Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 114/2001

KEN nr 9621 af 12/12/2001Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet11. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

114/2001

[K1], [K2], [K3], [K4], [K5] og [K6] har ved advokat

Bjarne Damm Johansen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i

B.T. den 2. oktober 2001, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen med overskriften "Bagmænd tjente

millioner på ludere" fremgik det af en underrubrik, at

"Telefonaflytning skal fælde bagmand i

sexindustri."

Af artiklens brødtekst fremgik det, at

"Fire af de tiltalte i danmarkshistoriens

første straffesag om organiseret menneskesmugling nåede på

et år at tjene mere end 2,6 mio. kr. på at indsmugle og

sælge baltiske ludere."

I artiklen hed det:

"Det fremgår af detaljerede regnskaber, som

politiet har beslaglagt.

I går fremlagde anklagemyndigheden disse bilag i

retten i Århus. Regnskaberne er en del af bevismaterialet imod i alt 9

personer, der er tiltalt for organiseret handel med kvinder fra Letland og

Litauen.

"Vi vil i de kommende fire uger dokumentere, hvordan

de tiltalte har arbejdet sammen i et organiseret og professionelt

netværk, der systematisk og for vindings skyld hentede kvinder til

Danmark, hvor de arbejdede som prostituerede," sagde anklager Birthe

Wirnfeldt.

De fire personer, der har ført detaljerede

regnskaber over deres fortjeneste, er vennerne B.B.J. og F.W. samt

ægteparret S.M.R. og S.R.

Aflyttede alfonser

Læs alt

Med udgangspunkt i escortbureauet "ladybird.dk"

og bordellet "bordeaux" på Skiveegnen har vennerne og

ægteparret administreret et illegalt forretningsimperium, som blev

optrævlet, da Århus Politi i foråret gennemførte

systematiske aflytninger af en lang række mobiltelefoner.

Aflytningen og politiarbejdet er enestående i dansk

retshistorie, fordi det er første gang, politiet har fået lov

til at foretage telefonaflytning mod formodede alfonser. Tilladelsen blev

givet med henvisning til lovens strenge paragraffer om organiseret

menneskesmugling.

Efterforskningen har afsløret, hvordan det ulovlige

netværk i samarbejde med tre baltiske stråmænd siden 1999

har importeret i alt 85 kvinder fra Letland og Litauen til den danske

sexindustri.

Mod løfter fra stråmændene om lettjent

vestlig valuta blev kvinderne udstyret med billetter og instrueret om at

kontakte de danske bagmænd ved ankomsten til Danmark, hvor de opholdt

sig på tre-måneders turistvisa.

Her ventede dem 13 ugers hårdt arbejde under

slavelignende forhold. Hver pige forpligtede sig således til at tjene

og aflevere 13.000 kroner til netværket.

Rotary-medlem

Ifølge bevismaterialet har pigerne i flere

tilfælde arbejdet i fast vagtskema på bordel om dagen. Om natten

har de tjent penge hjem til det illegale netværk som escortpiger.

"De tøser rykker rundt som det passer os. Og

når det passer os, sender vi dem hjem igen. Når jeg tjener penge,

så tjener de penge," har den 29-årige B.B.J. forklaret en

bekendt over mobiltelefon. B.B.J. er den ene af netværkets formodede

hovedkræfter med en fortid som driftig erhvervsmand og

Rotary-ungdomspræsident i Skive.

Sammen med sin ven og kollega i en lokal IT-virksomhed

drev han hjemmesiden "ladybird.dk", der indtil en storstilet

politiaktion 17. juni var et online escort-bureau.

Pigerne til salg på hjemmesiden var de samme

baltiske prostituerede, som i dagtimerne betjente kunder på det nu

tiltalte ægtepars bordel "bordeaux" uden for Skive samt

på en række massageklinikker i flere større byer.

De fem øvrige tiltalte har ifølge

anklagemyndigheden på forskellig vis deltaget i menneskesmuglingen og

rufferiet som chauffører, lakajer og alfonser. De ni tiltalte

erklærer sig uskyldige i anklagerne. Tidligere har retten udvist 41 af

netværkets baltiske ludere."

Artiklen var ledsaget af en oversigt over en række

personer, hvis ansigter delvist var dækket af en sort bjælke, og

hvis navne var slørede. Følgende tekst var knyttet til

oversigten:

"Netværk:

Da Århus Politi 17. juni

koordinerede en storstilet anholdelsesaktion i en lang række byer,

havde de udarbejdet denne oversigt over, hvilke roller personerne spillede i

det illegale netværk. Ni er tiltalt ved retten i Århus, mens

hovedparten har haft så små roller, at de går

fri."

Endvidere var der i artiklen indsat et mindre billede af

en person, som er dækket af et tørklæde. Billedet var

ledsaget af følgende tekst:

" K.J.R. er tiltalt for at have drevet bordeller i

Vejle, Århus og Haderslev."

Klagerne har anført, at bladet har tilsidesat god

presseskik.

Klagerne har til støtte for dette synspunkt

anført, at det klart er muligt at genkende dem på oversigten,

ligesom det er muligt at læse deres navne under billederne. Det er

muligt at identificere klagerne specielt ved at kombinere navn og ansigt,

hvor der er tydelige kendetegn/ansigtstræk. Klagerne føler sig

stærkt forurettet ved denne gengivelse i bladet. For så vidt

angår [K6] er det korrekt som af bladet anført at hun har et

længere navn, men navnet er korrekt, og det vil specielt være

iøjnefaldende for personer, som kender hendes usædvanlige og

lange navn. Det er klagernes opfattelse, at det ikke udelukkende vil

være muligt at genkende dem på grund af forudgående

kendskab. Mange har et kendskab til dem, og det har ikke været i deres

interesse at blive genkendt specielt ikke af personer, som ikke har

kendskab til deres involvering i nærværende sag. Herved

tænkes på såvel arbejdsgivere som familie, venner og

bekendte m.fl.

Klagerne har videre anført, at selve artiklens

udformning fremstiller hele sagskomplekset som værende retsstridig

menneskesmugling, og der gøres ikke i artiklen nogen forskel på

de involverede personer. Det må have stået klart for

journalisten, at ikke alle om nogen havde foretaget strafbare handlinger.

Hver enkelt klager har tidligere været sigtet i sagen for medvirken til

menneskesmugling, men sigtelserne er efterfølgende frafaldet, hvorfor

der efter klagernes opfattelse ikke er grundlag for at fremstille dem

på en sådan måde og i en sådan sammenhæng, som

det fremgår af artiklen. Klager er i øvrigt enig med bladet i,

at der ikke er nedlagt navne- eller referatforbud efter retsplejelovens § 31.

Dørene var lukket i henhold til retsplejelovens § 29, stk. 2, nr. 3,

med begrundelsen, at dette var nødvendigt for ikke at hindre sagens

opklaring.

Klagerne har endelig anført, at henvisningen til,

at sagen har en samfundsmæssig interesse, ikke kan betyde, at

involverede personer uden videre udstilles. Det er således ikke

nødvendigt at gengive navne og billeder af de i sagen involverede

personer på en sådan måde, at det medfører, at

personerne kan genkendes. Så langt går den samfundsmæssige

interesse i sagen ikke. Klagerne går ud fra, at bladet er enig i denne

argumentation, idet bladet ellers må formodes ikke at have

forsøgt en sløring af billederne og navnene. Denne

sløring er dog som angivet ikke lykkedes.

Bladet har bestridt at have handlet i strid med god

presseskik ved at bringe et fotografi af Århus politis oversigt over

personer, der indgik i efterforskningen i sagen om menneskesmugling.

Bladet har til støtte for sit synspunkt

anført, at det for personer, som ikke kender klagerne, og som i

forvejen har kendskab til sagen, ikke ud fra billedet i bladet vil være

muligt at udlede klagernes identitet. Samtlige portrætfotografier af

klagerne er ganske små og forsynet med en sort bjælke over en

betydelig del af ansigtet, herunder øjne og næse. Under hvert

portræt på politiets oversigt har fremgået navnet på

den afbillede person, men på det billede af oversigten, der er bragt i

bladet, kan klagernes navne ikke læses.

Bladet har endvidere anført, at klagernes advokat

over for bladet har redegjort for, at fem af de afbillede personer er

"chauffører", mens den sidste er en af

"telefonpigerne". Navnene på klagerne kan ikke læses.

Tre af klagerne [K1], [K2] og [K6] bærer så almindelige

navne, at det ikke ud fra billedet ville være muligt at identificere

dem, selvom deres navne måtte kunne læses. For så vidt

angår [K6], der angiveligt er en af telefonpigerne, har bladet

særligt bemærket, at skønt navnet under billedet af hende

ikke kan læses, fremgår det klart, at der ikke kan stå

Bladet har sammenfattende anført, at man ikke har

handlet i strid med god presseskik, allerede fordi klagerne ikke ud fra det

bragte billedet kan identificeres.

Bladet har herudover gjort gældende, at selv hvis

klagerne ud fra billedet kunne identificeres, ville dette ikke

indebære, at bladet havde handlet i strid med god presseskik.

Dørene i sagen var ifølge klager lukkede for ikke at hindre

sagens opklaring. Dette forhold kan ikke medføre, at bladet anses for

afskåret fra at omtale sagen eller gengive bilaget. Dørlukningen

hindrer ikke, at der bringes oplysninger om, hvilke personer der er omfattet

af en straffesag eller har været sigtet som led i en strafferetlig

efterforskning. Kun hvis der var nedlagt forbud mod offentliggørelse

af oplysninger, der kunne identificere de sigtede, ville medierne være

afskåret fra at bringe oplysninger af denne art. Billedet er bragt i

bladet i forbindelse med omtalen af den første sag om organiseret

menneskesmugling. Århus politis efterforskning vedrørte et

betydeligt antal personer, og der blev rejst sigtelser mod mange. Ni personer

blev tiltalt under sagen. Disse personer er på billedet angivet med

numrene 1-9. Ingen af klagerne er blandt de ni tiltalte. Det fremgår af

billedteksten, at udover de ni personer, der er blevet tiltalt, har resten af

de afbillede "haft så små roller, at de går fri".

Dette gælder for klagerne. Udsagnet kan efter bladets opfattelse ikke

anses for uberettiget, da de pågældende har været sigtet i

sagen og i øvrigt ikke bestridt at have optrådt som henholdsvis

chauffører og telefonpige.

Bladet har yderligere anført, at medierne ikke er

afskåret fra at give oplysninger om identiteten på sigtede eller

andre involverede i forbindelse med omtale af straffesager, navnlig ikke ved

omtale af straffesager af betydelig samfundsmæssig interesse. Bladet

mener derfor, at man har været berettiget til at gengive bilaget og

omtale resultatet af politiets efterforskning i hvert fald når det

samtidig klart fremgår, at ikke samtlige personer på politiets

oversigt er tiltalt i sagen. Menneskesmuglersagen har en betydelig

samfundsmæssig interesse, hvorfor det er berettiget at illustrere

omfanget af det netværk, der efter politiets opfattelse har stået

bag menneskesmuglingen. Vurderingen af, om mediers videregivelse af en

oplysning er berettiget, har intet at gøre med, om det kan anses for

nødvendigt at bringe oplysningen. Det er i øvrigt ikke klart,

hvad et krav om nødvendighed nærmere ville indebære.

Afslutningsvis har bladet bemærket, at klagerne ikke

har henvist til bestemmelser i de vejledende regler for god presseskik. Disse

regler ville efter bladets opfattelse heller ikke have været til hinder

for videregivelse af klagernes navne i sagen. Dersom omtalen af klagerne

anses for "en omtale af en straffesag", jf. pkt. C. 3 i de

vejledende presseetiske regler, har bladet påpeget, at omtalen

indeholder oplysning om sagens afslutning for så vidt angår

klagerne. Det må stå klart, at klagerne ikke har erkendt sig

skyldige i strafbare forhold, idet der i så fald ville være

blevet gennemført straffesager imod dem, jf. pkt. C. 5 i de vejledende

presseetiske regler. Desuden synes det at følge modsætningsvis

af pkt. C. 7 i de vejledende presseetiske regler, at klagernes navne i denne

sag kunne videregives, idet politiet havde sigtet dem.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af de vejledende regler for god

presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig

linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke

tilfælde navne på de implicerede nævnes, ligesom en sigtets

eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når

ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

Pressenævnet finder, at der foreligger en klar almen

interesse i at omtale den pågældende sag og størrelsen af

den personkreds, der er eller har været tiltalt eller sigtet, men ikke

i at offentliggøre tidligere sigtedes navne eller identificere dem

på anden måde.

Ved bladets gengivelse af politiets oversigt over de

involverede og deres deltagelse i sagen er klagernes portrætter

maskeret og deres navne sløret. Nævnet finder ikke grundlag for

at udtale kritik af den måde, hvorpå maskeringen og

tilsløringen af klagernes navne er sket, og nævnet finder

følgelig ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.

Afsagt den 12. december 2001.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter