Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 89/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
89/2001
[K] har klaget til Pressenævnet over
offentliggørelsen af et billede bragt i Ekstra Bladet den 15. august
2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har desuden klaget
over, at Ekstra Bladet bragte det samme billede i en mindre udgave i
forbindelse med en anden artikel bragt den 17. august 2001.
Af artiklen bragt i forbindelse med billedet den 15.
august 2001 med overskriften "DANSKE PIGER BE´R OM SEX"
fremgik det af brødteksten, at
"- Det sker hver dag, at fire-fem af vores venner
sammen boller en dansk pige, siger indvandrerdrenge."
Af artiklen fremgik, at
"- Det, de fire nu er blevet dømt for, sker
hver eneste dag i vores omgangskreds, og det er ikke voldtægt. Pigerne
er selv helt vilde for at være sammen med os, og vi kan ikke sige nej,
når de be´r om at blive bollet.
Familie og især venner til de fire unge indvandrere,
som i går blev idømt fængselsstraffe for at have voldtaget
en kun 13-årig pige fra Odense lige efter midnat 1. april, var
mødt talstærkt op ved domhuset, hvor politi med hjelme og
skjolde i mandskabsvognen overvågede situationen. Kun de nærmeste
blev lukket ind til domsafsigelsen, men bagefter var der surhed og
hovedrysten over dommen.
11 OM EN PIGE
- Det var ikke voldtægt med den pige. Hun fik
"den" første gang, da hun var ti år, og jeg var der
den aften ved diskoteket og så, at hun blev kørt hjem af en af
dem, som nu er dømt. Hun ville gerne selv, men fortrød nok, da
hun kom hjem til sin mor. Hvad fanden laver piger på 13 år
Læs alt
også inde i byen om natten? Det er da luderagtigt, råber flere i
flokken i munden på hinanden.
- Men hvorfor holder I jer ikke fra dem, når I
risikerer en voldtægtssag?
- Sådan er mænds hormoner, og vi kan jo ikke
se på pigerne, hvor gamle de er. Den her pige lod, som om hun var 16
år.
- Er der overhovedet noget ved at dele en pige med alle
vennerne?
- Ja, vi er sgu ligeglade, men det er danskerne ikke
altid. Vi havde engang en dansk fyr med, men han skulle ikke ha´ en tur
på pigen. Næh, der sku være kærlighed og
følelser og den slags. Vi knepper sgu, når vi får mulighed
for det, lyder det forklarende fra gruppen, og en af dem mindes en gang
bunke-sex således:
- Jeg var engang med til, at vi var 11 om en pige, og hun
ville også selv, men bagefter kunne hun simpelthen ikke gå eller
stå på sine ben, og jeg tænkte, at det ville jeg sgu aldrig
gøre mere. Tænk hvis man pludselig bliver anklaget for
voldtægt, så klapper fælden!
- En anden siger:
- I har sådan et frisindet land, hvor alt er
tilladt. Men danske forældre skulle passe bedre på deres piger.
De burde ligge og sove i stedet for at rende rundt efter os om natten. Vores
piger og kvinder gør heldigvis ikke sådan i hvert fald ikke
her i Odense og hvis jeg nogensinde afslørede min søster i et
eller andet, så kan jeg godt sige dig viser fyren med et altsigende
"knoppen af" tegn foran halsen.
INGEN RESPEKT
- Danskerne respekterer os ikke, selv om mange af vores
forældre har boet her i både 20 og 30 år. Et dansk
bøssepar boede engang ved siden af mine forældre. De ringede en
dag på, fordi de hverken havde penge eller mad, og min far gav dem en
masse brød. Men dagen efter hilste bøsserne alligevel ikke
på min far.
- Sådan er det endnu mellem danskere og
udlændinge, siger en 19-årig mand af tyrkisk afstamning,
før han kryber ind i en overfyldt mørkeblå prinse-Volvo
med påskriften "Vollsmose Outlaws" i bagruden og forsvinder
ud i byen."
Artiklen var ledsaget af et billede af en gruppe personer
stående på trappen til en retsbygning. Flere af personerne
på billedet har ryggen helt eller halvt vendt mod kameraet. Klageren
står længst til højre på billedet. Han har ryggen
delvist vendt mod kameraet, og hans ansigt ses bagfra delvis i profil. Det er
muligt at ane dele af et tv-kamera på klagers højre skulder.
Billedet er ledsaget af følgende tekst:
"Vi kan da ikke gøre for, at danske piger
falder for brune øjne og sort hår. Til sidst bliver vi vel
også dømt for at spille pik, siger en af de unge
udlændinge, mens resten snakker om, hvad den kvindelige dommer ku´ ha´
godt af "
Klageren har anført, at han med billedet
fremstår som en supporter for en gruppe andengenerationsindvandrere,
som var mødt op ved retten i Odense for at støtte deres venner
i en voldtægtssag. Det ser på billedet ud som om, klager
støtter den pågældende gruppe. Billedet er skåret
på en sådan måde, at man ikke kan se, at klager har et
kamera på sin højre skulder. Klager har oplyst, at han var
på arbejde som fotograf for TV 2. Bladets fotograf har hele tiden
vidst, hvem klager er. Hvis det var hans mening, at klager skulle ligne en
fotograf, så havde han komponeret sit billede anderledes. Det
pågældende billede blev i øvrigt anvendt af TV 2 i
forbindelse med programmet Station 2.
Klageren har nærmere anført, at billedet er
krænkende for klagers personlighed, da han bliver udstillet i hele
landet som om, han skulle have forbindelse til den omtalte
voldtægtssag. Klager er identificeret på billedet, idet de
første 30 personer har rettet henvendelse til klager i anledning af
billedet, ligesom klagers tekniske chef ville vide, hvad det var for
noget.
Klageren har videre anført, at man ikke må
tage billeder af personer uden at spørge dem om lov først.
Ligeledes må man ikke udstille folk for andet end de er, dvs. at man
ikke må drage konklusioner, hvis man ikke ved, hvem de
pågældende, der omtales eller afbildes, er. Endelig er man
forpligtet til at vise sandheden.
Klageren har oplyst, at han kontaktede bladet den 16.
august 2001 og gjorde opmærksom på, at bladet ikke måtte
bruge billedet mere, idet man ellers skulle skære ham fra. Den 17.
august 2001 er billedet imidlertid anvendt igen i en mindre udgave, uden at
klager er skåret fra. Klager rettede på ny henvendelse til bladet
og fortalte, hvorfor de ikke måtte bruge det pågældende
billede. Bladets billedechef svarede angiveligt, at han var ligeglad med
sagen, og at klager kunne gøre, hvad han ville.
Bladet har anført, at det forekommer
uforståeligt, hvorved klager skulle være krænket. Dels er
han vanskelig at identificere, idet fotografiet er taget bagfra, dels er det
en risiko, han må påregne ved at tage opstilling i nærheden
af de pågældende. Som fotograf burde han bedre end de fleste
være klar over, at denne mulighed kunne forekomme. Bladets fotograf har
ikke nogen særlig pligt til at udspørge deltagerne i sådan
et opløb om deres identitet.
Bladet har videre anført, at gengivelsen i avisen
den 17. august 2001 er en faksimile - altså en fotografisk gengivelse
af avissiden den 15. august 2001 - og tjener til at minde læseren om,
hvilken sag der er tale om, og det er naturligvis ikke muligt at manipulere
klageren ud af denne form for dokumentation. Det ville heller ikke have nogen
mening, selv om man antog hans synspunkt om, at det kunne være
krænkende, idet klager er aldeles uigenkendelig på det lille
billede.
Bladet har afslutningsvis anført, at der er tale om
en helt igennem legal fotooptagelse foretaget på et offentligt sted.
Klagen er således grundløs, og den må derfor afvises.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage
Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
ikke kan udelukkes, at det er muligt for personer med et vist kendskab til
klageren at identificere ham som den i bladet afbillede person, og klager er
derfor berettiget til at klage til Pressenævnet.
Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af
bladet. Nævnet har herved lagt vægt på, at billedet er
taget i forbindelse med domsafsigelsen i en straffesag, der var forbundet med
stor offentlig interesse. Klager, der selv er fotograf, kunne påregne,
at han ved at stille sig i gruppen af personer risikerede at blive
fotograferet sammen med disse personer. Nævnet finder endvidere ikke
grundlag for ud fra sagens oplysninger at fastslå, at bladet bevidst
har skåret billedet til, således at klager fremstod som en blandt
flere i gruppen og ikke som fotograf fra TV 2.
Nævnet finder på denne baggrund heller ikke
grundlag for at kritisere, at bladet på ny - dog i væsentlig
mindre form - bragte billedet den 17. august 2001.
Samlet finder nævnet, at bladet ikke har handlet i
strid med god presseskik.
Afsagt den 31. oktober 2001.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-715 Retsinformation · 7. oktober 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08113 Retsinformation · 1. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 83/2001 Retsinformation · 19. november 2001
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/104 Retsinformation · 5. juli 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-69 Retsinformation · 4. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/1998 Retsinformation · 15. marts 1999