41 af
netværkets baltiske ludere."
Artiklen var ledsaget af en oversigt over en række
personer, hvis ansigter delvist var dækket af en sort bjælke, og
hvis navne var slørede. Følgende tekst var knyttet til
oversigten:
"Netværk:
Da Århus Politi 17. juni
koordinerede en storstilet anholdelsesaktion i en lang række byer,
havde de udarbejdet denne oversigt over, hvilke roller personerne spillede i
det illegale netværk. Ni er tiltalt ved retten i Århus, mens
hovedparten har haft så små roller, at de går
fri."
Endvidere var der i artiklen indsat et mindre billede af
en person, som er dækket af et tørklæde. Billedet var
ledsaget af følgende tekst:
" K.J.R. er tiltalt for at have drevet bordeller i
Vejle, Århus og Haderslev."
Klagerne har anført, at bladet har tilsidesat god
presseskik.
Klagerne har til støtte for dette synspunkt
anført, at det klart er muligt at genkende dem på oversigten,
ligesom det er muligt at læse deres navne under billederne. Det er
muligt at identificere klagerne specielt ved at kombinere navn og ansigt,
hvor der er tydelige kendetegn/ansigtstræk. Klagerne føler sig
stærkt forurettet ved denne gengivelse i bladet. For så vidt
angår [K6] er det korrekt som af bladet anført at hun har et
længere navn, men navnet er korrekt, og det vil specielt være
iøjnefaldende for personer, som kender hendes usædvanlige og
lange navn. Det er klagernes opfattelse, at det ikke udelukkende vil
være muligt at genkende dem på grund af forudgående
kendskab. Mange har et kendskab til dem, og det har ikke været i deres
interesse at blive genkendt specielt ikke af personer, som ikke har
kendskab til deres involvering i nærværende sag. Herved
tænkes på såvel arbejdsgivere som familie, venner og
bekendte m.fl.
Klagerne har videre anført, at selve artiklens
udformning fremstiller hele sagskomplekset som værende retsstridig
menneskesmugling, og der gøres ikke i artiklen nogen forskel på
de involverede personer. Det må have stået klart for
journalisten, at ikke alle om nogen havde foretaget strafbare handlinger.
Hver enkelt klager har tidligere været sigtet i sagen for medvirken til
menneskesmugling, men sigtelserne er efterfølgende frafaldet, hvorfor
der efter klagernes opfattelse ikke er grundlag for at fremstille dem
på en sådan måde og i en sådan sammenhæng, som
det fremgår af artiklen. Klager er i øvrigt enig med bladet i,
at der ikke er nedlagt navne- eller referatforbud efter retsplejelovens § 31.
Dørene var lukket i henhold til retsplejelovens § 29, stk. 2, nr. 3,
med begrundelsen, at dette var nødvendigt for ikke at hindre sagens
opklaring.
Klagerne har endelig anført, at henvisningen til,
at sagen har en samfundsmæssig interesse, ikke kan betyde, at
involverede personer uden videre udstilles. Det er således ikke
nødvendigt at gengive navne og billeder af de i sagen involverede
personer på en sådan måde, at det medfører, at
personerne kan genkendes. Så langt går den samfundsmæssige
interesse i sagen ikke. Klagerne går ud fra, at bladet er enig i denne
argumentation, idet bladet ellers må formodes ikke at have
forsøgt en sløring af billederne og navnene. Denne
sløring er dog som angivet ikke lykkedes.
Bladet har bestridt at have handlet i strid med god
presseskik ved at bringe et fotografi af Århus politis oversigt over
personer, der indgik i efterforskningen i sagen om menneskesmugling.
Bladet har til støtte for sit synspunkt
anført, at det for personer, som ikke kender klagerne, og som i
forvejen har kendskab til sagen, ikke ud fra billedet i bladet vil være
muligt at udlede klagernes identitet. Samtlige portrætfotografier af
klagerne er ganske små og forsynet med en sort bjælke over en
betydelig del af ansigtet, herunder øjne og næse. Under hvert
portræt på politiets oversigt har fremgået navnet på
den afbillede person, men på det billede af oversigten, der er bragt i
bladet, kan klagernes navne ikke læses.
Bladet har endvidere anført, at klagernes advokat
over for bladet har redegjort for, at fem af de afbillede personer er
"chauffører", mens den sidste er en af
"telefonpigerne". Navnene på klagerne kan ikke læses.
Tre af klagerne [K1], [K2] og [K6] bærer så almindelige
navne, at det ikke ud fra billedet ville være muligt at identificere
dem, selvom deres navne måtte kunne læses. For så vidt
angår [K6], der angiveligt er en af telefonpigerne, har bladet
særligt bemærket, at skønt navnet under billedet af hende
ikke kan læses, fremgår det klart, at der ikke kan stå
Bladet har sammenfattende anført, at man ikke har
handlet i strid med god presseskik, allerede fordi klagerne ikke ud fra det
bragte billedet kan identificeres.
Bladet har herudover gjort gældende, at selv hvis
klagerne ud fra billedet kunne identificeres, ville dette ikke
indebære, at bladet havde handlet i strid med god presseskik.
Dørene i sagen var ifølge klager lukkede for ikke at hindre
sagens opklaring. Dette forhold kan ikke medføre, at bladet anses for
afskåret fra at omtale sagen eller gengive bilaget. Dørlukningen
hindrer ikke, at der bringes oplysninger om, hvilke personer der er omfattet
af en straffesag eller har været sigtet som led i en strafferetlig
efterforskning. Kun hvis der var nedlagt forbud mod offentliggørelse
af oplysninger, der kunne identificere de sigtede, ville medierne være
afskåret fra at bringe oplysninger af denne art. Billedet er bragt i
bladet i forbindelse med omtalen af den første sag om organiseret
menneskesmugling. Århus politis efterforskning vedrørte et
betydeligt antal personer, og der blev rejst sigtelser mod mange. Ni personer
blev tiltalt under sagen. Disse personer er på billedet angivet med
numrene 1-9. Ingen af klagerne er blandt de ni tiltalte. Det fremgår af
billedteksten, at udover de ni personer, der er blevet tiltalt, har resten af
de afbillede "haft så små roller, at de går fri".
Dette gælder for klagerne. Udsagnet kan efter bladets opfattelse ikke
anses for uberettiget, da de pågældende har været sigtet i
sagen og i øvrigt ikke bestridt at have optrådt som henholdsvis
chauffører og telefonpige.
Bladet har yderligere anført, at medierne ikke er
afskåret fra at give oplysninger om identiteten på sigtede eller
andre involverede i forbindelse med omtale af straffesager, navnlig ikke ved
omtale af straffesager af betydelig samfundsmæssig interesse. Bladet
mener derfor, at man har været berettiget til at gengive bilaget og
omtale resultatet af politiets efterforskning i hvert fald når det
samtidig klart fremgår, at ikke samtlige personer på politiets
oversigt er tiltalt i sagen. Menneskesmuglersagen har en betydelig
samfundsmæssig interesse, hvorfor det er berettiget at illustrere
omfanget af det netværk, der efter politiets opfattelse har stået
bag menneskesmuglingen. Vurderingen af, om mediers videregivelse af en
oplysning er berettiget, har intet at gøre med, om det kan anses for
nødvendigt at bringe oplysningen. Det er i øvrigt ikke klart,
hvad et krav om nødvendighed nærmere ville indebære.
Afslutningsvis har bladet bemærket, at klagerne ikke
har henvist til bestemmelser i de vejledende regler for god presseskik. Disse
regler ville efter bladets opfattelse heller ikke have været til hinder
for videregivelse af klagernes navne i sagen. Dersom omtalen af klagerne
anses for "en omtale af en straffesag", jf. pkt. C. 3 i de
vejledende presseetiske regler, har bladet påpeget, at omtalen
indeholder oplysning om sagens afslutning for så vidt angår
klagerne. Det må stå klart, at klagerne ikke har erkendt sig
skyldige i strafbare forhold, idet der i så fald ville være
blevet gennemført straffesager imod dem, jf. pkt. C. 5 i de vejledende
presseetiske regler. Desuden synes det at følge modsætningsvis
af pkt. C. 7 i de vejledende presseetiske regler, at klagernes navne i denne
sag kunne videregives, idet politiet havde sigtet dem.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det fremgår af de vejledende regler for god
presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig
linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke
tilfælde navne på de implicerede nævnes, ligesom en sigtets
eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når
ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.
Pressenævnet finder, at der foreligger en klar almen
interesse i at omtale den pågældende sag og størrelsen af
den personkreds, der er eller har været tiltalt eller sigtet, men ikke
i at offentliggøre tidligere sigtedes navne eller identificere dem
på anden måde.
Ved bladets gengivelse af politiets oversigt over de
involverede og deres deltagelse i sagen er klagernes portrætter
maskeret og deres navne sløret. Nævnet finder ikke grundlag for
at udtale kritik af den måde, hvorpå maskeringen og
tilsløringen af klagernes navne er sket, og nævnet finder
følgelig ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.
Afsagt den 12. december 2001.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, besiddelse af våben med tilhørende ammunition samt for overtrædelse af straffelovens 191, stk. 1, 2. pkt., for at have været i besiddelse af kokain og hash. Domsdatabasen · 27. maj 2021
- Anmodning om ophævelse af navneforbud Domsdatabasen · 26. august 2013
- Sag vedr. nedlæggelse af referatforbud Domsdatabasen · 7. august 2019
- Kendelser om varetægtsfængsling i surrogat, dørlukning og navneforbud i sag om legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1 Domsdatabasen · 8. juni 2011
- Højesteret stadfæster Landsrettens afgørelse i sag om dørlukning Domsdatabasen · 6. maj 2026
- Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens §216, voldtægt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med barn under 15 år, samt at have filmet overgrebene. Påstand om besøgsforbud, erstatning og konfiskation Domsdatabasen · 24. februar 2026
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer Retsinformation · 29. juni 2022
- Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse fra 2024 Retsinformation · 9. december 2023
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mischo fremsat den 16. juni 1987. - JACQUES FELDAIN MOD DIRECTEUR GENERAL DES IMPOTS. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF TRIBUNAL DE GRANDE INSTANCE DE MULHOUSE. - ARTIKEL 95 - DIFFERENTIERET AFGIFT PAA MOTORKOERETOEJER. - SAG 433/85 EU-domme · 16. juni 1987
- Indsigelse mod pant for medejers erhvervsgæld — Danske Andelskassers Bank Det finansielle ankenævn · 9. september 2022
- Ligestillingsnævnets afgørelse Retsinformation · 1. september 2015
- Bindende svar på spørgsmålet om, hvorvidt selskabet uden skattemæssige konsekvenser kan overdrage ejendommen Y1-vej i Y1-by til hovedanpartshaverens datter for… Landsskatteretten · 24. juli 2009